Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne en lille eksempelsamling

Transkript

1 Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne en lille eksempelsamling Indhold OM KOMMUNEPLANER OG GRØNT DANMARKSKORT... 2 THISTED KOMMUNEPLAN 2017 (i høring)... 3 Hovedstruktur... 3 Retningslinjer... 3 Redegørelse... 4 Kort... 6 HOLBÆK KOMMUNEPLAN 2017 (i høring)... 7 Hovedstruktur (overordnede mål for natur og landskab)... 7 Retningslinjer... 7 Redegørelse... 8 Kort MORSØ KOMMUNEPLAN 2017 (vedtaget) Hovedstruktur Retningslinjer Redegørelse (uddrag om udpegning af Grønt Danmarkskort) Kort Udarbejdet af Kristina Beiter, Tårnby Kommune (april 2018)

2 OM KOMMUNEPLANER OG GRØNT DANMARKSKORT Kommunerne skal udpege områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Disse udpegninger skal indgå i forskellige dele af kommuneplanerne. En kommuneplan dækker en planperiode på 12 år, men bliver revideret hvert fjerde år. En kommuneplan består af: 1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, 2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., 3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. planloven 11 stk. 2. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal desuden vises på kort, jf. 11 stk. 3. Derudover ledsages kommuneplanen af en redegørelse for planens forudsætninger. Grønt Danmarkskort vil formentlig indgå i alle dele af kommuneplanen, med undtagelse af rammedelen. Grønt Danmarkskort vil dermed blive integreret på følgende måde i kommuneplanen: 1) Hovedstruktur med de overordnede visioner og mål for Grønt Danmarkskort udpegningerne 2) Retningslinjer: a. Retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Disse udpegninger udgør tilsammen Grønt Danmarkskort. b. Retningslinjer for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort 3) Redegørelse for udpegningsgrundlaget for de naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. 4) Et kort med Grønt Danmarkskort udpegninger. Følgende afsnit giver nogle eksempler på, hvordan Grønt Danmarkskort indgår i kommuneplanerne. Bemærk dog, at der er stor forskel på kommuneplanernes strukturer. For at understrege hvilke af kommuneplanens dele, som de enkelte tekstafsnit tilhører, har jeg derfor flyttet lidt rundt på teksten fra kommuneplanerne.

3 THISTED KOMMUNEPLAN 2017 (i høring) Hovedstruktur Det er kommunalbestyrelsens mål: at naturen i Thy fortsat skal være med til at brande området og styrke bosætning, turisme og friluftsliv at værne om Thys unikke natur, herunder Nationalpark Thy, men også at naturen skal benyttes og være tilgængelig for alle at ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge inden for Grønt Danmarkskort skal bevares og om muligt forbedres, og at naturnetværket søges udviklet at indsatsen på naturområdet følger brandmandens lov, hvor det mest værdifulde sikres først, og søges udført så andre plantemaer understøttes, herunder vandområdeplanen, klimatilpasning, skovrejsning, friluftsliv, grundvandsbeskyttelse mv. Retningslinjer a) Indenfor Grønt Danmarkskort skal de særlige naturområder bevares og søges forbedret, og det samlede naturnetværk skal søges udviklet. b) For de særlige værdifulde naturområder gælder, at der ikke kan tillades indgreb, der tilsidesætter beskyttelseshensynene i områderne. Beskyttelseshensynene kan kun tilsidesættes i det omfang særlige samfundsmæssige eller planlægningsmæssige hensyn taler for det, eller hvis det sker i forbindelse med projekter, der har til formål at forbedre naturtilstanden i et større område eller forbedre offentlighedens adgang. c) Indenfor de økologiske forbindelseslinjer må der ikke gennemføres projekter, der kan forhindre, at der på længere sigt sker en udbygning af forbindelseslinjerne eller tillades indgreb, som forringer forbindelseslinjernes formål. d) Arealer, udpeget som potentielle økologiske forbindelseslinjer eller potentielle naturområder, skal, som udgangspunkt, friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. e) Indsatsen på naturområdet prioriteres højest indenfor de særlige naturområder og for at udvide og skabe sammenhæng mellem disse. f) Indsatsen på naturområdet skal prioriteres højt i de områder, hvor der kan søges ekstern finansiering, og hvor indsatsen kan udføres i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

4 g) Hvor det er muligt prioriteres indsatsen på naturområdet, så andre formål understøttes, herunder indsatserne i vandområdeplanen, friluftsliv, grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, klimatilpasning mv. h) For Forsvarsministeriets arealer vil Grønt Danmarkskort ikke medføre nye restriktioner for Forsvarsministeriets eksisterende aktiviteter i nationalt eller internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der er omfattet af Grønt Danmarkskort. Redegørelse Grønt Danmarkskort er et sammenhængende netværk af naturområder i Danmark. Grønt Danmarkskort viser den eksisterende natur og nye potentielle naturområder, som den kommunale indsats fremover fokuserer på. Kortet viser altså, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne. Grønt Danmarkskort består af fire undertemaer: 1. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. 2. Økologiske forbindelser. 3. Potentielle naturområder 4. Potentielle økologiske forbindelser. Natura 2000-områderne udgør grundstenen i udpegningerne, og formålet er at skabe større, sammenhængende naturområder og et sammenhængende naturnetværk. Grønt Danmarkskort indeholder både natur- og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder, særligt værdifulde naturområder, klitfredede arealer og arealfredninger. De særligt værdifulde naturområder er udvalgt, fordi de rummer særlige naturværdier. Særligt for de økologiske forbindelseslinjer, de potentielle økologiske forbindelseslinjer og de potentielle naturområder gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv eller fremstå som grønne korridorer med natur eller friluftsformål. Hvilke dele af disse arealer, der er relevante som egentlige naturarealer i det samlede grønne danmarkskort, vil defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplaner, vandmiljøindsatser eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv. Tilvejebringelse af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særligt værdifulde natur områder og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile naturområder opstår. Denne indsats skal, hvor muligt, ses i sammenhæng med øvrige indsatser såsom områder for klimatiltag, vådområder, skovrejsning, grundvansbeskyttelse, samt pleje af vildt- og småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.

5 Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne. Prioritering Gennem naturgenopretningsprojekter og naturpleje vil Thisted Kommune arbejde for at bevare og forbedre værdifulde naturområder, og skabe større sammenhæng imellem naturområderne. Især prioriteres indsatsen indenfor de særlige naturområder og for at skabe sammenhæng mellem disse. Indsatsen prioriteres desuden højt, hvor den kan udføres i samarbejde med eller understøtte den indsats som udføres af eksterne samarbejdspartnere som f.eks. Nationalpark Thy, Naturstyrelsen Thy, Aage V. Jensens Naturfond, samt interesseorganisationer som Biologisk forening for Nordvestjylland, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Friluftsrådet m.fl. Indsatsen, hvor der kan søges eksterne midler, herunder landdistriktspuljen indenfor Natura 2000-områder, prioriteres desuden. Kommunen vil fortsat deltage i nationale samarbejdsprojekter, hvor der med støtte fra EU s LIFE-ordning arbejdes med at opfylde målsætningerne i Natura 2000-planerne, herunder at bevare sårbare naturtyper, om muligt som del af bredere integreret klima- og socioøkonomisk indsats. Der arbejdes desuden for naturprojekter, som understøtter andre formål, som f.eks. vandmiljø, grundvand, rekreative interesser mv. Thisted Kommune vil arbejde for en overordnet planlægning for benyttelsen og beskyttelse af naturværdierne, så der skabes plads til forskellige interessegrupper, og så aktiviteter målrettes til områder, som kan tåle benyttelse samtidigt med, at de sårbare naturområder fortsat beskyttes. Planlægningen vil understøtte de nuværende udpegninger i Nationalparkplanen og Naturstyrelsens indsats på området. Formidling af natur og naturoplevelser Kendskabet til naturværdierne og naturoplevelser via formidling og udnyttelse af de stedbundne naturpotentialer skal øges. Der vil arbejdes for at udvikle portaler til naturoplevelser fra byerne og udvikle stier og ruter, som understøtter adgangen i og til Nationalpark Thy, samt for at udvikle og understøtte en samlet formidlingsplatform for naturoplevelser i Thy. Udpegninger på kort Ved udpegningerne er der anvendt oplysninger fra de "digitale naturkort", herunder biodiversitetskortet, som er sammenholdt med kommunens kendskab til områderne. Der er ved udpegningerne desuden taget udgangspunkt i de tre national kriterier, som i prioriteret rækkefølge er: 1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura-2000-områderne. 3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

6 Endeligt er udpegningerne afstemt med nabokomunernes udpegninger af eksisterende og potentielle naturområder. Digitale naturkort Miljøstyrelsen har udarbejdet en række kort, kaldet digitale naturkort, som skal understøtte kommunerne i udpegningerne til Grønt Danmarkskort. Digitale Naturkort samler en række eksisterende kort og data af værdi for planlægningen for naturinteresserne og indeholder endvidere et biodiversitetskort, der angiver viden om tilstedeværelsen af en række truede og sjældne arter og deres levesteder, samt en række indikatorer for arealer, der med høj sandsynlighed rummer væsentlige naturværdier. De digitale naturkort udgør et supplement til kommunernes lokale kendskab og egne data. Ved udpegninger af de særlige naturområder er de eksisterende udpegninger sammenholdt med biodiversitetskortet, herunder særligt værdifulde områder, som er levesteder eller potentielle levesteder for truede arter (Bioscoren). Ved udpegningerne af potentielle naturområder er der, udover biodiversitetskortet (Bioscoren), anvendt en række hjælpekort, herunder bl.a. lavbund og arealer med høj naturandel i det omkringliggende landskab samt arealer, der understøtter biodiversitet (Proxyscoren). Kort Link:

7 HOLBÆK KOMMUNEPLAN 2017 (i høring) Hovedstruktur (overordnede mål for natur og landskab) Anvendelsen af det åbne land skal ske i et samspil, hvor såvel landbruget som de rekreative interesser tilgodeses og hvor udviklingen sker i balance mellem benyttelse og beskyttelse. Kommunens værdifulde naturområder skal bevares, og det skal fortsat være muligt at opleve landskabet og naturen. Der skal sikres store sammenhængende naturområder til gavn for biodiversiteten og oplevelsen af landskabet, og de forskellige beskyttelsesinteresser skal sammentænkes. Udnyttelse og forvaltning af det åbne land skal bygge på en samlet landskabelig vurdering, som tager afsæt i de landskabelige styrker og potentialer. Planlægningen skal bidrage til, at naturen og den biologiske mangfoldighed bevares, forbedres og genskabes, og at sammenhængen mellem de enkelte natur- og landskabsområder sikres. I forbindelse med byudvikling og indpasning af tekniske anlæg og infrastrukturanlæg, skal der tages de nødvendige hensyn til, at de udpegede områder af landskabelig eller naturmæssig værdi ikke forringes, indskrænkes eller opsplittes. De udpegede potentielle vådområder indgår som en del af det samlede naturnetværk, og skal bidrage til at styrke naturindholdet, skabe sammenhæng mellem naturområderne og forhindre oversvømmelser i tilfælde af store nedbørsmængder. Der må som udgangspunkt ikke gennemføres byggeri og anlægsarbejder inden for de udpegede områder. Ligeledes skal landets kyster friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Retningslinjer Generelle retningslinjer Småbiotoper, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, skal så vidt muligt bevares. Retningslinjer knyttet til udpegede områder på kortet Grønt Danmarkskort er udpeget på kortet og består af naturbeskyttelsesområder (og potentielle naturbeskyttelsesinteresser), økologiske forbindelser (og potentielle økologiske forbindelser) samt Natura 2000 områder Inden for de udpegede internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder for de arter, for hvilke området er udpeget. Tilsvarende må der ikke ske ændringer uden for et Natura 2000 område, som kan påvirke forholdene i et Natura 2000 område Inden for områder, som er udpeget som potentielle naturområder, må der ikke ske tiltag, som vil forhindre, at naturgenopretning er mulig Inden for større sammenhængende naturområder skal det sikres, at tætheden af naturområder og sammenhængen mellem disse bevares og forbedres.

8 4.4.6 I økologiske forbindelser må der ikke ske byudvikling eller anlægges veje og tekniske anlæg, hvis spredningen af vilde dyr og planter derved forringes. Hvor der sker indgreb i økologiske forbindelser skal der kompenseres med anlæg der sikrer, at der fortsat er faunapassage og spredningsmuligheder for vilde dyr og planter I potentielle økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for vilde dyr og planter forbedres, og der må ikke ske byudvikling eller placeres anlæg, der forhindrer gennemførelsen af en økologisk forbindelse. Redegørelse Om Grønt Danmarkskort Med den nye planlovs ikrafttrædelse 15. juni 2017 fastholdes kommunernes pligt til at planlægge for og udpege Grønt Danmarkskort og samle dette i et naturtema sammen med den hidtil gældende forpligtelse til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne. Det betyder, at kommunerne ved næste revision af kommuneplanerne skal udpege på kort og fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Ved processen med udpegning af Grønt Danmarkskort er der lagt op til, at kommunerne i hver kommunegruppe skal nedsætte et lokalt naturråd, som skal bistå kommunerne med planlægning for Grønt Danmarkskort. De foreninger og organisationer som kan være repræsenteret, er bl.a. landsdækkende eller lokale foreninger og organisationer, hvis interesser er knyttet til interesser med beskyttelse og benyttelse af natur. De lokale naturråd forventes at have afsluttet deres arbejde i løbet af Det endelige Grønne Danmarkskort forventes derfor tidligst at være afsluttet i Holbæk Kommune har udarbejdet et første foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort bestående af eksisterende udpegninger i form af: Natura 2000 områder Naturbeskyttelsesområder - naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturbeskyttelsesinteresser Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Udarbejdelsen af Holbæk Kommunes endelige bidrag til Grønt Danmarkskort samt prioriteringen af kommunens naturindsats for Grønt Danmarkskort vil indgå i dialogen med det lokale naturråd og nabokommunerne i øvrigt. Om udpegningerne i øvrigt Naturudpegningen omfatter såvel egentlige naturområder, særligt udpegede naturområder og potentielle naturområder. Det er målet med udpegningen at sikre høj biologisk mangfoldighed ved at beskytte levesteder for de naturligt tilhørende arter af vilde dyr og planter. Hensynet til naturen skal styrkes i forhold til byudvikling og nye infrastrukturanlæg.

9 Det er målet for udpegningen, at der skabes sammenhæng mellem naturområderne. Det gælder såvel Natura 2000-områder, som generelt beskyttede naturtyper. Dette opnås gennem udlægning af økologiske forbindelser. For at forbedre sammenhængen mellem naturområder, og for generelt at forbedre naturindholdet udpeges potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, inden for hvilke der skal skabes mulighed for at etablere ny natur. For Natura 2000-områder gælder, at der ikke må udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg, jernbaner eller andre trafikanlæg, placere tekniske anlæg, foretages deponering eller andre anlæg, som ikke vil have en gavnlig indvirken på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelser, som vil forringe forholdene for de naturtyper og arter inden for et Natura 2000 område, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder uanset om der er tale om forhold i eller uden for et Natura 2000 område. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Kommunens naturforvaltningsindsats vil blive prioriteret særlig højt i områder, som er udpeget til Natura 2000 områder og i henhold til de statslige naturplaner for områderne. Planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde skal konsekvensvurderes. Ved afgørelser, dispensationer og godkendelser skal det fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af de naturtyper eller for de arter, som området er udpeget for. Hverken i eller uden for internationale beskyttelsesområder må der ske planlægning eller administreres for tiltag, som kan føre til forringelser for de arter som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. Kommunen har ifølge Naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med og pleje af fredede arealer og for beskyttelse af vådområder, heder, overdrev, ferske enge og strandenge efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3. Med udpegningen af økologiske forbindelser skal der skabes sammenhæng mellem naturtyper af hensyn til spredningen af vilde dyr og planter. Inden for disse økologiske forbindelser må der ikke foretages tiltag, som kan forhindre at dyr og planter kan spredes. Hvis der gennem nye eller ændrede vejanlæg eller tilsvarende tiltag sker en forringelse af udbredelsesmulighederne, så skal der gøres nødvendige tiltag som kan kompensere herfor. Det kan være faunapassager eller etablering af nye naturområder, skovplantninger eller tilsvarende tiltag. Det udpegede net af økologiske forbindelser er som udgangspunkt udpeget mellem ens naturtyper. Ud over forbindelsen til de internationale beskyttelsesområder, er der søgt etableret forbindelser mellem lokaliteter af stor værdi eller lokaliteter med truede arter. I områder, hvor der er en større koncentration af mindre naturområder, er disse udpegede som større sammenhængende naturområder. Inden for disse områder gælder tilsvarende retninglinjer som i økologiske forbindelser. Der er udpeget potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Inden for disse skal det tilstræbes, at forholdene for de vilde dyr og planter forbedres. Ligeledes må der ikke ske tiltag, som kan forhindre, at der kan ske naturgenopretning eller etablering af en økologisk forbindelse. Ud over de økologiske forbindelser, skal det tilstræbes, at der generelt i landskabet er gode spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. Det skal opnås ved at afstanden mellem naturtyper, beplantninger, udyrkede arealer og lignende områder med et naturindhold skal være tilstrækkelig kort til at der kan opnås en spredningsmulighed for vilde dyr og planter. I områder med store

10 ensartede dyrkede eller bebyggede flader skal der gives mulighed for, at der kan etableres naturområder som på en harmonisk måde kan indgå i landskabet. Naturområder som ikke er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lovgivningen vil kommunen planlægge og administrere for, at de kan bevares. I Skovloven er naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet ifølge Naturbeskyttelsesloven, tilsvarende beskyttet. Tilsvarende skal det tilstræbes, at mindre naturområder uden for skove og ikke beskyttede naturområder i byerne på tilsvarende vis opnår en tilstrækkelig beskyttelse til, at der kan opretholdes et grundlag for en afvekslende natur. Naturpark Åmosen er delvist beliggende i Holbæk Kommune. I samarbejde med Sorø og Kalundborg kommuner er der udarbejdet et fælles plangrundlag for Naturpark Åmosen. Den overordnede vision er at styrke og udvikle de internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med, at Åmosen stadig kan fungere som et område med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et attraktivt område for friluftsliv og bosætning i oplandet. Vandløb, søer og kystvande, som i dag har en høj naturværdi skal fortsat have en tilsvarende høje eller højere naturværdi. For naturtyper, som har en tilstand eller udformning, som gør det vanskeligt at opnå en høj naturtilstand, skal have en naturtilstand, som er højere end den nuværende. Vandplanen har udpeget de områder, hvor det ikke kan forventes at der inden udgangen af 2015 kan opnås målet om en god tilstand. For kunstige og stærkt modificerede vandområder som følge af menneskelig aktivitet og dermed ændrede fysiske forhold gælder, at de skal opnå et godt økonomisk potentiale ud fra de givne forhold. I Vandplanerne er angivet tiltag til at forbedre tilstanden i vandløbene. Det kan være ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning af rørlagte vandløb og andre tiltag, som kan forbedre vandløbskvaliteten. Kommunen vil gennem administration og konkrete plejetiltag arbejde for, at opfylde målene i Vandplanerne. Kort Link: landskab/groent-danmarkskort- 02/groent-danmarkskort.htm

11 MORSØ KOMMUNEPLAN 2017 (vedtaget) Hovedstruktur Det er Kommunalbestyrelsens mål at realisere Grønt Danmarkskort ved at sikre og styrke naturens kvaliteter i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og i de økologiske forbindelser. at realisere Grønt Danmarkskort ved at skabe større og bedre naturområder, der hænger bedre sammen, på de arealer der er udpeget til potentiel natur eller potentiel økologisk forbindelse. at arbejde for øget naturværdi i landbrugslandet, bl.a. ved at udarbejde et virkemiddelkatalog. at styrke den bynære natur og tilgængeligheden hertil. Retningslinjer Grønt Danmarkskort 1. Der udpeges områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, som er eksisterende værdiulde naturområder der i særligt høj grad understøtter biodiversiteten og naturen på Mors. 2. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser indbefatter bl.a. fredede områder, Natura 2000 områder på land og fredskov. Administration og planlægning for disse områder følger den respektive lovgivning for den enkelte udpegning. For de resterende områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser gælder det, at der kun må ske forandringer, som forbedrer naturtilstanden. Indgreb, som forbedrer offentlighedens muligheder for at opleve naturen og landskabet kan dog finde sted, såfremt det ikke påvirker naturtilstanden, dyre- og plantelivet væsentligt negativt. Ligeledes må der ikke udføres anlægsarbejder eller placeres byggeri på en måde der forringer de naturmæssige værdier, som ligger til grund for udpegningen. Anlæg, som er nødvendige i forbindelse med naturpleje, kan dog etableres under hensyntagen til områdets kvaliteter. 3. Der udpeges arealer med økologiske forbindelser, der består af aflange eller spredte, ensartede naturområder med en passende indbyrdes afstand til at fungere som spredningskorridorer i landskabet. 4. Der må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri i de økologiske forbindelser på en sådan måde, at korridorens naturkvalitet, eller funktion om levested og spredningskorridor,

12 forringes væsentligt. 5. Der udpeges potentielle naturområder der hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde planter og dyr eller på arealer som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder. 6. Der må ikke etableres nye anlæg, nyt byggeri, planlægges eller meddeles tilladelser der er i modstrid med grundlaget for udpegningen til potentielt naturområde, såfremt at der forelægger aktuelle og realiserbare planer om etablering af det potentielle naturområde. 7. Der udpeges potentielle økologiske forbindelser der hvor eksisterende økologiske forbindelser kan forbedres eller udvides og der hvor nye økologiske forbindelser kan medvirke til at skabe større sammenhæng i naturen. 8. Der må ikke etableres nye anlæg, nyt byggeri, planlægges eller meddeles tilladelser der er i modstrid med grundlaget for udpegningen til potentiel økologisk forbindelse, såfremt at der forelægger aktuelle og realiserbare planer om etablering af den potentielle økologiske forbindelse. 9. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at realisere Grønt Danmarkskort ved at indgå i dialog eller partnerskab med eksempelvis borgere, lodsejere, foreninger, organisationer, staten og fonde der ligeledes ønsker en større, mere sammenhængende og mangfoldig natur på Mors. Særligt beskyttede arter bilag IV 10. Det skal i forbindelse med sagsbehandling af planer og projekter, og ved etablering af nye anlæg eller nyt byggeri, samt ved ændring af arealanvendelse eller dispensation til tilstandsændringer i beskyttede naturområder altid sikres, at den påtænkte aktivitet ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i bilag IV arternes naturlige udbredelsesområder. Naturen i landbrugslandet 11. Mindre og isoleret beliggende naturområder kan kun tillades fjernet, hvis væsentlige hensyn til naturen ikke tilsidesættes og hvis der, hvor det er muligt, etableres erstatningsbiotoper. 12. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres eller udformes således, det i væsentlig grad forringer de naturmæssige værdier i nærliggende områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller økologiske forbindelser. 13. Kommunalbestyrelsen vil støtte op om tiltag der forbedrer naturkvaliteten i landbrugslandet og som bliver beskrevet i det kommende virkelmiddelkatalog.

13 Bynær natur 14. Ved udlæg af nye områder til boligformål skal adgangen til nærliggende naturområder sikres i forbindelse med planlægningen. 15. Adgangen fra eksisterende boligområder til nærliggende naturområder skal så vidt muligt sikres via udlæg af nye stiforbindelser. Redegørelse (uddrag om udpegning af Grønt Danmarkskort) Det Grønne Danmarkskort bygger videre på kommunens hidtidige naturplanlægning. Dertil har Morsø Kommune anvendt digitale naturkort og de tre nationale kriterier til at udpege Grønt Danmarkskort. Der er et markant sammenfald mellem kommunens eksisterende udpegninger og områder med værdifulde levesteder eller høj biodiversitet, som det fremgår af de digitale naturkort. Det gælder generelt på Mors, at de mest værdifulde naturområder ligger langs med kysten eller i lavbundsarealer. Bl.a. derfor har kommunen især anvendt de kortlag der viser kyst, lavbund og skråning, som hjælp til at udpege potentielle naturområder, for derved at forstørre og forbinde eksisterende, værdifulde naturarealer. Heri ligger en prioritering af naturtyperne sø, mose, eng, strandeng og overdrev. Der findes enkelte større skov- og plantageområder bl.a. Legind Højris plantage og Sønderherreds plantage, som også rummer et alsidigt dyre- og planteliv. I tillæg til de digitale naturkort har kommunen taget udgangspunkt i de tre nationale kriterier, som er beskrevet i vejledningen om Grønt Danmarkskort. De nationale kriterier, anvendt i prioriteret rækkefølge, er 1) områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000 områderne 2) potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser der er udpeget efter det 1. nationale kriterium omfatter fredede områder, kernenaturområder (kommuneplan 2013), Natura 2000 områder på land, fredskov og enkelte andre områder med værdifuld natur eller større sammenhængende, ensartede og naturbeskyttede områder. Økologiske forbindelser består af ensartede naturtyper, herunder våde naturtyper (sø, mose, eng, strandeng), tørre naturtyper (hede, overdrev), vandløb, strand eller skovnatur. Naturtyperne kategoriseres for, med en vis rimelighed, at sikre at de økologiske forbindelser er reelle økologiske forbindelser, der anvendes af livsformer, som er knyttet til netop de levesteder. De økologiske forbindelseslinjer behøver ikke være ubrudte, men kan indeholde eksempelvis dyrkede arealer. Det vurderes dog, at der maksimalt kan være 500 meter mellem naturområder i en økologisk forbindelseslinje. For at der skal være tale om en forbindelseslinje er det i øvrigt et krav, at den forbinder et areal til et andet og relevant areal. Potentielle naturområder, udpeget efter det 2. nationale kriterium, er områder som enten forstørrer de udpegede særligt værdifulde naturområder eller er kommende naturområder som for eksempel efterbehandlede råstofgrave. Alt potentiel natur er udpeget på arealer, som ikke indeholder værdifuld landbrugsjord. Det gør det Grønne Danmarkskort mere realistisk at gennemføre og desuden vurderer Morsø Kommune og Grønt Råd, at det er en fornuftig prioritering af

14 arealanvendelsen. Den potentielle natur er så vidt muligt udpeget på arealer som tidligere har indeholdt den ønskede naturtype og som indeholder rester af denne natur, i form af eksempelvis 3 beskyttede arealer. Potentielle økologiske forbindelseslinjer er lavbundsarealer, eller særligt ønskværdige forbindelser. De potentielle økologiske forbindelseslinjer kan være en direkte forbindelse mellem særligt værdifulde og ensartede naturområder. De kan også være tegnet langs med rørlagte vandløb eller følge terrænet på eksempelvis skråninger og bakker. Det 3. nationale kriterie er anvendt til at udpege især bynære og rekreative arealer eller arealer der anvendes i forbindelse med klimatilpasning. Det er med baggrund i det 3. nationale kriterie at bl.a. den grønne struktur i Nykøbings masterplan er udpeget til Grønt Danmarkskort. Morsø Kommune har ikke koordineret Grønt Danmarkskort med nabokommunerne fordi Mors er en ø og det ikke vurderes at Grønt Danmarkskort indebærer en planlægning for havmiljøet. Morsø Kommune håber på at det lokale Naturråd, når det er oprettet, vil medvirke til at skabe yderligere sammenhæng mellem naturplanlægningen i Morsø-, Thisted- og Jammerbugt Kommune. Kernenaturområderne fra kommuneplanen 2013 er optaget i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. En beskrivelse af de enkelte kernenaturområder kan findes her: 1. Skarrehage/Feggeklit 2. Sejerslev/Ejerslev 4. Sønder og Nørre Dråby 5. Dråby Vig 6. Salgerhøj/Hanklit 7. Skallerup-Solbjerg 8. Erslev kær 9. Sydvestmors 11. Agerø 12. Sønder Herreds Plantage 13. Midtmors Syd 14. Midtmors Nord 15. Legind Bjerge 16. Blidstrup Mark 17. Sydmors Formålet med Grønt Danmarkskort Formålet med Grønt Danmarkskort er at sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder, så de vilde dyr og planter i højere grad kan sprede sig og naturens mangfoldighed understøttes og forøges. Udpegningerne i det grønne danmarkskort kan anvendes som et planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af eksempelvis kommuner, staten, foreninger, fonde og lodsejere, som grundlag for prioritering af kommende naturindsatser. Interesseafvejning ved udpegning af Grønt Danmarkskort Der er meget god landbrugsjord på Mors og derfor fylder landbruget relativt meget af øens areal set i forhold til fordelingen af natur og landbrug andre steder i landet. Derfor er det i særlig grad væsentligt at vi værner om vores eksisterende natur og gør en ekstra indsats for at udbygge den og skabe sammenhæng mellem arealerne. Meget af Mors bedste natur ligger langs med kysten, i lavbundsarealer eller på skråninger der hvor landbruget har trange kår. Det er også her at naturen skal forstørres og der skal skabes mere sammenhæng. Ved at prioritere kysten prioriteres samtidig friluftslivet og turismen. Udpegningen til Grønt Danmarkskort er således sammenfaldende med de store rekreative og turismemæssige interesser der knytter sig til fjorden. Styrkelse af naturområderne Både store og små naturområder er vigtige for opretholdelsen af et alsidigt dyre- og planteliv og for miljøtilstanden på Mors. Mange af disse områder har desuden kvaliteter, der giver mulighed for gode oplevelser eller giver særlige muligheder for friluftsliv.

15 Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at styrke naturværdierne i det grønne Grønt Danmarkskort gennem fremme af naturgenopretningsprojekter og naturpleje af særlig følsomme områder. Naturværdierne skal beskyttes Naturen er en ressource både som levested for dyr og planter, men også som grundlag for befolkningens friluftsliv og som attraktion i turistmæssig sammenhæng. Det skal være muligt at foretage forbedringer af eksisterende naturområder gennem naturpleje samt naturgenopretning inden for Grønt Danmarkskort. Ligesom det også skal være muligt at forbedre offentlighedens adgang til naturområderne, når der er sket en nøje vurdering af påvirkningen på områdets naturværdier. Naturområderne er sårbare over for indgreb, der ændrer vegetationens sammensætning eller forstyrrer områdernes funktion, som levested for pattedyr, fugle, padder og insekter. Der må derfor ikke ske opdyrkning og dræning af lavtliggende naturområder, såsom strandenge, moser eller ferske enge samt tilplantning af lysåbne naturtyper, så som kystskrænter (overdrev) og heder. Sikring af grundlaget for udpegningen I forbindelse med stillingtagen til enkeltansøgninger og planlægning indenfor udpegningen til Grønt Danmarkskort skal det vurderes, om der kan ske indgreb uden at forringe de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Taler væsentlige samfundsmæssige hensyn for at placere et anlægsarbejde indenfor det Grønne Danmarkskort kan det tillades, hvis der samtidigt foretages afhjælpende foranstaltninger, f.eks. etablering af et naturområde af mindst samme størrelse og værdi som det, der går tabt. Det Grønne Danmarkskort er ikke en forbudszone, hvor intet kan foregå. Internationale naturbeskyttelsesinteresser En række områder på Mors er udpeget som Natura 2000-områder, dvs. EUfuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde eller Ramsarområder, som har international betydning for en række udpegede naturtyper og arter. Der er tale om Den nordlige del af Mors med Skarrehage, Feggeklit og det omliggende farvand Dråby Vig med Buksør Odde og omgivende strandenge Kyststrækningen fra Tæbring til Nees med Mågerodde og Karby strandenge Sydvestmors med Agerø, Tissing Vig, Søndervig og Rotholmene og det omliggende farvand Af naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget kan nævnes: Strandeng og Rigkær. Af arter kan nævnes: Spættet Sæl, Odder, Hjejle og Lysbuget Knortegås. I følge lov om Miljømål må der ikke ske forringelse af områdernes bevaringsstatus. Forbuddet gælder både inden for og uden for områderne. Planforslag, som kan påvirke områderne væsentligt, skal konsekvensvurderes. Udpegningen af økologiske forbindelser Økologiske forbindelser - eller naturkorridorer - skal sikre, at en levedygtig bestand af dyr og planter kan opretholdes gennem muligheden for udveksling med andre tilsvarende bestande på Mors. Et eksempel er odderens mulighed for at vandre fra et vandløbssystem til et andet.

16 Med udgangspunkt i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er der udpeget et net af eksisterende og potentielle økologiske forbindelseslinjer. De økologiske forbindelser er væsentlige for, at der ikke kun opretholdes større sammenhængende naturområder, men at der også findes et net af mindre naturområder og ledelinjer i landskabet. Spredningsmulighederne skal sikres Naturværdierne er sårbare overfor indgreb, der afbryder økologiske forbindelser eller på anden måde forstyrrer sammenhængen mellem områder i naturtilstand - både i forbindelse med byggeri og anlæg og i form af ændringer i terrænet eller beplantningen. I forbindelse med stillingtagen til enkeltansøgninger og planlægning i de økologiske forbindelser skal det vurderes, om indgrebet kan ske uden at forringe de naturmæssige værdier, der ligger til grund for udpegningen. Spredningsmulighederne skal styrkes I forbindelse med realiseringen af vand- og naturplanerne vil Kommunalbestyrelsen have særlig fokus på mulighederne for at styrke naturindholdet inden for de økologiske forbindelseslinjer. Kort Link: