Løgtingsmál nr. 92/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg. Uppskot. til

Transkript

1 Løgtingið Tórshavn, tann Lms. j. nr.: /2000 Fms. j. nr.: (at tilskila í svari) Viðgjørt: JP/pm Tygara skriv Løgtingsmál nr. 92/1999: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar lóg um íløgufeløg og serfeløg Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um ígildissetan av lóg nr. 476 frá 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, sum broytt við lóg nr frá 23. desember 1998, jbr. lógarkunngerð nr. 298 frá 1. mai Viðmerkingar Búskapareindir, sum hava fíggjaruppsparing, hava somuleiðis ein íløgutørv. Peningurin skal plaserast á einhvønn hátt, tað verið seg á innlánskonto í peningastovni, á eftirlønarkonto í tryggingar- ella peningastovni, í lánsbrøv, fasta ogn ella okkurt annað. Uppsparingin kann vera langfreistað ella stuttfreistað. Teir íleggjarar, sum ynskja at gera seg galdandi á føroyska eginpeningsmarknaðinum, mugu hava langfreistaða uppsparing, tí plasering í partabrøv sum heild eigur at verða roknað sum langfreistað plasering. Um íleggjari hevur gjørt íløgu í føroysk partabrøv við tí í huga at selja tey aftur eftir stuttari tíð, er vandin fyri tapi stórur, tí marknaðarvirðið á partabrøvum er meiri skiftandi enn á til dømis lánsbrøvum og ikki minst innlánum. Serliga viðbrekin vil ein lítil marknaður, sum ein føroyskur partabrævamarknaður, vera, tí at talið á keyparum er avmarkað. Um tað eydnast at byggja upp ein vælvirkandi, føroyskan, skipaðan partabrævamarknað, verður í størri mun møguligt hjá íleggjarum at seta pening í partabrøv sum stuttfreistaða íløgu, uttan at váðin gerst lutfalsliga stórur. Ein vælvirkandi partabrævamarknaður er eyðkendur við stórum handli við partabrøvum, og merkir hetta, at lættari verður hjá partabrævaseljarum at finna keyparar til partabrøvini. Møguleikar fyri at gera kollektivar íløgur í partabrøv gjøgnum íløgufeløg virka eisini fyri, at íløgur í partabrøv í størri mun kunnu roknast sum styttri plaseringar. TINGANES POSTSMOGA TÓRSHAVN TELEFON TELEFAX

2 Stórur partur av uppsparingini í samfelagnum er hjá húsarhaldum og fyritøkum. Her er oftast talan um lutfalsliga smáar íleggjarar, og teir vilja hvør sær hava trupult við at spjaða tapsvandan í samband við partabrøv. Fyri at minka um kunningarkostnað, handilskostnað og tapsvanda kundu smáu íleggjararnir í Føroyum fingið møguleika at framt íløgur í partafeløg um íløgufeløg (investeringsforeninger). Hesi feløg virka eftir væl skipaðum reglum í flest øllum londum í vesturheiminum, men ikki í Føroyum. Íløgufeløg kunnu allýsast sum feløg, ið frá einum størri skara av privatpersónum, fyritøkum og øðrum taka ímóti peningi til at gera íløgur í virðisbrøv, mest børsnoterað, við eini grundreglu um váðaspjaðing. Felagsformurin tryggjar, at íleggjast kann í vandamerkt pappír uttan at váðin hjá tí einstaka liminum í felagnum økist. Til limirnar gevur íløgufelagið út íløguprógv fyri innskotna peningin, á sama hátt sum partafelag gevur út partabrøv. Tann, sum eigur ein part av ogn felagsins, er limur. Íløgufelagið skal, tá ein limur krevur tað, loysa út hansara part av ogn felagsins við peningi av fíggjarognini. Limur í íløgufelagnum er, sum sagt, ein og hvør, sum eigur ein part av ogn felagsins, og allir partar hava somu rættindi. Tó kann tað í viðtøkunum ásetast, at eingin má hava fleiri enn so og so nógvar atkvøður á aðalfundi. Sum so hava limirnir ikki annað til felags enn áhugan fyri í felag at spjaða váða, og við givnum váða í samband við íløgurnar hjá felagnum at fáa størst møguligan vinning. Limirnir í donsku íløgufeløgunum eru ofta smáspararar, men seinnu árini hava stórir íleggjarar í størri og størri mun eisini víst áhuga. Hesir eru td. tryggingarfyritøkur og eftirlønargrunnar, sum við ávísum deildum hjá íløgufeløgunum kunna fara inn á íløguøki, har teir ikki sjálvir hava neyðuga servitan. Hugsjónin aftan fyri íløgufeløg er, at fleiri smáir íleggjarar saman virka sum ein stórur íleggjari. Á tann hátt fæst váðaspjaðing, sum kemur einstaka liminum til góðar. Eisini fæst ein professionell røkt av uppsparingini, tí í felagnum hópast upp vitan og førleiki til tess, ikki minst tá um útlendsk partabrøv og onnur útlendsk virðisbrøv ræður, og tann einstaki sparir kostnað til bæði kurtagu og goymslugjald (depotgebyr). Harumframt er lætt og skjótt at koma inn og fara út sum limur, tí felagið hevur skyldu til beinanvegin at loysa út prógvið, tá ein limur biður um tað. Hesi viðurskifti hava týdning fyri smáspararan, tí einsamallur kann hann langt frá fáa somu váðaspjaðing. Eisini er tað dýrari hjá honum í gjøldum sjálvur at fremja íløgurnar, og tað kann lættliga koma at taka langa tíð at selja partabrøvini, um hann hevur tey sjálvur. Uppsparing í Føroyum kann greinast út á ymsar búskaparsektorar. Hesir sektorar eru td. einstaklingar, fyritøkur, tryggingarfeløg og almennir stovnar. Størsti parturin av hesum peninginum var tó uppsparing hjá einstaklingum og hjá fyritøkum. Hetta merkir, at uppsparing í stóran mun er ogn hjá lutfallsliga smáum búskapareindum, sum hvør sær kunnu hugsast at hava stórar trupuleikar sum íleggjarar á partabrævamarknaðinum. Trupulleikarnir hjá hesum smáu íleggjarum snúgva seg serliga um trupulleikar við at spjaða váða, lutfalsliga stórar handilsútreiðslur, tá partabrøv verða keypt ella seld og lutfalsliga stórar útreiðslur (í mun til íløgu), tá upplýsingar um fyritøkur, sum íløga skal gerast í, skulu fáast til vega og viðgerast. 2/186

3 Í ávísan mun kann hugsast, at privatpersónar og fyritøkur hvør sær kunnu gera seg galdandi á einum skipaðum partabrævamarknaði í Føroyum, men ynskiligt hevði verið, um hesir íleggjarar eisini kundu framt íløgur í partabrøv hjá fyritøkum við at keypa lutabrøv í íløgufeløgum og partabrøv í framtaksfeløgum. Íløgufeløg eru vanliga passivir eigarar í fyritøkum, samstundis sum framtaksfeløg oftast ynskja beinleiðis ávirkan á fyritøkuna, sum íløga er gjørd í. Her er talan um slag av íleggjarum, sum kunna hava stóran týdning fyri at fáa ein partabrævamarknaða í Føroyum at virka. Íløgufeløg finnast, sum er, ikki í Føroyum, men um Lov om Investeringsforeninger og specialforeninger verður sett í gildið fyri Føroyar, kundu peningastovnar og aðrir stovnsett slík íløgufeløg. Íløgufeløg hava ein sera avgerandi leiklut í uppbyggingini av einum føroyskum partabrævamarknaði við at økja um útboðið av partabrøvum og við at økja um handilsmongdina. Umsitingingin: Tað verður ikki stórvegis umsiting av lógini burtur frá at dagføra lógina. Kostnaður: Landskassin hevur ikki útreiðslur av lógini burtursæð frá umsitingini. Uppskotið er gjørt í samarbeiði við umboð fyri Landsbankan, Føroya Banka og Føroya Sparikassa. Nærri greinaðar almennar viðmerkingar eins og viðmerkingar til tær einstøku greinarnar eru í viðmerkingunum til uppskotið, sum er hjálagt. 1) Í 5: Navnaásetingin kann eisini vera føroysk 2) Í 6, stk. 1, verður erhvervs- og selskabsstyrelsen broytt til Skráseting Føroya 3) Í 6, stk. 5, verður erhvervs- og selskabsstyrelsen broytt til Skráseting Føroya 4) Í 42, stk. 1, verður erhvervs- og selskabsstyrelsen broytt til Skráseting Føroya 2 ferðir. 5) Í 59, stk. 1, nr. 3 verður aftaná dansk fast ejendom sett eller færøsk fast ejendom. 6) Í 72 skal eftir en dansk standa eller færøsk 7) Í 76, stk. 1, verður erhvervs- og selskabsstyrelsen broytt til Skráseting Føroya. 8) Í 84 verður erhvervs- og selskabsstyrelsen broytt til Skráseting Føroya. 9) Í 85 verður erhvervs- og selskabsstyrelsen 2 ferðir broytt til Skráseting Føroya. 10) Í 86, stk. 7, verður ásett, at feløg v.m. kunnu revsast við bót. Danska lógin hevur tilvísing til kap. 5 í revsilógini, men er kap. 5 ikki galdandi í Føroyum. 11) Í 87 verður gildiskoman ásett. 12) 88 verður strikað. 13) 89 verður strikað. Hjálagt er: Skjal 1 (s. 5). Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lovbekendtgørelse nr. 298 af 1. maj 1999 af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Skjal 2 (s. 25). Lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999 om investeringsforeninger og specialforeninger. Skjal 3 (s. 67). Lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger Skjal 4 (s. 87). L Forslag til Lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Skjal 5 (s. 140). L 220. Framløguskriv hjá danska búskaparmálaráðharranum Marianne Jelved 3/186

4 Skjal 6 (s. 141). Lov nr af 23 december 1998 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m. m. Skjal 7 (s. 148). L Forslag til lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer m. m. Skjal 8 (s. 170). L 29. Framløguskriv hjá danska búskaparmálaráðharranum Marianne Jelved Skjal 9 (s. 171). Rådets direktiv af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (85/611/EØF) Skjal 10 (s. 186). Rådets direktiv af 22. marts 1988 om ændring, for så vidt angår visse investeringsinstitutters investeringspolitik, af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (88/220/EØF). Karsten Hansen landsstýrismaður / Petur Alberg Lamhauge 4/186

5 Skjal 1 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. I medfør af 89 i lov nr. 476 af 10. juni 1997 og 5 i lov nr af 23. december 1998 jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 1. maj 1999 bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse: Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger, 1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og 2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger, 1) som har til formål fra ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10, og 2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. stk Stk. 2. Ved specialforeninger forstås 1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med 64, 2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. 65 og 66, 3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. 67, 4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. 68. Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden. Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk. 4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder. Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. 13, besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen. 3. Virksomhed som nævnt i 1 og 2 skal organiseres i foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue. 5/186

6 Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog 12. Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne. Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles omkostninger. 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis 1 og 2. Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordene investeringsforening eller tilsvarende på færøsk íløgufelag eller specialforening eller tilsvarende på færøsk serfelag henholdsvis placeringsforening eller tilsvarende på færøsk plaseringsfelag, pengemarkedsforening eller tilsvarende på færøsk pengamarknaðafelag, investeringsinstitutforening eller tilsvarende på færøsk íløgustovnsfelag eller erhvervsudviklingsforening eller tilsvarende på færøsk vinnumenningarfelag. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene investeringsforening eller tilsvarende på færøsk íløgufelag eller specialforening eller tilsvarende på færøsk serfelag henholdsvis placeringsforening eller tilsvarende på færøsk plaseringsfelag, pengemarkedsforening eller tilsvarende på færøsk pengamarknaðafelag, investeringsinstitutforening eller tilsvarende på færøsk íløgustovnsfelag eller erhvervsudviklingsforening eller tilsvarende på færøsk vinnumenningarfelag eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger. Kapitel 2 Godkendelse, vedtægter m.v. 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af Finanstilsynet og registreres i Skráseting Føroya. Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende. Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i 7 og 8, betinget af, at 1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet, 2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og 3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet. Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet. Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og at de i et eksemplar er indsendt til Skráseting Føroya. 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for minimumsbeløbet. 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen 1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, 2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller 3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. 6/186

7 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om 1) foreningens navn og eventuelle binavne, 2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor), 3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger, 4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab, 5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse, 6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling, 7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten, 8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning, 9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision, 10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer, 11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende, 12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser, 13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed, 14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri, 15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud, 16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem, 17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. 38, 18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf. 29 og 31, 19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret, 20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og 21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette. Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere mere end 35 pct. af sin formue. Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om 1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og 2) hvem en specialforening henvender sig til. Kapitel 3 Generalforsamling, ledelse m.v. 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår 1) godkendelse af afdelingens årsregnskab, 2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og 7/186

8 3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning. Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt 12 og 13 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb. Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger. 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret. Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet. 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, jf. dog 15, stk. 2. Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af. Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde. Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv. Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges. Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri. 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition. Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab 8/186

9 og må ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i 14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet. Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionsog vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer. Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse. Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som nævnt i 62, stk Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog 18. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller specialforening uden for den i 15, stk. 6, nævnte gruppe af foreninger, jf. dog 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand. Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens bestyrelse. Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, jf. 37, stk Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i 16 nævnte institutter og virksomheder, jf. dog 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Stk , stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr , stk. 3 og 4, og samt 37, stk. 5, gælder tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre administrationsselskaber. Stk. 2. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat efter 34, stk. 5, i bankog sparekasseloven. 9/186

10 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomiministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomiministeren. Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb. 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer. Stk. 2. (ophævet). 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et administrationsselskab, finder 20 tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del af. 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionsog vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner. Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger. Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens. Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord. 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af 23, stk. 3. Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. 23, stk Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter 24, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende. 10/186

11 26. 23, stk. 1-3, og 24 og 25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab. 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om. Kapitel 4 Almindelige bestemmelser 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån. Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling 1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og 2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed. Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue. 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen. Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele. 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst én gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse. Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår. Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent. 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. 2, stk Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse svarende til den i 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen. Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke investeringsforeningen markedsfører sine andele. Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele. Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles. Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for, at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte 11/186

12 indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf. 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen. 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti. 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger. 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i 59, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 2, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked. Kapitel 5 Regnskab og revision 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse. Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling. Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet. Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning. 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet. Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet. Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette. 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper: 1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed. 2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste. 3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således, a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, jf. dog stk. 2, 12/186

13 b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste. 4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt. 5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig. 6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år. Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b, fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og finansielle instrumenter opføres til markedsværdien. Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet. 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse. Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og 2) foreningens forventede udvikling. Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af foreningens overskud. 40. Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have mindst én revisor. En forening skal have mindst én statsautoriseret revisor. De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision. Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger. Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages. Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold. Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens forhold. Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse. 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder denne forpligtelse. 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet. Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen til Skráseting Føroya, der bekendtgør modtagelsen i sit edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Skráseting Føroya. 13/186

14 Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb. 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om formueopgørelse pr. 30. juni. Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik. Kapitel 6 Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger, samt anden information til investorerne. Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet. 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted. Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på begæring udleveres vederlagsfrit. 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning, den indre værdi. Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt., nævnte offentliggørelse kun finder sted én gang om måneden. Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning. Kapitel 7 Investeringsbeviser m.v. 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue. 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få 1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og 2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift. Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med. 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis. 14/186

15 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset. Stk. 2. På udbyttekuponer finder 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel: 1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer. 2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet. Kapitel 8 Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis 1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få godkendelse, jf. 6-8, 2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven, 3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse eller 4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder. Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen. 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen opløses. Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation. 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens 123 kan ikke fraviges. 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld. Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen. 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning. 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen. Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf. 15/186

16 Stk. 3. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening. Kapitel 9 Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v. 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2, 3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af: 1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter. 2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende to betingelser: a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet. b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen. 3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom eller færøsk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld. 4) Likvide midler i accessorisk omfang. Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte. Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter. Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle metaller eller certifikater for disse. Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet. 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder. Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger 40 pct. af formuen. Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter. 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse opfylder betingelserne i 1 og 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i værdipapirer af den i 59, stk. 1, nævnte art. Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående med 16/186