KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
|
|
- Karina Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato Udarbejdet af Helle Madsen Kontrolleret af Rasmus Stevns Nielsen Godkendt af Helle Madsen Ref. \D HLLM Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F
3 INDHOLD 1. Indledning og metode 1 2. Afgrænsning af kommunens virksomhed 2 3. Generelle forudsætninger El og varme Transport 3 4. Kortlægning af nuværende CO 2 -udledninger El og varme Transport Samlet opgørelse Sammenligning med tidligere opgørelse 8 5. Scenarier for CO 2 -reduktionsmuligheder Energistyringssystem Belysning Solceller Efterisolering og bygningsrenovering Varmeinstallationer Intelligent varmestyring Opsamling Anbefalinger til forbedringer af fremtidige opgørelser 13 BILAG Beregninger
4 1 1. INDLEDNING OG METODE Aabenraa Kommune har besluttet at udarbejde en klimapolitik omhandlende alle sektorer i kommunen. Med politikken ønsker kommunen dels at signalere, at klimaproblematikken tages meget alvorligt og dels at skitsere en vej til, hvordan udledningen af drivhusgasser i kommunen kan reduceres. Klimapolitikken suppleres med denne rapport, som har til formål at kortlægge CO2- udledningerne fra kommunens egne bygninger og transport samt at analysere CO2 reduktionsmuligheder fremover. Denne rapport vil beskrive de forudsætninger, der er anvendt til at opgøre Aabenraa Kommunes egne CO 2 -udledninger samt analysere resultaterne og finde muligheder for at reducere udledningerne. Denne opgørelse er en del af det samlede klimaarbejde i Aabenraa Kommune, som også består af en CO 2 -opgørelse for Aabenraa Kommune som geografisk område samt en plan for klimatilpasningen i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune som virksomhed vil naturligvis bidrage til at arbejde mod de samlede målsætninger for Aabenraa Kommune. Når Aabenraa Kommune har fastlagt nogle målsætninger for CO 2 -reduktioner for Aabenraa Kommune, kan der også udarbejdes en handlingsplan for kommunen som virksomhed, så denne også kan bidrage til at nå målene. Bemærk: Nærværende rapport beskriver udelukkende CO 2 -udledninger og -reduktioner fra Aabenraa Kommune som virksomhed.
5 2 2. AFGRÆNSNING AF KOMMUNENS VIRKSOMHED Inden kortlægningen af CO 2 -udledningerne er der foretaget en afgrænsning af udledninger, som ikke medtages. Begrundelserne for afgrænsningen kan opdeles i tre overordnede kriterier: Relevans: Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledningen i forhold til den samlede udledning, og findes der tilgængelige og pålidelige informationer? Potentiale: Er der et potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten? Styrbarhed: Har kommunen direkte indflydelse på driften af aktiviteten, og har kommunen derfor mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget? Det væsentligste argument for at inkludere eller eksludere aktiviteter eller områder kan findes ved at spørge sig selv, om kommunen har direkte indflydelse på driften af den pågældende aktivitet. Formålet med opgørelsen er, at kommunen gennemfører projekter, som reducerer CO 2 - udledningen. Afgrænsningen kan løbende udvides, efterhånden som kommunen får flere og flere oplysninger om driftens CO 2 -belastning eller øvrige aktiviteter, som enten ligger i et interessentselskab, udliciteret eller som bliver økonomisk støttet af kommunen. Afgrænsningen bør dog ikke reduceres, så afgrænsningen over årene kun bliver mere omfattende, men aldrig mindre. Kortlægningen af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed tager udgangspunkt i energiforbruget i kommunens bygninger samt kommunens egne køretøjer. Energiforbruget Opgørelsen omfatter varme- og elforbrug i kommunens egne bygninger. Dermed er der ikke medtaget energiforbrug hos f.eks. kommunes dagplejere og lign. Vejbelysninger er heller ikke medtaget i denne opgørelse. Transport Transportforbruget er opgjort med udgangspunkt i køretøjer, som er forsikret af Aabenraa Kommune. Dermed er der ikke medtaget godtgørelse for kørsel i medarbejdernes egne biler. Den offentlige transport er heller ikke medtaget, men det kan også diskuteres, om Aabenraa Kommunes egen opgørelse skal medtage dette. Til gengæld er skolebusser heller ikke medtaget.
6 3 3. GENERELLE FORUDSÆTNINGER I denne rapport er det kun CO 2 der opgøres, og dermed udelades metan og lattergas, som begges ofte omregnes til CO 2 -ækvivalanter. Årsagen er, at kommunens aktiviteter næsten udelukkende medfører CO2-udledninger. 3.1 El og varme Energiforbrugene til el og varme er oplyst af Aabenraa Kommune til Enervision, som har samlet data og udregnet CO 2 -udledningerne fra energiforbrugene. Disse opgørelser ligger til grund for analyserne i denne rapport. Nogle forbrug er ikke endeligt opgjort, og i de tilfælde er der anvendt opgjorte prognoser for det endelige, årlige forbrug. Opgørelserne er lavet for følgende grupperinger: Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune, total Endvidere er opgørelsen for varme også opdelt efter opvarmningstype. 3.2 Transport Oplysningerne om kommunens transportmidler er opgjort efter udtræk fra Aabenraa Kommunes forsikringsoplysninger samt omkostninger til brændstoffer. Transportmidlerne er opdelte i 18 grupperinger og er tilsammen 516 stk. Heraf regnes det med, 451 stk. bruger benzin eller diesel. Fordelingen af brændstoffer mellem transportmidlerne er således: 125 Benzinbiler 326 Dieselbiler/motorbåde 0 Dieseldrevet færge 451 Fordelingen mellem brændsler er således: Benzin 28 % af bilparken Diesel 72 % af bilparken Den anvendte CO 2 -udledning fra brændslerne stammer fra Energistyrelsen. Udledning af CO2 ved brændstofforbrug Diesel g CO2 per liter Benzin g CO2 per liter Tabel 1: Udledninger per liter benzin og diesel (Energistyrelsen)
7 4 Ved fordeling af brændstofferne efter omkostningerne til Aabenraa Kommune er der anvendt gennemsnitlige priser for 2011 som i opgørelsen fra Priserne stammer fra Gennemsnitspris for 2011 Benzin 12,33 Kr./liter Diesel 11,001 Kr./liter Tabel 2: Gennemsnitspriser fra Statoil Opgørelserne er lavet for følgende grupperinger: Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune, total
8 5 4. KORTLÆGNING AF NUVÆRENDE CO 2 -UDLEDNINGER 4.1 El og varme De indsamlede data fra Aabenraa Kommune til el og varme er samlet i nedenstående Tabel 3. (MWh) Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Total Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Tabel 3: Forbrug af el og varme i Aabenraa Kommunes bygninger Den største mængde varme stammer fra fjernvarme, hvilket ofte resulterer i varme produceret ved høj effektivitet. Samtidig er der ikke mange bygninger, der opvarmes med oliefyr. Dette kan skyldes, at kommunens bygninger ofte er placeret i større byområder med kollektiv forsyning. Af Tabel 3 ses det, at Børn og Skole har de største energiforbrug. Samtidig har disse to områder også mange kvadratmetre til skoler, ældreområdet, sundhed m.m., som skal bruge el og varme. CO 2 -udledningerne fra forbruget af el og varme er vist i nedenstående to figurer. Figur 1: Fordeling af CO 2-udledninger fra el og varme fordelt på kilder Fordelingen af CO 2 -udledninger efter kilder afspejler også fordelingen af brændsler. På varmeområdet stammer de største udledninger fra fjernvarme og centralvarme, hvor de største forbrug også findes. Tilsvarende er der ikke store udledninger fra oliefyr. Til gengæld svarer elforbruget for 48 % af udledningerne, mens det kun udgør 25 % af energimængderne. Dette skyldes, at der udledes mere CO 2 per MWh end ved varme.
9 6 Figur 2: Fordeling af CO 2-udledninger fra el og varme fordelt på anvendelse af bygningerne Ligesom de store energiforbrug er i Børn og Skole, er det også her de største CO 2 -udledninger fremkommer. 4.2 Transport Opgørelsen af CO 2 -udledningerne fra Aabenraa Kommunes transport er opgjort på baggrund af forsikringsoplysninger med type transportmiddel samt omkostningerne fra de forskellige forvaltninger. Figur 3: Fordeling af CO 2-udledninger fra transporten fordelt på forvaltninger De største udledninger stammer fra Teknik og Miljø samt Sundhed og Omsorg. At det er netop disse to er ikke meget overraskende, da Teknik og Miljø har mange køretøjer, som de anvender i det daglige arbejde. Tilsvarende bruges der en del biler til f.eks. hjemmeplejen. 4.3 Samlet opgørelse Den samlede CO 2 -udledning fra Aabenraa Kommunes forbrug af el, varme og transport er totalt ca tons i Fordelt per borger i kommunen er det 181 kg CO 2.
10 7 Aabenraa Kommunes samlede CO 2 -udslip: Antal indbyggere i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger: Tons personer 181 Kg CO 2 per borger Det samlede billede af CO 2 -udledningen fra Aabenraa Kommune som virksomhed viser, at næsten halvdelen af CO 2 -udledningen stammer fra opvarmningen. Elforbruget er årsag til næsten samme andel af CO 2 -udledningen. Figur 4: Fordeling af CO 2-udledninger fra Aabenraa Kommune Til sammenligning med den største udledning fra varmen, stammer kun 11 % af kommunens CO 2 -udledning fra transporten. Herudover stammer 43 % af CO 2 -udledningen fra elforbruget. Fordelt på forvaltninger er det Børn og Skole samt Sundhed og Omsorg, der har de største udledninger. Figur 5: Fordeling af CO 2-udledninger fordelt på forvaltninger
11 8 Udledninger fra det samlede billede ligner meget udledningerne fra el- og varmeforbruget, og det er meget naturligt, da de fleste af kommunens CO 2 -udledninger stammer herfra. I Figur 6 ses samme billede med de største CO 2 -udledninger fra Børn og Skole. Figur 6: Fordeling af CO 2-udledninger fordelt på forvaltninger 4.4 Sammenligning med tidligere opgørelse Aabenraa Kommune udarbejdede en tilsvarende opgørelse af CO 2 -udledningerne sidste år Forskel Elektricitet, MWh % Varme, MWh % Transport, liter % Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Transport, tons CO % Total, tons CO % Tabel 4: Sammenligning af opgørelser for 2010 og 2011 I Tabel 4 ses en sammenligning af opgørelserne for de to seneste år. Opgørelserne af el og varme er ikke efter samme metode i de to år, hvilket har indflydelse på resultatet. Der er bl.a. medtaget flere bygninger i den seneste opgørelse. Det forventes dog, at der fremadrettet udarbejdes opgørelser efter samme metode som i 2011, og dermed vil opgørelserne fremover være direkte sammenlignelige. Overordnet set er der store reduktioner på varmeområdet med 40 % reduktion i energiforbruget og 26 % reduktion i CO 2 -udledningen. Der er medtaget flere bygninger i opgørelsen for 2011, hvilket burde give et større varmeforbrug, men samtidig var 2010 et meget koldt år med hårde vintre i starten og slutningen af året. Transporten er derimod opgjort med samme metode begge år, og her ses det, at udledningen er faldet med 11 %. Da der er regnet med samme CO 2 -udledning per liter brændstof, er det mængden af brændstof, der er reduceret. Dette kan skyldes, at der er kørt færre kilometre, eller køretøjerne er blevet mere effektive.
12 Aabenraa Kommunes samlede CO 2 -udslip Tons Antal indbyggere i Aabenraa Kommune Personer Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger 226,49 181,32 Kg CO 2 per borger Tabel 5: CO 2-udledning per indbygger i Aabenraa Kommune
13 10 5. SCENARIER FOR CO 2 -REDUKTIONSMULIGHEDER Som Klimakommune har Aabenraa Kommune først og fremmest forpligtet sig til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på 2,5 % frem mod Dette kan nås med en kombination af at reducere energiforbruget, og at den anvendte energi skal være vedvarende. For at opnå en CO2-reduktion på 2,5 % af kommunens CO2-udledninger, skal der reduceres med 337 tons CO 2. Det forventes, at denne reduktion nemmest findes i de kommunale bygninger. Fordelingen mellem reduktioner i el og varme vil være således: 2011 Elektricitet, tons CO Varme, tons CO Transport, tons CO Total ,5 % CO 2 -reduktion, tons CO Reduktion (tons CO 2 ) Tons CO 2 Tons CO 2 /MWh Energibesparelse Elforbrug % 0, MWh Varmeforbrug % 0, MWh I alt 337 Tabel 6: Fordeling af reduktioner i CO 2-udledningerne Hvis halvdelen af reduktionen skal findes i elforbruget, svarer det til en reduktion på 4 % af CO 2 - udledningen fra elforbruget. Findes den resterende halvdel i varmeforbruget, svarer det til 2 % reduktion af CO 2 -udledningen fra varmeforbruget. Der er udvalgt 6 områder, hvor der er mulighed for at reducere CO2-udledningen for Aabenraa Kommune. Disse er udvalgt med fokus på bl.a. solcelle, varmeinstallationer, intelligente styringer samt isolering, hvor der er et samspil med vedligehold. For områderne gælder det, at Aabenraa Kommune enten allerede udfører CO2-reducerende arbejde, eller har planer om det. Hvis hele CO 2 -reduktionen fra elforbruget skal findes ved at reducere energiforbruget, svarer reduktionen til 376 MWh ( kwh). Alternativt skal der produceres tilsvarende mængde vedvarende energi til at modsvare forbruget. Udover besparelsen i energiforbruget vil der også med tiden blive mindre CO 2 i den danske elektricitet, men et langt stykke af vejen er dette ikke noget, som Aabenraa Kommune kan påvirke. Reduktionen i varmeforbruget kan ligeledes findes ved at reducere energiforbruget. Dette vil for varmeforbruget svare til MWh ( kwh). Denne store mængde varme skyldes, at der ikke er stor CO 2 -udledning per varmeenhed, og derfor skal der bruges meget mindre varme for at opnå besparelsen. På den ene side kan målsætningen nås ved at reducere energiforbruget til varme, men samtidig kan målet nås ved at producere varmen med færre fossile brændsler. På dette område kan Aabenraa Kommune anmode sine lokale varmeværker til at arbejde for at få mere vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen. 5.1 Energistyringssystem Indføring af energistyringssystemer i kommunens egne bygninger og centraliseret indberetningssystem kan resultere i et reduceret energiforbrug. Med energistyringen overvåges energiforbrugene centralt og decentralt og kan herved benchmarkes med andre bygninger i kommunen. Herved kan potentielle indsatsområder bedre identificeres, og det vil være nemmere at gennemføre den fornødne indsats.
14 11 Ydermere kan forbruget gøres synligt ved at offentliggøre det til bygningernes brugere hver måned eller endda løbende med en skærm centralt placeret i bygningen. Dette kan anspore til større interesse for energiforbruget, og hvordan det reduceres. Aabenraa Kommune anvender hertil energistyringsprogrammet Energy Key, og implementeringen af dette i form af montering af dataloggere, og hermed automatisk aflæsning på de enkelte målere er næsten tilendebragt. 5.2 Belysning Med udskiftning af almindelige belysningsanlæg og / eller behovsstyring af disse kan der spares på energiforbruget til belysning. Der pågår p.t. en del udvikling omkring belysning. Den udvikling følges, og der vil så småt begynde at vise sig projekter, hvor besparelsen kan matche investeringerne. Det er steder med lange driftstider og høj effekt, hvor der hurtigt kan spares en del energi. 5.3 Solceller Flere emner inden for vedvarende energi er værd at undersøge, men et af de emner, som Aabenraa Kommune finder interessante i forbindelse med institutioner, er solcelleanlæg. Med implementering af solceller, kan der som leveres el direkte til kommunens bygninger, og herved reduceres forbruget af CO 2 -tung elektricitet. Alternativt kan elektriciteten sælges til elnettet og modregnes i kommunens forbrug. Hvis det ønskes at dække 10 % af målet for elforbruget med solceller, er der behov for ca. 7,5 anlæg. Energibehov 10 % af kwh = kwh Produktion per anlæg (6 kw, 40 m 2 ) Ca kwh = ca. 7,5 anlæg Pris per anlæg Ca kr. = ca kr. Tabel 7: Overordnet vurdering af solceller Produktionen på kwh er en gennemsnitsbetragtning baseret på retning og hældning af tagflader. Med en investering på ca kr. kan Aabenraa Kommune således nå 10 % af målsætningen for at reducere CO 2 -udledningen fra elforbruget. Solcellerne vil endvidere være et godt signal for Aabenraa Kommune. 5.4 Efterisolering og bygningsrenovering En bygningsrenovering og efterisolering på kommunens bygninger, kan i mange tilfælde være medvirkende til at reducere varmeforbruget og samtidig skabe et bedre indeklima. Da varmeforbruget i kommunens bygninger er et af de allerstørste bidrag til kommunens samlede CO 2 - udledning, kan der her være store potentielle reduktioner at hente. Der kan gennemføres en række energiforbedringer omkring klimaskærmen. Nogle af disse gennemføres i et samspil mellem drifts-, anlægs- og energikroner. 5.5 Varmeinstallationer I bygningerne er det relevant at gennemgå varmeinstallationerne med henblik på udskiftninger af varmtvandsbeholdere, pumper samt isolering af rør. På denne måde kan der spares rimelige mængder energi, uden at gå på kompromis med temperaturen for brugerne af bygningen eller ulejlige dem i det daglige, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at involvere dem i energiforbruget. 5.6 Intelligent varmestyring Et af de emner, Teknik & Miljø vil bruge en del kræfter på, er styringsområdet. Der vil her blive bygget videre på de erfaringer, som er opnået omkring styringer, der er Web relaterede. Dette er set i lyset af ansættelsen af en varmemester.
15 12 Ved at installere intelligent varmestyring i bygninger, kan det styres således, at der kun opvarmes rum, hvor der befinder sig personer. Den intelligente varmestyring kan også inkludere natsænkning, hvor dette er muligt.
16 13 6. OPSAMLING Det anbefales, at kommunen gennemfører mulighederne opstillet i afsnit 5. Det er nogle af stederne, hvor der lettest kan opnås resultater med færrest omkostninger. Indsatsen vil givetvis blive en kombination af at reducere energiforbruget og anvende energi med lavere CO 2 -udledning. Aabenraa Kommune har energiforbrugene i hver enkelt bygning samlet digitalt, og dette grundlag kan anvendes til at indikere, hvor der skal sættes ind først overfor energiforbruget. Aabenraa Kommune kender arealerne af sine bygninger og kan på den baggrund finde de gennemsnitlige energiforbrug regnet efter forbrug af energi pr. m 2. Bygninger, der forbruger mere el eller varme end gennemsnittet i sin forvaltning er kandidater til at få undersøgt sit energiforbrug. Der er i denne omgang ikke opstillet målsætninger for at reducere CO 2 -udledningen fra transporten i Aabenraa Kommune. Ligesom for energiforbruget til el og varme skal indsatsen være en kombination af at reducere energiforbruget og anvende energi med lavere CO 2 -udledning. Kommunen skal generelt informere medarbejderne i kommunen om vigtigheden af energireduktioner og om, hvad medarbejderne kan gøre i det daglige. 6.1 Anbefalinger til forbedringer af fremtidige opgørelser For at gøre en opgørelse så nøjagtig som muligt er det vigtigt at have et fyldigt grundlag af data som udgangspunkt. Aabenraa Kommune bør overveje at udbygge og forbedre sit datamateriale. Opgørelsen af varmeforbruget bør graddagekorrigeres i hver opgørelse, så forbrugene ikke giver store udsving i år med årstider, som afviger væsentligt fra gennemsnittet. Ved fremtidige opgørelser anbefales det at have en bedre opgørelse af brændstofforbruget til transport. Det bedste grundlag er antal liter benzin og diesel, så udledningerne ikke bliver et skøn baseret på omkostningerne og gennemsnitsprisen for benzin og diesel. Endvidere bør fremtidige opgørelser udbygges til at inkludere godtgjort kørsel i medarbejdernes egne biler. Den offentlige transport er ikke medtaget, men det kan også diskuteres, om Aabenraa Kommunes egen opgørelse skal medtage dette. Til gengæld er skolebusser heller ikke medtaget.
17 1-1 BILAG 1 BEREGNINGER
18 CO2 beregning, 2011 El Forbrug CO2-udledning Varme Forbrug CO2-udledning El og varme samlet Samlet CO2-udslip fra bygninger Transport Estimeret brændstof forbrug i liter Estimeret CO2 udledning fra køretøjer Aabenraa Kommunes samlede CO2 udslip: Antal inbyggere i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommunes udslip pr. indbygger: MWh tons MWh tons tons liter Tons Tons personer 225,77 Kg CO2 per borger Fordeling af CO2-udledning fra Aabenraa Kommune som virksomhed 1% 37% 9% 8% 7% 38% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Bygninger Transport Total Teknik & Miljø % Børn og skole % Kultur og Borgerservice % Sundhed & Omsorg % Arbejdsmarked og Social % Staben % % Fordeling af CO2-udledning fra Aabenraa Kommune som virksomhed 9% CO2-udledninger fordelt efter anvendelse 35% El Varme % Transport Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Bygninger Sundhed & Omsorg Transport Arbejdsmarked og Social Staben Ændring Elektricitet, MWh % Varme, MWh % Transport, liter % Transport, kr % Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Transport, tons CO % Total % 1
19 Energiforbrug og CO2-udledning Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas Teknik & Miljø 420 MWh 468 MWh 68 MWh 658 MWh MWh 60 kwh/m2 25 kwh/m2 58 kwh/m2 74 kwh/m2 50 tons 222 tons 19 tons 134 tons 425 tons 7 kg/m2 12 kg/m2 16 kg/m2 15 kg/m2 Børn og skole MWh 907 MWh MWh 18 MWh MWh MWh 101 kwh/m2 110 kwh/m2 24 kwh/m2 205 kwh/m2 102 kwh/m tons 185 tons tons 5 tons tons tons 15 kg/m2 22 kg/m2 11 kg/m2 58 kg/m2 21 kg/m2 Kultur og Borgerservice MWh 254 MWh MWh 47 MWh 612 MWh MWh 96 kwh/m2 77 kwh/m2 34 kwh/m2 75 kwh/m2 196 kwh/m2 284 tons 52 tons 571 tons 13 tons 125 tons tons 11 kg/m2 16 kg/m2 17 kg/m2 21 kg/m2 40 kg/m2 Sundhed & Omsorg MWh MWh MWh 19 MWh MWh MWh 138 kwh/m kwh/m2 81 kwh/m2 78 kwh/m2 143 kwh/m2 623 tons tons tons 5 tons 240 tons tons 24 kg/m kg/m2 35 kg/m2 22 kg/m2 19 kg/m2 Arbejdsmarked og Social 312 MWh 240 MWh 552 MWh 119 kwh/m2 91 kwh/m2 57 tons 114 tons 171 tons 22 kg/m2 43 kg/m2 Staben MWh MWh MWh MWh 89 kwh/m2 47 kwh/m2 105 kwh/m2 306 tons 637 tons 224 tons tons 13 kg/m2 22 kg/m2 21 kg/m MWh MWh MWh 152 MWh MWh MWh Aabenraa Kommune tons tons tons 43 tons tons tons CO2-udledninger fra kommunens bygninger i Aabenraa Kommune 1% 37% 10% 3% 9% 40% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben CO2-udledninger fra kommunens bygninger i Aabenraa Kommune 0% 15% 38% 25% 22% Fjernvarme Centralvarme Elektricitet Olie Gas
20 TRANSPORT 1 Beregningen af CO2-udslippet fra de kommunalt ejede biler er udgiftsbaseret. Brændstofforbruget er opgjort på baggrund af Forsikringsoversigt samt udgifter til drivmidler. Drivmiddeloversigten er trukket fra kommunens økonomisystem. Fordelingsnøgle* Hvordan hver enkelt krone er brugt til forskellige brændstoftyper (benzin, diesel mv.) Der er taget udgangspunkt i Aabenraa Kommunen forsikringsoversigt af køretøjer og både. Listen indeholder 451 enheder. Af disse er en del påhængsvogne, campingvogne mv. Aggregeret på typer ser listen således ud: Grupperinger % Diesel/ 10 % Benzin Det er ved overslag vurderet at 10 % af gr. 1 er benzindrevede personbiler. Resten er indsat som dieselbiler. 2 2 Benzin Hjemmeplejen, der står for en stor del af bilerne i gr. 1 har dieseldrevene personbiler (Opel Corsa Ecoflex) Diesel Af de resterende biler er hovedparten varebiler Diesel En senere detaljering af CO2-beregningen kunne indeholde en præcis opdeling køretøjerne med hhv. benzin, diesel, el, hybrid mv.v 5 31 Diesel 6 3 Diesel 7 34 Diesel 8 66 Benzin 9 0 Benzin 10 1 Benzin 125 Benzinbiler 11 0 Benzin 326 Dieselbiler/motorbåde 12 0 Benzin 0 Dieseldrevet færge 13 4 Benzin Benzin Ingen 16 2 Ingen 17 6 Ingen 18 0 Diesel Motorbåde 18b 0 Diesel Færge Samlet antal 516 Benzin og diesel drevne 451 Da færgen er drevet på alm. let diesel er denne medregnet sammen med de andre dieseldrevne køretøjer/både For de andre typer er sket en opdeling efter formodet drivmiddel. Bilparken antages på baggrund af ovenstående opgørelse at fordele sig således: Gennemsnitspris for 2011* Benzin 28 % af bilparken g CO2 per liter 12,33 kr/liter Diesel 72 % af bilparken g CO2 per liter 11,001 kr/liter *kilde: Bilparkens gennemsnitlige udledning af CO2 per liter Gennemsnitspris for en liter brændstof 11,37 kr/liter Udgift til brændstof Estimeret brændstof forbrug i liter Estimeret CO2 udledning fra køretøjer ,99 kr liter Ton
21 TRANSPORT 2 Analyserapport (FIB045) Artskonto Profitcenter Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Aabenraa Kommune Regnskabsår Omkostningsart Udgifter til brændsel og drivmidler - køretøjer i 2011, fordeling pr. forvaltning 580/0020/ Køretøjer drivmidl. Regnskabsår Forbrug JAN kr. Korr. budget 1 kr. Rest korr. budget 1 kr. Udgiftsbaser et Udgiftsbaser et Udgiftsbaseret Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK Fordeling af CO2-udledning fra transport 37% 0% 1% 1% 12% 49% Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Aabenraa Kommune Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Teknik & Miljø Børn og skole Kultur og Borgerservice Sundhed & Omsorg Arbejdsmarked og Social Staben Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg Brændsel og drivmidler - køretøjer, færg liter 565 tons liter 144 tons liter 3 tons liter 433 tons liter 9 tons liter 13 tons liter tons
22 Befolkningstal for Aabenraa Kommune Kilde: Danmarksstatistik, Folketal efter område, køn og tid FOLK1: Folketal pr. d. 1. i kvartalet efter kommune/region, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab 2011M M M M10 Aabenraa Gennemsnit for personer
23 CO2-reduktion Ændring Elektricitet, tons CO Elektricitet, MWh % Varme, tons CO Varme, MWh % Transport, tons CO Transport, liter % Total Transport, kr % 2,5 % CO2-reduktion, tons CO2 337 Elektricitet, tons CO % Varme, tons CO % Reduktion (tons CO2) Tons CO2 Tons Energibesparelse CO2/MWh Transport, tons CO % Elforbrug 169 4% 0, MWh Total % Varmeforbrug 169 2% 0, MWh I alt 337
KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2013 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed. Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras
Klimakommune Aabenraa 2013 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed Juni 2014 Udarbejdet i samarbejde med Niras Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 udledning som virksomhed NIRAS
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2009 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er udgangspunktet for de besparelser kommunen har forpligtet sig til da den blev klimakommunen. Opgørelsen er efter aftale
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereBrønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur
CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013
CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereCO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs
CO2-regnskab 2017 Baggrundsrapport Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1 CO2 regnskabet 2017 Konklusioner fra CO 2-regnskabet 2017 er beskrevet i hovedrapport CO 2-regnskab 2017 Halsnæs kommune.
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereSide 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017
CO2-regnskab 2017 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017 27-03-2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 CO 2-udledning pr. borger for 2017... 6 CO 2-udledning
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mere2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2016 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2017 Side 1 af 8 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Læs mereCO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur
CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereMiljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018
Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018 1 INDHOLD Baggrund 3 Data, Behandling og Beregninger 4 Elforbrug Data 4 Transport Data 4 Fjernvarme Data 4 Behandling 5 Beregninger 6 Resultater 7 Resultater elforbrug
Læs mereUdarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2017
Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2017 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2017. Frederikssund Kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2018 FAXE KOMMUNE -OPGØRELSE 2009-2017 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2017 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1 Dato 10-07-2018
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mere- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.
CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE 2016 Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mere