Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag:

Transkript

1 18. mødedag, torsdag den 13. maj 2008 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Forslagsstilleren har anmodet om tilbagetrækning af punkt 90, Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremsætte et ændringsforslag til skatteloven, således at de gennemførte afgiftsforhøjelser ved Landstingslov nr. 8 og nr. 9 af den 19. oktober 2007 ophæves. Anmodningen indstilles imødekommet. Forslagsstillerne har i henvendelse dateret 13. maj 2008 anmodet om udsættelse til EM 2008 af 1. behandlingen den 14. maj 2008 af punkt 60 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner især også i bygder og yderdistrikter for at aflaste personer med svære traumer. Anmodningen indstilles imødekommet. Er der nogen der nogen bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag: Punkt 43, Forslag til landstingsforordning om andelsboliger, der vil blive fremlagt Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Punkt 44, det er ligeledes en 3. behandling. Det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til

2 opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde, der også har været fremlagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Punkt 49, en 2. behandling, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt, der bliver fremsat af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Punkt 130, ligeledes en 2. behandling, Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre, der bliver fremlagt af Landsstyreformanden. Punkt 22, 2. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. Og det er Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne der har stillet forslaget. Punkt 32, ligeledes en 2. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. Det er Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne der har stillet forslaget. Punkt 41, 1. behandling, Udenrigspolitisk redegørelse er en der vil blive behandlet, og det vil blive fremlagt Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Punkt 53, 1. behandling, det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for Punkt 117, 1. behandling, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov om Videncenter for Børn og Unge, således at MIPI s hovedopgave bliver at skabe og formidle samfundsrelevant viden om børn og unge, således at MIPI indgår i Ilimmarfik som selvstændig institution og således at der gennem opnormering og etablering af stilling som centerleder skabes entydige rammer for MIPI s organisation og politiske uafhængighed. Og her er det Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget. Punkt 61, ligeledes en 1. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret

3 pålægges at ændre forholdene for uddannelsessøgende med børn, således at disse hjælpes økonomisk ved ændring af støtteforanstaltningerne for forældre, der i tidsbegrænsede tidspunkter må tage til andre byer og må betale for pasning af deres børn på børneinstitutioner. Det er Landstingsgruppen Siumut der har stillet forslaget. Punkt 62, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold i Grønland især ved kollegieforholdene i København. Det er ligeledes Landstingsgruppen Siumut. Og punkt 57, det er Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Det er også Landstingsgruppen Siumut der har stillet forslaget. Så er det punkt 93. Og så er det der starter: Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt Landsstyret på baggrund af de seneste undersøgelser om seksuelt misbrug af børn og afdækning af børnefattigdom agter at genoverveje at etablere en Børneombudsmandsinstitution eller anden enhed, der kan beskytte og tale børnenes rettigheder i større grad end i dag? Og det er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Og så punkt 58, ligeledes et spørgsmål. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke nye tiltag agter Landsstyret at igangsætte, for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn, og børnefattigdom i Grønland. Det er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Og punkt 110, Spørgsmål til Landsstyret vedr. indsatsen for børn på krisecentre, ligeledes Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Punkt 112, Spørgsmål til Landsstyret vedr. status for implementeringen af Demokraternes forslag om forældrekurser, vedtaget af Landstinget under EM Det er Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Punkt 72, Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at rette henvendelse til Rigsmyndighederne med henblik på en effektivisering af bilinspektionen i Grønland,

4 eventuelt i form af en udlægning af opgaven til en eller flere private virksomheder? Her er det Atassuts Landstingsmedlemmer Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen der har stillet spørgsmålet. Punkt 76, Spørgsmål til Landsstyret vedrørende sletning af forældede data i offentlige registre. Det er stillet af Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Punkt 112, Spørgsmål til Landsstyret vedr. opfølgning på Demokraternes initiativ til begrænsning af børns adgang til snifning af lightergas, stillet af Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Punkt 113, Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands manglende deltagelse i international undersøgelse om skolebørns brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Her er det Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Punkt 80, Spørgsmål til Landsstyret om hjemtagelse af søfartsstyrelsens synsafdeling. Det er Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit der har stillet spørgsmålet. Punkt 108, Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands Hjemmestyrets gevaldige administrations omkostninger ved tilkaldt arbejdskraft. Hvordan kan dette begrænses uden forringelse af serviceniveauet for befolkningen? Og hvilke planer har landsstyret vedrørende dette? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 109, Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt der er sat krav eller nærmere vilkår til personer, der foretager behandling af personer, der har problemer med alkohol, hash, ludomani o.l. Hvad er Landsstyrets planer vedrørende disse? Eller hvad er kravene for at blive en behandler? Det er ligeledes Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 125, Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret ud fra en økonomisk betragtning og

5 med udgangspunkt i eksisterende IT-kommunikationsudstyr undersøgt mulighederne for i højere grad end hidtil, at gøre brug af video-konferencer og lignende ITkommunikationsværktøjer kommunerne og Hjemmestyret imellem? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 33, Hvilke tiltag agter Landsstyret at tage for at ændre 65 års pensionsalderen, for at give folk chance for selv at kunne være medbestemmende for at fortsætte deres arbejde på deres arbejdsplads. Her er det Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut der har stillet spørgsmålet.

6 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 43. Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og nu er det punkt 43 vi skal starte med. Det er en 3. behandling. Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. Forslaget blev ikke under 2. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således ikke til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og vi skal derfor til at afslutte 3. behandlingen af forslaget. Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget, i den ved 3. behandlingen foreliggende form. Dem der går ind for forslaget, bedes rejse sig. 26 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse. Der er heller ingen. Dermed er forslaget blevet vedtaget.

7 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 44. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde, der også har været fremlagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer.) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og nu er det punkt 44, det er ligeledes en 3. behandling, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde. Forslaget blev ikke under 2. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således ikke til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved. 3. behandlingen foreliggende form. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Forslaget er dermed blevet vedtaget.

8 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 49. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og vi er nået til punkt 49, en 2. behandling. Det er Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at afslutte 2. behandlingen af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Forslaget er dermed blevet vedtaget.

9 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 130. Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre. (Landsstyreformanden) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det punkt 130, Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Siumut er enig i Landsstyrets forslag, der omhandler afholdelse af vejledende folkeafstemning, der er berammet til at foregå den 25. november Inden det sker, kommer der til at foregå folkeoplysningskampagne om indholdet af kommissionens betænknings indhold. Siumut og andre partier ved at, Landsstyret er forberedt til oplysningskampagnen. Selvfølgelig kan hele indholdet af kommissionens betænkning ikke frem-lægges her, men der fokuseres på forskellen mellem hjemmestyrets og kommissionens betænk-nings indhold, og det kommer til at foregå inden folkeafstemningen. Vi har her i salen bestemt, at arbejdet vedrørende selvstyre skal foregå efter forskrifterne. Der

10 skal herfra siges hjertelig tak fordi landstingsmedlemmerne sammen med vore to folketingsmedlemmer har arbejdet sammen og med dygtighed fra start til slut. Jeg er som formand for kommissionen glad for at kunne bekræfte dette, ikke bare glad men ligefrem stolt over det. Tak til medlemmerne i kommissionen, og tak til alle partierne her i Grønland fordi I har støttet projektet så flot. Dette er vores håb, at vi sammen med befolkningen siger ja til dette store arbejde. Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut arbejder hårdt med omkring dette. Med disse ord indstiller vi lovforslaget til behandling i Landstingets lovudvalg før anden behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Ja her, med hensyn til lovforslaget under 1. behandlingen, og den afstemningsordlyd fra Landsstyret, den har vi ikke behandlet indgående. Og Landstingets Lovudvalg har ikke behandlet den mere uddybende, det kan man fornemme. Men med hensyn til Jonathan Motzfeldts forslag, efter nøje overvejelse. Jeg mener at der er grund dertil, at den sendes tilbage til udvalget, dette lovforslag, og overveje hvilken helt eksakt tekst det skal have. Man kan mene, at Selvstyrekommissionens arbejde, i henhold til den, på en eller anden måde så må der være henvisning til den, med hensyn til indførelse af selvstyre i Grønland. Og jeg er også enig med Jonathan Motzfeldt da han sagde, at som eksempel et lovforslag, det er måske det der kan henvises til, i forbindelse med afstemningen. Og selv om jeg ikke har noget direkte forslag om ordlyden, så kan man eventuelt medtage og overveje, at indførelse af selvstyre her i Grønland, i henhold til lovforslaget om selvstyre, går de ind for den, kan man følgende ordlyd i forbindelse med afstemningen. Det er det vi gerne vil lade, at man overvejer det fra Inuit Ataqatigiits side.

11 Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraterne. Tak. På vegne af Demokraterne så skal jeg udtale, at Demokraterne ikke har noget imod at vi sender det tilbage til udvalgsbehandling i Landstingets Lovudvalg, på baggrund af Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts bemærkninger omkring ordlyden af afstemningstemaet. Vi mener, at det her er en vigtig proces. Og det er vigtigt, at det er velovervejet hvad afstemningstemaet bliver. Så vi henstiller til at det bliver behandlet yderligere i Landstingets Lovudvalg én gang til. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja, tak. De ord der blev fremlagt fra Landsstyrets side, mener vi at der er ikke er noget problem i, og vi skal have en god forståelse, med hensyn til rettelse af ordlyden. Det finder vi meget vigtigt, og derfor mener vi ikke at det ikke vil være noget problem, i og med at den sendes tilbage til udvalget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Er der nogen andre der har bemærkninger? Og vi skal have en 2. behandling, i forbindelse med afstemningen. De der stemmer Nå, undskyld. Der er flere der har bedt om ordet. Knud Kristiansen, Atassut. Knud Kristiansen, Atassut. Ja, tak. Ja fra Atassut har vi ikke noget problem i at den også sendes tilbage til udvalget, med hensyn til rettelse af ordlyden.

12 Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Nu ønsker flertallet at den sendes tilbage til udvalget inden 2. og 3. behandlingen. Det er sådan jeg forstår det. Er der nogen der er imod dette forslag? Det er ikke tilfældet. Og den skal behandles igen den 15. Man vender tilbage til punktet den 15. maj.

13 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 22. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og vi er så nået til punkt 22, det er en 2. behandling. Det er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et flertal i udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut har i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne, har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslaget.

14 Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at få afsluttet vores 2. behandling af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 5 for. De der er imod forslaget, bedes rejse sig. 21 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. Forslaget er dermed blevet forkastet.

15 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 32. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. (Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og vi er nået til punkt 32, det er 2. behandling. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal have 2. behandling af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 26 for. Det er så samtlige tilstedeværende. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Dermed er forslaget blevet vedtaget.

16 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 41. Udenrigspolitisk Redegørelse. (Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Mødeleder: Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab og Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det punkt 41, som vi ikke nåede sidste gang, og det er Udenrigspolitisk Redegørelse. Det vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Værsgo. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse. Redegørelsen beskriver den spændende og fortsat udviklende scene på det udenrigspolitiske område, som Grønland har deltaget i for året der gik. Grønlands øgede strategiske rolle i Arktis Grønlands placering og ressourcer gør, at vi som land og folk har fået en øget strategisk placering og rolle i disse år og som fortsat vil være gældende mange år i fremtiden. Det har flere forklaringer og årsager. For det første er Grønland blevet et symbol for klimaforandringerne, som alvorligt er kommet på alles dagsorden. Den smeltende indlandsis og hvilke konsekvenser det kan medføre verden over medfører, at verdens øjne hviler på vort land. Den stigende interesse for Grønland mærker vi disse år, ikke kun forskningsmæssigt men lige så meget politisk. Nogle af verdens største ledere har således trådt på vort jord og har fået interessen for Grønland og hvad der sker med miljøet omkring os. Selv samme højtprofilerede besøg har Landsstyret benyttet sig af til, at fremme og lobby for de sager, som

17 vi ser som værende vigtige for Grønland, værende kampen mod importforbud af sælprodukter eller vore rettigheder hvad angår hvalfangst. Når personer som senator John MacCain, formand for repræsentanternes hus, Nancy Pelosi, Kansler, Angela Merkel og formand for kommissionen, Manuel Barrosso ser med egne øjne hvilket land de ser, livsbetingelser og natur kan de meget bedre forstå vores bevæggrunde og sager, som vi sætter højt på dagsordenen. Den globale opvarmning medfører visse konsekvenser. Et af disse er mindre havis som gør efterforskning efter vores ressourcer mere attraktiv. Geologisk er landets undergrund så interessant, at man mener, at en stor del af verdens energi ressourcer ligger på havbunden af vores territorium. Indenfor mineral, olie- og gas efterforskningen har vi aldrig haft så stor en interesse og aktivitet som i disse år. Dette gør også, at lande som har øjnene åbne har fundet ud af, at det er vort land som er interessant når man kigger ud i fremtiden. Da russerne plantede deres flag på bunden af havet på nordpolen var dette en ret provokerende handling. Landsstyret mener, at handlinger som disse er unødvendige og noget som man ikke vil acceptere i den arktiske verden. Selv om fem lande i disse år arbejder for, at udvide kontinentalsoklen i området omkring Nordpolen mener Landsstyret, at man kan løse sådanne spørgsmål gennem dialog, samarbejde og fredelig sameksistens. Vi er ikke interesserede i, at skabe nye konflikter når disse kan løses igennem allerede eksisterende og anerkendte internationale principper, som Havretskonventionen har nedfældet. Den Arktiske verden er også blevet mere interessant på grund af nye sejlruter gennem Nordvest Passagen og Nordøst Passagen, som er flere tusinde kilometer kortere når vi ser på ruter mellem Asien og Europa og østlige USA. Det medfører både muligheder men lige så meget udfordringer, som vi skal være på forkant med. Vi skal sætte krav på, at skibene skal være konstrueret på en bestemt måde, som gør at de kan sejle i isfyldte farvande. Der skal være procedurer mellem landene, som beskriver hvordan man håndterer en situation, hvor et skib kæntrer. Der skal være et beredskab nabolandene imellem da vi alene ikke kan magte sådan en situation. Blandt andet på grund af ovennævnte grunde har Landsstyreformanden og

18 Udenrigsministeren inviteret Rusland, Canada, USA og Norge, de lande som grænser op til Nordpolen, til en konference om netop disse emner i slutningen af maj måned i Ilulissat. Det er første gang disse lande mødes for, at diskutere og prøve på, at blive enige om, at øget dialog og samarbejde er vejen frem for, at imødekomme disse udfordringer vi sammen står overfor. Det er glædeligt at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg vil følge mødet i Ilulissat. EU s rolle i det arktiske EU spiller en vigtig rolle som samarbejdspartner for Grønland. Selv om vi kæmper for vores ret til, at kunne afsætte sælprodukter i det europæiske lande vil EU være en tæt allieret, som vi arbejder tæt med. Derfor har Landsstyret i samarbejde med Nordisk Ministerråd taget initiativ til en konference i september, som gerne skulle resultere i, at EU spiller en mere aktiv rolle når det gælder arktiske spørgsmål. Det er ikke kun i det arktiske vi har interesser med EU. OLT ordningen som vi kender den i dag gælder til Der er allerede et arbejde i gang, som undersøger muligheder i en ny ordning for OLT erne. De næste par år vil gå med, at undersøge hvorledes vi bedst kan have en ordning, som stadigvæk har en værdi for OLT er som Grønland. Når verden bevæger sig hen i mod mere frihandel, EU langsomt men sikkert reducerer sine toldsatser gælder det om, at se på andre muligheder. Det er endnu for tidligt, at pege på nye måder, som kan gavne OLT erne men Landsstyret vil arbejde aktivt i de kommende år på det område, specielt gennem vores repræsentation i Bruxelles. Sagen om de formodede flyvninger af CIA For et par måneder siden viste DR et dokumentar program, at flyvninger foretaget af private flyselskaber havde nogle mistænkelige forbindelser til de nu velkendte måder, CIA opererer på. I den udsendelse kom det frem, at specielt Narsarsuaq var blevet brugt flere gange, som mellemstation på flyvninger mellem USA og andre lande. Siden de første mistanker om disse flyvninger kom frem har Landsstyret taget skarpt afstand fra, at Grønland blev brugt som mellemstation. Landsstyret mener det at disse aktioner bryder konventioner indenfor luftfart og menneskerettigheder. Landsstyret tog derfor også konsekvent afstand og krævede, at disse beskyldninger bliver undersøgt. Det er derfor positivt, at den danske regering sammen med Landsstyret nu er i gang med at undersøge disse

19 påstande. Landsstyret går efter en tilbundsgående undersøgelse og forventer, at denne undersøgelse kan blive fremlagt her til sommer. Landsstyret mener, at man mest effektivt kan undersøge disse påstande sammen med regeringen, hvor alle aktører som har noget med sagen, at gøre deltager. Man skal være opmærksom på, at en uafhængig undersøgelse ikke vil komme særlig langt da det kræver indsigt til klassificerede materiale, at undersøge de her påstande. Det er ikke lige som historiske undersøgelser om den kolde krig, hvor arkiverne er blevet åbnet. Det her handler om ting der er sket for ikke så lang tid siden. Derfor deltager Landsstyret aktivt og på flere fronter i den undersøgelse, som er i gang nu. Næste års aktiviteter Næste år vil Danmark være vært for det store klimatopmøde, som efter planen skal munde ud i en aftale, som skal erstatte Kyoto protokollen. Disse år står vort land overfor ændringer og spændende aktiviteter på erhvervssiden, som vi har brug for, at blive mere uafhængige af det danske bloktilskud. Disse kommende aktiviteter mener Landsstyret man skal tage højde for, når vi kigger på efterfølgeren af Kyoto protokollen. Landsstyret har nedsat en tvær-direktoral arbejdsgruppe, som er kommet med en strategi for forhandlingerne. Vi går efter den såkaldte Islands-model, som Island fik under Kyoto. Det går kort og godt ud på, at man får lov til, at udvikle sine industrier indenfor en vis grænse og dermed får lov til, at udlede mere af drivhusgasserne. Selvfølgelig skal vi her i Grønland også gøre vores for, at forbedre miljøet og reducere forureningen der hvor vi kan. Men vi er ikke på nuværende tidspunkt i et stadie af vores udvikling, hvor vi uden videre kan reducere så meget uden, at dette vil gå ud over vores udviklingsmuligheder. En andet spændende opgave bliver fra næste år til 2011, hvor rigsfællesskabet overtager formandskabet i Arktisk Råd. Lige for øjeblikket er vi i samarbejde med Danmark gået i gang med, at udarbejde de prioriteter vi skal have under formandskabet. I samme øjeblik vil Landsstyret offentliggøre den kortlægning af arktiske emner, som længe har været undervejs. Oprindelige folks deklaration Lad mig slutte med en glædelig begivenhed. Efter at have været undervejs i flere end 20 år fik vi endelig vedtaget FN s deklaration for beskyttelse af de oprindelige folk. Landsstyret har arbejdet aktivt fra starten og det var også på tide, at man fik deklarationen vedtaget. Da vi under et andet dagsordenspunkt netop skal diskutere det her emne vil jeg slutte med disse ord. Selve redegørelsen kommer ind på langt flere indsatsområder, som Landsstyret indgår i. Med

20 henvisning til det vil jeg ønske Landstinget en god og konstruktiv debat. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Vi går over til partiernes ordførere, først Lars-Emil Johansen, Siumut. Efterfølgende Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Lars-Emil Johansen, Siumuts ordfører. Indledningsvis skal vi takke landsstyret for endnu en grundig og særdeles gennemarbejdet udenrigspolitisk redegørelse. Det er unægtelig interessant og bemærkelsesværdigt, hvor omfattende landsstyrets udenrigspolitiske engagement og involvering efterhånden er blevet, specielt når man tager i betragtning af, at specielt embedsværket på det kongelige danske udenrigsministerium sjældent svigter en hver given lejlighed til at understrege, at udenrigspolitik er forbeholdt den danske regering, ifølge den danske grundlov. Politisk er der imidlertid al mulig grund til at påskønne den danske regerings vilje til samarbejde med grønlandske myndigheder omkring udenrigspolitiske spørgsmål med særlig interesse for Grønland, direkte og indirekte. Igaliku- og Itilleq aftalerne og den danske regerings loyale varetagelse af Grønlands hvalfangstpolitiske interesser er håndgribelige beviser på denne velvilje. Et og andet er sket siden Grønland besluttede at nedsætte sit eget udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i slutningen af 1980-erne og siden det dansk-grønlandske embedsmandsudvalg på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg blev nedsat i Uanset hvad der står i den danske grundlov er det en uomtvistelig kendsgerning, at Grønland i dag indtager en central placering i udenrigspolitisk henseende. Grønland er ikke længere et afsides beliggende arktisk område, beliggende langt borte fra den såkaldt civiliserede verden. Det er på den baggrund vigtigt, at Grønland redefinerer og opdaterer sine udenrigspolitiske relationer. Alene det forhold, at Grønland i disse år gør sig klar til at tage de næste skridt i sin politiske udvikling gør en sådan revurdering af udenrigspolitikken nødvendig. I dag er Grønland ikke længere blot et tidligere dansk koloni, der har fået en eller anden form begrænset lokal autonomi. Klimaforandringer hat for længst placeret vort land centralt i Arktis, centralt beliggende i områder med store råstofpotentialer og nye vigtige handelsforbindelser ad søvejen.

21 For Siumut er det overordentligt vigtigt, at Grønland er sin strategisk vigtige beliggenhed bevidst i sin udformning af sin udenrigspolitik. Der er ingen tvivl om, at det har en stor betydning, at Grønland finder en velafbalanceret og velovervejet politik i forhold til USA i vest og til Europa i Øst. Vore relationer til USA og vort lands aktuelle samarbejde med USA vurderer vi som meget betydningsfulde, og det vil ikke aftage i betydning i de kommende år. Tværtimod vil vore amerikanske forbindelse blive udbygget i fremtiden, specielt hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde og handelspolitisk samarbejde. Også vore relationer til EU spiller en vigtig rolle. Disse relationer er som bekendt i dag reguleret ved fiskeriaftalen og vort lands status som et OLT-land. I fremtiden vil vore samarbejdsrelationer til EU også være af en vigtig betydning. For så vidt angår forbindelsen til og samarbejdet med USA er vi generelt set tilfredse med landsstyrets hidtidige indsats for at give køb på Igaliku-aftalen, der hidtil har haft en mere ceremoniel karakter og har savnet noget mere konkret indhold. I den forbindelse finder vi det ærgerligt, at den nye kommercielle rute mellem Grønland og USA, som Air Greenland åbnede sidste år som et af de mest konkrete resultater i ovennævnte bestræbelser, allerede er lukket igen af Air Greenlands ledelse og bestyrelse. Da en flyrute mellem vore lande har en stor betydning for opbygningen af amerikansk turisme herhjemme og for forøget eksport til og andet samhandel med det megastore amerikanske marked, og da vi som politikere ikke har andet at gøre end at tage Air Greenlands beslutning om at lukke den nye rute før den startede for alvor til efterretning, skal vi anmode landsstyret om ad andre veje at søge at genetablere forbindelsen til USA. Vi skal overlade til landsstyret om at finde ud, på hvilken måde det kan finde sted, men skal her nøjes med at nævne at det eventuelt kan finde sted i samarbejde med islandske, danske, amerikanske eller sågar færøske flyselskaber, i stedet for Air Greenland, der har valgt at stå af vognen. For at varetage vores amerikanske forbindelser på bedste vis skal vi igen i år opfordre landsstyret om at arbejde for en oprettelse af en repræsentation i Washington, og skal spørge til, om landsstyret eventuelt har gjort visse forberedelser i så henseende.

22 Ser vi på Grønlands relationer til at Europa, finder vi det påkrævet, at Grønland revurderer sine samarbejdsrelationer til EU i lyset af den kommende politiske reform herhjemme. Med al respekt for Luxembourgaftalen, fiskeriaftalen, partnerskabsaftalen og Grønlands OLT-status, mener vi at vi bør være parate til revurdere disse aftaler i den nærmeste fremtid. I den forbindelse skal vi nævne, at vi i dag ikke er i stand at garantere at de eksisterende aftaler er de bedst opnåelige og at Grønlands status som OLT-land nr. 20 er det bedst mulige. Vi mener, at vi herhjemme skal være parate til at redefinere vore relationer til EU i lyset af den ændre politiske status, Grønland er på vej ind i. Vi i Siumut er parate til at medvirke i en sådan revurdering, men ønsker i sammen moment at understrege, at det vi taler om ikke er en ansøgning om optagelse som medlem af EU, men kan sagtens forestille os at Grønland indgik en generel eksklusiv aftale med EU. Vi lægger vægt på, at vore samarbejdsrelationer til USA og til Europa, skal være udformet på en afbalanceret og velovervejet måde, uden at Grønland af den grund assimilerer med nogen af delene. Idet vi tager landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse lige fra Grønlands samarbejde med Fransk Polynesien omkring miljø og klimaforandringer til landsstyrets arbejde for at bringe grønlandsk lovgivning og toldsatser i overensstemmelse med WTO s regelsæt, og fra Grønlands deltagelse i det arktiske samarbejde i Arctic Council, til en lang række af andre af landsstyrets udenrigspolitiske indsatsområder til efterretning har vi ved nærværende indlæg omtalt vore principielle overvejelse vedrørende vore relationer til øst og til vest. Vi gør det, fordi vi mener, at vi bør genoverveje vore udenrigspolitiske arrangementer nu, da vi er begyndt at forberede indførelse af selvstyre i Grønland. Med disse bemærkninger skal jeg meddele at vi tager landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse til efterretning med de bemærkninger, vi har fremsat ved nærværende lejlighed. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Det var Lars-Emil Johansen. Næste bliver Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende

23 Marie Fleischer, Demokraterne. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører. Allerede det første afsnit i den udenrigspolitiske redegørelse giver indtryk af Landsstyrets mere og mere passive rolle på udenrigsområdet, alt imens selvstyrekommissionen arbejder for større kompetence til Grønland på udenrigs- og sikkerhedsområdet. I det første afsnit af udenrigspolitisk redegørelse udtrykkes flg.: Året der gik, vil specielt blive husket for det øgede fokus på Grønland som følge af diskussionerne om klimaforandringer - Vi ser her et klart eksempel fra Landsstyret på, at der ikke er fokus på Grønland på baggrund af Grønlands egne politiske initiativer for miljøet og klimaændringernes konsekvenser for verdenssamfundet. I stedet har Grønlands politiske ansigt udadtil indtaget rollen som kulisse, og dette sker endda med de politiske værter som enten statister eller stuntmænd. Alt imens Barosso, Fogh Rasmussen, Merkel, Pelosi o.a. får den fulde opmærksomhed og samler alle tilstedeværende mediers bevågenhed for deres politiske udmeldinger om klimakatastrofen som er under anmarch. Vi ser ingen tegn fra Landsstyrets side på et eneste opråb eller krav fra Grønland til at holde industrilandene ansvarlige for deres udslip af CO². Nu er der mindre end tre uger til der skal afholdes en konference i Ilulissat om den fremtidige grænsedragning i Ishavet og her har der endnu ikke været nogen udmeldinger fra Landsstyret om hvad det agter at sikre sig ved denne vigtige konference. Endnu engang er det den passive og statisternes rolle Landsstyret vælger at tage, mens det danske udenrigsministerium får lov til at lufte egne tanker og agere fuldt ud som initiativtager for konferencen. Arctic Ocean Council Inuit Ataqatigiit opfordrer landsstyret til at benytte den oplagte chance til at lancere nedsættelse af et Arctic Ocean Council, Rådet. Til konferencen i Ilulissat er alle kystnære nationer omkring Arctic Ocean inviteret. Ideen om Arctic Ocean Council har Inuit Ataqatigiit allerede præsenteret for Nordisk Råd. Nu opfordrer vi altså landsstyret til at behandle spørgsmålet seriøst under konferencen i Ilulissat og finder det samtidig helt oplagt at Rådets hovedsæde placeres i Grønland.

24 Det Arktiske Ocean, som er det syvende af verdenshavene, vil efterhånden som det bliver isfrit blive en af de vigtige transportveje for skibsfarten. Ikke mindst formodningen om olieog gasrigdomme er allerede årsag til optræk for sammenstød kystnationerne i mellem. Som bekendt betegnes det Arktiske Ocean som et køleskab for samtlige af de andre verdenshaves levende ressourcer. Det er derfor der er så stor opmærksomhed omkring det Arktiske Ocean efterhånden som islægget minimeres, og det er ikke kun de kystnære nationer til Oceanet som viser deres interesse for området. Uden den mindste respekt for FN s havretskonvention, plantede russerne sidste år deres flag på bunden af Det arktiske Ocean, herudover har den canadiske regering varslet oprustning i landets arktiske region og disse planer er allerede årsag til diplomatiske sabelraslen mellem Canada og USA. Danmark/Grønland har allerede været i gang i flere år med sokkelundersøgelser og delvis i samarbejde med canadierne. Under den planlagte konference må landsstyret gøre det klart for de andre, at vi på ingen måder vil acceptere disse primitive fremgangsmåder hvormed de enkelte lande hævde ret over territoriet og i stedet gøre det klart, at de andre nationer som hver især allerede har ratificeret havretskonventionen må vise den fornødne respekt for denne. Inuit Ataqatigiit mener at alle de lande som grænser til Det arktiske Ocean skal være medlemmer i Rådet. Rådet skal være det fællesskab som forvalter og træffer beslutninger om Det arktiske Ocean, indenfor følgende områder: - fastsættelse af skibsruter - fastsættelse af hvilke last skibene må have med - træffe beslutninger om forvaltning af såvel levende som ikke levende rigdomme i området - fællesskab om det fornødne beredskab i tilfælde af katastrofer Inuit Ataqatigiit regner naturligvis med, at landsstyret benytter denne landstingssamling til at præsentere, hvilke tanker de agter at præsentere i den kommende vigtige og sjældent forekommende mulighed, som konferencen i Ilulissat bliver.

25 Inuit Ataqatigiit er vidende om, at der på Færøerne er kræfter i gang med etableringen af et institut for klimaændringernes indflydelse på havet og dets levende ressourcer. Island har et langvarigt forskningsprogram på havstrømme, ligesom islandske beslutningstagere er kendte for at basere deres forvaltning af fisk og skalddyr baseret på disciplin og nøje biologisk vurdering og med en langsigtet sikring af de levende ressourcer som hovedsigte. Det er en forvaltningsform som er til efterfølgelse for den dag-til-dag forvaltning der kendetegner det siddende landsstyre. Et seriøst samarbejde på de nævnte initiativer mellem de nordatlantiske lande, Føroyar, Island og Grønland, kan udmærket være begyndelsen til regionens aktive bidrag i globaliseringen. Klimatopmødet i 2009 Grønland står overfor stadig stigende aktiviteter indenfor råstofefterforskningen og miner der forventes åbnet i løbet af den nærmeste årrække. Ligesom de kommende forhandlinger om et eventuelt aluminiumsværk, også får en betydelig indflydelse på Grønlands CO2 udslip i fremtiden. Det er derfor af afgørende betydning at landsstyret er ordentligt klædt på forud for klimatopmødet i København næste år. Inuit Ataqatigiit anbefaler at landsstyret fremlægger deres udspil for Landstinget ved efterårssamlingen 2008 om Grønlands officielle bidrag til klimatopmødet,. Repræsentationer i udlandet Omkring repræsentationer i udlandet vil Inuit Ataqatigiit anbefale at landsstyret indleder dialog med Færøerne om en fællesrepræsentation i det nordamerikanske kontinent og i fjernøsten. Arktisk strategi Allerede i 2006 endnu mens Inuit Ataqatigiit havde ansvar for udenrigsanliggender, blev der indgået aftale med udenrigsministeriet på Grønlands initiativ om udarbejdelse af en fælles arktisk strategi. Denne skulle have været færdigudarbejdet i løbet af Det haster med udarbejdelsen af Grønland/Danmarks fællesstrategi for Arktis. Det haster først og fremmest fordi Norge, Canada og USA allerede er langt fremme med deres arktiske strategi, og dernæst for at vi kan være forberedt på det vigtige spørgsmål inden

26 klimatopmødet i København til næste år og endelig for at Grønland kan have førertrøjen på og dermed få afgørende indflydelse i forberedelserne for Danmark/Grønlands formandskab i Arktisk Råd fra Rigsmøder De årlige rigsmøder fylder ikke meget i hverken redegørelsen eller befolkningernes bevidsthed eller samhørighedsfølelse indenfor kongeriget, al den stund at rigsmødet de facto er den eneste faste kontakt der eksisterer mellem statsministeren og landsstyreformanden og som holdes i en ganske snæver kreds. Hvis denne antagelse ikke er sand ønsker Inuit Ataqatigiit en orientering fra landsstyret om hvilke politiske kontakter der eksisterer mellem landsstyreformanden og statsministeren. I redegørelsens afsnit Rigsmøder og som fylder så meget som på 4 linier fremgår det, at der senest er afholdt et rigsmøde i 2006 og at der ved denne lejlighed blev berørt flere politiske emner, men det fremgår ikke af redegørelsen, hvad disse flere politiske emner var, og det er ikke tilfredsstillende oplysninger for landstinget. Formelle kontakter mellem Grønland og Danmark Den eksisterende aftale om at Grønland skal inddrages i udenrigspolitiske sager, der angår Grønland betyder nemlig i praksis, at der skal være en løbende dialog enten med statsministeriet, udenrigsministeriet eller forsvarsministeriet. Der ønskes derfor ligeledes en redegørelse om hvilke politiske kontakter der eksisterer mellem Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender og den danske udenrigsminister. Det må være et krav fra Landstinget at så længe udenrigsområdet endnu ikke er hjemtaget, må der forudsættes en tæt dialog mellem Landstinget og landsstyret om de udenrigspolitiske sager, så vi sikrer en bred opbakning til den førte udenrigspolitik fra Grønlands side. NATO-landenes aftale om flyvninger Som illustration for den manglende information omkring kontakten mellem landsstyret og den danske regering, ønsker Inuit Ataqatigiit, at landsstyret redegør overfor Landstinget, hvilken indflydelse landsstyret har spillet omkring de seneste 3 vigtige begivenheder på det udenrigsog sikkerhedspolitiske område, som angår Grønland. Der ønskes en nærmere redegørelse for NATO-møderne i både Vilnius og Bukarest, under hvilke USA forsøgte at gennemtrumfe hele

27 forsvarsalliancens aktive deltagelse i missilforsvarstanken. Derudover har den danske statsminister endnu engang aflagt et besøg hos den amerikanske præsident, hvor CIA s fangetransporter af terrormistænkte med mellemlanding blandt andet i Grønland må have været et uundgåeligt emne, og som vi kun kender til via omtale i de danske medier, og som landstinget heller ikke finder nærmere redegjort for i landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse. Det er så det spørgsmål om CIA s benyttelse af Grønlands luftrum og lufthavne i sine transporter af terrormistænkte, som vi vil forholde os til som det sidste punkt af de væsentligste spørgsmål i tilknytning til landsstyrets redegørelse. Historien om disse transporter tog sin begyndelse under mødet i NATO-rådet en af de første dage i oktober Mødet var forsvarsalliancens opfølgning af flyangrebene i både New York og Washington DC den 11. september Under dette møde traf NATO-rådet den beslutning for første gang i alliancens historie at sætte NATO-traktatens kapitel 5 musketéreden- i kraft. Det er den der siger, at hvis ét NATO-land bliver angrebet, forsvarer landene sig alle for én. Daværende vicegeneralsekretær for NATO skrev senere i et tilbageblik: De allierede gjorde kollektivt og individuelt alt hvad USA bad dem om. Og de var parat til at gøre endnu mere. I dag er det så spørgsmålet, hvad NATO-landene, herunder Danmark, under mødet og i dagene efter, helt præcist sagde ja til og som Grønland burde kende til via de formelle kontakter mellem Grønland og Danmark og ifølge Itilleq aftalen. Ligesom det ville være interessant at vide hvor meget offentligheden har kendskab til dette. Europarådets undersøger skrev i sin sidste rapport juni 2007: De tilladelser som blev givet den 4. oktober 2001 var vitale for USA s mest afgørende partnerskaber i kampen mod terror. CIA kom i særdeleshed til at udnytte både den generelle tilladelse til overflyvning og adgangen til lufthavne for udføre sine hemmelige operationer. Straks efter denne tekst blev offentliggjort, reagerede NATO lynhurtigt med en meddelelse: NATO har ikke haft noget at gøre med aftaler om flyvninger og landinger de er aftalt direkte mellem USA og de enkelte lande.

28 Fortsat ifølge Europarådet lovede alle NATO-lande på mødet i Bruxelles at opfylde otte punkter, som blev offentliggjort. To af disse punkter handlede om, at hvert land skulle give generel overflyvnings og landingstilladelse til amerikanske og andre allieredes militære flyvninger, som havde relation til operationer mod terror. Disse fakta er blandt dem som den danske regering fortsat benægter. Ikke desto mindre er landsstyret ude med at det i samarbejde med den danske regering fortsat er i gang med at grave i beslutninger taget 4. oktober 2001 og hvad derefter fulgte. Mon ikke den danske regering er fuldt ud vidende om hvad der er indgået med amerikanerne om. Hvis sandheden skal frem, også for eftertiden, er det vigtigt med skriftligt formulerede dokumentationer omkring de gennemgåede hændelser. Det kunne derfor være ønskeligt at få indsigt i landsstyrets skriftligt formulerede henvendelser for at få indsigt i de tilsidesættelser af vigtige internationale konventioner i forbindelse med CIA s transporter. Disse er Inuit Ataqatigiits kommentarer til de vigtigste spørgsmål omkring udenrigspolitikken. Et andet og lige så vigtigt emne har vi allerede knyttet vore kommentarer til under gårsdagens behandling af landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forespørgselsdebat omkring FN s deklaration om de oprindelige folks rettigheder. Her til slut ønsker vi afklarende svar på nogle spørgsmål til landsstyret. Bilaterale aftaler Vi konstaterer at landsstyreformanden har indgået hensigtserklæring med Nunavuts regeringsleder om øget samhandel mellem Nunavut og Grønland. Hvilke initiativer har landsstyret igangsat som opfølgning til erklæringen. Hvilke varer handler de to lande med hinanden med? For det andet konstaterer vi at landsstyreformanden har indgået aftale med Nunavuts regeringsleder at de sammen i 2007 skulle rejse rundt til de europæiske hovedstæder for at oplyse om sælfangst. Siden er turneen udsat til indeværende år. Efter at have fulgt med Nunavuts regeringsleders solorejse rundt i Europa ønsker vi kun at få oplyst, hvorfor

29 landsstyreformanden ikke har været i stand til at følge sin indgåede aftale i denne nævnte sag? For det tredje konstaterer Inuit Ataqatigiit at landsstyreformanden sidste år indgik en aftale med Færøernes Lagmand om samarbejde om erhvervsudvikling og uddannelsesmuligheder. Hvilke initiativer er igangsat som opfølgning til denne aftale? Branding Greenland Endelig ønsker vi at knytte kommentarer til promovering af Grønland som et velegnet investeringsland såvel som turistmål, under betegnelsen Branding Greenland. Det er glædeligt at der er gennemført erhvervsoplysningskampagner i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat hvor Branding Greenland blev præsenteret som mulig markedsføringsplatform for det øvrige grønlandske erhvervsliv. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til at der i samme forbindelse udvides denne aktivitet for indeværende år med fokus på landets syd og østregioner. Disse regioner har i lige så høj grad potentialer med de for egnene særpræg, ligesom regionerne byder på ekstremsports arrangementer, der findes historiske seværdigheder, de indeholder potentialer for minedrift, man kan opleve storisen, kælvende bræer og i syd er der blomstrende arktisk landbrug og husdyravl. Med disse bemærkninger tager vi resten af redegørelsen til efterretning. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Og det var så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne. Efterfølgende Augusta Salling, Atassut. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Redegørelsen beskriver en positiv udvikling for Grønland på den udenrigspolitiske arena, hvor vi i større og større grad selv repræsenterer vort land i udlandet. Dette er for Demokraterne yderst positivt. Redegørelsen er som vanligt meget fyldig og omfangsrig. Det viser bare, at Grønland i den grad opererer i samspil med omverdenen. Hvis vi fra Demokraterne skulle kommentere hvert punkt ville vi skulle lave en lige så lang redegørelse. Derfor vil jeg holde mig til de af Landsstyret fremlagte overskrifter i forelæggelsesnotatet.

30 Grønlands øgede strategiske rolle i Arktis Hvor negativt vi nu engang kan snakke om den globale opvarmning og dens konsekvenser for vort folk, så er det en kendsgerning, at den globale opvarmning også har en positiv indvirkning på Grønland og omdømmet i omverdenen. Øgede vandstande, som vil lægge en masse lande under vand, og skyhøje oliepriser er skrækscenariet for menneskeheden p.t.. Derfor er der i dag en intensiveret interesse for Grønland samt klimaforandringerne og ikke mindst bliver der udstedt flere og flere efterforskningstilladelser ud for Grønlands kyst. Grundet den stadigt aftagende ismængde ved Nordgrønland er det ligeledes i sigte, at man snart kan benytte Nordvestpassagen som godstransportvej til det kæmpe asiatiske marked. Canadierne er stærkt i gang med at klargøre havnefaciliteter og services, hvorfor vi i Grønland også skal begynde at klargøre os medmindre vi vil lade udviklingen gå os næsen forbi. I den forbindelse vil vi fra Demokraterne ligeledes opfordre Landsstyret til allerede nu at tage de nødvendige forholdsregler i forbindelse med forebyggelsen af udledning af forurenende stoffer i vores arktiske egne. Vi har fra Demokraterne svært ved at se, at de store tankere vil lægge til, da tid er penge, hvorfor vi skal igangsætte andre initiativer for at udnytte vores placering i forhold til Nordvestpassagen. Der skal være regler om kendtmand for grønlandske farvande, man kan beslutte om toldsatser i forbindelse med besejling af grønlandsk farvand, man kan ligeledes beslutte at have en forurener betalerordning i forbindelse med katastrofer. Der er mange tiltag, der kan igangsættes allerede i dag, hvorfor vi snarligt venter et udspil fra Landsstyret. Vores ambitioner skal dog ikke være på bekostning af miljøet. I forlængelse heraf glæder Demokraterne sig over, at Landsstyret har inviteret Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg til at deltage til nordpolsseminaret, der bliver afholdt i maj i Ilulissat. Som en sidebemærkning, så anser vi fra Demokraterne de enkelte landes forsøg på at genere hinanden med at sætte flag op diverse steder som et unødvendigt onde. Vi er i den forbindelse på lige fod med Landsstyret i, at konflikten om Nordpolen skal løses via de internationale principper, som Havretskonventionen har nedfældet.