16 a Miljøgodkendelse

Transkript

1 16 a Miljøgodkendelse Vedagergård Ansøgning om 16 a miljøgodkendelse for Vedagergård, Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup, Jacob Serup Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Resumé og samlet vurdering... 1 Ikke teknisk resumé... 1 Indledning og baggrund... 3 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v Placering i landskabet... 5 Landskabet og planforhold... 5 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 6 Husdyrhold og staldindretning... 7 Fodring... 7 Energi- og vandforbrug... 7 Affald... 9 Driftsforstyrrelser eller uheld... 9 Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støv Støj Lys Bedst tilgængelige teknik (BAT) Vejledende BAT-niveau Management og egenkontrol Husdyrbrugets ophør... 20

3 Side 1 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Jacob Serup Pedersen ønsker at ansøge om en 16 a miljøgodkendelse for Vedagergaard, Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup. Oprindelig 12 miljøgodkendelse for ejendommen er givet i henhold til daværende Lov om husdyr den 31. august 2015 til en produktion på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter nugældende normer for dyreenheder (DE). Grundet ændringen af husdyrlovens godkendelses- og tilladelsesordning fra 1. august 2017 er dyreenhedsbegrebet udgået af reguleringen, og udbringningsarealerne er ikke længere omfattet af godkendelsespligt. Grundlaget for den enkelte godkendelse eller tilladelse er nu produktionsarealet og ikke antallet af dyr m.v., og gødningsproduktionen og -anvendelsen er reguleret generelt, hvorfor øget produktion af gødning som følge af øget produktion af husdyr m.v. ikke længere skal reguleres af husdyrbrugets godkendelse eller tilladelse. I den konkrete sag ønsker ansøger at konvertere den eksisterende 12 miljøgodkendelse til en godkendelse efter 16a, hvorved der opnås større fleksibilitet for ejendommen. I forbindelse med ansøgningen sker der ændringer på ejendommen. Der tilføres nye kalvehytter vest for den eksisterende maskinhal og en ny beholder på m 3, mens den lille beholder sløjfes. I henhold til lovgivningen skal kommunen vurdere på alle ændringer, som er foretaget indenfor en 8-årig periode, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Der er forskel mellem 8-års drift, nudrift og ansøgt drift. Ved 8-års drift indgår den eksisterende stald som produktionsområde, den eksisterende gylletank og den tidligere beholder, hvor der tidligere har været godkendt 200 stk. malkekøer og 48 kalve - svarende til den gang 245,1 DE (efter nu gældende normer 279,6 DE). Godkendelsen er meldt den 6. juni Ved nudrift indgår den eksisterende stald, eksisterende kalvehytter, sengestald, dybstrøelsesstald, den eksisterende gylletank, dybstrøelse og den tidligere beholder, der er godkendt til en produktion på 275 stk. malkekøer af tung race, 233 stk. kvier og 67 stk. kalve, svarende til 495,7 DE efter de nugældende normer for dyreenheder (DE). Ved ansøgt drift indgår yderligere nye kalvehytter og en ny beholder. Den ene beholder er sløjfet i ansøgt drift. Der er i forbindelse med ovenstående ansøgning indsendt skema via husdyrgodkendelse.dk med skema nr Ammoniak og lugt Den ansøgte produktion overholder de gældende lugtgenekrav til nærmeste enkeltbeboelse, samlet bebyggelse samt byzone uden anvendelse af lugtreducerende teknologi. Til reduktion af ammoniak fra produktionen anvendes spaltegulv i sengestalden. Støj, støv og transport Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med den ønskede produktion. Staldanlægget er placeret med stor afstand til omboende, hvorfor ingen naboer forventes at blive berørt af støvgener.

4 Side 2 Transporter til og fra ejendommen forgår hovedsageligt i dagstimerne, hvilket minimerer generne i forhold til naboer. Opsummering Alt i alt vurderes det ansøgte projekt ikke at give anledning til væsentlige gener for de omboende og ej heller for den omkringliggende natur. Alle lovgivningens miljøkrav vedrørende ammoniak og lugt samt anvendelse af Best Tilgængelig Teknik er overholdt i projektet via de forskellige miljømæssige tiltag.

5 Side 3 Indledning og baggrund Jacob Serup Pedersen ønsker at ansøge om miljøgodkendelse til et samlet produktionsareal på m 2. Som dokumentation indsendes følgende skema: Beskrivelse Skemanr. Beliggenhed Teknologi Malkekvæg med opdræt Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup Biaktiviteter Der findes ingen biaktiviteter på den pågældende ejendom. Alternativer 0-alternativet belyser konsekvensen af, at den eksisterende 12 godkendelse vil forsætte, og at der ikke vil være mulighed for at udnytte den staldkapacitet, der allerede er på anlægget, og det vil få en samfundsmæssig betydning på manglende arbejdsopgaver/arbejdspladser. Ved en konvertering af den eksisterende 12 miljøgodkendelsen til en ny 16 a, vil den fulde produktionskapacitet på anlægget kunne udnyttes. Lugt Den ansøgte produktion overholder de gældende lugtgenekrav til nærmeste enkeltbeboelse, samlet bebyggelse samt byzone uden anvendelse af lugtreducerende teknologi. Ammoniak og BAT De vejledende BAT-emissionsgrænseværdier er overholdt i ansøgningen. Kravene overholdes ved hjælp af spalter i den eksisterende stald og sengestaldene. Bedrift oplysninger Bedriftens navn: Vedagergård CVR-nr. og P-nr.: / CHR-nr Ejendomsnr.: Matr.nr.: 6a Ejerlav: Kerte By, Kerte Adresse: Jarlebjerggyden 22, 5560 Aarup Ejer: Jacob Serup Pedersen Adresse: Jarlebjergyden 22, 5560 Aarup Telefon: jacob@vedagergaard.dk

6 Side 4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Dette kapitel indeholder en beskrivelse af projektet set i forhold til naboer, natur, landskab, beskyttelseslinjer, vandforsyning, offentlig vej m.m. Ydermere beskrives husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger og placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Generelle afstandskrav Byzone Krav Afstand Beskrivelse 300 m Ca. 2,7 km Favrskov By, Kerte Samlet bebyggelse 300 m Ca. 750 m Kaslundvej 28 Nabo beboelse 50 m Ca. 230 m Kirke Ca. 800 m Nord for anlægget, Kerte Kirke Zonestatus Fredninger Beskyttede naturtyper jf m Ca. 800 m Ca. 1,5 km Omkring Kerte Kirke, nord for anlægget 7 beskyttet overdrev/hede NV 3-områder Ca. 300 m Overdrev S Ammoniakfølsom skov Natura 2000 Ca. 900 m Ca. 5,4 km Nord for ejendommen, ved Kertedalen Vest for anlægget Søer 15 m Ca. 400 m Sø SØ Offentlig vej 15 m Ca. 70 m Beboelse på samme ejendom 15 m 25 m Naboskel 30 m 16 m Kirkebyggelinje 300 m Ca. 500 m Sø- og åbeskyttelseslinje 150 m Ca m Anden ejer af matrikel nr. 4k, men denne er registreret som landbrugsejendom. Åbeskyttelseslinje, nord for ejendommen, Brændeå Skovbyggelinje 300 m Ca. 500 m Nord for ejendommen, Ørsbjerg Skov Strandbeskyttelseslinje 300 m Ca. 3 km Fortidsminder Ca. 2,2 km Sydvest for ejendommen mod Stubberup Sydvest for ejendommen, mod Barløseborg skov

7 Side 5 Som det ses i ovenstående, er alle de generelle afstandskrav overholdt, dog er der en undtagelse ift. afstandskrav til naboskel, der ikke er overholdt. Eftersom det ikke er en stald, der udvides eller ændres, vurderes denne afstand ikke at have indvirkning på det ansøgte. Matriklen nord for ejendommen, 4K, er udlagt som landbrugsjord. Placering i landskabet Staldanlægget ligger udenfor landskabelige beskyttelsesområder. Produktionen forbliver på samme niveau som den nuværende produktion. Der tilføjes en ny beholder til anlægget og nye kalvehytter. Yderligere sløjfes den lille beholder Tidligere beholder. De omkringliggende byer i forhold til staldanlægget er: - Kerte Nord for ejendommen ca. 800 meter - Skydebjerg Nordøst for ejendommen ca. 3,6 km - Kaslund Sydøst for ejendommen ca. 2,1 km - Barløse Sydvest for ejendommen ca. 2,4 km - Stubberup Vest for ejendommen ca. 3,1 km Landskabet og planforhold I takt med at produktionen på ejendommen er i udvikling, er det erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget at udvide med flere beholdere og kalvehytter. Alle de lovpligtige afstandskrav i reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer er overholdt med det ansøgte byggeri. Derudover er byggeriet ikke i strid med Kommuneplanen for Assens Kommune Planforhold Ejendommen er placeret i landzone i nærheden af Aarup by. Området er i kommuneplanen udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. De områder, der i kommuneplanen er udpeget som "særligt værdifulde landbrugsområder", er områder, hvor der ikke forudses væsentlige konflikter mellem landbrugsdriften og de omgivende arealanvendelser.

8 Side 6 Figur 1: Særlig værdifuldt landbrugsområde I forbindelse med nærværende ansøgning etableres der en ny gyllebeholder vest for eksisterende. Det vurderes, at etableringen ikke strider imod kommuneplanen. Husdyrhold, staldanlæg og drift Dette kapitel redegør for husdyrbrugets sammensætning, staldindretning, fodring, vand- og energiforbrug samt håndtering af spildevand, regnvand, driftsforstyrrelser og uheld. Figur 2: Oversigt over staldene

9 Side 7 Husdyrhold og staldindretning Der ansøges om et produktionsareal på m 2. Stald nr. og afsnit Eksisterende Kalvehytter Eksisterende stald Senge stald Dybstrøelsesstald Nye kalvehytter Dyretype Staldsystem Produktionsareal, m 2 Kalve (under 6 mdr.) Malkekøer, kvier og stude Malkekøer, kvier og stude Malkekøer, kvier og stude Kalve (under 6 mdr.) Dybstrøelse 320 Sengestald med spalter (kanal, linespil) + Dybstrøelse Sengestald med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 375 Dybstrøelse 119 Staldindretning og drift De eksisterende kalvehytter er indrettet med dybstrøelse. De nye kalvehytter vest for den eksisterende maskinhal vil også blive etableret med dybstrøelse. Den eksisterende dybstrøelsesstald er indrettet med dybstrøelse. Eksisterende stald, der ligger ved beholderne, er indrettet som sengestald med spalter og dybstrøelse. Den nyere sengestald er indrettet som sengestald med spalter. Der er naturlig ventilation i stalden. De nye kalvehytter vil være ca. 19 x 6,3 m, hvilket svarer til et produktionsareal på 119,7 m 2. Rengøring og desinficering Der sørges for løbende rengøring i staldene, som sikrer en god hygiejne. Fodring Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Fodringen optimeres løbende sammen med konsulent. Energi- og vandforbrug I dette afsnit beskrives bedriftens energi- og vandforbrug, herunder de energisparende foranstaltninger. Energiforbrug på anlæg Forventet forbrug Energiforbruget på ejendommen var i 2017 ca kwh. Det forventes ikke, at den ansøgte produktion vil give anledning til en stigning i forbruget. De væsentlige strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med malkning, mælkekøling, automatisk udfodring til kraftfoderautomater samt pumpning af gylle.

10 Side 8 Energibesparende foranstaltninger Det opvarmede kølevand fra nedkøling af mælk genanvendes til opvarmning af vaskevand og som tempereret drikkevand i stalden. De elektriske installationer tilses at fungere optimalt gennem faglig brug og tilsyn. Programmer til reparation og vedligeholdelse, der sikrer, at udstyr er i god teknisk stand. Gennem den daglige drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Vand Vandforsyningen til staldanlægget er kommunalt vandværk. Produktionen havde i 2017 et forbrug på m 3 vand. Det forventes ikke, at forbruget vil være anderledes ved det ansøgte. Forbruget er inkl. vand til vask af stalde m.v. Vandbesparende foranstaltninger De væsentligste vandforbrugende aktiviteter er dyrenes drikkevand og rengøring af malkefaciliteter. Det opvarmede kølevand fra nedkøling af mælk genanvendes som tempereret drikkevand i staldene. Ved dagligt tilsyn observeres eventuelle hændelser, der forårsager vandspil. Lækager identificeres og småreparationer udføres hurtigst muligt. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Gennem daglig drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Spildevand Drikkevandspil og vaskevand ledes til gyllebeholder. Vand fra befæstede arealer opsamles i tanke og ledes via pumpe til sprinkleranlæg vest for maskinhalen, der sprinkler vandet ud på arealerne. Det er planen at placere 2 sprinklere. Den ene mellem mark 1 og mark 13 og den anden mellem mark 1 og mark 14. Sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter ledes til spildevandssystemet.

11 Side 9 Figur 3: Marker til sprinklere Affald I dette kapitel beskrives affaldsarter, mængder, modtagere, hyppighed for bortskaffelse m.m. Døde dyr Døde dyr placeres under kadaverklap øst på ejendommen. Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 24 timer. Fast affald og kemikalier Affald bortskaffes via kommunal affaldsordning, og kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Driftsforstyrrelser eller uheld I dette afsnit beskrives mulige uheld og risici, beskrivelse af risikominimering, samt hvilke gener eventuelle uheld kan medføre.

12 Side 10 Mulige uheld Mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: brand uheld i forbindelse med afhentning af gylle påkørsel af gyllebeholder eller olietank eller andet uheld, der giver anledning til udslip af gylle eller olie. Beskrivelse af risikominimering Der vil blive udført 10 års beholderkontrol. Tank til fyringsolie er af godkendt type/mærke og er placeret på fast gulv uden afløb. Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Der vil årligt blive produceret ca tons gylle inkl. vand. Al husdyrgødning afledes til ejendommens gyllebeholdere. Der vil blive 3 stk. opbevaringslagre på ejendommen på henholdsvis m 3, et dybstrøelsesopbevaringslager og en ny beholder på ca m 3. Dertil kommer gyllekummerne på 400 m 3, hvilket giver en samlet opbevaringskapacitet på ca m 3. Derudover rådes også over en gyllebeholder på Engvej 11, 5560 Aarup med kapacitet til m 3. Det giver tilsammen en opbevaringskapacitet på m 3, hvorved kravet om opbevaringskapacitet på >9 måneder er overholdt. Se oversigtskort over placering af gyllebeholdere.

13 Side 11 Figur 4: Nederst ses beholderne på ejendommen Lager Kapacitet (m 3 ) Overdækning Eksisterende beholder Ny beholder I Gyllekummer 400 Samlet kapacitet Risici og mulige uheld i forbindelse med opbevaringslagerne Alle gyllebeholdere vil blive tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrolordning. I tilfælde af at en af gyllebeholderne springer læk, vil ansøger udføre tiltag til minimering af skadernes omfang, afhængig af skadens art og omfang. Herefter vil kommunens miljøvagt blive kontaktet, og dennes retningslinjer vil blive fulgt for yderligere reducering af miljøpåvirkninger. BAT på opbevaringslagre Husdyrgødningen opbevares i traditionelle gyllebeholdere af beton. beholderne er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt beholdernes bund og vægge er tætte der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning/udbringning beholderne vil blive tilmeldt GBK og vil skulle kontrolleres ved 10 års beholderkontrol

14 Side 12 Samlet set vurderes det, at der anvendes BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). Forurening og gener fra husdyrbruget I dette kapitel vil forurening og gener fra staldanlægget blive beskrevet. Ammoniak og natur I forbindelse med ansøgningen er det et krav, at der beregnes merdeposition og totaldeposition af ammoniak til natur.

15 Side 13 Figur 5: Oversigt over naturpåvirkninger Natura 2000-område Nærmeste Natura-2000 område, kategori 1 natur, er placeret ca. 5,3 km vest fra staldanlægget. Området er et Fuglebeskyttelsesområde, et Habitatområde og et Ramsarområde. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen er 0 kg N/år. Natur omfattet af 7 Nærmeste beskyttet kategori 2 natur, 7beskyttet overdrev/hede NV. Beregningen viser, at mer- og totaldepositionen på henholdsvis 0,0 og 0,1 kg N/år. Kategori 3 natur Beregninger til kategori 3 natur ses af nedenstående skema. Natur, hvor der er regnet ammoniakdeposition til: Nr. Beskrivelse Totaldeposition Merdeposition Ruhed opland Ruhed natur 1 Eng NV 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 2 Mose NØ 0,6 0,1 Landbrug Blandet natur med middel bevoksning 3 Mose Ø 0,9 0,6 Landbrug Blandet natur med middel bevoksning 4 Mose NV 0,2 0,1 Landbrug Blandet natur

16 Side 14 med lav bevoksning 5 Mose Ø II 0,3 0,2 Landbrug Blandet natur med lav 6 Eng Ø 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 7 Eng S 0,1 0,0 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 8 Overdrev S 1,0 0,5 Ringe vegetation Blandet natur med middel bevoksning 9 Eng SV 0,1 0,0 Landbrug Blandet natur med lav bevoksning 10 Mose SV 0,1 0,1 Landbrug Blandet natur med middel bevoksning 11 Mose/overdrev SV 0,1 0,0 Landbrug Vand 12 Sø SØ 1,1 0,7 Landbrug Skov Figur 6: Natur i området ved staldanlægget Totaldeposition for kategori 1- og 2-natur er overholdt. Merdepositionen til kategori 3-natur er overholdt, da der ikke er en merdeposition på over 1,0 kg N/år til de forskellige områder.

17 Side 15 Lugt Afstandskrav til de forskellige beboelsestyper er beregnet ved hjælp lugtberegning FMK + ny vejledning og husdyrgodkendelse.dk, jf. nedenstående tabel. Af tabellen ses også de målte afstande fra centrum af staldanlægget til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. I lugtberegningerne medtages hyppighed af rengøring samt udpumpning af husdyrgødning ikke. Det har dog en gavnlig effekt på lugtafgivelsen, når der renholdes hyppigt. Husdyrgødningen er dermed ikke længere nok i stalden, til at der bliver dannet svovlbrinte, hvilket betyder en mindre lugtafgivelse fra staldene. Geneafstand minimumskrav Afstand til område Byzone/sommerhusområde 300 m 2.700m Samlet bebyggelse 300 m 750 m Enkelt bolig 50 m 230 m Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. Lugtens udbredelse i nærområde afhænger bl.a. af antal, typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Figur 7: Oversigt over naboer, samlet bebyggelse og byzone/sommerhusområde, der er beregnet lugt til

18 Side 16 Figur 8: Resultat af lugtberegning Det fremgår af beregningen på husdyrgodkendelse.dk, at den ønskede produktion overholder lugtgenekravet. Hvis der er andre husdyrbrug nærmere end 300 m fra samme punkt i byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt boligområde i landzone, samlet bebyggelse m.v. (genekategori 1 og 2) eller nærmere end 100 m fra samme punkt på en enkeltbolig (genekategori 3), skal geneafstanden forøges med 10 pct., hvis der er 1 husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3 -N pr. år, og 20 pct., hvis der er 2 eller flere husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH 3 -N pr. år. Lugtgenekravene vurderes ved udvidelsen af produktion ikke at have nogen negativ virkning på de omkringliggende naboer, samlet bebyggelse og byzone. Dertil er afstandene mere end 250 m til nærmeste enkeltbeboelse. Fluer og skadedyr Generelt vil ansøger være opmærksom på bekæmpelse af skadedyr. Der sørges for at opretholde god hygiejne i staldbygninger m.v. på ejendommen for at minimere fluegenerne. Driftsbygningerne holdes løbende rene og pæne. Alle udendørsarealer samt områder omkring foderopbevaring holdes ryddelige og renholdt. Evt. problemer med skadedyr bekæmpes generelt i henhold til gældende retningslinjer på området (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet). Transport Transport til og fra ejendommen vil primært være transport af mælk, husdyrgødning, dyr, foder, halm m.m.

19 Side 17 Art Antal transporter pr. år Tidspunkt Mælkeafhentning Døde dyr Diverse (fragtmand, brændstof m.v.) Råvarer til foder 210 Primært 07-17, men levering af korn kan forekomme hele døgnet i høst Afhentning af husdyrgødning Halm 100 Hele døgnet Antal transporter i alt pr. år. Antal pr. uge Antal pr. dag Figur 9: Transport via Jarlebjerggyden

20 Side 18 Jarlebjerggyden vil være ejendommens transportvej. Støv Det ansøgte staldanlæg forventes kun i meget begrænset omfang at give anledning til støvgener. På grund af den store afstand til omboende forventes ingen naboer at blive berørt af støvgener. Al foderblanding sker i lukket foderlade, hvilket minimerer gener. Støvgener fra ejendommen kan forekomme ved snitning af halm, aflæsning af råvarer og transporter på grus- og jordveje. Det er udelukkende transporter på grus- og jordveje, der kan give støvgener for omboende, da alt andet forgår indendørs. Især ved tørre somre vil der være støv ved kørsel på jordvejene. Støj Beskrivelse af støjkilder, driftsperioder og tiltag. Type Mælkeanlæg Foderanlæg Driftsperiode Dagligt Fordelt over alle dage i hele døgnet Tiltag til begrænsning af støj Kan ikke høres uden for bygningen Fodervogn Placering Staldbygning Foderlade Aflæsning af foder Dagligt Tagflader Foderblanderen benyttes dagligt i tidsrummet 04 20, og for at begrænse støjen forgår det i et lukket rum. Transporter til og fra ejendommen foregår hovedsageligt i dagtimerne, hvilket minimerer generne for naboer. Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er/forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller lignende, idet de nærmeste naboer ligger relativt langt fra bedriften, hvorfor det vurderes, at der ikke vil opstå væsentlige gener. Lys I forbindelse med staldanlægget vil der udelukkende blive placeret arbejdslys ved ind- og udlevering. Lyset vil blive etableret i en vinkel, som er orienteret mod jorden, således lysskæret ikke vil kunne skabe gener for omboende. Foruden arbejdslys vil der blive opsat almindelige arbejdslys ved personaleindgangen. Om natten er der vågelys i staldene af hensyn til sikker ko-trafik. Nærmeste nabo er Jarlebjerggyden 25, der ligger syd for ejendommen, og dermed ikke vil være generet af lys fra staldene eller trafikken på ejendommen. Bedst tilgængelige teknik (BAT) I dette kapitel redegøres der for de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Samtidig beskrives ammoniakreducerende tiltag, der evt. anvendes for at opretholde de gældende krav. Slutteligt beskrives management og egenkontrol for produktionen. Hensigten i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. bygger på forureningsbegrænsningsprincippet, der er beskrevet i lovens 1. Lovens strategi prioriterer forebyggelse højest. Forurening skal først og fremmest forebygges ved anvendelse af renere teknologi, herunder mindre forure-

21 Side 19 nende råvarer, processer og anlæg. Den forurening, der ikke kan forebygges, skal begrænses mest muligt ved anvendelse af bedst mulige renseteknologi. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ved godkendelse af husdyrbrug efter loven skal husdyrbruget og godkendelsesmyndigheden i forbindelse med godkendelsen foretage en vurdering af virksomhedens teknologi i forhold til det, som beskrives som Bedst Tilgængelige Teknik. Vurdering af BAT i forhold til 16 a miljøgodkendelser skal ske på følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning Vejledende BAT-niveau BAT-emissionsgrænseværdien for den ansøgte produktion er beregnet nedenfor. Figur 10: BAT-beregning fra husdyrgodkendelse.dk Den samlede ammoniakemission fra anlægget er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg N/år. På baggrund heraf kan det konkluderes, at den ansøgte produktion overholder BAT-emissionsgrænsen for ammoniak. Management og egenkontrol Beskrivelse af, hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold, herunder rutiner vedrørende de anvendte teknologier. Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedst tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: - Det årlige vand- og energiforbrug vil blive opgjort - Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld, brand m.v. er beskrevet - Der vil blive foretaget daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov - Ansatte vil løbende deltage i relevante uddannelses- og træningsprogrammer/erfagrupper

22 Side 20 På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensivt kvægproduktion. Ovenstående betragtes som værende BAT ifølge EU s BREF note. Bedst tilgængelige foderteknologi At der anvendes de bedste foderblandinger til effektivisering af fodringen og minimering af udskillelsen af næringsstoffer anses som BAT. Der sker løbende forbedring af fodereffektiviteten, så N og P bedst muligt tilbageholdes samt ved fokus på bedst mulige foderblandinger til bedriftens dyrehold. Det vurderes, at ejendommen lever op til BAT for foderteknologi. Egenkontrol Det forventes, at der vil blive ført forskellige skriftlige opgørelser over egenkontrol, når dyreholdet etableres. Fx opgørelse over antal dyr, kvægflytningsregistreringer og journal over medicinbehandling. Registrering af vandforbrug Registrering af energiforbrug Foderplaner Gødningsplaner Registrering af driftsforstyrrelser og uheld Herudover vil der iværksættes en række andre faste procedurer, som dog ikke registreres skriftligt: Vask af staldsektioner Tjek af opbevaringskapacitet I løbet af dagen vil anlæggene blive holdt under opsyn, og det vil blive tjekket, om anlæggene kører, som de skal. Husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør fjernes tilbageværende husdyrgødning, ejendommen ryddes for affald, døde dyr, spildevand, foder m.v. Ved ophør af produktionen vil ansøger sørge for, at der foretages en generel oprydning på produktionsbygninger m.v., så disse fremtræder pæne og i hygiejnisk god stand. Fodersiloer og lignende opbevaringsenheder tilknyttet produktionen vil blive tømt for indhold.