16b Miljøtilladelse. I/S Egøgård. Ansøgning om 16b miljøtilladelse for I/S Egøgård, Nicolai Laier, Assensvej 185, 5250 Odense SV

Transkript

1 16b Miljøtilladelse I/S Egøgård Ansøgning om 16b miljøtilladelse for I/S Egøgård, Nicolai Laier, Assensvej 185, 5250 Odense SV

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk resumé... 1 Ammoniak og lugt... 1 Opsummering... 1 Indledning og baggrund... 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 4 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet... 5 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 7 Husdyrhold og staldindretning... 8 Ventilation... 8 Fodring... 8 Energi- og vandforbrug... 8 Affald... 9 Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Kumulative indvirkninger Lugt Dispensation for lugtgene kravet Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Grundvand Overfladevand Bedst tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT-niveau Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 22

3 Side 1 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Ansøger Anne-Marie og Erik Laier ønsker, at ansøge om en 16b miljøtilladelse og derved konvertere sin nuværende godkendelse fra 2006, for at opnå en større fleksibilitet i produktionen på Assensvej 185. Der er tidligere godkendt en produktion i 2006, hvor der er sket et skift i dyreholdet i 2012 via en anmeldelse, til en produktion på 350 søer, smågrise (7,2-30 kg) og 430 slagtesvin ( kg). Ændringen af husdyrlovens godkendelses- og tilladelsesordning fra den 1. august 2017 er dyreenhedsbegrebet udgået af reguleringen. Den enkelte godkendelse eller tilladelse er begrundet i produktionsarealet og ikke antallet af dyr m.v., og gødningsproduktionen og anvendelsen er reguleret generelt. En øget produktion af gødning, som følge af en øget produktion af husdyr m.v., er ikke længere reguleret i husdyrlovens godkendelser eller tilladelser. I den konkrete sag ønsker ansøger, at konvertere den eksisterende 19d anmeldelse til en tilladelse efter 16b, hvorved der opnås større fleksibilitet for ejendommen. I forbindelse med ansøgningen sker der ingen udvidelse- eller ændringer af staldanlægget. I henhold til lovgivningen skal kommunen vurdere på alle ændringer, som er foretaget indenfor en 8-årig periode, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Produktionen er derfor ens i 8-års drift, nudrift og ansøgt drift. Der er i forbindelse med ovenstående ansøgning indsendt skema via husdyrgodkendelse.dk med skema nr Ammoniak og lugt Ansøger ønsker at konvertere sin eksisterende godkendelse til en tilladelse efter den nye lovgivning. Ammoniak og lugtemission ændres ikke i forhold til nudrift, idet der er tale om en konvertering. De gældende lugtgenekrav til samlet bebyggelse og byzone er overholdt. For nærmeste beboelse, Assensvej 187 og Assensvej 194, er lugtgenekravet overholdt ved anvendelse af 50 % reglen. Ansøger ønsker derfor at søge om dispensation i henhold til 21 i husdyrloven. Der sker ikke en forøgelse af ammoniak og lugt, hvorfor den nærmeste bebyggelse ikke skal tåle en større lugtgene end hidtidig. Det vejledende BAT krav for ammoniak er overholdt uden anvendelse af teknologi. Støv, støj og transport Det vurderes, at der ikke i forbindelse med det ansøgte vil være væsentlige støj og støv gener. Transporter til og fra ejendommen forgår hovedsageligt i dagtimerne, og mængden af transporter vil være uændret fra den eksisterende godkendelse/produktion til den ansøgte tilladelse/produktion. Opsummering Alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give anledning til yderligere væsentlige gener for de omboende, og ej heller for den omkringliggende natur.

4 Side 2 Indledning og baggrund Anne-Marie og Erik Laier ønsker at konvertere den eksisterende husdyrproduktion på Assensvej 185, 5250 Odense SV. I forbindelse med ansøgningen sker der ingen udvidelse, ændring eller nyetablering af staldanlæg. Det er ansøgers ønske, at kunne anvende den fulde staldkapacitet, der er til rådighed og derved opnå en større fleksibilitet i produktionen. Som dokumentation for den ansøgte produktion indsendes følgende skema. Beskrivelse Skemanr. Beliggenhed Teknologi Hovedskema Assensvej 185, 5250 Odense SV Ingen Biaktiviteter Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom. Alternativer 0-alternativet for ejendommen vil betyde, at den produktionseffektivitet, der ligger på ejendommen, ikke ville udnyttes. Der er ikke tale om en udvidelse af staldanlægget, hvorfor andre placeringer ikke har været i betragtning. Kulturarv Ejendommen er ikke beliggende i et kulturhistorisk bevaringsværdigt område eller andet værdigfuldt kultur miljø. Syd for ejendommen, er der et fredet område, der dækker oplandet til Odense Å. Ejendommen er beliggende i et bevaringsværdig landskab, men da der ikke sker nogen udvidelser, ændring eller nyetablering på ejendommen, har dette ikke nogen betydning. Lugt Det ansøgte overholder lugtgene kravet til byzone og samlet bebyggelse, Til nærmeste enkelt beboelse på Assensvej 187 og Assensvej 194, er lugtgenekravet overholdt ved anvendelse af 50 %- reglen. Da der ikke sker ændringer i staldene og da ny viden på området, kan det konkluderes, at de omkringliggende naboer til ejendommen, ikke skal tåle en større lugtgene end de hidtil har gjort, da der er tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse og ikke en udvidelse, ændring eller nyetablering på ejendommen. Ammoniak og BAT Den vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er overholdt i ansøgningen.

5 Side 3 Bedriftsoplysninger: Bedriftens navn: Adresse: Lundsgård Assensvej 185, 5250 Odense SV Ejendoms nr.: Matr.nr.: Ejerlav: 9a Bellinge By, Bellinge CVR-nr. og P-nr.: CHR-nr.: Ejer: Anne-Marie og Erik Laier Adresse: Bellingevej 99, 5250 Odense SV Telefon: laier@egoegaard.dk Konsulent oplysninger: Konsulent: Kamilla From-Nielsen Patriotisk Selskab Ørbækvej Odense SØ kfn@patriotisk.dk

6 Side 4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Generelle afstandskrav Krav Afstand Beskrivelse Byzone 300 m 625 m Bellinge By Samlet bebyggelse 300 m 670 m Kirkelundvej 46 Nabo beboelse 50 m 50 m Assensvej 194 Kirke Ca m Bellinge Kirke Zonestatus Landzone Fredninger Ca. 270 m Syd for ejendommen, Odense Å Beskyttede naturtyper jf m Ca. 570 m 7 beskyttet hede/overdrev (kategori 1) 3-områder 260 m Mose (syd for ejendommen) Ammoniakfølsom skov ca. 920 Vest for ejendommen Natura 2000 Ca. 245 m Syd for ejendommen Ikke almene vandforsyningsanlæg 25 m > 25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m > 50 m Vandløb herunder dræn 15 m > 15 m Søer 15 m > 15 m Offentlig vej 15 m > 15 m Fra Beholder I, til Assensvej Privat vej 15 m > 15 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m > 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m - Naboskel 30 m > 30 m Kirkebyggelinje 300 m Ca. 640 m Belling Kirke Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m Ca. 215 m Syd for ejendommen, åbeskyttelseslinje for Odense Å Skovbyggelinje 300 m > 300 m Øst for ejendommen Strandbeskyttelseslinje 300 m > 300 m Fortidsminder Ca m Syd for ejendommen

7 Side 5 Som det ses i ovenstående, er alle de generelle afstandskrav fra husdyrlovens 6-8 overholdt. Da der er tale om et eksisterende anlæg, og der ikke sker nogen ændringer, udvidelser eller nyetablering, vil de omkringboende ikke blive udsat for en større gene eller påvirkning end hidtidig. Placering i landskabet Her skrives der lidt om placering af staldanlægget i landskabet, og hvordan denne placering er valgt. De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: - Belling, øst for ejendommen, ca. 625 m - Brylle, vest for ejendommen, ca. 2,5 km - Fangel, syd for ejendommen, ca. 1,9 km I takt med, at ansøger er nød til at ændre på sin produktion ift., at nogle af ansøgers ejendomme skal eksproprieres i forbindelse med motorvejsbyggeri og jernbane byggeri, søger ansøger, at få en større fleksibilitet i sin produktion på Assensvej 185, 5250 Odense SV, for forsat at kunne drive en rentabel forretning. Alle de lovpligtige afstandskrav i reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer er overholdti. Ejendommen er ikke i strid med Odense Kommunes kommuneplan. Da der ikke sker nogen udvidelse, ændring eller nyetablering på ejendommen, bør afstandskravene være godkendt i tidligere godkendelser. Ejendommen på Assensvej 185, 5250 Odense SV er placeret i et område, der er kategoriseret som særlig værdigfuldt landbrugsområde, hvilket betyder, at det et område, hvor Odense Kommunen ikke forudser, at der vil være konflikter mellem produktionen og naboer. Figur 1: Oversigt over kategorisering af arealet omkring ejendommen.

8 Side 6 Planforhold Forhold og retningslinjer i henhold til kommuneplanen og andre planer, der kan have indvirkning på staldanlægget. Ejendommen er placeret i landzone i nærheden af Bellinge. Odense Kommunes, Kommuneplan beskriver, at der i områder med særlig værdifuld landbrugsjord, skal der tages højde for det åbne land, så man sikrer rent dikkevand og rekreative interesser. Landskabet omkring ejendommen er præget af væksthusgartnerier, hvorfor området er præget af produktion og erhverv. Der sker som beskrevet ingen ændringer, udvidelse eller nyetablering på ejendommen på Assensvej 185, hvorfor der landskabeligt ikke er nogen udfordringer. Syd for ejendommen, er der et Natura 2000-område, der dækker over oplandet til Odense Å (åbeskyttelseslinje). Der er både vest og øst for ejendommen beskyttelseslinje for sten og jorddiger. Som beskrevet er der ingen udvidelse, ændring eller nyetablering på ejendomme, hvorfor der ikke er nogen konflikt med beskyttelseslinjer, da der bør være taget højde for det i tidligere godkendelser.

9 Side 7 Husdyrhold, staldanlæg og drift Dette kapitel redegør for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. Figur 2: Oversigt over staldbygninger. På billedet ses en oversigt over staldbygningerne på Assensvej 185, 5250 Odense. De stalde der er medtaget i beregningerne for ejendommen, er eksisterende stalde. Der sker ingen udvidelse, ændring eller nyetablering på ejendommen. Der vil udelukkende være tale om indretningsmæssige ændringer, grundet at der søges om flexgruppe i nogle af staldene.

10 Side 8 Husdyrhold og staldindretning Der ansøges om et produktionsareal på m 2. Stald nr. og afsnit Stald I Stald II Dyretype Staldsystem Produktionsareal, m 2 Søer, golde og drægtige Løsgående, delvis spaltegulv 174 Søer, diegivende Kassestier, delvis spaltegulv 83 Smågrise Toklimastald, delvis spaltegulv 75 Slagtesvin % fast gulv 133 Søer, golde og drægtige Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Søer, golde og drægtige Løsgående, delvis spaltegulv Smågrise Toklimastald 122 Søer, diegivende Kassestier, delvis spaltegulv 370 Stald III Slagtesvin og smågrise % fast gulv 183 Slagtesvin og smågrise % fast gulv 230 Stald IV Slagtesvin og smågrise % fast gulv 174 Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Mellem hvert hold grise vaskes ventilatorer og øvrigt staldinventar. Ved vask anvendes iblødsætning, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Der anvendes udelukkende godkendte rengørings- og desinficeringsmidler. I alle stalde, hvor det er påkrævet, er der installeret overbrusningsanlæg af hensyn til dyrevelfærd og for at regulere dyrenes gødningsadfærd. Det har en positiv effekt på begrænsningen af ammoniakafdampning og lugtgener. Der er ikke overbrusningsanlæg i Stald IV, der er indrettet som klimastald til smågrise. Ventilation Der er hovedsageligt diffust ventilation i staldende, der er dog enkelte stalde med undertryksventilation. Der er 25 antal afkast, der er placeret over tagfladen. Fodring For at leve op til kravet om BAT, vil der blive anvendt foder med et lavt fosforindhold. Ved at bruge foder med høj fordøjelighed af fosfor og altid anvende blandinger, der er tilpasset grisenes aktuelle behov, sænkes gødningens indhold af fosfor. Der anvendes det foder, der giver den mest optimale effekt hos søerne, men slagtesvin/polte skal have et vist indhold af fosfor i deres foder for at opnå den største effekt. På ejendommen op Assensvej 185 anvendes der hjemmeblandet foder til hele dyreholdet. Energi- og vandforbrug I dette afsnit beskrives bedriftens energi og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger.

11 Side 9 Energiforbrug på anlæg Forventet forbrug Det samlede ansøgte dyrehold forventes at have et elforbrug på ca kwh pr. år. Elektricitet anvendes til ventilation, kompresser, belysning, korntørreri m.v. Vand Vandforsyningen til staldanlægget er kommunalt vandværk. Det forventes, at produktionen vil bruge ca m 3 vand årligt. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Varme Der er varme i forbindelse med mandskabsrum og gulvarme i alle stier, der også hjælper til udtørring af stierne efter vask. Affald I dette kapitel beskrives affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Døde dyr Der sker afhentning af døde dyr efter behov, ca. en til to gange om ugen. Der er ca. 100 meter fra staldanlægget ud mod Assensvej, plads til opbevaring af døde dyr. De døde dyr opbevares i lukket rum med kølecontainer. Fast affald og kemikalier Alle kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Affaldstype Opbevaringssted Mængde/år Spraydåser Container Ca. 50 Kanyler i særlig beholder Plastbeholder (kanyleboks) Ca. 2-3 bokse Tom emballage (papir/pap) Container Ca. 300 kg Tom emballage (plast) Container Ca. 300 kg Lysstofrør og elsparepære Lille container Ca stk. Tomme medicinflasker Medicinskab står i staldkontor. Ca. 20 Containere tømmes efter fast aftaleordning med Marius Pedersen, der afhenter alt brændbart materiale, der opbevares i en liters container.

12 Side 10 Driftsforstyrrelser eller uheld I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering samt hvilke gener, eventuelle uheld kan medføre. Mulige uheld Mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: brand uheld i forbindelse med afhentning af gylle påkørsel af gyllebeholder eller olietank eller andet uheld, der giver anledning til udslip af gylle eller olie. Beskrivelse af risikominimering Der vil blive udført 10 års beholderkontrol. Der er udarbejdet beredskabsplan for ejendommen. Der anvendes lastvogn med fastmonteret pumpe. Der vil ikke blive fastmonterede pumper på gyllebeholderne, herved risikoen for spild/overløb i forbindelse med håndtering af gylle ved udbringning minimeres.

13 Side 11 Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Der vil årligt produceres ca tons gylle inkl. vand. Der er 2 opbevaringslager på ejendommen på hver m 3. Dertil kommer gyllekanalerne og en fortank, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på >9 måneder. Figur 3: Oversigt over produktion af husdyrgødning. Flydende husdyrgødning Der vil årligt blive produceret ca m 3 husdyrgødning. Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Gyllebeholder I Ingen Gyllebeholder II Ingen Samlet kapacitet 3.260

14 Side 12 Risici og mulige uheld i forbindelse med opbevaringslagerne Der vurderes ikke at være risici i forbindelse med pumpeledninger, da rørene kan tåle op til 10 bars tryk. Alle gyllebeholdere er tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol-ordning. I tilfælde af, at en af gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholderenes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen Forurening og gener fra husdyrbruget I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur. I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur. Beskyttelsesniveauet i bekendtgørelsen for ammoniakdeposition til forskellige ammoniakfølsomme naturtyper afhænger af, hvilken naturtype der er tale om, idet beskyttelsesniveauet er differentieret efter, om der er tale om kategori 1-, 2- eller 3-natur. Kategori 1-natur er de nærmere opregnede ammoniakfølsomme naturtyper, der fremgår af oplistningen i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område, uanset størrelse. Det er endvidere en betingelse, at de er omfattet af udpegningsgrundlaget, og at de er kortlagt. Ligeledes er heder og overdrev i øvrigt omfattet, såfremt de er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse. Ved Kategori 1-natur er der krav om, at en maksimal totaldeposition på enten 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N pr. ha pr. år. Kravet afhænger af antal husdyrbrug i nærheden. Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af højmoser, lobeliesøer, heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af heder, moser og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattet af kategori 1- eller 2-natur.

15 Side 13 I nedenstående ses de udpegede naturpunkter og den beregnede ammoniakdeposition. Figur 4: Oversigt over naturpunkter. Kategori 1-natur Nærmeste Natura-2000 område, kategori 1 natur, er placeret ca. 245 m syd fra staldanlægget. Området er et habitatområde. Området er beskyttelse for oplandet til Odense Å. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er på henholdsvis 0,0 og 0,6 kgn/år. Kategori 1-natur dækker over to Natura 2000-område, et habitatområde og et 7 område. 7 området er under kategori 1-natur, fordi det ligger indenfor Natura 2000-område. Der er ingen af de områder, der er udsat for en større totaldeposition end tilladt. Kategori 2-natur Der er ingen kategori 2-natur indenfor en radius af m for ejendommen, derfor er der ikke regnet deposition til nogen kategori 2-natur områder. Kategori 3-natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til: Nr. Beskrivelse Merdeposition Totaldeposition Ruhed opland Ruhed natur 1 Mose 0,0 1,0 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 2 Ammoniak følsom skov 0,0 0,3 Landbrug Skov Ud fra beregningen i husdyrgodkendelse.dk, er det omkringliggende kategori 3-natur ikke udsat for en større emission af ammoniak end det tilladte niveau på 1,0 kgn/år i merdeposition.

16 Side 14 Det vurderes, at den omkringliggende natur både kategori 1, 2 og 3 ikke er mere belastet, end hvad der er tilladt. Yderligere sker der ikke en udvidelse på ejendommen, hvorfor naturen ikke skal tåle mere, end hvad der har været tilfældet tidligere. Kumulative indvirkninger Der er regnet med kumulation på Natura-2000 område, grundet at der ligger et større husdyrbug nordvest for ejendommen, der har en emissions effekt, der rammer det sydlige liggende Natura område. Figur 5: Oversigt over kumulation fra andre husdyrbrug.

17 Side 15 Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længe nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene. Minimumsafstand til naboer Afstand til område Byzone/sommerhusområde 300 m 625 m Samlet bebyggelse 300 m 670 m Enkelt bolig 50 m 50 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. I beregningen af geneafstanden indgår øvrige husdyrbrug indenfor 300 m af byzone og samlet bebyggelse samt 100 m fra enkelt bolig uden landbrugspligt. Dispensation for lugtgene kravet Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at den ønskede produktion overholder lugtgenekravet til samlet bebyggelse og byzone. De to naboer, Assensvej 187 og 194, er udsat for en større lugtemission end tilladt. Der kan efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 32, søges om dispensation (50%-reglen). Der kan argumenteres for, at de omkringliggende naboer ikke udsættes for en forøget lugtemission, da der ikke sker nogen ændringer, udvidelser eller nyetablering på ejendommen. Figur 6: Oversigt over lugtberegning. Der er alene tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse for ejendommen, Den nye husdyrlov godkender/tillader produktionsareal frem for antallet af dyr og dyreenheder, som det tidligere har været tilfældet. Denne ændring sker med baggrund i ny viden omkring, at det er produktionsarealet, der skaber lugtemissionen og ikke antallet af dyr. Naboerne på Assensvej 187 og 194, skal derfor ikke tåle en større lugtemission end hidtidig.

18 Side 16 I stald I og II bibeholdes nudriften i ansøgt drift, hvorfor at lugtgeneniveauet vil være det sammen som hidtidigt. Der vil derfor ikke være en øget lugtemission fra staldene, hvorfor det er muligt, at anvende dispensationsmuligheden i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32. I Stald III og IV er der i ansøgt drift søgt om flexgruppe for slagtesvin og smågrise. I nudrift er der godkendt slagtesvin. Slagtesvin lugter mere end smågrise, hvorfor der vil være en reduktion af lugtemissionen, hvis der går smågrise i staldene. Bibeholdes slagtesvin i staldene III og IV, vil lugtemissionen være den samme i nudrift og ansøgt drift. Betingelsen om, at der ikke sker ændring af lugtemission i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32, er derfor opfyldt, hvorfor der kan anvendes dispensationsmuligheden i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32. For Assensvej 187, er der lugtgeneniveauet i stald I, II og III, over lugtgenekravet. For stald I er 80 % af geneafstanden overholdt, for stald II er 83 % af geneafstanden overholdt og for stald III er 94 % af geneafstanden overholdt. Det vurderes, derfor at være rimeligt at anvende dispensationen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32, om 50 %-reglen, da det ikke er det fulde reduktionsbehov, der faktisk er på ejendommen. For Assensvej 194, er lugtgeneniveauet over skredet for stald I og III. For stald I er 80,5 % af geneafstanden overholdt, mens 69,2 % af geneafstanden er overholdt for Stald III. Der er for Assensvej 194 heller ikke behov for at udnytte den fulde dispensationsmulighed på 50 % efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 32. Ud fra ovenstående vurderes det, at der er mulighed for at søge dispensation efter 50 %-reglen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 32. Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Der er aftale med Brdr. Ewers angående bekæmpelse af mus og rotter. Transport Art Antal transporter/år Tidspunkt Afhentning af grise Døde dyr Ca Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Råvarer til foder Ca. 25 Afhentning af husdyrgødning (Lastbil) Ca Primært 07-17, men levering af korn kan forekomme hele døgnet i høst Halm 1 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år. Ca.300

19 Side 17 Figur 7: Oversigt over transportvej (markeret med blå). Slagtesvin og slagtesøer køres væk fra ejendommen med traktor og vogn, hvorefter de læsses over til vognmand ved gartneriet Alfred Petersen og Søn. Støv Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. Al foderblanding sker i lukket foderlade, hvilket minimerer gener. I forbindelse med påfyldning af korn i siloer kan der kortvarigt opstå støvgener.

20 Side 18 Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag. Type Kompressorer Foderanlæg Fodersiloer -traktordrevet snegl Driftsperiode Dagligt Fordelt over alle dage i hele døgnet Kornsiloer fyldes en/to gange årligt Tiltag til begrænsning af støj Kan ikke høres uden for bygningen Foderanlæg køre kun mellem kl Alle snegle kører på el Placering Foderlade/staldbygning Foderlade Blæser til korntørring August-oktober Mellem kl Står indenfor Kornkøling m. blæs November-marts Aflæsning af smågrise 26 læs pr. år Indleveringsrum/ramper Pålæsning af slagtesvin Ca. 26 læs pr. år Udleveringsrum/ramper Fodring af svinene Pumpning af rågylle fra fortank Fodring sker jævnt fordelt over døgnet Dagligt Meste af fodring sker mellem kl Forsøger at begrænse det til hverdage Ventilationsanlæg Dagligt Tagflader Ejendommens støjkilder kommer hovedsageligt fra den daglige brug af ventilationsanlægget, transporter til/fra ejendommen og ved foderblanding. Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet og for at begrænse støjen forgår det i et lukket rum. Ventilationssystemet er frekvensstyret, hvilket reducerer støjgener, da de kun kører efter behov. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne mht. naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener. Lys I forbindelse med staldanlægget er der udelukkende placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset er etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden, således lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Foruden arbejdslys er der opsat almindelige arbejdslys ved personaleindgangen.

21 Side 19 Grundvand Ejendommen på Assensvej 185, 5250 Odense SØ er beliggende i et område, der er udlagt som drikkevandsinteresse. Store dele af Danmark er udlagt som drikkevandsinteresse, hvorfor dette ikke er unaturligt. I områder der er udpeget som særlige drikkevandsinteresser, kan der være områder der er udpeget som følsomme indvindingsområder. Ejendommen er placeret i et sådan område. Figur 8: Oversigt over følsomme indvindingsområder. Der sker ikke nogen merudledning fra ejendommen, da der er tale om en konvertering af den eksisterende godkendelse. Naturen og grundvandet omkring ejendommen vil derfor ikke blive udsat for en større udledning end hidtil. Overfladevand I området omkring ejendommen er der ikke lagt indsatsplaner for grundvandbeskyttelse eller drikkevand. Der er i ingen af de omkringliggende naturpunkter, særlige former for smådyrsfauna. Det er heller ikke naturpunkter, der føres særlige tilsyn med, hvorfor det vurderes, at overflade vandet på de omkringliggende natur områder ikke lider af en belastning ved den produktion, der er på ejendommen i dag.

22 Side 20 Bedst tilgængelige teknik (BAT) I dette kapitel redegøres der for de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Samtidig beskrives ammoniakreducerende tiltag, der evt. anvendes for at opholde de gældende krav. Slutteligt beskrives management og egenkontrol for produktionen. Hensigten i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedst Tilgængelige Teknik. Vurdering af BAT skal ske på følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning Vejledende BAT-niveau I maj 2011 er der fra Miljøstyrelsen udsendt nye Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for slagtesvin på gyllesystemer. BAT-emissionsgrænseværdien for den ansøgte produktion er nedenfor beregnet i overensstemmelse hermed. Den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniak for produktionen Den samlede ammoniakemission fra anlægget er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til kgn/ år. På baggrund heraf kan det konkluderes, at den ansøgte produktion overholder BAT-emissionsgrænsen for ammoniak. Management og egenkontrol Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold, herunder rutiner vedrørende de anvendte teknologier. Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen.

23 Side 21 BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedst tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: - Det årlige vand- og energiforbrug vil blive opgjort - Der er udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld, brand m.v. er beskrevet - Der vil blive foretaget daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov - Ansatte vil løbende deltage i relevante uddannelses og træningsprogrammer/erfagrupper På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensivt fjerkræproduktion og svineproduktion. Ovenstående betragtes som værende BAT ifølge EU s BREF note: Bedst tilgængelige staldteknologi I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT: et fuldspaltet gulv med et vakuumsystem til hyppig fjernelse af gylle et delvist spaltet gulv med reducerede gødningskanaler med hældende vægge og et vakuumsystem et delvist spaltet gulv med et centralkonvekst fast gulv eller et hældende fast gulv foran stien, en gødningsrende med hældende sidevægge og en hældende gødningsbeholder Når staldene en gang skal renoveres, vil der blive taget højde for hvilke muligheder, der er for at leve op til det, der til pågældende tidspunkt er BAT for staldsystemer. I husdyrgodkendelse.dk er referencesystemet til slagtesvin delvist fast gulv med % fast gulv, hvilket ud fra ovenstående betragtes som værende BAT. Bedst tilgængelige foderteknologi At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer anses som BAT. Der er stillet vilkår om, at der på bedriften så vidt muligt skal ske en løbende forbedring af fodereffektiviteten, så N og P bedst muligt tilbageholdes samt ved fokus på bedst mulig foderblandinger til bedriftens dyrehold. Det vurderes, at ejendommen lever op til BAT for foderteknologi. Egenkontrol Det forventes, at der vil blive ført forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol, når dyreholdet etableres. Fx E-kontrol, svineflytningsregistreringer og journal over medicinbehandling. E-kontrol (produktionseffektivitetskontrol) Kontrol med leverede grise/slagterirapport Registrering af vandforbrug Registrering af energiforbrug Foderplaner Gødningsplaner

24 Side 22 Registrering af driftsforstyrrelser og uheld Herudover vil der iværksættes en række andre faste procedurer, som dog ikke registreres skriftligt: Vask af staldsektioner inklusiv ventilatorer efter bestemte rutiner Tjek af opbevaringskapacitet I løbet af dagen vil anlæggene blive holdt under opsyn, og det vil blive tjekket, om anlæggene kører, som de skal. Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder m.v. Ved ophør af produktionen vil ansøger sørge for, at der foretages en generel oprydning på produktionsbygninger m.v., så disse fremtræder pæne og i hygiejnisk god stand. Fodersiloer og lignende opbevaringsenheder tilknyttet produktionen vil blive tømt for indhold.