Herolden. December Årgang12 Nummer 4. Efterår Fotograf: Martin Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herolden. December 2008. Årgang12 Nummer 4. Efterår Fotograf: Martin Holm"

Transkript

1 Herolden December 2008 Årgang12 Nummer 4 Efterår Fotograf: Martin Holm 1

2 Udgivet af: Vennekredsen Bornholms Middelaldercenter Stangevej Gudhjem. Tlf Redaktion: Pia Girotti Bjørn Ørding-Thomsen Ole Boyer Pedersen Indhold 3 Nyt fra centret 7 Ny medarbejder 8 Buelavets tur til Odense 11 Julehilsen 12 Birgitta 16 Buelavets tur til Hamar 20 Hvorfor synger vi 22 Hvem var Knud den Hellige 24 Han skød papegøjen 25 Vinterens kursusweekender 25 Nyt fra lavene 26 Vennekredsen og lavene Ansvarshavende: Niels Erik Rasmusen Indlæg til Herolden: Hvor der ikke er anført navn på fotografen, er billederne taget af redaktionen. Herolden udkommer 4 gange om året. 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12 Deadline den 15. i måneden før udgivelsen. Oplag ca

3 Nyt fra centret Af Niller Dårligt besøgstal i 2008 Centret var første gang, siden centrets start for 12 år siden, ude for en nedgang i besøgstallet. Besøgstallet faldt fra til en nedgang på i alt 5.500, svarende til en nedgang på ca. 10%. En stor del af nedgangen skyldes, at vi i 2008 valgte at holde 1 uges marked i stedet for 2 uger som i Men selv om der totalt set blev tale om en nedgang, - så var der endnu engang stigning i vores besøg af lejrskoleelever. Siden de første lejrskoler startede med at komme til Centret i 1997, har der været en årlig fremgang på imellem 15 og 30%, - og 2008 blev da heller ingen undtagelse, idet der kunne måles en fremgang på hele 20 %. - Dejligt er det at kunne konstatere en fremgang midt i en nedgang. Det er dog ikke kun Bornholms Middelaldercenter, der har kunnet notere sig en kraftig nedgang. Faktisk ser det ud til, at hele den bornholmske turistbranche har oplevet en nedgang på imellem 8 og 20%, - og ikke nok med det, - udviklingen ser ud til at være den samme i hele landet. Alle melder om nedgang, og det vil for nogles vedkommende nok også komme til at betyde, at nøglen må drejes rundt. Så galt går det heldigvis ikke med vores center. Selvom vi kommer ud af året med et underskud på ca kr., kommer livet til at gå videre, - om end på nogle nye og skrabede vilkår. Kommunen har besluttet at bevillige centret kr. mere i Vi skærer ind til benet årligt driftstilskud og dette, sammenholdt med en nedskæring i medarbejderstaben på 4 årsværk, betyder det, at vi kan få vendt den negative udvikling til en positiv udvikling. Centret har udarbejdet en 4-årig handlingsplan, der skal sikre vores eksistensgrundlaget ud i fremtiden, - og Centrets medarbejdere har taget arbejdshandskerne på og er klar til at tage imod udfordringerne med krum hals. Jeg vil gerne overbringe en stor tak til de politikere og embedsmænd, der valgte at hjælpe middelaldercentret igennem dets hidtil værste krise. 2 ugers marked i 2009 Med erfaringerne fra dette års marked har vi besluttet at vende tilbage til et 14 dages middelaldermarked. Markedet kommer til at ligge i ugerne 29 og 30. Som noget nyt har vi valgt at nedprioritere ridderturneringen. Siden vi i 1994 startede med at holde middelaldermarked ved Hammershus, har ridderturneringen været fast 3

4 Ingen riddere! inventar men nu har vi besluttet, at der skal ske en fornyelse. I stedet for ridderturneringen vil vi satse pengene på de bløde værdier. Således vil man på selve markedspladsen komme til at opleve en langt større intensitet en syden og en boblen af alskens underholdning. Musikere og skuespillere vil tage førertrøjen på, og give os alle en uforglemmelig oplevelse. Planlægningen er meget langt fremme, og inden nytår vil vi kunne fremlægge det nye og endelige program. Glæd jer til det! Nyt markedskoncept Vi vil prøve at udvikle et helt nyt markedskoncept. I dag betales store summer til Vi drager hertil af lyst.. forskellige aktører for at deltage. I fremtiden vil vi satse på gennemførelse af omkostningsfri workshops, foredrag, filmforevisninger samt mange andre arrangementer indeholdende oplevelser og læring. Ideen er at gøre Bornholms Middelaldermarked til det marked, hvortil man drager for, af lyst, at møde andre ligesindede, udelukkende på grund af det gode samvær og muligheden for at dygtiggøre sig inden for sit store interesseområde: Middelalderen. Middelalderunivers Selv om krisen kradser er Bornholms Middelaldercenter inde i en rivende udvikling. Bornholms Middelalderunivers, som jeg tidligere har beskrevet, er nok det projekt, der kan komme til at betyde mest for Centrets fremtid. Projektet, som skal gøre Centret til en international fyrtårnsattraktion og hele Bornholm til en helårs-turismedestination inden år 2015, har nu været i gang i 1½ år. Visitdenmark og 6 andre udviklingsdestinationer har sammen arbejdet sig frem mod det endelige mål og vores gennemarbejdede projekt vil være klar til en præsentation inden udgangen af

5 Projektet hviler på 3 ben: Opgradering af det eksisterende middelaldercenter, bygning af et Historama (en slags middelalder-experimentarium), en tematiseret ferieby og et tematiseret hotel. Arkitekter, konsulenter og turismeforskere har haft travlt med at lave markedsanalyser, fisibility-studies, byggetegninger og anlægsberegninger så nu er vi endelig ved at være klar til at gå ind i den næste fase, som handler om finansieringen af den store vision. Hvis alt går efter planen, vil det første spadestik kunne tages i foråret Først i det nye år vil der blive nedsat en ø-dækkende synergigruppe, hvis vigtigste opgave vil være at sørge for, at projektet genererer helårsturisme på hele Bornholm. Det er rigtig spændende at være med i et så visionært projekt, - og samtidig er det også en dejlig fornemmelse at kunne være med til at virkeliggøre Regionskommunens Turisme- og Erhvervsstrategi. Pensionister, krydstogtturister og grupperejser I 2009 vil vi fra Centrets side gøre en stor indsats for at udvikle nye koncepter særligt målrettet nye kundegrupper. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil har haft børnefamilierne som vigtigste målgruppe. Dette vil vi selvfølgelig fortsætte med, - men nu er turen også kommet til pensionister, krydstogtturister og grupperejser. For at kunne tilfredsstille disse gruppers behov, vil der på Centret blive foretaget en radikal ændring af pladsens oplevelses-øer. Således vil der fra næste år være et specielt område for lege og Prøv selv aktiviteter. Dette betyder, at vi får mulighed for at skille de mere støjende aktiviteter fra de aktiviteter, der kræver ro og fordybelse. Krydret med en obligatorisk guide og en kop dampende kaffe, håber vi at kunne tilfredsstille gruppernes ønsker og behov. Prøv selv - det er sjovt! Vi ser frem til at servicere disse nye grupper i Dukketeaterfestival i Kulturugen I 2008 startede vi en helt ny tradition på Middelaldercentret. En tradition som vi håber vil blive tilbagevendende og på sigt ø-dækkende. Med Ida Tjalve som primus motor kører vi videre med den dukketeaterfestival, som så småt kom i gang i år. Ida og Centret har meget store ambitioner om en sådan festival. Det skulle gerne gå hen og blive den internationale festival, som alle dukkeførere i Europa bare må være med til. Det skal være en mødeplatform for amatører og professionelle dukke- 5

6 teatergrupper. Som tankerne er med det nye middelaldermarked, således er også tankerne med den nye dukketeaterfestival. Det skal være en sydende gryde af oplevelser og læring. Grupperne kommer for at mødes og lære af hinanden, - og samtidig, i Centrets åbningstid, være med til at skabe en publikumsevent, der på sigt skal dække hele Bornholm. I 2009 vil vi gennemføre dukketeaterfestivalen i forbindelse med Bornholms Kulturuge. I opstartsfasen vil festivalen være at finde på Bornholms Middelaldercenter, - men jeg håber, at det i løbet af de kommende år vil brede sig til mange af øens kulturinstitutioner, og på den måde være med til at gøre Bornholm internationalt kendt for denne festival. Det starter med en dukketeaterfestival men ønskes videreudviklet til en egentlig Middelaldermusik- og Dukketeaterfestival. Jeg håber på et samarbejde med Kulturinstitutioner som: Svanekegården, Høstmuseet, Bornholms Kunstmuseum, Grønbechs gård, Bornholms Egnsteater, Musikhuzet, Høst Museet, Naturbornholm, Sommerfugleparken, Bornholms Museum, Bornholms Biblioteker osv det kunne være fantastisk med et samarbejde på tværs! Meget kan man sige om Bornholms Middelaldercenter men kedeligt er her i hvert fald ikke! God jul og godt Nytår! Niller (Fotografer: Sukey Brown og Bjørn) 6

7 Kære alle! Efter at Lene Halskov er stoppet som researchmedarbejder på centret er jeg blevet ansat for fremover at varetage hendes opgaver, historisk research, fundraising, projektkoordination mm., og det er jeg rigtig rigtig glad for. Det er SÅ dejligt at være tilbage på Bornholm igen, og jeg ser frem til alle de mange spændende og udfordrende opgaver, der venter i fremtiden I er altid velkomne til at kontakte mig ved spørgsmål. Mange varme hilsner Lena Ny medarbejder Af Lena Mühlig Sissel og Lena på årets marked 7

8 Buelavets tur til Odense Af Frank Nielsen Sankt Sebastian Buelavet har i år endelig fået spændt buen blandt fremmede. Vi har for første gang deltaget i bueskydningskonkurrencer blandt ligesindede. Faktisk er det sket hele to gange. Første gang buelavet deltog, var til Odinstævne i Odense, som bliver arrangeret af Det Fynske Buemagerlaug. Dette foregik Lørdag-søndag, den juni på Hollofgaard. Anden gang til Hamar i Norge til NM i traditionel bueskydning. Dette foregik lørdag-søndag, den august på Domkirkeodden. Det lykkedes os at få midler fra BMC s-vennekreds til at deltage, således at vi fik billån, tilmelding og rejsemidler betalt. Dette er vi meget taknemmelige for. Vi endte med at være 7 deltagere i Odense, som alle deltog i skydekonkurrencerne. Da der var en ren træbue-klasse og en fiberbueklasse, var der nogle, der deltog i begge klasser. Programmet ved dette stævne var: lørdag, kl Skiveskydning 36, 24 og 18 yards. Clout skydning på 150 yards. Grillaften med helstegt pattegris. Fordrag v. Dan Høj Søndag, kl Skiveskydning 36, 24 og 16 yards. Finaleskydning om Odins Øje Palnatokeskydning Præmieoverrækkelse. Afrejsen fra Bornholm blev fredag den 13. kl med færge over Sverige. Dette betød, at vi var fremme i Odense kl Vi nåede at få sat telte op, inden det blev helt mørkt og fik både snakket og hygget med de tilstedeværende arrangører fra Det fynske buemagerlaug. Om lørdagen under indskrivning mødte vi op med hele vores historiske udstyr og fik megen ros for dette. Der er ingen krav om at deltage i historisk påklædning, men det satte mange gode snakke i gang. Der var ingen fra Sankt Sebastian Buelavet, som kvalificerede sig til finalen under skiveskydningen, men vores placering kan ses på: Odin/ 8

9 Odin2008/Resultater2008.htm Suk, det er ikke godt, men vi kan forbedre os. Clout skydningen kom umiddelbart efter og går ud på at komme så tæt på en skive, der ligger ned på 150 yards afstand, markeret med et flag, som muligt. 150 yards er ca. 137 meter. Undertegnede fandt denne konkurrence særdeles interessant og har ført den videre til vores formidling på buebanen, da det er en træning i at træffe fjenden på lang afstand. Desuden var undertegnede kun 10 cm. fra at træffe skiven. Som et ekstra indslag havde de fået fat i en svævende fugl som bevægeligt mål. Den havde vi megen morskab med at skyde efter. Der var dog ikke mange træffere. Om aftenen blev der serveret helstegt pattegris, som vi alle nød godt af. Da denne var fortæret sammen med passende drikkevarer (Læs: mjød og øl), kom Dan Høj på banen. Han er ansat ved Ribe Vikingecenter og har forfattet bogen: Bue og pil : fra Danmarks sten-, bronze- og jernalder. En af de ting, jeg vil bringe fra hans foredrag er følgende. (citater fra foredrag). Nogle af de bue-love, der blev vedtaget i England under langbuens storhedstid: Fædre skulle forsyne deres drenge mellem 7 og 17 år med 1 bue og 2 pile, og lære dem at skyde med disse. Udenlandske buestammer skulle sælges enkeltvis (og ikke i bundter ), så buemageren kunne se, hvad han købte. Målskiver skulle skaffes, og dommere skulle sørge for, at det blev håndhævet. År 1369: Alle fysisk stærke mænd (undtagen præster og dommere ) fra 7 til 60 år skulle øve sig i bueskydning på højtider og fritid. År 1369: De, som spilder tiden med ringspil, fodbold, håndbold, hanekamp, at kaste med sten eller andre frugtesløse sportsgrene uden værdi, skulle fængsles. 9

10 År 1369: Alle bueskytter over 24 år skulle skyde efter mål på mindst 202 m. afstand (220 yards). År 1512: Buemagere skulle lave 4 buer af elm, ask eller anden egnet træsort for hver taksbue, de lavede. Dette gjorde det muligt at købe billige buer. Resten af aftenen stod i hyggens tegn Søndag fortsatte skiveskydningen og finalen. Som sidste konkurrence kom Palnatokeskydning. Det går ud på at skyde æblet af en dukkes hoved på 20 yards afstand. Man får lov at skyde 3 pile. Hvis man rammer, bliver man palnatokeskytte af 3 grad og vil til næste år kun have 2 pile at skyde med. Der var dog ingen palnatokeskytter mellem os. Se resultaterne her: Aktiviteter/ Palnatoke/PalnatokeSkytter.htm Vi er nu trætte og sætter snuden mod Bornholm igen, efter en god og oplevelsesrig weekend. 10

11 Glædelig jul og godt nytår Heroldens redaktion ønsker alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår. En særlig tak til vore annoncører og flittige leverandører af artikler, billeder og andre inspirerende indlæg. 11

12 Birgitta Af Jette Overlund Et af pilgrimsmålene i Norden er Vadstena. Vor familie rejste for nogle år siden i sporet af Arn de Gothia i Mellemsverige og besøgte i den forbindelse Vadstena kloster. Vi i Norden er jo missionsmark for den romersk-katolske kirke, og i 1999 blev Birgitta af Vadstena udråbt til skytshelgen for Europa; hun er et billede på den trofaste kristne hustru. Samtidig er hun den politiske stormandsfrue, der ved stædighed får sat sine fingeraftryk i svensk klosterkrønike. Efter middelalderen blev Vadstena verdsliggjort og brugt til hospital. For ca. 90 år siden genoplivede Moder Hesselblad med støtte fra flere på hinanden følgende paver, Bigitinerordenen og har siden evnet at vende tilbage til Norden. Klosterbevægelsen er revurderet og er knap så streng som i middelalderens tid. Søstrene driver katolske gæstehuse i flere lande. I Danmark har vi for få år siden (2006) fået bygget et helt nyt Birgittinerkloster i Maribo (tidligere også Mariager). Da jeg surfede på nettet, faldt jeg over denne beretning åbenbart skrevet af en person i middelalderen eller.. En god helgen er en død helgen En mumlen rejser sig fra søerne i det sydlige Svealand, og en vind leger med bølgerne på Mälaren som svar på de efterretninger om Birgitta Birgersdatters død, som vi fik sidste år fra den hellige stad Rom. I året 1375 for vor Herres Jesus inkarnation på den 7. oktober forlyder det fra vore polske venner i Gdynia, at de sølle rester af Birgitta Birgersdatter sidste sommer var på vej til Vadstena over Öland. Dem som buro fru Birgittas ben. Den velbyrdige Birgitta Birgersdatter er fulgt tilbage til det Sverige, som hun forlod for næsten 20 år siden. Denne sidste rejse startede fra Rom i december 1373 og endte i Vadstena i sommeren Det er to af hendes nu voksne børn Katarina og Birger, der har ført hendes relikter til Vadstena. Reliktet bestod af de skeletdele, som fandtes efter Birgittas krop. Forhåbentlig har de fået det hele med sig fra det italienske, man hører jo, at der findes så meget uvæsen, korruption og relikthandel i syden. 12

13 nytår deklamerer; Gud bevare Danmark, og at vore stormænd går i leding, når det er nødvendigt. Det forlyder at paven i skrivende stund, 1395, iler til den hellig stad for at rydde ud i templets forgård; vi håber, at han fremover vil være at se som præst i Peterskirken ved julemessen. Fodarbejdet i den hellige pavestad Birgitta har sammen med andre ansvarlige katolikker i mange år ( ) arbejdet for at få pavestolen flyttet tilbage til Peterskirken, hvor den rettelig hører hjemme. I mange år har franske jarler krævet, at den ærværdige pave den ene efter den anden ( ) opholdt sig i nærheden af det franske hof og sine kusiner. Den franske konge har ikke lige som den ærefulde kejser Karolus Magnus (Karl den store, kejser over det tysk romerske rige; ) kunnet skille sværdet og fjerpennes veje. Han, Karolius, viste vejen ved at forsvare de kristne lande. Som Karl Hammeren før ham standsede kristne hære muselmændene på den Ibiriske halvø og alle hedningerne ved Weisel. Vi i Norden sætter vor lid til, at vor konning hvert Veje til Gud Herren Da dansken med sine ansete mænd, sankt Knud Lavard og den hellige kong Knud, er godt repræsenteret, når det gælder kontakt til Vor Herre, må vi anse svenskernes forsøg på at sætte en hellig kvinde(!) som forbindelsesled til Gud Herren, som noget søgt. Vi ved jo, at det er igennem mænd (læs blot Mosebøgerne og Korinter brevene), at Gud hører vores bønner, så derfor bør vi håbe, at Birgittas sønner og mandlige åndelige arvtagere kan formidle den rette kontakt. At en kvinde kan vise den rette vej for sine medsøstre og døtre, vil jeg ikke afvise; Birgitta har jo levet et mere end fuldendt kvindeliv, hvor hun som datter, viv, moder, enke og senere som Jesu brud har gennemlevet alle de væsentlige livsopgaver, som en kvinde i vore dage kan ønske sig. At følge Jesu vandringer ad den rette vej Den Hellige Birgitta har både sammen med sin salige ægtemand, Ulf Persson, og senere med sine egne børn fortaget flere pilgrimsrejser, som det sømmer sig for den velbyrdige stormandsfamilie. Sammen med Ulf drog hun til Tronhjem og senere til Santiago de Compostella. Den sidste store rejse gik 13

14 sammen med hendes levende børn til den allerhelligste stad Jerusalem, hvor det i øjeblikket kan lade sig gøre at rejse til pga. velvillighed fra Kaliffen. Desværre har den franske konge Louis d. 9 ikke kunnet rense vejen for den sande pilgrim ved sine mislykkede korstog (ca og 1270), der nok mere var af merkantilt hensyn til handelsvejen for den franske købmand end som en sand kristen ekspedition for at sikre vejen til den hellige grav i Jerusalem. Mirakler baner vejen for Birgittas båre. Den lange rejse fra Rom mod Svealand, hvor afkommet på bedste vis forsøger at undgå at rejse i fransk eller dansk dominerede områder, kunne nok gå galt på 1000 måder endda. At rejse af sted fra Rom allerede om vinteren kunne jo resultere i problemer med føret på landevejen, men herom forlyder det, at klar frost og milde vinde fulgte båren, og det værste uvejr kom over rejseselskabet, når de var godt indkvarteret i nogle af de mange klostre, de overnattede i på deres vej. Transporten over en flod i Alperne var dog nær gået galt, da hesten vred om på hoven og gik ned på knæ. Læderremmene brast, og kisten skred ud på isen faretruende nær en åben våge. Kun godt hestekundskab fra de solide Lombardiske drenge og den hellige Jomfru Marias over blik, æret været hendes navn, forhindrede en katastrofe for det svenske folk. En vildfaren munk Ved Heidelberg mødte selskabet en ung munk, og da han havde hørt på, hvordan de i Birgittas navn beskrev den nye klosterregel, hvor Abbedissen leder klostret, syntes han umiddelbart ilde om disse planer for et dobbelt kloster i Vadstena. Og han lo åbenlyst af den naive tanke om, at mænd og kvinder kunne mødes i Kristus uden skam. Der gik ikke en halv dag, før han blev slået med sygdom og vanvid. Munken falder om med fråde om munden, og der går tre dage med feber og vildelse, før en præst og to kloge kvinder fra egnen formår at få ham til at bede for rejseselskabets fortsatte held og lykke. Hans sygdom forsvinder lige så hurtigt, som den opstod. Derefter følger han dem med glæde på vej. Han udspørger især Katarina om den nye klosterregel, som Birgitta i levende live udarbejdede. To konventer, (dvs. et dobbelt kloster) strengt adskilte, findes ved siden af hinanden under ledelse af en abbedisse. 25 brødre, heraf 13 præsteviede, skulle celebrere messen, prædike på modersmålet og give syndsforladelse til de 60 søstre. Disse bør leve i streng klausur; tavse, fattige og som Jesu søstre. De må være arbejdsomme med det vigtigste arbejde, man kan have her på jord, nemlig at gøre forbønner til de hellige mænd og kvinder - men især den hellige jomfru. Vejen til Vadstena er belagt med mirakler Som følge af denne sande, fuldkomne, hellige kvinde kan alene den omstændighed, at rejseselskabet kommer 14

15 igennem en landsby i det polske og kan lette fødslen for en stakkels kone i den polske by Sludsk, hvor hun ellers ikke var levnet mange chancer for at overleve efter at have døjet med sin fødsel i 2 dage. Katarina og Birger falder ned ved siden af sengen og beder moder om hjælp til forløsningen af kvinden Marrika. En varme breder sig i kroppen på den overgravide, og med et ryk går fødslen i gang. Der fødes en pige i familien, og faderen og de 4 søstre takker med glædestårer og beder Katarina om at måtte opkalde barnet efter hende. Katarina fortæller dem, at det er Birgitta, der er den rette forløser, og derfor findes der nu en lille Birgitta af Sludsk i det polske. Jeg har beretningen fra den polske købmand ved Frenne. Han mødte familien i sommers og så hendes søstre lege ved brønden. Ängelns lovsång Vi er dog overbevist om at det er Jomfru Maria, der i sandhed skal prises for alle disse mirakler: hvad kan de ellers bruges til end at prise hende, der blev forundt at leve videre i denne verden efter sin søn Jesu Kristi død, opstandelse og himmelfart. Her er hun de troendes styrkerinde og de vildfarnes rettesnor. Vi kender hende som apostlenes mesterinde, martyrernes støtte, bekenderens lærerinde, jomfruers klareste spejl, enkernes trøst og den nyttige rådgiver for dem, der lever i ægteskab. Den bedste hjælperinde for alle, som bekender sig til den rette, katolske tro. Det er kommet mig for øre, at Birgitta også har forfattet tekster, der forklarer kristentroen for søstrene. Birgitta skriver med gåsepen i sin bog lavet af hjemmegjort papir bl.a. fra det herrens år læsestykker til brug i klosteret. Englens sang, den hellige moders sang, sangen om Jesus Kristus og mange andre vigtige linjer. Dette var min beretning om den hellige svenske kvinde Birgitta. 15

16 Buelavets tur til Hamar Af Frank Nielsen Den anden bueskydnings konkurrence, Sankt Sebastian buelavet deltog i, var i byen Hamar i Norge den august Deltagerne ved dette arrangement var Bamse, Kjeldsen, Michael, Morten og Frank. Desværre måtte Tor melde fra i sidste øjeblik. Vi tog af sted i Middelaldercenterets Trancit samt en privat personbil fredag den 8. august kl..15. Da afstanden derop var ca. 800 km. plus en sejltur med Hammerodde, blev vores ankomst til stedet kl lørdag morgen. Vi fik rejst et middelaldertelt, vi havde lånt at Middelaldergruppen Burgenda, på rekordtid. Vi fik os lige 4 timer på øjet, og så var det bare at komme ud af fjerene, da skydekonkurrencens tilmelding startede kl. 10. diverse bælter og tasker. Vi havde selvfølgelig også vores fine Sankt Sebastian helgenfigur og buelavets banner. Det fik vi stor ros for. Udstyr Der var forholdsvis skrappe regler for udstyr. De var som følger: Buen. Buen skal være lavet af naturmateriale, med eller uden laminat. Undtaget er buer som er vanskelige at fremstille eller meget dyre i indkøb, eks. Asiatiske komposit buer. I dem er det tilladt at bruge kunststof, så som glasfiber. Undtagelsen gælder ikke for længdeskydning, da materialer er af afgørende betydning for konkurrencen. Ingen former for påmonteret sigte eller mærker, der kan benyttes som sigtemiddel, er tilladt. Det er ikke tilladt at have nogen form for stabilisering eller kunstig vægt påført buen. Moderne lim og overfladebehandling af buen er tilladt. Overfladebehandlingen skal være for at beskytte buen, Under tilmeldingen var der tid til at få sat styr på vores lejr og lægge vores udstyr frem til øjesyn. Vi havde ud over vores buer en del udstyr, så som knive, sværd, jacks, brystplader og 16

17 ikke for at øge dens ydeevne. Pilehylde. Da pilehylde var ekstrem sjælden før 1900-tallet, er det ikke tilladt at have indskåret pilehylde eller centerskuds bue med sigtevindue. Heller ikke pålimet eller påskruet pilehylde er tilladt. Pilen skal hvile på hånden eller håndtagets læderkant. Læderkanten må ikke være mere end 2 mm. høj. Markering for pilens udgang (arrow pass) er tilladt. Buestreng. Man må bruge hvilken som helst type strengemateriale. Det er tilladt at have midtsurring og nokpunkt, også i metal. Pile, fjer og nokke. Kun pile lavet i træ eller bambus er tilladt. Maling er tilladt til pynt og beskyttelse/imprægnering. Fjer kan være af alle typer naturfjer. Kunststoffjer eller plastnokke af en hvilken som helst type, er ikke tilladt. Pilespidsen kan være af et hvilken som helst råmaterialemateriale (jern, ben, sten eller træ.) Der er ingen vægtbegrænsning. Arrangørerne kan sætte begrænsninger for pilespidsens udformning og pilens udseende/form. Normalt tillades der ikke jagtspidser og knaldrøde stribede fjer. Der opfordres til at bruge naturfarvede fjer og pilespidser, der ikke ødelægger skydeskiverne. Det er tillade at bruge fingerbeskyttere af en hver art. Der tillades ikke brug af metaller, legeringer eller kunststof som aktiv del. Tommelring og japansk skydehandske (yugake) er tilladt. Desuden var der dresskode. Beklædning. Beklædning skal være historisk efter bedste evne og gælder specifikt for deltagere af Norges Mesterskab i historisk bueskydning. For deltagere i andre konkurrencer er krav til beklædning op til arrangørerne og skal annonceres på forhånd. Skydeteknik. Buen skal holdes lodret eller skråstillet efter eget ønske. Buen skal affyres med en hånd på midterstykket af buen og en hånd på buestrengen. Fingrene på strengen skal være således, at mindst en af fingrene er i berøring med pilens no k. Der er ingen krav til ankringspunkt, som gerne må være variabel. Pilen skal hvile på buehånden. Vores udstyr blev gennemgået, og alt vores grej, som vi ville skyde med, blev godkendt. Under Norges-mesterskabet i historisk bueskydning, deltog vi på lige fod med Nordmændene i de indledende runder, 17

18 men havde ikke mulighed for at deltage i selve finalen. Måske skal jeg lige tilføje, at ingen af os placerede os til at fortsætte til finalen, men vi vil forsøge igen til næste år Der blev skudt på hhv. 6, 12, 18, 24 og 30 meter, startende fra korteste afstand og derefter rykkede vi længere og længere væk. Der blev skudt 3 pile på hver afstand, og alle pile, der ramte skiven, blev talt som 1 point. Det maksimale antal point blev derfor 15 i hver runde. Da indledende runde var overstået, fik vi god tid til at se os om på pladsen. Mange havde indleveret buer og pile til konkurrencen for bedste hjemmelavede bue eller pil. I buebygger-konkurrencen var der en for enkelttræs buer og en for laminat buer. Vi deltog med en enkelt bue af taks. Nordmændene er dygtige buemagere. Der var et utal af historiske buer i alle mulige træsorter og udformninger. Der var kopier at Engelske langbuer i takstræ, Holmegårdsbuer af elmetræ, Aske/valnød laminat, Samebuer af gran omviklet med birkebark eller specialbuer som for eksempel en kombineret bue og skistav. Der var nok at se på til lang tids studier i buebygning. The running arrow tournament Næste konkurrence var running arrow. Vi har fået reglerne med hjem og tilladelse til at sprede kendskabet til denne ganske morsomme skydeform. Regler: Herolden er enevældig skydeleder, sikkerhedsansvarlig og dommer. Alt skal gå stærkt. Udvælgelsesmetode: Vind eller forsvind. Der skal være mindst 2 deltagere, men man kan også danne hold, med flere på hvert hold. Der opfordres til at drille og distrahere modstandernes hold. Startlinien er 18 meter væk fra skydeskiven. Skydelinien er 12 meter fra skydeskiven. Skydeskiven er normalt 24 * 24 cm. Den står 120 cm. over jorden. Alle deltagerne afleverer en pil til Herolden, som derefter udtrækker 2 18

19 tilfældige modstandere. Gennemførelse af konkurrence Herolden står på 12-meter-linien. De 2 konkurrerende skytter tager 3 pile og stiller sig på 18 meter linien. Når Herolden giver signal til start, tager hver skytte en pil i hånden og løber frem til 12 meter linien og skyder mod skiven. Derefter tilbage for at hente pil nr. 2 og løber igen ned til 12-metermærket og skyder. Det samme med pil nr. 3. Den, der har flest træffere, har vundet. Har begge skytter lige mange træffere, er det den, der kom først i mål, der har vundet. Vi skulle lave konkurrencen som en stafet, Danmark mod Norge. Der var 6 skytter på hvert hold. Som en ekstra mulighed for at score point, ville det hold, der kom først i mål, få 3 point. I starten stod det lige mellem Danmark og Norge. Ved sidste mand førte Danmark på tid og point, men Norges bedste hurtigskytte kunne vi ikke slå. Selv om vores hold kæmpede bravt, måtte sidste danske mand bide i græsset og Norge vandt med 2 point. Til gengæld havde vi på det danske hold flest træffere i skiven. Efter konkurrencen blev der skålet for en god kamp. Vi overbragte arrangørerne en flaske Stormandsmjød og fik til gengæld bladet Toxofil med masser af spændende historiske artikler om bueskydning og buebyggeri. Om aftenen blev der serveret mad fra grillen, og der blev skålet flittigt og mandigt. Det blev en hyggelig aften med mange røverhistorier om dagens skydning samt sange omkring bålet. Vi gik dog forholdsvis tidlig i seng, da den manglende søvn fra rejsen var ved at melde sig. Der var jo også en hjemrejse, som desværre var lige så lang, i vente. Hjemtur Søndag var pakkedag, men der var dog lige tid til at kikke lidt på Domkirkeoddens og Hedemarksmuseets seværdigheder. Hamar Domkirke blev bispesæde i år 1152/53. Kirken blev færdig år 1200 og ødelagt i år 1567 under 7-års-krigen. I dag er den beskyttet at en stor glasdome, som dækker hele ruinen. 19

20 Hvorfor synger vi Af Jette Overlund Anno 2008, også kaldet sangens år, efter den herre Kristi fødsel. I det ganske land samles godtfolk for at synge salmer, viser og udenlandske vandresange. Rejsende nærmer sig Øen og samler et kor af glade sjæle, og som i et fjernt syn kan vi, når sabbatten starter fredag aften, fryde os sammen når struberne vibrerer og alt bliver til en himmelsk symfoni og til Vandøens (Bornholms) ære. Alle disse stjerner, på udenlandsk All stars. De blinker for os. Ja, men her på Centret har vi jo sunget i alle Nillers dage!! Ved vores dejlige afslutningsfest i oktober, hvor godtfolk samledes omkring dejlig og rigelige mængder af mad og øl, viste gølgerbørnene hvordan det kunne gøres, da de brød ud i sang midt i stormandens sal! Ja, vi kunne jo ikke få dem til at holde op igen. Det er helt rart at se, at de skidne unger bliver tugtet og holdt i øerne af gøglermoderen, den stakkel, hun må ha det hårdt, men hun klarer sig, har jeg hørt. Hvis du har fulgt med i, hvordan har udviklet sig i løbet af de senere år her, kan du se, hvordan eventsangen lever Danmark. Og der skrives nye sange og laves fortolkninger efter hver liverollespilsscenarie. Her på sitet kan man tilføje sine egne udgaver, og derved lever traditionen videre. Her genfinder vi Pandekagesangen, gøglerheksen og de gamle travere: Soen og skrædderen, 3 møer og Liden Karen osv. Hos os i Vennekredsen har jeg kunnet få mine sange sunget bl.a. Spindelvæv, og det er jo sjovt at have sine egne udgaver at være fælles om. Skæmteviser holder vi af her i Vennekredsen; de 7 kærester, Langlinken og Kragevisen tilhører denne kategori. P.g.a. rollespillernes visetradition kommer jævnligt nye udgaver til af de lystige melodier, der findes til Kragen / Gøgler og Heksen, og det er fantastisk, at de unge mennesker bruger alle sanser og (sanger-) muskler for at skabe den rette stemning og miljø. Valravn/Viralej valravn (her er musikeksempler) gør nye indspilninger af Drømte mig en drøm og Sven i rosengård, og derved fornyes disse viser og får et større publikum, end der kan være i Muzikhuzet i Rønne. Ja dansken synger stadig! Ligeså bornholmeren. En slags kulturmøde sker, når skæmtevisesangere møder syngende rollespillere og en slags sangerdyst opstår. Vi diskuterer så, hvordan visen bør synges, eller frembringer vores egne udgaver af disse. 20

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Rejsebrev nr. 6 Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Jozsef Csikos, Jacob Steffensen, Stig Andersen Tanja Dinesen Skudstrup, Josefine de Roepstorff, Sabina Holstein,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne golfbane a/s Men en særlig velkomst til vores nye træner

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10. December - Januar - Februar 2012

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10. December - Januar - Februar 2012 yhedsbrev December - Januar - Februar 2012 Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10 FDF SÆSLV Indhold FDF-Info Side 3 yt fra Kredslederen Side 4 yt fra Bestyrelsen

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten

Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten Forfulgt 2011 Åbne Døres inspirationsdag - den 5. november Tema: Kirken og det arabiske forår Taler: Michael fra Egypten Forfulgt 2011 - Åbne Døres dag Den 5. november 2011 På Åbne Døres inspirationsdag

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere