Retningslinjerne blev senest udgivet i en revideret version i Retningslinjerne har nu gennemgået en ny revision og offentlig høring

Transkript

1 Råstofstyrelsens bemærkninger til indkomne høringssvar i forbindelse med høring af udkast til: Råstofstyrelsens retningslinjer for ansøgning, udførelse og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland (i det følgende benævnt retningslinjerne ) Retningslinjerne blev senest udgivet i en revideret version i Retningslinjerne har nu gennemgået en ny revision og offentlig høring På baggrund af høringen, er der lavet et endeligt revideret udkast til retningslinjerne. Dette endelige reviderede udkast vil, sammen med høringssvarene, blive forelagt Naalakkersuisut til godkendelse. Hvis Naalakkersuisut godkender det endelige reviderede udkast, vil det blive udgivet i en endelig version. Generelle betragtninger i forbindelse med revision af det første udkast på baggrund af høringssvarene: Uddybet introduktion Råstofstyrelsen har tilføjet mere uddybende og forklarende tekst i indledningen, herunder om lovgivning, standarder mv. Blandt andet er flere internationale regler og standarder opsummeret i indledningen. Henvisning til råstoflovens bestemmelser om brug af grønlandsk arbejdskraft, bestemmelser om jagt og fiskeri, samt om offentlighed og information om råstofaktiviteter er flyttet til det indledende afsnit. Sproglig opstramning Råstofstyrelsen har i sin revision foretaget en sproglig gennemgang, for at sikre en mere ensartet sprogbrug mellem de tre sprogversioner. Der var særligt i den danske oversættelse af den engelske version af det første udkast en række oversættelsesfejl, som er beklagelige og giver anledning til unødige misforståelser. Derudover vil der blive tilføjet en præcisering af, hvilken sprogversion der er den gældende. Retningslinjerne skal bruges af internationale selskaber, som arbejder til havs. Kommunikationssproget til havs og blandt disse selskaber er engelsk. Derfor er det Råstofstyrelsens oplæg, at den engelske sprogversion skal være den gældende. Bedre procedurebeskrivelse Råstofstyrelsen har præciseret en række forhold i beskrivelsen af procedurer, herunder miljøgodkendelser foretaget af Miljøstyrelsen, og godkendelse af aktiviteten foretaget af Råstofstyrelsen. Begge styrelser er en del af råstofmyndigheden. Ændret opsætning og beskrivelse af krav Råstofstyrelsen er aktiv deltager i internationalt samarbejde om regulering af råstofområdet. Det sker blandt andet i Arktisk Råd. Råstofstyrelsen deltager i Arctic Offshore Regulators Forum. Råstofstyrelsens retningslinjer er blandt andet revideret med inspiration i den seneste rapport fra arbejdsgruppen Protection of the Arctic Marine Environment Working Group (PAME) nedsat under Arktisk Råd af 2014 angående Safety Management Systems og 1

2 Safety Culture (Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines: Systems Safety Management and Safety Culture Avoiding Major Disasters in Arctic Offshore Oil and Gas Operations) (herefter benævnt PAME guidelines 2014). Råstofloven tilstræber, at alle aktiviteter skal udføres på en måde, som lever op til anerkendt god internationalt praksis på området. Det er en klar anbefaling i PAME guidelines 2014, at myndigheder verden over i reguleringen af olie og gasaktiviteter bevæger sig væk fra statisk regulering, som er baseret på udynamiske tjeklister, og som henviser til minimumskrav. På den baggrund har Råstofstyrelsen valgt at fastholde, at retningslinjerne fortsat blot er vejledende. Retningslinjerne indeholder ikke lange lister over, hvordan aktiviteterne specifikt skal udføres. Praksis udvikler sig kontinuerligt, og det skal retningslinjerne kunne tage højde for. Råstofstyrelsen har i det reviderede udkast ændret nogle opsætninger, kapitelinddelinger med videre. Indholdet er få steder præciseret, men retstilstanden er ikke ændret. De enkelte kapitler angiver nu med tydelig markering, hvilke mål aktiviteterne skal leve op til. Derefter oplyses kravene til selve ansøgningen vedrørende en sådan aktivitet. Rettelser Henvisninger til videnskabelige undersøgelsestilladelser, der udelukkende reguleres efter internationale regler, er fjernet i dette reviderede udkast. 2

3 Bemærkninger til høringssvar afgivet til første udkast af retningslinjerne Indhold Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu den 6. august Søfartsstyrelsen den 25. august WWF Verdensnaturfonden den 31. august Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Katuffiat 28. august NUNAOIL A/S den 31. august Transparency Greenland den 31. august ICC Greenland den 31. august Greenpeace den 25. august Greenland Oil Industry Association (GOIA) den 31. august KANUKOKA den 31. August

4 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu den 6. august 2015 Vedr. høring om Råstofstvrelsens retningslinjer for ansøgning om udførsel og afrapportering offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland. Som svar på høringsrunde kommer NKA hermed med følgende kommentarer: Ifølge Landtingsforordning nr. 4 af2i. maj 2004 (museumsforordning) fremgår følgende: " 24a. Fund af levn fra fortiden, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, gjort på den dybe havbund, jf. stk. 2, af danske statsborgere med fast bopæl eller ophold i Grønland eller af et dansk indregistreret fartøj hjemmehørende i Grønland, tilhører Grønlands Hjemmestyre, medmindre andre lande eller private kan bevise deres ejendomsret. Stk. 2. Ved den dybe havbund forstås den havbund og dennes undergrund, der ligger uden for grænserne for national jurisdiktion. Stk. 3. Fund efter stk. 1 skal straks anmeldes til Grønlands Nationalmuseum. Stk. 4. Der må ikke uden Landsstyrets tilladelse foretages ændringer i tilstanden af undervandskulturarv, jf. stk. 1, som tilhører Grønlands Hjemmestyre, danske statsborgere med fast bopæl eller ophold i Grønland eller juridiske personer, med hjemsted i Grønland. Danske statsborgere med fast bopæl eller ophold i Grønland og juridiske personer med hjemsted i Grønland, må ikke foretage eller foranledige foretaget ændringer af undervandskulturarv, som tilhører andre uden tilladelse fra de pågældende. Stk. 5. Den, der optager genstande, som tilhører Grønlands Hjemmestyre, jf. stk. 1, og den, der får en sådan genstand i sin besiddelse, skal straks aflevere genstanden til Grønlands Nationalmuseum. Den, der har foretaget optagningen, har ikke krav på bjærgeløn. Stk. 6 Landsstyret kan bestemme, at levn fra fortiden, herunder vrag af skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der er gået tabt for mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1. Stk. 7. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 3-6 nævnte forhold." Fra NKA vil vi derfor gerne se, at der i afsnittet om afrapportering indgår en passus om, at hvis undersøgelserne har påvist vrag af skibe, skibsladninger eller dele fra sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, skal sådanne fund indrapporteres til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Det følger af retningslinjernes indledning, at offshore aktiviteter skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning i Grønland. Råstofstyrelsen vil derudover i retningslinjernes kapitel 9 henvise til den nævnte forordning, FNs Havretskonvention Artikel 149, samt at sådanne fund skal indrapporteres til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. 4

5 Søfartsstyrelsen den 25. august 2015 SFS sagsnr Med henvisning til den modtagne høring af forslag til Råstofstyrelsens retningslinjer for ansøgning, udførsel og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland har Søfartsstyrelsen følgende bemærkninger og spørgsmål: I afsnit 2.1 nævnes bl.a. Lov om sikkerhed til søs. Opmærksomheden henledes på, at loven seneste er ændret ved LBK nr. 72 af 17. januar Denne forventes ved kongelig anordning snarest sat i kraft for Grønland. Det kan foreslås, at der i afsnit 2.1 ligeledes henvises til IMO guidelines for skibe der sejler i polare farvande. Og måske nævne, at Polar Koden træder i kraft i I pkt. 3.4 henvises der fsva sejladssikkerhed til afsnit 4.5. Der er ikke noget afsnit 4.5. Antager at det skal være afsnit 5.5. Der henvises i afsnit 3.4 til IMO s polar-retningslinjer Hvad er disse retningslinjer de samme som nævnt i afsnit 5.6.3? Ved udlægning af konstruktioner som nævnt i afsnit bør varsling i Efterretninger for Søfarende overvejes for at sikre udstyr mv. mod evt. trawlfiskeri mm. En eventuel overflademarkering/-afmærkning kræver en tilladelse fra Søfartsstyrelsen. I afsnit 7 er beskrevet underretning om aktiviteter til en række myndigheder. Såfremt efterforskningsaktiviteter mv. til søs ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende eller der ønskes udlagt afmærkninger mv. skal dette i god tid forinden varsles til Søfartsstyrelsen (Danmark) på mrb@dma.dk. Ang. afsnit 2.1: afsnittet opdateres. Ang. pkt. 3.4: det er korrekt, henvisningen rettes. Ang. afsnit 3.4: Råstofstyrelsen er enig i, at henvisningen er uklar, afsnittet revideres. Ang. afsnit : Råstofstyrelsen tager bemærkningen til efterretning, men vil ikke tilføje bestemmelse om varsling i Efterretning for Søfarende, da målgruppen af blandt andet trawlere, fiskere mv. modtager direkte information om aktiviteterne hver tredje dag, gennem de krævede 3-døgnsrapporter. 5

6 NUNA LAW den 26. august 2015 Med henvisning til ovennævnte har Nuna Advokater følgende bemærkninger: 1) I overskriften er angivet at retningslinierne blandt andet vedrører udførsel af aktiviteter. Jeg går ud fra at der retteligt er tale om udførelse. 2) I retningslinierne pkt 9.3 er i den danske udgave blandt andet anført at kontrakt-og udbudsmateriale skal være i overensstemmelse med grønlandsk lovgivning og grønlandske principper i den kontraktretlige lovgivning. I den engelske udgave er anført at contracts and tender material shall apply Greenlandic law and Greenlandic principles of contract law. Jeg går ud fra at det er formuleringen I den danske udgave der er den rigtige og for at bringe overensstemmelse med den danske udgave skal oversættelsen rettelig være.. contracts and tender material shall comply with Greenlandic law and Greenlandic principles of contract law. 3) Såfremt retningslinierne skal være gældende på flere sprog skal der indføres en bestemmelse om hvilken udgave der er gældende ved uoverensstemmelse. Efter min opfattelse bør det dog kun være udgaven på et af sprogene der er gældende, og jeg foreslår at det på tilsvarende måde som i kulbrintelicenserne og de senest udstedte udnyttelseslicenser på mineralområdet bestemmes, at det er den engelske udgave der den gældende. Såfremt der måtte være spørgsmål eller bemærkninger står vi til rådighed. Ad 1.) Råstofstyrelsen er enig i bemærkningen Ad 2.) Råstofstyrelsen er enig i bemærkningen og henviser til, at der vil blive foretaget en grundig tilretning af sprogversionerne. Ad 3.) Råstofstyrelsen er generelt enig i bemærkningen og vil i det reviderede udkast tilføje et forslag til bestemmelse om den gældende sprogversion 6

7 WWF Verdensnaturfonden den 31. august 2015 Generelle bemærkninger til forslaget Udkast til Råstofstyrelsens retningslinjer for ansøgning, udførsel og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter er sat i høring parallelt med udkast til vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland omfattende retningslinjer for BEP, VVM og VFT. Indledningsvist er det uklart hvorledes de to dokumenter relaterer sig til hinanden, ligesom det ikke af invitationen til høringen tydeligt fremgår hvilket departement der er afsender af det første dokument1. Man kunne have styrket høringerne ved kort at beskrive relevansen af de to retningslinjer og den ressortmæssige fordeling imellem Råstofdepartementet og Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet. Råstofstyrelsen tager bemærkningen til efterretning og vil uddybe beskrivelsen af forholdet mellem de to nævnte dokumenter i det reviderede udkast til retningslinjerne. Bemærkninger til forslagets indhold Side 4: I det første afsnit defineres en række forkortelser og betegnelser, der benyttes igennem forslaget. WWF Verdensnaturfonden finder definitionen på Råstofstyrelsen (punkt J og K) forvirrende og uklar. I det første punkt defineres MLSA som Råstofstyrelsen, men umiddelbart herunder defineres også MRA som Råstofstyrelsen. Efter punktet K defineres Råstofstyrelsen som den overordnede administrative myndighed for mineralske råstoffer, og som inkluderer Grønlands Selvstyre, det ministerium der har ansvar for mineralske råstoffer, Råstofstyrelsen samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet, såvel som enhver person eller organisation der udpeges af MRA til at foretage inspektion og auditering af rettighedshavernes aktiviteter i forhold til tilladelsen. Denne beskrivelse er uklar og misvisende, og særligt er det misvisende at Miljøstyrelsen for Råstofområdet, der ressortmæssigt er placeret i Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet her gøres til del af Råstofstyrelsen. Ombudsmanden for Inatsisartut fastslog i en udtalelse om aktindsigt sidste år, at Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet må anses for at være to adskilte myndigheder 2. Retningslinjernes definition af Råstofstyrelsen synes at stride imod Ombudsmanden for Inatsisartuts udtalelse. Råstofstyrelsen er enig i WWF s kommentar til definitionen, der er tale om en beklagelig oversættelsesfejl af det engelske Mineral Resources Authority i den engelske version punkt K. Den korrekte oversættelse er Råstofmyndigheden. Side 7: Det anføres at efterforskningsaktiviteterne skal udføres i henhold til anerkendte internationale standarder. I det efterfølgende nævnes alene NORSOK standard G-001. Denne standard er udarbejdet af de norske myndigheder med udgangspunktet i marine områder udfor Norges kyst, hvor isforholdene er helt anderledes end i områderne ved 7

8 Grønland. Hvilke øvrige anerkendte internationale standarder henvises der til i retningslinjerne? WWF Verdensnaturfonden foreslår Råstofstyrelsen at igangsætte et arbejde med at definere egne standarder for aktiviteterne tilpasset forholdene i de grønlandske farvande, hvor man ofte møder udfordringer i form af vejrlig, dårlig sigtbarhed, svære isforhold og enorme afstande. Man bør sætte høje standarder for forebyggelse af spild, da sidste uges oliespild i havet udfor Østgrønland med al tydelighed viste hvor svært det er at håndtere olien når den først er spredt på havoverfladen. WWF Verdensnaturfonden er imod olieefterforskning i isfyldte farvande, da oprydning i disse farvande er særligt udfordrende og da der ikke i dag findes tilstrækkelig gode teknologier der sikrer en miljømæssig forsvarlig oprydning skulle uheldet være ude. Konsekvenserne af et større oliespild i grønlandske farvande vil potentielt have store konsekvenser for fiskeriet, men også for havpattedyr og fugle samt for lokalsamfund. Råstofstyrelsen henviser på baggrund af Råstofloven generelt til anerkendte internationale standarder med henblik på at sikre et dynamisk regelsæt, hvor selskaberne skal dokumentere, at de følger med udviklingen på området. Se generelle bemærkninger øverst i dokumentet. Råstofstyrelsens retningslinjer er derudover tilpasset grønlandske forhold og lovgivning. Råstofstyrelsen skal indledningsvist præcisere, at årsagen til det nævnte oliespild i Østgrønland er ukendt, og derfor ikke i udgangspunktet har forbindelse til råstofaktiviteter. Råstofstyrelsen er dog enig i, at alle erfaringer skal inddrages i arbejdet med sikkerhed i forbindelse med råstofaktiviteter. I retningslinjerne er der krav om et dokumenteret system til håndtering af sikkerhed og sundhed. Derudover skal selskaberne efterleve MARPOL 73/78. I tilæg dertil skal selskabet også have medlemskab af Greenland Oil Spill Response A/S. Derudover henvises til de miljømæssige retningslinjer for råstofaktiviteter. Råstofstyrelsen skal præcisere, at de retningslinjer der omtales i høringssvaret ikke indbefatter stratigrafiske boringer og efterforskningsboringer, som reguleres i henhold til særlige retningslinjer for disse. Råstofstyrelsen er enig i, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå de risici der er forbundet med kulbrinteefterforskningsaktiviteter til havs. Dette er formålet med nærværende retningslinjer. Råstofstyrelsen regulerer i henhold til de strategier på området, som den til enhver siddende regering har vedtaget. Råstofstyrelsen kommenterer derfor ikke WWF Verdensnaturfondens erklæring om at være imod olieefterforskning i isfyldte farvande, men henviser til ovenstående bemærkninger. Side 7: WWF Verdensnaturfonden ser gerne retningslinjernes afsnit om udgivelse af information om efterforskningsaktiviteter præciseret. Udgangspunktet bør ikke være, hvad 8

9 Råstofstyrelsen kan vælge at offentliggøre, men snarere hvilke informationer Råstofstyrelsen skal dele med offentligheden jf. Lov om Offentlighed i Forvaltningen. Ombudsmanden for Inatsisartut slog i sin udtalelse fra 2014 fast, at eksempelvis dokumenter der udveksles imellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet er omfattet af de almindelige regler om aktindsigt (se tidligere henvisning). Råstofstyrelsen er enig i, at Råstofstyrelsen som offentlig myndighed skal overholde gældende lovgivning om sagsbehandling og offentlighed i forvaltningen. Råstofstyrelsen henviser til, at den danske oversættelse af teksten i dette afsnit skal præciseres. Hensigten med teksten er at henvise til, at Råstofstyrelsen, udover at følge de almindelige regler for sagsbehandling, offentlighed i forvaltning og Råstofdepartementets antikorruptionspolitik af 2015, også kan offentliggøre andre typer af oplysninger. Eksempelvis fastsætter de gældende standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter (marts 2009) i afsnit følgende: Råstofdirektoratet er berettiget til at afgive generelle udtalelser vedrørende tilladelsesområdet og den af tilladelsen omfattede virksomhed. Råstofdirektoratet kan ligeledes uden begrænsninger og betingelser anvende herunder også offentliggøre materiale, som efter Råstofdirektoratets skøn har almen samfundsmæssig interesse, herunder data af miljømæssig, teknisk, besejlningsmæssig, meteorologisk og glaciologisk karakter, typografiske kort, luftfotos og bathymetriske kort. Side 8: Listen over informationer, der skal sendes til Råstofstyrelsen i forbindelse med en ansøgning, indeholder ikke information om beredskaber. WWF Verdensnaturfonden antager, at der er tale om en fejl og at information om beredskab skal fremsendes i forbindelse med ansøgning. Råstofstyrelsen er enig i, at den danske oversættelse af den engelske tekst skal præciseres og at teksten generelt kan præciseres yderligere. Der er tale om, at selskabet skal indsende dokumentation for hele sit system til styring af det samlede sundheds, og - sikkerhedsberedskab. Side 9: I afsnittet om operationelle krav og driftsprogram anføres det, at operationerne skal udføres under hensyntagen sikkerhed og miljø. Der er dog elastik i metermål i etningslinjerne da det fremgår at risiko for forurening og andre skadelige virkninger på miljøet skal identificeres, vurderes og nedbringes så meget som det med rimelighed er praktisk muligt. WWF Verdensnaturfonden frygter, at denne sætning vil blive anvendt af selskaber til at lægge pres på myndighederne for at udvande de miljømæssige krav til stilles til aktiviteterne. Råstofstyrelsen anvender et risikostyringsprincip i sin regulering, som er internationalt anerkendt som bedste praksis på området. En del af risikostyringen indbefatter det, der på engelsk er defineret som as low as reasonably practicable (ALARP). På dansk handler det om, at enhver risiko skal nedbringes, så meget som det er praktisk muligt at gøre. 9

10 PAME anbefaler i sine guidelines fra 2014, at myndigheder skal arbejde for konstant forbedring ved regulering af olie og gasaktiviteter, samt at lære af erfaringerne fra situationer, der har ledt til ulykker. Arktisk Råd påpeger blandt andet, at en præskriptiv tjekliste -tilgang, hvor myndigheden sætter krav til selskaberne i form af en tjekliste af minimumsstandarder som selskaberne skal opfylde, kan skabe en falsk tryghed. For reelt at vurdere, om en risiko er nedbragt så meget, som det er muligt i praksis, skal der derimod ligge en egentlig analyse af alle faremomenter til grund for vurderingen. Råstofstyrelsen anerkender i den forbindelse, at ethvert system til håndtering af risici har fordele og ulemper, men vurderer at fordelene ved en dynamisk og pro-aktiv risikostyring i altovervejende grad overstiger ulemperne ved tjekliste -tilgangen. Råstofstyrelsen vælger derfor at fastholde dette princip og følger dermed også generelt accepterede internationale standarder i eksempelvis PAME guidelines fra 2014, norske, canadiske og britiske standarder, samt anbefalinger jf. internationale standarder for systemer for miljø og sikkerhed, herunder eksempelvis ISO Environmental Management og OHSAS Occupational Health and Safety. Side 11: Med retningslinjerne sikrer myndighederne sig her adgang til at stille krav om, at skal være fiskeriobservatører (FLO er) med under efterforskningsaktiviteterne. Deres rolle er at rådgive selskaberne om fiskeri i området og også at sikre dialog mellem selskaberne og de lokale fiskere. Er det en fejl, at retningslinjerne her ikke nævner kravene om at have 4 Marine Mammal and Seabird Observers (MMSO er ombord) (se sideløbende høring om forslag til retningslinjer for seismiske undersøgelser)? På samme måde undrer det, at muligheden for at stille krav til selskabet om at have fiskeriobservatører ombord ikke nævnes i det aktuelle forslag til retningslinjer for seismik, da erfaringerne viser at der kan opstå udfordringer i relation til eksisterende fiskeri under de seismiske undersøgelser også (se vores høringssvar til retningslinjer for seismiske aktiviteter, dateret 25. august 2015). De miljømæssige krav i forbindelse med den specifikke aktivitet, at udføre seismiske undersøgelser, er behandlet i Miljøstyrelsen for Råstofområdets retningslinjer, hvor kravet om MMSO fremgår. Kravet om tilstedeværelse af MMSO og indsamling af data er blandt andet beskrevet i Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland, som i 2015 blev udgivet i 4. reviderede udgave. Manualen er tilgængelig på hjemmesiden Side 12: WWF Verdensnaturfonden stiller sig uforstående overfor, hvorfor myndighederne med de nye retningslinjer åbner op for, at selskaberne kan afgive fra IMO s retningslinjer. Afsnit er dermed i modstrid med afsnit 5.5.1, hvor det fastslås at rettighedshaver skal sikre at alle nationale og internationale love, regler og forskrifter ( ) bliver fulgt. Vi foreslår, at den sidste sætning i afsnit fjernes. 10

11 Råstofstyrelsens henviser til de generelle bemærkninger om risikostyring. Råstofstyrelsen vurderer, at retningslinjerne skal bidrage til og styrke myndighedernes mulighed for følge udviklingen indenfor bedste internationale praksis. Derfor skal myndighederne også have mulighed for at godkende nye løsninger, som er dokumenteret bedre end det, der på nuværende tidspunkt er angivet i retningslinjerne. Side 15: WWF Verdensnaturfonden finder det positivt, at man med retningslinjerne stiller krav til selskaberne om at have fokus på den sociale bæredygtighed af efterforskningsaktiviteterne, her særligt brugen af lokal arbejdskraft og lokale leverandører af varer og tjenesteydelser. Man bør overveje, om retningslinjerne skal udfoldes så de også omfatter uddannelse og oplæring/ opkvalificering med henblik på at styrke den langsigtede sociale og samfundsmæssige bæredygtighed af aktiviteterne. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Katuffiat 28. august 2015 Vi har medlemmer langs kysten som har godt kendskab til lokalområdet eller kender til traditionerne (local or traditional knowledge holders), dem der besidder kendskab har, i kraft af at de opholder sig i lokalområderne året rundt, blandt andet viden som endda videnskabelige undersøgelser ikke har lokaliseret, og når der sker ændringer i miljøet kan de hver gang afrapportere, før videnskabelige medarbejdere når så langt. Dem der har sådanne besiddelse af viden som de har observeret under seismiske undersøgelser, egner sig til at blive brugt i analyser, f.eks. efter interviews og spørgeskemaundersøgelser o.l. Og vi ser det som helt nødvendigt, såfremt der er udført lignende aktiviteter i lokalområderne her i landet eller fra vores nabolande, at der sker information vedrørende observationer fra lokale som har boet i området i mange år og deres erfaringer. Råstofstyrelsen tager bemærkningen til efterretning. Råstofstyrelsen henviser derudover til Miljøstyrelsen for Råstofområdet, som tager sig af de miljømæssige forhold i forbindelse med råstofaktiviteter. NUNAOIL A/S den 31. august 2015 I høringsmaterialet lægges der op til at retningslinjerne ikke længere blot skal være gældende for offshore efterforskningsaktiviteter som ønskes udført på baggrund af en forundersøgelsestilladelse eller en eneretstilladelse til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, men også for tilladelser til udførelse af videnskabelige undersøgelser. Henvisning til udførelse af videnskabelige undersøgelser er fjernet. I høringsmaterialet henvises der til 'Retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP)' 11

12 samt 'Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT) 2015'. Disse vejledninger er dog ikke at genfinde på MLSA's hjemmeside, som link'et i høringsmaterialet s. 6 og s. 7 (den danske version) henviser til. NUNAOIL antager, at der er tale om de retningslinjer, som i skrivende stund er udsendt i offentlig høring med høringsfrist mandag d. 31. august kl. 12:00 ('Vejledning til seismiske offshore undersøgelser i Grønland: retningslinjer for Bedste Miljømæssige Praksis (BEP), Vurdering af Virkninger på Miljøet (WM) og Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT)'). Det er korrekt, at der er tale om de retningslinjer, som har været sendt i høring af Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Råstofstyrelsen er enig i, at teksten bør præciseres. Der er i de nye retningslinjer blevet indført, at rettighedshaver skal have en gyldig aftale med det selvstyreejede selskab Greenland Oil Spill Response (G OS R) i henhold til hvilken aktivitet, der skal udføres, inden aktiviteten kan godkendes. Det er NUNAOIL's forståelse, at en sådan gyldig aftale med GOSR kun kræves af rettighedshavere, som ønsker at udføre offshore kulbrinteaktiviteter på baggrund af en forundersøgelsestilladelse eller en eneretstilladelse, og ej på baggrund af en videnskabelig tilladelse. Henvisning til udførelse af videnskabelige undersøgelser er fjernet. Kap. 9 'Social bæredygtighed' er en tilføjelse i forhold til tidligere retningslinjer. Dette er korrekt. Retningslinjerne er generelt opdateret blandt andet med henblik på at inkludere de seneste ændringer i Råstofloven, herunder de seneste ændringer i Råstoflovens 18 om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft mv. Som følge af at grønlandsk kulbrinterelateret data ikke længere forvaltes af GEUS, men af Råstofdepartementets nye samarbejdspartner CDA på vegne af Naalakkersuisut er der i Kap vedrørende fremsendelse af data og tilhørende Appendix F blevet foretaget justeringer som en tilpasning hertil. Det er NUNAOIL's vurdering, at der i Kap. 10 er uklarheder i teksten som især knytter sig til hvor mange kopier (1 eller 2) og i hvilket format (papir eller digitalt) data skal fremsendes til henholdsvis Råstofdepartementet og Schlumberger Software Integrated Solutions. I Appendix F Kap. 1. står angivet at data (listet i efterfølgende Kap. 2-7) skal fremsendes til henholdsvis MLSA og Schlumberger Software Solutions, men under de respektive kapitler 2-7 står kun MLSA angivet som modtager af data. De relevante afsnit tilrettes. I Appendix F Kap. 2.c er brugt en ordlyd, der ikke er helt klar. Det skal vel forstås således, at man ønsker: - En kopi af den endelig stack efter fuld præ-stack databehandling i SEG-Y format - En kopi af den endelige stack efter både fuld præ-stack og post-stack data behandling i SEG-Y format og 12

13 - En kopi af delvise stacks (offset/vinkel) i SEG-Y format. De relevante afsnit tilrettes. I Appendix F vedrørende 3D seismiske data kan det undre, at man ikke beder om de samme versioner af de seismiske data som for 2D seismik (der bedes kun om den endelige processerede migrerede version i SEG-Y). De relevante afsnit tilrettes. Appendix H ('Guidelines for health systems and medical emergency preparedness') er et nyt tiltag, som ikke tidligere har været en del af retningslinjerne for ansøgning, udførsel og afrapportering af offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter (eksklusive boringer) i Grønland. Dette er korrekt. Der er udarbejdet et nyt bilag til retningslinjerne, som præciserer kravene til selskabernes dokumentation for sundhedsberedskaber. Der er dog ikke tale om yderligere krav eller nye principper. Transparency Greenland den 31. august 2015 Transparency International Greenland har modtaget ovenstående høring med høringsfrist den 31. august Transparency International Greenland (TIG) er en organisation, der arbejder for forebyggelse af korruption i Grønland i samarbejde med den internationale paraplyorganisation Transparency International. Transparency International Greenland (TIG) takker for muligheden for at deltage i høringen. Revisionen af retningslinjerne er meget uklare omkring borgernes muligheder for at overse og eventuelt påvirke myndighedernes behandling af de i retningslinjerne nævnte områder. TIG finder dette yderst beklageligt. Eksempelsvis (side 7) 2.2: Udgivelse af information om efterforskningsaktiviteter. Her er der blot oplyst at Råstofstyrelsen kan offentliggøre generelle forhold. TIG mener, at der i offentlighedens interesse altid bør være offentliggørelse af generelle forhold vedrørende efterforskningsaktiviteter, og kun i særlige tilfælde bør denne offentliggørelse begrænses. Råstofstyrelsen er enig i, at der altid bør være offentliggørelse af generelle forhold om efterforskningsaktiviteter. Råstofstyrelsen har til hensigt fortsat at udgive årlig information om alle kulbrinteefterforskningsaktiviteter, at offentliggøre aktivitetsgodkendelser, samt rapportering hvert 3. døgn om aktiviteterne til havs. 13

14 Hensigten med det omtalte tekstafsnit er at gøre rettighedshavere opmærksomme på, at Råstofstyrelsen kan offentliggøre flere informationer, end hvad der allerede følger efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Der er således ikke tale om en begrænsning af offentligheden. Tværtimod er der tale om en styrkelse af offentligheden, idet Råstofstyrelsen præciserer overfor rettighedshavere, at Råstofstyrelsen kan offentliggøre visse informationer. Det gælder eksempelvis jf. de gældende standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter (marts 2009) i afsnit 11.03: Råstofdirektoratet er berettiget til at afgive generelle udtalelser vedrørende tilladelsesområdet og den af tilladelsen omfattede virksomhed. Råstofdirektoratet kan ligeledes uden begrænsninger og betingelser anvende herunder også offentliggøre materiale, som efter Råstofdirektoratets skøn har almen samfundsmæssig interesse, herunder data af miljømæssig, teknisk, besejlningsmæssig, meteorologisk og glaciologisk karakter, typografiske kort, luftfotos og bathymetriske kort. I (side 7) 2.3: Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) eller Vurdering af Forebyggende Tiltag (VFT). I de retningslinjer der henvises til, er det uklart hvorledes der sondres mellem hvornår der er behov for VVM, og hvornår der er behov for VFT. Dette er yderst beklageligt, da VVM, med to høringsfaser, er langt at foretrække fra et borgerinddragelsessynspunkt. Råstofstyrelsen henviser til miljømyndighedens retningslinjer. ICC Greenland den 31. august 2015 Kære Råstofstyrelse, ICC-Grønland ønsker at bakke op om WWF Danmarks høringssvar vedrørende retningslinjer for offshore kulbrinte-efterforskningsaktiviteter. ICC-Grønland er overordnet enig med WWFs kommentarer, undtaget bemærkningen om at være i mod olieefterforskning i isfyldte farvande. Her vil vi gerne specificere, at ICC-Grønland generelt ikke er i mod olieefterforskning, men at ICC-Grønland ønsker de højeste miljøstandarder og gerne ser en proaktiv indsats for at videreudvikle og tilpasse teknologier til de krævende arktiske forhold, så udfordringer kan mødes hurtigt og effektivt. Råstofstyrelsen takker for høringssvaret og henviser derudover til kommentarer til høringssvar modtaget fra WWF Danmark. Greenpeace den 25. august 2015 Overordnede kommentarer Det er Greenpeace klare holdning, at det er uhensigtsmæssigt, at der fra Råstofstyrelsens side i udarbejdelsen af retningslinjer stadig ikke tages hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende i Grønland og i særlig grad for olieefterforskning i de nordlige egne. Direkte 14

15 implementering af eksempelvis norske standarder som NORSOK standard G-001 er ikke tilstrækkelig i områder med massiv tilstedeværelse af hav- og drivis. Greenpeace er kraftig modstander af olieefterforskning i isfyldt farvand, men såfremt Grønland vil fortsætte den nuværende kurs, er det organisationens stærkeste anbefaling, at man eventuelt i samarbejde med andre arktiske stater udarbejder standarder, som speficikt er møntet på operationer i isfyldt farvand. Det seneste eksempel med olieudslippet øst for Taasilaq understreger med al ønskelig tydelighed, at det eksisterende oliespildsberedskab ikke bare er utilstrækkeligt, men praktisk taget ubrugeligt i tilfælde af et olieudslip i dårligt vejr, da det ikke engang lykkedes Arktisk Kommando at tage en prøve af olien. Dette skal ikke ses som en kritik af Arktisk Kommando, men som en understregning af, at olieoprydning i dårligt vejr og isfyldt farvand pt. ikke er muligt. Dette er i tråd med konklusionerne i Arctic Oil and Gas Overview 2007 fra det Arktiske Råd: There are no effective means of containing and cleaning up oil spills in broken ice (AMAP 2007). De samme konklusioner nåede US National Research Council frem til i 2003 og de norske myndigheder måtte tidligere i år opgive en oliespildsøvelse i Barentshavet, da det blæste en frisk brise 1. Greenpeace vil derfor opfordre til, at kravene til selskabernes olieberedskab øges kraftigt og at der forud for enhver godkendelse til olieefterforskning i grønlandsk farvand foretages en realitetsvurdering af beredskabsplan og udstyr. En simpel aftale med GOSR er på ingen måde dækkende, da det er Greenpeace vurdering, at GOSR s udstyr ikke overstiger Arktisk Kommandos og man derfor udelukkende vil opleve de samme problemer. Samtidig vil Greenpeace opfordre til, at Arktisk Kommando får en officiel rolle i vurderingen af de enkelte selskabers oliespildsberedskab, da det vil være Kommandoen, som skal træde til i tilfælde af, at selskabets oliespildsberedskab viser sig at være utilstrækkeligt. Det skal samtidig understreges, at Selvstyret og i særlig grad Råstofstyrelsen på trods af gentagne opfordringer hertil endnu ikke har formodet at udarbejde særlige retningslinjer for operationer i problemområder (areas of concern). Selvstyret har udpeget disse områder, da de må antages, at være vigtige for en række truede havpattedyr. Derfor bør der også implementeres særlige retningslinjer for på samme måde som man har for lukkede områder2. På nuværende tidspunkt forvaltes problemområder på tilsvarende måde som resten af det grønlandske hav, hvilket undergraver områdernes særstatus og risikerer at forårsage uoprettelig skade på de mest sårbare arter. Greenpeace vil gerne understrege det problematiske i, at man udarbejder retningslinjer på et særdeles mangelfuldt vidensgrundlag. Det fremgår både af Grønlands Naturinstitus rødliste og DCE s strategiske miljøvurderinger, at vidensniveauet for havmiljøet i store dele af Grønland praktisk taget er ikke-eksisterende. Det umuliggør implementering af de rette miljøtiltag og fastsættelse af miljøstandarder. Samtidig vil Greenpeace på det kraftigste opfordre til, at man følger anbefalingerne i Arctic Biodiversity Assessment om, at lukke sårbare områder for olieefterforskning (s. 51, Meltofte et. al, CAFF 2013) 15

16 Greenpeace finder henvisningerne til BET og BAT (og i særlig grad OSPARs definition af BAT) positive og vil gerne opfordre til, at Råstofstyrelsen gør sit ypperste for at disse efterleves af selskaberne. Råstofstyrelsen er enig i Greenpeace betragtninger om, at retningslinjerne bør udarbejdes på baggrund af blandt andet samarbejde med øvrige arktiske stater. Grønland er aktiv deltager i Arktisk Råd og deltager blandt andet i arbejdsgrupperne PAME og Arctic Offshore Regulators Forum. Råstofstyrelsen er endvidere enig i, der i forbindelse med aktiviteterne skal tages højde for de særlige grønlandske forhold. Der henvises visse steder i retningslinjerne til Norsok G-001. Generelt dækker retningslinjerne derudover en lang række operative krav til selskaberne, som er tilpasset grønlandske forhold og udarbejdet på baggrund af grønlandsk og international erfaring. Se kapitlerne 5 og 6. Råstofstyrelsen skal præcisere, at der er særskilte retningslinjer for boreaktiviteter, og at de retningslinjer der er i høring er specifikt afgrænset til alle andre aktiviteter end boreaktiviteter. Råstofstyrelsen er enig i, at der skal foretages en realitetsvurdering af selskabernes beredskabsplaner forud for en aktivitetsgodkendelse. Derfor omhandler retningslinjernes kapitel 6 udelukkende krav om dokumentation for selskabets system til håndtering af sundhed og beredskab i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Selskabet skal have et dokumenteret system til håndtering af sikkerhed og sundhed. Selskabet skal også efterleve MARPOL 73/78 som specifikt omhandler oliespildsberedskab. I tilæg dertil skal selskabet også have medlemskab af Greenland Oil Spill Response A/S. Kravet om medlemskab af GOSR står derfor ikke alene. Råstofstyrelsen er enig i, at alle relevante myndigheder og samarbejdspartnere skal inddrages. Derfor er Arktisk Kommando eksempelvis fast høringspart for alle aktiviteter til havs og skal notificeres ved opstart af alle aktiviteter som det fremgår af retningslinjernes kapitel 7. Råstofstyrelsen angiver i sine retningslinjer som overordnet princip for alle aktiviteter, at de skal udføres under hensyntagen til de faktiske forhold og betingelser i det område, aktiviteten udføres i. Dette gælder også for sådanne eventuelle områder, som Greenpeace uden nærmere angivelse i sit høringssvar definerer som problemområder. Råstofstyrelsen henviser til de miljømæssige retningslinjer mht. Greenpeaces holdningstilkendegivelse om vidensgrundlaget for miljøreguleringen. Råstofstyrelsen er enig i, at formålet med retningslinjerne er at sikre, at kravene til de udførte aktiviteter overholdes af selskaberne, herunder eksempelvis BEP og BAT. Specifikke kommentarer Ud fra definitionslisten på side 4 fremgår det ikke, hvad forskellen er på definitionen af MLSA og MRA. Råstofstyrelsen bedes specificere dette. 16

17 Greenpeace finder det forvirrende, at man Råstofstyrelsen sender to sæt retningslinjer, der begge omfatter seismiske undersøgelser, i høring på samme tid. Eftersom Råstofstyrelsen har udarbejdet retningslinjer specifikt for seismiske undersøgelser, vil Greenpeace opfordre til, at disse bliver gældende for seismiske undersøgelser og at disse derfor ikke omfattes af de heri kommenterede retningslinjer. Det fremgår af side 7, at Offshore kulbrinteefterforskningsaktiviteter skal udføres i henhold til anerkendte internationale standarder, som f.eks. Herefter nævnes kun NORSOK standard G-001. Greenpeace vil gerne høre, hvilke andre internationale standarder, som aktiviteterne ellers skal udføres i henhold til? Som det tidligere er påpeget, er NORSOK standarderne heller ikke udarbejdet med henblik på de unikke isforhold i dele af Grønland og kan derfor ikke overføres direkte fra norske til grønlandske forhold. Under pkt på side 7 bør det her fremgå klart, hvilke dele af af ansøgningsmaterialet, som Råstofstyrelsen mener, at man i henhold til offentligheds- og råstofloven er forpligtet til at offentliggøre. I pkt. 3.1, side 7 kan det med den nuværende formulering forstås som om, at ansøgningen kun kan fremsendes på engelsk. Greenpeace vil anbefale, at man tilføjer dansk og grønlandsk som sprog her. Under pkt. 3.4, side 8 beskrives, hvilke informationer, som ansøgninger til Råstofstyrelsen skal indeholde. Listen virker meget ufuldstændig og Greenpeace undrer sig over, hvorfor eksempelvis en beredskabsplan for ulykker og olieudslip ikke nævnes. I pkt. 3.6, side 8 står der, at Fravigelse fra ovennævnte frister og krav kan kun ske, hvis ansøgeren har en gyldig grund til dette. Hvad vil af Råstofstyrelsen blive betragtet som en gyldig grund? Under pkt , side 9 står der, at Risiko for forurening og andre skadelige virkninger på miljøet skal identificere, vurderes og nedbringes så meget som det med rimelighed er praktisk muligt. Udtrykket praktisk muligt er ekstremt uklart og er historisk blevet brugt som en mulighed for, at underminere miljøstandarder eksempelvis ved tilladelsen til massive udledninger af kemikalier til havet fra Cairns efterforskningsboringer i 2010 og Det virker modstridende, at der under pkt. 5.5 på side 12 står, at rettighedshaver skal sikre, at alle nationale og internationale love/regler/forskrifter vedrørende skibe, udstyr, besætning og navigation bliver fulgt, men alligevel åbnes der på side 8 op for en fravigelse fra IMO s polar-retningslinjer. Greenpeace finder, at dette er uhensigtsmæssigt. Pkt. 8.1 på side 15 bør med rette hedde Best Environmental Practice ( BEP ) og Best Available Technology ( BAT ), da det omhandler begge dele. Det undrer Greenpeace, at der under kapitel 8 intet er inkluderet omkring selskabers indsamling af data om eksempelvis tilstedeværelse af hvaler i områder, hvor de opererer. I betragtning af den mangelfulde viden om områderne, bør man, hvis man insisterer på at lade selskaberne operere i områderne, udnytte olieefterforskningsaktiviteterne til at sikre indsamling af ekstra data. I tilfældet TGS-NOPEC har man de foregående fire år accepteret, 17

18 at selskabet i strid med aftalerne med Råstofstyrelsen ikke har indsamlet data om seismikkens effekt og mængden af hvaler i området. I lyset af dette, vil Greenpeace opfordre til, at der indføres sanktionsmuligheder over for selskaber, der ikke lever op til krav om indsamling og overlevering af data. Angående forsikringer fraråder Greenpeace, at man på noget tidspunkt afviger fra kravet om Standard and Poor A- certificering. Råstofstyrelsen henviser til de generelle bemærkninger, om en beklagelig fejl i den danske oversættelse af den engelske sprogversion, hvor MRA i definitionerne er fejloversat som Råstofstyrelsen frem for Råstofmyndigheden, som er den korrekte betegnelse. Råstofstyrelsen er enig i, at beskrivelsen af forholdet mellem de miljømæssige retningslinjer og Råstofstyrelsens retningslinjer bør præciseres. Råstofstyrelsen henviser til sine generelle bemærkninger og henvisninger til PAME Guidelines Råstofstyrelsen henviser til bemærkninger til høringssvar fra Transparency Greenland angående offentliggørelse og information. Råstofstyrelsen er enig i bemærkningen til pkt Råstofstyrelsen henviser til bemærkninger til høringssvar fra WWF jf. pkt Pkt Råstofstyrelsen er enig i bemærkningen og har præciseret bestemmelsen. Råstofstyrelsen henviser til bemærkninger til høringssvar fra WWF Verdensnaturfonden angående ALARP -princippet. Råstofstyrelsen henviser til, at der i punkt 8.2 i afsnit 8 står, at rettighedshaver på Råstofstyrelsens opfordring skal føre logbog over alle meteorologiske, oceanografiske og isrelaterede observationer foretaget i forbindelse med aktiviteterne. Derudover har det været og er stadig et krav, at der skal ske indsamling af miljømæssige data. Dette er behandlet i afsnit 6.5 om Marine Mammal and Seabird Observers (MMSO) i de miljømæssige retningslinjer hvoraf det fremgår, hvordan data skal indsamles. Kravet om tilstedeværelse af MMSO og indsamling af data er blandt andet beskrevet i Manual for Seabird and Marine Mammal Survey on Seismic Vessels in Greenland, som i 2015 blev udgivet i 4. reviderede udgave. Manualen er tilgængelig på hjemmesiden Greenland Oil Industry Association (GOIA) den 31. august 2015 #1: GOIA er bekymret for, at sådanne retningslinjer stiller unødige krav til alle andre aktiviteter end boreaktiviteter, uanset hvor uskadelige disse måtte være. Dette kan pålægge både operatører og myndigheder en urimelig byrde, som kan medføre forsinkelser og 18

19 problemer, hvis aktiviteterne skal udføres under vanskelige betingelser som følge af vejr- og isforhold. GOIA støtter en hensigtsmæssig anvendelse og lempelse af retningslinjerne, hvor dette måtte være relevant. Råstofstyrelsen har taget bemærkningen til efterretning, men ønsker at understrege, at der ikke er sket ændringer i det grundlæggende princip om, at der skal ske en vurdering af de konkrete aktiviteter i hvert enkelt tilfælde. #2: Ansøgningsprocessen defineres som en proces, der tager 40 dage, før godkendelse foreligger, men det fremgår ikke klart, om det er muligt at ansøge om godkendelse af flere forskellige aktiviteter i en enkelt ansøgning. Hvor flere forskellige aktiviteter planlægges udført, kan der opstå en risiko for forsinkelse, hvis der skal indsendes separate ansøgninger for aktiviteter, der kun er løseligt beslægtet. Råstofstyrelsen har taget bemærkningen til efterretning og vil præcisere teksten. #3: En ændring af aktiviteter kræver yderligere godkendelse, og ansøgningen skal indsendes i god tid inden ændringerne forventes igangsat. Ændringer i feltprogram kan blive påvirket af forholdene det pågældende sted og mere dynamiske forhold. GOIA foreslår, at man overvejer at anvende en mere fleksibel tilgang til godkendelse af ændringer, og denne tilgang skulle så anvendes i de tilfælde, hvor der er risiko for, at der sker en væsentlig påvirkning af sikkerhed, miljø eller aktiviteter i lokalsamfundene. Det anbefales at skabe klarhed omkring, hvad der menes med i god tid. Råstofstyrelsen har taget bemærkningen til efterretning og vil præcisere teksten. #4: GOIA anbefaler at indsætte hvor en VVM/VFT gælder til sidst i dette afsnit. Råstofstyrelsen er enig i denne bemærkning og har præciseret teksten. #5: Jf. bemærkning om seismiske retningslinjer vedrørende placering af ankre på havbunden. Råstofstyrelsen henviser til Miljøstyrelsen for Råstofområdet. #6: GOIA foreslår en præcisering i forbindelse med selvstændige fartøjer eller begrænsede aktiviteter. Rettighedshaveren skal godkende leverandørens systemer og beredskab for at sikre, at disse er egnet til formålet, med dokumentation til Råstofstyrelsen; andre støttemekanismer kan være gennem krav udstedt af Den internationale Søfartsorganisation såsom i forbindelse med MRCC (Marine Rescue Coordination Centres). #7: Nogle mindre fartøjer, der sejler på vegne af rettighedshavere, er muligvis på samme kapacitetsniveau som andre fartøjer i grønlandsk farvand og kan være uden mulighed for flystøtte, og/eller det kan være, at rettighedshaveren ikke selv har flystøtte eller udvidet støtte på plads. Som følge heraf vil den støtte, der ydes tilskadekomne, blive dikteret ud fra skadens art og den tid, det tager at sejle til nærmest egnede havn. For begrænsede aktiviteter vil dette medføre øget brug af leverandører med etablerede og større kompetencer og kan modvirke brugen af lokale underleverandører. 19

20 Retningslinjerne anfører, at der for eksempel skal fremsendes sundhedsplaner og -procedurer. Retningslinjerne anfører endvidere, at disse skal tilpasses aktivitetsplanen. En retningslinje for sådanne sundhedsplaner og -procedurer er taget med som et praktisk værktøj, men de overordnede principper, såsom kravet om, at tilskadekomne kan transporteres fra fartøjet til et hospital, er nøjagtig de samme som i de nuværende retningslinjer, jf. pkt (b). #8: Der er en del branche-specifikke tekniske ydelser, der ikke kan fås i Grønland, og GOIA foreslår, at denne erkendelse fremgår tydeligere af retningslinjerne. En beskrivelse af gentagne henvendelser til forskellige grønlandske virksomheder vedrørende ydelser, som det tydeligvis ikke er muligt at få leveret, kan svække interessenternes interesse. Det foreslås, at man definerer et antal nøgleområder at fokusere på for at optimere processen med at finde ud af, om det er muligt at bruge lokale leverandører (fx konkrete brancheorganisationer), og for at undgå en langvarig proces med at undersøge dette. Råstofstyrelsen har taget bemærkningen til efterretning. #9: GOIA foreslår en præcisering med hensyn til tilgængelighed af aftalte data, og at dette bør ske efter rettighedshaverens kvalitetssikring/-kontrol og færdiggørelse. Råstofstyrelsen har taget bemærkningen til efterretning og vil præcisere teksten. KANUKOKA den 31. August 2015 Råstofstyrelsens retningslinjer giver ikke anledning til bemærkninger. KANUKOKA bifalder at retningslinjerne præciseres på en række områder i forhold til tidligere. 20