Sundhedsstrategisk ledelse Laboratoruim 12

Transkript

1 Sundhedsstrategisk ledelse Laboratoruim 12 Rehabilitering og tilbage til arbejdsmarkedet Februar 2018

2 Forord Målmatrice fra styregruppe og sponsorer Hvad er det, vi ønsker at opnå? Vi ønsker at, borgere der kan, kommer hurtigt og varigt tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. Dertil at borgeren i forløbet om at komme tilbage til arbejdsmarkedet oplever, at overgangene mellem myndighed (kommunen), egen læge og hospital ses som et sammenhængende forløb. Vi, som de samarbejdende parter omkring borgeren, ønsker at få en bedre forståelse for hinandens roller, faglighed og blik for borgeren igennem fokus på sprogbrug, begreber og hinandens situation. Fra Styregruppen er der blandt andet udtrykt ønske om en leverance relateret til håndgribelige løsninger til at lette koordineringen og kommunikationen mellem de samarbejdende parter omkring borgerne. Bedre sammenhæng Arbejdsmarkedsområdet og sundhedsområdet. Der er evidens for at betydelige forskelle mellem de forskellige aktørers målsætninger, perspektiver og opfattelser, kan skabe problemer med at give personer med mentale helbredsproblemer den fornødne hjælp til at vende tilbage til arbejde. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

3 Indhold Forord... 1 Leverance 1 Målgruppe... 3 Generelt... 3 Leverance 2 Samarbejde og kommunikation... 4 Underleverance Det borgernære samarbejde... 4 Borgerspecifikt samarbejde inspireret af Holstebro Kommune --> LAB 12 modellen... 4 Implementeringsplan LAB 12 modellen... 5 Pilotprojekt om LAB 12 modellen... 5 Konkret organisering af LAB 12 modellen... 5 Underleverance Det overordnede samarbejde - Blanketsamarbejdet... 6 Hvorfor arbejde med blanketsamarbejdet i laboratoriet?... 6 Udvikling af blanketsamarbejdet... 7 Oplysning af borgers helbredsmæssige forhold... 7 Implementeringsplan... 7 Underleverance Det overordnede samarbejde mødeaktivitet... 8 Nuværende samarbejdssnitflader... 8 Evaluering af nuværende mødeaktivitet set i forhold til udviklingsønsket i laboratoriet... 9 Fælles Skolebænk... 9 Implementeringsplan for Fælles Skolebænk Indsigter/opmærksomhedspunkter:... 11

4 Leverance 1 Målgruppe Generelt Der har været arbejdet med flere leverancer i laboratoriet. Den første er afgrænsning af målgruppen. Dette er gjort med henblik på at identificere de relevante samarbejdspartnere samt med henblik på at målrette leverancerne, så det vil være muligt at lave en businesscase på potentialet. Målgruppen for Laboratorium 12 - Rehabilitering og tilbage til arbejdsmarkedet er derfor afgrænset til sygedagpengemodtagere, der er helt eller delvist uarbejdsdygtige, og i den forbindelse i kontakt med et jobcenter samt i behandling via egen læge og/eller på hospitalet. Målgruppen er afgrænset til sygedagpengemodtagere, da der her forventes et større effektiviseringspotentiale hos denne gruppe borgere, end f.eks. borgere på kontanthjælp. Sygedagpengemodtagere er tættere på arbejdsmarkedet end øvrige målgrupper, ligesom langt størstedelen af borgere i behandling i sundhedssystemet er fra denne målgruppe. Samtidigt afgrænses målgruppen til en håndgribelig størrelse, således det sikres, at laboratoriet kan nå i mål. Dette med efterfølgende mulighed for at implementere tiltagene ved flere målgrupper. Sygedagpengemodtagere defineres her som borgere med såvel psykiske som fysiske helbreds problematikker. Undtaget herfra er sygedagpengemodtagere, der alene behandles via psykiatrien. Dette da fokus i laboratoriet er samspillet mellem borger, kommune, egen læge og det somatiske sygehus.

5 Leverance 2 Samarbejde og kommunikation Borger Læge Kommune Samarbejde og kommunikation mellem region, kommune og praksislæger er et centralt element i LAB 12. Målet med bedre samarbejde og kommunikation er med til at sikre sammenhængende sygedagpengeforløb for borgeren, med henblik på hurtig rehabilitering og mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den overordnede leverance i LAB 12 er derfor Samarbejde og kommunikation. Der arbejdes herunder med såvel det borgernære samarbejde, samt det mere overordnede samarbejde. I det borgernære samarbejde er borgerens sag omdrejningspunktet for samarbejdet, mens det mere overordnede samarbejde tager udgangspunkt i behovet for vidensdeling og bedre forståelse for hinandens arbejde, roller, faglighed og blik for borgeren. Der arbejdes derfor med følgende leverance: 1. Målgruppeafgrænsning 2. Samarbejde og kommunikation a. Det borgernære samarbejde - belysning af arbejdsevne i. LAB 12 modellen ii. Let telefonisk kontakt til jobcenteret b. Det overordnede samarbejde vidensdeling i. Flowchart over blanketsamarbejdet ii. Kortlægge nuværende samarbejdssnitflader; PLO, KLU mm. iii. Fælles Skolebænk Underleverance Det borgernære samarbejde Borgerspecifikt samarbejde inspireret af Holstebro Kommune --> LAB 12 modellen Vi er inspireret af en samarbejdsmodel fra Holstebro, hvor praksislægerne mødes med kommunernes sagsbehandlere i konkrete borgersager. Formålet med møderne er, at få drøftet ofte komplicerede sygedagpenge samt jobafklaringssager, mellem praktiserende læge og sagsbehandleren i Jobcentret. Disse møder medfører, at der bliver lagt en fast plan for den enkelte borger, således at både Jobcentret, borgeren og egen læge, ved i hvilken retningen

6 sagen kører. Derudover optimeres kommunikationen og relationen mellem Jobcentret og praksislæge, således at der ikke udelukkende sker en skriftlig kommunikation, som erfaringsmæssigt forlænger sagen. Gennem møderne, vil der opstå en stor læringsværdi samt gensidig forståelse for hinandens fagområder. I Holstebro er der ikke fortaget målinger eller evalueringer af den overordnede effekt af samarbejdsmøderne i forhold til omkostning per capita, klinisk- og brugeroplevede kvalitet og sundhedstilstand for populationen. Der beskrives at samarbejdsmøderne i Holstebro fremmer borgers tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Implementeringsplan LAB 12 modellen Pilotprojekt om LAB 12 modellen Der iværksættes et pilotprojekt med 3-4 lægehuse i hver kommune, der afprøver LAB 12 modellen. Forud for opstart skal der udarbejdes en baseline måling for at sikre at der kan laves evidensbaseret evaluering af pilotprojektet i forhold til triple aim. I pilotprojektet ønskes der belyst, om hvorvidt at denne model vil kunne forbedre samarbejdet mellem praksislæge og Jobcentret. Det forventes at gennem et tættere og bedre samarbejde, vil der ske en forbedring af kvaliteten af sagsbehandlingen og der vil kunne anmodes om færre attester. Evaluering af samarbejdet kan med fordel foretages når der er gået 6 mdr. Styregruppen i LAB 12 undersøger mulighed for afregning for praksislægerne jf. 100 statistik i Region Midt. Ved reviewmødet med styregruppen bemærkes det at der er krav om cpr. relateret mødedeltagelse for at imødekomme regions krav ved afregning af samarbejdsmøder mellem praksislægerne og kommunen. Konkret organisering af LAB 12 modellen Hvert lægehus, inviteres til møde med Jobcentret med regelmæssige intervaller. Der kan være behov for forskellige modeller for interval afhængigt af om mødet er med en læge i en solopraksis eller fra et kompagniskab mellem lægerne. Årsagen er at sololæger kan have vanskeligere ved at planlægge fravær fra praksis grundet mødeaktivitet, da der hos sololægerne kun er mulighed for at holde praksis lukket under møderne. Forinden mødet, finder Jobcentret de sager frem, man ønsker at gennemgå på mødet. Cpr. nr. på sagerne fremsendes til det enkelte lægehus, 1 ½ uge i forvejen. Såfremt lægen har en borger som de ønsker at drøfte, fremsende cpr. nr. på borgeren til Jobcentret. Der udfærdiges en endelig dagsorden, der fremsendes således at Jobcentret og lægehuset har den 1 uge i forvejen. Der afsættes 2 timer til mødet. Der er en gennemgående mødeleder fra Jobcentret (afdelingsleder) Der kan gennemgås 6-10 borgere på mødet.

7 Såfremt der på mødet, tages beslutning omkring evt. luk af sagen eller drøftelse af overgang til en anden ydelse, anmoder Jobcentret efterfølgende om en status som lægen udfærdiger. Såfremt der blot er behov for et journalnotat i sagen, udfærdiges dette i samarbejdet mellem lægen og sagsbehandleren, og skrives direkte ind i borgerens sag i Jobcentret. Borgeren er orienteret om, at mødet mellem sagsbehandler og egen læge forgår. I pilotafprøvningen lægges der op til at man i hver kommune afprøver tre forskellige modeller som beskrevet herunder. Digital model i lægepraksis Modellen er at læge og leder fra jobcenteret mødes fysisk i lægens praksis, mens sagsbehandleren deltager på skift via videoforbindelse fra jobcenteret. Dette for at minimerer udgifter og tidsforbrug hvor mange sagsbehandlere skal bruge tid på at møde op i en lægepraksis. Fysisk model på jobcenteret Lægen møder ind hos jobcenteret og de forskellige sagsbehandlere deltager på skift i mødet, hvor leder af jobcenteret er gennemgående mødeleder. Dette med henblik på at nedsætte tidsforbrug for sagsbehandlere Fysisk model i lægepraksis Sagsbehandlere og leder af jobcenteret møder ind til møde i lægepraksis. Dette med henblik på at nedsætte tidsforbrug og omkostninger for lægen. Tilpasning af organisering mellem sagsbehandlerne i kommunen Under pilotprojektet kan det være relevant af afklare om en fordeling pr. lægepraksis kan lette LAB 12 modellen. På nuværende tidspunkt fordeles sagerne mellem sagsbehandlerne randomiseret. Ved en tilpasning, hvor sagsbehandlerne tildeles borgersager ud fra geografisk placering af lægepraksis, antages organiseringen af LAB 12 modellen at optimeres. Underleverance Det overordnede samarbejde - Blanketsamarbejdet Hvorfor arbejde med blanketsamarbejdet i laboratoriet? Samarbejdet omkring blanketter og attester fungerer som helhed godt, men der opleves fortsat en udfordring i de sager, hvor anmodningen fra sagsbehandlerne og dermed besvarelsen fra lægen ikke er fyldestgørende. Dette kan være med til at forlænge en sygedagpengesag. Anmodning og besvarelse er ofte ikke i overensstemmelse med KLs aftale om socialt-lægeligt samarbejde eller socialt-psykologisk samarbejde. Der er i arbejdsgruppen bred enighed om at der kan tilføres kvalitet til såvel anmodninger som besvarelser. Med henblik på at udarbejde bedre anmodninger kan nedenstående eksempelvise skabelontekst anvendes. Spørgsmål til en specifik helbredsattest (LÆ 135) samt generel helbredsattest (LÆ 145): Per har været sygemeldt siden (dato) grundet dårlig knæ. Per modtager pt. sygedagpenge. Per har forinden sin sygemelding, været ansat som tømrer og har arbejdet 37 timer. Pt. er Per i praktik som ekspedient i STARK, og arbejder pt. 15 timer pr. uge. Til brug for behandling af hans sygedagpenge sag, anmodes der

8 om en specifik helbredsattest/generel helbredsattest. Der ønskes en beskrivelse og din vurdering af den aktuelle helbredstilstand, herunder: - diagnose(r)? - nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder? - prognose og tidshorisont for fuld tilbagevenden til ordinært arbejde? - aktuelle skånehensyn og eventuelle fremtidige skånehensyn? - vurderes den helbredsmæssige tilstand stabiliseret/stationær? - er der noget til hinder for, at Per kan varetage et ikke-knæ belastende arbejde? - andre forhold der har betydning for sagen Spørgsmål til en statusattest (LÆ125): Pia har været sygemeldt siden (dato) grundet stress/depression. Pia modtager sygedagpenge. Der er tidligere modtaget en LÆ 285 samt LÆ 125 fra lokalpsykiatrien. Pia er uddannet frisør og er opsagt fra sit nuværende arbejde. Ved en raskmelding, skal hun tilbage til 37 timer. Gennem Sundhedshuset har hun deltaget i stress og depressionsforløb. Til brug for behandling af hendes sygedagpengesag, ønskes der en beskrivelse og din vurdering af den aktuelle helbredstilstand herunder: - diagnose(r)? - behandling? - tidshorisont for fuld tilbagevenden til arbejde? - evt. skånehensyn? - er der noget til hinder for, at Pia kan varetage et arbejde? Udvikling af blanketsamarbejdet Der er i laboratoriet arbejdet med et flowchart der skal gøre det let og overskueligt for samarbejds partnerne lægerne på sygehus, lægerne i praksis og kommunerne at danne sig overblik over KLs krav og anvisninger vedrørende blanketter og attester. Dette med henblik på en præcis belysning af borgers arbejdsevne med henblik på en korrekt og effektiv sagsbehandling af sygedagpenge sagerne i kommunerne. Flowchart skal sikre at der blandt samarbejdsparterne er en forståelse for hvorfor der indhentes blanketter fra kommunernes arbejdsmarkedsområder, samt hvad der kræves for at gøre blanketterne brugbare på arbejdsmarkedsområdet. Leverancen er ikke målgruppespecifik, i det der ikke er forskel på behovet for let og overskueligt samarbejde i blanketsamarbejdet uanset om borger har en sygedagpengesag eller øvrige sager kørende i jobcenteret. Oplysning af borgers helbredsmæssige forhold Under borger.dk kan enhver hente egne sundhedsdata på sundhed.dk. Disse oplysninger kan hensigtsmæssigt indhentes af borgerne selv. Der kan derved arbejdes mod hurtigere oplysning af sagerne hvis borger tidligt vejledes til selv at medbringe sine lægelige oplysninger til sagsbehandlingen. Anbefalingen kan føjes til standardbreve og der kan udarbejdes light-guides. Implementeringsplan Ved at bruge materialet fra Blanketsamarbejdet i en Fælles Skolebænk implementeres det. Derudover kan hver enkelt kommune anvende materiale i forbindelse med introduktion ved nye medarbejdere.

9 Underleverance Det overordnede samarbejde mødeaktivitet Nuværende samarbejdssnitflader Under laboratoriet blev der kortlagt de nuværende samarbejdsformer i kommunerne mellem praksislæger og kommune. Dette med henblik på at afklare om nogle af de eksisterende samarbejdsmøder kan anvendes til at optimere samarbejdet og vidensdelingen mellem parterne. På nuværende tidspunkt findes følgende: PLO-K (lægelaug) PLO-Kommunalt (PLO-K) er en forening af praktiserende læger i en kommune (tidligere kendt som lægelaug). Formålet er at repræsentere de praktiserende læger i det kommunalt lægelige samarbejde, herunder stille repræsentanter til det kommunalt-lægelige udvalg (KLU). I kommuner med mere end 100 praktiserende læger kan der oprettes dellaug. På nuværende tidspunkt er der kun oprettet dellaug i Københavns Kommune, hvor der er otte dellaug. Alle dellaug skal være repræsenteret i bestyrelsen for PLO-K i kommunen med et medlem for hvert påbegyndt 50. medlem i dellauget. PLO er en landsdækkende organisation, hvis formål er at varetage de praktiserende lægers faglige og økonomiske interesser. PLO indgår overenskomster og aftaler på vegne af de praktiserende læger. Kommunalt-lægelige udvalg (KLU) Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt-lægelige udvalg (KLU), der behandler emner af fælles interesse. Overenskomstparterne har i en fælles vejledning om KLU beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget Udvalgets medlemmer Udvalget består af to lægelige medlemmer samt repræsentanter for den pågældende kommune. Formanden for PLO-K er født medlem af KLU. Det andet medlem udpeges af PLO-K. Lægerne kan lade sig erstatte eller supplere af andre læger i sager, hvor lægerne skønner dette hensigtsmæssigt (sidstnævnte udløser dog ikke honorar). Honorering af de lægelige medlemmers mødedeltagelse De deltagende læger honoreres for deltagelse i KLU møderne. Udgiften afholdes af kommunen. Mødefrekvens Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møde minimum to gange årligt, og varigheden er op til 3 timer per møde efter behov. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer senest to uger inden mødets afholdelse. De nærmere forhold omkring møderne aftales lokalt. Sekretariatsbetjening Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget. Udvalgets kompetence Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Hvis der er brug for egentligt forpligtende aftaler kan endelig aftale ikke indgås i det kommunalt-lægelige udvalg, jf. beslutningsstrukturen i forbindelse med indgåelse af decentrale aftaler. (pdf) Praksiskonsulentmøder 1 gang pr. måned i Favrskov og ad hoc i Syddjurs I Favrskov Kommune anvendes møderne til at forberede KLU møderne samt til at tage mindre emner løbende, det samme bare adhoc i Syddjurs.

10 Stort Lægemøde i Randers Kommune I Randers Kommune afholdes der stort lægemøde for alle praktiserende læger i Randers Kommune samt repræsentanter fra de forskellige kommunale forvaltningsområder. På det Store Lægemøde kan lægen få indblik og drøfte vigtige indsatser, som har fælles interesse. Lægemødet afholdes årligt og arrangeres af Sundhedsafdelingen. Herunder er eksempler på seneste afholdte lægemøde og de emner der blev taget op. 1. Rusmiddelbehandling 2. Tidlig indsats for børn med handicap. 3. Nyt fra sundhedsområdet. 4. Visitation på omsorgsområdet. 5. Jobcentret. 6. Akutfunktioner på det somatiske område. Lignende type lægemøder afholdes i Favrskov Kommune. Evaluering af nuværende mødeaktivitet set i forhold til udviklingsønsket i laboratoriet. Der er allerede gode samarbejdsmøder etableret imellem praksislægerne og kommunerne i Randers Klyngen. Ansatte i jobcentrene og øvrige r er dog ikke inkluderet i de nuværende samarbejdsaktiviteter, og det er denne målgruppe vi ønsker at tilgodese for at styrke samarbejdet i relation til målgruppen. Samspil mellem klynger og Sundhedsstyregruppen i Sundhedsaftalen beskriver forskellige processer type A og B - med henblik på implementering af sundhedsaftalen og andre tværsektorielle tiltag. Under disse tværsektorielle tiltag beskrives blandt andet arbejdsmarkedsområdet, og det har derfor været nærliggende at inddrage Randersklyngens gode samarbejdserfaringer som ramme for samarbejdstiltag på arbejdsmarkedsområdet. Fra Sundhedsaftalen Fælles Skolebænk I laboratoriet anbefaler vi at der afholdes fælles skolebænk i klyngefællesskabet. Vi foreslår at vi læner os op af det allerede udarbejdede kommissorium for fælles skolebænk på sundhedsområdet, og at vi inkluderer beskæftigelsesområdet heri. I Kommissorium for Fælles Skolebænk Randers Klyngen, står der at sundhedsaftalens formål er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen beskriver kompetenceudvikling, videndeling og relations dannelse som en vigtig del af samarbejdet mellem hospital, kommuner og praktiserende læger, da sundhedsløsninger tæt på borgeren stiller øgede krav til kompetenceudvikling og forudsætter, at de rette kompetencer og kvalifikationer er til stede. Fælles skolebænk/undervisning kan medvirke til at skabe forståelse for hinandens områder således at kvaliteten i den samlede indsats for patienterne/borgerne udvikles i relation til overgange i patientforløb.

11 Vi er i løbet af arbejdet med laboratoriet blevet opmærksomme på at inddragelse af praksislægerne i en beskæftigelsesrettet skolebænk kan være udfordrende. Trods ønsket om optimering af samarbejdet, vil deltagelse i fællesskolebænk formentlig blive nedprioriteret. Dette fordi at praksislægerne hele tiden bliver præsenteret for aktiviteter og tilbud, som knytter sig mere direkte til deres kerneopgave. Vi formoder ikke at aflønning af lægerne vil ændre på dette faktum. Implementeringsplan for Fælles Skolebænk Til trods for ovenstående, fastholder vi i laboratoriet at afholde fællesskolebænk da vi forsat ser en værdi i kompetenceudvikling, videndeling og relations dannelse på tværs mellem områder. Tidsramme Tidsrammen for fælles skolebænk på beskæftigelsesområdet kan afhængigt af emnet afholdes som enten halve eller heldagsseminarer. Fælles skolebænk afholdes jf. kommissoriet efter behov. Målgruppe til Fælles Skolebænk Kommunale sagsbehandlere fra beskæftigelsesområdet, praksislæger og deres, hospitals, herunder fx læger og terapeuter, kommunale sundhedsmedarbejdere fx terapeuter Dette afhængigt af indholdet på den enkelte skolebænk. Vi foreslår at man overvejer emner som kan gå på tværs af forvaltninger for at opnå den optimale vidensdeling. Vi har udarbejdet følgende forslag til fællesskolebænks seminarer: Titel på skolebænk Beskrivelse af indhold Målgruppe Oplægsholdere Blanket samarbejdet mellem kommuner og læger - Gennemgang af KL s Socialt-lægeligt samarbejde set fra flere perspektiver. - Præsentation af leverancen fra laboratoriet vedr. blanket-samarbejdet. - Lovgivning på beskæftigelsesområdet. - Hvad er en Epikrise? og hvad anvendes den til? Hvordan arbejdes der med journalføring og epikrise? Alle i kommune, på hospital og i lægepraksis der arbejder med blanketter. Fx sagsbehandlere og ledere på beskæftigelsesområ det - Praktiserende læger og deres - Regionens Fx KL s attest udvalg Beskæftigelsesledere der har deltaget i laboratoriet Overlæge der har deltaget i laboratoriet

12 Følg en borger fra sygdomsstart til retur på arbejde - Præsentation af LAB 12 modellen - Præsentation af Flow - chart for blanketsamarbejdet - Belysning af en arbejdsgang både i kommune, hos læge og på sygehus sagsbehandlere og ledere på beskæftigelsesområ det - Praktiserende læger og deres - Regionens - Kommunens - Beskæftigelsesledere der har deltaget i laboratoriet. praksiskonsulenter - Praktiserende læger Diagnose specifikke temaer - Funktionelle lidelser, psykiske lidelser, smertehåndtering, bevægeapparats lidelser, apopleksier, senhjerneskade, hjernerystelser, - Behandlingsmuligheder; Medicinsk, træning, kompensation, hjælpemidler mm. sagsbehandlere og ledere på beskæftigelsesområ det - Praktiserende læger og deres - Regionens - Kommunens beskæftigelsesledere praksiskonsulenter sundhedsmedarbejd ere - Praktiserende læger - Medicinsk fra regionssygehuset - PP klinik - Psykiatrifonden - Arbejdsmedicinsk klinik Som bilag er vedlagt et udkast til en invitation til en fælles skolebænk. Indsigter/opmærksomhedspunkter: Blanketsamarbejdet: - En fyldestgørende beskrivelse i anmodningen sikre bedre mulighed for besvarelse i attesten - En statusattest udarbejdes på 6-8 linjer og max 10 minutter - Den praktiserende læge kan i nogle tilfælde anbefale kommunen indhentning af speciallægeattest. Det kan være en måde at omgås en lang ventetid når lægen henviser patienten til speciallægeudredning. - Klarhed af sygdomsforløbet er tilstede på tidspunktet for udfyldelse af blanketten. - Der er ikke automatisk deling af lægelige oplysninger mellem kommunens forvaltninger jf. retssikkerhedsloven. Hvordan sikres at forvaltningerne på tværs kan få indsigt i hvilke attester, der allerede er indhentet.

13 - Myndighedsafdelinger bredt kan have glæde af leverancerne omkring fælles skolebænk - Øvrige myndighedsafdelinger, der har et blanket samarbejde med lægerne kan have glæde af LAB 12 modellen til rundbordssamtaler. Den færdige form skal tilpasses fra forvaltning til forvaltning. - Epikriser er lægernes arbejdsredskaber og ikke beregnet til belysning af arbejdsevne i beskæftigelsesområdet. LAB 12 modellen: - Transport og dækning af udgiften til dette skal afklares forud for et evt. pilotprojekt, da det er afgørende for lægens deltagelse i møder på jobcentrene. Fælles Skolebænk - Praksis lægen ser potentiale i at optimere samarbejde med kommunernes beskæftigelsesområde, men det prioriteres ikke foran anden faglig aktivitet tættere på lægens kerneopgave. - Såfremt et emne i skolebænken er af stor relevans for praksislægerne kan det blive aktuelt at afholde skolebænken som fyraftensmøde, for at sikre at lægerne kan deltage efter dagens konsultationer.