LOKALPLAN Værkstedskvarteret 2018

Transkript

1 LOKALPLAN 3.13 Værkstedskvarteret 2018

2 Indhold Generel orientering... 3 Redegørelse... 4 Lokalplanens formål og indhold... 6 Miljø- og energiforhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 8 Bestemmelser Lokalplanens formål Område og zonestatus Anvendelse Udstykning Bevaringsværdig bebyggelse Veje og stier Parkering Ledningsanlæg Belysning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Skiltning Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Ophævelse af lokalplan og private byggeservitutter Vedtagelsespåtegnelse Bilagsfortegnelse

3 Generel orientering Hvad er en lokalplan En lokalplan er en plan, som danner rammen om den fremtidige udvikling af et afgrænset område. Lokalplanen fastlægger bl.a. arealanvendelse, bygningers placering og udformning, beplantning, veje og stier. Samtidig giver en lokalplan mulighed for, at borgerne og kommunalbestyrelsen kan vurdere konkrete ændringer i sammenhæng med den overordnede planlægning for kommunen. En lokalplan må ikke stride imod den overordnede planlægning som f.eks. kommuneplan og landsplansdirektiver. En lokalplan består af to dele, redegørelsen og bestemmelserne med tilhørende bilag. Redegørelsen beskriver baggrunden for og formålet med lokalplanen. Den beskriver også miljømæssige forhold, eksisterende og planlagt ny anvendelse samt forholdet imellem lokalplanen og anden planlægning for området. Der bliver redegjort for, om realiseringen af lokalplanen kræver tilladelse eller dispensation fra andre myndigheder. Bestemmelserne fastlægger mulighederne i lokalplanområdet, den fysiske afgrænsning af området, områdets anvendelse, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vej- og stiforhold, bebyggelsens placering, omfang og arkitektur, bevaring af bebyggelse og landskabstræk, områdets forsyning, friarealer og fællesanlæg mm. En lokalplan indeholder et matrikelkort, som viser, hvilket område lokalplanen gælder for. Derudover kan lokalplanen indeholde andre relevante bilag. Hvornår skal en lokalplan udarbejdes Mijøvurdering Høring og endelig vedtagelse Kommunalbestyrelsen har pligt til at få udarbejdet en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger af grunde, større anlægs- og byggearbejder, samt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Der kan også udarbejdes lokalplaner for at opdatere plangrundlaget for eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag Lokalplanforslagets miljømæssige konsekvenser blev vurderet efter loven om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunalbestyrelsen har pa den baggrund afgjort, at lokalplanen ikke vil medføre væsentlige miljømæssige gener for omgivelserne. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport. Afgørelsen blev offentliggjort sammen med lokalplanforslaget. Efter endt høring vurderer kommunalbestyrelsen, om eventuelle indsigelser og ændringsforslag giver anledning til at ændre forslaget. Kommunalbestyrelsen kan vedtage mindre omfattende ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at foretage omfattende ændringer af lokalplanforslaget, sa det reelt er en ny lokalplan, skal forslaget udsendes i ny høring. Offentliggørelse af den vedtagne lokalplan Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget lokalplanen, skal lokalplanen bekendtgøres offentligt, og en meddelelse om, at lokalplanen er vedtaget, skal sendes til alle ejere og brugere, der er omfattet af lokalplanen Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen ma ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En lokalplan har ikke tilbagevirkende kraft. Derfor kan eksisterende lovlig anvendelse af den enkelte ejendom fortsætte som hidtil. 3

4 Redegørelse Indledning I 2012 blev der vedtaget en ny lokalplan for Værkstedskvarteret. Vedtagelsen af denne Lokalplan 3.8 tjente to formål. For det første havde Lokalplan 3.8 til formål at skabe et mere tidssvarende plangrundlag, idét lokalplanområdet førhen var omfattet af tre forskellige lokalplaner, der alle var utidssvarende. For det andet havde Lokalplan 3.8 til formål at åbne op for en omdannelse og fortætning af Værkstedskvarteret. Da hovedparten af kommunens erhvervsområder var fuldt udbygget, fremlagde Lokalplan 3.8 visioner om at udnytte Værkstedskvarterets stationsnære placering og igangsætte en omdannelse og fortætning med kontorer, lettere produktion og servicefunktioner som for eksempel frisører, fitnesscentre, kulturelle foreninger og sundheds- og lægeklinikker. Af denne årsag blev den maksimale bebyggelsesprocent hævet. Siden vedtagelsen i 2012 har den udvikling som Lokalplan 3.8 åbnede op for vist sig at foregå i et langsommere tempo end forventet. I takt med at fokus på fortætning og omdannelse af Albertslund Kommunes erhvervskvarterer har flyttet sig imod Hersted Industripark, er der i Værkstedskvarteret endnu ikke etableret store kontorer eller andre randbebyggelser ud mod Roskildevej, og byggeaktiviteten for området som helhed har været begrænset. Nærværende Lokalplan 3.13 fastlægger nye maksimale bebyggelsesprocenter der er i overensstemmelse med de faktiske forhold i området. De øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser fra den forudgående Lokalplan 3.8, videreføres i vid udstrækning. Lokalplanen giver mulighed for etablering af en række forskelligartede erhvervsformål. Værksteder og lettere produktion vil fortsatte kunne etableres i Værkstedskvarteret, men også servicefunktioner og kontorerhverv kan etableres. Delområde 3 vil kunne anvendes til genbrugsstation og i delområde 1 gives der mulighed for etablering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Både den maksimale butiksstørrelse og den samlede ramme for butikker til særligt pladskrævende varer fastsættes til m 2. På den enkelte ejendom skal bebyggelse og tilhørende udhuse, skurbygninger og lignende mindre bebyggelse opføres som en helhed med hensyn til bygningsvolumen, formsprog og materiale- og farvevalg, men derudover tillades relativt vide rammer for bygningernes ydre fremtræden. Lokalplanen fastsætter ikke krav til anvendelsen af specifikke farver eller bygningsmaterialer, såfremt de ikke er reflekterende og giver anledning til blænding. Dog stilles større krav til facader mod Roskildevej, Herstedvestervej, Gadagervej og Holsbjergvej, der skal gøres til genstand for arkitektonisk bearbejdning af høj kvalitet og skal fremstå med vinduespartier og facademæssig variation. Med Roskildevej som hovedfærdselsåren i Albertslund Kommune og derfor Værkstedskvarterets primære ansigt udadtil, ønskes dets grønne præg fastholdt og styrket. Derfor udlægges en 9,5 m bred grøn zone langs Roskildevej, der skal fremstå som et åbent og grønt areal med klippet græs beplantet med enkelte træer. I lokalplanområdet gives endvidere mulighed for at foretage matrikulære ændringer. Særligt i delområde 1 kan dette være nødvendigt, med henblik på at udnytte muligheden for etablering af butikker med særligt pladskrævende varer, der ofte kræver større grundstørrelser end mange af dem, der findes i Værkstedskvarteret i dag. Også langs 4

5 Herstedvestervej forefindes mange mindre ejendomme, der ligeledes kan sammenlægges med henblik på mere pladskrævende erhvervsbyggeri. I et længere tidsperspektiv eksisterer der til stadighed et ønske om at omdanne og fortætte Værkstedskvarteret med forskellige typer af virksomheder og erhvervsaktiviteter. I kraft af sin stationsnære lokalitet, rummer Værkstedskvarteret potentiale for at imødekomme en potentiel fremtidig efterspørgsmål blandt virksomheder. Foruden at ligge i en afstand til en S-tog station, der muliggør personbefordring med kollektiv transport og etablering af kontorbyggeri over m 2 etageareal, ligger området infrastrukturelt godt placeret med direkte adgang til Roskildevej og ca. 1 km til motorvejsnettet. Dette kan for mange virksomheder være værdifuldt med hensyn til både selve erhvervsaktiviteten og muligheden for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Såfremt værkstedskvarterets grundejere udviser interesse i en udbygning til erhvervsformål, der rækker ud over de i lokalplanen fastsatte bestemmelser, indgår Albertslund Kommune derfor gerne i dialog om mulighederne for at imødekomme disse udbygningsinteresser. Ønskes det at opføre byggeri, der gennem sine funktioner og visuelle udtryk, bidrager positivt til udviklingen og fortætningen af erhvervsområdet, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensationer fra de maksimalt tilladte bebyggelsesprocenter, bygningshøjder og etageantal, så længe det ikke er i uoverensstemmelse med de for området gældende kommuneplanrammer. Lokalplanområdet Lokalplanområdet dækker et areal på ca. 15,3 ha. og omfatter, som vist på lokalplanens kortbilag 1, de ejendomme, der mod syd er afgrænset af Roskildevej, mod nord og øst af Gadagervej og mod vest af Herstedvestervej, med undtagelse af matriklerne 19a, 17o og 13l, der er omfattet af henholdsvis Lokalplan 3.9, Lokalplan 3.10 og Lokalplan Værkstedskvarteret huser i dag et antal små og mellemstore virksomheder inden for særligt håndværk, produktion, autoværksteder, lager samt engroshandel. Centralt i lokalplanområdet ligger Albertslund Genbrugsstation og den dertil knyttede Materialegård, som fungerer som genbrugsstationens formidlings- og byttehus. Ligeledes centralt i lokalplanområdet ligger Værkstedsgården, der rummer fine arkitektoniske kvaliteter og rummeligheder, og fungerer som en ramme for kreative og liberale erhverv samt iværksættere ud over stadig at fungere som værkstedshus. Værkstedsgården er i kraft af sin historie er udpeget som bevaringsværdig bygning opført efter 1940 og må derfor ikke nedrives eller dens ydre fremtræden på anden måde ændres, tilbygges eller ombygges uden at kommunalbestyrelsen meddeler dispensation dertil. Værkstedsgården består af to to-etagers længehuse med sidefløje, som i planen tegner et stort "E" og et stort "F" og et etplans længehus, der parallelt med de to andre længer afslutter Værkstedsgården mod øst. Gavlene er murede i gule teglsten og facaderne er af lette træskelet konstruktioner med vandrette vinduesbånd og glasalplader. De lette facader fremstår harmonisk i dæmpede farver med mørkegråt træværk og mellemgrå facadeplader. Værkstedsgården er unik i sit udseende, men deler idégrundlag med en række andre lignende værkstedskvarterer i Danmark. Ideen til værkstedshusene begyndte i 1950 da Landsforeningen Dansk Arbejde foranstaltede opførelsen af Håndværkerbyen i Valby. Formålet var at sørge for billige og gode lokaler til mindre virksomheder. Den del af området, der ligger syd for Holsbjergvej er i Kommuneplan udpeget til særligt pladskrævende varer. 5

6 Lokalplanens formål og indhold Formålet med lokalplanen Denne lokalplan er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem planlægningen og det nuværende udviklingsbehov i Værkstedskvarteret. Formålet med lokalplanen er at fastholde området som erhvervsområde, samt at sikre kvarterets Værkstedsgård, der er udpeget som bevaringsværdig og indberettet til Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger (FFB). Bebyggelsen og dens friarealer Lokalplanen er inddelt i 6 delområder og sætter rammen for den fremtidige udvikling af Værkstedskvarteret, der indeholder et mix af større og mindre ejendomme. Særligt i delområde 1 og 2 findes en række mindre ejendomme langs med henholdsvis Roskildevej og Herstedvestervej, imens de bagvedliggende ejendomme i delområderne 3-6 er væsentligt større. I området findes primært bygninger opført til produktion eller andre erhvervsformål, mestendels opført i perioden 1960 til Særligt på de mindre ejendomme langs Herstedvestervej og Roskildevej ligger en række boliger, opført i perioden frem til Dette er et levn fra tidligere tiders plangrundlag, der gav mulighed for etablering af såkaldte portnerboliger til personer med tilknytning til virksomhederne på de pågældende erhvervsejendomme. Eksisterende boliger vil fortsat kunne anvendes til beboelse, men der kan ikke opføres nye boliger i Værkstedskvarteret. Områdets friarealer er i overvejende grad befæstet med asfalt eller lignende materialer og beplantning med græs, træer og anden beplantning. Lokalplanen stiller krav om, at områdets ubebyggede arealer også i fremtiden skal gives et ordentligt udseende ved beplantning, befæstelse og lignende. Befæstelse med asfalt eller tilsvarende fast, jævn og handicapvenlig belægning vil derfor være i overensstemmelse med lokalplanen, ligesom græs eller anden beplantning tillades, idét det bidrager til at styrke områdets grønne præg. Trafik og parkering Lokalplanen fastholder det eksisterende vejnet, hvor lokalplanområdet vejbetjenes fra Roskildevej, Herstedvestervej, Rydagervej, Holsbjergvej og Gadagervej. I lokalplanområdet skal kommuneplanens retningslinjer for parkering følges. Derfor har lokalplanen differentierede parkeringsnormer afhængig af anvendelsen på den enkelte ejendom. Det betyder, at der til kontorformål, liberalt erhverv og butikker med særligt pladskrævende varer skal etableres 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal og at der til øvrigt erhverv skal etableres 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Øvrigt erhverv tæller blandt andet lettere produktion, industri, værksted, lager og engroshandel. Til cykelparkering skal der udlægges areal svarende til mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til kontorerhverv og liberalt erhverv og mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til butikker med salg af særligt pladskrævende varer og øvrigt erhverv. Lokalplanen stiller ikke krav om anlæg af decidere cykelstativer, men blot udlæg af det fornødne areal til parkering af cykler på egen grund. I lokalplanområdet findes allerede én indkørsel/udkørsel fra Roskildevej med tilhørende højresvingsbane. Etablering af flere højresvingsbaner vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, da det dels kan føre til kødannelse og derved være til hindring for biltrafikanternes fremkommelighed og dels kan mindske overskueligheden og medføre en nedsat trafiksikkerhed. Derudover kan højresvingsbaner være til hindring for etablering af den planlagte Supercykelsti langs Roskildevej. Derfor sikrer lokalplanen, at der ikke etableres nye indkørsler/udkørsler til ejendomme eller virksomheder langs Roskildevej. 6

7 Virksomheder og ejendomme i lokalplanens delområde 1 skal i stedet vejbetjenes fra områdets øvrige veje. Lokalplanen sikrer ligeledes, at der ikke etableres indkørsel/udkørsel til ejendomme eller virksomheder langs Herstedvestervej, der har mulig vejadgang fra Rydagervej. Der må i henhold til lokalplanen etableres op til to overkørsler pr. ejendom. Miljø- og energiforhold Varmeforsyning Vandforsyning Spildevand Håndtering af regnvand Varmeforsyning i Albertslund sker ved tilslutning til kommunens fjernvarmenet. Lokalplanområdet forsynes med vand fra HOFOR. Lokalplanområdet ligger indenfor HOFORs forsyningsområde. Albertslund Kommunes Spildevandsplan indeholder regler om afledning, rensning og bortskaffelse af spildevand og fastsætter blandt andet en maximal tilladelig afløbskoefficient for forskellige typer af arealanvendelse, herunder erhverv. Lokalplanen foreskriver, at der i forbindelse med nybyggeri og omdannelse skal etableres anlæg til genbrug, tilbageholdelse eller nedsivning af regnvand. Jf. Kommunens spildevandsplan kan løsninger hvor regnvand håndteres på egen grund ofte være fordelagtige, da de sikrer et mere bæredygtigt vandkredsløb, samtidig med at regnvandet ikke belaster det offentlige afløbssystem. LAR-løsninger som for eksempel regnvandsbede kan bidrage til at aflede og nedsive regnvandet uden at belaste kloakkerne, samtidig med, at man får skabt et bed, der varierer med årstiderne og bliver en landskabelig kvalitet. Der skal altid søges om tilladelse til etablering af anlæg til nedsivning af regnvand. På grund af placeringen nær Vridsløse Vandværk vil sådanne løsninger dog ofte ikke være fordelagtige i Værkstedskvarteret. Foruden at være en del af vandværkets indvindingsopland (IO), er stort set hele Værkstedskvarteret udpeget som et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Derfor er det i lokalplanområdet særligt vigtigt, at grundvandet beskyttes imod forurening og risiko derfor. Det kan betyde, at nedsivning af overfladevand kan blive mødt med skærpede krav eller i yderste konsekvens ikke være muligt. Dette vil altid baseres på en konkret vurdering. Der henvises i øvrigt til kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Affaldshåndtering Affald skal opbevares, sorteres og bortskaffes efter reglerne i Albertslund Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Da Værkstedskvarteret ligger i et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) kan nedgravning/opstilling af tanke samt opbevaring af kemikalier og farligt affald ligeledes blive mødt af skærpede krav eller i yderste konsekvens ikke være muligt. Dette vil ligeledes altid baseres på en konkret vurdering i den enkelte sag. Eksisterende rør- og ledninger Tekniske lednings- og forsyningsanlæg skal udføres som jordledninger. Tilslutning til elnettet sker efter forsyningsselskabets regulativ. Ved omlægning af rør- og ledningsføringer i forbindelse med nybyggeri og anlægsarbejder skal der indhentes godkendelse hos den enkelte lednings ejer. 7

8 Jordforurening Der er registreret forurenet jord på vidensniveau 2 på en del af lokalplanområdets matrikler. Dette gælder matr. nr. 10aa, 10ac, 10ad, 10o, 10t, 12d, 15c, 15h, 15m, 15o, 17m, 18c, 20a, 20f, 20g, 23h og 23i. Der er ligeledes registreret forurenet jord på vidensniveau 1 på en del af lokalplanområdets matrikler. Dette gælder matr. nr. 10ad, 10p, 10y, 15o og 19g. Byzonejord er dog i udgangspunktet klassificeret som lettere forurenet, hvilket betyder, at jord fra anlægsarbejdet er omfattet af Jordforureningslovens 50 om bortskaffelse og anvendelse af jord. Disponering og bortkørsel skal således godkendes af jordforureningsmyndigheden. Hvis der under byggeri og anlægsarbejder konstateres jordforurening eller affaldsdepot, skal arbejdet straks indstilles og Albertslund Kommune skal underrettes herom, jf. Miljøbeskyttelseslovens 21 og de generelle bestemmelser i Jordforureningsloven. Lokalplanens forhold til anden planlægning Fingerplan 2017 Albertslund Kommune er omfattet af Fingerplan 2017, som er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Lokalplanområdet ligger i det ydre storbyområde i byfingrene. Området ligger indenfor det stationsnære område men ikke inden for det stationsnære kerneområde. Fingerplanen åbner mulighed for, at der kan ske en intensiveret udnyttelse af områderne omkring stationerne. Ifølge fingerplanen skal kommuneplanlægningen sikre, at byudvikling, byomdannelse og lokalisering af nye funktioner placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur for at styrke den kollektive trafik og begrænse udlægning af ny byzone. Lokalplanen er i overensstemmelse med bestemmelserne i Fingerplan Kommuneplan Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområder E04 og E05, der begge udlægger området til stationsnært erhvervsområde til kontor- og serviceerhverv, lettere produktion, industri, værksted, lager samt engrossalg som naturligt finder plads i området. Derudover gælder for de to rammeområder følgende: Rammeområde E04 E05 Anvendelse Der kan etableres en særlig form for salg fra kommunens renovationsafdeling og genbrugsstation Butikker med særligt pladskrævende varer. Parkering indrettet på terræn eller i konstruktion. Max. 75% 120% Bebyggelsesprocent Max. etageantal 3 5 Max. højde 12 m 18 m Opholds- og fritidsarealer Minimum 40% af ejendommens nettogrundareal skal friholdes til parkering, vej, sti, ophold og beplantning. Minimum 50% af ejendommens nettogrundareal skal friholdes til parkering, vej, sti, ophold og beplantning. Det er således kun lokalplanområdets delområde 1, der er beliggende syd for Holsbjergvej, der i kommuneplanen er udlagt til særligt pladskrævende varer. Den samlede ramme til detailhandel er fastsat til m 2 bruttoetageareal. 8

9 Kommuneplanramme E05 foreskriver endvidere, at der inden for en afstand af 100 m mod de tilstødende boligområder kun må placeres virksomheder, der ikke medfører en særlig miljøbelastning af omgivelserne (miljøklasse 1-3). I overensstemmelse hermed, udlægges der, af hensyn til at beskytte de omkringliggende boliger mod støj og andre miljøpåvirkninger, en sådan miljøzone for hele lokalplanområdet. Miljøzonen følger kommuneplanrammen og de 100 m regnes således fra vejmidten af henholdsvis Herstedvestervej og Gadagervej. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan og der er derfor ikke udarbejdet kommuneplantillæg. Lokalplan Miljøscreening Lokalplanområdet er i dag omfattet af lokalplan nr Den del af lokalplan nr. 3.8, som ligger inden for lokalplanområdet, aflyses ved den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Der er gennemført en miljøscreening af forslag til lokalplan Da der kun skete få ændringer fra det forudgående plangrundlag, viste screeningen, at lokalplanen ikke ville have nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Tilpasningen af bebyggelsesprocenterne til det nuværende udviklingsbehov vil hverken få indflydelse på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, vand, luft eller jordforhold, kulturarven eller andre miljøtemaer jf. lovens 1, stk. 2 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, jf. LOV nr. 448 af 10/05/2017 er der derfor ikke foretaget en miljøvurdering af planen. Albertslund Kommunes arkitekturpolitik Kommunens arkitekturpolitik tager udgangspunkt i sammenbinding af nøgleordene arkitektur, bæredygtighed og gode boligmiljøer som tre uløseligt forbundne elementer. Arkitekturpolitikken skal åbne mulighed for mangfoldighed og variation i en nutidig udformning. Ved renoveringer bør der fokuseres på materialer og byudstyr, som skal være genkendelige og være med til at skabe sammenhæng og identitet. Rummene mellem husene og de fælles arealer skal være oplevelsesrige, varierede og indbyde til sociale kontakter. Den sociale kontakt og trygheden ved at færdes i byens forskellige områder skal prioriteres højt, når der sker omdannelse af eksisterende bebyggede områder. Belysningsplan Albertslund Kommune ønsker at bidrage til energioptimering, øget trafiksikkerhed og tryghed samt at forbedre det visuelle miljø med belysningen i byområdet. Der bør derfor anvendes armaturer baseret på LED-teknologi eller mere energibesparende armaturer på områdets fællesarealer. Målsætningen er, at den eksisterende belysning i bebyggelsen optimeres med nye lyskilder og supplerende standere for at højne tryghedsoplevelsen og muligheden for færden på alle tider af døgnet. Klimastrategi Albertslund Kommune ønsker at intensivere indsatsen for at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i byen. Albertslund har en vision om et grønt liv og en bæredygtig udvikling af byen. Alle former for bæredygtige tiltag er mulige, når de indgår som indarbejdede arkitektoniske løsninger. I forbindelse med nybyggeri og omdannelse kan der etableres grønne tage af hensyn til regnvandsopsamling, reduktion af varmetab og bedre køling uden brug af energi. 9

10 Albertslund Kommune ønsker at området fremtidssikres med hensyn til klimatilpasning og ser gerne, at der etableres lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger) med overfladisk tilbageholdelse af vand som et rekreativt element. Ved nyanlæg og større ombygninger skal det sikres, at området kan håndtere mere regn og på andre måder indrette sig på et andet klima. Handicappolitik Albertslund Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i at fremme fysisk tilgængelighed, mobilitet og bevægelsesfrihed i nærmiljøet og byen generelt for alle uanset førlighed. I forbindelse med lokalplanlægning arbejdes der med tilgængelighed og tryghed ved forbindelser til eksisterende vej- og stinet, samt interne forbindelser i området, herunder sikring af adgang til private, fælles og offentlige friarealer, og adgang til indkøb og offentlige institutioner. Kravene til bygningernes handicapegnethed sikres gennem gældende bygningsreglement, og Albertslund Kommune har opmærksomhed på forhold for handicappede ved udstedelse af byggetilladelser. Museumsloven I udarbejdelsen af lokalplanen er der foretaget en forhøring hos Kroppedal Museum for at afklare om mulige arkæologiske fund i området. I den forbindelse er der ikke registreret fund af arkæologisk interesse i området. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet findes spor af fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang der berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum adviseres, jf. museumslovens 27 (Lovbekendtgørelse nr. 358 af 08/04/2014). Henvendelser angående fund skal rettes til: Museet på Kroppedal Kroppedals Allé Taastrup. Brand og redningsforhold Servitutter Der skal sikres en brand- og redningsvej til området. Der skal være fri fremkommelighed for brandkøretøjer til området, og de eksisterende brandhaner skal bibeholdes. Der er i forbindelse med forarbejdet til lokalplan nr foretaget en gennemgang af servitutter i området for at få afklaret, hvilke der er forenelige med lokalplanen, og hvilke der ikke er forenelige og derfor må ophæves. 10

11 Bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (LBK nr. 50 af 19. januar 2018 af lov om planlægning med senere lovændringer) fastlægges følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 At fastholde området som stationsnært erhvervsområde til kontor- og serviceerhverv, lettere produktion, industri, værksted, lager samt engroshandel. 1.2 At sikre den bevaringsværdige Værkstedsgård. 1.3 At sikre det grønne og rumlige præg langs vejene. 2. Område og zonestatus 2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikel 10aa, 10ac, 10ad, 10c, 10f, 10i, 10k, 10l, 10m, 10n, 10o, 10p, 10r, 10s, 10t, 10u, 10v, 10y, 10z, 10æ, 10ø, 12d, 13b, 15c, 15h, 15i, 15m, 15o, 17m, 18c, 18e, 19g, 20a, 20f, 20g, 21d, 22b, 23c, 23g, 23h, 23i, 25b, 25e og 7000r og del af matrikel 7000q Vridsløselille By, Herstedvester samt alle parceller, der efterfølgende udstykkes fra den nævnte matrikel Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone Området inddeles i delområderne 1-8, som vist på kortbilag Anvendelse 3.1. Delområde 1-8 må kun anvendes til erhvervsformål, herunder kontor- og servicevirksomhed, lettere produktion, industri, værksted, lager og engroshandel som naturligt finder plads i området I delområde 1 og 8 kan etableres butikker, der sælger særligt pladskrævende varer jf. lov om planlægning. Særligt pladskrævende varegrupper kan f.eks. være motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer eller byggematerialer. Butikker, der sælger særligt pladskrævende varer, kan indrettes med en maksimal butiksstørrelse på m 2. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butikker, der sælger særligt pladskrævende varer i delområde 1, er m I delområde 3 kan der etableres engros- og detailsalg af større genbrugelige genstande fra kommunens renovationsafdeling og genbrugsstation. Butiksstørrelsen kan være op til maksimalt m Der må ikke indrettes spillehaller og andre lokaler med gevinstgivende spilleautomater i hele lokalplanområdet Langs med lokalplanområdets grænse mod vest, nord og øst udlægges en miljøzone på 100 m fra skellet til naboområder med boliger som vist på kortbilag 1. Inden for miljøzonen må der alene placeres nye virksomheder, der ikke vurderes at medføre en særlig miljøbelastning af omgivelserne (miljøklasse 1 3) 4. Udstykning 4.1. I delområde 1 og 8 må der ikke udstykkes grunde med en grundstørrelse mindre end m Bevaringsværdig bebyggelse 5.1. Værkstedsgården (matr. nr. 15 m, Vridsløselille By, Herstedvester) markeret på kortbilag 5 er bevaringsværdig og må derfor ikke nedrives Værkstedsgårdens ydre fremtræden må ligeledes ikke til- og ombygges eller på anden måde ændres. 6. Veje og stier 6.1. Vejadgang til området sker fra Herstedvestervej og Gadagervej, som vist på kortbilag 4. 11

12 6.2. Vejadgang for gående, cyklister og andre bløde trafikanter skal ske via forbindelser til det offentlige stisystem Eksisterende veje og stier indenfor lokalplanområdet skal opretholdes med deres nuværende forløb. Den eksisterende sti til underføring under Roskildevej skal ligeledes fastholdes. Se kortbilag Der må ikke etableres indkørsel/udkørsel til ejendomme eller virksomheder langs Roskildevej Der må ikke etableres indkørsel/udkørsel til ejendomme eller virksomheder langs Herstedvestervej, gældende for de matrikler, som har mulig vejadgang fra Rydagervej Der må ikke etableres indkørsel/udkørsel til ejendomme eller virksomheder langs Gadagervej, gældende for de matrikler, som har mulig vejadgang fra Holsbjergvej Der kan etableres op til to overkørsler pr. matrikel. Overkørsler skal etableres med en bredde på 5-8 m og markeres med belægningsskift på ejendommen nærmest vejskel. Hjørneafskæringer anlægges med maksimalt Oversigtsforholdene skal sikres ved ind- og udkørsel fra alle ejendomme og virksomheder i lokalplanområdet for at trafikken til og fra ejendommene kan afvikles tilfredsstillende Belægning på veje og parkeringsarealer må kun anlægges som asfalt eller tilsvarende fast, jævn og handicapvenlig belægning Der skal sikres niveaufri adgang til alle veje og parkeringsarealer. 7. Parkering 7.1. Parkering til den enkelte virksomhed skal placeres på egen grund og indrettes med parkeringsfelter på min. 2,5 x 5 meter. Der skal anlægges areal til parkering svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til kontorerhverv, liberalt erhverv og butikker med salg af særligt pladskrævende varer og mindst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til øvrigt erhverv Ved fælles parkeringspladser skal der etableres handicapparkering i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer derfor Ved fælles parkeringsarealer skal minimum 1 ud af 20 parkeringspladser indrettes til elbil eller delebil Cykelparkering til den enkelte virksomhed placeres på egen grund. Der skal udlægges areal til cykelparkering svarende til mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m 2 etageareal til kontorerhverv og liberalt erhverv og mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal til butikker med salg af særligt pladskrævende varer og øvrigt erhverv. 8. Ledningsanlæg 8.1. Tekniske lednings- og forsyningsanlæg skal udføres som jordkabler Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer til områdets forsyning, såfremt de nedgraves eller opføres som kompaktstationer med placering efter nærmere aftale mellem el-selskabet og kommunen. 9. Belysning 9.1. Belysning af veje, stier, parkeringspladser og andre færdselsarealer må kun udføres som parkbelysning med en maks. lyspunktshøjde på 3,5 m. 10. Bebyggelsens omfang og placering Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom inden for hvert af lokalplanens delområder er som følger: Delområde 1 og 2: 45% Delområde 3: 30% Delområde 4: 40% Delområde 5: 60% Delområde 6: 65% 12

13 Delområde 7: 75% Delområde 8: 120% Inden for delområde 1-7 må der maksimalt bygges i 3 etager uden udnyttelig tagetage og bygningshøjden må ikke overstige 12 m fra omgivende terræn. I delområde 5 må der dog højst bygges i 2 etager uden udnyttelig tagetage. Inden for delområde 8 må der maksimalt bygges i 5 etager uden udnyttelig tagetage og bygningshøjden må ikke overstige 18 m fra omgivende terræn Bebyggelse skal opføres bag byggelinjerne som vist på kortbilag 4. Langs Roskildevej pålægges en byggelinje på 25 meter fra vejmidte. Langs Herstedvestervej pålægges en byggelinje på 9 meter fra vejskel. Langs Gadagervej og Holsbjergvej pålægges en byggelinje på 7,5 meter fra vejskel. Langs Rydagervej pålægges en byggelinje på 4 meter fra vejskel. Bestemmelsen gælder også for garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger Der skal fastholdes en afstand fra bebyggelse til naboskel på mindst 5 meter. Bestemmelsen gælder ikke for garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger Langs Roskildevej udlægges en grøn zone på 9,5 m fra vejskel, som vist på kortbilag I delområde 1 og 8 skal minimum 50 % af ejendommens nettogrundareal friholdes til parkering, vej, sti, ophold og beplantning. Der skal sikres udendørs opholdsarealer til ansatte I delområde 2-7 skal minimum 40 % af ejendommens nettogrundareal friholdes til parkering, vej, sti, ophold og beplantning. Der skal sikres udendørs opholdsarealer til ansatte 11. Bebyggelsens ydre fremtræden Bebyggelsen på den enkelte grund skal opføres som en helhed med hensyn til bygningsvolumen, formsprog, materiale- og farvevalg. Bygningsmaterialer må ikke være reflekterende og give anledning til blænding Facader mod Roskildevej, Herstedvestervej, Gadagervej og Holsbjergvej skal gøres til genstand for arkitektonisk bearbejdning af høj kvalitet og fremstå med facademæssig variation og vinduespartier. Udstilling og fælles funktioner som reception, kantine, mødelokaler og lignende skal så vidt muligt placeres i stueetagen med vinduespartier mod vej I forbindelse med nybyggeri og omdannelse kan der etableres grønne tage af hensyn til regnvandsopsamling, reduktion af varmetab og bedre køling uden brug af energi Tekniske installationer og ventilation skal indbygges i bygningskroppen, dog må der gerne etableres afkast over tag. Der må ikke opsættes synlige antenner og paraboler Udhuse, skurbygninger og lignende mindre bygninger skal opføres med samme farvevalg og i harmoni med den øvrige bebyggelse på ejendommen. 12. Skiltning Der må kun skiltes for virksomheder med adresse på den pågældende ejendom. Al erhvervsmæssig skiltning godkendes af kommunen efter nedenstående retningslinjer om placering og størrelse for ekstern og intern skiltning Ekstern skiltning er skiltning, som henvender sig til trafikanter på omkringliggende veje og stier samt til eventuelle omkringboende. Der kan som ekstern skiltning opsættes ét bomærke og ét henvisningsskilt til hver virksomhed på ejendommen. Ved bomærke forstås et skilt, som oplyser om virksomhedens navn. Bomærket skal have ens baggrundsfarve og må kun indeholde firmanavn, adresseoplysninger og eventuelt logo. Bomærket skal opsættes på og plant med facade eller gavl og skal være placeret i umiddelbar nærhed af hoveddør eller postkasse. Bomærket må maksimalt være 45 x 45 cm og må ikke være belyst særskilt. Ved henvisningsskilt forstås et skilt, der henviser trafikanter til virksomhedens 13

14 indkørsel. Henvisningsskilte skal opsættes plant med og på facade, gavl eller særskilt stander. Henvisningsskilt på særskilt stander må ikke have større vandret mål end 2 meter og lodret mål end 0,5 meter. Skiltestander inkl. skilt må ikke have større samlet højde end 1,2 meter målt fra terræn Intern skiltning er skiltning inde på ejendommen, som henvender sig til trafikanter og andre, der befinder sig på selve ejendommen. Såfremt lokalplanens bestemmelser overholdes, må intern skiltning frit finde sted. Intern skiltning må kun opsættes på og enten plant med eller vinkelret ud fra facade eller gavl. Skiltning, der opsættes vinkelret ud fra facade eller gavl, må ikke have større lodret eller vandret mål end 1,25 meter Skiltning på facade eller gavl skal med hensyn til placering og størrelse tilpasses bygningen, hvorpå den opsættes og må maksimalt have et længste vandret mål på 5 meter og længste lodret mål på 2,8 meter inkl. ramme m.v. Det samlede skilteareal må ikke overstige 10 % af arealet på en pågældende facade eller gavl. Hvor flere virksomheder opsætter skilte på den samme ejendom, skal skiltningen have samme dimensioner og opsættes samlet på én bygningsflade eller i tilknytning til ejendommens indgangspartier Skiltning på tag og vinduer er ikke tilladt Ud over nævnte skiltning kan der opsættes én skiltepylon pr. ejendom med fælles skiltning til alle ejendommens virksomheder. Skiltepyloner må maksimalt have en højde på 4,8 meter, en bredde på 1,2 meter og en dybde på 0,3 meter. Pyloner må ikke placeres på arealet mellem vejskel og byggelinje. Pyloner må være belyst fra to sider eller kan fremstå med indirekte belysning. Pyloner må ikke være reflekterende, og de må hverken blinke eller være bevægelige. Belysningen må ikke være til gene for de omkringliggende eller for trafikanter på vej og sti Ingen skiltning til lokalplanområdets virksomheder må opstilles i oversigtslinjer ved overkørsler til ejendommen eller på anden måde være til gene for trafikken Der kan på hver ejendom opsættes to flagstænger til firmaflagning eller maksimalt tre flagstænger i en gruppe. Flagstænger må ikke være over 10 meter over omgivende terræn. Placering af flagstænger skal godkendes af kommunen og almindeligvis kræves en placering mindst 2,5 meter fra skel. Flag og vimplers længde må maksimalt være 30 % af flagstangens højde. 13. Ubebyggede arealer Udendørs oplag må kun finde sted i begrænset omfang og skal placeres på arealer fjernest fra adgangsveje og fremtræde med passende orden Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende Den grønne zone langs Roskildevej på 9,5 m fra vejskel jf skal fremstå som et åbent og grønt areal med klippet græs beplantet med enkelte træer. Der må ikke etableres hegn i vejskel eller i den grønne zone. Hegn bag den grønne zone skal etableres som levende hegn, eller som trådhegn skjult i beplantning. Arealet må ikke benyttes til parkering, interne adgangsveje, udstilling, reklamering eller lignende Bevaringsværdige træer eller trægrupper vist på kortbilag 5 må ikke fældes eller beskæres uden kommunens tilladelse. Ved tilladelse til fældning må påregnes krav om genplantning. I tilfælde af fældning eller beskæring af træer i grupper eller hegn, er det helhedsindtrykket og ikke det enkelte træ som er bevaringsværdigt I forbindelse med nybyggeri og omdannelse skal der på den enkelte ejendom etableres anlæg til nedsivning, tilbageholdelse eller genbrug af regnvand Der skal ved omdannelse og nybyggeri reserveres areal til affaldshåndtering. Arealer til håndtering af affald skal dimensioneres efter arealanvendelse og overholde kommunens Regulativ for husholdningsaffald og Regulativ for erhvervsaffald. 14

15 14. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Før ny bebyggelse tages i brug, skal det sikres, at der etableres de nødvendige parkeringspladser jf Før ny bebyggelse tages i brug i lokalplanområdet, skal der være etableret færdsels- og opholdsarealer samt rednings- og serviceveje til brug for bebyggelsen Før ny bebyggelse tages i brug, skal det sikres, at bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt fjernvarmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning Før ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret tilslutning til spildevandsafledning. 15. Ophævelse af lokalplan og private byggeservitutter Ved endelig vedtagelse og offentliggørelse af Lokalplan 3.13 ophæves Lokalplan 3.8 for det område, der er omfattet af lokalplanen, se kortbilag Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter inden for lokalplanens område, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen og ophæves som helhed. 16. Vedtagelsespåtegnelse I henhold til 24 i Lov om planlægning er lokalplan nr vedtaget af Albertslund Kommunalbestyrelse den 11. september 2018 og offentligt bekendtgjort den 12. september Borgmester / Kommunaldirektør Steen Christiansen Jette Runchel 15

16 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Lokalplanområdet Bilag 2 Lokalplanens delområder Bilag 3 Maksimale bebyggelsesprocenter Bilag 4 Byggelinjer og adgangsveje Bilag 5 Bevaring 16

17 17

18 LOKALPLAN 3.13 VÆRKSTEDSKVARTERET 18

19 LOKALPLAN 3.13 VÆRKSTEDSKVARTERET 19

20 LOKALPLAN 3.13 VÆRKSTEDSKVARTERET 20

21 21

22 22