Finansminister Kristian Jensens replik ved 1. behandling af finanslovforslaget 2019

Transkript

1 Finansminister Kristian Jensens replik ved 1. behandling af finanslovforslaget september 2018 (Det talte ord gælder) Først vil jeg gerne starte med at sige tak for en god og rolig debat. Dansk økonomi er stærk. Beskæftigelsen er historisk høj, og ledigheden er lav. Vi har oplevet en solid vækst igennem flere år og forventer, at den vil fortsætte i de kommende år. Når det går godt, kan man hurtigt glemme, at det kun er knap 40 år siden, at Danmark nok var tættere på at være Nordens Grækenland end Nordens Luxembourg. Det var en tid med stigende gæld og et stort underskud på betalingsbalancen. Der er dansk økonomi slet ikke i dag. Vi har siden 90erne set et fald i ledigheden, samtidig med at den offentlige gæld er reduceret betydeligt. Vores sunde økonomi skyldes i meget høj grad, at vi har gennemført reformer. Det er først og fremmest strukturelle reformer, der har gjort fremgangen mulig. Uden reformer ville opsvinget allerede være dæmpet af mangel på arbejdskraft. Det er især Velfærdsaftalen og Aftalen om senere tilbagetrækning, der øger arbejdsudbuddet i disse år. De hidtidige erfaringer med forhøjelsen af efterlønsalderen viser, at de berørte personer stort set arbejder i uformindsket omfang frem til deres nye forhøjede efterlønsalder. Det er en enorm succes. Og uden disse reformer ville de offentlige finanser svækkes betydeligt, i takt med at vi lever stadigt længere og er sunde længere. I dag er dansk økonomi inde i en højkonjunktur. BNP-væksten var 2,3 pct. i 2017 og der skønnes en BNP-vækst på lige under 2 pct. i år og til næste år. Fremgangen er bredt funderet, såvel det private forbrug, investeringerne og eksporten bidrager til fremgangen.

2 Side 2 af 9 Beskæftigelsen er højere end nogensinde flere lønmodtagere siden Beskæftigelsen skønnes at stige yderligere i år og til næste år. Samtidig er opsvinget bredt funderet i hele landet. Beskæftigelsesmulighederne er forbedret i alle landets kommuner og beskæftigelsesfrekvensen er steget mest i jyske kommuner. Ledigheden falder. Vi har i dag det laveste niveau for ledigheden i mere end ni år. Antallet af offentligt forsørgede fortsætter med at falde. Fra 2. kvartal 2015 til 1. kvartal 2018 er antallet af offentligt forsørgede faldet med ca personer. Det er det laveste tal for offentligt forsørgede i de seneste 11 år. Det er yderst positivt. Når dansk økonomi er i en højkonjunktur med stigende pres på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at den økonomiske politik bidrager til at dæmpe kapacitetspresset. Der er ingen, der har en interesse i, at økonomien overopheder. Vores finans- og strukturpolitik dæmper samlet set kapacitetspresset i dansk økonomi, både frem til i dag og i de kommende år. Det gælder også vores finanslovforslag for Vi konsoliderer økonomien. Vi holder rammerne. Og vi lægger op til nogle markante prioriteringer, som vil gøre Danmark bedre for danskerne. Vi kan alle sammen glæde os over, at dansk økonomi er i fremgang. Men det er også vigtigt, at huske på, at vi i 2015 stod i en helt anden situation. Da regeringen trådte til i 2015, lå underskuddet på den strukturelle saldo i 2016 på 0,5 pct. af BNP helt på grænsen i Budgetloven. Det var derfor nødvendigt at skabe balance i dansk økonomi. Det var bl.a. derfor, at vi indførte et omprioriteringsbidrag på uddannelses-, undervisnings- og kulturområdet. Siden da har begge regeringer arbejdet for at konsolidere danske økonomi ved gradvist at reducere underskuddene.

3 Side 3 af 9 Nu har regeringen fremlagt et forslag til finanslov for Og det solide udgangspunkt, vi har skabt, gør det muligt at præsentere et finanslovforslag, som både er ambitiøst og ansvarligt. Nogle taler om gavebod, andre mener, at vi ligger for stramt. Jeg tror, det er et udtryk for, at vi har ramt den helt rigtige balance. Det er værd at understrege, hvad forslaget faktisk indeholder. Regeringen fortsætter med at tilrettelægge den økonomiske politik efter at konsolidere de offentlige finanser. I 2019 forventes det strukturelle underskud at udgøre 0,1 pct. af BNP. Det skal sikre, at der er manøvrerum i økonomien. Regeringen lægger samtidig op til at prioritere særligt syv områder: En styrkelse af velfærden Klima, miljø og natur Bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked Tilbageførsel af midler til undervisning, uddannelse og kultur Styrket tryghed Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet Bedre sammenhæng på tværs af landet Velfærdsområdet er en central prioritet for regeringen. Det er afgørende, at danskerne får en service af høj kvalitet, når den enkelte borger har brug for, at fællesskabet skal træde til. Regeringen indgik i foråret nogle ambitiøse aftaler, som betyder, at den kommunale serviceramme og sundhedsindsatsen i regionerne løftes med i alt 2,7 mia. kr. i Med finanslovforslaget prioriterer vi nu endnu et markant velfærdsløft med 500 mio. kr. årligt til sundheds-, ældre- og psykiatriområdet og 250 mio. kr. årligt til børneområdet. Dertil kommer midlerne i satspuljen. Heraf målretter regeringen ca. 220 mio. kr. årligt til sundhedsområdet. Vi vil bl.a. prioritere en samlet sundhedsreform, styrke vaccinationsindsatsen og sikre en høj kvalitet i behandling af borgere med høretab.

4 Side 4 af 9 Samtidig målretter vi ca. 180 mio. kr. årligt til ældreområdet. Det skal være med til at sikre, at ældre medborgere får en tryg alderdom med høj livskvalitet. Regeringen vil herudover afsætte 100 mio. kr. årligt til psykiatrien. Det kommer oveni i de 200 mio. kr. årligt, der blev afsat som led i økonomiaftalerne. Regeringen vil til efteråret præsentere et samlet udspil vedr. psykiatrien, der bl.a. skal fokusere på borgere med de sværeste psykiske lidelser, forebygge tvangsindlæggelser og nedbringe brugen af tvang i behandlingen. Børne- og Socialministeren har allerede præsenteret vores nye dages program, der skal være med til at sikre en ekstra hjælp til børn i sårbare og udsatte familier. Regeringen vil afsætte 250 mio. kr. årligt. Vi vil bl.a. styrke samspillet mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen. Vi vil afsætte plads i økonomien til at ansætte ca. 460 flere uddannede pædagoger til daginstitutioner. Og vi prioriterer et kompetenceløft til ca pædagoger og dagplejere. Flere partier har været inde på miljø- og klimaudfordringerne. At vi skal handle - at vi skal handle nu. Jeg er ikke bare enig. Jeg er allerede foran. Sammen med energi-, forsynings- og klimaministeren lavede jeg nemlig før sommerferien den første energiaftale, som kunne samle hele Folketinget og alle partier. En aftale, som viser vejen til 55 pct. VE. En aftale, som sænker elafgiften for helt almindelige danskere. En aftale, som bidrager til, at vi erstatter fossile brændsler med elvarme. En aftale, som sikrer en bedre og mere målrettet energieffektiviseringsindsats. Med finanslovforslaget afsætter vi også en grøn milliard. Luften og vandet skal være renere, naturen skal have det bedre, og udledningen af drivhusgasser skal ned. Regeringen vil prioritere miljøet, naturen og klimaet ved at afsætte i alt 250 mio. kr. årligt frem mod Gode uddannelser og et robust arbejdsmarked er afgørende for dansk økonomi både nu og i fremtiden.

5 Side 5 af 9 Regeringen vil afsætte en ramme på 600 mio. kr. årligt. Som led i forslag til finanslov for 2019 vil regeringen b.la.: Fremlægge et erhvervsuddannelsesudspil senere på efteråret. Følge op på Disruptionrådets arbejde. Fremlægge et universitetsudspil, der skal forbedre universitetsuddannelserne. Forhøje fribeløbet for SU-modtagere. Fremlægge et udspil vedr. international rekruttering. Opretholde fair og lige konkurrence. Regeringen vil fremlægge konkrete initiativer, der kan sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Herudover fastholder regeringen de høje ambitioner i forhold til forskning og udvikling. Vi afsætter 22,9 mia. kr. i 2019, hvilket er ca. 160 mio. kr. mere end i Det betyder samlet set, at regeringen lægger op til at bruge 12 pct. mere på offentlig forskning end for bare 10 år siden (2009). Vi lægger også op til at ændre på omprioriteringsbidraget. I 2015 var det nødvendigt at indføre omprioriteringsbidraget, da vi overtog regeringsansvaret på undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet. Den strukturelle saldo udviste selv flere år efter finanskrisen et strukturelt underskud på -0,5 pct. af BNP, som er den tilladte grænse i budgetloven. Det måtte vi tage ansvaret for. Det har gjort det muligt i de seneste år at finansiere en række nye initiativer bl.a. styrkelser af dansk politi, kræftplaner og styrket kommunal velfærd, ligesom det var nødvendigt for at genoprette den offentlige økonomi efter i flere år at have kørt med store strukturelle underskud. Efter i de seneste år at have ladet midlerne indgå i den almindelige prioritering har vi nu besluttet fra 2022 at fastholde midlerne på områderne. Det mener vi, der er behov for nu. Ændringen sker fra 2022, fordi vi ser ind i et par år med et meget begrænset finanspolitisk råderum. Det medfører behov for, at der ikke allerede nu træffes beslutninger om at binde en stor del af budgetterne i 2020 og Det vil ikke være ansvarlig økonomisk politik i en foranderlig verden. Helt konkret har vi afsat en samlet reserve på finansloven med alle midlerne fra omprioriteringsbidraget på undervisning, uddannelse og kultur. Senest ved udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2022 vil vi tage stilling til, hvordan reserven skal udmøntes.

6 Side 6 af 9 Kriminaliteten har de seneste år ligget på et lavere niveau end tidligere særligt på områder som røveri og indbrud. Vi har samtidig investeret massivt i flere ressourcer til politiet og styrket forsvaret markant, så nye trusler kan imødegås. Der er dog områder, hvor nye kriminalitetsformer vinder frem og truer vores fælles tryghed. Det gælder fx it-kriminalitet og økonomisk kriminalitet. Vi kan samtidig konstatere, at trusselsbilledet løbende ændrer sig. Derfor vil regeringen afsætte midler til: Cyber- og it-sikkerhed Politiets Efterretningstjeneste Indskrænkning i brugen af samfundstjeneste En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, der medfører et finansieringsbehov på ca. 160 mio. kr. årligt. Danmark skal være et konkurrencedygtigt og nemt land at drive virksomhed i. Regeringen vil derfor med forslag til finanslov både sikre lavere skatter, afgifter og gebyrer og forbedre forholdene for erhvervslivet. Regeringen vil samlet set prioritere 520 mio. kr. (fuldt indfaset). Regeringen vil bl.a.: Nedsætte elvarmeafgiften for sommerhuse Forbedre mobiliteten ved at forlænge det forhøjede befordringsfradrag samt udvide fradragsmulighederne for ø-boere. Reducere erhvervslivets byrder, herunder administrationsgebyret for erhvervsaffaldshåndtering. Styrke turismen Følge op på de vækstteams, som regeringen har nedsat inden for bl.a. grøn energi- og miljøteknologi og handel og logistik. Vi vil finde en del af finansieringen (ca. 120 mio. kr. fuldt indfaset) fra en forhøjelsen af renten ved opkrævning af restskat for selskaber. Regeringen vil fortsætte med at styrke sammenhængen på tværs af landet. Vi har allerede besluttet at flytte statslige arbejdspladser som led i Bedre Balance I og II og igangsat en større lokaletilpasning i København, Århus og Odense.

7 Side 7 af 9 Regeringen vil nu afsætte midler til: En landsbypulje (68-95 mio. kr. årligt) Bredbåndspuljen (102 mio. kr. inkl. administration i 2019) En forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat (60 mio. kr.) Herudover afsætter regeringen 1,1 mia. kr. frem mod 2024 til kystbeskyttelse særligt på den jyske vestkyst. Nu vil jeg bruge lidt tid på at respondere på ordførernes indlæg. Socialdemokratiet har i år begået noget de kalder et finanslovforslag. Tja - jeg tror, at S skal være glad for, at forbrugerombudsmanden ikke må skride ind overfor partier. For de eneste konkrete tal i udspillet er sidetallene nederst i hjørnet. Debatten afslørede jo, at S ikke har noget bud på, hvordan de vil nå målet om grønne biler. At S ikke har noget bud på, hvordan der skabes mere arbejdskraft. At S ikke kan levere konkrete bud på en grøn omstilling. Men noget er klart: Det er klart, at de 551 frie grundskoler skal rammes økonomisk. Det er klart, at familieejede virksomheder skal rammes økonomisk. Det er klart, at Socialdemokraterne vil omgøre en af de seneste års største succeser: et bedre og mere specialiseret sundhedsvæsen. Socialdemokratiet har nemlig foreslået, at vi nu skal flytte knæoperationer med videre ud i små enheder i stedet for at have højt specialiserede afdelinger. Tilbage til de tider, hvor der var alt for mange fejloperationer. Hør bare hvad formanden for lægeforeningen Andreas Rudkjøbing siger til DR d. 21/8: Vi skal ikke tilbage til lokale hospitaler, for de har jo vist sig historisk set at levere dårlig kvalitet og være utroligt ineffektive. Regeringen har allerede afsat midler til bedre sundhedshuse tættere på borgerne. Men det er netop for at styrke de dele af vores sundhedsvæsen, som kan løses med høj kvalitet og samtidig tæt på borgeren. Samtidig afsætter vi i finansloven en reserve til den kommende sundhedsreform, som vil sikre større sammenhæng og mere nærhed i hele vores sundhedsvæsen, men på samme tid holder fast i de forbedringer i kvalitet, effektivitet og forbedringer af overlevelsesraterne, som vi har set i de seneste år.

8 Side 8 af 9 Nå nu skal det ikke være så negativt det hele. Faktisk går det alt for godt i dansk økonomi til at være så nedtrykt, som oppositionen har været i dag. Så lad mig da glæde mig over, at S endelig har gjort et forsøg på at lave et finanslovsudspil. Og jeg er faktisk enig i titlen. I hele titlen. Først et det vel det største skulderklap at få, at ens politiske modstandere siger, at regeringen har gjort det godt. Gør gode tider bedre. Det er det klareste budskab om, at regeringen har skabt gode tider i Danmark. Et budskab, som står i skærende kontrast til de problemer, vi overtog i Vi har gode tider, og jeg glæder mig over, at det nu bekræftes af Socialdemokraterne. Og så var der en tilføjelse - for alle. Det er jeg også helt enig i. Siden regeringen trådte til, er beskæftigelsesfrekvensen øget i alle kommuner. Ikke blot i de større byer, som det primært var frem til Nej - nu er der fremgang i 98 ud af 98 kommuner. Alle kommuner er med. Alle dele af Danmark oplever beskæftigelsesfremgang. Gode tider for alle betyder også, at vi har fået flere med i arbejdsfællesskabet. Vi har nu det laveste antal voksne på overførselsindkomst i 11 år. Det er vigtigt ikke bare af økonomiske grunde, men af menneskelige hensyn. Vi har ikke fået alle med endnu Gode tider for alle gælder også for de mange økologer, som har fået gavn af regeringens forstærkede indsats for at hjælpe landmænd, som ønsker at være økologer. Vi omlægger i disse år markant mere til økologi end den tidligere regering, og i de seneste 2 år er et areal svarende til 150 fodboldbaner blevet omlagt til økologi - hver eneste dag. Licensbetalerne får også bedre tider - nemlig ved at afskaffe licensen og sikre, at en fokusering af DR betyder, at når licensen overflyttes til skattebetalingen, så får langt de fleste en mindre regning. Nå nej. Sortseerne får ikke en lettelse, men så må de glæde sig over, at skatten på arbejde blev sænket med aftalen i februar. Dansk økonomi er bomstærk. Vores eneste sky på en solbeskinnet himmel er manglen på arbejdskraft. Vi bygger videre på den stribe reformer, som blev vedtaget i , og som er baggrunden for at vi har haft så markant en beskæftigelsesfremgang. Regeringen har taget en række initiativer. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, lavere skat på arbejde, klarere krav til flygtninge og familiesammenførte.

9 Side 9 af 9 Selv om ikke alle virkningerne har kunnet beregnes på forhånd, så kan vi nu se virkningerne: langt flere ældre bliver nu på arbejdsmarkedet langt flere studerende end forventet bliver hurtigere færdig med deres studier langt flere flygtninge er nu kommet i arbejde. Det er alt sammen med til at skubbe Danmark i den rigtig retning. Men det styrker dansk økonomi. Det gør, at vi netop har gode tider. Og det er regeringens opgave, at de gode tider fortsætter. Derfor har vi fremsat et ambitiøst finanslovforslag, som er afpasset efter de økonomiske konjunkturer. Pengene passer, og vi passer godt på pengene.