VSM Nordmandshede, Pederstrup s., Nørlyng h., Viborg a , Kulturstyrelsens j.nr.: /VSM-0011

Transkript

1 VSM Nordmandshede, Pederstrup s., Nørlyng h., Viborg a , Kulturstyrelsens j.nr.: /VSM Beretning for udgravning af bebyggelse fra senneolitikum/tidlig bronzealder samt yngre bronzealder/førromersk jernalder og ild-/kogegruberække fra yngre bronzealder. Udført af Astrid Skou Hansen for Viborg Museum i 2012 Kopi af 4cm kort (med markering af undersøgt område) Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 3 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem og nivellering... 4 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater gennemgang... 5 Perspektiver Indstilling Tegningsliste Anlægsliste Fundliste Fotoliste Foto Abstract I September måned 2012 har Viborg Museum gennemført en udgravning af et areal på 5400 m2, forud for nedgravning af kabler. Ved udgravningen blev der fundet bebyggelsesspor fra senneolitikum/tidlig bronzealder og yngre bronzealder/førromersk jernalder, samt en ild-/kogegruberække fra yngre bronzealder.

2 Oversigtsplan 2 Figur 1: Oversigtplan med de udtolkede huse markeret med grønt.

3 Undersøgelsens forhistorie Viborg Museum blev i 2009 af Energinet bedt om at udarbejde en kulturhistorisk udredning for den del af et større kabeltracé for et elkabel til transport af strøm mellem Danmark og Norge, som ligger i Viborg Kommune. Denne udredning mundede i 2010 ud i en egentlig arkivarisk kontrol af det planlagte tracé. På baggrund af denne blev 18 strækninger eller hotspots udpeget til forundersøgelse før anlægsarbejdets start, da det vurderedes, at der her var forhøjet risiko for destruktion af fortidsminder. Denne beretning omhandler hotspot 8; benævnt Nordmandshede. Arealet blev prøvegravet i marts 2012, hvorefter det blev besluttet, at der efter høst skulle iværksættes en egentlig udgravning af lokaliteten. På grund af en våd sensommer blev det ikke mulig at påbegynde udgravningsarbejdet før tirsdag d. 11. september Udgravningsarbejdet strakte sig herefter frem til d. 1. oktober. Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Nordmandshede, Tidspunkt: d til d Deltagere: Mikkel Kieldsen, Astrid Skou Hansen, Kathrine Vestergård, Berit Flindt Jacobsen Bygherre/lodsejer: Energinet Bevilling: Entreprenør: Maskinfører Henrik Lund fra entreprenør Thomas Nørgård, Morsøvej Viborg 3 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området På figur 2 ses et udsnit af det høje maalebordsblad med arkæologiske registreringer indtegnet. Syd for det berørte er der på et udstrakt område fra luftfartøj registreret marksystemer, som vurderes at være fra jernalderen (SB nr. 47). Ca. 100 m øst for det berørte område er der registreret to gravhøje. Den sydligste (SB nr.: 41) er ikke synlig på marken i dag, og er da også registreret ved sogneberejsningen i 1881 som næsten ødelagt. Bondehøj (SB nr.: 42) længere mod nord knejser derimod stadig flot i landskabet, og er da også fredet. Der er desværre ingen kendte fund fra de to høje, så en mere præcis datering kan ikke gives. Formodentlig bronzealder muligvis med ældre faser. Mellem de to høje er der fundet en flintpilespids og en flintflække (SB nr.:59). Endeligt er der ca. 225 m mod nordvest fundet et bronzesværd med hornfæste fra bronzealderens periode IV, en flintspydspids samt en flintdolk i en mose (SB nr.: 44). Muligvis er genstandene ofret i mosen.

4 4 Figur 2: Udsnit af det høje maalebordsblad med kendte arkæologiske lokaliteter indtegnet. Fra: Fund & Fortidsminder. Topografi, terræn og undergrund Det undersøgte område ligger på toppen af en markant højning på sydsiden af Skals ådal. Højningen forløber NNV-SSØ og terrænet falder markant mod nord, øst og vest. Undergrunden består af groft lerblandet sand. Målesystem og nivellering Feltgrænser og anlægsspor er målt op med GPS af mærket Trimble i UTM system EUREF89 zone 32. GPS en var indstillet til en minimusnøjagtighed på 3 cm i både kote og plan. De indmålte data blev digitaliseret i ArkDigi og efterbehandlet i MapInfo.

5 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Der blev afrømmet et felt i ledningstraceets fulde bredde over en strækning på i alt 311 m. Feltets samlede areal var m2. Anlæg og feltgrænser blev opmålt med GPS, hvorefter anlæggene blev snittet, og snittene tegnet. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra udvalgte anlæg, primært ild- /kogegruber og tagstolpehuller. Feltet blev frilagt fra nord mod syd, og anlæggene blev som hovedregel undersøgt i den rækkefølge de var indmålt. 5 Undersøgelsens resultater gennemgang Ved undersøgelserne blev der fundet spor efter 13 treskibede langhuse fra yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder, en ild-/kogegruberække fra bronzealderen, samt et toskibet hus med forsænket gulv. Der blev desuden fundet en række stolpehuller, gruber og fyldskifter, som ikke kunne placeres i nogen sikker kontekst. K1-4 blev undersøgt allerede ved forundersøgelsen, men er medtaget her, for at give et fyldestgørende overblik over anlægssporene. K1 Nordligst i feltet blev der ved prøvegravningen undersøgt en hustomt efter et treskibet langhus, hvor tagstolpehuller (A2, A4, A8, A7, A12, A16, A13 og A14) og mulige vægstolpehuller (A10, A17, A146) var bevaret. Huset har været ca. 6,2 m bredt, har der været symmetrisk omkring de formodede indgange har det haft 4 sæt tagstolpehuller (alle afrømmet) og været ca. 13,7 m langt. Mellem første og andet sæt tagstolpehuller regnet fra vest var det et sæt stolpehuller yderligere (A5-6), som var knap så dybde som tagstolpehullerne i øvrigt. Disse er formentlig en del af husets indre funktionsopdeling eller et par erstatningsstolper/ekstra støtte stolper sidst i husets levetid.. I tagstolpehul A2 blev der fundet en del lerkarskår (X18), disse skår dateres til sen yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder K2 Hus K2 var den af hustomterne, der blev frilagt mest af ved forunderøgelsen. Der kunne udskilles 3 tagstolpehuller (A116, A103, A94,A101, A81, A83). På husets nordlige langside var der bevaret 4 mulige vægstolpehuller (A78-80, A92). Der blev ikke gjort fund i de anlæg, der knyttes til Hus K2. Dog blev der udtaget floteringsprøver fra alle 6 tagstolpehuller. Midt mellem de vestligste sæt tagstolpehuller fandtes, hvad der formodes at være en ild- /kogegrube (A99). Den havde ildskørnede sten og trækulsholdigt fyld i toppen. I bunden fandtes et lag med ubrændte knogler (X10). K3 Kun den vestlige del af Hus K3 blev frilagt. Således kunne der udskilles 2 sæt tagstolpehuller (A100, A102, A90, A88). På husets nordlige langside blev der fundet to mulige vægstolpehuller (A95, A91) samt et mulig indgangsstolpehul (A82), der stod trukket en smule ind i forhold til to vægstolpehuller. A82 er også betragteligt dybere end de øvrige. K4 Kun det vestligste sæt af tagstolpehuller (A85, A122) fra Hus K4 blev frilagt ved forundersøgelsen. Dermed kan det ikke med sikkerhed siges, om vi har fat i vestenden af et treskibet hus eller evt. et firestolpeanlæg (staklade). K5 Hus K5 er et treskibet langhus med mindst fem sæt tagbærende stolper (A221, A223, A228, A233, A320, A321, A326, A332 og A540). De fire vestligste sæt samt den sydlige stolpe i det femte sæt er bevaret. Foruden de tagbærende stolper er der bevaret tre mulige vægstolper (A218, A224 og A229).

6 Der blev udtaget floteringsprøver fra fire af de tagbærende stolper. Huset er i østenden forstyrret af en moderne grøft eller hjulspor, hvorfor det ikke med fuldstændig sikkerhed kan udelukkes at det er afdækket i sin fulde længde. Såfremt det antages at huset er fuldstændigt afdækket, har det været ca. 12,6 meter langt og 5,2 meter bredt. De tagbærende stolpesæt har ikke været placeret symmetrisk i længderetningen. Afstanden imellem sættene er fra vest mod øst: 3,2 meter, 3,3 meter, 1,8 meter og 2,25 meter, altså en noget tættere placering i østenden. Spændet imellem tagstolperne er fra vest mod øst: 3,08 meter, 3,15 meter, 3,26 meter og 3,12 meter. Huset overlapper med ild-/kogegruberække K15, men det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, hvilken konstruktion der er ældst. Dog kan det med sikkerhed afvises, at de er samtidige. 6

7 Figur 3: MapInfo-plan over hus K5. 7

8 K6 Hus K6 har under udgravningen været tolket både som et 4-stolpeanlæg (bestående af A272, A273, A275 og A283) og som et lille treskibet hus, men præsenteres her som et hus. Det består af to sikre sæt tagbærende stolper mod vest (A272, A273, A275 og A283), samt to delvist bevarede sæt, et med en stolpe i sydsiden (A287) og et med en stolpe i nordsiden (A280). Der er ikke fundet bevarede vægstolper til huset. 8 Figur 4: MapInfo-plan over hus K6.

9 9 K7 Hus K7 er et treskibet langhus, hvoraf kun de østligste tre tagstolpesæt er afdækket (A376, A377, A378, A383, A384 og A385). Afstanden imellem sættene er ca. 2,4 meter, og huset har haft en bredde på ca. 5,9 meter. Den bevarede længde er ca. 7,6 meter. Figur 5: MapInfo-plan over hus K7.

10 10 K8 Kun de to vestligste tagstolpesæt af hus K8 er afdækket (A440, A441, A444, A454) Afstanden imellem de to bevarede tagstolpesæt er ca. 2,6 meter. Husets vægforløb er det mest velbevarede på pladsen, bestående af A430, A431, A435, A436, A437, A456, A452, A450, A447 og A446. Huset har et indgangsparti nær gavlen i den vestlige ende af sydvæggen, med to indtrukne stolper (A448 og 449). Det er ca. 4,8 meter bredt og bevaret i en længde af ca. 4,85 meter. Et ildsted (A443) med en diameter på ca. 1,1 meter er bevaret centralt i huset, imellem tagstolpehullerne A441 og A444. Figur 6: MapInfo-plan over hus K8.

11 11 K9 Af langhus K9 er kun den vestligste gavl med et enkelt sæt tagbærende stolper afdækket. Gavlen består af vægstolperne A488, A489, A492, A493, A494, A497, A498, A499 og A500. A490 er en dobbeltstolpe i det nordlige vægforløb, som måske skal opfattes som en del af et indtrukket indgangsparti. Hus K9 er ca. 6 meter bredt og afdækket i en længde på ca. 3,4 meter. Figur 7: MapInfo-plan over hus K9 og K10.

12 K10 Hus K10 er et ca. 10,9 meter langt og ca. 4,9 meter bredt treskibet langhus med fire sæt tagbærende stolper (A511, A519, A529, A527, A533, A536, A538, A539). Stolpesættene er tilnærmelsesvist symmetriske omkring husets midterakse, med de to kraftigste stolpepar placeret midt i huset og to mindre kraftige par ud imod gavlene. Foruden tagstolperne er der bevaret en del vægstolper (A503, A504, A513, A514, A515, A523, A525, A544, A546, A547, A549, A630). Stolperne A517, A518, A535 og A545 kan have udgjort skillevægge. K11 Hus K11 er et treskibet langhus, hvoraf de østligste tre stolpesæt (A581, A582, A584, A585, A587, A588) er frilagt. Huset er afdækket i en længde på ca. 8,30 meter og det har en bredde på ca. 5,20 meter. 12 Figur 8: MapInfo-plan over hus K11.

13 13 K12 Der er kun bevaret to tagstolpesæt (A621, A626, A627, A629) og et indgangsparti (A616, A617, A623, A624, A625) af hus K12. Det er derfor ikke muligt at sige noget præcist om husets længde, men afstanden imellem de to sæt tagbærende stolper udgør 2,65 meter. En skønsmæssig brede på huset, bedømt ud fra afstanden imellem indgangsstolperne og de tagbærende stolper er ca. 4,6 meter. Figur 9: MapInfo-plan over hus K12.

14 Hus K13 Hus K13 er et treskibet langhus, der har haft fire sæt tagstolper (A689/A693, A664/A665, A658/A660, A607/A608), symmetrisk placeret omkring husets midterakse. A136 kan muligvis være en vægstolpe til huset (hvorfor ikke A654 og. En bemærkelsesværdig grube (A663) med lag af brændt og ubrændt ler, skal med stor sandsynlighed også regnes til huset. Huset overlejrer det toskibede langhus K14. (MM kommentar: Bredde og længde kan ikke bestemmes - bør bemærkes) 14 Figur? Hus K13

15 Figur 10: Snit igennem hus K13 og K14, med den bemærkelsesværdige grube A663. Bogstaverne øverst modsvarer lagbeskrivelsen i anlægslisten. Nederst et forsøg på at gengive farveforskellen. 15

16 Figur 11: De tre vestligste stolpesæt i hus K13 (markeret med rød streg), som overlejrer det forsænkede gulv i hus K14. Set fra øst. 16

17 Hus K14 Hus K14 er spor efter et toskibet langhus med forsænkning i østdelen. Huset har haft tre tagstolper i midteraksen (A687, A698, A701). Forsænkningen består af en større nedgravning (A662 med et øvre lag A666), hvor der i to af hjørnerne er gravet yderligere ned (A702, A703) (se figur?). Huset har en anslået længde på omkring 11,2 meter og en bredde på ca. 5,2 meter. Der har ikke kunnet findes paralleller til de to neddybninger A 702 og A703 (og den tilsvarende A656) i andre huse med forsænkninger. Den sydøstlige neddybning A703er den dybeste, og har en række meget lyse, sandede lag i bunden. En mulig forklaring på dette kunne være, at den er anlagt oveni en ældre grube. Den østligste af de tre tagstolpehuller A701 i huset er kun omkring 10 cm. dyb. Denne stolpe står parallelt med de to hjørner af fordybningen, hvor denne er gravet yderligere ned (se figur?). Det kunne måske antyde, at der er tale om et hybridhus, hvor den toskibede konstruktion i østenden er udbygget med støttestolper eller lignende i hjørnerne af forsænkningen. Denne tolkning kan yderligere understøttes af, at huset afløses af et treskibet hus (K13), som er placeret umiddelbart ovenpå hus K14, dog med en lidt mindre SV/NØ-drejet orientering. 17

18 Figur? Profiltegning af snit 4 i forsænkningen. Bogstaverne øverst korresponderer med lagbeskrivelserne i anlægslisten. L er den tagbærende stolpe A664 i hus K13. k er A666 og c er A662. Nederst et forsøg på at gengive farveforskellene. 18 Figur? Hus K14

19 19 Figur?: Forsænkningen A662 med lag A666 i midten (begge markeret med røde streger som på MAPINFO) i hus K14. Set fra øst. Ved udgravningens begyndelse formodede vi, at forsænkningen i hus K14 var en forsænket stald i østenden af hus K13. Derfor blev der udlagt to N-S orienterede profiler på tværs af forsænkningen. Først i forbindelse med snitningen af disse, hvor der fremkom en fladehugget flintdolk og en del flintafslag, stod det klart, at huset var af ældre dato. Der blev derfor udlagt et net af kvadratmeterfelter (se figur?), over den centrale del af forsænkningen, hvorfra der først blev udtaget floteringsprøver, før fylden blev soldet igennem en 5mm sigte. Solderesten blev medtaget til museet og der vasket og gennemgået, hvorved der blev fundet en del mindre sideskår og flintafslag.

20 20 Figur? Kvadratmeterfelter over forsænkningen i hus K14. I kvadrat et blev der fundet et flintafslag(x111-a) og et lerkarskår(x111-b). Kvadrat 2 og tre var fundtomme. I kvadrat 4 blev der fundet to flintafslag (X115-a), tre lerkarskår (X115-b), en fladehugget type VIa flintdolk med afbrækket æg (X92) samt en fladehugget flintspids (X117). I kvadrat 5 blev der fundet et flintafslag(x116-a) og et lerkarskår(x116-b). Kvadrat 6 var fundtomt. I kvadrat 7 blev der ved soldningen fundet 16 flintafslag (X118-a) og to lerkarskår (X118-b). I kvadrat 8 blev der fundet et enkelt lerkarskår (X121). Kvadrat 9 var fundtomt. I kvadrat 10 blev der fundet et enkelt lerkar-

21 skår (X123) og i kvadrat 11 blev der fundet et lerkarskår (X122) samt to flintafslag (124). Kvadrat 12 var fundtomt. Fundkoncentrationen er altså markant større i den østlige del af forsænkningen, hvilket er naturligt nok, når man tager i betragtning, at det også er her, lag A662 er bedst bevaret. 21 Fig? Type VIa flintdolk X92, fundet i forsænkningen i hus K14.

22 22 Fig? Fladehuggede flintspidser fra forsænkningen i hus K14. Til venstre X85, til højre X117 Fig.? Lerkarskår X154, fra fordybningen i hus K14.

23 K15 Ild-/kogegruberække K15 består af mindst 7 ild-/kogegruber, liggende på række med retning imod gravhøjen Bondehøj, nordøst for undersøgelsesområdet. Gruberne er alle ovale i omrids, og relativt dybe, imellem 37 og 67 cm. De fem gruber der ligger i hovedfeltet blev alle snittet, tegnet og der blev udtaget jordprøver. Der blev udlagt tre søgegrøfter øst for udgravningsfeltet, med det formål at afklare, hvorvidt rækken fortsætter op imod gravhøjen. I disse tre grøfter blev A678 og A683 registreret i fladen, men ikke nærmere undersøgt. 23 Fig.? Ild-/kogegruberække K15 set fra sydvest efter afrensning og snit.

24 Fig? K15 i fladen. 24

25 A250 er oval i fladen, med let skrå sider og afrundet bund. Dybden er 53 cm. og diameteren i længderetningen er 136 cm. 25 Fig? Ild-/kogegrube A250 i snit, set fra syd. A253 er oval, med let skrå sider og let afrundet til flad bund. Dybden er 37 cm. og diameteren i længderetningen er 145 cm.

26 26 Fig? Ild-/kogegrube A253 i snit, set fra syd. A317 er oval, med skrå sider og svagt afrundet til flad bund. Dybden er 56 cm. og diameteren i længderetningen er 140 cm. Fig? Ild-/kogegrube A317 i snit, set fra syd. A318 er oval med skrå sider og let afrundet til flad bund. Dybden er 67 cm. og diameteren i længderetningen er 145 cm.

27 27 Fig? Ild-/kogegrube A318 i snit, set fra syd. A322 er oval med let afrundede sider og flad bund. Dybden er 51 cm og diameteren i længderetningen er 151 cm. Fig? Ild-/kogegrube A322 i snit, set fra syd.

28 A678 blev kun registreret i fladen. Ild-/kogegruben er oval og har en diameter på 184 cm. i længderetningen. 28 A683 blev kun registreret i fladen. Ild-/kogegruben er cirkulær og har en diameter på 56 cm. Det er usikkert, om denne ild-/kogegrube skal medregnes til rækken, da den ikke ligger helt på linje med de øvrige, og har en anden form i fladen. En alternativ tolkning er, at den hører til et aktivitetsområde i forbindelse med bebyggelsen på stedet. Perspektiver K1 til K12 Der bør foretages en C14datering af materiale fra husene, for at afdække i hvor høj grad de skal anses for at være samtidige. Det er ikke umiddelbart muligt at bestemme bebyggelsesstrukturen ud fra husenes placering. Bebyggelsen kan ud fra fundmaterialet og hustypologiske overvejelser bredt dateres til yngre bronzealder eller førromersk jernalder, hvilket muliggør en lang række forskellige bebyggelsesstrukturer. Det giver mulighed for, at der både kan være tale om en eller to enkeltgårde, en dobbeltgård eller måske en klynge af samtidige gårdsenheder. Det vil være vigtigt at få belyst dette, for, trods det smalle tracé, at kunne danne sig det bedst mulige overblik over pladsens udbredelse i tid og rum. K13 og K14 Hus K13 og K14 slutter sig til en lille gruppe af huse, som kan hjælpe med at belyse overgangen fra to- til treskibede huskonstruktioner. Den nærmeste parallel til hus K13 og K14 stammer fra en udgravning i Porsbjerg ved Mammen (VSM G110), ca. 18 km. i fugleflugtslinje fra Nordmandshede. Her er der fundet dels to toskibede hus med forsænkning (Hus III og IV), og dels et toskibet hus, ligeledes med forsænkning, som er overlejret af et treskibet hus (Hus IIa og IIb). Disse huse dateres til senneolitikum eller ældre bronzealder per. I. Der bør foretages en C14 datering af trækulsmaterialet fra forsænkningen i hus K14. Såfremt det er muligt, bør der endvidere foretages en C14datering af materiale fra hus K13, for at efterprøve hypotesen om, at husene afløser hinanden og dermed tidsfastsætter overgangen fra toskibede til treskibede huskonstruktioner på lokaliteten, og i lokalområdet. I forbindelse med C14 datering af hus K13 og K14 ville det være relevant at få foretaget en datering af hus IIa og IIb fra Mammen Porsbjerg, for eventuelt at kunne sammenligne skiftet fra to- til treskibet konstruktion tidsmæssigt. K15 Der er fundet adskillige pladser i lokalområdet, med rækker eller grupper af ild-/kogegruber. Det drejer sig om lokaliteterne Løvel Mølle, Havskov Dal, Dalsgårde Syd og Løvel Sportsplads. Af disse lokaliteter er Havskov Dal og Løvel Sportsplads de bedst undersøgte og dokumenterede, med reelle udgravninger. Ved Løvel Mølle er der registreret mange oppløjede, mulige ild-/kogegruber på et over 10 ha. stort areal. Ved Dalsgårde Syd er der endvidere ved en ældre udgravning registreret et betydeligt antal ild-/kogegruber, uden at det dog har kunnet påvises at de er organiseret i rækker. Denne usædvanlige tæthed af samlingspladser, tyder på, at området enten har været tættere bebygget end det nuværende fundbillede indikerer, eller at pladserne er blevet flyttet med stor hyppighed. I den forbindelse er en datering af rækken af ild-/kogegruber ved Nordmandshede en væsentlig brik i forståelsen af områdets samlingspladser i yngre bronzealder. Indstilling

29 Tegningsliste 29

30 Anlægsliste 30

31 Fundliste 31

32 Fotoliste 32

33 Foto 33