FM 2007/35 RETTELSE. 8. april Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

Transkript

1 RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse. Redegørelsen beskriver udviklingen for året der gik, men beskriver også strukturen og historikken indenfor hvert emne. Landsstyret overvejer en forenkling af de fremtidige udenrigspolitiske redegørelser og en forkortet og mere præcis version af redegørelsen. Den nuværende form for redegørelsen er omfangsrig og er ressourcekrævende at producere. Spørgsmålet er derfor om ikke tiden er inde til, at vi i stedet koncentrerer de årlige debatter omkring aktuelle emner indenfor aktuelle udenrigspolitiske områder. Landsstyret har også bemærket at medlemmerne via deres medlemsforslag tager emner op af udenrigspolitisk karakter. Dette er også med til, at Landstinget løbende diskuterer relevante og aktuelle emner af udenrigspolitisk karakter. Nye udenrigspolitiske udfordringer Grønland er i gang med ændringer og nye udfordringer på det udenrigspolitiske område. Landsstyret forventer således at der indenfor det kommende selvstyre-arrangement ligeledes sker en naturlig udvikling af vores kompetencer og råderum indenfor det udenrigspolitiske område. Landsstyret afventer med spænding resultaterne af selvstyrekommissionens arbejde. 1

2 Det udenrigspolitiske område er et vigtigt område i landets nye udvikling mod større selvstyre. Landsstyret vil fortsat arbejde for at Grønland opnår sine udenrigspolitiske mål som vi sammen med Landstinget definerer. Grønland, EU og WTO I vores forhold til EU har vi opnået gode resultater med partnerskabsaftalen og fiskeriaftalen. Det kan kort siges at vi har opnået en naturlig udvikling på det område. Ligeledes fører Landsstyret i samarbejde med forbruger- og familieministeren - for tiden forhandlinger med EU Kommissionen om indgåelse af en veterinæraftale på fiskeprodukter. Dette vil lette vore erhvervs administrative og økonomiske byrder og vi ser optimistisk på mulighederne for et snarligt resultat. Vores relationer med EU er blevet udvidet og det er sådan vores udenrigspolitiske relationer skal være, således at vi ikke reducerer vores afhængighed til få emner. Men vi er også oppe imod udfordringer som på kort sigt kan have en negativ effekt på vores industrier. Tag for eksempel truslen fra EU om at forhøje mængden af rejer, som importeres til EU til en reduceret toldsats. Grønland har via OLT-ordningen toldfri adgang til EU markedet. Vi har set forhøjelsen stige fra 7000 tons til tons i 2006, og der forelægger tanker om at forhøje mængden yderligere. Fra Landsstyrets side har vi gang på gang aktivt modarbejdet forslaget både overfor den danske regering men også overfor EU Kommissionen. I mange år har vi stået overfor forslag om sådanne forhøjelser som vi med succes har modarbejdet. Også i den aktuelle sag har vi mere end nogensinde før arbejdet for at beskytte grønlandske interesser. Desværre kan vi konstatere at fra 2006 og indtil videre står vi overfor stærkere kræfter, som kan have konsekvenser for rejeindustrien. 2

3 Det er klart at der på kort sigt vil være en negativ effekt for det grønlandske rejefiskeri. Men på længere sigt kan det ikke undgås, at også fiskeriet må tilpasses den globaliserede verden, hvor toldsatser langsomt vil forsvinde. Denne udvikling ser vi for eksempel indenfor WTO, hvor formålet med de nuværende forhandlinger bliver mere liberale handelsregler. Det kan i den sammenhæng oplyses, at bliver forhandlingerne tilendebragt som de ligger nu, så vil det medføre at Grønlands toldpræference over for EU bliver undergravet. Den virkelighed bliver vi også nødt til at forholde os til og det er noget som vi i Landsstyret gør alt, hvad vi kan for at påvirke i en for Grønland gunstig retning. Et andet følsomt emne af principiel karakter er forslagene i forskellige europæiske lande, om at forbyde import af sælskind. Belgien har vedtaget sådan en lov, som dog endnu ikke er effektueret. I Holland er der fremsat et lovforslag og Storbritannien har samme tanker om at forbyde import af sælskind. EU Parlamentet har ligeledes haft fokus på denne sag. Landsstyret er fortsat af den overbevisning, at disse lovforslag er imod gældende EU og WTO regler. Landsstyret har ført en aktiv diplomati overfor både EU Kommissionen, EU Parlamentet og de berørte lande.. Landsstyret agter at følge denne sag helt til dørs. Landsstyret har således overfor Udenrigsministeren påpeget, at såfremt det ikke lykkes at modarbejde lovforslagene i EU, må der rejses en sag i EU domstolen for at annullere gyldigheden af disse love. Forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde På det forsvars- og sikkerhedspolitiske område har vi på det seneste hørt, at Tjekkiet og Polen har svaret positivt på at indlede forhandlinger med USA, om at indgå i missilforsvarssystemet. Der er her tale om, at der skal bygges radar og installeres missiler i de to lande. Hvad Thule angår, er der ingen ændringer. Radaren på Thule vil blive opgraderet og dette arbejde forventes igangsat i år og forventes færdiggjort inden udgangen af

4 Kangilinnguit og Mestersvig Den danske forsvarsminister har udarbejdet en redegørelse omkring den fremtidige placering af Kangilinnguit. Denne diskussion er opstået på grund af ændrede trafikstruktur, som ville betyde at Kangilinnguit ikke længere ville blive serviceret af en ugentlig helikopterforbindelse. Landsstyret har den mening, at Grønlands Kommandos beliggenhed i Kangilinnguit skal bevares som i dag. Landsstyret har også fremsat et forslag om en fremtidig ugentlig helikopterforbindelse til Kangilinnguit. For flere år siden meddelte forsvarsministeren, at forsvaret ikke længere havde behov for Mestersvig. Arbejdet omkring dette er nu igangsat, hvor en arbejdsgruppe mellem Hjemmestyret og Forsvarsministeriet udarbejder en rapport, som vil redegøre for forholdene omkring Mestersvig, inklusiv hvordan området overdrages til Hjemmestyret og herunder en afklaring af miljøforholdene. Nordisk samarbejde Indenfor det nordiske samarbejde er det fortsat uklart, hvordan forhandlingerne omkring en ændring i de selvstyrende landes status, indenfor Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd vil ende. Landsstyret følger de anbefalinger som Landstinget fremkom med under sidste samling da emnet blev behandlet. Landsstyret går stadig efter det bedste resultat. Indenfor samme område kan Landsstyret oplyse, at der på grønlands foranledning vil blive afholdt en konference her i 2008, omkring EU s arktiske politik. Der er udarbejdet en rapport der giver et samlet overblik over de forskellige EU-politiker med arktiske elementer som i dag ligger spredt i forskellige politiske dokumenter. Vores målsætning for denne konference vil være at der bliver skabt en mere sammenhængende arktisk politik indenfor EU. Fælles Arktisk strategi Når vi taler om sammenhængende arktisk politik, vil Landsstyret i samarbejde med Udenrigsministeren indenfor kort tid fremlægge en fælles Arktisk Strategi. Det er et fælles grønlandsk dansk arktisk strategi indenfor de emner, som vi fra Landsstyrets og Regeringens side er enige om, der skal fremmes indenfor det arktiske område. Strategien 4

5 er omfattende hvad angår emner og målsætninger. Men det er målet, at denne strategi ser fremad og nedskriver hvilke målsætninger vi i fællesskab skal kæmpe for indenfor klimaændringer, suverænitetshævdelse, forskning, oprindelige folk og en masse andre emner. Landsstyret vil forelægge strategien overfor udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg efter godkendelsen i Landsstyret. Da strategien er omfangsrig og har krævet en masse koordination mellem direktorater herhjemme og ministerier i Danmark har det taget længere tid end forventet at færdiggøre det endelige papir. Internationale Polar år Dette år er også starten på det Internationale Polar År, som officielt startede den 1. marts og skal løbe indtil Denne øgede fokus på det arktiske område vil også gælde for Grønland. Der er tale om mange hundrede projekter, som vil blive gennemført både i Arktis men også Antarktis. En del af disse projekter vil berøre Grønland direkte, som er positivt og givende for Grønland med en øget fokus på forskning i det arktiske. Men det skal heller ikke hedde sig, at vi ender med at blive et laboratorium for resten af verden, som vi blot bliver tilskuere til. Den forskning som bliver gjort her til lands skal så vidt muligt være til fordel for befolkningen. Officielle besøg Indenfor det seneste år har vi oplevet en stadig stigende interesse for Grønland fra udlandets side. Interessen kan forklares dels på grund af potentialet af de naturlige ressourcer vi er i besiddelse af og dels på grund af klimadebatten. Vi har blandt mange besøg haft den ære, at have besøg af Senator John McCain fra USA, som er en af de republikanske præsidentkandidater til det kommende præsidentvalg i USA. Senatoren havde af egen fri vilje ønsket at besøge Grønland og ikke som fremlagt i visse danske medier, var inviteret af den danske miljøminister. Senere i år forventer vi ligeledes besøg af blandt andre EU Kommissionens formand Manuel Barosso, den tyske forbundskansler Fru Angela Merkel samt den tyske miljøminister Sigmar Gabriel. 5

6 Orienteringsmøde om Grønland Denne stigende interesse fra omverdenen omkring Grønland og de grønlandske forhold har medført at Landsstyret vil tage initiativ til, at holde en årlig orienteringsmøde overfor de udenlandske ambassader baseret i København. Formålet med sådan et årligt samlet orienteringsmøde bliver at orientere de forskellige landes ambassader omkring udviklingen indenfor det politiske, økonomiske, erhvervsmæssige områder herunder hvilken kurs Grønland lægger på det udenrigspolitiske område. Det første møde planlægger Landsstyret således at afholde i efteråret 2007, efter efterårssamlingens afslutning. Afslutning Der er mange andre emner, der kunne berøres. Til sidst vil jeg dog gerne komme ind på klimaændringsdebatten, som er meget aktuel i disse tider. Grønland er meget i fokus på grund af indlandsisens afsmeltning og vinterisens udeblivelse og disses konsekvenser for andre lande, men også på grund af det historiske materiale, som ligger gemt under isen. Landsstyret er meget opmærksom på problematikken og dens omfang overfor vores eget land men også overfor omverdenen. Om vi kan lide det eller ej bliver vores land i stigende grad associeret med klimaændringerne. Klima bliver et centralt emne i de kommende år i vores diskussioner med vores samarbejdslande. Det er det allerede i dag med eksempelvis EU. Da OLT landene afholdt deres årlige forum med EU her i Nuuk i efteråret 2006, var det ligeledes et centralt emne der blev diskuteret. Efterfølgende var OLT erne repræsenteret ved Landsstyret sammen med Fransk Polynesien i et stort internationalt konference i Paris. Det er også nødvendigt at begynde overvejelser omkring efterfølgeren for Kyotoprotokollen efter 2013, også henset til den fremtidige økonomiske udvikling i landet. Idet jeg vil henvise til selve redegørelsen som går mere i detaljer omkring de forskellige indsatsområder som Landsstyret indgår i, vil jeg ønske Landstinget en god og konstruktiv debat. 6