16b Miljøtilladelse. Egerupvej 8, 5610 Assens. Ansøgning om 16b miljøtilladelse for Egerupvej 8, 5610 Assens, Lars Holmegård Larsen

Transkript

1 16b Miljøtilladelse Egerupvej 8, 5610 Assens Ansøgning om 16b miljøtilladelse for Egerupvej 8, 5610 Assens, Lars Holmegård Larsen

2 Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk resumé... 1 Ammoniak og lugt... 1 Opsummering... 2 Indledning og baggrund... 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 4 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet... 6 Landskabet og planforhold... 6 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 7 Husdyrhold og staldindretning... 7 Ventilation... 8 Fodring... 8 Energi- og vandforbrug... 8 Affald... 8 Driftsforstyrrelser eller uheld... 9 Beskrivelse af risikominimering... 9 Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og -mængder Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Kumulative indvirkninger Lugt Dispensation for lugtgenekravet Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Grundvand Overfladevand Bedst tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT-niveau Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 21

3 Side 1 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Ansøger Lars Holmegård Larsen ønsker at ansøge om en 16 b miljøtilladelse for produktionen på Egerupvej 8, 5610 Assens. Produktionen er i dag godkendt efter en forhåndsgodkendelse i Forhåndsgodkendelsen er godkendt til en produktion på 410 søer svarende til 78,3 DE efter de gældende normer for dyreenheder. Dette ansøgnings materiale er en opdateret version end tidligere indsendt d. 19. juni I den mellemliggender periode, er der indsendt notat til Assens Kommune, for at få retlig lovliggjort en mindre tilbygning af en containerstald, der er opført i vinteren 2012, og aldrig har været anmeldt. Assens Kommune har d. 6. september 2018, retlig lovliggjort tilbygnigen af containerstalden, da der ikke har været en forringelse af den omkringliggende natur eller naboer. I henhold til husdyrbrugloven skal kommunen vurdere på alle ændringer, som er foretaget indenfor en 8-årig periode. Der er sket en udvidelse i form af denne containerstald i vinteren 2012, hvorfor der er forskel på 8-års drift, og nudriften. I nudriften indgår containerstalden på baggrund af notat sendt til Assens Kommune d. 27. august 2018 og svar d. 6. september Nudrift og ansøgt drift er identisk, da der ikke sker nogen bygningsmæssige eller lignende udvidelser på ejendommen. Ændringen af husdyrlovens godkendelses- og tilladelsesordning fra den 1. august 2017 betyder, at dyreenhedsbegrebet er udgået af reguleringen. Den enkelte godkendelse eller tilladelse er nu begrundet i produktionsarealet og ikke antallet af dyr m.v., og gødningsproduktionen og - anvendelsen er reguleret generelt. En øget produktion af gødning som følge af en øget produktion af husdyr m.v. er ikke længere reguleret i husdyrlovens godkendelser eller tilladelser. I den konkrete sag ønsker ansøger, at konvertere den eksisterende forhåndsgodkendelse til en 16 b tilladelse, hvorved der opnås større fleksibilitet for ejendommen. I forbindelse med ansøgningen sker der ingen udvidelse, ændringer eller nyetablering af staldanlægget. Der er i forbindelse med ovenstående ansøgning indsendt skema via husdyrgodkendelse.dk med skema nr Ammoniak og lugt Den ansøgte godkendelse overholder de gældende lugtgenekrav til samlet bebyggelse og byzone. For de nærmeste naboer, Egerupvej 6 og 10, er lugt overholdt ved anvendelse af 50 %-reglen, og ansøger ønsker derfor at søge om dispensation, idet der ikke er tale om en øget produktion på ejendommen. Naboerne skal ikke tåle en større lugtgene, end de har gjort ved 8-års drift eller nudrift. Ammoniakniveauet er i den ansøgte produktion overholdt uden anvendelse af teknologi. Støv, støj og transport Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med den ønskede konvertering af eksisterende godkendelse. Der vil ikke ske ændringer i staldanlægget, hvorfor de omboende ikke skal tåle yderligere støv- eller støjgener. Transporter til og fra ejendommen forgår hovedsageligt i dagtimerne, og mængden af transporter vil være uændret fra den eksisterende produktion til den ansøgte produktion.

4 Side 2 Opsummering Alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give anledning til yderligere væsentlige gener for de omboende og ej heller for den omkringliggende natur. Indledning og baggrund Som dokumentation for den ansøgte produktion indsendes følgende skema. Beskrivelse Skemanr. Beliggenhed Teknologi Hovedskema Egerupvej 8, 5610 Assens Ingen Biaktiviteter Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom. Alternativer 0-alternativet for ejendommen vil betyde, at den produktionseffektivitet, der ligger på ejendommen, ikke vil blive udnyttet. Der er ikke tale om en udvidelse, ændring eller nyetablering af staldanlægget, hvorfor andre placeringer ikke har været taget i betragtning. Kulturarv Ejendommen er ikke beliggende i Kulturhistorisk bevaringsværdigt område eller andet værdifuldt kulturmiljø. Lugt Det ansøgte overholder lugtgenekravet til byzone og samlet bebyggelse, men til naboerne på Egerupvej 6 og 10 er lugtgenekravet overholdt ved anvendelse af 50 %-reglen. Ansøger ønsker derfor at søge om dispensation jf. 32 stk. 1 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De omkringliggende naboer til ejendommen skal ikke tåle en større lugtgene, end de hidtil har gjort, da der er tale om en konvertering af eksisterende godkendelse og ikke en udvidelse på ejendommen. Ammoniak og BAT De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier er overholdt i ansøgningen.

5 Side 3 Bedriftsoplysninger: Adresse: Egerupvej 8, 5610 Assens Ejendoms nr.: Matr.nr.: Ejerlav: 1a Egerup By, Gamtofte CVR-nr. og P-nr.: CHR-nr.: Ejer: Lars Holmegaard Larsen Adresse: Egerupvej 8, 5610 Assens Telefon: lh@egerupgaard.dk Konsulent oplysninger: Konsulent: Kamilla From-Nielsen Patriotisk Selskab Ørbækvej Odense SØ kfn@patriotisk.dk

6 Side 4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Generelle afstandskrav Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m Ebberup Samlet bebyggelse 300 m 881 Egerupvej 16 Nabobeboelse 50 m 48 m Egerupvej 6 og 10 Kirke Ca m Kærum Kirke Zonestatus Landzone Fredninger Ca m Omkring Kærum Kirke Beskyttede naturtyper jf m Ca m 7 beskyttet overdrev/hede, nord for anlægget 3-områder Ca. 400 m Mose Ø Ammoniakfølsom skov Ca. 325 m Nordvest for ejendommen Natura 2000 Ca m Nordvest for ejendommen Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 m > 25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m > 50 m Vandløb herunder dræn 15 m > 15 m Søer 15 m > 15 m Offentlig vej 15 m > 15 m Privat vej 15 m > 15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m > 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Ca. 10 m Privatbolig Naboskel 30 m Ca. 23 m Mod Egerupvej 10 Kirkebyggelinje 300 m Ca m Kærum Kirke Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m Ca. 900 m Syd for ejendommen Skovbyggelinje 300 m Ca m Syd for ejendommen Strandbeskyttelseslinje 300 m Ca m Vest for ejendommen Fortidsminder Ca m Nordøst for ejendommen Som det kan ses i ovenstående tabel, er afstanden til nabobeboelse, naboskel og bebyggelse på samme ejendom ikke overholdt.

7 Side 5 Afstandskravet i henhold til 6 i husdyrloven til Egerupvej 10, er ikke overholdt. Der er fra nærmeste stald ca. 48 m. Da der er tale om eksisterende staldanlæg, hvor der ikke sker en udvidelse, vurderes det ikke at have betydning. Afstanden til naboskel til Egerupvej 10 er ikke overholdt, da der er ca. 23 m og ikke de 30 m, som er det gældende afstandskrav. Der er ca. 10 m fra staldanlægget til beboelse på ejendommen. Det er ansøger, Lars Holmegaard Larsen, der selv ejer denne ejendom. Da der er tale om eksisterende anlæg, vil naboerne på henholdsvis Egerupvej 6 og 10 ikke blive påvirket mere end hidtil. Der sker ingen ændringer på ejendommen. Der vil ikke ske en nyetablering, udvidelse eller ændring af den eksisterende produktion, der er udelukkende tale om en konvertering af godkendelsen, hvorfor der ved tidligere godkendelser er taget højde for husdyranlæggets placering i forhold til naboer og skel.

8 Side 6 Placering i landskabet De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: - Ebberup, syd for ejendommen ca. 800 m - Kirke Søby, øst for ejendommen ca. 2,4 km - Assens, vest for ejendommen ca. 3,2 km - Turup, nord for ejendommen ca. 4,4 km Landskabet og planforhold Der er tale om et eksisterende staldanlæg, hvor der ikke sker nogen bygningsmæssige ændringer. Staldanlægget er i dag godkendt efter en forhåndsgodkendelse. Ejendommen er beliggende i et område, der i Assens kommuneplan er udlagt som et område for store husdyrbrug og særlig værdifulde landbrugsområder. Disse områder, er områder hvor man i kommunen har vurderet, at der vil opstå færrest miljøkonflikter mellem landbrugsdriften og de omgivende arealanvendelser. Figur 1: Status for området omkring anlægget, orange: særlig værdifuldt landbrugsområde, Grøn: Store husdyrbrug Anlægget er placeret i et område, der i forhold til kommuneplanen efterlever områdets krav. Der ligger flere naboer tæt på anlægget, men da der ikke sker en ændring eller udvidelse på ejendommen, skal de omkringliggende naboer ikke tåle yderligere emission i forhold til lugt, støj og støv end tidligere.

9 Side 7 Husdyrhold, staldanlæg og drift Dette kapitel redegør for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. Figur 2: Oversigt over ejendommen, Egerupvej 8, 5610 Assens Husdyrhold og staldindretning Der ansøges om et produktionsareal på m 2. Figur 3: Oversigt over stalde og produktionsareal

10 Side 8 Staldene er indrettet med delvis spaltegulv, % fast gulv. Der er stier med individuel opstaldning, kassestier og løsgående. I løsdriften er der dybstrøelse og fast gulv. Gulvtyperne er vurderet, at være dem der giver den største produktivitet på bedriften. Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Mellem hvert hold grise vaskes ventilatorer og øvrigt staldinventar. Ved vask anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes udelukkende godkendte rengørings- og desinficeringsmidler. Ventilation Der anvendes diffus ventilation i staldene. På de eksisterende stalde er der placeret 11 ventilationsafkast. Afkastene er placeret ca. 1 m over tagflade. Fodring Der vil blive anvendt foder med lavt fosforindhold. Ved at bruge foder med høj fordøjelighed af fosfor og altid anvende blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov, sænkes gødningens indhold af fosfor. Foderet er indkøbt foder. Energi- og vandforbrug I dette afsnit beskrives bedriftens energi- og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger. Energiforbrug på anlæg Forventet forbrug Det samlede ansøgte dyrehold forventes at have et elforbrug på ca kwh pr. år. Elektriciteten anvendes til ventilation, belysning m.v. Vand Vandforsyningen til staldanlægget er fra kommunalt vandværk. Det forventes, at produktionen vil bruge ca m 3 vand årligt. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Varme Der er gulvvarme i staldafsnit med farestier, men ellers ingen opvarmning i stalden. Dog er der varme i forbindelse med mandskabsrum. Efter vask tørres stierne med varmekanon. Affald I dette kapitel beskrives affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Døde dyr DAKA afhenter døde dyr 1-2 gange om ugen. Afhentningen sker på anrettet afhentningsplads, under kadaverkappe for søer. Smågrise afhentes fra smågrisecontainer i køleboks.

11 Side 9 Fast affald og kemikalier Alle kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Affaldstype Opbevaringssted Mængde pr. år Spraydåser Container Ca. 100 Kanyler i særlig beholder Plastbeholder (kanyleboks) Ca. 2-3 bokse Tom emballage (papir/pap) Container Ca. 300 kg Tom emballage (plast) Container Ca. 300 kg Lysstofrør og elsparepærer Lille container Ca stk. Tomme medicinflasker Medicinskab i forbindelse med mandskabsfaciliteter Containere tømmes efter fast aftaleordning med godkendt firma. Ca. 100 Driftsforstyrrelser eller uheld I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering, samt hvilke gener eventuelle uheld kan medføre. Mulige uheld Mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: brand uheld i forbindelse med afhentning af gylle påkørsel af gyllebeholder, olietank eller andet uheld, der giver anledning til udslip af gylle eller olie. Beskrivelse af risikominimering Der vil blive udført 10-års beholderkontrol. Der anvendes lastvogn med fastmonteret pumpe. Der er ikke fastmonterede pumper på gyllebeholderne, hvorved risikoen for spild/overløb i forbindelse med håndtering af gylle ved udbringning minimeres.

12 Side 10 Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og -mængder Der vil årligt blive produceret ca tons gylle inkl. vand. Der er 2 stk. opbevaringslagre på ejendommen på hver henholdsvis m 3 og 615 m 3. Dertil kommer gyllekanalerne og en fortank, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på >9 måneder. Figur 4: Beregning af gylleproduktion Der vil årligt blive produceret ca m 3 husdyrgødning. Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Gyllebeholder I 615 ingen Gyllebeholder II ingen Samlet kapacitet 3.215

13 Side 11 Risici og mulige uheld i forbindelse med opbevaringslagrene Der vurderes ikke at være risici i forbindelse med pumpeledninger, da rørene kan tåle op til 10 bars tryk. Alle gyllebeholdere er tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrolordning. I tilfælde af, at en af gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og beholderne inspiceres visuelt beholdernes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrol

14 Side 12 Forurening og gener fra husdyrbruget I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur. Beskyttelsesniveauet i bekendtgørelsen for ammoniakdeposition til forskellige ammoniakfølsomme naturtyper afhænger af, hvilken naturtype der er tale om, idet beskyttelsesniveauet er differentieret efter, om der er tale om kategori 1-, 2- eller 3-natur. Kategori 1-natur er de nærmere opregnede ammoniakfølsomme naturtyper, der fremgår af oplistningen i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område, uanset størrelse. Det er endvidere en betingelse, at de er omfattet af udpegningsgrundlaget, og at de er kortlagt. Ligeledes er heder og overdrev i øvrigt omfattet, såfremt de er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved Kategori 1-natur er der krav om en maksimal totaldeposition på enten 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N pr. ha pr. år. Kravet afhænger af antal husdyrbrug i nærheden. Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af højmoser, lobeliesøer, heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af heder, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattet af kategori 1- eller 2-natur. I nedenstående ses de udpegede naturpunkter og den beregnede ammoniakdeposition. Figur 5: Naturpunkter, der er regnet ammoniakdeposition på ejendommen.

15 Side 13 Kategori 1-natur Nærmeste Natura 2000-område, kategori 1-natur, er placeret ca. 6,9 km nordvest for staldanlægget. Området er et fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, Kysten ved Aborg Skov. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0,0 kg N pr. år. Kategori 2-natur Nærmeste beskyttede kategori 2-natur er placeret ca. 3,2 km nord for staldanlægget. Området er karakteriseret som et overdrev. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0,0 kg N pr. år. Kategori 3-natur Beregninger til kategori 3-natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til: Nr. Beskrivelse Merdeposition Totaldeposition Ruhed opland Ruhed natur 1 Mose Ø 0,0 1,1 Ringe Vegetation Skov 2 Sø Ø 0,0 0,9 Ringe vegetation Vand 3 Sø NØ 0,0 0,4 Landbrug Vand 4 Sø N 0,4 14,1 Ringe Vegetation Vand 5 Sø længere nord 0,0 0,3 Skov Vand 6 Sø S 0,2 6,3 Ringe Vegetation Vand 7 Mose NØ 0,0 0,2 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 8 Sø i skov 0,1 2,8 Landbrug Skov 9 Potentiel NH3 skov 0,0 0,6 Landbrug Blandet natur med middel bevoksning Ud fra beregningen i husdyrgodkendelse.dk er den omkringliggende kategori 3-natur ikke udsat for en større emission af ammoniak, end det vejledende niveau på 1,0 kg N pr. år i merdeposition. Der er i husdyrgodkendelse.dk regnet på ammoniakemission til seks søer. Ud fra beregningerne i husdyrgodkendelse.dk kan det ses, at merdeposition til søerne er 0,0 kg N pr. år. Det vurderes, at den omkringliggende natur både kategori 1, 2 og 3 ikke er mere belastet, end hvad der er tilladt. Yderligere sker der ikke en udvidelse på ejendommen, hvorfor naturen ikke skal tåle mere, end hvad der har været tilfældet tidligere.

16 Side 14 Kumulative indvirkninger Der ligger to landbrugsejendomme henholdsvis nord og nordøst for staldanlægget ca. mellem 500 og 800 meter fra staldanlægget på Egerupvej 8, men da der er næsten 7 km til nærmeste kategori 1-natur, skal der ikke regnes på kumulation for dette naturpunkt. Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses de korrigerede geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande fra staldanlægget til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længe nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene. Byzone/sommerhusområde, Ebberup By, Kærum Korrigeret geneafstand til naboer Vægtet gennemsnitsafstand 299,6 m 2.070,3 m Samlet bebyggelse, Egerupvej ,4 m 903,7 m Enkeltbolig, Egerupvej 6 94,8 m 82,9 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug indenfor 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkeltbolig uden landbrugspligt. Dispensation for lugtgenekravet Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at den ønskede produktion overholder lugtgenekravet til samlet bebyggelse og byzone. Til to af de seks omkringliggende naboer er lugtgenekravet overholdt ved anvendelse af 50 %-reglen. Der kan efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 32 stk. 1 søges om dispensation til anvendelse af 50%-reglen. Der argumenteres for, at de omkringliggende naboer ikke udsættes for en forøget lugtemission, da der ikke sker nogen ændringer eller udvidelser på ejendommen. Dertil bygger den nye regulering på ny faglig viden. De gamle antagelser om, at lugten blev øget med antallet af svin, eller kg svin på stald, har med den nye faglige viden vist sig ikke at være korrekte. Derfor er principperne for lugtberegning lavet om i den nye regulering, så den svarer til den nyeste faglige viden på området. Lugten beregnes derfor som produktionsarealets størrelse gange med den emissionsfaktor, der er for den pågældende dyretype pr. m². De omkringboende stilles derfor ikke ringere med de nye regler, for det lugter ikke mere fra en stald, hvis produktionsarealet og dyretypen er den samme før og efter en ændring. (

17 Side 15 Figur 6: Oversigt over lugtberegning til naboer, samlet bebyggelse og byzone Der sker ingen forøgelse eller ændring af lugtemissionen i forhold til nudriften, hvorfor det vurderes, at være muligt at anvende dispensationen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32 stk. 1. Dertil er 87,4 % af geneafstanden overholdt til Egeupvej 6 og 94,8 % af geneafstanden er overholdt for Egerupvej 10. Der er altså ingen af de to naboer, der ligger tæt på grænsen på de 50 % i forhold til lugt. Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet).

18 Side 16 Transport Art Antal transporter/år Tidspunkt Levering af grise Afhentning af grise Døde dyr Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Halm 10 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år. 167 Figur 7: Oversigt over transportvej til/fra ejendommen Der vil ikke forekomme en øget mængde af transporter, da der er tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse og ikke en udvidelse, ændring eller nyetablering på ejendommen. De omkringboende vil derfor ikke blive belastet af en øget mængde af transporter i fremtiden. Støv Produktionen på ejendommen vil i meget begrænset omfang give anledning til støvgener. Der vil ikke være øgede støvgener, da produktionen ikke ændres på ejendommen, da der udelukkende er tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse. Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag.

19 Side 17 Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Placering Kompressor til fodringsanlæg Dagligt Kan ikke høres uden for bygningen Foderlade/staldbygning Kompressorer Dagligt Kan ikke høres uden for bygningen Foderlade/staldbygning Foderanlæg Fordelt over alle dage i hele døgnet Placering i lukket rum - støjdæmpende Foderlade Fodring af svinene Fodring sker jævnt fordelt over døgnet Pumpning af rågylle fra fortank 2-3/ugen Ventilationsanlæg Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af ventilationsanlægget, transporter til og fra ejendommen og ved foderblanding. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet 04 20, og for at begrænse støjen forgår det i et lukket rum. Kompressor og pumper benyttes ligeledes i lukkede rum. Ventilationssystemet er frekvensstyret, hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er/forventes at blive et problem for de omkringboende. Lys På ejendommen er der placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset er i en vinkel, der er orienteret mod jorden, således lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende.

20 Side 18 Grundvand Ejendommen på Egerupvej 8 er beliggende i et område, der er udlagt som drikkevandsinteresse. Store dele af Danmark er udlagt som drikkevandsinteresse, hvorfor dette ikke er unaturligt. I områder, der er udpeget som særlige drikkevandsinteresser, kan der være områder, der er udpeget som følsomme indvindingsområder. Ejendommen er placeret i et sådant område. Figur 8: Oversigt over følsomme indvindingsområder Der sker ikke nogen merudledning fra ejendommen, da der er tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse. Naturen og grundvandet omkring ejendommen vil derfor ikke blive udsat for en større udledning end hidtil. Overfladevand I området omkring ejendommen er der ikke lagt indsatsplaner for grundvandbeskyttelse eller drikkevand. Der er i ingen af de omkringliggende naturpunkter særlige former for smådyrsfauna. Der er heller ikke naturpunkter, der føres særligt tilsyn med, hvorfor det vurderes, at overfladevandet på de omkringliggende naturområder ikke lider en belastning ved den produktion, der er på ejendommen i dag.

21 Side 19 Bedst tilgængelige teknik (BAT) I dette kapitel redegøres der for de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Samtidig beskrives ammoniakreducerende tiltag, der evt. anvendes for at opretholde de gældende krav. Sluttelig beskrives management og egenkontrol for produktionen. Hensigten i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedst Tilgængelige Teknik. Vurdering af BAT i forhold til 16b miljøtilladelser skal ske på følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning Vejledende BAT-niveau I maj 2011 er der fra Miljøstyrelsen udsendt nye Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for slagtesvin på gyllesystemer. BAT-emissionsgrænseværdien for den ansøgte produktion er nedenfor beregnet i overensstemmelse hermed. Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for produktionen Figur 9: Oversigt over BAT beregning og ammonaikemission fra husdyrbruget

22 Side 20 Den samlede ammoniakemission fra anlægget er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg N pr. år. På baggrund heraf kan det konkluderes, at den ansøgte produktion overholder BAT emissionsgrænsen for ammoniak. Management og egenkontrol Beskrivelse af, hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold, herunder rutiner vedrørende de anvendte teknologier. Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedst tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: - det årlige vand- og energiforbrug vil blive opgjort - der vil blive foretaget daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov - ansatte vil løbende deltage i relevante uddannelses- og træningsprogrammer/erfagrupper På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensivt fjerkræproduktion og svineproduktion. Ovenstående betragtes som værende BAT ifølge EU s BREF note: Bedst tilgængelige staldteknologi I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Når staldene en gang skal renoveres, vil der blive taget højde for, hvilke muligheder der er for at leve op til det, der på det pågældende tidspunkt er BAT for staldsystemer. Bedst tilgængelige foderteknologi At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer, anses som BAT. Der er stillet vilkår om, at der på bedriften så vidt muligt skal ske en løbende forbedring af fodereffektiviteten, så N og P tilbageholdes bedst muligt, samt der vil være fokus på de bedst mulige foderblandinger til bedriftens dyrehold. Det vurderes, at ejendommen lever op til BAT for foderteknologi.

23 Side 21 Egenkontrol Det forventes, at der vil blive ført forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol, når dyreholdet etableres, fx E-kontrol, svineflytningsregistreringer og journal over medicinbehandling. E-kontrol (produktionseffektivitetskontrol) Kontrol med leverede grise/slagterirapport Registrering af vandforbrug Registrering af energiforbrug Foderplaner Gødningsplaner Registrering af driftsforstyrrelser og uheld Herudover vil der iværksættes en række andre faste procedurer, som dog ikke registreres skriftligt: Vask af staldsektioner inklusiv ventilatorer efter bestemte rutiner Tjek af opbevaringskapacitet I løbet af dagen vil anlæggene blive holdt under opsyn, og det vil blive tjekket, om anlæggene kører, som de skal. Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder m.v. Ved ophør af produktionen vil ansøger sørge for, at der foretages en generel oprydning på produktionsbygninger m.v., så disse fremtræder pæne og i hygiejnisk god stand. Fodersiloer og lignende opbevaringsenheder tilknyttet produktionen vil blive tømt for indhold.