Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet"

Transkript

1 Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet HØRING Høringsperiode: 2. november februar 2018 Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

2 Indholdsfortegnelse Selde - Junget 4 1 Delindsatsplanområde Selde-Junget Strategisk Miljø Vurdering Statens kortlægning 10 Grundvandsmagasin 11 Lerdæklag over det primære grundvandsmagasin 13 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande 14 Grundvandskvalitet 15 Arealanvendelse og forureningskilder 16 Sårbarhedskortlægning 18 BNBO - Boringsnært beskyttelsesområde Redegørelse for indsatser Målsætning i delindsatsplanområdet Opfølgning på delindsatsplan 22 2 Junget Vandværk Lerdæklag over magasin Grundvandskemi Grundvandsdannelse Forureningstrusler Vurdering Indsatser 32 3 Selde Vandværk Lerdæklag over magasin Grundvandskemi Grundvandsdannelse Forureningstrusler Vurdering Indsatser 45 4 Thorum-Hinnerup Vandværk I/S Lerdæklag over magasin Grundvandskemi Grundvandsdannelse Forureningstrusler 54 2

3 4.5 Vurdering Indsatser 57 5 Indsatsplan for OSD 60 3

4 Delindsatsplan Skive Kommune er inddelt i otte indsatsplanområder. For områderne Fur, Selde-Junget, Durup-Balling og Ørslevkloster er der udarbejdet delindsatsplaner med tilhørende hovedplan. For de resterende områder foreligger der selvstændige indsatsplaner. For hver delindsatsplan er der redegjort for grundvandsressourcen, samt hvilke indsatser, der skal iværksættes for at sikre en tilstrækkelig uforurenet og beskyttet vandressource til dækning af det nuværende og fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. På nedenstående figur ses en oversigt over beliggenhed af planområder, OSD og indvindingsoplande. 4

5 1 Delindsatsplanområde Selde-Junget Delindsatsplanområde Selde-Junget omfatter OSD og indvindingsoplande på den nordøstlige del af Salling, se figur 1.1. Der findes tre aktive vandværker, Junget Vandværk, Selde Vandværk og Thorum-Hinnerup Vandværk I/S. Delindsatsplanen er udarbejdet efter vandforsyningslovens 13. Figur 1.1 Oversigtkort over OSD, indvindingsoplande, indsatsområder og vandværker inden for delindsatsplanområde Selde-Junget. 5

6 1.1 Strategisk Miljø Vurdering Delindsatsplanen for Selde-Junget er som udgangspunkt omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" (miljøvurderingsloven, lov nr. 448 af 10. maj 2017). Dette bevirker, at Skive Kommune skal foretage en miljøscreening af, om indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Skive Kommune har foretaget en screening af indsatsplanforslaget, se Miljøscreening nedenfor. På baggrund heraf er det fundet, at planen ved implementering har ubetydelig eller positiv indvirkning på miljøet. Skive Kommune vurderer således, at indsatsplanen for Selde-Junget ikke forårsager nogen væsentlig indvirkning på miljøet, og herved skal der ikke foretages en miljøvurdering efter 8 i miljøvurderingsloven nr. 448 af 10. maj Miljøscreening I nedenstående skema ses miljøscreeningen for Selde- Junget delindsatsplan. Miljøparameter Ikke relevant Væsentlig negativ virkning Ingen væsentlig virkning Ingen væsentlig positiv virkning Evt. bemærkninger Biologisk mangfoldighed (fauna og flora) Naturbeskyttelses-, fuglebeskyttelses- og habitatområder. Spredningskorridorer. Beskyttede naturtyper. Indeholder planen risiko for ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr? x x Befolkningen og materielle goder Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger i art og mængde af ressourceforbrug? Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende kulturliv? x x 6

7 Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af det eksisterende fritidsliv? x Indebærer planen risiko for påvirkning af serviceadgang, samt andre begrænsninger og gener for befolkningen? x Planen sikrer rent drikkevand for fremtiden. Indebærer planen risiko for påvirkning af svage grupper (f.eks. handicappede)? x Menneskers sundhed Indebærer planen risiko for støjforurenende aktiviteter? Indebærer planen risiko for lugtforurenende aktiviteter? Indebærer planen risiko for øgede trafikgener og trafikuheld? x x x Jordbund og vand Er planen i konflikt med kendte jordforureninger? x Indebærer planen risiko for indvirkninger på grundvandsressourcens kvalitet og omfang? x Grundvandskvaliteten forbedres. Indebærer planen risiko for påvirkning af overfladevand? Indebærer planen risiko for jordhåndtering/jordflytning? x x Luft Indebærer planen risiko for luftforurenende aktiviteter? x Klimatiske faktorer Indebærer planen risiko for påvirkning af klimaet lokalt? x Arkitektur 7

8 Arkitektonisk fremtræden i forhold til omgivelserne. x Landskab Landskabsværdier. x Evt. etablering af det nye kildefelt for Thorum- Hinnerup Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende vil ikke give væsentlige påvirkninger. Bygge- og beskyttelseslinjer, kystnærhedszone. x Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer eller påvirkninger af de eksisterende forhold (f.eks. kirkefredningsomgivelser, beskyttede sten- og jorddiger, kulturmiljøer, fredede og bevaringsværdige bygninger)? x Opførelse af det nye kildefelt for Thorum- Hinnerup Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende, vil ikke give væsentlige påvirkninger. Indebærer planen risiko for væsentlige ændringer af arkæologiske fund, fortidsminder og kulturarvsarealer? x Opførelse af den nye kildefelt for Thorum- Hinnerup Vandværk til erstatning/supplering af eksisterende vil give væsentlige påvirkninger, hvis der træffes arkæologiske fund. Dette kan dog håndteres via museumsloven ved standsning af jordarbejdet og efterfølgende nødudgravning. Placering af kildefelt og skov kan ikke ske indenfor fortidsminders beskyttelseslinjer og kulturarvsarealer uden dispensation. Indvirkningens kumulative karakter 8

9 Omfang. x 9

10 1.2 Statens kortlægning Viborg Amt har i 2006 foretaget grundvandskortlægning for Selde-Junget /1/. Denne rapport blev i 2008 suppleret med en opsamlingsrapport i forbindelse med Statens grundvandskortlægning /2/, og disse to rapporter med tilhørende dokumentation udgør tilsammen den samlede kortlægning for Selde-Junget. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. /2/ Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing, Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget. Dokumentationsrapport. 10

11 Grundvandsmagasin Inden for OSD og indvindingsoplandene er der tre grundvandsmagasiner (øvre sand, nedre sand og kalk). Det øverste magasin er bestående af kvartært sand og betegnes som et sekundært magasin, idet magasinet ikke har indvindingsinteresse. Magasinerne nedre sand og kalk udgør tilsammen det primære grundvandsmagasin. Nedre sand udgøres af smeltevandssand og grus. Magasinet varierer i tykkelse fra 0 til 50 m inden for OSD, og mange steder findes magasinet ikke, se figur 1.2. Magasinet svarer til lag 3 i den hydrostratigrafiske model. Det nederste magasin udgøres af Danienkalk og Skrivekridt. Kalken findes rimeligt terrænnært inden for OSD, se figur 1.3, og det er primært kalken områdets vandværker indvinder fra. Kalkmagasinet afgrænses i dybden af det salte grundvand. Det er ud fra geofysiske målinger vurderet, at i den centrale del af OSD optræder det salte grundvand i kalken allerede fra kote -50 m svarende til ca. 70 m under terræn. Dette område er derfor ikke egnet til større vandindvinding. I den nordlige og sydlige del af OSD ligger det salte grundvand dybt, sandsynligvis ca. 140 m under terræn, hvilket gør disse områder mere egnede til vandindvinding. Magasinet svarer til lag 5 i den hydrostratigrafiske model. Figur 1.2 Tykkelse af det primære magasin bestående af nedre sand /1/. 11

12 Figur 1.3 Kalkens overflade angivet i kote /1/. Grundvandsdannelsen til kalkmagasinet er ca. 154 mm/år eller ca. 2.5 mio. m 3 årligt. I forhold til indvindingen, som er ca m 3 årligt (opgjort for 2003), indvindes altså ca. 14% af grundvandsdannelsen. Anbefalingen fra GEUS er en maksimal indvinding på 30% af grundvandsdannelsen. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 12

13 Lerdæklag over det primære grundvandsmagasin De geologiske undersøgelser har vist, at lerdækket over det primære grundvandsmagasin består af smeltevandsler og moræneler, og varierer i tykkelsen fra 2 til 50 m inden for OSD. Lerdæklaget er flere steder tyndt, særligt i den centrale del af OSD. De områder, hvor lerdækket har en tykkelse mindre end 15 m, yder lerdæklaget en ringe beskyttelse af det primære magasin /1/. På figur 1.4 ses lerdækkets udbredelse og tykkelse. Figur 1.4 Tykkelse af lerdæklag over det primære grundvandsmagasin /1/. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 13

14 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande På figur 1.5 ses grundvandsspejlets beliggenhed for det primære magasin, hvor det primære magasin er defineret som kalken og sandede lag, der ligger dybere end 30 m under terræn. Af figuren ses det, at der i den nordlige del af OSD og øst for Selde findes et toppunkt i grundvandsspejlet. Fra toppunktet strømmer grundvandet ud mod kysten samt mod syd i retning af Thorum Bæk og Møjbæk. I den sydlige del af OSD findes et vest-øst gående grundvandsskel ved Thorum og Møgelthorum. Fra grundvandsskellet strømmer grundvandet mod nord til Thorum Bæk og Møjbæk, mod syd til Hinnerup Å og mod øst til kysten. Ud fra kendskabet til hvor regnvandet siver ned, hvilken vej det strømmer, og hvor drikkevandet pumpes op, fastlægges indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Oplandene er fastlagt med modelberegninger, figur 1.5. Indvindingsoplande viser, hvor grundvandet strømmer til vandværkernes indvindings-boringer, og grundvandsdannende oplande viser, hvor grundvandet til indvindingsboringerne kommer fra på jordoverfladen. De grundvandsdannende områder viser derfor, hvor grundvandet til det enkelte kildefelt dannes. Ved optegningen følger afgrænsningen af indvindingsoplandene den 300 m beskyttelseszone, der er omkring boringerne (miljøbeskyttelsesloven 22). Inden for 300 m beskyttelseszonen må der ikke etableres nedsivningsanlæg eller lignende, der kan forurene boringerne. Figur 1.5 Grundvandsspejl for det primære magasin (kalk og sandede lag, der er beliggende dybere end 30 m under terræn), samt modelberegnede indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Med grundvandsmodellen er det beregnet, hvor lang tid grundvandet er om at strømme til vandværkernes indvindingsboringer for Selde og Junget vandværker. Grundvandet i de to vandværkers indvindingsboringer er generelt gammelt, det vil sige at størstedelen af grundvandet er ældre end 50 år. Det betyder, at det meste af det grundvand som indvindes er dannet før 1970 og dermed før den periode, hvor gødningsforbruget har været højt. Der er ikke foretaget beregninger for Thorum-Hinnerup Vandværks eksisterende kildefelter. 14

15 Grundvandskvalitet Det primære magasin har en god vandkvalitet, hvor der ikke er konstateret indhold af nitrat og pesticider over detektionsgrænsen. Der er generelt ikke fundet nitrat i boringer dybere end 30 m. Det sekundære magasin er beskrevet som kvartært sand. Magasinet ligger helt terrænnært, og er generelt ubeskyttet grundet manglende lerdæklag. Der er konstateret nitrat på gennemsnitlig 60 mg/l, altså over grænseværdien på 50 mg/l for drikkevand, samt pesticider og miljøfremmede stoffer. Dette øvre magasin kan ikke anbefales til fremtidig indvinding. Grundvand med drikkevandskvalitet er i dybden, i den centrale del af området, begrænset af salt grundvand i ca. 70 meters dybde. I den nordlige og sydlige del af OSD findes der fersk vand ned til ca. 140 meters dybde. For Selde og Junget By s vandværker er der ikke konstateret nitrat. Dog ses der tegn på stigende sulfat i Selde Vandværks ene boring DGU nr I kortlægningen /1/ er der for Selde By s kildefelt fundet tegn på saltvandsindtrængning. Det vurderes at være på baggrund af en stigning i klorid for perioden Siden 2004 har kloridinholdet ligget stabilt. For Thorum-Hinnerup Vandværk er der målt nitrat (lidt stigende) og pesticider (BAM: fund i 1998, 2007 og 2015) i boring DGU nr Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 15

16 Arealanvendelse og forureningskilder Inden for OSD består arealanvendelsen hovedsagligt af landbrug. I Dokumentationsrapporten for Selde-Junget /1/ er der lavet en opgørelse af forurenede grunde, se figur 1.6. I Kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget /2/ er der foretaget en opdatering af opgørelsen, hvor der er blevet tilføjet en enkelt lokalitet i Thorum (lokalitetsnr ), hvor der findes oliespild. Figur 1.6 Placering af forurenede og frikendt grunde. /1/ (en tidligere OSD afgrænsning) Siden kortlægningerne /1 og 2/ er der kortlagt yderligere to grunde med lokalitetsnr og Begge lokaliteter er beliggende i Thorum by. I tabel 2.1 ses en oversigt over eksisterende jordforureninger pr. 1. februar Den nyeste viden om kortlægningen af forurenede grunde findes på Region Midtjyllands hjemmeside. Tabel 1.1 Oversigt over kortlagt jordforureninger pr. 1. februar Lokalitetsnavn Kortlægningsnr. Status Kendt forurening Fremtidig indsats 16

17 Torum Losseplads Forurenet Phenoler, PAH stoffer, NSO-forbindelser, Phosphorsyretriphenylester og N-butylbenzensulfonamid. Desuden perkolat indikerende stoffer. Ikke et problem for det ny kildefelt, der er foreslået til Thorum Vandværk, men perkolat fra lossepladsen kan påvirke grundvandsressourcen i OSD. Thorum Autoværksted Forurenet Motor-/smøreolie Ingen Købmand m/benzinsalg Forurenet Olie og tjærestoffer under vej Ingen Villaolietank på Fjordvej Frikendt Olieforurening bortgravet, men ingen dokumentation Ingen, men tæt på Junget Vandværks opland. Ny kortlægning Ny kortlægning Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. /2/ Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing, kortlægning af grundvandsressourcen i Selde-Junget. Dokumentationsrapport. 17

18 Sårbarhedskortlægning Inden for den centrale og sydlige del af OSD findes der store områder, som er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og nitratfølsomme indsatsområder (IO). Derudover findes der tre mindre områder i den nordlige del af OSD og et mindre område af den nordlige del af indvindingsoplandet til Selde By s Vandværk, som er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og nitratfølsomme indsatsområder. Områderne er udpeget som NFI og IO på grund af tynde lerdæklag, nedadrettet gradient, oplysninger om redoxfrontens beliggenhed samt vandkemi i boringer. Udpegningerne ses på figur 1.7. Figur 1.7 Nitratfølsomme indvindingsområder og nitratfølsomme indsatsområder. 18

19 BNBO - Boringsnært beskyttelsesområde Staten har i januar 2017 beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til alle indvindingsboringer i Skive Kommune. BNBO erne udgør et mindre areal omkring hver indvindingsboring. Disse arealer vil fremover kunne udpeges som nødvendige at give en særlig beskyttelse, såfremt en risikovurdering underbygger nødvendigheden heraf. 19

20 1.3 Redegørelse for indsatser Skive Kommune har fået udarbejdet beregninger over nitratudvaskningen til vurdering af den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for OSD og indvindingsoplande. Beregningerne er udført af ConTerra Aps, /4/. Den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for OSD Selde-Junget for årene har ligget mellem 47,6 og 55,8 mg/l. I gennemsnit har nitratudvaskningen for årene været 51,8 mg/l. Referencer /4/ ConTerra Aps, Nitratudvaskning på oplandsniveau. 20

21 1.4 Målsætning i delindsatsplanområdet I Skive Kommune er det sat som et mål, at vandet fra vandværkerne skal overholde kravene til drikkevandskvalitet med en god margin op til grænseværdierne, som beskrevet i hovedplanen. Denne delindsatsplan skal understøtte dette mål. For ejendomme med egen vandindvinding skal kravene i drikkevandsbekendtgørelsen kunne overholdes. De væsentlige problemer i indsatsplanområde Selde-Junget er nitrat, pesticider og en balanceret udnyttelse af grundvandsressourcen. For nitrat sigter delindsatsplanen på, at nitratindholdet er mindre end 37,5 mg/l for almene vandværker og maksimalt 50 mg/l for andre drikkevandsforsyninger. For pesticider sigter indsatsplanen på, at der intet indhold er i drikkevandet fra de almene vandværker. Indhold mellem 0,05 og 0,1 μg/l accepteres dog med skærpet overvågning. For andre forsyninger med drikkevand accepteres op til 0,1 μg/l. Grundvandsressourcen skal balanceres mellem ønsker om vandindvinding, samt behov for vand til natur og vandløb. 21

22 1.5 Opfølgning på delindsatsplan Behovet og mulighederne for indsatser vil ændre sig over tid. Derfor er det vigtigt: at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne at de konkrete indsatser, som er angivet i planen, gennemføres at vurdere om forudsætningerne, der ligger til grund for de konkrete indsatser, ændrer sig over tid. Det kan være i forhold til vandforsyningsstruktur, arealanvendelse, lovgivning, økonomi og faglig viden. Følgegruppen med Skive Kommune i spidsen har ansvaret for opfølgning på indsatsplanen. Skive Kommune indkalder følgegruppen til det første opfølgningsmøde senest et år efter planens vedtagelse. Senest fem år efter planens vedtagelse vurderes, om planen skal revideres. 22

23 2 Junget Vandværk Junget Vandværk er beliggende nord for Junget by. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og har i 2015 indvundet ca m 3. Indvindingsmængden har været lidt nedadgående de seneste 25 år. Junget Vandværk har to aktive indvindingsboringer, DGU nr og DGU nr På figur 2.1 ses beliggenheden af vandværket, indvindingsboringerne, BNBO, indvindingsoplandet, OSD og indsatsområder. Figur 2.1 Oversigt over beliggenhed af Junget Vandværk, boringer, BNBO, indvindingsopland, OSD og indsatsområde. Vandværkets to indvindingsboringer, DGU nr og , er begge filtersat i det primære grundvandsmagasin bestående af kalk. Tabel 2.1 Oversigt over boringsoplysninger for aktive indvindingsboringer. 23

24 DGU nr. Etableringsår Boringsdybde [m] Filterdybde [m] Vandspejl [m under terræn] Magasinbjergart , ,86 Skrivekridt ,41 Skrivekridt 24

25 2.1 Lerdæklag over magasin På figur 2.2 ses udbredelse og mægtighed af lerdæklag over det primære magasin, som består af kalk og sandede lag, der ligger dybere end 30 m under terræn. Det ses, at i den sydlige del af indvindingsoplandet findes der mere end 20 m ler over kalkmagasinet, heraf findes der ca. 20 m i den mættede zone/under grundvandsspejlet ved kildefeltet. I den nordlige del af indvindingsoplandet tynder lerdæklaget ud, og er mindre end 15 m tykt i et mindre område. Der findes kun 3 m lerdæklag i den mættede zone ved boring DGU nr Lerdæklaget består både af moræneler og smeltevandsler (fed ler). Lerdæklaget i den sydlige del af indvindingsoplandet yder en god beskyttelse af grundvandsmagasinet, hvorimod lerdæklaget i den nordlige del af indvindingsoplandet yder en ringe eller nogen beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. Figur 2.2 Lerdæklag over det primære magasin, som består af kalk og sandede lag, og er beliggende dybere end 30 m under terræn /1/. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. /3/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 25

26 2.2 Grundvandskemi For begge indvindingsboringer er der udarbejdet tidsserier for råvandets indhold af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre, ionbytning og forvitringsgrad, se figur 2.3. Figur 2.3 Tidsserier for råvandet i indvindingsboringerne over indholdet af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre ionbytning og forvitringsgrad. Fra begge indvindingsboringer, boring DGU nr og , indvindes der råvand af vandtype D, hvilket er en reduceret vandtype, der indikerer, at vandet er gammelt. For boring DGU nr er der ikke målt nitrat i de seneste målinger. Der er dog for en enkelt måling i 1987 konstateret nitrat (1,5 mg/l). En måling på 1,5 mg/l betyder ikke, at der er nitrat i grundvandet. Det kan forekomme i reduceret vand, når der ikke er ligevægt. For boring DGU nr er der ikke målt nitrat. For begge boringer ligger sulfatindholdet i råvandet stabilt lavt på 5-10 mg/l. Forvitringsgraden er normal og stabil i begge boringer. Ionbytningsgraden er stabil og ligger på ca. 1 i begge boringer. Årsagen til den lave ionbytning, trods gammelt vand, kan skyldes påvirkning fra overfladen med nitrat. 26

27 I den seneste vandanalyse (2016) er der analyseret for strontium i boring DGU nr og målt en koncentration på 4,5 mg/l, hvilket er under den vejledende grænseværdi for drikkevandskvalitet på 10 mg/l. Analysen for strontium tages, da indvindingen sker i et kalkmagasin. Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer over detektionsgrænsen i indvindingsboringerne. 27

28 2.3 Grundvandsdannelse Ifølge grundvandsmodellen er størstedelen, af det vand der indvindes, mere end 50 år gammelt /1/, hvilket er i god overensstemmelse med, at der indvindes reduceret vand, samt at magasinet er godt beskyttet af lerdæklag i den sydlige del af indvindingsoplandet. Figur 2.4 Histogram med aldersfordelingen af det indvundne grundvand til Junget Vandværk /1/. 28

29 Figur 2.11 Placeringen af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 29

30 2.4 Forureningstrusler Der er ikke konstateret jordforurening indenfor indvindingsoplandet. Der er dog fundet en enkelt V2-jordforurening ( ) lige udenfor oplandet i Junget by. Olieforureningen er bortgravet, men dette er ikke dokumenteret /1/. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres hovedsagelig af landbrug. Den årsgennemsnitlige nitratudvaskning fra landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet, har i perioden varieret mellem 29,8 og 51,3 mg/l, og for hele indvindingsoplandet har den varieret mellem 27,5 og 46,8 mg/l. Figur 2.5 Oversigt over beliggenheden af forurenede grunde på V1 og V2 niveau. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 30

31 2.5 Vurdering I den nordlige del af indvindingsoplandet til Junget Vandværk er et mindre område udpeget som indsatsområde. I begge boringer er der ikke målt nitrat i de seneste målinger, og der er ikke konstateret nogen pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Der indvindes fra et magasin, som overlejres af et lerdække, der yder en god beskyttelse af grundvandsmagasinet i størstedelen af indvindingsoplandet. Der er dog et mindre område i den nordlige del af indvindingsoplandet, hvor lerdæklaget tynder ud, og magasinet er sårbart. Den gennemsnitlige nitratudvaskning på årsbasis inden for indvindingsoplandet har varieret mellem 27,5 og 46,8 mg/l for perioden , og er således mindre end grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l, men for nogle år dog over grænsen til drikkevandsdirektivets handlepligt ved ¾ af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. Idet der indvindes gammelt vand uden indhold af nitrat og pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, og kun en mindre del af indvindingsoplandet er vurderet sårbart, er det fundet tilstrækkeligt at fortsætte med overvågningen af vandkvaliteten. På trods af, at magasinet er vurderet godt beskyttet i form af lerdæklag, er der dog fortsat risiko for særligt pesticidforurening, idet pesticider og lign. kan trænge ned i magasinet ved uheldigt spild. Det er således vigtigt med grundvandsvenlig adfærd. 31

32 2.6 Indsatser I nedenstående tabeler er angivet en oversigt over indsatser, som specifikt gælder for Junget Vandværk. Udover de i tabellen listede indsatser angives indsatser eller mulige indsatser i hovedplanen. I tabeloversigten er det angivet, hvornår indsatserne skal udføres og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK (Skive Kommune), VV (Vandværk) og RM (Region Midtjylland). Tabel 2.2 Specifikke indsatser for Junget Vandværk. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Information til borgere Indvindingsoplandet Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside. VV, SK Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Indvindingsoplandet Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Kommunen afklarer brønde og boringer uden eksisterende tilladelse med henblik på at give en tilladelse eller evt. påbyde en sløjfning. VV, SK Overvågning af grundvandskvalitet Overvågning følger bekendtgørelsen. VV

33 Overvågning af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Kontrol af at nitratudvaskningen ikke forøges inden for indvindingsoplandet. Kontrollen udføres ved en årlig beregning. SK Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. VV, SK 2018 Senest efter 5 år vurderes om planen skal revideres. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af nitratudvaskningen. SK

34 3 Selde Vandværk Selde Vandværk har to kildefelter. Ét kildefelt er beliggende umiddelbart nordøst for Selde by med én boring, og ét kildefelt ligger omkring vandværksbygningen med to indvindingsboringer placeret i vandværksbygningen. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og har i 2015 indvundet m 3. Indvindingsmængden er fordoblet gennem de senest 15 år. Selde Vandværk har tre aktive indvindingsboringer, DGU nr , DGU nr og DGU nr Heraf er boring DGU nr og beliggende i udkanten af Selde by, og boring DGU nr er beliggende nordøst for Selde by i et landbrugsområde. Selde Vandværk har planer om etablering af en ny indvindingsboring som erstatning for det by- og kystnære kildefelt (DGU nr og ). Boringen etableres i området ved boring DGU nr På figur 3.1 ses beliggenheden af vandværket, indvindingsboringerne, BNBO, indvindingsoplandene, OSD og indsatsområder. Figur 3.1 Oversigt over beliggenheden af Selde Vandværk, indvindingsboringer, BNBO, indvindingsoplande, OSD og indsatsområder. 34

35 Filterdybde for DGU nr og DGU nr er ikke oplyst. Det formodes derfor, at boringerne er opbygget som åbentstående kalkboringer. Boring DGU nr , indvinder fra det primære grundvandsmagasin bestående af kalk. Tabel 3.1 Oversigt over boringsoplysninger for aktive indvindingsboringer. DGU nr. Etableringsår Boringsdybde [m] Filterdybde [m] Vandspejl [m under terræn] Magasinbjergart Ej oplyst 4,5 Kalk Ej oplyst 4,4 Kalk , ,02 Kalk 35

36 3.1 Lerdæklag over magasin På figur 3.2 ses udbredelse og mægtighed af lerdæklag over det primære magasin, som består af kalk og sandede lag, der ligger dybere end 30 m under terræn. Det ses, at i den sydøstlige del af indvindingsoplandet til boring DGU nr og DGU nr findes der mere end 20 m ler over kalkmagasinet, hvorimod lerdæklaget tynder ud i den nordvestlige del af indvindingsoplandet, og er mindre end 15 m tykt i et større område. Lerdæklaget består både af moræneler og smeltevandsler (fed ler). Lerdæklaget i den nordvestlige del af indvindingsoplandet yder en ringe eller nogen beskyttelse af grundvandsmagasinet, hvorimod lerdæklaget i den sydøstlige del af indvindingsoplandet yder en god beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. Af figur 3.2 ses det, at i den nordvestlige del af indvindingsoplandet til boring DGU nr findes mere end 30 m ler over kalkmagasinet. I den sydlige samt den østlige del af indvindingsoplandet findes områder, hvor lerdæklaget tynder ud, og er mindre end 5 m tykt. Lerdæklaget består både af moræneler og smeltevandsler (fed ler). Lerdæklaget i den nordvestlige del af indvindingsoplandet yder en god beskyttelse af grundvandsmagasinet, hvorimod lerdæklaget i de to områder i øst og syd yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. 36

37 Figur 3.2 Lerdæklag over det primære magasin, kalk og sandede lag, der er beliggende dybere end 30 m under terræn./1/. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. /3/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 37

38 3.2 Grundvandskemi For indvindingsboringerne er der udarbejdet tidsserier for råvandets indhold af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre, ionbytning og forvitringsgrad, se figur 3.3. Figur 3.3 Tidsserier for råvandet i indvindingsboringerne over indholdet af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre ionbytning og forvitringsgrad. Fra boring DGU nr og indvindes der en reduceret vandtype svarende til hhv. vandtype D og C. I begge boringer er det ikke målt nitrat, og råvandets indhold af sulfat er stabilt. Forvitringsgraden er normal og stabil i begge boringer (DGU nr og ). Ionbytningsgraden er rimelig stabil, og ligger på 1,2-1,4. Råvandet er således ionbyttet, hvilket indikerer, at det har 38

39 gennemstrømmet tykkere lerlag. Fra boring DGU nr indvindes der ligeledes reduceret vand af vandtype D. Der er ikke målt nitrat i boringen. På baggrund af de to målinger ses der tegn på en stigende tendens i sulfat og en faldende tendens for ionbytning. Dette kan indikere påvirkning fra overfladen. Der er i seneste analyse (2016) analyseret for strontium i boringerne DGU nr og DGU nr , hvor der er målt en koncentration på hhv. 5,2 mg/l og 3,1 mg/l, hvilket er under den vejledende grænseværdien på 10 mg/l. Analysen for strontium tages, da indvindingen sker i et kalkmagasin. Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i vandværkets boringer. 39

40 3.3 Grundvandsdannelse I kortlægningen /1/ er grundvandets alder kun beregnet for Selde Vandværks østlige kildefelt, boring DGU nr Ifølge grundvandsmodellen er størstedelen, af det vand der indvindes, ældre end 50 år gammelt, hvilket er i god overensstemmelse med, at der indvindes stærkt reduceret vand. I dele af indvindingsoplandet ses en ringe beskyttelse af magasinet fra lerlag, og i disse områder er magasinet derfor sårbart. Figur 3.4 Histogram med aldersfordelingen af det indvundne grundvand til Selde Vandværk /1/. 40

41 Figur 17 Placeringen af det grundvandsdannende opland. Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. 41

42 3.4 Forureningstrusler Der er ikke konstateret jordforurening inden for indvindingsoplandet. Arealanvendelsen i det vestlige indvindingsopland til boring DGU nr og udgøres af både by og landbrug. Den gennemsnitlige nitratudvaskning for for landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet har været 53,9 mg/l. For hele indvindingsoplandet har den beregnede gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen været 37,6 mg/l. Arealanvendelsen af det østlige indvindingsopland til boring DGU nr udgøres hovedsagligt af landbrug. Den årsgennemsnitlige nitratudvaskning for for landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet har varieret mellem 50,7 og 79,5 mg/l. For hele indvindingsoplandet har den beregnede gennemsnitlige nitratudvaskning været 64,2 mg/l. Figur 3.5 Oversigt over beliggenheden af forurenede grunde på V1 og V2 niveau. 42

43 3.5 Vurdering I den nordlige del af det vestligt beliggende indvindingsopland til boring DGU nr og samt i halvdelen af det østligt beliggende indvindingsopland til boring DGU nr til Selde Vandværk er et område udpeget som indsatsområde. Der ikke målt nitrat i samtlige tre boringer i de seneste målinger. Der er ikke konstateret nogen pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. For boring DGU nr ses der på baggrund af to analyser tegn på en stigende tendens i sulfat indhold og samtidig et fald i ionbytning. Dette kan indikere påvirkning fra overfladen. Den næste råvandsanalyse vil således afgøre, om der reelt er ved at ske et skift i vandtypen. Der indvindes fra grundvandsmagasiner, som har et varierende lerdække, og som i dele af indvindingsoplandene yder en god beskyttelse af magasinet. Der er dog mindre områder i begge indvindingsoplande, hvor lerdæklaget tynder ud, og magasinet er sårbart. For det vestlige kildefelt ved boring DGU nr og bemærkes det, at det grundvandsdannende opland stort set ikke er sammenfaldende med det udlagte indsatsområde. Det indvundne grundvand dannes således primært i et område, hvor magasinet er godt beskyttet af lerdæklag. For det østlige kildefelt ved boring DGU nr ses der derimod sammenfald af det grundvandsdannende opland og indsatsområdet. Den gennemsnitlige beregnede nitratudvaskning indenfor det vestlige indvindingsopland viser 37,6 mg/l for perioden , og er således mindre end grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l, men for nogle år dog over grænsen til drikkevandsdirektivets handlepligt ved ¾ af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. Den gennemsnitlige nitratudvaskning indenfor det østlige indvindingsopland har været 64,2 mg/l for perioden , og der er derfor en overskridelse af grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l. Idet der indvindes gammelt vand uden indhold af nitrat og pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, og kun en del af indvindingsoplandet er vurderet sårbart, er det fundet tilstrækkeligt, at fortsætte med overvågningen af vandkvaliteten. Der er dog risiko for, at der kan ske et skift i vandkvaliteten for boring DGU nr , hvorved det kan blive nødvendigt at foretage en indsats for at reducere nitratudvaskningen fra landbrugsarealerne. Idet det kan blive nødvendigt i fremtiden med grundvandsbeskyttelse 43

44 overfor nitrat, er der lavet en simpel overslagsberegning af, hvor stort et areal der i så fald muligvis skal beskyttes. Hvis det ønskes at reducere nitratudvaskning ned til 37,5 mg/l indenfor det grundvandsdannende opland, og der antages en jævn grundvandsdannelse og jævn nitratudvaskning på 64,2 mg/l indenfor det grundvandsdannende opland, så vil der skulle foretages en reduktion af nitratudvaskning til 25 mg/l på ca. 38 ha af de knap 56 ha, som det grundvandsdannende opland udgør. Dette svarer ca. til arealet af indsatsområdet indenfor det grundvandsdannende opland. 44

45 3.6 Indsatser I nedenstående tabel er der angivet en oversigt over indsatser, som specifikt gælder for Selde Vandværk. Udover de i tabellen listede indsatser angives indsatser eller mulige indsatser i hovedplanen. I tabeloversigten er det angivet, hvornår indsatserne skal udføres og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK (Skive Kommune), VV (Vandværk) og RM (Region Midtjylland). Tabel 3.2 Specifikke indsatser for Selde Vandværk. Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Optimering af indvindingsstrategi Der bør indvindes jævnt over hele døgnet. VV Idet der indvindes fra er sårbart magasin, er det vigtigt at indvindingen foregår så skånsomt som muligt, således at dybden af sænkningstragten reduceres. Information til borgere Indvindingsoplandet Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside. VV, SK Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Indvindingsoplandet Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Kommunen afklarer brønde og boringer uden eksisterende tilladelse med henblik på at give en tilladelse eller evt. påbyde en sløjfning. VV, SK Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning 45

46 Overvågning af grundvandskvalitet i form af boringskontrol For boring DGU nr skal der foretages regelmæssige analyser af råvandet, f.eks. hvert andet år. For boring DGU nr og følger overvågningen bekendtgørelsen. VV Overvågning af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Kontrol af at nitratudvaskningen i indvindingsoplandet ikke forøges. Kontrollen udføres ved en årlig beregning. SK Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Tilsyn med indgående aftaler foretages vha. overvågning af grundvandskvaliteten. Overvågningen følger bekendtgørelsen. VV Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. VV, SK 2018 Senest efter 5 år vurderes om planen skal revideres. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af nitratudvaskningen. SK

47 4 Thorum-Hinnerup Vandværk I/S Thorum-Hinnerup Vandværk er beliggende i den nordlige del af Thorum by. Thorum-Hinnerup Vandværk dækker over to separate vandværker hhv. Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 43A og Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 50A. Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 43A har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og har i 2015 indvundet m 3. Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 50A har en indvindingstilladelse på m 3 /år, og har i 2015 indvundet m 3. Indvindingsmængden har for begge vandværker været stabil de sidste 30 år. Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 43A har en aktiv boring, DGU nr , og Thorum-Hinnerup Vandværk I/S, Sølvvej 50A har en aktiv boring, DGU nr Idet afstanden mellem boringerne er ca. 200 m, og boringerne har fælles indvindingsopland og grundvandsdannende opland, betragtes de to kildefelter fremadrettet som et fælles kildefelt. På figur 4.1 ses beliggenheden af vandværket, indvindingsboringerne, BNBO, indvindingsopland og indsatsområde. 47

48 Figur 4.1 Oversigt over beliggenheden af Thorum-Hinnerup Vandværk, boringer, BNBO, indvindingsopland og indsatsområde. De to boringer DGU nr og DGU nr er begge filtersat i det primære grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Tabel 4.1 Oversigt over boringsoplysninger for aktive indvindingsboringer. DGU nr. Etableringsår Boringsdybde [m] Filterdybde [m] Vandspejl [m under terræn] Magasinbjergart Skrivekridt ,3 34,3-46,3 Ej oplyst Skrivekridt 48

49 4.1 Lerdæklag over magasin På figur 4.2 ses udbredelse og mægtighed af lerdæklag over det primære magasin, som består af kalk og sandede lag, der er beliggende dybere end 30 m under terræn. Det ses, at i størstedelen af indvindingsoplandet findes der mindre end 20 m ler over magasinet. I en mindre del af indvindingsoplandet i sydøst findes der mere end 20 m ler over magasinet. Lerdæklaget består af moræneler. Lerdæklaget yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet, jf. Zoneringsvejledningen /3/. Figur 4.2 Lerdæklag over det primære magasin, som består af kalk og sandede lag, der er beliggende dybere end 30 m under terræn /1/. 49

50 Referencer /1/ Viborg Amt, Dokumentationsrapport for Selde-Junget. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-13) Selde, Junget og Thorum. Udarbejdet af Rambøll. /3/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. 50

51 4.2 Grundvandskemi For begge indvindingsboringer er der udarbejdet tidsserier for råvandets indhold af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre, ionbytning og forvitringsgrad, se figur 4.3. Figur 4.3 Tidsserier for råvandet i indvindingsboringerne over indholdet af nitrat, sulfat og klorid samt de beregnede parametre ionbytning og forvitringsgrad. Fra boring DGU nr indvindes der råvand af vandtype C, som er en reduceret vandtype. Fra boring DGU nr indvindes der råvand af vandtypen B, som er en oxideret vandtype. Nitratindholdet i boring DGU nr har været stødt stigende siden 1993, og lå i 2015 på 4,78 mg/l. Der er ikke fundet nitrat i prøverne for boring DGU nr de seneste 15 år. Sulfatkoncentrationen i boring DGU nr har været stødt stigende siden 1977, men koncentration er dog fortsat ikke forhøjet. Sulfatkoncentrationen i boring DGU nr er forhøjet, men dog ikke over grænseværdien for drikkevandskvalitet. I begge indvindingsboringer er råvandet ikke ionbyttet, og 51

52 ionbytningsgraden er nogenlunde stabil. Dette indikerer, at råvandet ikke har gennemstrømmet tykkere lerlag. Forvitringsgraden er ligeledes nogenlunde stabil i begge boringer, dog er den forhøjet, og indikerer derved ungt vand med kalkopløsning forårsaget af pyritoxidation og nitrifikation. Nitrifikation er bakteriel omdannelse af ammoniak til nitrat, og ved pyritoxidation nedbrydes nitraten. På figur 4.4 findes en oversigt over aktuelle og tidligere fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i indvindingsboring DGU nr Det ses, at der er konstateret BAM (2,6-Dichlorbenzamid) i årene 1998, 2007 og 2015 i boringen. Alle fundene har koncentrationer under grænseværdien for drikkevandskvalitet på 0,1 μg/l for enkelt stoffer. Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer over detektionsgrænsen i boring DGU nr Figur 4.4 Aktuelle og tidligere fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i boring DGU nr

53 4.3 Grundvandsdannelse Det grundvandsdannende opland fylder en stor del af indvindingsoplandet, og ligger under Thorum by. Figur 4.5 Placeringen af det grundvandsdannende opland. 53

54 4.4 Forureningstrusler Der er pr. 12. feb tre V2-kortlagte grunde (lokalitetsnr , og ) indenfor indvindingsoplandet til Thorum- Hinnerup Vandværk. I nedenstående tabel ses oversigt over, hvad forureningerne udgøres af. Tabel 4.2 Kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet. Lokalitetesnavn Kortlægningsnr. Status Kendt forurening Fremtidig indsats Thorum Autoværksted Forurenet Motor/smøreolie Ingen Købmand m/benzinsalg Forurenet Olie og tjærestoffer under vej Ingen Ny kortlægning Figur 4.6 Oversigt over beliggenheden af forurenede grunde på V1 og V2 niveau. 54

55 Arealanvendelsen i indvindingsoplandet udgøres af både by og landbrug. Den gennemsnitlige beregnede nitratudvaskning for for landbrugsarealerne indenfor indvindingsoplandet har været 36,2 mg/l, og for hele indvindingsoplandet har den været 31,3 mg/l. 55

56 4.5 Vurdering Hele indvindingsoplandet til Thorum-Hinnerup Vandværk er udpeget som indsatsområde. I boring DGU nr er der fundet nitrat og pesticider (BAM), og i boring DGU nr ses en stigende tendens for sulfat. Der indvindes fra et sårbart grundvandsmagasin, som overlejeres af et lerdæklag, der yder en ringe beskyttelse af magasinet. Fundene af pesticider i boringen kan skyldes, at boringen er gammel og måske utæt, samt at arealanvendelsen udgøres af by. Der er stadig nitratreduktionskapacitet i lerdæklaget over det primære magasin, men da sulfatindholdet er forhøjet eller stigende i boringerne, og der er målt nitrat i råvandet, er det et spørgsmål om tid før nitratreduktionskapaciteten er opbrugt. Nitratudvaskningen indenfor indvindingsoplandet har gennemsnitligt været 31,3 mg/l for perioden , og er således mindre end grænsen for drikkevandskvalitet på 50 mg/l, men dog tæt på grænsen til drikkevandsdirektivets handlepligt ved ¾ af grænseværdien, dvs. 37,5 mg/l. Da nitratudvaskningen er lav, og den primære arealanvendelse i det grundvandsdannende opland udgøres af by, vurderes det således, at nitratudvaskningen ikke udgør en væsentlig trussel for grundvandsmagasinet. Hvis kildefeltet fortsat ønskes bevaret, bør boringernes tilstand vurderes for utætheder og evt. renoveres. Desuden bør der ikke bruges pesticider i byen, og Regionen opfordres til at kortlægge forureningerne. 56

57 4.6 Indsatser I nedenstående tabel er der angivet en oversigt over indsatser som specifikt gælder for Thorum-Hinnerup Vandværk I/S. Udover de i tabellen listede indsatser angives indsatser eller mulige indsatser i hovedplanen. I tabeloversigten er det angivet, hvornår indsatserne skal udføres og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK (Skive Kommune), VV (Vandværk) og RM (Region Midtjylland). Tabel 4.3 Specifikke indsatser for Thorum-Hinnerup Vandværk Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Nyt kildefelt Idet de eksisterende boringer er gamle og måske utætte samt beliggende i Thorum by, vurderes kildefeltet ikke fremtidssikret. Vandværket skal undersøge alternative vandindvindingsmuligheder enten til at supplere eller erstatte de eksisterende kildefelter. Hvis vandværket finder et alternativt kildefelt, hvor magasinets ydeevne og vandkvalitet er tilfredsstillende, og kildefeltet derved flyttes, skal der foretages ny udpegning af oplande, sårbarhed og indsatsområder. VV Tilstandsvurdering og evt. renovering af boring DGU nr og på eksisterende kildefelt Hvis der ikke findes et alternativt kildefelt, skal de eksisterende boringer tilstandsvurderes, idet boringerne er gamle og måske utætte. Hvis undersøgelsen viser, at boringerne er utætte, skal de renoveres. VV Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning 57

58 Optimering af indvindingsstrategi Hvis der ikke findes et alternativt kildefelt, skal indvindingsstrategien optimeres. Der bør indvindes jævnt over hele døgnet. VV Idet der indvindes fra et sårbart magasin, er det vigtigt at indvindingen foregår så skånsomt som muligt, således at dybden af sænkningstragten reduceres. Information til borgere Indvindingsoplandet Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside. VV, SK Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer Indvindingsoplandet Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Kommunen afklarer brønde og boringer uden eksisterende tilladelse med henblik på at give en tilladelse eller evt. påbyde en sløjfning. VV, SK Indsats Områdeafgrænsning Præcisering af indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning Overvågning af grundvandskvalitet Regelmæssige analyser af råvandet i vandværkets indvindingsboringer i form af boringskontrol, f.eks. hvert andet år. Desuden skal overvågningen af olieprodukter fra nærliggende mulige forureningskilder fortsættes. VV Overvågning af nitratudvaskning Indvindingsoplandet Kontrol af at nitratudvaskningen ikke overstiger 37,5 mg/l i indvindingsoplandet. Kontrollen udføres ved en årlig beregning. SK Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Indvindingsoplandet Tilsyn med indgående aftaler foretages vha. overvågning af grundvandskvaliteten. Overvågningen følger bekendtgørelsen. VV

59 Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Senest efter 5 år vurderes om planen skal revideres. Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af nitratudvaskningen. VV, SK 2018 SK

60 5 Indsatsplan for OSD OSD er udpeget for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, og Skive Kommune ønsker derfor også at fokusere på grundvandets beskyttelse i den del af OSD, hvor vandværkerne ikke har indvindinger. Fra 1. august 2017 ændres lovgivningen for miljøgodkendelser af landbrugsvirksomheder, og det er herefter primært indsatsplanerne, der fastsætter beskyttelse og sikring af grundvandet. Da lovændringen medfører mulighed for en øget udbringning af nitrat og dermed også en væsentlig risiko for øget udvaskning, kan det blive nødvendigt fremover at iværksætte indsatser, der nedbringer nitratudvaskningen for at sikre den fremtidige ressource. Målsætningen for nitratindholdet i grundvandet i OSD og i indvindingsoplande til vandværker uden for OSD er ens, og derfor må indsatsplaner tage stilling til hvordan denne målsætning kan opfyldes. 60

Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet

Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet HØRING Høringsperiode: 2. november 2017-14. februar 2018 Skive det er RENT LIV SKIVE.DK Indholdsfortegnelse Fur 3 1 Delindsatsplanområde Fur 4 1.1 Strategisk

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse UDKAST Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 - Aalborg Sydøst Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse Forside 4 Forord 5 Planens opbygning 6 Lovgrundlag 7 Kortlægning, zonering

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 1 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse 3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning

Læs mere

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted

Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Sdr. Omme handels- og transportselskab Aps Skolegyden 18 7200 Grindsted Tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet Billund Kommune meddeler hermed Sdr.

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune

Kortlægning og planlægning af indsatsområder. Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Kortlægning og planlægning af indsatsområder Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Odense kommune Disposition Hvordan kortlægger Naturstyrelsen Juridisk grundlag, rollefordeling og proces

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Til berørte myndigheder Den 3. marts 2017 Ref. srlr Miljøscreening af Høring I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere