Molslinjen. HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING

Transkript

1 Molslinjen HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING

2 Molslinjen HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING Rekvirent Rådgiver Molslinjen Hveensgade Aarhus C Att.: Thomas Bisgaard Jensen Orbicon A/S Linnés Allé Taastrup Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Birgitte Nielsen Sara Klausen Birgitte Nielsen Revisionsnr. 03 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. IKKE-TEKNISK RESUME BAGGRUND Indledning Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen Foreløbig vurdering Bilag II- og bilag IV-arter Sejlmønstre og opgørelse af trafik Området Potentielle miljøpåvirkninger på Natura 2000-områderne Bølger Støj Emissioner Miljøfarlige stoffer Mulige effekter på bilag II- og bilag IV-arter Marsvin Gråsæl Spættet sæl Mulige effekter på fuglebeskyttelsesområder BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE Natura 2000-område N211 Hvideodde rev Indledning Udpegningsgrundlag Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget og bilags-arter (Bilag II og IV) Effekter på habitatnaturtyper Effekter på bilag II- og bilag IV-arter Konklusioner vedrørende effekter på udpegningsgrundlaget Konklusion vedrørende Habitatnaturtyper / 39

4 Konklusion vedrørende bilag II- og bilag IV-arter Natura 2000-område N212 Bakkebrædt og Bakkegrund Indledning Udpegningsgrundlag Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget og bilags-arter (Bilag II og IV) Effekter på habitatnaturtyper Effekter på bilag II- og bilag IV-arter Konklusioner vedrørende effekter på udpegningsgrundlaget Konklusion vedrørende Habitatnaturtyper Konklusion vedrørende bilag II- og bilag IV-arter Natura 2000-område N252 Adler Grund og Rønne Banke Indledning Udpegningsgrundlag Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget og bilags-arter (Bilag II og IV) Effekter på habitatnaturtyper Effekter på bilag II- og bilag IV-arter Konklusioner vedrørende effekter på udpegningsgrundlaget Konklusion vedrørende habitatnaturtyper Konklusion vedrørende bilag II- og bilag IV-arter KUMULATIVE EFFEKTER SAMLET KONKLUSION REFERENCER / 39

5 0. IKKE-TEKNISK RESUME Denne screeningsrapport undersøger de potentielle påvirkninger, fra sejlads mellem Rønne og Ystad, med Molslinjen s hurtigfærger Express (søsterskibene 1 & 2) og Max Mols, på udpegningsgrundlagene for de tre nærmeste Natura 2000-områder, samt bilag II- og bilag IV-arter langs sejlruten. De potentielle konsekvenser omfatter fysiske påvirkninger af levesteder, som følge af bølger i kølvandet af færgen, samt biologiske påvirkninger ved emissioner, kollisioner med havpattedyr samt potentielle støjforstyrrelser af disse. Det forventes ikke, at der vil forekomme væsentlige påvirkninger af de relevante marine naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste Natura 2000-områder (se Tabel 1.1.1). Det forventes, at emissionen af kvælstof fra sejlads med de to nye hurtigfærger vil være lidt reduceret, i forhold til den nuværende sejlads med Leonora Christina, selvom antallet af ture vil stige. Tabel Oversigt over de tre Natura 2000-områder, som er inkluderet i denne screening, samt konklusionen for fra screeningen, for hvert område. Natura 2000-område nr. Natura 2000-områdenavn Konklusion af screening N211 Hvideodde Rev Ingen væsentlige påvirkninger N212 Bakkebrædt og Bakkegrund Ingen væsentlige påvirkninger N252 Adler Grund og Rønne Banke Ingen væsentlige påvirkninger Det forventes desuden ikke, at der vil forekomme væsentlige påvirkninger på bilag IIog bilag IV-arterne gråsæl, spættet sæl og marsvin (Tabel 1.1.2). Tabel Konklusionerne for de tre bilagsarter, der er vurderet i denne screening. Beskyttelse Art Konklusion af screening Bilag IV Marsvin Ingen væsentlige påvirkninger Bilag II Gråsæl Ingen væsentlige påvirkninger Bilag II Spættet sæl Ingen væsentlige påvirkninger 5 / 39

6 1. BAGGRUND 1.1. Indledning I nærværende Natura 2000-screeningsrapport vurderes det, om de planlagte nye hurtigfærger på ruten Rønne-Ystad (søsterskibene Express 1 & 2, samt Max Mols) vil have væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlagene (inkl. bilag IV-arter), i de Natura-2000 områder, der ligger nærmest sejlruten i dansk farvand. Færgerne planlægges, at skulle afløse den nuværende færgefart på sejlruten. Hurtigfærgerne Express 1 & 2 (Figur 1.1.1) og Max Mols (Figur 1.1.2) er af Incat-typen, og er henholdsvis 112 m og 91 m lange. Færgerne Leonora Christina og Villum Clausen, som er de nuværende hurtigfærger på ruten, er hhv. 112,6 m og 86,6 m lange. Leonora Christina sejler de daglige ture året rundt, mens Villum Clausen tilføjes til sejlruten i sommer-/højsæsonen. De nuværende hurtigfærger har sejlet på ruten siden 2011 (Leonora Christina) og 2000 (Villum Clausen). Figur Hurtigfærgen Express 1 ( Figur Hurtigfærgen Max Mols ( 6 / 39

7 Rapporten er udarbejdet som en sammenligningsrapport, dels for de påvirkninger, der er vurderet for Express 1 på ruten mellem Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde- Ebeltoft, og for Max Mols på ruten Ebeltoft-Sjællands Odde. Desuden er der udarbejdet støjberegninger i samarbejde med COWI, og bølgepåvirkninger i samarbejde med TT- Hydraulics Aps. På baggrund af ovenstående samt relevante publicerede undersøgelser i relation til sejlads med hurtigfærger generelt er det vurderet, hvilke påvirkninger færgesejladsen kan få på de omkringliggende Natura 2000-områder. Rapporten tager udelukkende udgangspunkt i områder indenfor dansk farvand, da det ikke er et krav fra de svenske myndigheder, at der foretages miljøvurderinger for Natura 2000-områder. Det eneste krav fra de svenske myndigheder er, at der forelægger en bølge-rapport for svensk farvand tilsvarende dansk lovgivning i relation til bølger fra hurtigfærger (TT-Hydraulics og Orbicon, 2016b). De svenske myndigheder (Transportstyrelsen) har d. 4. april 2018 godkendt Molslinjens ansøgning om sejlads med Max Mols, Express 1 og 2 til og fra Ystad Havn Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder, som er udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EØF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk, af beskyttede naturområder gennem hele EU. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark blandt andet gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 926 af 27/06/2016, om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Vejledningen til Habitatbekendtgørelsen, gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper, for administrationen af Natura 2000-områderne, kan kort beskrives således: Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet vil skade et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. 7 / 39

8 Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsens krav om en foreløbig vurdering af planer og projekter, udføres i form af denne screening. Den foreløbige vurdering, der er et udtryk for et kvalificeret skøn, gennemføres for at vurdere om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Genstanden for denne vurdering er Natura områdets udpegningsgrundlag samt bilag II- og IV-arter. Formuleringen væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen (kumulative påvirkninger). Det ses som en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura område. Det vil sige, hvis planen eller projektet kan have en negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus), eller projektet kan have en negativ indflydelse på Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. I denne sammenhæng er det uden betydning, om projektet befinder sig indenfor, eller udenfor et Natura 2000-område. Det, der er afgørende, er om planen eller projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, i væsentlig grad kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Denne vurdering skal ske på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er en videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at det ikke kan udelukkes, at der vil være væsentlige påvirkninger, er hensynet til de udpegede områder mest vigtigt. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i de tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der skal vurderes nærmere. Oftest vil det for visse arter og naturtyper, på forhånd helt kunne afvises, at en plan eller projekt kan medføre en væsentlig påvirkning. Dette kan være tilfældet, hvis et projekt er lokaliseret udenfor Natura 2000-områder, og det uden rimelig tvivl, kan konkluderes, at de naturtyper og arter, der er indenfor området ikke påvirkes, alene grundet afstanden mellem Natura 2000-området og projektområdet Bilag II- og bilag IV-arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår det, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets bilag IV), uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., 8 / 39

9 indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets bilag IV omfatter bl.a. alle arter af hvaler, men ingen danske arter af sæler. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng, som områder der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Rasteområder er dermed områder, hvor arten i eller udenfor yngletiden opholder sig for at hvile, sove eller overvintre (dvale), opholder sig i skjul i større koncentrationer (flokke), eller opholder sig for f.eks. at opfylde vigtige livsfunktioner (f.eks. solbadning el.lign.). Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der alle tjener som levesteder for den samme bestand. I disse tilfælde kan der, ifølge vejledningen, anlægges en bredere betragtning, idet skade på et levested ét sted i et sådan netværk af yngle- og rasteområder kan accepteres, hvis levevilkårene samtidig forbedres andetsteds i det pågældende netværk. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder, samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af bilag IV-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning være opfyldt. Arterne på bilag II er arter, som kræver så streng beskyttelse, at der er udpeget habitatområder, hvor der skal tages særlige hensyn til arterne, og hvor der ikke må foretages indgreb, som forringer artens udbredelse og bevaringsstatus Sejlmønstre og opgørelse af trafik Molslinjen A/S sejler på nuværende tidspunkt med både Express 1 & 2 og Max Mols på ruter fra Sjællands Odde til henholdsvis Aarhus og Ebeltoft. På strækningen Rønne- Ystad sejler i dag Bornholmerfærgen med hurtigfærgerne Leonora Christina og Villum Clausen. Færgerne Express 1 & 2 og Max Mols planlægges at overtage denne sejlrute, og derfor vil antallet af planlagte afgange ikke stige væsentligt (ca. 12 %). Tabel viser antallet (+/-) af planlagte afgange i 2016 med Leonora Christina, Villum Clausen og en almindelig færge (ikke en hurtigfærge), som er de nuværende færger på 9 / 39

10 ruten, sammen med de planlagte antal enkeltture med henholdsvis Express 1 & 2 og Max Mols. Det planlagte antal af afgange vil stige med 251 enkeltture på strækningen mellem Rønne og Ystad ved indsættelsen af Express 1 & 2 og Max Mols. Express 1 & 2 forventes at sejle hele året rundt, mens Max Mols kun forventes at sejle i høj-kapacitetsperioder (ca. 46 dage om året). Tabel Antallet af nuværende og planlagte antal årlige enkeltture mellem Rønne-Ystad og Ystad- Rønne. Antal enkeltture på sejlruten mellem Rønne og Ystad Færge Nuværende enkeltture Planlagte enkeltture Leonora Christina Villum Clausen Almindelig færge (ikke hurtigfærge) 63 0 Express 1 & Max Mols Totale antal ture Sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols fra Rønne til Ystad vil følge fem waypoints (WP1-WP5), som er angivet i Figur 1.5.1, mens sejlads fra Ystad til Rønne vil følge seks waypoints (WP1-WP6 på Figur 1.5.2). Hastigheden ved passage af de forskellige waypoints afhænger af hvilken retning, der sejles (Rønne-Ystad, eller Ystad-Rønne). Tabel viser hastigheden ved de forskellige waypoint, på overfarten Rønne-Ystad, mens Tabel viser hastigheden ved de forskellige waypoints, på overfarten Ystad-Rønne. Figur Placering af waypoints (WP1-WP5) fra Rønne til Ystad. 10 / 39

11 Figur Placering af de seks waypoints (WP1-WP6) langs sejlruten fra Ystad til Rønne. Hvor der i tabellerne (Tabel og Tabel 1.5.3) er angivet servicefart, vil dette i praksis være knob (ca km/t). Rutens samlede længde er 36,6 sm, og alle accelerationer og delaccelerationer skal foregå så hurtigt som muligt. Tabel Hastighed ved de fem waypoints, langs ruten Rønne-Ystad. WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (kn) & bemærkninger I havnen sejles med manøvre fart 2 55º º Service fart 3 55º º Service fart 1 55º 05.64' 14º 40.86' 294 To skibslængder uden for havnen accelereres op til service fart med kurs mod WP2 4 55º º Inden passage af WP4 reduceres farten hurtigt således at den ikke overstiger 20 knob ved passage af WP4. Efter fart reduktion sejles mod WP º º I havnen sejles med manøvre fart. WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (kn) & bemærkninger I havnen indtil molerne sejles med manøvre fart 1 55º 25.00' 13º 49.00' 215 Farten skal holdes under 20 knob indtil passage af WP2 2 55º º Efter passage af WP2 accelereres op til service fart med kurs mod WP3. 11 / 39

12 3 55º º Service fart 4 55º º Service fart 5 55º º Inden WP5 reduceres farten hurtigt således af farten ikke oversiger 20 knob ved passage af WP5. Efter passage af WP5 drejes langsomt op i fyrlinien 6 55º º Ved passage af WP6 må farten ikke overstige 16 knob I havnen sejles med manøvre fart. Tabel Hastighed ved de seks waypoints, langs ruten Ystad-Rønne Området Langs sejlruten vil færgerne passere to Natura 2000-områder i dansk farvand N211 Hvideodde Rev og N252 Adler Grund og Rønne Banke, i afstande på hhv. 1 km og 11,1 km fra sejlruten (Figur 1.6.1, Tabel 1.6.1). Desuden ligger der endnu et Natura område N212 Bakkebrædt og Bakkegrund, omkring 12,1 km fra sejlruten. Dette område passeres ikke langs sejlruten, men er medtaget i væsentlighedsvurderingen (Figur 1.6.1). Natura 2000-området N209 Davids Banke ligger >20 km fra sejlruten og er alene grundet afstanden, ikke medtaget i denne screening. Figur De korteste afstande fra sejlruterne til de tre nærmest beliggende Natura 2000-områder. For Natura 2000-områderne beskrives habitatområderne og udpegningsgrundlagene, som anses for værende relevante i forhold til de påvirkninger, som kan forekomme ved drift med Express 1 & 2 og Max Mols på hurtigfærgeruten mellem Rønne og Ystad. 12 / 39

13 Tabel Oversigt over afstanden fra sejlruten til de nærmest beliggende Natura 2000-områder. Natura 2000-område Minimum afstand (km) N211 Hvideodde Rev 1 N212 Bakkebrædt og Bakkegrund 12,1 N252 Adler Grund og Rønne Banke 11,1 Udpegningsgrundlaget for de tre Natura 2000-områder er listet i nedenstående Tabel Tabel Udpegningsgrundlag for Natura 2000-onmråde N211, N212 og N252. Natura 2000-område N211 Hvideodde Rev Naturtyper Rev (1170) Natura 2000-område N212 Bakkebrædt og Bakkegrund Naturtyper Sandbanke (1110) Rev (1170) Natura 2000-område N252 Adler Grund og Rønne Banke Naturtyper Sandbanke (1110) Rev (1170) 1.7. Potentielle miljøpåvirkninger på Natura 2000-områderne Sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols kan potentielt medføre påvirkninger på de Natura 2000-områder, der er beliggende i sejlrutens nærhed. Det følgende er en kort opsummering af henholdsvis de fysiske og de biologiske påvirkninger, som potentielt kan forekomme ved hurtigfærgesejlads. De fysiske påvirkninger, som potentielt kan forekomme ved hurtigfærgesejlads, er kølvands- og hækbølger langs færgernes sejlrute. Den energi, som frigives ved bølgernes interaktion med nærtliggende kyster, kan påvirke sedimentet, medføre kysterosion og øge uklarheden i vandet. På havbunden kan passage af bølgerne ændre partikelhastighederne, og eventuelt resuspendere bundsediment også i områder, som ikke er kystnære (Orbicon, 2012). Hurtigfærger genererer oftest bølger med længere bølgelængder, og derfor længere bølgeperioder, end de konventionelle færger genererer. Bølgerne fra hurtigfærger, som Express 1 & 2 og Max Mols, vil ved servicefarten på omkring 40 knob typisk bestå af tre eller fire bølgegrupper, som har bølgeperioder på henholdsvis 7-10 s, 4-5 s og 2-3 s (Parnell, 2001), (DHI, 2012). På vanddybder lavere end 3 m er det typisk de lange bølger, som potentielt kan påvirke de marine habitater. De potentielle biologiske påvirkninger fra Express 1 & 2 og Max Mols vil dels være direkte følgevirkninger af de potentielle fysiske påvirkninger og dels være støj, emissioner og visuelle forstyrrelser. De potentielle påvirkninger fra Express 1 & 2 og Max Mols er summeret i nedenstående Tabel / 39

14 Tabel Oversigt over mulige biologiske påvirkninger (Orbicon, 2012). Forstyrrelse Højenergibølger fra færgen brydes på kyster Bølger bryder på sælers rastepladser Øget støjniveau under vandet Kollision med havpattedyr Emission af udstødningsgasser, så som NOx Potentiel påvirkning Dyr og planter/alger kan rives løs fra substratet. Med tiden kan artssammensætningen i de kystnære områder ændres Fortrængning og nedsat produktion Habitatfortrængning og høreskader på havpattedyr Sårede eller døde havpattedyr Påvirkning af marine og terrestriske naturtyper Bølger Kølvandsbølger fra Max Mols og Express 1 & 2, vil passere ind over Natura 2000-området N211 Hvideodde Rev, ved ankomst og afgang fra Rønne Havn. Fra modellering af kølvandsbølger vides, at den maksimale bølgehøjde i det sydlige område vil være 0,30-0,40 m og bølgeperioden er ca s. I det centrale og nordlige område er højden ca. 0,00-0,15 m og perioden er fortsat 9 10 s. Ved hver passage af en færge vil der passere ca forholdsvis regelmæssige bølger ind over området. Modelleringen har vist, at bølgeretningen over området er tæt på at være rent østgående (TT- Hydraulics og Orbicon, 2018). Disse bølger vil skabe en symmetrisk frem- og tilbagegående vandbevægelse ved overfladen, som har en amplitude på maksimalt 0,25 m. På havbunden (ved 5 m vanddybde og bølgeperiode 10 s), er amplituden ca. 0,25 gange værdien på overfladen, hvorved amplituden bliver ca. 0,05 m (dvs. en vandpartikel ved bunden vil vandre i alt 0,10 m frem og det samme tilbage hver 10 s). Den maksimale hastighed i denne bevægelse ved overfladen vil være ca. 0,20 m/s og ved bunden ca. 0,05 m/s. Erfaringsmæssigt er dette en hastighed langt under den hastighed, der kræves for at sætte bundsedimenter af selv den fineste sandfraktion (0,7 1,0 mm kornstørrelse) i bevægelse. Kølvandsbølgerne er således ikke i stand til at sætte sandede bundsedimenter i bevægelse, og da bølgepåvirkningen kun skønnes at ske i mindre end 1 % af tiden, vurderes det, at den fysiske virkning af kølvandsbølgerne på havbunden er helt ubetydelig. Kølvandsbølger, der bryder i strandzonen, vil kunne resuspendere sedimenter, men Natura 2000-området indeholder ikke strandzoner. Da bølgerne som nævnt bevæger sig mod øst, er de bølger, som passerer Natura området, dannet af færgerne nogle km fra land. Accelerationen og decelerationen af færgerne lokalt nær havnen, har derfor ingen betydning for kølvandsbølger på Natura 2000-området. Derfor vil forholdene være uændrede i forhold til tidligere, hvor færgerne 14 / 39

15 1.7.2 Støj i en lang årrække har besejlet Rønne Havn. Dog er den procentdel af tiden, hvor kølvandsbølgerne passerer ind over området, proportional med intensiteten af færgesejladsen (dvs. antallet af ankomster/afgange pr. tidsenhed). I forhold til undervandsstøj og påvirkning af havpattedyr, er der af det rådgivende ingeniørfirma Lloyds Register ODS (forhenværende Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S), i sommeren 2012 blevet foretaget målinger af undervandsstøjniveauer for Express 1 ved servicefart (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 2012). Med en hydrofon blev der målt total undervandsstøj for 25 Hz -12,5 khz (RMS spektrum, db. re 1 µpa) ved to passager af færgen, hvor minimumsafstanden var på henholdsvis ~70 og ~50 m. På de afstande er den maksimale støj cirka db (re 1 µpa). Støjspektre for afstande ud til m er vist i Figur 1.7.1, og ved afstanden m er støjen for første passage (se forklaring i figurtekst til Figur 1.7.1) omkring 130 db. Dette er ikke specielt støjende for et skib, da konventionelle skibsskrog drevet af propeller kan levere sammenlignelige lydtryk under vandet, selvom de sejler mange gange langsommere (Hallett M.A., 2004). Undervandsstøjen fra Max Mols må desuden forventes at være lidt mindre, da motorer og vandjettene er af samme type som på Express 1 & 2, men af mindre effekt. Til sammenligning har Express 1 & 2 fire motorer á KW, mens Max Mols har fire motorer á KW. db re 1 µpa 160,0 155,0 150,0 145,0 140,0 135,0 130,0 125,0 Overall level vs. range to ferry Overall level - run1 Overall level - run2 120,0 0,00 100,00 200,00 300,00 400,00 500,00 600,00 700,00 800,00 900, ,00 distance [m] Figur Total undervandsstøj fra Express 1 for 25 Hz-12,5 khz (RMS spectra, db. re 1 µpa) som funktion af afstand. Ved run1 lå målefartøjet for anker, ved run2 var ankeret tabt, hvorfor målefartøjet drev for strømmen. Dette gav betydelig lavfrekvent støj fra mikrofonkablet, der blev trukket igennem vandet (Fra (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, 2012). Støjeffekter og kollision med havpattedyr behandles i efterfølgende vurdering af effekter på bilag II og IV-arter. 15 / 39

16 1.7.3 Emissioner Natura 2000-områder kan potentielt være truede af kvælstofbelastning, som bl.a. kan oprinde fra atmosfærisk kvælstof, der deponeres i området. Atmosfærisk deposition af kvælstof er primært som ammoniak fra landbruget og som kvælstofilter (NOx) fra forbrændingsprocesser, herunder emissioner fra skibe (DCE, 2015). Efter den 1. januar 2015 blev det tilladte indhold af svovl i skibsbrændstof, reduceret med en faktor 10 i forhold til tidligere. En undersøgelse i 2016 har vist, at den lavere tilladte grænse for indhold af svovl, har givet anledning til en reduktion af udledningerne fra færgerne i dansk farvand (Ellermann, 2016). Kvælstof i luften kan transporteres over store afstande, og derfor er landbrug og forbrændingsprocesser i udlandet den største kilde til deposition af kvælstof i Danmark. I Østersøen er op mod 100 % af kvælstofdepositionen netop fra udenlandsk landbrug og forbrænding og kun en lille del er fra dansk landbrug. Depositionen af kvælstof i Østersøen fra dansk forbrænding er uden betydning for den samlede deposition, som det fremgår af Figur (DCE, 2015). Figur Kvælstofdeposition i 2014 til udvalgte danske farvande, opdelt på danske og udenlandske kilder og opdelt i emissioner fra landbrug og forbrænding (DCE, 2015). I 2014, blev der overordnet deponeret 15 kg atmosfærisk N/ha/år i Danmark, i gennemsnit på land og i kystnære farvande. Længere til havs var depositionen i gennemsnit 8,4 kg atmosfærisk N/ha/år, som repræsenterer de områder Mols-Liniens sejlruter typisk gennemløber (DCE, 2015). 16 / 39

17 I Figur fremgår den samlede deposition af kvælstofforbindelser beregnet for Det fremgår af figuren, at der deponeres 6-8 kg N/ha i Østersøen omkring Bornholm, hvor sejlruten Rønne-Ystad løber. Figur Den samlede deposition af kvælstofforbindelser i Danmark i 2014, angivet i kg N/ha /1/. Ved EU s luftkvalitetsdirektiv (EC 2008) er der fastsat en grænseværdi til beskyttelse af vegetation mod skadelige effekter relateret til NOx. Grænseværdien udenfor byer er på 30 µg/m 3 som årsmiddelværdi (DCE, 2015). Årsmiddelkoncentrationen af NOx i luften omkring Bornholm er 4-8 µg/m 3, dog med forhøjet niveau i et smalt bælte mellem Sverige og Bornholm, hvor der er 8-12 µg/m 3 NOx. Begge niveauer er langt under den gældende grænseværdi, for NOx i luften (DCE, 2015). På nuværende tidspunkt sejler hurtigfærgen Leonora Christina, mellem Rønne og Ystad. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse for denne hurtigfærge, blev emissionen af NOx beregnet til 334 kg NOx pr. tur. Emissionen var beregnet på baggrund af et energiforbrug på omtrent kwh pr. tur. Ved maksimum kapacitet sejler denne færge 10 enkelt ture pr. dag (Danske Færger A/S, 2011). Planen er, at Molslinjen overtager sejladsen for Bornholmerfærgen, hvilket betyder, at hurtigfærgerne Max Mols og Express 1 & 2 skal sejle i stedet for Leonora Christina. 17 / 39

18 Data for Leonora Christina, Max Mols og Express 1 & 2 fremgår af Tabel Tabel Data for den nuværende og de fremtidige hurtigfærger på ruten Rønne-Ystad Hurtigfærge Antal daglige ture (max) Årlige enkeltture Type Nuværende sejlads Leonora Christina Villum Clausen DNV 1A1 Fremtidig sejlads Max Mols Incat 91 Express 1 & Incat 112 I alt Ved at erstatte Leonora Christina med henholdsvis Max Mols og Express 1 & 2 vil de samlede antal enkeltture altså forøges med ca. 12 %. Motorydelsen er dog forskellig for de tre hurtigfærger, idet Leonora Christina har en større motorkraft end de to nye hurtigfærger på ruten. Det er motorens ydelse samt sejladsmønsteret, der er afgørende for, hvor stor NOx emissionen vil være. Energiforbruget for Max Mols og Express 1 & 2 er tidligere beregnet på ruten Aarhus- Sj. Odde, som er ca. 70 km lang. Denne beregning antages at være et konservativt repræsentativ for de samme færger på ruten Rønne-Ystad, da denne rute er ca. 65 km lang. Det antages samtidig, at sejladsmønstret for Kattegat-ruten og Rønne-Ystad ruten er omtrent ens ift. havnemanøvrer, acceleration, topfart mv. I Tabel fremgår energiforbruget og emission af NOx ved nuværende forhold samt ved fremtidige forhold. Tabel Energiforbrug og emission af NOx fra hurtigfærger på ruten Rønne-Ystad. Hurtigfærge Årlige enkeltture kwh/tur Emissionsfaktor Nuværende sejlads NOx g/kwh NOx kg/tur Leonora Christina ,2* Fremtidig sejlads Max Mols ,8** Express 1 & ,6** I alt * (Danske Færger A/S, 2011), ** (Orbicon, 2013) NOx ton/år Som det fremgår af Tabel vil drift af Max Mols og Express 1 & 2, som erstatning for Leonora Christina, medføre en lille reduktion af den samlede årlige emission af kvælstof fra sejladsen, af hurtigfærger på ruten Rønne-Ystad. 18 / 39

19 Desuden er der tidligere udført en vurdering af kumulative effekter ved samtidig drift af Max Mols, Express 2 samt Dolphin Jet for sejlruten Aarhus-Sj. Odde, hvor der i alt er tale om enkeltture om året (Orbicon, 2013). DCE, Aarhus Universitet, har udført en OML-beregning langs ruten for disse sejladser på Aarhus-Sj. Odde ruten. Beregningen viste, at depositionen af kvælstof til vandet fra hurtigfærgerne var meget lille i de marine naturtyper i Kattegat, svarende til en maksimal deposition på 0,00025 kg N/ha/år. Beregningen viste i samme punkter en maksimal koncentration på 1,18 µg/m 3 NOx, som følge af sejladserne (Orbicon, 2013). Hvis det antages, at denne deposition og koncentration af kvælstof er en konservativ betragtning for Rønne-Ystad ruten, vil niveauet være langt under henholdsvis den samlede deposition af kvælstof og årsmiddelkoncentrationen af kvælstof omkring Bornholm, som påvist i Hurtigfærgerne Max Mols og Express 2, som indgik i vurderingen af kumulative effekter på Aarhus-Sj. Odde ruten, antages altså at have omtrent samme emission langs den nye sejlrute Rønne-Ystad. Det samlede antal enkeltture for Rønne-Ystad er dog blot ca. 1/3-del af alle turene med hurtigfærgerne på Aarhus-Sj. Odde ruten. Selvom de meteorologiske forhold i Kattegat og Østersøen er forskellige, vurderes depositionen i Østersøen ved en fremtidig drift af Max Mols og Express 1 & 2 alligevel at være markant lavere end ved driften i Kattegat. Der er defineret tålegrænser for hver enkelt naturtype, som er et udtryk for naturtypens tolerance overfor kvælstof-deposition. Hvis tålegrænsen overskrides vil kvælstofmængden gøre skade på naturtypen (DCE, 2015). De tre Natura 2000-områder tilføres primært næringsstoffer fra det omgivende hav, hvilket har størst indvirkning på målsætningen. Af samme årsag er der ikke fastsat tålegrænser for tilførsel af kvælstof fra atmosfæren til naturtypen rev og sandbanke, da atmosfærisk tilførsel af kvælstof anses som en irrelevant påvirkning på naturtypen (Naturstyrelsen, 2005). Natura 2000-områderne omkring sejlruten Rønne-Ystad, hvor Max Mols og Express 1 & 2 skal sejle i fremtiden, er derfor kategoriseret som marine naturtyper uden fastsatte tålegrænser for tilførsel af atmosfærisk kvælstof, idet den primære kvælstofkilde er fra havet. De tre områder kan således betegnes som tolerante overfor deposition af atmosfærisk kvælstof. Ses der alligevel nærmere på emissionen fra de to nye hurtigfærger, i stedet for Leonora Christina, vil den totale emission af kvælstof reduceres en smule i fremtiden, sammenlignet med nuværende forhold. Årsagen er reduktion i motorydelse og antal sejlture i driften (se Tabel 1.7.3). 19 / 39

20 Samlet set vurderes emissioner fra en fremtidig drift af Max Mols og Express 1 & 2, på ruten Rønne-Ystad, ikke at påvirke de omkringliggende Natura 2000 områder Miljøfarlige stoffer Miljøfremmede stoffer er en trussel mod samtlige Natura 2000-områder, omfattet af denne vurdering. De problematiske stoffer er hovedsageligt tributyltinforbindelser (TBT) og flydende kulbrinter. TBT er et biocid, som tidligere blev anvendt i skibsbundsmaling, og som opkoncentreres i den marine fødekæde og har negative virkninger på mennesker, dyr og miljø. Brugen af TBT har været forbudt siden 2003, og siden 2008 har det været påkrævet, at fjerne TBT fra skibene. Virkningen på havmiljøet er derfor faldet støt i havene i de seneste år (HELCOM, 2010), og sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols vil ikke tilføje til trusler fra TBT. Flydende kulbrinter kan opstå som følge af olieudslip. Kulbrinter emulgerer eller opløses i havvand, og kan trænge ind i havfugles fjerdragt og pattedyrs pels, og på den måde svække isoleringsevnen og opdriften, samt evnen til at flyve og fouragere. Ved indtagelse kan kulbrinte forårsage død (DHI, 2012). Det er usandsynligt, at færgerne Express 1 & 2 og Max Mols vil bidrage med miljøfremmede stoffer i havet langs sejlruten, da risikoen for kollision, hvorved olieudslip kan forekomme, er minimal Mulige effekter på bilag II- og bilag IV-arter Østersøen er hjemsted for flere arter af havpattedyr, herunder flere sælarter og marsvin. Marsvin lever hele deres liv i vandet, mens sæler yngler og hviler på land (Niras, 2015). Havpattedyr er generelt beskyttede, mens sæler (gråsæl og spættet sæl) og marsvin er særligt beskyttede under henholdsvis Habitatdirektivets bilag II og bilag IV. Der skal på denne baggrund, tages særligt hensyn til disse havpattedyr ved marine aktiviteter. På udpegningsgrundlagene for de tre Natura 2000-områder, er der ikke listet hverken marsvin, gråsæl eller spættet sæl, dog skal der alligevel tages hensyn til disse arterne ved sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols, da de potentielt kan forekomme ved sejlruten og i habitatområderne Marsvin Den eneste art på bilag IV-listen, som er registreret i området, er marsvin (Phocoena phocoena). Marsvin er den mest almindelige, og desuden den eneste ynglende hval i de danske farvande. Dog er den sjælden i Østersøen, øst for Gedser. Tætheden i de indre dele af Østersøen angives til at være mindre end 0,01 dyr/km 2. Til sammenligning angives tætheder i Kattegat og Bælthavet til at være på 0,73-0,99 dyr/km 2 (Koschinski, 2011). Den største kendte trussel mod marsvin er utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men trusler kan desuden omfatte forurening, undervansstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde. Marsvinet er meget alsidig i sit fødevalg, men lever typisk af forskellige fiskearter, både pelagiske og bundlevende arter. De kan lokalisere fisk, som er skjult i blød bund, ved at udsende ekkoorienteringslyde. Marsvin er én ud af i alt 11 arter af hvaler, som anvender højfrekvent biosonar til at lokalisere føde, og til at orientere sig under vandet (Miller, 20 / 39

21 2013). Undersøgelser har vist at dyrene ofte dykker til havbunden, hvor mange fiskearter holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet, og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker marsvinene dyk til mindre end 40 m, men i Skagerrak er der målt dykkerdybder på ned til 200 m (Søgaard, 2007). Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må antages, at marsvin er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt i parringssæsonen juli-august (Søgaard, 2007). Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i støjpåvirkede områder. Marsvin vurderes dog at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, da forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor skibstrafikken er intensiv (Orbicon, 2012). Bortset fra forstyrrelser er der en hypotetisk risiko for kollision mellem færger og havpattedyr. Undersøgelser har dog vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m (Søgaard, 2007), og risikoen for påsejling af små hvaler som marsvin er vurderet til at være meget mindre, end for større hvaler. På baggrund af dette vurderes risikoen for at påsejle et marsvin med en hurtigfærge, som værende meget lav. I værste fald er det helt usandsynligt, at denne kollisionsrisiko vil kunne medføre negative ændringer i populationsniveauet for marsvin. Marsvinet forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og forureningsgrad. Det er derfor svært at sige noget generelt omkring, hvilken type levested marsvinet foretrækker. I de indre farvande koncentrerer marsvin sig omkring Lillebælt, Storebælt og Samsø Bælt, samt den vestlige Østersø. De vigtigste områder omfatter farvandet omkring Als, den nordlige del af Storebælt, samt Kadetrenden mellem Gedser og Tyskland. Den største tæthed af marsvin i Europa, er fundet i Storebælt (Teilmann, 2004). Farvandet omkring Bornholm, hvor sejlruten ligger, synes derfor ikke at være et væsentligt levested for marsvin, selvom de til tider er set i området. I sammenhæng med dette vurderes anvendelsen af Express 1 & 2 og Max Mols på sejlruten mellem Rønne og Ystad ikke at have en væsentlig effekt på marsvinenes områder, i forhold til den største trussel, fiskeri. Desuden sejles der allerede i dag med hurtigfærger på sejlruten mellem Rønne og Ystad, og derfor vurderes det yderligere ikke at medføre negative ændringer i marsvinenes populationsniveau i området. Derudover er Østersøen og farvandet omkring Bornholm og Sverige ikke vurderet som vigtige yngle- eller rasteområder for marsvin. Det er sandsynligt, at marsvin anvender farvandet som fødesøgningsområde, men denne type område er ikke omfattet af beskyttelse ifølge Habitatbekendtgørelsen (se afsnit 1.4). Sammenfattende vurderes det, at sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols, på ruten mellem Rønne og Ystad, ikke vil medføre væsentlige forstyrrelser eller forringelser for marsvin i en sådan grad, at det kan influere på artens antal og fordeling i Østersøen. 21 / 39

22 1.8.2 Gråsæl Gråsæl er opført på EF-Habitatdirektivets bilag II. Den er knyttet til kystområder, hvor dens foretrukne hvilepladser er ubeboede øer, rev og skær. Gråsælen forekommer i det østatlantiske område i to adskilte bestande, henholdsvis omkring Storbritannien og i Vadehavet (Holland og Tyskland) samt Østersøen. Østersøbestanden føder unger i perioden januar til marts, mens den øvrige del af den østatlantiske bestand, får unger om efteråret. I yngletiden er gråsæl, i højere grad end spættet sæl, afhængig af uforstyrrede tilholdssteder. Dette skyldes, at ungerne ved fødslen fortsat bærer deres ungepels, som er isolerende, men ikke vandskyende. Derfor er ungerne i de første 3-4 uger, nødsaget til at opholde sig på land (Miljøministeriet, 2005). Gråsælen er en stor sæl, som lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr (Niras, 2015). Gråsælens bevaringsstatus i danske farvande er indtil videre usikker, da bestanden er forholdsvis lille, men i bedring. Under optællinger i blev der registreret 0 til 12 individer af gråsæler i den vestlige Østersø, mens der i 2009 og 2010 blev talt hhv. 67 og 41 gråsæler ved flyovervågning. I 2014 blev der talt 301 individer, hvilket er en fordobling i forhold til De største forekomster (33-99 %) af gråsæler i blev registreret ved Christiansø. I 2016 blev der talt 589 gråsæler i den danske del af Østersøen, heraf 468 på Christiansø. Dette er en reduktion i forhold til de 850, der blev talt I sælreservatet ved Rødsand er der siden 2002 observeret årlige fødsler. I 2016 blev der i de indre farvande registreret en foreløbig rekord på ni gråsælsfødsler alle på Rødsand. Der er også observeret gråsælunger på enkelte andre lokaliteter i Danmark, og det antages, at arten nu yngler regelmæssigt i Danmark. Med de få fødsler, der registreres i Danmark, er bestanden af ynglende danske grå- sæler formentlig maksimalt 20 individer. De fleste gråsæler i danske farvande er altså kun på visit og formodes at returnere til deres oprindelige fødested, når de selv skal yngle (Miljøministeriet, 2005; Hansen, J.W. (red.), 2018). En gunstig bevaringsstatus på de enkelte lokaliteter, forudsætter gunstige levevilkår, herunder tilstrækkelige føderessourcer og uforstyrrede opholdssteder, som kan give arten mulighed for reproduktion, pelsfældning og hvile. De vigtigste lokaliteter for gråsæler i de danske farvande, som er beliggende nærmest sejlruten, er Christians Ø, Saltholm og Rødsand (Figur 1.8.1). De er beliggende henholdsvist >40 km (fugleflugtslinje fra Christiansø til sejlruten), >60 km (fugleflugtslinje fra Saltholm til Ystad) og >170 km, fra sejlruten. (Miljøministeriet, 2005). De sæler, som ses ved Bornholm, stammer sandsynligvis fra en subpopulation fra Østersøen, som samlet set består af ca dyr. De fleste af disse sæler holder til i området mellem den nordlige del af den åbne Østersø, og den sydlige del af den Botniske Bugt. Dette område ligger >400 km fra sejlruten (Niras, 2015). 22 / 39

23 På baggrund af ovenstående vurderes det, at gråsæl ikke vil blive påvirket væsentligt af sejladsen med Express 1 & 2 og Max Mols på sejlruten Rønne-Ystad. Gråsælernes vigtigste yngle- og/eller rasteområder i dansk farvand er beliggende langt fra sejlruten (minimum >40 km), og gråsæl er desuden ikke på udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste Natura 2000-områder. Figur Oversigt over de vigtige hvilepladser for gråsæl og spættet sæl (DCE & DHI, 2014) Spættet sæl Spættet sæl er opført på EF-Habitatdirektivets bilag II, og forekommer i Danmark i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat Nord, Kattegat Sydvest og det Sydøstlige Danmark. Desuden er det den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Arten er særligt knyttet til kystnære farvande, hvor der er gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev. Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelser i yngleperioden fra omkring begyndelsen af juni til slutningen af juli, samt under den efterfølgende pelsfældning i august-september. Ungerne dier i 3-4 uger, og er fra fødslen veludviklede og kan følge hunsælen i vandet. De bliver dog som regel efterladt på ynglelokaliteten, mens moderen fouragerer, men oftest først omkring 10 dage efter ungens fødsel (Miljøministeriet, 2005). 23 / 39

24 Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl er gunstig, da der på flere lokaliteter kan registreres fremgang eller stabilisering. Den gunstige bevaringsstatus på lokaliteterne forudsætter gunstige levevilkår, herunder tilstrækkelige føderessourcer og uforstyrrede opholdssteder, som kan give sælen mulighed for reproduktion, pelsfældning og hvile (Miljøministeriet, 2005). Sælens føde udgøres primært af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr (Niras, 2015). I 1988 indtraf en dødelig epidemi (phocine distemper virus) blandt sæler i Nordvesteuropa, som resulterede i at % af bestanden af spættet sæl i danske, og Nordeuropæiske farvande omkom. Et nyt udbrud af distemper virus i 2002 medførte, at omkring sæler, svarende til % af den daværende population i Danmark og Nordeuropa, omkom. Tællinger i 2004 viste en bestandsfremgang på flere lokaliteter, blandt andet i Vadehavet, hvorimod en tilsvarende fremgang ikke har kunnet registreres i Kattegat (Miljøministeriet, 2005). De vigtigste lokaliteter for spættet sæl i de danske farvande, som er beliggende nærmest sejlruten mellem Rønne og Ystad, er Bøgestrømmen, Saltholm og Rødsand (Figur 1.8.1). Disse områder er beliggende henholdsvis >140 km (fugleflugtslinje fra Bøgestrømmen til sejlruten), >60 km (fugleflugtslinje fra Saltholm til Ystad) og >170 km, fra sejlruten. (Miljøministeriet, 2005). På baggrund af ovenstående vurderes det, at spættet sæl ikke vil blive påvirket væsentligt af sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols på sejlruten mellem Rønne og Ystad. Sælernes vigtigste yngle- og/eller rasteområder er beliggende langt fra sejlruten (minimum >60 km), og spættet sæl er desuden ikke på udpegningsgrundlaget for de tre nærmeste Natura 2000-områder Mulige effekter på fuglebeskyttelsesområder Der er ingen fuglebeskyttelsesområder langs sejlruten i dansk farvand, eller ved havnen i Rønne. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er beliggende minimum 9,5 km fra havnen i Rønne, inde på Bornholm (Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne). Dog viser undersøgelser, at Rønne Banke, som er omfattet af ét af de tre nærmeste Natura 2000-områder på sejlruten, er et vigtigt område for havlit. Havlitten er listet som sårbar på den globale rødliste, og tætheden af havlit på Rønne Banke kan nå op på 100 fugle/km 2 (Niras, 2015). Hurtigfærgerne kan generelt have en betydning for fugle i forhold til forstyrrelser og kollision. Kollisioner mellem fugle og hurtigfærgerne er dog usandsynlige, da fuglene let kan se og høre færgerne, og flyve udenom dem. Desuden er det nærmeste fuglebeskyttelsesområde beliggende i stor afstand fra sejlruten (>9 km) ligesom Rønne Banke (>13 km). Det vurderes derfor, at sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols ikke vil have en væsentlig påvirkning på fuglebeskyttelsesområder, eller på havlitterne ved Rønne Banke. Fuglebeskyttelsesområderne beskrives derfor ikke yderligere i denne screening. 24 / 39

25 2. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE 2.1. Natura 2000-område N211 Hvideodde rev Indledning Den korteste afstand fra sejlruten, til Natura 2000-område N211, er omkring 1 km (Figur 2.1.1). Dette Natura 2000-område ligger dermed nærmest sejlruten. Området omfatter Habitatområde H211, og udgør et areal på 789 ha, hvoraf det hele er marint. Hele området er permanent dækket af vand, og omfatter foruden selve Hvideodde Rev, også Kåsgård Rev og Nyker Rev. Habitatområdet har en dybdemæssig udbredelse fra 0,5 m over de centrale dele af Hvideodde og Nyker Rev til ca. 20 m i områdets perifere dele mod vest. Havbunden er meget kuperet og består af sedimentært grundfjeld i form af sandsten fra ældre jura og kvartært aflejrede stendynger afvekslende med sandflader. Stenforekomsterne breder sig ud over det udpegede område, både søværts og landværts, hvor de når kysten enkelte steder. Stenbunden er dækket af en udbredt vegetation af hovedsageligt gaffeltang og forskellige énårige algearter. I de dybeste dele, vokser den store brunalge sukkertang (Naturstyrelsen, 2013). Figur Natura 2000-områdets afgræsning. Området består af Habitatområde H / 39

26 2.1.2 Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H211 omfatter naturtypen 1170 Rev (Tabel 2.1.1). I udpegningsgrundlaget indgår der ikke arter efter Habitatdirektivets bilag II eller bilag IV, og området er ikke omfattet af yderligere beskyttelseskategorier. Tabel 2.1.1: Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. H211 Udpegningsgrundlag Type nr. Naturtype Naturtype 1170 Rev Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget De væsentligste trusler mod Natura 2000-området er næringsstofbelastning, miljøfremmede stoffer og fiskeri. Næringsstofbelastning med kvælstof og fosfor kan påvirke vegetationen på stenrevet negativt. En forhøjet belastning med næringsstoffer vurderes derfor at være en trussel for naturtypens gunstige bevaringsstatus. Havet omkring Hvideodde er påvirket af miljøfremmede stoffer, som afhængigt af koncentration og stofmængde kan udgøre en trussel mod områdets marine natur. En forøgelse af miljøfremmede stoffer vil potentielt øge denne trussel. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtypen, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hård bund, sten og skaller, udgør desuden en trussel mod områdets marine naturtype. Omfanget af det aktuelle fiskeri i området kendes ikke (Naturstyrelsen, 2013) Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget og bilags-arter (Bilag II og IV) Effekter på habitatnaturtyper Den planlagte sejlrute går ikke igennem selve Habitatområde H211, og derfor vil hurtigfærgerne ikke sejle direkte henover den marine naturtype, på udpegningsgrundlaget for området. Modellering af kølvandsbølger og beregning af vandhastigheden ved bunden forårsaget af kølvandsbølger er af størrelsesordenen 0,05 m/s (5 m dybde), og den fysiske påvirkningen af bunden vil derfor være ubetydelig. Kølvandsbølgerne vil derfor ikke have nogen negativ påvirkning på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (se afsnit og (TT-Hydraulics og Orbicon, 2018)). Den eneste af de trusler mod områdets naturværdier, der er identificeret i Natura planen for området og regnes for relevant, er næringsstofbelastningen med kvælstof. Som vist under afsnittet om potentielle miljøpåvirkninger (afsnit 1.7.3), vurderes det, at sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols ikke vil have en registrerbar negativ effekt ud fra næringsstofbelastningen. 26 / 39

27 Effekter på bilag II- og bilag IV-arter Bilag II-arterne gråsæl og spættet sæl er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og de områder, som er udpeget som vigtige raste- og/eller ynglesteder, er ikke i nærheden af sejlruten (>40 km). Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte individer i eller i nærheden af dette habitatområde. Bilag IV-arten marsvin er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Desuden regnes området i umiddelbar nærhed af sejlruten ikke for at være et af kerneområderne for marsvin. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte individer i eller i nærheden af dette habitatområde. Sejlads med de nuværende hurtigfærger har fundet sted på denne sejlrute siden år 2000, og det må derfor forventes, at gråsæl og spættet sæl samt marsvin er tilvænnet færgesejladsen i området. Desuden er dette område ikke udpeget som værende et vigtigt område for arterne, og de er ikke på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sammenfattende vurderes sejlads med hurtigfærgerne Express 1 & 2 og Max Mols ikke at have nogen væsentlig påvirkning på de relevante bilag II- eller bilag IV-arter. Det vurderes, at sejladsen ikke vil medføre væsentlige forstyrrelser eller forringelser for bilagsarterne i en sådan grad, at det vil influere på deres antal og fordeling indenfor Habitatområde H Konklusioner vedrørende effekter på udpegningsgrundlaget Konklusion vedrørende Habitatnaturtyper Resultaterne af de foretagne vurderinger for naturtypen Rev er sammenfattet i Tabel Tabel 2.1.2: Sammenfatning af vurderingerne af de potentielle påvirkninger af relevante naturtyper på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H211. Udpegningsgrundlag Naturtype Betydning 1170 Rev Ingen Konklusion vedrørende bilag II- og bilag IV-arter Resultaterne af de foretagne vurderinger for bilagsarterne marsvin, gråsæl og spættet sæl er sammenfattet i Tabel Tabel Sammenfatning af vurderingerne af de potentielle påvirkninger af relevante bilagsarter i Natura 2000-området N211. Beskyttelse Art Betydning Bilag IV Marsvin Ingen Bilag II Gråsæl Ingen Bilag II Spættet sæl Ingen 27 / 39

28 2.2. Natura 2000-område N212 Bakkebrædt og Bakkegrund Indledning Natura 2000-området er et habitatområde på ca. 300 ha, som ligger i Østersøen 12,1 km syd for sejlrenden (Figur 2.2.1). Området er oprindeligt udpeget for stenrev, og domineres stadig af dette. I områdets nordøstlige hjørne strækker der sig en sandbanke ind i området. Sandbanken omfatter omkring 6 ha. Ved kortlægning i 2011 er stenrevsområdet defineret som et sammenhængende område med dybder mellem 5-20 m. Området benyttes som overvintringsområde for havlitter, som fouragerer på det underliggende stenrev. Hverken marsvin og spættet sæl forekommer ofte i området (Naturstyrelsen, 2014). Figur Afgrænsning af Natura 2000-området. Området udgøres af Habitatområde H212. Området består hovedsageligt af naturtyper, som indeholder bestrøning med større sten eller heldækkende mesozoisk grønsand eller grønsandskalk, hvor der også er registreret større sten. I området er der bl.a. fundet blåmusling (Mytilus edulis), som er observeret både på sandbunden i bunden af sandribber, og som fastsiddende individer på de registrerede sten. Desuden er der observeret torsk (Gadus morhua), kutlinger (Gobiidae sp.), flere fladfisk f.eks. skrubbe (Platichthys flesus), rurer (Balanus sp.) og 28 / 39

29 pungrejer (Mysidae sp.) i området. Af vegetation er der observeret buskede rødalger og røde kalkskorper. Generelt er naturtyperne i området artsfattige, og blåmuslinger er den dominerende art. Stenrev og stenbestrøning er generelt de mest dominerende havbundstyper (Orbicon, 2012) Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H212 omfatter naturtyperne 1110 Sandbanke og 1170 Rev (Tabel 2.2.1). Oprindeligt er området udpeget for stenrev, mens naturtypen sandbanke blev tilføjet udpegningsgrundlaget i I udpegningsgrundlaget indgår der ikke arter efter Habitatdirektivets bilag II eller IV, og området er ikke omfattet af yderligere beskyttelseskategorier. Tabel Udpegningsgrundlaget for Habitatområde H212. Udpegningsgrundlag Type Nr. Naturtype Naturtype 1110 Sandbanke Naturtype 1170 Rev Potentielle trusler mod udpegningsgrundlaget De væsentligste trusler mod Natura 2000-området er næringsstofbelastning, miljøfremmede stoffer og fiskeri. En forøget mængde af næringsstoffer i naturtyperne, primært kvælstofforbindelser, medfører generelt ændringer i konkurrenceforholdene. Denne ændring vil gavne de kvælstofelskende arter og generelt føre til en nedgang i de kvælstoffølsomme arter, som oftest er karakteristiske for naturtyper med god naturtilstand. Den uhensigtsmæssige næringsberigelse, kan stamme fra blandt andet deposition af luftbårne kvælstofforbindelser (Naturstyrelsen, 2014). Afhængigt af koncentration og stofmængde kan miljøfremmede stoffer udgøre en trussel mod områdets marine natur. En forøgelse af miljøfremmede stoffer kan potentielt øge denne trussel. Den konkrete betydning for arter og naturtyper er ikke systematisk opgjort. Tilstedeværelsen af udvalgte miljøfremmede stoffer i vandmiljøet overvåges i det nationale overvågningsprogram. Fiskeri med bundslæbende redskaber kan påvirke den marine vegetation og dyrelivet negativt, især på hårde substrater som stenrev og boblerev. Det er NaturErhvervstyrelsens vurdering, at der udelukkende finder et begrænset erhvervsmæssigt fiskeri sted i habitatområdet for fartøjer under 12 m, som begrænser sig til fiskeri med garnredskaber (Naturstyrelsen, 2014). 29 / 39

30 2.2.4 Potentielle effekter på udpegningsgrundlaget og bilags-arter (Bilag II og IV) Effekter på habitatnaturtyper Den planlagte sejlrute går ikke igennem selve Habitatområde H212, og derfor vil hurtigfærgerne ikke sejle direkte henover de marine naturtyper, på udpegningsgrundlaget for området. Mindsteafstanden fra sejlruten til Natura 2000-område N212 er >10 km, og det vurderes derfor, at kølvandsbølgerne genereret af sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols ikke vil have nogen påvirkning på habitatnaturtyperne i området (TT-Hydraulics og Orbicon, 2018). Den eneste af de trusler mod områdets naturværdier, der er identificeret i Natura planen for området og regnes for relevant, er næringsstofbelastningen med kvælstof fra luften. Som vist under afsnittet om potentielle miljøpåvirkninger (afsnit 1.7), vurderes det, at sejlads med Express 1 & 2 og Max Mols ikke vil have en registrerbar negativ effekt ud fra næringsstofbelastningen Effekter på bilag II- og bilag IV-arter Bilag II-arterne gråsæl og spættet sæl er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og de områder, som er udpeget som vigtige raste- og/eller ynglesteder, er ikke i nærheden af sejlruten (>40 km). Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte individer i eller i nærheden af dette habitatområde. Bilag IV-arten marsvin er ikke på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Desuden regnes området i umiddelbar nærhed af sejlruten ikke for at være et af kerneområderne for marsvin. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme enkelte individer i eller i nærheden af dette habitatområde. Sejlads med de nuværende hurtigfærger har fundet sted på denne sejlrute siden år 2000, og det må derfor forventes, at gråsæl og spættet sæl samt marsvin er tilvænnet færgesejladsen i området. Desuden er dette område ikke udpeget som værende vigtige områder for arterne, og de er ikke på udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Sammenfattende vurderes sejlads med hurtigfærgerne Express 1 & 2 og Max Mols ikke at have nogen væsentlig påvirkning på de relevante bilag II- eller bilag IV-arter. Det vurderes, at sejladsen ikke vil medføre væsentlige forstyrrelser eller forringelser for bilagsarterne i en sådan grad, at det vil influere på deres antal og fordeling indenfor Habitatområdet H Konklusioner vedrørende effekter på udpegningsgrundlaget Konklusion vedrørende Habitatnaturtyper Resultaterne af de foretagne vurderinger for naturtyperne Sandbanke og Rev er sammenfattet i Tabel / 39

31 Tabel Sammenfatning af vurderingerne af de potentielle påvirkninger af relevante naturtyper på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H212. Udpegningsgrundlag Naturtype Betydning 1110 Sandbanke Ingen 1170 Rev Ingen Konklusion vedrørende bilag II- og bilag IV-arter Resultaterne af de foretagne vurderinger for bilagsarterne gråsæl, spættet sæl samt marsvin er sammenfattet i Tabel Tabel Sammenfatning af vurderingerne af de potentielle påvirkninger af relevante bilagsarter i Natura 2000-området N212. Beskyttelse Art Betydning Bilag IV Marsvin Ingen Bilag II Gråsæl Ingen Bilag II Spættet sæl Ingen 2.3. Natura 2000-område N252 Adler Grund og Rønne Banke Indledning Den korteste afstand fra sejlruten til Natura 2000-område N252, er 11,1 km (Figur 2.3.1). Området omfatter Habitatområde H261 og udgør et areal på ha, hvoraf det hele er marint. Området ligger i Østersøen sydvest for Bornholm og består af et stort stenrevsområde, som strækker sig ind over den tyske grænse. Stenrevet er over 4 km og er repræsentativt for stenrev i de åbne dele af Østersøen. Habitatområdet er domineret af blåmuslinger og fisk. Desuden er der observeret høje koncentrationer af marsvin i området, som formodes at tilhøre Østersøbestanden, der anses som truet. Adler Grund og Rønne Banke blev i 2010 udpeget som Natura 2000-område, og området strækker sig til grænsen af dansk territorium. På den tilstødende tyske side fortsætter området, hvor det er udpeget som habitatområde samt fuglebeskyttelsesområde (Naturstyrelsen, 2014a). Denne vurdering tager udelukkende udgangspunkt i områderne i dansk farvand og dækker derfor ikke habitatområdet samt fuglebeskyttelsesområdet i tysk farvand. 31 / 39

32 Figur Afgrænsning af Natura-2000 området. Området udgøres af Habitatområde H261. Havbunden er sandet og gruset i den vestlige og nordlige del af området, og der er desuden pletvist større sten til stede. I det sydøstlige hjørne er der sandet havbund, omkranset af lettere gruset havbund. Den centrale og østlige del af området er domineret af morænebund med stenbestrøning samt regulære stenrev med enkelte undtagelser, hvor havbunden er sandet. Flere steder indeholder stenrevet huledannende elementer. Stenrevsstrukturen dækker desuden en stor del af det centrale og østlige Adler Grund. Mængden af stenrev aftager gradvist mod vest, som vanddybden stiger. Revene er dækket af groft sand og grus (Orbicon, 2012). På de forskellige naturtyper i området, kan der bl.a. forekomme blåmuslinger (Mytilus edulis), pungrejer (Mysis sp.), kutlinger (Gobiidae sp.), skrubber (Platichthys flesus), torsk (Gadus morhua), ål (Anguilla anguilla) og sild (Clupea harengus). Generelt er de fleste naturtyper artsfattige med blåmuslinger som den mest dominerende art. Der er ikke registreret vegetation på alle områder, men der hvor der er vegetation til stede, er det f.eks. buskede rødalger (f.eks. fra klo- eller ledtangsslægterne) og sukkertang (Laminaria saccharina) (Orbicon, 2012). 32 / 39