HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. marts 2018

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. marts 2018 Sag 237/2017 A (advokat Helle Larsen) mod B (advokat Lis Sørensen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 14. afdeling den 31. juli I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at anke af Retten i Aalborgs dom af 4. maj 2017 i sag nr. BS /2016 tillades. Indkærede, B, har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse om ikke at tillade anken. Sagsfremstilling Retten i Aalborg afsagde den 4. maj 2017 dom i en sag om, hvorvidt en bodelingsaftale mellem A og B var uforbindende (sag nr. BS /2014). Samme dag afsagde retten endvidere dom i en sag mellem parterne, hvor A i overensstemmelse med sin erkendelse blev dømt til at betale ,62 kr. med procesrente til B (sag nr. BS /2016). Sidstnævnte sag blev behandlet efter reglerne om sager om mindre krav (småsager), jf. retsplejelovens kapitel 39.

2 - 2 - De to sager blev forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens 254, stk. 1. Advokat Lis Sørensen ankede på vegne af B dommen i sag nr. BS /2014 til Vestre Landsret. Anken blev oprettet som sag nr. B 706/2017. Advokat Helle Larsen ankede herefter på vegne af A dommen i sag nr. BS /2016. Dette skete ved en ankestævning, der blev indgivet pr. mail den 18. maj 2017 til Vestre Landsret. Advokat Lis Sørensen modtog kopi af ankestævningen. I ankestævningen er bl.a. anført følgende: Processuelt bemærkes, at byretten den 29. maj 2016 besluttede, at sagerne BS SKSæ 1069/2014 og BS 1060/2016 skulle sambehandles i medfør af retsplejelovens 254. Desuagtet har byretten afsagt to domme. På den baggrund anmodes Vestre Landsret om at sammenlægge de to ankesager og behandle disse under eet. Advokat Helle Larsen har oplyst, at hun kort efter, at landsretten havde modtaget ankestævningen, blev kontaktet af en medarbejder fra landsretten, der meddelte, at ankestævningen blev anset som et svarskrift i ankesagen B 706/2017. Hun blev i den forbindelse anmodet om at indlevere et endeligt svarskrift. Der blev ved Vestre Landsrets brev af 22. maj 2017 meddelt frist for endeligt svarskrift til den 29. maj Brevet var underskrevet af en kontorfunktionær ved Vestre Landsret. Fristen blev senere forlænget. Advokat Helle Larsen indgav den 26. juni 2017 endeligt svarskrift til Vestre Landsret. I svarskriftet er bl.a. anført følgende: Der påstås kumulation også i anken Retten i Aalborg havde ved beslutning den 29. november 2016 kumuleret sagerne BS /2014 og BS /2016, men har afsagt to domme. Indstævnte ønsker også for landsretten kumulation af sagerne.

3 - 3 - Ved brev af 19. juli 2017 til Vestre Landsret hævede advokat Helle Larsen anken af dommen i sag nr. BS /2016 og ansøgte om anketilladelse. I brevet anførte advokaten følgende: A mod B Ansøgning om tilladelse til anke trods fristoverskridelse og meddelelse at allerede indleveret anke hæves for tiden I ovennævnte sag er ankestævning ved en fejl sendt til Vestre Landsret, den 18. maj 2017 kl pr. i stedet for til Retten i Aalborg. Vestre Landsret bekræftede den 18. maj 2017 i automatisk genereret modtagelsen af ankestævningen. Telefonisk blev jeg kort efter modtagelsen kontaktet af en medarbejder i Vestre Landsrets kasse, der meddelte, at ankestævningen blev anset som et svarskrift, og der under hensyn til den under VLB nr. 706/2017 verserende sag, skulle indleveres et endeligt svarskrift, idet den modtagne ankestævning ansås som et foreløbigt svarskrift. Vestre Landsret meddelte herefter frist for indlevering af endeligt svarskrift skriftligt ved brev af 22. maj Da jeg ikke kunne nå at opfylde fristen, anmodede jeg om forlængelse. Inden den forlængede frist afgav jeg et samlet processkrift indeholdende påstandene i begge sager den 26. juni Herefter modtog jeg anmodning om indbetaling af retsafgift, som tidligere var tilbagesendt. Advokat Lis Sørensen har i mail af 29. juni 2017 meddelt, at hun i VLB 935/2017 nedlægger påstand om stadfæstelse. Under behandlingen af sagen er jeg blevet opmærksom på, at byretten ikke havde kumuleret sagerne henholdsvis BS 1069/2014 og BS 1060/2016; men alene truffet afgørelse om sambehandling efter retsplejelovens 254, stk. 1, og derfor truffet afgørelsen i to domme. Da BS 1060/2016 er en småsag, skulle ankestævningen have været indleveret til byretten, jf. retsplejelovens 410, stk. 2. Konsekvensen af dette må forventes at være afvisning, hvorfor anken i sagen hæves for tiden.

4 - 4 - Samtidigt ansøger jeg hermed om tilladelse at ekstraordinær anke. Ankestævningen er fremsendt til Vestre Landsret inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen vedrørende byretsdommen, der blev afsagt den 4. [maj] Efter sædvanlig praksis ville Vestre Landsret efter modtagelsen af en fejlagtig fremsendt ankestævning, fremsende ankestævningen til byretten. Dette kunne i lyset af, at der stadig var 14 dage tilbage af ankefristen have været gjort i god tid inden ankefristens udløb. Alternativt kunne Vestre Landsret have afvist anken, fordi den var indleveret ved den forkerte myndighed. Havde Vestre Landsret gjort dette straks, ville anke stadig kunne være sket rettidigt til byretten. Da Vestre Landsret i stedet for enten at tilbagesende eller oversende den fejlagtigt til Vestre Landsret fremsendte ankestævning, fastsatte frister, foreligger der nu en situation, hvor anke ikke længere kan ske rettidigt. På den baggrund tillader jeg mig i medfør af retsplejelovens 372, stk. 2, at ansøge om tilladelse til at anke uanset ankefristens udløb. Advokat Lis Sørensen, som i af 29. juni 2017 har nedlagt påstand om stadfæstelse modtager kopi af denne skrivelse. Vestre Landsret afsagde den 31. juli 2017 kendelse om, at anmodningen om anketilladelse ikke kunne tages til følge. Procesbevillingsnævnet har den 9. november 2017 meddelt A tilladelse til at kære denne kendelse til Højesteret. Anbringender A har anført navnlig, at den fejlagtige indgivelse af ankestævning til Vestre Landsret skyldtes, at advokat Helle Larsen overså, at den påankede afgørelse var truffet i en småsag, og at der alene var tale om sambehandling af sagerne i byretten. Dette bør dog ikke føre til, at anketilladelse nægtes. Ankestævningen blev indleveret til Vestre Landsret inden udløbet af eksekutionsfristen, og der var på dette tidspunkt 14 dage tilbage af ankefristen. Hvis Vestre Landsret havde fremsendt ankestævningen til Retten i Aalborg i umiddelbar tilknytning til modtagelsen, ville ankestævningen kunne have været modtaget ved Retten i Aalborg i god tid inden ankefristens udløb. Alternativt kunne Vestre Landsret have afvist sagen straks efter modtagelsen. I så fald kunne ankestævning være indleveret til Retten i Aalborg i god tid inden ankefristens udløb.

5 - 5 - Da Vestre Landsret hverken har videresendt ankestævningen til Retten i Aalborg eller afvist anken, har landsretten ikke handlet i overensstemmelse med almindelige sagsbehandlingsprincipper. Desuden påbegyndte Vestre Landsret, uanset at ankestævningen ved en fejl var indgivet til landsretten, behandlingen af sagen, og modparten nedlagde uden forbehold påstand om stadfæstelse. Da advokat Helle Larsen i juli 2017 blev opmærksom på fejlen, kunne anke ikke længere ske uden tilladelse. Som følge af forløbet i sagen bør der meddeles anketilladelse, jf. retsplejelovens 410, stk. 1, jf. 372, stk. 2, 5. pkt. B har anført, at der ikke er grundlag for at meddele anketilladelse. A tog bekræftende til genmæle i byretten, og der blev afsagt dom i overensstemmelse hermed. Højesterets begrundelse og resultat Retten i Aalborgs dom af 4. maj 2017 i sag nr. BS /2016 blev på vegne af A anket af advokat Helle Larsen ved en ankestævning, som blev indgivet til Vestre Landsret den 18. maj Da byretten havde behandlet sagen efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager), skulle ankestævningen have været indleveret til Retten i Aalborg, jf. retsplejelovens 410, stk. 2, 1. pkt. Ved brev af 19. juli 2017 til Vestre Landsret hævede advokat Helle Larsen anken og ansøgte i stedet om tilladelse til at anke efter ankefristens udløb. Efter retsplejelovens 372, stk. 2, 5. pkt., som også finder anvendelse i småsager, jf. 410, stk. 1, kan ankeinstansen undtagelsesvis give tilladelse til anke efter ankefristens udløb. En ekspeditionsfejl ved anke i form af indgivelse af stævning til forkert instans begået af en parts advokat giver som udgangspunkt ikke grundlag for undtagelsesvis at meddele tilladelse til anke i medfør af 372, stk. 2, 5. pkt., jf. Højesterets afgørelser af 27. november 2012 (UfR ) og 3. december 2014 (UfR ). Højesteret finder, at dette også gælder ved anke af småsager, og at der derfor som udgangspunkt ikke er grundlag for undtagelsesvis at meddele anketilladelse, såfremt ankestævningen i

6 - 6 - en småsag som følge af en advokatfejl indgives til landsretten og ikke til den byret, hvis dom ankes. Højesteret finder, at det, som A har påberåbt sig, ikke kan føre til, at det nævnte udgangspunkt fraviges. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for undtagelsesvis at meddele anketilladelse, jf. retsplejelovens 410, stk. 1, jf. 372, stk. 2, 5. pkt. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse stadfæstes. I kæremålsomkostninger for Højesteret skal A inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse betale kr. til B. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.