Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer
|
|
- Hilmar Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer
2 Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Forfattere: Carlo Volf, Region H, NID. Projektleder Klaus Martiny, Region H, NID Jakob Markvart, SBi, Aalborg Universitet København Kjeld Johnsen, SBi, Aalborg Universitet København Paul Michael Petersen DTU Fotonik Anders Thorseth, DTU Fotonik Signe Dunker Svendsen, Region H, NID Øvrige deltagere og underrådgivere: Stefan Vestergaard, Rambøll A/S, Bygherrerådgiver Haderslev Almene Boligselskab, HAB, Bygherre Fotos og illustrationer: Forfatterne Filmformidling: Volapyk Grafisk layout: Grethe Bruun Forsknings- og udviklingsprojektet er støttet af Elforsk, Dansk Energi, projektnummer
3 Forord Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af et boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt stor fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført. Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter, når de skal vælge vinduesløsninger ud fra en samlet helhedsvurdering hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår sammen med energimæssige faktorer. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen. Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug således skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. Det giver derfor anledning til at stoppe op og se på andre drivere, såsom dagslysmæssige og sundhedsmæssige forhold. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt. I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, der alle stimuleres af naturligt dagslys. Igennem de senere år har der været stor fokus på at optimere vinduer og klimaskærmen ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning. 3
4 Samfundsmæssigt har projektet sin relevans og aktualitet i at Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. Dette projekt er derfor både vigtigt og højaktuelt og det er håbet at resultaterne kan få betydning for fremtidige energirenoveringer. I den planlagte renovering af ca boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvor andre gevinster også inddrages gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk. Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige og gængse glastyper i dag, nemlig 2-lags glas og 3-lags glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas, både rent energimæssigt og rent sundhedsmæssigt, i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere og bygherrer der overvejer, at renovere eksisterende byggeri og planlægger mere kost-effektive løsninger i fremtidige energirenoveringer af boligbyggeriet i Danmark. På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en særlig tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en særlig tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for dette projekt. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres store engagement og støtte til projektet. kwh/m 2 /år Eksisterende byggeri BR 61 BR 77 BR 85 BR 95 BR 06 BR 2010 Klasse 2015 Klasse 2020 Fig 1. Udvikling i energikrav i perioden Energi + Arkitektur, Solar City 4
5 Resumé af resultater Projektet tager udgangspunkt i HAB, Afd. 20. Ejendommen er opført i 1959 og består af to helt identiske etageejendomme; Kløvervej og Kløvervej Energirenoveringen foretages januar april Indsamling af data foretages henholdsvis før renoveringen, i perioden september 2016 januar 2017 (baseline) og efter renoveringen, i september 2017 januar 2018 (effektmåling). Igennem to forskellige vinduesløsninger, undersøges hvilke sundhedsmæssige og energimæssige effekter 2-lags og 3-lags glas har og hvilken vinduesløsning 2-lags eller 3-lags glas der giver mest værdi set ud fra en helhedsmæssig betragtning. Projektet undersøger hvordan de to vinduesløsninger påvirker dagslyset og hvordan beboernes tilfredshed og sundhed efterfølgende påvirkes. Andre indeklimamæssige faktorer, såsom CO2, temperaturer og luftfugtighed undersøges, og endelig undersøger projektet hvordan renoveringen påvirker energiforbruget til opvarmning i de to sammenlignelige etageejendomme. I projekteringsfasen sker følgende to hovedgreb. 1. Projektet udskifter alle vinduer og døre 1. Alle lejligheder har som udgangspunkt det samme vinduesareal før og efter udskiftningen, undtagen de store vinduespartier i de SV-vendte facader. Her reduceres det givne vinduesareal med ca. 19 % således, at den totale glas/areal andel reduceres fra 25,5 % til 23,8 % i de største rum i forhold til boliger før renoveringen. 2. Projektet projekterer to forskellige vinduesglastyper i de to identiske etageejendomme og udfører en baselinemåling og en effektmåling, henholdsvis før og efter renoveringen. Eksisterende 2-lags vinduer Baselinemåling, 2016 Effektmåling, lags jernfattige vinduer 3-lags energi vinduer 1 Undtagen alle hoveddøre 5
6 Fig 2. Rudetyper. 2-lags energirude med jernfattigt glas (tv) og 3-lags standard energirude (th) I midten 3-lags energirude med jernfattigt glas som supplerende reference i laboratoriemålinger Fig 3. Rudetyper. 2-lags energirude med jernfattigt glas (th) og 3-lags standard energirude i midten. 3-lags energirude med jernfattigt glas som supplerende reference i laboratoriemålinger (tv) I boligerne projekteres følgende to specifikke rudetyper: Rudetype Glas 1 Gas Glas 2 Gas Glas 3 Lt G U RA 1.Climaplus 4 mm diamant 2.Climatop 4 mm Planiclear Planitherm xn 16 mm Planitherm 0,82 0,75 1,20 99 Ar 90% 4 mm diamant mm 4 mm 18 mm Planitherm xn 0,74 0,56 0,53 97 Ar 90% Planiclear Ar 90% 4 mm Planiclear 6
7 Før (baseline) Lux Afstand Fig 4. Lysregistrering, baseline d Hvert punkt er et gennemsnit med tilhørende standard afvigelser af målingerne fra fire testlejligheder. Alle målinger er foretaget i to sammenlignelige testlejligheder i henholdsvis etageejendom N og S (eksisterende 2-lags glas) Efter (effektmåling) lags energivinduer 2-lags jernfattige vinduer Lux Afstand Fig 5. Lysregistrering, effektmåling d Hvert punkt er et gennemsnit med tilhørende standard afvigelser af målingerne fra fire testlejligheder. Alle målinger er foretaget i to sammenlignelige testlejligheder i henholdsvis etageejendom N (3-lags energiglas) og S (2-lags jernfattigt glas) 7
8 80 60 Transmission (%) Bølgelængde (nm) 110 Relativ transmission (%) Eksisterende 2-lags vinduer 3-lags jernfattige vinuder 3-lags energivinduer 2-lags jernfattige vinduer Fig. 6. Samlet lystransmittans målt for henholdsvis 2-lags jernfattigt glas (blå), 3-lags energiglas (gul) 3-lags jernfattigt glas (grøn), eksisterende glas (rød) (øverst). Vægtet lystransmittans i forhold til optimal lysfølsomhed for de fem forskellige retinale celler. Målt for henholdsvis eksisterende glas, 3-lags jernfattigt glas, 3-lags energiglas, samt 2-lags jernfattigt glas. Melanoptisk receptor (lilla), cyanopisk receptor (grøn), kloropisk receptor (rød), erytropisk receptor (blå) samt rodopisk receptor (gul) (nederst) 8
9 Resultater Projektets enkelte resultater er kort resumeret i det følgende. Sociodemografi Der er statistisk signifikant forskel når det gælder alder på beboerne i de to etageejendomme. Gennemsnitsalder for beboerne i etageejendom med 3-lags vinduer er 70.5 år, imens den er 57.2 år hos beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer. Der er statistisk signifikant forskel når det gælder tiknytning til arbejdsmarkedet. I alt 90 % af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet i etageejendom med 3-lags vinduer, imens 55 % af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet i etageejendom med 2-lags vinduer. Lysmålinger Dagslysintensiteten i lejligheder med 2-lags jernfattige vinduer bliver efter renoveringen signifikant højere (>15 %) målt i forhold til lejligheder med 3-lags vinduer. 2-lags jernfattige vinduer transmitterer UVB-lys imens 3-lags energi glas med to energibelægninger fuldstændigt blokerer for UVB-lyset. Selv 3-lags vinduer med jernfattigt glas transmitterer stort set intet UVB-lys (<0,5 % iflg. laboratoriemålinger på DTU Fotonik). Målinger viser at 2-lags jernfattige vinduer transmitterer signifikant mere kortbølget dagslys end 3-lags energiglas (> 20 % mere lys indenfor spektralområdet nm) Sundhed Resultaterne viser en statistisk signifikant forringelse af søvnkvaliteten hos beboerne i etageejendommen med 3-lags glas. Imens beboere i etageejendommen med 2-lags jernfattigt glas angiver en overordnet numerisk bedre søvnkvalitet. Resultaterne viser endvidere en statistisk signifikant udvikling i fordelingen af kronotyper. Beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattigt glas vågner tidligere og bliver signifikant mere morgentyper end beboerne i ejendommen med 3-lags glas efter renoveringen. Resultaterne viser at beboere i boliger med 2-lags jernfattigt glas oplever numerisk bedre selvrapporteret humør (WHO-1), vågenhed (daytime alertness), samt indsovningstid (sleep onset latency), imens beboere i boliger med 3-lags energiruder ikke oplever nogen forskel. Lysfølsomhed hos beboerne øges i etageejendommen med 3-lags vinduer i forhold til beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer efter renoveringen. 9
10 Tilfredshed Tilfredsheden med dagslyset og dagslyskvaliteten stiger statistisk signifikant i etageejendom med 3-lags vinduer efter renoveringen, imens tilfredsheden stiger numerisk i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer. Tilfredsheden i etageejendommen med 3-lags vinduer stiger signifikant når det gælder dagslysets karakter; klarhed, hudfarve og farver på genstande. Beboerne i begge etageejendomme oplever færre dage hvor det er koldt. Især beboerne i etageejendom med 3-lags vinduer, som oplever statistisk signifikant færre dage hvor det er koldt. Baseret på resultater af IC-metermålinger forringes det samlede indeklima i begge etageejendomme efter vinduesudskiftningen. Især faktorer som påvirkes af øget tæthed, såsom luftfugtighed og CO2, der begge bliver signifikant højere efter vinduesudskiftningen. Energi 3-lags energivinduer giver ikke reduktion i det registrerede energiforbrug til opvarmning i forhold til 2-lags jernfattige vinduer. Energiforbruget til opvarmning i er ens for de to etageejendomme og vinduesglasløsninger. Andre forhold Beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer opholder sig statistisk signifikant flere timer udenfor til hverdag i forhold til beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer efter renoveringen. Beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer opholder sig statistisk signifikant flere timer udenfor i weekenden i forhold til beboerne i etageejendom med 3-lags vinduer efter renoveringen. Når det gælder adfærd, opholder beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer sig statistisk signifikant flere timer indendørs på hverdage efter renoveringen i forhold til beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer. Resultaterne viser at beboernes tilfredshed med luften i ejendommen med 3-lags vinduer er uændret efter renoveringen, imens den falder signifikant i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer efter renoveringen Beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer rapporterer at de når statistisk signifikant mindre på grund af deres fysiske helbred efter renoveringen og, at de oplever at fysisk helbred eller følelsesmæssige problemer i højere grad vanskeliggør arbejdet og det at se andre mennesker efter renoveringen. 10
11 Beboernes sundhed Resultaterne viser, at der er signifikant forskel i søvnkvaliteten hos beboerne i etageejendommen med 3-lags glas i forhold til beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattigt glas: Beboere i etageejendommen med 3-lags energivinduer angiver en statistisk signifikant dårligere overordnet søvnkvalitet efter renoveringen. Imens beboere i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer angiver en numerisk, men ikke statistisk signifikant forbedring af den overordnede søvnkvalitet. Søvnkvalitet (score 0-3 med 3 = meget god) Før SD Efter SD P = ҳ2 = 7.9 Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Resultaterne viser signifikant forskel i fordelingen af kronotyper før og efter renovering. Beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer oplever at de vågner tidligere og er signifikant tidligere morgentyper ( morgenmennesker ) efter renoveringen, imens beboere med 3-lags energivinduer ikke oplever en signifikant ændring. Morgentyper (score 0-3 med 3 = aftenmenneske) Før SD Efter SD P = 0.03 ҳ2 = 5.0 Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Resultaterne viser en numerisk ikke-signifikant forskel i selvrapporteret humør (WHO-1). Beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer oplever bedre humør, imens beboerne i etageejendommen med 3-lags energivinduer. oplever lidt dårligere humør. WHO-1 (score 0 5 med 5 = hele tiden) Før SD Efter SD Non-signifikant Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Beboerne i etageejendommen med 2-lags jernfattige vinduer angiver at de er mere vågne i dagtimerne, om end dette ikke er statistisk signifikant. Daytime Sleepiness (score 0 3 med 3 = flere gange) Før SD Efter SD Non-signifikant Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer angiver at de falder ca. 8 minutter hurtigere i søvn end før renoveringen (sleep onset latency), imens beboerne i etageejendom med 3-lags glas falder lidt langsommere i søvn, men dette er ikke statistisk signifikant. 11
12 Sleep Onset Latency (i minutter) Før SD Efter SD Non-signifikant Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Herudover viser resultaterne en numerisk, men ikke signifikant, forskel i antallet af sygedage indenfor de seneste 3 måneder imellem etageejendom med 2-lags glas og etage ejendom med 3-lags energivinduer (12.8 dg før/11.9 dg efter vs 10 dg før/15.8 dg efter). Generelt viser resultaterne at livskvaliteten er høj i boligforeningen, med en samlet WHO-5 score > 70. Men ud fra ovenstående ses et sammenfaldende mønster i data, der viser en påvirkning af søvn og døgnrytme. Af disse er det dog kun søvnkvaliteten og morgentype der er viser en statistisk signifikant forskel. Beboernes tilfredshed Resultaterne viser statistisk signifikante forskelle imellem beboernes tilfredshed med dagslyset. Tilfredsheden stiger signifikant hos beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer, imens tilfredsheden stiger numerisk hos beboerne med 2-lags jernfattige vinduer. Tilfredsheden med dagslysets karakteristika er også signifikant højere hos beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer når det gælder klarhed af vinduer, farver på genstande samt hudfarve. Tilfredshed med dagslyset (score 0-5 med 5 = meget tilfreds) Før SD Efter SD P = 0.03 ҳ2 = 4.9 Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas Når det gælder tilfredshed med indeklimaet viser resultaterne, at beboerne i begge etageejendomme oplever færre dage hvor det er koldt efter renoveringen. Især beboerne i etageejendom med 3-lags vinduer, der oplever statistisk signifikant færre dage hvor det er koldt. (Mean = 0.63/SD = 0.5, ud fra en score fra -1 til 1, med 1 = Jeg oplever færre dage hvor det er for koldt og -1 = Jeg oplever flere dage hvor det er for koldt) i forhold til beboerne i etageejendom med 2-lags glas (Mean = 0.13/SD = 0.5), (P = 0.01, ҳ2 = 6.0). Resultaterne viser statistisk signifikante forskelle imellem beboernes tilfredshed med luften. Imens beboernes tilfredshed med luften i etageejendom med 3-lags vinduer er ens før og efter renoveringen, falder tilfredshed med luften i etageejendommen med 2-lags vinduer fra 3.6/SD = 1.21 til 2.8/SD = 1.61, score 0-5 med 5 = meget tilfreds (P = 0.005, ҳ2 = 7.9). Resultaterne viser endvidere at lysfølsomheden hos beboerne i etageejendom med 3-lags vinduer øges signifikant i forhold til beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer efter renoveringen, fra 0.40/SD = 0.51 til 0.57/SD = 0.51, score fra 0 til 1, med 1 = ja, jeg er specielt følsom over for stærkt lys. (P = 0.03, ҳ2 = 4.5) 12
13 Herudover viser resultaterne at beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer ikke er mere generet af solvarme (ekstern varmelast) end beboerne i etageejendom med 3-lags energi vinduer efter renoveringen. Reduceringen af vinduesåbningerne har ikke en negativ effekt på den overordnede tilfredshed med dagslyset. I stedet viser resultaterne overraskende mere positiv tilfredshed med dagslyset og at flere beboere rent faktisk oplever at deres bolig er blevet lysere efter renoveringen. Der er en tendens til at beboerne i begge etageejendomme rapporterer om øget tilfredshed med dagslys, temperatur og indeklimaforhold som følge af renoveringen. Andre forhold Resultaterne viser også forskelle imellem beboerne i de to etageejendomme når det gælder beboernes adfærd efter renoveringen. Beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer opholder sig statistisk signifikant flere timer udenfor til hverdag efter renoveringen, fra 2.9 timer/sd = 1.20 til 4.5 timer/sd = 2.64 (P = 0.02 og ҳ2 = 5.9), imens beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer opholder sig statistisk signifikant flere timer indendørs på hverdage efter renoveringen, fra 4.3 timer/sd = 2.63 til 5.8 timer/sd = 3.26 (P = 0.06, ҳ2 = 3.4). I weekender opholder beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer sig endvidere statistisk signifikant flere timer udenfor efter renoveringen, fra 5.3 timer/sd = 3.26 til 5.6 timer/sd = 3.83 (P = , ҳ2 = 19.9). Beboerne i etageejendommen med 2-lags vinduer rapporterer at de har nået mindre end de gerne ville på grund af deres fysiske helbred efter renoveringen, fra -0.41/SD = 0.51 til -0.63/SD = 0.50, score -1 til 0 med -1 = jeg har nået mindre (P = 0.005, ҳ2 = 7.8). Beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer oplever at fysiske smerter i højere grad har vanskeliggjort deres daglige arbejde efter renovering, fra - 1.1/SD = 1.17 til -1.7/SD = 1.20, score -4 til 0 med -4 = virkelig meget (P = 0.01, ҳ2 = 6.4). Endelig rapporterer beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer at de har vanskeligere ved, at se andre mennesker på grund af deres fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer efter renoveringen, fra 0.8/SD = 1.35 til 1.0/SD = 0.89, score 0-4 med 4 = hele tiden (P = 0.03, ҳ2 = 4.5). 13
14 Konklusion sundhedsmæssig, energimæssig og økonomisk betragtning Rapporten vil ud fra en samlet sundhedsmæssig og energimæssig vurdering anbefale 2-lags jernfattigt glas fremfor 3-lags energiglas ved alle renoveringer af byggerier fra før Konklusionen på de forskellige outcomes peger i retning af, at 2-lags jernfattige vinduer alt i alt udgør en samlet merindtægt i forhold til 3-lags energivinduer når både lysmæssige og sundhedsmæssige gevinster tages med i betragtning. Hvis disse Non Energy Benefits (NEB) indgår i den samlede vurdering, vil 3-lags glas udgøre en samlet negativ merudgift overraskende nok selv når de energimæssige resultater indgår i vurderingen, og selv i boliger med relativt store glaspartier (25 % af gulvareal). Som tidligere nævnt udgør disse byggerier fra før 1985 ca. 67 %, altså langt over hovedparten af Danmarks samlede bygningsareal. Det har derfor en stor betydning, at energikrav til facade- og vinduesrenovering tilpasses bygningernes generelle tilstand således, at de ikke kompromitterer de sundhedsmæssige krav. Når rapporten her anbefaler 2-lags jernfattigt glas fremfor 3-lags energiglas hænger det i øvrigt i tråd med ambitionerne om, at reducere bygge- og anlægsbranchens affald, der i dag udgør ca. 33 % af alt det affald der produceres i Danmark. Glas udgør i dag en stor andel af facadearealet og hvis materialeforbruget til glas kan reduceres med 33 % vil det have en stor positiv effekt, ikke kun på reduktion i affaldsmængde, men også på den samlede udledning af CO2 fordi glas er et relativt ressourcekrævende materiale at fremstille. Søvn og humør Når det gælder dagslyskvalitet og sundhedsfaktorer såsom søvn og humør, viser resultaterne en signifikant forskel til fordel for 2-lags glas. Resultaterne bekræfter at naturligt dagslys har en teoretisk positiv indvirkning på søvn og døgnrytme og efterviser også dette i praksis. Resultaterne bekræfter at glaskvalitet i praksis har en positiv og statistisk signifikant indvirkning på søvn og døgnrytme. 3-lags vinduer forringer søvnkvaliteten statistisk signifikant. Resultaterne viser også en statistisk signifkant forskel hos beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattigt glas, deres døgnrytme faseforskydes fremad (phase-advance) i forhold til 3-lags energiglas. Andre resultater peger på, at beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattigt glas falder hurtigere i søvn, oplever mindre træthed i dagtimerne, samt bliver tidligere morgentyper, sammenlignet med beboerne i etageejendom med 3-lags glas. Alt i alt bekræfter de samlede sundhedsmæssige resultater, at 2-lags jernfattigt glas og naturlig dagslyskvalitet understøtter en god søvn og døgnrytme. At dette skyldes glaskvaliteten understøttes af, at resultaterne opnås på trods af en samlet reduktion af glasareal/gulvareal fra 25.5 % til 23.8 %. Resultaterne af de teoretiske laboratoriemålinger bekræfter dette, idet glaskvaliteten rent teoretisk har en overraskende signifikant indvirkning på det kortbølgede lys, der stimulerer døgnrytmen. 2-lags jernfattigt glas øger mængden af kortbølget lys signifikant med op til ca. 20 % i forhold til 3-lags energiglas. 14
15 D-vitaminmangel og sundhed Resultaterne bekræfter at glaskvalitet rent teoretisk har en overraskende signifikant indvirkning på muligheden for dannelse af D-vitamin indendørs. Resultaterne bekræfter at 2-lags jernfattigt glas muliggør dannelse af D-vitamin indendørs, imens 3-lags glas uanset om det er jernfattigt eller energiglas omvendt blokerer for dannelse af D-vitamin indendørs. Sollys er den primære og vigtigste kilde til omdannelse af D-vitamin. Men mennesker som opholder sig meget indendørs i Danmark får ikke nok sollys, for stort set alt glas absorberer og reflekterer nemlig UVB lyset der er med til at omdanne 7-dehydro-cholesterol til aktivt 1,25(OH)2D. Sundhedsstyrelsens anbefaling for D-vitamin lyder på 50 nanomol per liter blod og som absolut minimum 25 nmol/l. En tommelfingerregel siger, at en dansker mister ca. ét nanogram om ugen igennem vinterperioden. Lægger man ud med en koncentration på 50 i blodet i september måned, vil man derfor efter ca. 31 uger i slutningen af april typisk have et underskud sidst på vinteren, svarende til 19 ng/ml D-vitamin. Men hvis en person i stedet starter fra 75 ng/ml i sommerperioden, så slutter de i stedet med 56 ng/ml. Dansk forskning offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal viser, at folk med et lavt indhold af D-vitamin i blodet oftere rammes af sygdomme, der slår dem tidligere ihjel, end hvis blodet havde haft mere D-vitamin. Ifølge overlæge Børge Nordestgaard viser forskningen, at en person, der kun har 30 nanomol per liter, har en 40-procents forøget risiko for at dø af kræft i forhold til folk, der har det anbefalede niveau og en øget dødelighed på samlet set 30 procent. Forskningen er baseret på årsagssammenhængen på danskere fra den såkaldte Herlev-Østerbro-undersøgelse. Ud fra et overordnet sundhedsmæssigt skøn, vurderes de økonomiske udgifter forbundet med almindelig D-vitamin mangel på sygdomme, såsom hjerte- karsygdomme, knoglesygdomme samt kræft, etc i Danmark til at udgøre % af de samlede sundhedsudgifter. Det svarende til ca.18 Mia. Kr. årligt, baseret på, at udgifterne til sundhedsvæsenet i dag årligt udgør ca. 8,8 % af BNP, svarende til ca. 122 mia. kr. Når det gælder glaskvalitet og muligheden for at danne D-vitamin, kan resultaterne af dette projekt altså bekræfte, at glaskvalitet ikke kun har indvirkning på dagslyskvalitet og energiforbrug, men også på sundhedsmæssige forhold, der direkte påvirkes af glaskvaliteten. Valg af glastype bør derfor ikke kun bero på energimæssige hensyn, men også på glassets evne til, at transmittere det naturlige dagslys udenfor. Glas, klimaskærm og energiforbrug Sammenlignes varmeforbruget for de to etageejendomme efter renoveringen med forbruget i de sidste 4-5 år, reduceres forbruget med ca. 20 MWh/år i begge etageejendomme. Vinduer med 3-lags energiruder og vinduer med 2-lags jernfattige energiruder giver altså overraskende nok samme reduktion i det registrerede energiforbrug til opvarmning. Resultaterne peger på at ældre bygninger ikke får den beregnede energimæssige gevinst ved 3-lags ruder. Rent energimæssigt viser resultaterne af projektet, at dette gør sig gældende selv i bygninger med relativt stort glasareal/gulvareal (25 %). 15
16 Tilfredshed Der er statistisk signifikante forskelle i tilfredshed med dagslyset hos beboerne. Beboerne i begge etageejendomme oplever generelt øget tilfredshed som følge af renoveringen, men resultaterne viser at tilfredsheden hos beboerne i etageejendommen med 3-lags energivinduer øges statistisk signifikant. Det samme er tilfældet når det gælder dagslysets karakteristika, såsom klarhed, farver på genstande samt hudfarve. Dette resultat virker måske umiddelbart overraskende, taget i betragtning, at 3-lags energiglas i målinger har en dårligere lystransmittans og giver mindre lysintensitet, med en grønlig toning af dagslyset, hvilket igen betyder mindre klar farve- og skyggetegning. En forklaring kan være at 3-lags vinduer skaber en større forskel imellem før og efter renoveringen, hvorimod 2-lags jernfattige vinduer giver en mindre forskel imellem før og efter renoveringen. Det høje glasareal/gulvareal forhold på 25 % og de høje dagslysfaktorer > 3 % i de største rum betyder, at lejlighederne ikke mangler dagslys, resultaterne tyder snarere tværtimod på at de får for meget dagslys. Beboerne i etageejendommen med 3-lags vinduer oplever færre dage hvor det er for koldt, i forhold til beboerne i etageejendom med 2-lags vinduer. Det kan skyldes, at de store SV-vendte vinduespartier med det høje glasareal/gulvareal forhold skaber kuldenedfald. Især mod SV, som er den fremherskende vindretning i Danmark. Her ser det ud til at 3-lags vinduer bidrager til, at beboerne oplever færre dage hvor det er for koldt i boligen. Herudover viser resultaterne flere andre forskelle i tilfredshed på de enkelte spørgsmål om dagslyskvalitet. Når det gælder varme viser resultaterne, at beboerne i etageejendom med 2-lags jernfattige vinduer ikke er mere generet af solvarme (ekstern varmelast) end beboerne i etageejendom med 3-lags energiglas. Beboernes tilfredshed med luften i etageejendommen med 3-lags vinduer, er ens før og efter renoveringen, imens den falder i etageejendommen med 2-lags vinduer. Resultatet stemmer ikke overens med IC-meter-målingerne, der viser at luften forringes i både etageejendommen med 2-lags vinduer og etageejendommen med 3-lags vinduer. Reduceringen af vinduesåbningerne har ikke en negativ effekt på den overordnede tilfredshed med dagslyset. I stedet viser resultaterne overraskende mere positiv tilfredshed med dagslyset og at flere beboere rent faktisk oplever at deres bolig er blevet lysere efter renoveringen. Indeklima Det samlede indeklima i begge etageejendomme forringes på flere punkter efter vinduesudskiftningen. Især når det gælder to faktorer som forårsages af øget lufttæthed, nemlig relativ luftfugtighed og CO2, som begge øges signifikant efter vinduesudskiftningen. Detailkrav om tæthed for vinduer betyder at infiltrationen reduceres markant hvilket indebærer, at indeklimaet forringes hvis ikke naturlig eller mekanisk ventilation optimeres og indarbejdes i forbindelse med en vinduesudskiftning. Projektet her retablerede naturligt aftræk igennem toiletkernen og indtræk igennem karmventiler, men tilsyneladende uden signifikant effekt på det samlede indeklima efter renoveringen. 16
17 Økonomi - glas Ud fra resultaterne af projektet og de indkomne tilbudspris baseret på udbudsmaterialet i projekteringen viser resultaterne at jernfattigt 2-lags vinduer rent økonomisk er billigere end 3-lags energivinduer. I tilbudspris er 2-lags jernfattigt glas billigere end 3-lags energiglas. Svarende til en besparelse på DKK til vinduer og DKK til døre pr ejendom. For begge etageejendomme vil det betyde, at en bedre dagslyskvalitet rent faktisk giver en økonomisk besparelse på i alt DKK i de samlede byggeudgifter. Prisforskellene skyldes udelukkende glastyperne, for vinduestype og monteringspris m.m. er ens for 2- og 3-lags glas. Prisen på jernfattige ruder kan variere, alt afhængigt af leverandør, mængde, leveringstid, etc., men prisen er selvfølgelig en afgørende faktor når bygherre skal vælge vinduesløsning. I det følgende er derfor beregnet teoretiske, vejledende priser. Efterfølgende sammenlignes disse priser med de reelle udgifter på henholdsvis 2-lags jernfattige vinduer og 3-lags energivinduer. Hvis prisen for jernfattigt glas (1-lag) estimeres til at være 30 % dyrere end almindeligt glas (1-lag) fås følgende regnestykke med indeks = 1.0 i 3-lags vinduer med energiglas. Forskel Vinduer med 2-lags jernfattigt energiglas Vinduer med 3-lags standard energiglas 1 Relativt glasforbrug. Indeks 3-lags glas (Indeks) 2 Prisforskel, Indeks 3-lags glas (Indeks) 3 Reel forskel i pris (pkt 1. x pkt 2.) 1.0 (Indeks) 4 Afspejlet i tilbudspris DKK DKK 5 Faktuelt afgivet tilbudspris DKK DKK Alt i alt bør der være en estimeret prisforskel på DKK imellem jernfattigt 2-lagsglas og 3-lagsglas. At 2-lags jernfattigt glas er billigere, afspejler sig også i virkeligheden i tilbudsprisen. Projektet viser altså i praksis, at 2-lags jernfattige vinduer er billigere end 3-lags energivinduer. OBS. De 3-lags glas der er anvendt er standard for vinduesindustrien i dag. Der er dog en lille forskel i forhold til, at energibelægningen er placeret på fase 3 og 5, hvor de som standard er placeret på fase 2 og 5. Det kan have en lille indflydelse på g-værdi og U-værdi. Bemærkninger Udover pris kan andre forhold også have betydning når bygherre skal vælge imellem 2-lags glas og 3-lags glas. I det følgende nævnes nogle af disse forhold. Forskel i vægt. I det samlede regnestykke indgår også forskel i vægt og materialeforbrug imellem 2-lags glas og 3-lags glas i de to etageejendomme: 3-lags vinduer (vinduesenhed 1400 x 1316 mm): 69 kg. 2-lags vinduer (vinduesenhed 1400 x 1316 mm): 57 kg. 17
18 Forskel i antal timer med udvendig kondens. Udvendig kondens er et stort problem og kan reducere lystransmittans for glas markant. Der er markant forskel imellem 2-lags glas og 3-lags glas når det gælder antal timer med udvendig kondens. For de to etageejendomme gælder følgende estimering: 3-lags vinduer (vinduesenhed 1400 x 1316 mm): ca h/år. 2-lags vinduer (vinduesenhed 1400 x 1316 mm): ca. 500 h/år. I valget af glas skal man altså nøje overveje hvorvidt udsigten benyttes i morgentimerne/aftentimerne, i så fald vil 3-lags glas reducere udsigt og lystransmittans på disse tidspunkter i varierende grad, alt afhængigt af årstiden. Life Cycle Assesment (LCA). Glas er et ressourcekrævende materiale at fremstille, derfor bidrager 3-lags vinduer negativt i LCA analysen, særligt set i lyset af, at vinduets levetid ikke forlænges ved det 3. lag glas. Denne rapport bekræfter flere resultater fra rapporten Sundere dagslys og kunstlys Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020 og viser, at energirenovering rummer udfordringer og muligheder når det gælder sundhed. Når det gælder lavenergiarkitektur gør dynamiske faktorer det problematisk at beregne indeklimaet, der mangler simpelthen praktisk viden og erfaring med hvordan ekstern varmelast og naturlig ventilation håndteres. Resultaterne afkræfter samtidigt at 2-lags jernfattige vinduer er dyrere end 3-lags almindelige energivinduer. Resultaterne viser tværtimod at 3-lags energivinduer er dyrere end 2-lags jernfattige vinduer. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Let facade 1 - træ, mineraluld Let facade 2 - træ, papirisolering Let facade 5 - Glas-Alu Vinduer med 3-lags glas Vinduer med 2-lags glas Fig 7. LCA sammenligning af livscyklusvurdering og betydning af lukket facade, 3-lags vindue og 2-lags vindue 18
19 Rapporten viser at det slet ikke udelukket at energioptimering og sundhedsoptimering kan gå hånd i hånd. Men det kræver flersidet og mere langsigtet fokus på sundhed, dagslys og energi i planlægningen af byggeriet. Resultaterne omkring D-vitamin kræver f.eks. forsøg af længere varighed for, at undersøge de specifikke sundhedsmæssige indvirkninger, og det vil være relevant at undersøge dette nærmere i kommende undersøgelser, når resultaterne tyder på at glaskvaliteten har en afgørende betydning. Ensidig fokusering på optimering af energiforbrug i Bygningsklasse 2018 og 2020 skaber ikke de sundeste og i længden mest bæredygtige byggerier i Danmark, og kan gøre det svært at arbejde i en fælles arbejdsproces, med en fælles målsætning om at udnytte dagslysets sundhedsmæssige potentialer bedst muligt. Resultater 2-lags jernfattige energivinduer 3-lags energivinduer 1 Højeste dagslysintensitet 2 Forudsætning for dannelse af D-vitamin indendørs 3 Højeste intensitet af kortbølget lys der stimulerer døgnrytmen 4 Bedst søvn, humør og morgenfriskhed (tidlige morgentyper) 5 Højeste optimering af energiforbrug til opvarmning 6 Højeste tilfredshed med dagslyset 7 Mindst gene fra solvarme 8 Forbedring af samlet indeklima 9 Samlet merindtægt når alle lysmæssige og sundhedsmæssige gevinster, kaldet Non Energy Benefits (NEB) inddrages Fig 8. 2-lags jernfattige energivinduer vs. 3-lags energivinduer. Komparrativ analyse af samlede resultater. Positive resultater markeret med 19
Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer
Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Forfattere:
Læs mereDagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer
Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Forfattere:
Læs mereDagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer
Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Dagslyskvalitet som sundhedsmæssig driver for energirenovering: 2-lags vinduer vs. 3-lags vinduer Forfattere:
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereKomforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig
Læs mereSe lyset: dagslys og kunstlys
Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger
Læs mereDagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU
Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereLYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER
LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul
Læs mereTEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereKonklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser
Konklusioner fra Solar Mapping og resultater af dagslysanalyser Workshop d. 3.9.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Præsentation af resultater fra solar mapping
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereDagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S
Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereHVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN
HVORDAN BLIVER INDEKLIMAET OPLEVET EFTER (ENERGI)RENOVERINGEN? HENRIK N. KNUDSEN Stort behov for renovering Nedslidning Utidssvarende Højt energiforbrug Dårligt indeklima Indeklima - komfort og sundhed
Læs mereANALYSE: LYS GRUPPE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereArkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-
Læs mereBYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.
BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereBoligEftersyn Sags nr. 794. BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014. NNN Adresse By
BoligEftersyn Gennemgang af jeres bolig den 12. november 2014 NNN Adresse By Indhold Samlet vurdering... 4 Vigtigste anbefalinger... 5 Boligensplan... 6 Elementerne i jeres bolig... 7 Øvrige oplysninger...
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereKORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970
Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD
GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereenergirigtig arkitektur
energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs merePræsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet
Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereLys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereESCO hvordan gribes det bedst an?
ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereNye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri udgave September 1999
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT Danish Building Research Institute Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 2005 Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri 1998-2003 Udarbejdet for
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereBeboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereEnergirenovering af boliger og indeklima
Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan
Læs mereClimaLet -serien kvalitets-plastvinduer og døre!
ClimaLet -serien kvalitets-plastvinduer og døre! Eller send en mail til salg@esvinduet.dk Dansk produceret efter dit behov - Hvad er den rigtige løsning til bygningen? Det er ikke altid let at vælge den
Læs mereGør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad
Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereRenovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereLys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs merePrisliste. april 2010. Ekskl. moms
Prisliste april 2010 Ekskl. moms Kort og godt! Med KPK Døre og vinduer får du et produkt i en ensartet høj kvalitet. Træmaterialet er deklareret nordlandsk fyrretræ med et stort kerneindhold Produkterne
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereRenovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager. Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou
Renovering af administrationsbygningerne i Terndrup og Nørager Temamøde for byrådet, 27. januar 2014, Lars Schou Plan for den næste time Formål: At give indblik i historik og nyt beslutningsgrundlag for
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mere3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst
3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:
Læs mereENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx
ENERGIRAPPORT 6400 Sønderborg Dato xx.xx.xxx Indhold Indledning... 2 Fakta om ejendommen... 2 Anbefalinger til energirenovering... 3 Resultat energimærkning... 4 Beregnede besparelser i forhold til det
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder.
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Industrialiseret byggeri (1960-1980) UDGIVET JUNI 2012 Novembervej, Mørkhøj - 4 etageejendomme med lejelejligheder Dette er et eksempel, der viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havrevænget 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereInnovative energiløsninger i statens bygninger
Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber
Læs mereMicroShade. Redefining Solar Shading
MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen
Læs mereBygningsreglementet, med fokus på vinduer
Bygningsreglementet, med fokus på vinduer Bygningsreglementet og de bevaringsværdige bygninger. Først en kort gennemgang af hvor langt man kan sænke energiforbruget i bevaringsværdige bygninger. Dernæst
Læs mere- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
Læs mereEnergirenovering af parcelhuse
Boligudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 BOU alm. del Bilag 27, EPU alm. del Bilag 73 Offentligt Energirenovering af parcelhuse Folketingets Boligudvalg mandag, den 8. november 2010 v/ Jan Riis,
Læs mereKøbenhavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri
Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mere