Studieområdet som almen dannelse 4 Uddannelsen og studieområdet 5 Eleven og studieområdet 6 Studieområdet forløbsoversigt 7 Studiekompetencer i

Transkript

1 Studieområdet Holstebro Tekniske Gymnasium Version november 2017

2

3 Studieområdet som almen dannelse 4 Uddannelsen og studieområdet 5 Eleven og studieområdet 6 Studieområdet forløbsoversigt 7 Studiekompetencer i fagene 8 Progressionsplan for studiekompetencer i fagene 10 Studieområdets overfaglige kompetencer 11 Den videnskabelige basismodel 11 Opgavepentagonen 11 Den tværfaglige genre 12 Faglig validitet 12 Planlægningen af studieområdet 13 Studieområdets omfang 13 Forløbsplaner 13 Formelle bestemmelser 13 Studieområdeprojektet 15 Planen for studieområdeprojektet 15 Emne og fagvalg 15 Vejledning i problemformulering 15 Lærernes tilretning af problemformulering til opgaveformulering 16 Opgaveformuleringens indhold 16 Projektperiode: Undervisning, forsøgsarbejde og vejledning på skolen (20 timer) 17 Skriveperiode (30 timer) 17 Elevernes udformning af opgaven 17 Resumé på dansk 18 Opgavens omfang 18 Eksamen i studieområdet 19 Forberedelse til eksamen 19 3

4 Studieområdet som almen dannelse Studieområdets kernestof er epokale nøgleproblemer. Det bidrager dermed til elevernes almene dannelse gennem at skabe en bevidsthed om lokale og globale udfordringer der præger nutiden og udfordrer fremtiden. State of the Future, The Millenium Project: Med studieområdet ønsker vi at skabe fremtidens reflekterede samfundsborgere, som ser en forbindelse mellem de grundlæggende vidensformer. De har en viden om udfordringerne (episteme at viden), de har en mulighed for at handle i forhold til dem (techné kan viden), og de mestrer etisk og videnskabelig refleksion (phronesis bør viden). Education is the point at which we decide if whether we love the world enough to assume responsibility for it and by the same token save it from that ruin which, except for renewal, except for the coming of the new and young, would be inevitable. And education, too, is where we decide whether we love our children enough not to expel them from our world and leave them to their own devices, nor to strike from their hands their chance of undertaking something new, something unforeseen by us, but to prepare them in advance for the task of renewing a common world. (Hannah Arendt: The Human Condition (1961: p. 193) 4

5 Uddannelsen og studieområdet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag, hvor eleverne anvender faglige metoder i undersøgelsen af nøgleproblematikker. Området består af syv forløb med fagligt samspil og et afsluttende studieområdeprojekt. Studieområdet søger mod at uddanne gymnasieforskere. Studieområdet lægger op til at eleverne både er i stand til at reproducere faglig viden og anvende den produktivt. Det kan ske gennem anvendelse i form af faglige undersøgelser eller problemløsning, men også gennem refleksion over den faglige viden. Det fremmer personlige og faglige kompetencer hos eleverne, som de kan tage med sig på videregående uddannelser. Studieområdets formål supplerer studieretningerne og de teknologiske profilfag: Studieretninger Udgangspunkt i fag og videnskaber Almen dannelse, teknologisk dannelse og faglig kompetence Teknologi Problemløsning med udgangspunkt i kreativ og innovativ produktudvikling Anvendelse af metoder og viden på tværs af fag Studieområdet Undersøgelse af nøgleproblematikker i et samspil mellem fag Udforskning gennem anvendelse af faglige metoder Teknikfagene Anvendt videnskab Praktisk og teoretisk ekspertise inden for et felt Vi anser beskæftigelsen med nøgleproblemer som en central del af elevernes almene dannelse, men også som en stærk forberedelse til videregående uddannelse. Samtidigt giver de fire søjler i uddannelsen tilsammen eleverne en solid studierettet profil, hvor de har flere forskellige indgangsvinkler at trække på i forhold til studier og karriere. 5

6 Eleven og studieområdet Idealet for eleverne i studieområdet kan opsummeres i personlige kompetencer, faglige kompetencer og almen dannelse. Personlige kompetencer At være nysgerrig og opsøgende Evnen til at samarbejde Egnen til at styre sin tid i forhold til opgaverne Vedholdenhed til at tackle faglige udfordringer Modet til at fejle og lære af sine fejl Evnen til at tænke kreativt og innovativt ud fra et fagligt fundament Faglige kompetencer Evnen til at anvende faglige metoder og faglig diskurs Forståelse og anvendelse af faglige og tværfaglige genrer Evnen til at omsætte faglig problemløsning i formidling og handling Anvende den videnskabelige basismodel og opgavepentagonen til at designe, gennemføre og reflektere over tværfaglige undersøgelser Evnen til at evaluere eget og andres arbejde i forhold til såvel proces som produkt. Almen dannelse Evnen til at undersøge, analysere og reflektere over centrale nøgleproblemstillinger Evnen til at reflektere etisk over problemstillingerne og løsningsforslag Evnen til at forhold sig til videnskabelig validitet og sandhed. Disse overordnede mål for eleven understøttes af studiekompetencer, som hovedsageligt erhverves og anvendes i de enkelte fag, men gøres til genstand for evaluering og refleksion i studieområdet. Metoder til problemformulering, planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag Informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder Læsestrategier og notatteknik Skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation Kollaborative og individuelle skrivemetoder til læring, refleksion og formidling Mundtlige, skriftlige og digitale præsentationsformer Metoder til procesorienteret evaluering og fremadrettet feedback, herunder udbytte af faglig vejledning og evaluering af eget arbejde. Tilsammen skaber det en faglig identitet, hvor eleven skal føle sig positioneret som en gymnasieforsker, der kan anvende faglige metoder til at udforske, analysere, formidle, handle og reflektere over problemstillinger individuelt og sammen med andre. 6

7 Studieområdet forløbsoversigt På baggrund af lærernes arbejde på workshoppen om studieområdet i efteråret 2016 er studieområdets første gennemløb kommet til at bestå af disse forløb og temaer: Andet semester Tredje semester Fjerde semester Femte semester Demokrati og medborgerskab (dansk, kommunikation/it, engelsk og samfundsfag) 25 timer - temauge. Sundhed og Velfærd (biologi, bioteknologi, kemi, samfundsfag, og matematik) 25 timer. Bæredygtighed (engelsk, fysik og teknologi) 36 timer - studietur. Boomerang (teknologi) 40 timer. NuPark som ekstern samarbejdspartner. Idehistorie & danskopgave (idehistorie og dansk) 24 timer timers skrivning. Studieretningscase (studieretningsfag) 30 timer + 12 timers skrivning. Etik i teknologi, videnskab eller kommunikation (idehistorie og studieretningsfag) 30 timer. Studieområdeprojektet 20 timer + 30 timers skrivning. Mundtlig prøve i SOP ultimo januar Forløbene er yderligere udspecificeret i den samlede progressionsplan på sidste side, hvor forløb og temaer sammenholdes med progressionen i læreplanens krav. 7

8 Studiekompetencer i fagene Elevernes tilegnelse af faglige studiekompetencer har traditionelt været en form for tavs viden, hvor eleverne på egen hånd og med lidt hjælp fra læreren lige så langsomt har fundet frem til fagenes kode. Med reform 2017 vil vi ændre på dette, således at de faglige studiekompetencer i højere grad bliver en specifik del af fagenes undervisning. Dette skal især være en hjælp for gymnasiefremmede elever, men også medvirke til, at eleverne som helhed får mere ud af deres uddannelse. Tabellen herunder rummer citater fra udvalgte fags formålsbeskrivelser i læreplanerne Biologi C Bioteknologi A Dansk A Design B Elevernes studiekompetencer udvikles gennem arbejdet med faget såvel teoretisk som eksperimentelt og gennem erfaringer med relevant studieteknik. Elevernes studiekompetencer udvikles gennem såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde med fagets indhold og gennem erfaringer med relevant studieteknik, faglig argumentation, Formålet med undervisningen er tillige at udvikle elevernes studiekompetence og understøtte deres mulighed for efterfølgende at foretage et kvalificeret uddannelses- og karrierevalg. Eleverne skal lære at arbejde med faglige metoder, som med deres strukturering af problemløsende arbejdsprocesser kan overføres til løsning af opgaver i andre fag og i videregående uddannelser. fordybelse og faglig formidling. Engelsk A Fysik A Idehistorie B Idræt B Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes dannelse. Faget fysik på A-niveau giver eleverne fortrolighed med at anvende naturvidenskabelige begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger og åbner dermed for en naturvidenskabelig tolkning af verden. Dette bidrager til elevernes almendannelse, giver eleverne studiekompetence inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område og kvalificerer deres studievalg. Arbejdet med de idé-, teknologi- og almenhistoriske materialer og problemstillinger styrker elevernes studieforberedende kompetencer til at reflektere over de tanker, forestillinger og værdier, de møder i deres uddannelse og omverden. Kemi A Kommunikation/IT A Matematik A Samfundsfag C Elevernes studiekompetence opbygges gennem en vekslen mellem arbejde med kemisk teori, modeller, eksperimenter og anvendelser af kemi i hverdagen, produktion eller teknologisk sammenhæng. Eleverne arbejder med såvel mundtlig som skriftlig formidling af deres opnåede viden og kundskaber. Med udgangspunkt i matematiske og praktiske problemstillinger opnår eleven kompetencer, der giver den enkelte både en formel og en reel studiekompetence på højeste gymnasiale niveau. Faget medvirker til at udvikle elevens personlige kompetencer såsom analytisk sans, logisk tænkning og præcist sprogbrug. Kommunikation og it A tjener både et almendannende og studieforberedende sigte. Ved at udvikle elevernes grundlæggende forståelse for design- og kommunikationsprocesser er formålet, at eleverne opnår en anvendelsesorienteret forståelse af kommunikationsprodukters etik, æstetik, form og funktion og den rolle digitale medier spiller i vores lokale og globale kultur og samfund. Teknikfag A Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sin almendannelse og sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. [ ] Der opnås viden og kundskaber samt almene og studieforberedende kompetencer gennem det selvstændige arbejde med den fælles projektmodel, som bygger videre på teknologifaget. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Faget skal bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne kropslige kompetencer samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen skal fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Teknologi A Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab, innovation og iværksætteri. [ ] Fagets arbejdsmetoder bidrager til elevens generelle studiekompetencer, idet eleverne får erfaring med studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelser herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre. Oftest vil de konkrete studiemetoder være nævnt særskilt under faglige mål eller evt. supplerende stof. Fx står der under matematikfagets supplerende stof, at faget skal lære eleverne at læse matematiske tekster, mens teknologifaget under dets kernestof nævner alle studiekompetencer forbundet til skrivning af en teknisk rapport. Helt specifikt vil fagene skulle arbejde med elevernes studiekompetencer i forhold til faglig metode, videnskabsteori, læse- & notatteknik, skrivehandlinger, argumentation m.v. Progressionen og de enkelte kategorier er beskrevet i tabellen på følgende side. Progressionen i fagene kan være forskellig fra fag til fag, men generelt skal hvert enkelt fag sørge for, at det har beskæftiget sig med alle tre niveauer inden for hver kategori. Det bør både ske som en naturligt, integreret del af den faglige undervisning og som særskilte undervisningslektioner om fagets studieteknik, hvor eleverne får anledning til at reflektere over deres progression. 8

9 Studieområdets primære opgave er derfor ikke at give eleverne studiekompetencer, men at lære eleverne et sprog omkring studieteknik, som sætter dem i stand til at evaluere og reflektere over, hvordan de anvender studieteknik i fagene og i fagligt samspil. Der ligger derfor også en opgave for faggrupperne og de enkelte faglærere i at sætte sig ind i hvilke specifikke krav til studiekompetencer, der ligger i deres fags nye læreplaner, og inddrage disse i deres undervisningsplanlægning eller som del af forløb i puljetiden. Eleverne tilegner sig studiekompetencer i fagene, gennem både fag og studieområdeforløb får de sat ord på studiekompetencerne, hvilket svarer til at skabe en overfaglig studiekompetence, mens de som del af studieområdeforløb og eksamen bruger deres sprog om studiekompetencer til at reflektere over og evaluere eget arbejde. Refleksionen i fagene kan fx ske efter en simpel model, hvor eleverne i forbindelse med forløb eller halvårligt foretager en selvevaluering. Arbejdet med fagligt relevant studieteknik i alle fag understøtter elevernes progression i fagene og er fundamentet for de faglige samspil i studieområdet. Jeg kan det med stor sikkerhed Jeg kan noget af det Jeg har brug for mere viden og træning for at kunne det 9

10 Progressionsplan for studiekompetencer i fagene Faglig teori og metode Fagene og videnskabsteori Niveau 1 (1.g.) Niveau 2 (2.g.) Niveau 3 (3.g.) Anvendelse af fagenes teori og Begrunde valg af faglige teorier Metodekritisk refleksion over metoder til problemløsning og metoder til problemløsning faglige metoders muligheder og begrænsninger til problemløsning Forståelse af fagenes forankring i generel videnskabsteori. Forståelse af fagenes kriterier for sandhed og validitet. Refleksion over fagenes sammenhæng med videnskabelige paradigmer. Læsestrategier og notatteknik Skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene. Faglig læseteknik og læsetræning. Valg af læsestrategi. Faglig notatteknik (skrift, visualisering, modeller, beregning) analogt og digitalt til lytte, læse, tænke og som forarbejde til opgaveskrivning. Systematisering og lagring af noter. Disponering af faglige opgaver efter fagenes genrekrav. Det taksonomiske niveau i faglige opgaver. Systematisk læsning af faglige kilder. Brug af faglig notatteknik og læsning til idegenerering og tankeudvikling. Skriveprocessen ved faglige opgaver. Reflektere over forskelle i fagdiskurs og -genrer. Systematisk studielæsning, tilegnelse af viden med faglig dybde og refleksion. Processen ved at opstille og besvare en selvstændig problemformulering. Faglig argumentation Faglig argumentation, dokumentation og præcist fagsprog. Argumentation med faglige argumenter og holdningsargumenter. Besvare en opgaveformulering med faglig dybde og perspektiv. Problemløsning Informationssøgning Præsentationsformer og teknikker Samarbejde og individuelt arbejde Evaluering Verbalisere brug af faglige metoder. Faglige kildetyper, søgestrategier og søgemetoder. Formalia vedrørende angivelse og anvendelse af kilder. (Jf. overfaglige mål) Problemløsning i fag og på tværs af fag i stilladserede opgaver. Mundtlig, skriftlig og digital formidling af fagligt arbejde individuelt og i grupper. Deltage i en faglig dialog i klassen. Planlægning af eget arbejde i faget. Planlægge og strukturere gruppearbejde. Give og modtage feedback. Selvevaluering ud fra lærerformulerede kriterier. Forholde sig aktivt til skriftlig feedback. Anvende metasproglige koblinger i faglige og tværfaglige opgaver Fokuseret informationssøgning med udgangspunkt i et problem. Kildekritik i forhold til troværdighed og egnethed. Problemløsning i fag og på tværs af fag i grupper og individuelt med faglig vejledning. Perspektivere den behandlede problemstilling. Fremlægge individuelt og gruppevis med bevidsthed om medie og faglig genre. Fælles strukturering af kollaborative skriveprocesser. Tilrettelægge længere perioder med individuelt arbejde. Peerfeedback ud fra lærerformulerede kriterier. Vurdere kvaliteten af eget arbejde i forhold til faglige genreog validitetskrav. Kunne modtage og anvende vejledning. Eksplorativ informationssøgning med udgangspunkt i et emne. Opstille problemformulering og reflektere over og begrunde valg af problemstilling og metoder. Præsentere eget arbejde med faglig dybde og refleksion. Planlægning og gennemførelse af individuelt, selvstændigt projektarbejde. Peerfeedback efter fælles opstillede kriterier. Opstille tjeklister. Kunne vise faglig dybde og selvstændighed i en faglig dialog om eget arbejde. 10

11 Studieområdets overfaglige kompetencer Arbejdet i studieområdet bygger på de faglige metoder og studiekompetencer, som eleverne lærer i uddannelsens øvrige fag. Studieområdet henter sin identitet i samspillet mellem disse metoder og kompetencer. De overfaglige studiekompetencer er knyttet til anvendelse i forløbene i studieområdet, men den basale kunnen har eleverne med sig fra fagene. De overfaglige studiekompetencer består hovedsageligt af, at eleverne erhverver sig et sprog til at tale om studiekompetencer på tværs af fagene. Det er en forudsætning for, at de kan anvende dem i tværfaglig problemløsning og forholde sig metarefleksivt til eget arbejde. På den måde lærer de, hvordan man lærer effektivt og med dybde. Fire redskaber er dog centrale for den didaktiske planlægning af studieområdet og dets overfaglige kompetencer: Den videnskabelige basismodel Opgavepentagonen IMRaD Sandhedskriterier for faglig validitet Den videnskabelige basismodel Den videnskabelige basismodel giver en spørgeramme ud fra almene videnskabelige metoder, hvor eleven skal tage udgangspunkt i problem og sag frem for fagene. Det vil sige, at den sætter samspillet før fagene. Hvad er dit spørgsmål? Hvordan kan du undersøge spørgsmålet? Hvorfor kan du gribe det an på den måde? Hvad kan gå galt i din undersøgelse? Er det klart formuleret Er det interessant? Er det muligt at undersøge? Vil det være realistisk at nå? Er det relevant fagligt eller samfundsmæssigt? Empiriske metoder som indsamler viden: eksperiment, observation, prototyping, interview/ spørgeskema, analyse af tekst Teoretiske metoder som behandler viden: viden fra fagrelevant litteratur, vurdering af etiske eller hypotetiske forhold, deduktion og modellering Kan metoderne undersøge spørgsmålet? Passer metoderne og spørgsmålet sammen? Metarefleksion over faglige metoders og samspillets muligheder og begrænsninger Den videnskabelige basismodel er beskrevet hos (Schaffalitzky de Muckadell & Petersen 2014, p. 29). Opgavepentagonen Opgavepentagonen leverer forståelse for de processer, som eleverne skal igennem i det endelige SOP, men samtidigt tjener den som en didaktisk model for progressionen i studieområdet. Vi går fra opgaveprojekter, hvor alle elementer af pentagonen er fastlagt, over disciplinprojekter, hvor især metoden er fastlagt til problembaserede projekter, hvor eleverne selv skal kunne vælge alle fem elementer. 11

12 Emne: hvad vil jeg skrive om? Teori og metode: hvilke faglige metoder og teorier bruger jeg? Relevans: hvorfor vil jeg skrive om emnet? Materiale: hvilke kilder (bøger, interviews, forsøg m.v.) bruger jeg? Din empiri. Fokus: hvilke spørgsmål søger jeg svar på? Den tværfaglige genre I Studieområdet arbejdes hen i mod elevernes mestring af akademiske standardgenre IMRaD Intrduction, Methods, Results and Discussion. I forhold til SOP-opgaverne vil denne struktur realiseres som følgende model: Indledning: redegør overordnet for sagen, problemstillingen og fremgangsmåden Metode: forklarer de faglige metoder og teorier, der skal anvendes Redegørelse og analyse: præsenterer det empiriske materiale og bruger metoderne på det Diskussion: af resultaterne og metoden. Perspektiverer. Resultater: besvarer problemformuleringens spørgsmål ud fra analysen Faglig validitet Som del af eksamen i studieområdeprojektet skal eleverne vise en evne til refleksion over validiteten af den faglige viden, som de har produceret i projektet. Her vil en refleksionsmodel ligge i de fire sandhedskriterier: Korrespondanceteori Viden i faget er sandt, hvis det er empirisk verificerbart Koherensteori Viden i faget er sandt, hvis det er i overensstemmelse med øvrig viden og faglig teori Pragmatisk sandhedsteori Viden i faget er sandt, hvis det er praktisk anvendeligt Konsensusteori Viden i faget er sandt, hvis det er alment accepteret som sandhed 12

13 Planlægningen af studieområdet Studieområdets omfang Studieområdet omfatter 210 timer svarende til 12% af uddannelsestiden og dertil kommer også 12% af fordybelsestiden (den tidligere elevtid). Tiden er del af uddannelsens fag (undtaget valgfagene): Fag på c-niveau deltager med 5-10 timers uddannelsestid Fag på b-niveau deltager med timers uddannelsestid Fag på a-niveau og teknologi deltager med timers uddannelsestid Timebidraget skal ses som en integreret del af undervisningen i det enkelte fag, idet studieområdet bygger på fagenes indhold. Forløbsplaner Studieområdet organiseres som udgangspunkt på tværs af studieretningerne, hvor nogle forløb er fælles, mens andre forløb tones i forhold til den enkelte studieretning. Til hvert enkelt forløb udarbejder SO-koordinatoren en overordnet beskrivelse med følgende overordnede informationer: Forløbets titel og nøgleproblem Deltagende fag, timetal, fordybelsestid og tidsmæssig placering Forløbstype og opgavepentagon Overordnet indhold Arbejdsformer, metoder og produkt Progression i studiemetoder Studiemetoder og faglige mål for SO i fokus Evaluering af forløbet Herudfra udarbejder de deltagende faglærere og SO-koordinatoren i fællesskab en konkret undervisnings- og projektbeskrivelse, som kan udleveres til eleverne og lægges i studieplan på Lectio. Undervisnings- og projektbeskrivelsen handler specifikt om fagenes bidrag og skal indeholde følgende informationer: Formål med forløbet (dannelse, kompetencer og faglige mål) hvorfor skal vi arbejde med det, og hvad skal eleverne kunne efter forløbet? Indhold af forløbet (kernestof og supplerende stof, elevernes forforståelse) hvilke stofområder fra læreplanerne inddrages? Hvad er fagenes bidrag til forløb? Hvordan inddrages de tre vidensformer? Metode (arbejds- og undervisningsformer) - hvordan skal eleverne arbejde i fagene? Hvilken form for stilladsering og differentiering skal indgå? Materiale hvilket konkret materiale i form af lærebøger, kildetekster, eksperimenter m.v. skal eleverne arbejde med? Evaluering - hvordan sikrer vi os, at eleverne rykker sig fra A->B? I projektbeskrivelsen indgår også nødvendigt materiale om studiekompetencer. Begge beskrivelser er bindende for de deltagende fag, men kan i undtagelsestilfælde justeres undervejs, hvis der er enighed om det blandt faglærerne. Formelle bestemmelser Planlægningscyklus for studieområdet er et semester forud for afviklingen af de enkelte forløb. Således vil de involverede faglærere blive indkaldt til et planlægningsmøde i 13

14 semesteret før et forløb skal afvikles. På planlægningsmødet udarbejdes projektbeskrivelsen og der vælges materiale. Den fælles plan organiserer studieområdet ud fra tid, temaer, fag, kompetencer og arbejdsformer, mens det konkrete indhold af hvert forløb fastlægges af de deltagende lærere gennem klasse- eller studieretningsvis kollektiv forløbsforberedelse. Studieområdet har fokus på elevens progression frem mod kompetencemålene, hvorfor det alene evaluerer gennem formativ evaluering. Målet er elevernes udvikling ikke deres præstationer. Eleverne vil derfor ikke blive bedømt med karakterer før deres endelige eksamen i studieområdeprojektet. I forbindelse med studieområdets første gennemløb nedsættes en følgegruppe, som består af faglærere og SO-koordinatoren. Følgegruppen mødes en gang i kvartalet og har til opgave at følge udviklingen i SO og foreslå nye tiltag og forandringer på baggrund af forløbsevaluering. 14

15 Studieområdeprojektet Planen for studieområdeprojektet Studieområdeprojektet kan opdeles i en række faser: Emne- og fagvalg Vejledning i problemformulering Lærernes tilretning af problemformulering Projektperiode: Undervisning, forsøgsarbejde og vejledning på skolen (20 timer) Skriveperiode (30 timer) Den første fase begynder allerede ved semesterstart, hvor SOP-koordinatoren og rektor præsenterer eleverne for studieområdeprojektet. Emne og fagvalg Elevernes emnevalg skal ligge inden for de epokale nøgleproblemstillinger, som er studieområdets kernestof. Det vil sige: arbejdsmiljø bæredygtighed sundhed og velfærd videnskab og teknologi demokrati og medborgerskab digitalisering, design og innovation etik i teknologi, videnskab eller kommunikation. I skolens officielle vejledning til eleverne møder de den videnskabelige basismodel, som går på tværs af fagenes metoder og teorier. Eleverne vil med udgangspunkt i guiden forhåbentligt kunne kvalificere valget af fag på baggrund af deres emnevalg: Hvad er dit emne? Hvad er dit spørgsmål? Hvordan vil du undersøge spørgsmålet? Hvad skal fagene bidrage med i din undersøgelse? De skal besvare spørgsmålene på den blanket, som de udfylder i forbindelse med emnevalget. Her vil alle deres lærere spille en relevant rolle, men især studieretningslærerne vil givetvis få en del spørgsmål. Ifølge læreplanen skal eleverne vælge to fag, hvoraf det ene skal være på mindst A-niveau og det andet på mindst B-niveau. Mindst det ene af disse skal være et studieretningsfag. Efter emne- og fagvalget udpeger rektor vejledere for eleven. Vejledning i problemformulering Når vejlederne er udpegede, er opgaven at støtte eleven i at starte sin undersøgelse og arbejde videre med de foreløbige spørgsmål, så de kan blive til en problemformulering. Vejledningen skal derfor tage udgangspunkt i det, som eleven har formuleret i forbindelse med emnevalget. Vejlederne skal sammen planlægge fælles vejledningsmøder med deres elever. 15

16 En vigtig støtteopgave for de faglige vejledere er at hjælpe eleven til at tænke i faglige metoder. Det kræver, at man som lærer selv har en god fornemmelse for de faglige metoder, som ens eget fag rummer, og hvad metoderne kan levere i behandlingen af sagen. Det kan også være en god idé under vejledningen at vende tilbage til spørgerammen fra emnevalget. En væsentlig opgave for vejlederne i denne fase er også at sikre, at eleven får udarbejdet en realistisk tidsplan for sit arbejde. Der afholdes i denne periode en workshop om problemformulering. Her vil eleverne blive præsenteret for en guide til problemformuleringen spørgsmål samt emnets relevans. Eleven skal herefter levere en udfoldet problemformulering, hvilket vil sige, at den typisk forventes at fylde ca. 1-2 sider. I problemformuleringsskemaet møder de følgende spørgsmål, som de skal forholde sig til: Hvad er dit emne og hvad fokuser du på inden for emnet? Hvorfor er emnet relevant at arbejde med? Hvad er dit overordnede spørgsmål og eventuelle underspørgsmål? Hvad er det empiriske grundlag? (Skriv hvilke kildematerialer, du har fundet, og redegør kort for, hvad du vil bruge hver enkelt kilde til) Hvilke faglige teorier og metoder vil du bruge til at undersøge spørgsmålet? (Beskriv kort fremgangsmåden) Lærernes tilretning af problemformulering til opgaveformulering Lærerne skal med udgangspunkt i elevernes egen problemformulering udarbejde en opgaveformulering, så det sikres, at eleven har mulighed for at opfylde de faglige mål. Opgaveformuleringen skal ifølge læreplanen: gøre det muligt for eleven at opfylde de faglige mål for studieområdeprojektet rumme såvel fagspecifikke som tværgående problemstillinger med brug af de indgående fag give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag være konkret og afgrænset indebære, at de indgående fag anvendes på et passende niveau være udformet således, at eleven har mulighed for at behandle opgaveformuleringen fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieområdeprojektet. Opgaveformuleringen kan vedlægges et mindre bilagsmateriale, som er relevant for projektets faglige problemstilling, og som eleven skal bruge i projektet. Det må ikke være drøftet med eleven forinden. Hvis elever har valgt samme emne eller samarbejder om enkelte dele af deres projekt fx forsøgsarbejde eller anden indsamling af empiri, så skal de have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringens indhold Det er afgørende for den velfungerende opgaveformulering, at lærerne samarbejder om udarbejdelsen, sådan at den får en sammenhæng mellem fagene og en fornuftig vægtning af deres bidrag. Udgangspunktet for opgaveformuleringen og dermed opgavens struktur er bestemt af den akademiske standardgenre IMRaD Intrduction, Methods, Results and Discussion. Opgaveformuleringen skal indeholde følgende elementer: Ét tværgående hovedspørgsmål Underspørgsmål som tilsammen skal besvare hovedspørgsmålet (redegørelse/analyse) o Kort generel redegørelse for emnet og empirien o Redegørelse for faglige metoder og teorier o Behandling af empiri (fag 1) 16

17 o Behandling af empiri (fag 2) Ønsker til diskussion og evt. perspektivering på tværfagligt niveau, som inddrager hovedspørgsmålet (syntese/vurdering) Det er en vigtig afvejning i hvor høj grad spørgsmålene skal stilladsere elevens proces. For fagligt svage elever kan det være en fordel at stille meget konkrete spørgsmål, mens de fagligt stærke bør gives flere frihedsgrader. Men man skal huske, at et overodnet vurderingskriterium fra læreplanen er, at eleven skal have mulighed for at vise selvstændighed, så der er grænser for, hvor konkret opgaven må stilles. Den må ikke have karakter af en øvelsesvejledning, omvendt må den heller ikke være så løst formuleret, at eleven kan blive i tvivl om, hvordan hun skal gribe opgaven an. Projektperiode: Undervisning, forsøgsarbejde og vejledning på skolen (20 timer) Eleverne får opgaveformuleringerne udleveret ved begyndelsen af projektperioden. Vejlederne vil i perioden være skemalagte i 20 vejledningstimer. Disse timer skal anvendes til at understøtte elevernes arbejde med projekterne, i form af: Forsøgsarbejde og empiriindsamling Metodisk og analytisk arbejde Undervisning i teori og metode Vejledning i skriveprocesser Den konkrete planlægning af vejledningstimerne sker i samarbejde mellem vejlederne og SOkoordinatoren, når eleverne har afleveret deres problemformuleringer. Vejledningen kan både foregå individuelt og i grupper af elever. Den kan omfatte såvel skriftlig som mundtlig feedback på baggrund af løbende produktkrav, f.eks. mindre tekstuddrag, opgavedispositioner og lignende. Vejledningen må dog ikke omfatte bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse Skriveperiode (30 timer) I skriveperioden er der ikke anden undervisning. Vejlederne skal i skriveperioden stå til rådighed for eleverne inden for fastlagte tidsrum, således at eleverne kan få vejledning i deres projekter enten på skolen eller ved skriftlig kommunikation over mail, Lectio o.lign. I perioden fra aflevering og frem til eksamen må vejlederne ikke kommentere studieområdets skriftlige besvarelse over for eleverne. Da studieområdeprojektet dermed lægger op til en væsentlig større arbejdsopgave end det hidtidige SRP vil vejlederne blive tilskrevet i alt 10 timer pr. elev ud over skemalagt vejledning i projektperioden. Elevernes udformning af opgaven I vejledningen til eleverne præsenteres disponeringen således: Indholdsfortegnelse Indledning (Introducerer problemstilling, dens relevans, dine spørgsmål og fremgangsmåden) Selve opgaveindholdet evt. opdelt på de to fag: o Faglig teori & metoder o Præsentation og analyse af empirien Diskussion som indeholder konklusion og perspektivering og forholder sig til de to fags bidrag til at løse problemstillingen Litteraturliste 17

18 Der er selvfølgelig visse forskellige udformninger af dispositionen afhængigt af emnet, fagene og typen af samspil som vejlederne kan aftale med den enkelte elev, men den generelle vejledning til eleverne går på ovenstående model, da det vil give dem den bedste forberedelse til de opgavetyper, de møder på de videregående uddannelser. Resumé på dansk Den ovenstående struktur bør også danne grundlaget for de punkter, som elevens resumé på dansk skal medtage: Opgavens emne Opgavens problemstilling Opgavens metode Opgavens undersøgelser Opgavens resultat og evt. perspektiver Opgavens omfang Derudover skal eleverne opfylde en række øvrige formelle krav til opgaven. Dette er nærmere beskrevet i den elevhenvendte vejledning, som vejledere bør orientere sig grundigt i, så eleverne får de samme beskeder og udlægninger. Bestemmelse om opgavens omfang er i læreplanen angivet som følger: Opgavebesvarelsen har et omfang på normalsider a 2400 anslag. Heri medregnes der ikke: forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller, bilag og lignende. Ved studieområdeprojekter, hvor den skriftlige opgavebesvarelse indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på givne sider uden at tælle antal enheder. I studieområdeprojekter, hvori der indgår fremmedsprog, skal en del af de anvendte materialer være på dette sprog. 18

19 Eksamen i studieområdet Eksaminator og censor repræsenterer tilsammen de to fag, som eleven har skrevet studieområdeprojekt i. Det er kun censor og den vejleder, der udpeges som eksaminator, som skal læse elevens projekt. Eksaminationstiden er 30 minutter uden forberedelsestid. Tiden fordeles på denne måde: Eleven præsenterer kort projektet og uddyber centrale problemstillinger og konklusioner i opgavebesvarelsen eleven kan vælge at understøtte sin præsentation med en disposition og en powerpoint eller Prezi (10 minutter) Dialog mellem elev, eksaminator og censor (15 minutter) o Faglig dialog om projektets indhold o Dialog om fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til problemstillingen, samt kvaliteten af den opnåede viden (validitet) o Refleksion over de anvendte studiemetoder i forhold til de konkrete projektforløb Votering og afgivelse af karakter (5 minutter) I den faglige dialog om projektets indhold kan typisk indgå uddybende spørgsmål om: elevens arbejdsproces i hvor høj grad opgaveformuleringen er besvaret undersøgelse og analyse af projektets problemstilling relevant udvælgelse, kombination og anvendelse af viden og metoder fra de indgående fag kombination af empiri og teori i behandling af problemstillingen faglig dybde og perspektiv projektarbejdets planlægning og begrundelser for faglige og metodiske valg beherskelse af fremstillingsformen i en faglig skriftlig opgavebesvarelse. Disse uddybende spørgsmål afklares før eksamen i en telefonsamtale mellem eksaminator og censor. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, som omfatter den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination. Der må ikke gives delkarakterer. Forberedelse til eksamen Forberedelsen af eleverne til eksamen foregår løbende i forløbsevalueringerne, men den intensiveres i det sidste, ordinære SO-forløb, Etik i teknologi, videnskab eller kommunikation, der afsluttes med 360 summativ og formativ individuel, skriftlig selvevaluering i forhold til studieområdets faglige mål og med særligt henblik på eksamenskriterierne. Ligeledes udvælges et antal elever fra hver klasse til at fremlægge om projektet i en eksamenslignende situation, hvor to af klassens lærere medvirker som eksaminatorer, og klassen som helhed er med i en formativ evaluering. Til selve eksamen i SOP udarbejdes en eksamensvejledning med et dispositionsforslag. Ligeledes udarbejdes en spørgeguide til eksaminatorer. 19

20 20