Grønlandsudvalget L 53 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Transkript

1 Grønlandsudvalget L 53 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt NOTAT Naturbeskyttelse Ref. JEKNI Den 12. juni 2017 Høringsnotat over forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland Baggrund Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 16. marts 2016 med frist for at afgive høringssvar den 27. april Udkastet til lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og blev udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer m.v. Departementet for Natur og Miljø samt Råstofdepartementet i Grønland har afgivet høringssvar i forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget. Lovforslaget blev i foråret 2017 forelagt Inatsisartut (Grønlands Landsting), hvor Inatsisartut tilsluttede sig lovforslaget. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget oktober I Miljøstyrelsen har modtaget i alt 10 høringsvar fra ikke-ministerielle høringsparter, hvoraf 4 høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Inuit Circumpolar Council (ICC), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK), Departementet for Natur og Miljø, Greenpeace Nordic, Politimesteren i Grønland og WWF Verdensnaturfonden. Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget: Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO), Datatilsynet, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Råstofdepartementet. De modtagne høringssvar bliver sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Folketingets Grønlandsudvalg sammen med dette notat. Høringsnotatet gennemgår de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er grupperet i forhold til hver høringspart. For hvert punkt er også Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene anført (med kursiv), ligesom indarbejdede ændringer som følge af høringssvarene er beskrevet. Ud over de ændringer, der er nævnt i dette notat, er der foretaget mindre sproglige ændringer, herunder lovtekniske rettelser. Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 Høringssvar med bemærkninger: 1. Inuit Circumpolar Council Inuit Circumpolar Council (herefter ICC) anfører, at de generelt er tilfredse med lovforslaget og er særligt positive i forhold til, at området nu vil blive reguleret ved selvstændig lovgivning. ICC anfører endvidere, at det er magtpåliggende for ICC, at havområder i Arktis er under den til enhver tid bedste beskyttelse og dermed også er sikret med hensyn til Inuit s primære kilde, både med hensyn til økonomi og ikke mindst for så vidt angår fødevaresikkerhed. ICC oplyser til orientering, at ICC har et igangværende kommissionsarbejde med henblik på at sikre at Pikialasorsuaq (Nordvandet) eventuelt vil kunne beskyttes særskilt og specifikt i forhold til de problematikker, der anføres i Miljøstyrelsens høringsbrev. ICC anfører, at de er tilfredse med lovforslaget og dets intentioner og ikke har yderligere bemærkninger i den anledning. Miljøstyrelsenss bemærkninger: Miljøstyrelsen tager ICC s høringssvar til efterretning. 2. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland) (herefter KNAPK) anfører, at det i forhold til lovforslagets 7 om udpegning af særlige havområder forventes, at miljø- og fødevareministeren tager Naalakkersuisut med på råd, inden der udlægges områder som særlige havområder inden for Grønlands eksklusive økonomiske KNAPK henviser i deres høringssvar endvidere til det kommissionsarbejder, som er beskrevet under høringsnotatets gengivelse af ICC s høringssvar. KNAPK tager lovforslagets til efterretning og støtter i øvrigt tiltag, der skal beskytte havmiljøet. Miljø- og Fødevareministeriet tager KNAPK s høringssvar til efterretning. I forhold til KNAPK s bemærkning om inddragelse af Naalakkersuisut i forbindelse med udpegning af særlige havområder i den eksklusive økonomiske zone, kan Miljøstyrelsen oplyse, at alle relevante høringsparter, herunder også Naalakkersuisut, på sædvanlig vis vil blive inddraget. Det anførte giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 3. Høringssvar fra Departementet for Natur og Miljø Departementet for Natur og Miljø (herefter departementet) har følgende kommentarer til lovforslaget: 1. Miljøstyrelsen bør overveje at tilrette afsnit 5.4 i de almindelige bemærkninger ift. polarkoden, således at afsnittet bedre afspejler polarkodens vedtagelse og ikrafttræden. Miljø- og Fødevareministeriet har tilrettet afsnit 5.4 i lovforslaget, således af Polarkodens vedtagelse og ikrafttræden afspejles bedre. 2. I forhold til afsnit i lovbemærkningerne vedrørende miljøberedskabet, anfører departementet, at de er af den opfattelse, at kun de to første afsnit er relevant i forhold til havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone. Departementet forventer, at Miljøstyrelsen sletter de øvrige afsnit i afsnit Departementet anfører, at hvis 2

3 Miljøstyrelsen ønsker en reference i afsnit om miljøkompetencen i Grønland, kan der henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget. Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og har tilrettet lovforslagets afsnit i overensstemmelse hermed. Det skal bemærkes, at Forsvarsministeriet er indforstået med ændringen. 3. Departementet har tre bemærkninger til lovforslagets kap. 8 og 9: 3.1. Departementet anbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne, at det er tilladt at udtømme frisk fisk og fangst under sejlads uden tilladelse. Adgangen til at fastsætte nærmere regler om udtømning af affald med hjemmel i lovforslagets 20 og 21, har hele tiden omfattet regulering af udtømning af frisk fisk og fangst. Den kommende bekendtgørelse om skibes udtømning af affald med hjemmel i lovforslagets 20 og 21 vil indeholde regler om udtømning af frisk fisk og fangst i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag I. Miljø- og Fødevareministeriet har præciseret lovbemærkningerne, således at det specifikt fremgår, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om affald også omfatter frisk fisk og fangst Departementet ønsker, at der i lovforslaget bliver mulighed for at kunne give tilladelse til dumpning af gammel fisk/fangst. Departementet anfører, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis sådan dumpning kun kan ske på søterritoriet. Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger: Miljø- og Fødevareministeriet har drøftet problemstillingen med departementet. Departementet har i den forbindelse oplyst, at man i forhold til dumpning af fisk og fangst på søterritoriet alene modtager få ansøgninger årligt. Idet adgangen til dumpning af fisk og fangst i den eksklusive økonomiske zone vil kræve, at skibene sejler længere væk fra kysten, forventer man, at ansøgningerne vil være yderligere begrænset. Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets ønske om udvidelse af lovforslaget, således at der kan gives tilladelse til dumpning af fisk og fangst efter konkret tilladelse. Udgangspunktet i lovforslaget er fortsat forbud mod dumpning, men der kan i de situationer, hvor det anses for hensigtsmæssigt, meddeles konkret tilladelse til dumpning af fisk og fangst. Lovforslagets 22 ændres således, at der indsættes mulighed for miljø- og fødevareministeren til at udstede tilladelse til dumpning af fisk og fangst. Endvidere bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler herom. Lovforslagets bemærkninger tilrettes i overensstemmelse hermed Departementet anfører, at det fremgår af lovforslagets kapitel 9 ( 22), at dumpning af optaget havbundsmateriale er undtaget fra det generelle dumpningsforbud indeholdt i 22, men lovforslaget indeholder ingen regler om, hvordan det skal foregå i praksis, hvilket betyder, at der ingen grænser er for dumpning af optaget havbundsmateriale i den eksklusive økonomiske zone. Departementet anfører endvidere, at der heller ikke er bemyndigelse til at fastsætte regler herom. 3

4 Departementet anbefaler derfor, at der indføres et forbud mod dumpning af optaget havbundsmateriale, som skal kombineres med en bemyndigelse til ministeren til, dels at udstede tilladelser, dels til at fastsætte nærmere regler herom. Undtagelsen af dumpning af optaget havbundsmateriale fra det generelle dumpningsforbud i 22 er en videreførelse fra den gældende havmiljøanordning. Miljøstyrelsen kan dog tilslutte sig departementets bemærkninger, og Miljø- og Fødevareministeriet ændrer derfor lovforslagets 22, således at dumpning af optaget havbundsmateriale, lige som dumpning af fisk og fangst, jf. departementets bemærkninger i 3.2, alene kan ske efter konkret tilladelse fra miljø- og fødevareministeren, og at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler herom. På samme måde som ved dumpning af fisk og fangst forventes antallet af ansøgninger om dumpning af optaget havbundsmateriale at være meget få. 4. Departementet anbefaler, at det i forhold til lovforslagets kapitel 10 om luftforurening sikres, at alle typer af luftforurening (herunder ozonskadelige stoffer) kan reguleres i både selve lovforslaget og evt. kommende bekendtgørelse. Departementet oplyser, at det er forventeligt, at der inden for det kommende år vil blive indført regler om svovludledning på det grønlandske søterritorium, og at departementet derfor håber på, at der over tid ligeledes kan ske en regulering i den eksklusive økonomiske zone. Miljø- og Fødevareministeriet tager departementets bemærkninger til efterretning. Miljøog Fødevareministeriet har tilpasset lovforslagets bemærkninger til lovforslagets kapitel 10, således at det fremgår, at bemyndigelserne i lovforslagets 23 og 24 til at fastsætte nærmere regulering i forhold til luftforurening skal læses i overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag VI, således at reguleringen også omfatter udledninger af bl.a. svovl og ozonlagsnedbrydende stoffer. Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt MARPOL-konventionens bilag VI med forbehold for Grønland, men at lovforslaget indeholder adgangen til at fastsætte nærmere regler om luftforurening, såfremt Grønlands Selvstyre skulle vælge at tiltræde MARPOL-konventionens bilag VI. 5. Departementet anbefaler, at lovbemærkningerne til lovforslagets 36 vedr. tilsyn, udvides med følgende sætning: Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger, afsnit Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og tilretter bemærkningerne til lovforslagets 36 i overensstemmelse hermed. Miljøstyrelsen har efter drøftelser med departementet tillige medtaget en henvisning til afsnit Departementet anbefaler, at der i forhold til lovforslagets kap. 17 om overtrædelse af lovforslagets bestemmelser sker en skærpelse af konsekvenserne ved overtrædelsen af loven. Baggrunden for dette er især de begrænsede muligheder for at bekæmpe og opdage forurening i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Departementet anbefaler endvidere en sproglig tilretning af en sætning i bemærkningerne til lovforslagets 51 (anført som 53 ved en fejl). 4

5 Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig departementets anbefaling vedr. skærpelse af konsekvenserne ved overtrædelsen af loven. Miljøstyrelsen er enig i vigtigheden af mulighederne for konsekvenser for overtrædelse af loven. Miljø- og Fødevareministeriet har drøftet problemstillingen med departementet og Forsvarsministeriet. Det er fundet hensigtsmæssigt at se nærmere på en revision af bødeniveauet for overtrædelse af både nærværende lovforslag og den danske havmiljølov. Der er dog enighed om, at sådan en revision ikke kan ske før lovforslagets ikrafttræden, men bør ske parallelt med revision af bødeniveauerne efter den danske havmiljølov. 4. Høringssvar fra Greenpeace Nordic Overordnede kommentarer Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) bemærker overordnet, at Greenpeace hilser skridtet med udarbejdelse af en selvstændig lov velkommen, idet Greenpeace finder det vigtigt for at sikre bevarelsen af det sårbare havmiljø ved Grønland. Greenpeace noterer sig, at Miljøstyrelsen fastslår, at afgrænsningen af myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark i forhold til det generelle havmiljø i den eksklusive økonomiske zone og havmiljø i forhold til råstofområdet, nu er afklaret. Greenpeace henviser til et tekstafsnit fra Forsvarets havmiljørisikoanalyse, hvor der står, at den særskilte problemstilling i forhold til Forsvarsministeriets tekstanmærkning nr. 6 i Finansloven ift. større forureningsulykker, blev identificeret til en efterfølgende særskilt behandling. Greenpeace anfører, at dette efter deres opfattelse kan give anledning til at tro, at afgrænsningen af myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark endnu ikke er afklaret. Greenpeace bemærker, at det er meget relevant for lovforslaget, at der opnås klarhed om, hvorvidt der påligger Danmark en myndighedskompetence i forbindelse med havmiljøforurening fra råstofområdet. Offentlighed i forvaltningen Greenpeace anfører, at de går ud fra, at der i første linje i lovforslagets 30, stk. 4 retteligt skal stå Miljø- og Fødevareministeren offentliggør oplysninger og ikke kan offentliggøre, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets 30. Beredskab og lovhåndhævelse Greenpeace noterer sig, at der er lagt op til et samarbejde mellem de relevante myndigheder om et solidt beredskab og lovhåndhævelse. Dette finder Greenpeace vigtigt, ligesom indførelsen af forældelsesfristen i lovforslagets 53. I forhold til lovforslagets regler om ballastvand finder Greenpeace dette særdeles vigtigt med henblik på begrænsning af indførelsen af invasive arter. Greenpeace noterer med glæde, at Danmark uden forbehold for Grønland har tiltrådt IMO s polarkode. Greenpeace noterer sig i den sammenhæng, at det er intentionen, at polarkodens miljøregler vil blive gennemført via lovforslagets bemyndigelser. Miljø- og Fødevareministeriet tager Greenpeaces generelle bemærkninger til efterretning. Miljø- og Fødevareministeriet er af Forsvarsministeriet orienteret om arbejdet med tekstanmærkning nr. 6 om større forureningsulykker. Som beskrevet i tekstafsnittet fra Forsvarets havmiljørisikoanalyse, er arbejdet med tekstanmærkningen en særskilt problemstilling, der ligger udenfor lovforslaget, og den generelle myndighedskompetence der er gengivet i lovforslaget. Tekstanmærkningen omhandler ikke myndighedskompetence, men derimod Forsvarsministeriets 5

6 trækningsret i forhold til udgifter til bekæmpelse af større forureningsulykker i både dansk og grønlandsk farvand. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets 30, stk. 4 giver miljø- og fødevareministeren retten til at offentliggøre oplysninger, men det indeholder ikke en pligt for miljøog fødevareministeren til at offentliggøre oplysninger. Dette er endvidere i overensstemmelse med 42 a, stk. 5 i den danske havmiljølov (lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 om beskyttelse af havmiljøet). Det anførte giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget. Specifikke kommentarer Greenpeace har anført følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele: 1. Lovforslagets 7 og 8 Greenpeace noterer sig, at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale aftaler kan bestemme, at et havområde er et særligt havområde, samt at ministeren kan fastsætte nærmere regler til beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone. Greenpeace opfordrer til, at der snarest tages skridt til at sikre polynyaer (permanent isfrie områder i isen ved Arktis) på grund af polynya ernes betydning for dyrelivet og bemærker, at det anbefales i en rapport af Arktisk Råds arbejdsgruppe om biodiversitet (CAFF) fra 2013, at polynya er skal friholdes fra aktiviteter. Miljøstyrelsens bemærkninger: Miljøstyrelsen noterer sig bemærkningerne og kan i den forbindelse oplyse, at Miljøstyrelsen deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i drøftelserne i de internationale fora vedrørende beskyttelse af hav ved Arktisk. 2. Lovforslagets Greenpeace bemærker, at mere detaljerede bestemmelser i forhold til beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland vil blive gennemført ved hjælp af bekendtgørelser. Greenpeace finder det yderst vigtigt, at bekendtgørelserne gennemføres snarest og tilpasses til det sårbare havmiljø omkring Grønland. Greenpeace bemærker i den sammenhæng, at de finder det særdeles problematisk, at der i lovforslagets bemærkninger anføres, at der ved udformningen af reglerne vil blive lagt vægt på ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner kræver, idet Greenpeace finder, at den internationale lovgivning, herunder MARPOL-Konventionen, efter deres opfattelse kun mangelfuldt fokuserer på de særlige miljøforhold, der gør sig gældende i det arktiske havområde. Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Greenpeaces bemærkninger. Det er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at man forventer at bekendtgørelserne vil bliver udarbejdet, således at disse kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden. Miljø- og Fødevareministeriet finder, at reguleringen af skibsfartens påvirkning af havmiljøet bør reguleres globalt. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at beskyttelsen af Arktis, herunder den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, særligt i de senere år, har haft stor fokus i internationalt regi. 3. Lovforslagets 24 6

7 Greenpeace anfører, at det er positivt, at der etableres hjemmel til at fastsætte krav til f.eks. brugen af brændstoftyper, der kan begrænse luftforurening. Greenpeace anfører generelle bemærkninger i forhold til luftforurening og skadevirkningerne heraf, herunder konsekvenserne af havari til søs, hvor der spildes tungt brændstof. Greenpeace opfordrer på det kraftigste til, at Rigsfællesskabet hurtigst muligt bringer sig på niveau med internationale standarder samt på længere sigt arbejder mod et direkte forbud mod brugen af tungt brændstof. Greenpeace anbefaler, at man fremtidssikrer lovforslaget således, at der gives bemyndigelse og adgang til at fastsætte krav for transport af tungt brændstof og råolie. Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger: Miljø- og Fødevareministeriet henviser til svar på departementet for Natur og Miljøs bemærkning nr. 3. På nuværende tidspunkt er det ikke fundet aktuelt at indsætte bemyndigelse og adgang til at fastsætte krav til transport af tungt brændstof og råolie, men Miljø- og Fødevareministeriet følger drøftelserne i FN s søfartsorganisation. Det anførte giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 4. Lovforslagets 48 Greenpeace finder det positivt, at tilladelse meddelt i medfør af loven til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes, hvis hensyn til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent. Miljø- og Fødevareministeriet tager bemærkningerne til efterretning. 5. Politimesteren i Grønland Generelle bemærkninger: Politimesteren i Grønland knytter indledningsvis nogle bemærkninger til den tilsynsfunktion, som Grønlands Politi er tillagt i den gældende havmiljøanordning, og som videreføres i lovforslagets 29 og 34. Politimesteren i Grønland anfører, at kun i yderst sjældne tilfælde har politiet sin færden i den eksklusive økonomiske zone, men at politiet primært færdes inden for søterritoriet. Politimesteren i Grønland anfører derfor, at de beføjelser og den tilsynsfunktion, som politiet er tillagt, og som er videreført i lovforslagets 29 og 34, i praksis har et begrænset omfang for Grønlands Politi. Politimesteren i Grønland bemærker i den forbindelse, at Grønlands Politi for det første ikke ses at have den faglige ekspertise inden for miljøområdet, samt at det er politimesterens opfattelse, at Grønlands Politi ikke har de ressourcemæssige forudsætninger til at udføre kvalificerede tilsyn. Det er således politimesterens opfattelse, at der bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge politiet beføjelser som tilsynsmyndighed. Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i denne sammenhæng, at de opgaver og beføjelser, som Grønlands Politi måtte have efter lovforslaget, er en videreførelse af eksisterende opgaver og beføjelser. Lovforslaget pålægger således ikke Grønlands Politi nye opgaver eller beføjelser. Politiet i Grønland er organisatorisk placeret under Justitsministeriet, og ressourcemæssige spørgsmål hører således under Justitsministeriet. Særlige bemærkninger: Politimesteren i Grønland har endvidere to bemærkninger til lovforslagets enkelte dele: 7

8 I forhold til lovforslagets 53, der omhandler forældelsesfrist, foreslår politimesteren, at bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med den grønlandske kriminallov, således at man ikke bruger ordet forældelsesfrist, men påtalefrist. I forhold til lovforslagets 54 forslår politimesteren, at man indsætter en henvisning til kriminallovens kapital 5, som regulerer juridiske personers kriminalretlige ansvar. Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig politimesterens bemærkninger til lovforslagets 53 og 54. Lovforslagets 53, samt bemærkninger om forældelsesfristen, ændres i overensstemmelse med forslaget i høringssvaret. Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere ændret lovforslagets 54 i overensstemmelse med forslaget i høringsbrevet. 6. Høringssvar fra WWF Verdensnaturfond Generelle kommentarer: WWF Verdensnaturfonden (herefter WWF) anfører, at de er særligt glade for, at der har været fokus på at afdække uhensigtsmæssigheder og uklarheden i kompetencefordelingen mellem grønlandske og danske myndigheder. WWF anfører, at de har fokus på området og har i deres høringssvar vedhæftet et juridisk notat, der gennemgår de juridiske forhold vedrørende olieefterforskning i havet omkring Grønland, specifikt om Statsretligt ansvar. WWF anbefaler, at man stiller høje krav til de aktiviteter, der gennemføres, og at man sikrer, at virksomheder har beredskabsplaner skaleret til et worst case scenarie. WWF anfører yderligere bemærkninger i forhold til Forsvarsministeriets beredskab. WWF anfører, at de overordnet er imod udvinding af olie i Arktisk, idet de finder, at de teknologier, der skal sikre en oprydning efter et spild under ofte vanskelige vilkår, ikke er til stede i dag. WWF anfører samtidig, at de anerkender, at Grønland og øvrige arktiske lande har ret til at udnytte levende og ikke-levende ressourcer til gavn for befolkningen. WWF oplyser, at de sammen med WWF Canada er ved at modellere forskellige scenarier for oliespild i Baffinbugten, herunder konsekvenserne af en sådan forurening. WWF bemærker, at de i juni 2014 afgav høringssvar til et udkast til ny havmiljølov gældende for det grønlandske søterritorium, som de forstår ikke, er færdigbehandlet. WWF håber, at det vil ske i 2016, således at man står med et samlet opdateret lovkompleks til beskyttelse af havet ved Grønland. Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF s generelle bemærkninger til efterretning. Miljø- og Fødevareministeriet har til orientering videresendt WWF s høringssvar med det juridiske notat til Forsvarsministeriet. I forhold til WWF s bemærkninger om råstofaktiviteter i Arktisk, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet, at råstofområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre og således er et anliggende for Grønlands Selvstyre. I forhold til WWF s bemærkninger til det grønlandske lovforslag, som skal være gældende for søterritoriet, er Miljø- og Fødevareministeriet bekendt med de grønlandske myndigheders arbejde med lovforslaget. Det grønlandske lovforslag træder i kraft 1. august Kommentarer til udkast: WWF har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele: 8

9 WWF anfører, at de gerne havde set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i udgangspunktet var formuleret som forbud i stil med lovforslagets 22, der indeholder et forbud mod dumpning. WWF anfører flere generelle bemærkninger i forhold til luftforurening, herunder særligt brugen af de tunge brændstoftyper, som efter WWF s opfattelse er skibstrafikkens største miljømæssige fodaftryk. WWF henviser til, at der nu stilles krav til skibe, der sejler i særligt sårbare områder, herunder Østersøen og Nordsøen, om at de skal anvende renere brændstof for at bringe svovlforureningen yderligere ned. WWF støtter derfor lovforslagets bestemmelser om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, for at begrænse luftforurening. WWF bemærker i den forbindelse, at man håber, at de grønlandske og danske myndigheder vil anvende bestemmelserne til at indføre forbud mod anvendelsen af heavy fuel olie. WWF støtter, at lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver miljø- og fødevareministeren mulighed for at udpege særlige havområder i henhold til MARPOL-konventionen. WWF bemærker dog, at de gerne have set, at man havde indsat en bredere bemyndigelse for at sikre, at de danske og grønlandske myndigheder kan samarbejde om udpegning af marint beskyttede områder. WWF anbefaler endvidere, at der tages initiativer til at sikre en forvaltning af et område nord for Grønland strækkende over til Nunavut, Canada. Lovforslagets nærmere regler om udtømning vil blive fastsat i bekendtgørelse i overensstemmelse med internationale konventioner gældende for Grønland. Udgangspunktet i disse konventioner er som hovedregel også et forbud, hvilket de kommende bekendtgørelser også vil blive formuleret som. Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse således alene tale om et spørgsmål om formulering. Det anførte giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF s bemærkninger om luftforurening m.v. til efterretning og henviser til Miljø- og Fødevareministeriets svar til departementet for Natur og Miljøs bemærkning nr. 3 og svar til Greenpeaces bemærkning til lovforslagets 24. Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF s bemærkninger om marint beskyttede områder til efterretning. Miljøstyrelsen deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i drøftelserne i de internationale fora vedrørende udpegning af beskyttede områder ved Arktis. 9