Herolden. December Årgang12 Nummer 4. Efterår Fotograf: Martin Holm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herolden. December 2008. Årgang12 Nummer 4. Efterår Fotograf: Martin Holm"

Transkript

1 Herolden December 2008 Årgang12 Nummer 4 Efterår Fotograf: Martin Holm 1

2 Udgivet af: Vennekredsen Bornholms Middelaldercenter Stangevej Gudhjem. Tlf Redaktion: Pia Girotti Bjørn Ørding-Thomsen Ole Boyer Pedersen Indhold 3 Nyt fra centret 7 Ny medarbejder 8 Buelavets tur til Odense 11 Julehilsen 12 Birgitta 16 Buelavets tur til Hamar 20 Hvorfor synger vi 22 Hvem var Knud den Hellige 24 Han skød papegøjen 25 Vinterens kursusweekender 25 Nyt fra lavene 26 Vennekredsen og lavene Ansvarshavende: Niels Erik Rasmusen Indlæg til Herolden: Hvor der ikke er anført navn på fotografen, er billederne taget af redaktionen. Herolden udkommer 4 gange om året. 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12 Deadline den 15. i måneden før udgivelsen. Oplag ca

3 Nyt fra centret Af Niller Dårligt besøgstal i 2008 Centret var første gang, siden centrets start for 12 år siden, ude for en nedgang i besøgstallet. Besøgstallet faldt fra til en nedgang på i alt 5.500, svarende til en nedgang på ca. 10%. En stor del af nedgangen skyldes, at vi i 2008 valgte at holde 1 uges marked i stedet for 2 uger som i Men selv om der totalt set blev tale om en nedgang, - så var der endnu engang stigning i vores besøg af lejrskoleelever. Siden de første lejrskoler startede med at komme til Centret i 1997, har der været en årlig fremgang på imellem 15 og 30%, - og 2008 blev da heller ingen undtagelse, idet der kunne måles en fremgang på hele 20 %. - Dejligt er det at kunne konstatere en fremgang midt i en nedgang. Det er dog ikke kun Bornholms Middelaldercenter, der har kunnet notere sig en kraftig nedgang. Faktisk ser det ud til, at hele den bornholmske turistbranche har oplevet en nedgang på imellem 8 og 20%, - og ikke nok med det, - udviklingen ser ud til at være den samme i hele landet. Alle melder om nedgang, og det vil for nogles vedkommende nok også komme til at betyde, at nøglen må drejes rundt. Så galt går det heldigvis ikke med vores center. Selvom vi kommer ud af året med et underskud på ca kr., kommer livet til at gå videre, - om end på nogle nye og skrabede vilkår. Kommunen har besluttet at bevillige centret kr. mere i Vi skærer ind til benet årligt driftstilskud og dette, sammenholdt med en nedskæring i medarbejderstaben på 4 årsværk, betyder det, at vi kan få vendt den negative udvikling til en positiv udvikling. Centret har udarbejdet en 4-årig handlingsplan, der skal sikre vores eksistensgrundlaget ud i fremtiden, - og Centrets medarbejdere har taget arbejdshandskerne på og er klar til at tage imod udfordringerne med krum hals. Jeg vil gerne overbringe en stor tak til de politikere og embedsmænd, der valgte at hjælpe middelaldercentret igennem dets hidtil værste krise. 2 ugers marked i 2009 Med erfaringerne fra dette års marked har vi besluttet at vende tilbage til et 14 dages middelaldermarked. Markedet kommer til at ligge i ugerne 29 og 30. Som noget nyt har vi valgt at nedprioritere ridderturneringen. Siden vi i 1994 startede med at holde middelaldermarked ved Hammershus, har ridderturneringen været fast 3

4 Ingen riddere! inventar men nu har vi besluttet, at der skal ske en fornyelse. I stedet for ridderturneringen vil vi satse pengene på de bløde værdier. Således vil man på selve markedspladsen komme til at opleve en langt større intensitet en syden og en boblen af alskens underholdning. Musikere og skuespillere vil tage førertrøjen på, og give os alle en uforglemmelig oplevelse. Planlægningen er meget langt fremme, og inden nytår vil vi kunne fremlægge det nye og endelige program. Glæd jer til det! Nyt markedskoncept Vi vil prøve at udvikle et helt nyt markedskoncept. I dag betales store summer til Vi drager hertil af lyst.. forskellige aktører for at deltage. I fremtiden vil vi satse på gennemførelse af omkostningsfri workshops, foredrag, filmforevisninger samt mange andre arrangementer indeholdende oplevelser og læring. Ideen er at gøre Bornholms Middelaldermarked til det marked, hvortil man drager for, af lyst, at møde andre ligesindede, udelukkende på grund af det gode samvær og muligheden for at dygtiggøre sig inden for sit store interesseområde: Middelalderen. Middelalderunivers Selv om krisen kradser er Bornholms Middelaldercenter inde i en rivende udvikling. Bornholms Middelalderunivers, som jeg tidligere har beskrevet, er nok det projekt, der kan komme til at betyde mest for Centrets fremtid. Projektet, som skal gøre Centret til en international fyrtårnsattraktion og hele Bornholm til en helårs-turismedestination inden år 2015, har nu været i gang i 1½ år. Visitdenmark og 6 andre udviklingsdestinationer har sammen arbejdet sig frem mod det endelige mål og vores gennemarbejdede projekt vil være klar til en præsentation inden udgangen af

5 Projektet hviler på 3 ben: Opgradering af det eksisterende middelaldercenter, bygning af et Historama (en slags middelalder-experimentarium), en tematiseret ferieby og et tematiseret hotel. Arkitekter, konsulenter og turismeforskere har haft travlt med at lave markedsanalyser, fisibility-studies, byggetegninger og anlægsberegninger så nu er vi endelig ved at være klar til at gå ind i den næste fase, som handler om finansieringen af den store vision. Hvis alt går efter planen, vil det første spadestik kunne tages i foråret Først i det nye år vil der blive nedsat en ø-dækkende synergigruppe, hvis vigtigste opgave vil være at sørge for, at projektet genererer helårsturisme på hele Bornholm. Det er rigtig spændende at være med i et så visionært projekt, - og samtidig er det også en dejlig fornemmelse at kunne være med til at virkeliggøre Regionskommunens Turisme- og Erhvervsstrategi. Pensionister, krydstogtturister og grupperejser I 2009 vil vi fra Centrets side gøre en stor indsats for at udvikle nye koncepter særligt målrettet nye kundegrupper. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil har haft børnefamilierne som vigtigste målgruppe. Dette vil vi selvfølgelig fortsætte med, - men nu er turen også kommet til pensionister, krydstogtturister og grupperejser. For at kunne tilfredsstille disse gruppers behov, vil der på Centret blive foretaget en radikal ændring af pladsens oplevelses-øer. Således vil der fra næste år være et specielt område for lege og Prøv selv aktiviteter. Dette betyder, at vi får mulighed for at skille de mere støjende aktiviteter fra de aktiviteter, der kræver ro og fordybelse. Krydret med en obligatorisk guide og en kop dampende kaffe, håber vi at kunne tilfredsstille gruppernes ønsker og behov. Prøv selv - det er sjovt! Vi ser frem til at servicere disse nye grupper i Dukketeaterfestival i Kulturugen I 2008 startede vi en helt ny tradition på Middelaldercentret. En tradition som vi håber vil blive tilbagevendende og på sigt ø-dækkende. Med Ida Tjalve som primus motor kører vi videre med den dukketeaterfestival, som så småt kom i gang i år. Ida og Centret har meget store ambitioner om en sådan festival. Det skulle gerne gå hen og blive den internationale festival, som alle dukkeførere i Europa bare må være med til. Det skal være en mødeplatform for amatører og professionelle dukke- 5

6 teatergrupper. Som tankerne er med det nye middelaldermarked, således er også tankerne med den nye dukketeaterfestival. Det skal være en sydende gryde af oplevelser og læring. Grupperne kommer for at mødes og lære af hinanden, - og samtidig, i Centrets åbningstid, være med til at skabe en publikumsevent, der på sigt skal dække hele Bornholm. I 2009 vil vi gennemføre dukketeaterfestivalen i forbindelse med Bornholms Kulturuge. I opstartsfasen vil festivalen være at finde på Bornholms Middelaldercenter, - men jeg håber, at det i løbet af de kommende år vil brede sig til mange af øens kulturinstitutioner, og på den måde være med til at gøre Bornholm internationalt kendt for denne festival. Det starter med en dukketeaterfestival men ønskes videreudviklet til en egentlig Middelaldermusik- og Dukketeaterfestival. Jeg håber på et samarbejde med Kulturinstitutioner som: Svanekegården, Høstmuseet, Bornholms Kunstmuseum, Grønbechs gård, Bornholms Egnsteater, Musikhuzet, Høst Museet, Naturbornholm, Sommerfugleparken, Bornholms Museum, Bornholms Biblioteker osv det kunne være fantastisk med et samarbejde på tværs! Meget kan man sige om Bornholms Middelaldercenter men kedeligt er her i hvert fald ikke! God jul og godt Nytår! Niller (Fotografer: Sukey Brown og Bjørn) 6

7 Kære alle! Efter at Lene Halskov er stoppet som researchmedarbejder på centret er jeg blevet ansat for fremover at varetage hendes opgaver, historisk research, fundraising, projektkoordination mm., og det er jeg rigtig rigtig glad for. Det er SÅ dejligt at være tilbage på Bornholm igen, og jeg ser frem til alle de mange spændende og udfordrende opgaver, der venter i fremtiden I er altid velkomne til at kontakte mig ved spørgsmål. Mange varme hilsner Lena Ny medarbejder Af Lena Mühlig Sissel og Lena på årets marked 7

8 Buelavets tur til Odense Af Frank Nielsen Sankt Sebastian Buelavet har i år endelig fået spændt buen blandt fremmede. Vi har for første gang deltaget i bueskydningskonkurrencer blandt ligesindede. Faktisk er det sket hele to gange. Første gang buelavet deltog, var til Odinstævne i Odense, som bliver arrangeret af Det Fynske Buemagerlaug. Dette foregik Lørdag-søndag, den juni på Hollofgaard. Anden gang til Hamar i Norge til NM i traditionel bueskydning. Dette foregik lørdag-søndag, den august på Domkirkeodden. Det lykkedes os at få midler fra BMC s-vennekreds til at deltage, således at vi fik billån, tilmelding og rejsemidler betalt. Dette er vi meget taknemmelige for. Vi endte med at være 7 deltagere i Odense, som alle deltog i skydekonkurrencerne. Da der var en ren træbue-klasse og en fiberbueklasse, var der nogle, der deltog i begge klasser. Programmet ved dette stævne var: lørdag, kl Skiveskydning 36, 24 og 18 yards. Clout skydning på 150 yards. Grillaften med helstegt pattegris. Fordrag v. Dan Høj Søndag, kl Skiveskydning 36, 24 og 16 yards. Finaleskydning om Odins Øje Palnatokeskydning Præmieoverrækkelse. Afrejsen fra Bornholm blev fredag den 13. kl med færge over Sverige. Dette betød, at vi var fremme i Odense kl Vi nåede at få sat telte op, inden det blev helt mørkt og fik både snakket og hygget med de tilstedeværende arrangører fra Det fynske buemagerlaug. Om lørdagen under indskrivning mødte vi op med hele vores historiske udstyr og fik megen ros for dette. Der er ingen krav om at deltage i historisk påklædning, men det satte mange gode snakke i gang. Der var ingen fra Sankt Sebastian Buelavet, som kvalificerede sig til finalen under skiveskydningen, men vores placering kan ses på: Odin/ 8

9 Odin2008/Resultater2008.htm Suk, det er ikke godt, men vi kan forbedre os. Clout skydningen kom umiddelbart efter og går ud på at komme så tæt på en skive, der ligger ned på 150 yards afstand, markeret med et flag, som muligt. 150 yards er ca. 137 meter. Undertegnede fandt denne konkurrence særdeles interessant og har ført den videre til vores formidling på buebanen, da det er en træning i at træffe fjenden på lang afstand. Desuden var undertegnede kun 10 cm. fra at træffe skiven. Som et ekstra indslag havde de fået fat i en svævende fugl som bevægeligt mål. Den havde vi megen morskab med at skyde efter. Der var dog ikke mange træffere. Om aftenen blev der serveret helstegt pattegris, som vi alle nød godt af. Da denne var fortæret sammen med passende drikkevarer (Læs: mjød og øl), kom Dan Høj på banen. Han er ansat ved Ribe Vikingecenter og har forfattet bogen: Bue og pil : fra Danmarks sten-, bronze- og jernalder. En af de ting, jeg vil bringe fra hans foredrag er følgende. (citater fra foredrag). Nogle af de bue-love, der blev vedtaget i England under langbuens storhedstid: Fædre skulle forsyne deres drenge mellem 7 og 17 år med 1 bue og 2 pile, og lære dem at skyde med disse. Udenlandske buestammer skulle sælges enkeltvis (og ikke i bundter ), så buemageren kunne se, hvad han købte. Målskiver skulle skaffes, og dommere skulle sørge for, at det blev håndhævet. År 1369: Alle fysisk stærke mænd (undtagen præster og dommere ) fra 7 til 60 år skulle øve sig i bueskydning på højtider og fritid. År 1369: De, som spilder tiden med ringspil, fodbold, håndbold, hanekamp, at kaste med sten eller andre frugtesløse sportsgrene uden værdi, skulle fængsles. 9

10 År 1369: Alle bueskytter over 24 år skulle skyde efter mål på mindst 202 m. afstand (220 yards). År 1512: Buemagere skulle lave 4 buer af elm, ask eller anden egnet træsort for hver taksbue, de lavede. Dette gjorde det muligt at købe billige buer. Resten af aftenen stod i hyggens tegn Søndag fortsatte skiveskydningen og finalen. Som sidste konkurrence kom Palnatokeskydning. Det går ud på at skyde æblet af en dukkes hoved på 20 yards afstand. Man får lov at skyde 3 pile. Hvis man rammer, bliver man palnatokeskytte af 3 grad og vil til næste år kun have 2 pile at skyde med. Der var dog ingen palnatokeskytter mellem os. Se resultaterne her: Aktiviteter/ Palnatoke/PalnatokeSkytter.htm Vi er nu trætte og sætter snuden mod Bornholm igen, efter en god og oplevelsesrig weekend. 10

11 Glædelig jul og godt nytår Heroldens redaktion ønsker alle vore læsere en glædelig jul og et godt nytår. En særlig tak til vore annoncører og flittige leverandører af artikler, billeder og andre inspirerende indlæg. 11

12 Birgitta Af Jette Overlund Et af pilgrimsmålene i Norden er Vadstena. Vor familie rejste for nogle år siden i sporet af Arn de Gothia i Mellemsverige og besøgte i den forbindelse Vadstena kloster. Vi i Norden er jo missionsmark for den romersk-katolske kirke, og i 1999 blev Birgitta af Vadstena udråbt til skytshelgen for Europa; hun er et billede på den trofaste kristne hustru. Samtidig er hun den politiske stormandsfrue, der ved stædighed får sat sine fingeraftryk i svensk klosterkrønike. Efter middelalderen blev Vadstena verdsliggjort og brugt til hospital. For ca. 90 år siden genoplivede Moder Hesselblad med støtte fra flere på hinanden følgende paver, Bigitinerordenen og har siden evnet at vende tilbage til Norden. Klosterbevægelsen er revurderet og er knap så streng som i middelalderens tid. Søstrene driver katolske gæstehuse i flere lande. I Danmark har vi for få år siden (2006) fået bygget et helt nyt Birgittinerkloster i Maribo (tidligere også Mariager). Da jeg surfede på nettet, faldt jeg over denne beretning åbenbart skrevet af en person i middelalderen eller.. En god helgen er en død helgen En mumlen rejser sig fra søerne i det sydlige Svealand, og en vind leger med bølgerne på Mälaren som svar på de efterretninger om Birgitta Birgersdatters død, som vi fik sidste år fra den hellige stad Rom. I året 1375 for vor Herres Jesus inkarnation på den 7. oktober forlyder det fra vore polske venner i Gdynia, at de sølle rester af Birgitta Birgersdatter sidste sommer var på vej til Vadstena over Öland. Dem som buro fru Birgittas ben. Den velbyrdige Birgitta Birgersdatter er fulgt tilbage til det Sverige, som hun forlod for næsten 20 år siden. Denne sidste rejse startede fra Rom i december 1373 og endte i Vadstena i sommeren Det er to af hendes nu voksne børn Katarina og Birger, der har ført hendes relikter til Vadstena. Reliktet bestod af de skeletdele, som fandtes efter Birgittas krop. Forhåbentlig har de fået det hele med sig fra det italienske, man hører jo, at der findes så meget uvæsen, korruption og relikthandel i syden. 12

13 nytår deklamerer; Gud bevare Danmark, og at vore stormænd går i leding, når det er nødvendigt. Det forlyder at paven i skrivende stund, 1395, iler til den hellig stad for at rydde ud i templets forgård; vi håber, at han fremover vil være at se som præst i Peterskirken ved julemessen. Fodarbejdet i den hellige pavestad Birgitta har sammen med andre ansvarlige katolikker i mange år ( ) arbejdet for at få pavestolen flyttet tilbage til Peterskirken, hvor den rettelig hører hjemme. I mange år har franske jarler krævet, at den ærværdige pave den ene efter den anden ( ) opholdt sig i nærheden af det franske hof og sine kusiner. Den franske konge har ikke lige som den ærefulde kejser Karolus Magnus (Karl den store, kejser over det tysk romerske rige; ) kunnet skille sværdet og fjerpennes veje. Han, Karolius, viste vejen ved at forsvare de kristne lande. Som Karl Hammeren før ham standsede kristne hære muselmændene på den Ibiriske halvø og alle hedningerne ved Weisel. Vi i Norden sætter vor lid til, at vor konning hvert Veje til Gud Herren Da dansken med sine ansete mænd, sankt Knud Lavard og den hellige kong Knud, er godt repræsenteret, når det gælder kontakt til Vor Herre, må vi anse svenskernes forsøg på at sætte en hellig kvinde(!) som forbindelsesled til Gud Herren, som noget søgt. Vi ved jo, at det er igennem mænd (læs blot Mosebøgerne og Korinter brevene), at Gud hører vores bønner, så derfor bør vi håbe, at Birgittas sønner og mandlige åndelige arvtagere kan formidle den rette kontakt. At en kvinde kan vise den rette vej for sine medsøstre og døtre, vil jeg ikke afvise; Birgitta har jo levet et mere end fuldendt kvindeliv, hvor hun som datter, viv, moder, enke og senere som Jesu brud har gennemlevet alle de væsentlige livsopgaver, som en kvinde i vore dage kan ønske sig. At følge Jesu vandringer ad den rette vej Den Hellige Birgitta har både sammen med sin salige ægtemand, Ulf Persson, og senere med sine egne børn fortaget flere pilgrimsrejser, som det sømmer sig for den velbyrdige stormandsfamilie. Sammen med Ulf drog hun til Tronhjem og senere til Santiago de Compostella. Den sidste store rejse gik 13

14 sammen med hendes levende børn til den allerhelligste stad Jerusalem, hvor det i øjeblikket kan lade sig gøre at rejse til pga. velvillighed fra Kaliffen. Desværre har den franske konge Louis d. 9 ikke kunnet rense vejen for den sande pilgrim ved sine mislykkede korstog (ca og 1270), der nok mere var af merkantilt hensyn til handelsvejen for den franske købmand end som en sand kristen ekspedition for at sikre vejen til den hellige grav i Jerusalem. Mirakler baner vejen for Birgittas båre. Den lange rejse fra Rom mod Svealand, hvor afkommet på bedste vis forsøger at undgå at rejse i fransk eller dansk dominerede områder, kunne nok gå galt på 1000 måder endda. At rejse af sted fra Rom allerede om vinteren kunne jo resultere i problemer med føret på landevejen, men herom forlyder det, at klar frost og milde vinde fulgte båren, og det værste uvejr kom over rejseselskabet, når de var godt indkvarteret i nogle af de mange klostre, de overnattede i på deres vej. Transporten over en flod i Alperne var dog nær gået galt, da hesten vred om på hoven og gik ned på knæ. Læderremmene brast, og kisten skred ud på isen faretruende nær en åben våge. Kun godt hestekundskab fra de solide Lombardiske drenge og den hellige Jomfru Marias over blik, æret været hendes navn, forhindrede en katastrofe for det svenske folk. En vildfaren munk Ved Heidelberg mødte selskabet en ung munk, og da han havde hørt på, hvordan de i Birgittas navn beskrev den nye klosterregel, hvor Abbedissen leder klostret, syntes han umiddelbart ilde om disse planer for et dobbelt kloster i Vadstena. Og han lo åbenlyst af den naive tanke om, at mænd og kvinder kunne mødes i Kristus uden skam. Der gik ikke en halv dag, før han blev slået med sygdom og vanvid. Munken falder om med fråde om munden, og der går tre dage med feber og vildelse, før en præst og to kloge kvinder fra egnen formår at få ham til at bede for rejseselskabets fortsatte held og lykke. Hans sygdom forsvinder lige så hurtigt, som den opstod. Derefter følger han dem med glæde på vej. Han udspørger især Katarina om den nye klosterregel, som Birgitta i levende live udarbejdede. To konventer, (dvs. et dobbelt kloster) strengt adskilte, findes ved siden af hinanden under ledelse af en abbedisse. 25 brødre, heraf 13 præsteviede, skulle celebrere messen, prædike på modersmålet og give syndsforladelse til de 60 søstre. Disse bør leve i streng klausur; tavse, fattige og som Jesu søstre. De må være arbejdsomme med det vigtigste arbejde, man kan have her på jord, nemlig at gøre forbønner til de hellige mænd og kvinder - men især den hellige jomfru. Vejen til Vadstena er belagt med mirakler Som følge af denne sande, fuldkomne, hellige kvinde kan alene den omstændighed, at rejseselskabet kommer 14

15 igennem en landsby i det polske og kan lette fødslen for en stakkels kone i den polske by Sludsk, hvor hun ellers ikke var levnet mange chancer for at overleve efter at have døjet med sin fødsel i 2 dage. Katarina og Birger falder ned ved siden af sengen og beder moder om hjælp til forløsningen af kvinden Marrika. En varme breder sig i kroppen på den overgravide, og med et ryk går fødslen i gang. Der fødes en pige i familien, og faderen og de 4 søstre takker med glædestårer og beder Katarina om at måtte opkalde barnet efter hende. Katarina fortæller dem, at det er Birgitta, der er den rette forløser, og derfor findes der nu en lille Birgitta af Sludsk i det polske. Jeg har beretningen fra den polske købmand ved Frenne. Han mødte familien i sommers og så hendes søstre lege ved brønden. Ängelns lovsång Vi er dog overbevist om at det er Jomfru Maria, der i sandhed skal prises for alle disse mirakler: hvad kan de ellers bruges til end at prise hende, der blev forundt at leve videre i denne verden efter sin søn Jesu Kristi død, opstandelse og himmelfart. Her er hun de troendes styrkerinde og de vildfarnes rettesnor. Vi kender hende som apostlenes mesterinde, martyrernes støtte, bekenderens lærerinde, jomfruers klareste spejl, enkernes trøst og den nyttige rådgiver for dem, der lever i ægteskab. Den bedste hjælperinde for alle, som bekender sig til den rette, katolske tro. Det er kommet mig for øre, at Birgitta også har forfattet tekster, der forklarer kristentroen for søstrene. Birgitta skriver med gåsepen i sin bog lavet af hjemmegjort papir bl.a. fra det herrens år læsestykker til brug i klosteret. Englens sang, den hellige moders sang, sangen om Jesus Kristus og mange andre vigtige linjer. Dette var min beretning om den hellige svenske kvinde Birgitta. 15

16 Buelavets tur til Hamar Af Frank Nielsen Den anden bueskydnings konkurrence, Sankt Sebastian buelavet deltog i, var i byen Hamar i Norge den august Deltagerne ved dette arrangement var Bamse, Kjeldsen, Michael, Morten og Frank. Desværre måtte Tor melde fra i sidste øjeblik. Vi tog af sted i Middelaldercenterets Trancit samt en privat personbil fredag den 8. august kl..15. Da afstanden derop var ca. 800 km. plus en sejltur med Hammerodde, blev vores ankomst til stedet kl lørdag morgen. Vi fik rejst et middelaldertelt, vi havde lånt at Middelaldergruppen Burgenda, på rekordtid. Vi fik os lige 4 timer på øjet, og så var det bare at komme ud af fjerene, da skydekonkurrencens tilmelding startede kl. 10. diverse bælter og tasker. Vi havde selvfølgelig også vores fine Sankt Sebastian helgenfigur og buelavets banner. Det fik vi stor ros for. Udstyr Der var forholdsvis skrappe regler for udstyr. De var som følger: Buen. Buen skal være lavet af naturmateriale, med eller uden laminat. Undtaget er buer som er vanskelige at fremstille eller meget dyre i indkøb, eks. Asiatiske komposit buer. I dem er det tilladt at bruge kunststof, så som glasfiber. Undtagelsen gælder ikke for længdeskydning, da materialer er af afgørende betydning for konkurrencen. Ingen former for påmonteret sigte eller mærker, der kan benyttes som sigtemiddel, er tilladt. Det er ikke tilladt at have nogen form for stabilisering eller kunstig vægt påført buen. Moderne lim og overfladebehandling af buen er tilladt. Overfladebehandlingen skal være for at beskytte buen, Under tilmeldingen var der tid til at få sat styr på vores lejr og lægge vores udstyr frem til øjesyn. Vi havde ud over vores buer en del udstyr, så som knive, sværd, jacks, brystplader og 16

17 ikke for at øge dens ydeevne. Pilehylde. Da pilehylde var ekstrem sjælden før 1900-tallet, er det ikke tilladt at have indskåret pilehylde eller centerskuds bue med sigtevindue. Heller ikke pålimet eller påskruet pilehylde er tilladt. Pilen skal hvile på hånden eller håndtagets læderkant. Læderkanten må ikke være mere end 2 mm. høj. Markering for pilens udgang (arrow pass) er tilladt. Buestreng. Man må bruge hvilken som helst type strengemateriale. Det er tilladt at have midtsurring og nokpunkt, også i metal. Pile, fjer og nokke. Kun pile lavet i træ eller bambus er tilladt. Maling er tilladt til pynt og beskyttelse/imprægnering. Fjer kan være af alle typer naturfjer. Kunststoffjer eller plastnokke af en hvilken som helst type, er ikke tilladt. Pilespidsen kan være af et hvilken som helst råmaterialemateriale (jern, ben, sten eller træ.) Der er ingen vægtbegrænsning. Arrangørerne kan sætte begrænsninger for pilespidsens udformning og pilens udseende/form. Normalt tillades der ikke jagtspidser og knaldrøde stribede fjer. Der opfordres til at bruge naturfarvede fjer og pilespidser, der ikke ødelægger skydeskiverne. Det er tillade at bruge fingerbeskyttere af en hver art. Der tillades ikke brug af metaller, legeringer eller kunststof som aktiv del. Tommelring og japansk skydehandske (yugake) er tilladt. Desuden var der dresskode. Beklædning. Beklædning skal være historisk efter bedste evne og gælder specifikt for deltagere af Norges Mesterskab i historisk bueskydning. For deltagere i andre konkurrencer er krav til beklædning op til arrangørerne og skal annonceres på forhånd. Skydeteknik. Buen skal holdes lodret eller skråstillet efter eget ønske. Buen skal affyres med en hånd på midterstykket af buen og en hånd på buestrengen. Fingrene på strengen skal være således, at mindst en af fingrene er i berøring med pilens no k. Der er ingen krav til ankringspunkt, som gerne må være variabel. Pilen skal hvile på buehånden. Vores udstyr blev gennemgået, og alt vores grej, som vi ville skyde med, blev godkendt. Under Norges-mesterskabet i historisk bueskydning, deltog vi på lige fod med Nordmændene i de indledende runder, 17

18 men havde ikke mulighed for at deltage i selve finalen. Måske skal jeg lige tilføje, at ingen af os placerede os til at fortsætte til finalen, men vi vil forsøge igen til næste år Der blev skudt på hhv. 6, 12, 18, 24 og 30 meter, startende fra korteste afstand og derefter rykkede vi længere og længere væk. Der blev skudt 3 pile på hver afstand, og alle pile, der ramte skiven, blev talt som 1 point. Det maksimale antal point blev derfor 15 i hver runde. Da indledende runde var overstået, fik vi god tid til at se os om på pladsen. Mange havde indleveret buer og pile til konkurrencen for bedste hjemmelavede bue eller pil. I buebygger-konkurrencen var der en for enkelttræs buer og en for laminat buer. Vi deltog med en enkelt bue af taks. Nordmændene er dygtige buemagere. Der var et utal af historiske buer i alle mulige træsorter og udformninger. Der var kopier at Engelske langbuer i takstræ, Holmegårdsbuer af elmetræ, Aske/valnød laminat, Samebuer af gran omviklet med birkebark eller specialbuer som for eksempel en kombineret bue og skistav. Der var nok at se på til lang tids studier i buebygning. The running arrow tournament Næste konkurrence var running arrow. Vi har fået reglerne med hjem og tilladelse til at sprede kendskabet til denne ganske morsomme skydeform. Regler: Herolden er enevældig skydeleder, sikkerhedsansvarlig og dommer. Alt skal gå stærkt. Udvælgelsesmetode: Vind eller forsvind. Der skal være mindst 2 deltagere, men man kan også danne hold, med flere på hvert hold. Der opfordres til at drille og distrahere modstandernes hold. Startlinien er 18 meter væk fra skydeskiven. Skydelinien er 12 meter fra skydeskiven. Skydeskiven er normalt 24 * 24 cm. Den står 120 cm. over jorden. Alle deltagerne afleverer en pil til Herolden, som derefter udtrækker 2 18

19 tilfældige modstandere. Gennemførelse af konkurrence Herolden står på 12-meter-linien. De 2 konkurrerende skytter tager 3 pile og stiller sig på 18 meter linien. Når Herolden giver signal til start, tager hver skytte en pil i hånden og løber frem til 12 meter linien og skyder mod skiven. Derefter tilbage for at hente pil nr. 2 og løber igen ned til 12-metermærket og skyder. Det samme med pil nr. 3. Den, der har flest træffere, har vundet. Har begge skytter lige mange træffere, er det den, der kom først i mål, der har vundet. Vi skulle lave konkurrencen som en stafet, Danmark mod Norge. Der var 6 skytter på hvert hold. Som en ekstra mulighed for at score point, ville det hold, der kom først i mål, få 3 point. I starten stod det lige mellem Danmark og Norge. Ved sidste mand førte Danmark på tid og point, men Norges bedste hurtigskytte kunne vi ikke slå. Selv om vores hold kæmpede bravt, måtte sidste danske mand bide i græsset og Norge vandt med 2 point. Til gengæld havde vi på det danske hold flest træffere i skiven. Efter konkurrencen blev der skålet for en god kamp. Vi overbragte arrangørerne en flaske Stormandsmjød og fik til gengæld bladet Toxofil med masser af spændende historiske artikler om bueskydning og buebyggeri. Om aftenen blev der serveret mad fra grillen, og der blev skålet flittigt og mandigt. Det blev en hyggelig aften med mange røverhistorier om dagens skydning samt sange omkring bålet. Vi gik dog forholdsvis tidlig i seng, da den manglende søvn fra rejsen var ved at melde sig. Der var jo også en hjemrejse, som desværre var lige så lang, i vente. Hjemtur Søndag var pakkedag, men der var dog lige tid til at kikke lidt på Domkirkeoddens og Hedemarksmuseets seværdigheder. Hamar Domkirke blev bispesæde i år 1152/53. Kirken blev færdig år 1200 og ødelagt i år 1567 under 7-års-krigen. I dag er den beskyttet at en stor glasdome, som dækker hele ruinen. 19

20 Hvorfor synger vi Af Jette Overlund Anno 2008, også kaldet sangens år, efter den herre Kristi fødsel. I det ganske land samles godtfolk for at synge salmer, viser og udenlandske vandresange. Rejsende nærmer sig Øen og samler et kor af glade sjæle, og som i et fjernt syn kan vi, når sabbatten starter fredag aften, fryde os sammen når struberne vibrerer og alt bliver til en himmelsk symfoni og til Vandøens (Bornholms) ære. Alle disse stjerner, på udenlandsk All stars. De blinker for os. Ja, men her på Centret har vi jo sunget i alle Nillers dage!! Ved vores dejlige afslutningsfest i oktober, hvor godtfolk samledes omkring dejlig og rigelige mængder af mad og øl, viste gølgerbørnene hvordan det kunne gøres, da de brød ud i sang midt i stormandens sal! Ja, vi kunne jo ikke få dem til at holde op igen. Det er helt rart at se, at de skidne unger bliver tugtet og holdt i øerne af gøglermoderen, den stakkel, hun må ha det hårdt, men hun klarer sig, har jeg hørt. Hvis du har fulgt med i, hvordan har udviklet sig i løbet af de senere år her, kan du se, hvordan eventsangen lever Danmark. Og der skrives nye sange og laves fortolkninger efter hver liverollespilsscenarie. Her på sitet kan man tilføje sine egne udgaver, og derved lever traditionen videre. Her genfinder vi Pandekagesangen, gøglerheksen og de gamle travere: Soen og skrædderen, 3 møer og Liden Karen osv. Hos os i Vennekredsen har jeg kunnet få mine sange sunget bl.a. Spindelvæv, og det er jo sjovt at have sine egne udgaver at være fælles om. Skæmteviser holder vi af her i Vennekredsen; de 7 kærester, Langlinken og Kragevisen tilhører denne kategori. P.g.a. rollespillernes visetradition kommer jævnligt nye udgaver til af de lystige melodier, der findes til Kragen / Gøgler og Heksen, og det er fantastisk, at de unge mennesker bruger alle sanser og (sanger-) muskler for at skabe den rette stemning og miljø. Valravn/Viralej valravn (her er musikeksempler) gør nye indspilninger af Drømte mig en drøm og Sven i rosengård, og derved fornyes disse viser og får et større publikum, end der kan være i Muzikhuzet i Rønne. Ja dansken synger stadig! Ligeså bornholmeren. En slags kulturmøde sker, når skæmtevisesangere møder syngende rollespillere og en slags sangerdyst opstår. Vi diskuterer så, hvordan visen bør synges, eller frembringer vores egne udgaver af disse. 20

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Rejsebrev 6 fra Junior Cup i Reggio Calabria i Italien. Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Simon, Stephan

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Månedsmagasinet Cross Court

Månedsmagasinet Cross Court Månedsmagasinet Cross Court SIDSTE NYT Hygge på lørdag Årgang 3 Udgave 12 1.holdet debuterer i 1.division... Motionist camp søndag 10.00-13.00 1.holdet debuterer lørdag den 28.oktober kl. 10.00 hjemme...

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE Fra 2. 5. juni 2017 afholdes der Autocamper træf på Bornholm Så grib chancen for at tilbringe en pinse i dejligt selskab og skøn natur med udsigt til vandet.

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold Jeg er en vinder -4 Guds fulde rustning troens skjold Mål: Målet med undervisningen er, at børnene ser hvordan djævelen prøver at modarbejde Herrens planer. Gud ønsker, at alle kommer til at tro på ham,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm Jeg er en vinder -5 Guds fulde rustning frelsens hjelm Mål: Vi viser børnene, at vi altid skal holde fast ved, at Jesus kommer for at frelse os: 1. gang fra synden, derefter fra fjendens angreb og til

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager:

Rejsebrev nr. 6. Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Rejsebrev nr. 6 Deltagere på turen: Compound: Langbue: Barbue: Instinktiv: Gæster Team Manager: Jozsef Csikos, Jacob Steffensen, Stig Andersen Tanja Dinesen Skudstrup, Josefine de Roepstorff, Sabina Holstein,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356

Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 1 Hellig tre kongers søndag I. Sct. Pauls kirke 4. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 749/434/138/136//362/439/112/356 Åbningshilsen I dag er vi til juleafslutning. Julen sluttes af og bliver til Hellig tre

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 S.20 FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08 Af Dorthe Kirkegaard Thomsen, mor til Alfred 1.c Vi samles i 1.c.s klasseværelse fredag morgen. Sasha har fødselsdag og har en kage med. Så vi ved, der er noget

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere