Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
|
|
|
- Cecilie Larsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed
2 BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast
3 Lys som synsskabende faktor
4
5 Lys som sundhedsskabende faktor
6 (6.5.1, stk. 1) BR 2008 Kravet om dagslys skal ses i sammenhæng med almene sundhedsmæssige aspekter af dagslyset. Mængden af dagslys har endvidere indflydelse på behovet for kunstig belysning. Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. I arbejdsrum kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. Såfremt vinduestypen er ukendt på projekteringstidspunktet, kan omregning fra karmlysningsareal til rudeareal ske ved at multiplicere karmlysningsarealet med faktoren 0,7. Rudearealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (fx solafskærmende ruder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (fx ved tætliggende bygninger). Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne.
7
8 Lys og menneske
9
10
11
12 1. Centralsynet
13 2. Periferisynet
14
15
16
17 Regnbuen, et resultat af vores tapceller
18 Mætning /Intensitet Fig 6. Lateral inhibition sker ved at lys eksiterer en høj rate af stimulanser (firings) dér hvor lyset rammer i øjet. Denne eksitation forårsager inhibitation i nabocellerne og herved fremhæves forskelle imellem lys og mørke (sort).kurven (rød) viser det faktiske lysforløb.
19
20
21
22
23
24
25 Simultan kontrast
26
27 Blænding
28 Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver
29 Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver Hjerne og øje forstærker forskelle imellem lys og mørke
30 Grundlæggende forhold for synet: Øjet kan som noget særligt skelne imellem varme og kolde farver Hjerne og øje forstærker forskelle imellem lys og mørke Øjets følsomhed for lys er ikke konstant men en funktion af omgivelserne
31 Edgar Rubin: Synsoplevede figurer 1915
32 Ground Zero David M. Berson, Brown University, 2002: Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadian clock
33 24 h Klokkegener
34 Synligt lys (tappe, stave) Biologisk lys (ganglionceller) Absorbtion 400 (464) nm Øjets absorbtionsskurver for synligt og biologisk lys
35 melatonin niveau cortisol niveau kropstemperatur, (variation 0.4C) niveau tidspunkt på dagen Kroppens aktivitetsniveau i løbet af døgnet
36 Solopgang
37 Solnedgang
38 Lys i rette mængder på rette tidspunkter er sundt!
39
40 Ung person Ældre person
41 Lysbehov (%) Alder Visuel formåen i forhold til alder
42 Visuel formåen (%) yngre ældre belysningsstyrke (lux) Visuel formåen i forhold til alder
43
44 Hvis lys er så sundt arkitektur
45
46 Dagslystilgangens forløb i et rum: Dagslysfaktor 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 2 % Afstand fra vindue 90% glas 20% glas K i l d e : S B I
47 Dagslystilgangens forløb i et rum: l u m e n Afstand fra vindue
48 l u m e n
49 Rumgeometriens betydning for dagslystilgangen: Cellekontor 12 m dybt 20% glas/facade Storrumskontor 20 m dybt 80% glas/facade
50 Dagslysfaktor > 2% Dagslysfaktor < 2% Den dybe bygning kræver 4 gange så stort glasareal/ facade for at have samme dækningsgrad af dagslys
51 200 lux/ 30 Cd/m² lux/ 7000 Cd/m²
52 Udsigt > < Blænding
53 Udsigt > < Blænding Blænding mørke
54
55
56 % Blænding fra vindue: % Ved vindue Midt i rum Ved bagvæg ved vindue midt i rum ved bagvæg Aldrig Af og til Ofte Altid aldrig af og til ofte altid Forsøg m forsøgspersoner, kilde: By & Byg
57
58
59
60
61
62
63 I Danmark viser undersøgelser at vi, i gennemsnit, tilbringer mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn Samlet set regner man med at danskere tilbringer imellem 80% og 90% af deres samlede tid i indemiljøet Keiding et al SBI
64 Det nødvendige dagslys
65 Det nødvendige dagslys Det nødvendige gode kunstlys
66
67 Hvordan suppleres dagslysets rytme (år/dag) af kunstlysets varme og kunstige solskin
68
69
70
71
72
73 Hvordan blødgøres dagslyset? Stor kontrast = mere lysudbytte Køligt lys = mere lysudbytte
74
75 Albert Einstein (1905): For the rest of my life, I will reflect on what light is!
Dagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Ungt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Lys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole [email protected]
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole [email protected] Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi
Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S
Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen
Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave
Dansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Se lyset: dagslys og kunstlys
Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger
Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade
Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger
Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker
Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S [email protected] HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S
Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav
Bilag A. Indholdsfortegnelse
Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse
BR18 DAGSLYSKRAV ENKELT, KOMPLICERET ELLER BÆREDYGTIGT
BR18 DAGSLYSKRAV ENKELT, KOMPLICERET ELLER BÆREDYGTIGT BR 18 s krav til dagslys er revideret med to formål: at skabe en enkelt metode til beregning af dagslys (rudeareal) at tilnærme BR18 til den europæiske
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU
Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet
Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Projektering af dagslys i byggeri
Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012
Døgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017
Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt
Det forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 39 Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Hvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
centrale synscenter SNC koglekirtlen (melatonin) nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius
NR 01/2006 centrale synscenter koglekirtlen (melatonin) SNC nethinde synsnerve synsbane fotobiologisk bane rygmarv Ganglion cervicale supeerius RØDOVRE KÅRET TIL ÅRETS UDELYSBY 2005 TEMA - LYSETS BIOLOGISKE
Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Arbejdsrum på faste arbejdssteder
Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Krav til rummet Dagslys og belysning
Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs
Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema 2 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalet placeret med udgangsdøre til evt. parkeringsplads eller lign.? Hvis nej, er der så vareelevator eller ladvogne/rulleborde?
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema 10 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Projektering af dagslys i byggeri
Projektering af dagslys i byggeri Rapport Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,
Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger
Dagslys, dagslyskvaliteter og dagslysets betydning for brugere af bygninger og boliger Per Arnold Andersen Afdelingsleder, Arkitekt MAA Dagslys, Energi og Indeklima VELUX A/S Vi er skabt til et liv udendørs
Lysregulering teori og praksis
1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,
Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema 18 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Findes depot i umiddelbar nærhed? Findes depot i samme niveau?
BR s nye energibestemmelser
BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings
EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW
EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW Ewindow skaber effektfuld belysning og stemning SKAB DAGSLYS, HVOR NATURLIGT LYS ER BEGRÆNSET Vi opholder os det
At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.
OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund
Lys,sundhedogvelvære. Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut. Hvad ved vi, og hvad er det nye?
Lys,sundhedogvelvære Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret
ANALYSE: LYS GRUPPE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal
6. Bygningsreglement 2015 (Indeklima af 01.01.2016)
6. Bygningsreglement 2015 (Indeklima af 01.01.2016) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima 6.3 Luftkvalitet 6.4 Akustisk indeklima 6.5 Lysforhold 6.3
Beregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument
Generelt/ Per Reinholdt, Fagerhult BR15 6.5.3, stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN 12464-1 Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR [email protected] UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
DAGSLYSBESTEMMELSER I BR
DAGSLYSBESTEMMELSER I BR VURDERING AF DAGSLYSFORHOLD SBI 2016:10 Dagslysbestemmelser i BR Vurdering af dagslysforhold Ásta Logadóttir Kjeld Johnsen Jakob Markvart Marc Fontoynont SBi 2016:10 Statens Byggeforskningsinstitut,
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig
Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0]
NY LAVENERGIKLASSE I 2020 ÉNFAMILIEHUSE - PASSIVHUS / LAVENERGIKLASSE [0] Komforthuse, som er bygget efter passivhus-standard. www.komforthusene.dk Energiklasser Energiklassen er et udtryk for, hvor meget
KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG
KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN
Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys. Marts 2018
Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys Marts 2018 2 Forord Denne vejlednings primære formål er at præcisere og forklare, hvordan der skal korrigeres for skyggende
Hvad med dagslys? Lys på biblioteket
People, Space and Daylight University of Waterloo Hvad med dagslys? Lys på biblioteket Kontakt Signe Kongebro, Partner og Leder af Bæredygtighedsafdelingen Mail: [email protected] Telefon: 82333068
DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN
DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder
DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen
DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato: 25-10-2013 TITELBLAD
Arbejdsrum på faste arbejdssteder
4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens
SBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys
SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi
ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER
BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente
LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus. Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA. VINDUET som fænomen. konstruktion filter
LYS Temadag den 3. marts 2008 Arkitektskolen Aarhus Ellen Kathrine Hansen, arkitekt MAA VINDUET som fænomen konstruktion filter LIV, LYS OG LUFT Tegn på LIV Byde LYS og solstråler ind Kilde til frisk LUFT
Det rigtige BILLEDE skaber fokus...
Det rigtige BILLEDE skaber fokus... Designpricip: Billeder Billeder tiltrækker opmærksomhed, kan sige meget mere end store mængder af tekst, det har en større universel forståelse uden hensyntagen til
EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,
Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig
Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18)
Skabelon til høringssvar Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet 2018 (BR18) Afsender: Glasindustrien Poul Sabroe, redaktør, Kommunikationschef [email protected] Generelle bemærkninger:
Psykiatrisygehuset i Slagelse. Netværksdage Nyborg 2015 GAPS / Lys
Psykiatrisygehuset i Slagelse Netværksdage Nyborg 2015 GAPS / Lys Rådgivere Bygherre: Region Sjælland Totalrådgiver: Karlsson arkitekter / VLA i/s Underrådgivere: Schønherr Moe NNE Pharmaplan Cenergia
l y s e t p å k l o d e n
l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer
Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Dagslysberegninger i praksis. udgangspunkt i fem typiske rum
Dagslysberegninger i praksis En undersøgelse af ni beregningsprogrammer med udgangspunkt i fem typiske rum SBI 2013:20 SIMPELT RUM DYBT RUM RUM MED LYSHYLDE RUM MED OMGIVELSER RUM MED LÅNT LYS Dagslysberegninger
GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS INDHOLD. 1 Baggrund for opgaven. 1 Baggrund for opgaven 1. 2 Resume og konklusion 2
REBILD KOMMUNE GENNEMGANG AF FYSISKE FORHOLD PÅ NØRAGER RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for opgaven 1
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Retningslinjer for altaner og tagterrasser
BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,
Diagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser
Ny tekst er markeret med blåt Slettet tekst er gennemstreget BILAG 1 Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere
Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning
Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus
