Det Internationale Fællesfrimureri

Transkript

1 Det Internationale Fællesfrimureri Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Hvad er frimureri?...2 Frimureriets formål...2 Frimureriets baggrund...3 Frimureriets metode...3 Hvorfor er frimureriet hemmeligt?...4 Hvad foregår der på møderne?...4 Vor ordens historie...5 Organisation...5 Medlem af frimureriet...6 Øvrige oplysninger...6

2 2 Indledning. Formålet med denne folder er at fortælle lidt om hvad frimureriet er, og at eliminere noget af den mystik der er omkring det. Manglende viden er ofte årsag til dårlige rygter med deraf følgende afstandtagen. Nærværende hæftes formål er at mane nogle af disse i jorden for dermed at bane vejen for større forståelse af frimureriets egentlige natur, samt at fortælle lidt om Det Internationale Fællesfrimureri: Le Droit Humain (menneskerettighederne), der har det som sit særkende at mænd og kvinder optages og arbejder sammen på lige vilkår. Hvad er frimureri? Hvad frimureri er, findes der mange meninger om, hvilket har givet anledning til de mange forskellige frimurerordener. Også inden for den enkelte orden findes der forskellige opfattelser. Alle kan de dog alligevel rummes inden for det man kalder frimureri, idet en af de væsentligste grundsætninger er: At være fri. I frimureriet er man fri til, inden for visse rammer, at have sin egen tro og sin egen opfattelse. Disse rammer består i at frimureriet er en lære udtrykt ved ritualer og oplyst ved symboler, og at vi anerkender eksistensen af et skabende princip. Vi bekender os ikke til nogen specifik religion og forlanger ingen særlig opfattelse af vore medlemmer. Undtaget herfra er dog enhver indstilling der fremmer ondskab, vold og undertrykkelse. Satanisme, fascisme eller lignende er på ingen måde foreneligt med vore idealer. Tværtimod er konsekvensen af frimureriets lære tolerance, fordomsfrihed og humanisme. Frimureriets formål. Frimureriets formål er at fremme menneskehedens sande vel. Dette sker gennem den symbolske kunst "at tilhugge og polere sten". Des mere uselvisk vi hver især kan handle, des bedre kan vi fremme menneskehedens sande vel. Det er vel nok de færreste forundt at være helt uselviske i tanke, tale og handling. Langt de fleste vil nok kunne bruge en lille polering. Det er her frimureriet kommer ind i billedet. Som sagt er frimureriet en lære udtrykt ved ritualer og oplyst ved symboler. Symbolerne stammer fra murerhåndværket og det er dette, der har givet frimureriet sit navn. Gennemstudiet af disse symboler og gennem den viden, der formidles i ritualerne er det meningen, at vi hver især skal udvikle os hen imod en sådan grad af afklarethed, at vi vil kunne virke som sande verdenstjenere. Den sten vi skal tilhugge og polere, er os selv. Dette og intet andet er frimureriets formål, og det er ikke på nogen måde hemmeligt. Frimureriets baggrund. I de ritualer vi anvender, har vi fået en metode til at arbejde med os selv, at lære nyt. Anvendelsen af ritualer og symboler i en sådan udviklings- og indlæringsproces er ikke af ny dato og er heller ikke enestående for frimureriet. Oldtidens mysteriesamfund anvendte de samme metoder i forberedelsen af kandidaterne til de store

3 mysterier. De store mysterier var forbeholdt de virkeligt få og menes at have givet adgang til direkte viden om livet, kosmos og Gud. Forud for indvielsen i de store mysterier lå en lang uddannelse og træning, hvori indgik nogle ceremonier. Disse forberedende ceremonier blev kaldt for de små mysterier, og vi mener, selvom det ikke kan bevises, at vore ritualer kan føres tilbage hertil. Det kan derfor heller ikke afvises, at andre af vore dages ordener har det samme indhold som frimureriet, blot i en lidt anden form. Fælles for dem vil i givet fald være en afspejling af den dybe viden, oldtidens vismænd besad. Under alle omstændigheder ligger der en viden i frimureriets ritualer, der kan hjælpe os til at opfylde frimureriets formål. 3 Frimureriets metode. Men hvorfor ikke formidle denne viden gennem f.eks. et skrevet sprog? Hvorfor anvende ritualer? Lad os forudsætte at vi skal lære indholdet af en bog. Efter første gennemlæsning har vi en fornemmelse af, hvad der står, efter anden gang kender vi stoffet godt, efter fjerde eller femte gang kan den ikke lære os mere, og vi mister interessen. I ritualer og symboler kan der lægges en flertydighed, som sproget kun sjældent kan nå op på siden af. Man skal regne med at selv om ritualerne formidles via det skrevne, så opleves de via levende menneskers fremstilling, med de mange dimensioner der kan lægges heri. Det er forunderligt at se de samme ritualer gang på gang og dog altid gå derfra med oplevelsen af, at have lært noget nyt. Når et menneske har tilegnet sig noget nyt, har udviklet sig, så ændres dets betragtningsvinkel og en ny dimension afdækkes. Endvidere er ritualer og symboler langt mere tidløse end sproget. Et billede vil man altid tolke ud fra sin egen tid og sin egen kultur. Det vil tale til personen, der hvor denne er nu. Det fjerner samtidig en kilde til uoverensstemmelser. Tit kan to mennesker i det grundlæggende være enige, men pga. ordvalget tror de sig langt fra hinanden. Tag til eksempel begrebet "GUD", på hebraisk er det JHVH, på arabisk ALLAH. Hvis solen anvendes som symbol på Guddommen, forstås det af alle. Der findes ingen autoriseret udlægning af frimureriets indhold. Vi har ingen "teologer", der kan fortælle os, hvad der er sandt. Vi taler sammen om tvivlsspørgsmål og fortæller hinanden vores opfattelser, men det står enhver frit for at udlægge og derefter handle efter egen samvittighed, i hvert fald så længe frimureriets formål til stadighed holdes for øje. Dette krav om selvstændig stillingtagen er iøvrigt en god øvelse for enhver. Sidst men ikke mindst: Den som ikke er moden til at forstå og forvalte denne viden, vil på ingen måde være i stand til at forstå, hvad der gemmer sig bag allegoriernes slør. Hvorfor frimureriet er hemmeligt. Det er, som det fremgår af det foranstående, kun ritualernes forløb og symbolernes betydning, der hemmeligholdes. Hvad formålet er, og hvordan det nås, er ikke hemmeligt. Men når man alligevel kun kan forstå, når man er moden hertil, hvorfor så holde noget hemmeligt? Det er der nogle gode grunde til. Det bedste argument må være den psykologiske virkning optagelsen har på den, som søger medlemskab. Alle optagelser til de forskellige grader har deres særpræg, som direkte påvirker sanser, følelser og tanker. På den måde kan det blive starten på nytænkning, omvurdering og dybere forståelse.

4 4 Som før nævnt tror vi at vore ritualer ligner dem, der i fortiden førte til de store mysterier. Selvom frimureriet ikke længere selv kan påstås at have adgang til disse store indvielser, er den mulighed dog åben, at de stadig kan nås. I så fald vil en evne til at tie med, hvad der ikke bør tales om, være et helt uomgængeligt krav. Kan man ikke tie med de små hemmeligheder, der er uskadelige i udenforståendes hænder, hvad så med den viden der måske kan være meget farligt i ukyndige eller direkte onde personers hænder? Sidst men ikke mindst skal vi kun tilbage til 1940'erne før det var direkte farligt at være frimurer, og i tidligere tider har mangt et medlem af forskellige ordener endt deres liv på kætterbålene. Så på den baggrund er det enkelte medlems ønske om at holde sig anonym måske mere forståeligt. Hvad der foregår på møderne. Møderne er et meget centralt punkt i frimureriet. Det er her, vi henter inspiration, indsigt og kræfter til det egentlige arbejde udenfor, i hverdagen. En logeaften består af første del af ritualet, efterfulgt af enten et foredrag eller en rituel optagelse. Derefter afholdes anden del af ritualet. Aftenen afsluttes med et beskedent kaffebord, det såkaldte brodermåltid. Under selve mødet anvender vi en knælang hvid dragt, der dækker vores almindelige tøj. Frimureriet er inddelt i forskellige grader, som man efterhånden optages i. Indholdet af de grader, der ligger foran en, kendes ikke. Optagelser sker for nye medlemmers vedkommende i første grad. Foredragene er en del af den udveksling af synspunkter og ideer, der sker i frimureriet med det formål at udvide vores indsigt og horisont. Den enkeltes oplevelse af ritualerne er ofte emnet for et sådan foredrag. Den oplevelse, det enkelte medlem har af møderne kan være meget forskelligt. Nogle mener, at frimureriet først og fremmest appellerer til en humanistisk indsats. Andre oplever selve mødet som en slags andagt, ikke ulig en gudstjeneste. Nogle ser det som en ren esoterisk skole. Andre som en slags åndeligt kraftcenter, hvori positive energier direkte påvirker medlemmerne og den omgivende verden. Disse opfattelser strider ikke imod hinanden. De er blot forskellige aspekter af samme sag, sammenholdt af formål og symboler. Vor ordens historie. Frimureriet stammer oprindeligt fra middelalderens murerlaug, i særdeleshed kirkebyggerlaugene, hvis medlemmer havde det privilegium at rejse omkring og udføre deres håndværk. Af den grund blev de af deres mindre heldige, stavnsbundne kolleger, kaldt for frie murere. I starten var kun udlærte murerhåndværkere med, men efterhånden blev også arkitekter, matematikere og andre, der kunne være til nytte i kirkebygningen, optaget. Det blev med optagelsen af disse, at laugene, eller logerne, som de også blev kaldt, skiftede karakter og blev mere "spekulative" end "operative" for endelig sidst i det syttende århundrede at blive splittet i to dele, hvor den ene stadig havde det praktiske byggeri, og den anden helt hengav sig til moralsk og symbolsk opbygning af dens medlemmer. Håndværkerlaugene har altid brugt at forlene værktøjet med symbolsk betydning, men i frimureriet er dette udviklet i en retning der tydeligt viser en forbindelse til de gamle mysterieskoler i Grækenland og Ægypten. Sandsynligvis har der blandt de ikke-håndværkeruddannede medlemmer været en og anden alkymist, kabalist eller pythagoræer med kendskab til disse mysterier. Den videre historie, således som vi er i stand til at dokumentere den, er, at fire loger bestående af

5 spekulative murere slog sig sammen og dannede storlogen af London i 1717, og hermed var frimurerbevægelsen dannet. I 1732 førtes bevægelsen til Frankrig og herfra videre ud i Europa, hvor der i løbet af de næste hundrede år opstod en lang række logesamfund. 5 Fra storlogen af Frankrig udspaltedes i 1880 en række loger til en selvstændig orden. En af disse loger De frie tænkere optog i 1882 en kvinde ved navn Maria Deraismes. Dette skete.for at hædre hende for en stor humanitær indsats. Man havde ikke forestillet sig den opstandelse dette medførte. Logen blev slet og ret ekskluderet af sin moderorden, som på daværende tidspunkt kun var to år gammel. I 11 år skete der ikke noget af større betydning, bortset fra at Maria Deraismes' logebrødre blev stedse mere overbevist om den uretfærdighed man begik ved ikke at tillade kvinder adgang til frimureriet. Ihvertfald udmøntedes det i optagelsen af 13 kvinder d. 14. marts 1893 og den 4. april blev logen Le Droit Humain oprettet. I 1899 dannedes så det højeste råd, og der begyndte at opstå nye loger rundt omkring. De fleste steder med hårdnakket modstand fra de allerede etablerede mandlige loger. I Norden dannedes i 1912 den første loge i det daværende Kristiania (nu Oslo), og i Danmark kom den første loge i København i Organisation. Netop dette, at kvinder optages på lige fod med mænd, er det der adskiller os fra de andre loger. De ritualer, vi anvender, er den såkaldte skotske ritus, som anvendes af størstedelen af de mandlige loger. I Danmark er dog den svenske ritus, såvidt vi ved, mere almindelig. Vor orden er efterhånden blevet anerkendt i de fleste lande som en regulær frimurerorden, hvilket har medført, at vores mandlige medlemmer kan gæste deres loger. Der er desværre nok et stykke vej, før vi opnår anerkendelse også for kvinderne. I Norden er vor orden endnu ikke anerkendt af det mandlige frimureri. En anden ting, der er særegen ved vor orden er; at vi for at bevare det internationale præg, har et samlende højeste råd i Paris. De fleste andre ordener har deres øverste myndighed inden for landets grænser, som regel i form af en storloge. I Norden har vi en repræsentant for Det højeste Råd som øverste myndighed, men i praksis har hver enkelt loge i vid udstrækning selvstyre. Medlem af frimureriet. Ifølge vore love og i almen praksis, skeles der ikke til race eller religion. Det kræves, at man er fyldt 18 år, er fri, af godt rygte og i besiddelse af sin fulde fornuft. Endvidere skal man selvfølgelig føle sig tiltalt af frimureriets form og indhold, hvilket mange, men langtfra alle, gør. Et medlemskab må principielt siges at være af blivende karakter. Man må derfor tænke sig godt om inden man siger ja til indmeldelse. Viser det sig, at man alligevel ikke føler sig hjemme, er det selvfølgeligt muligt, at ophøre med deltagelse og at melde sig ud. Det løfte om tavshed man aflægger, vil man dog altid, over for sig selv, være bundet af. Når man er blevet medlem, har man mødepligt, medmindre rimelig undskyldning fremsendes. Endvidere har man pligt til at betale sit kontingent. Dette fastsættes af den enkelte loge. Kontingentet holdes dog i samtlige danske loger så lavt, at det ikke skulle afholde nogen fra et medlemskab. Vor orden har da også medlemmer i alle sociale lag, med en aldersspredning fra først i tyverne til sidst i firserne.

6 6 Øvrige oplysninger. Vi håber, at nærværende skrift har været medvirkende til, at kaste lys over visse sider af frimureriet. Hvis De iøvrigt skulle ønske nærmere oplysninger om vor orden, er De velkommen til at henvende Dem til: Copyright: Frimurerforlaget 1987