Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag:"

Transkript

1 18. mødedag, torsdag den 13. maj 2008 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Forslagsstilleren har anmodet om tilbagetrækning af punkt 90, Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at fremsætte et ændringsforslag til skatteloven, således at de gennemførte afgiftsforhøjelser ved Landstingslov nr. 8 og nr. 9 af den 19. oktober 2007 ophæves. Anmodningen indstilles imødekommet. Forslagsstillerne har i henvendelse dateret 13. maj 2008 anmodet om udsættelse til EM 2008 af 1. behandlingen den 14. maj 2008 af punkt 60 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner især også i bygder og yderdistrikter for at aflaste personer med svære traumer. Anmodningen indstilles imødekommet. Er der nogen der nogen bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Så er det følgende dagsordenspunkter til behandling for i dag: Punkt 43, Forslag til landstingsforordning om andelsboliger, der vil blive fremlagt Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Punkt 44, det er ligeledes en 3. behandling. Det er Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til

2 opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde, der også har været fremlagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer. Punkt 49, en 2. behandling, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt, der bliver fremsat af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Punkt 130, ligeledes en 2. behandling, Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre, der bliver fremlagt af Landsstyreformanden. Punkt 22, 2. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. Og det er Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne der har stillet forslaget. Punkt 32, ligeledes en 2. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. Det er Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne der har stillet forslaget. Punkt 41, 1. behandling, Udenrigspolitisk redegørelse er en der vil blive behandlet, og det vil blive fremlagt Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Punkt 53, 1. behandling, det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget godkender Landskassens regnskab for Punkt 117, 1. behandling, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til ændring af Landstingslov om Videncenter for Børn og Unge, således at MIPI s hovedopgave bliver at skabe og formidle samfundsrelevant viden om børn og unge, således at MIPI indgår i Ilimmarfik som selvstændig institution og således at der gennem opnormering og etablering af stilling som centerleder skabes entydige rammer for MIPI s organisation og politiske uafhængighed. Og her er det Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit der har stillet forslaget. Punkt 61, ligeledes en 1. behandling, Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret

3 pålægges at ændre forholdene for uddannelsessøgende med børn, således at disse hjælpes økonomisk ved ændring af støtteforanstaltningerne for forældre, der i tidsbegrænsede tidspunkter må tage til andre byer og må betale for pasning af deres børn på børneinstitutioner. Det er Landstingsgruppen Siumut der har stillet forslaget. Punkt 62, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold i Grønland især ved kollegieforholdene i København. Det er ligeledes Landstingsgruppen Siumut. Og punkt 57, det er Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Det er også Landstingsgruppen Siumut der har stillet forslaget. Så er det punkt 93. Og så er det der starter: Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt Landsstyret på baggrund af de seneste undersøgelser om seksuelt misbrug af børn og afdækning af børnefattigdom agter at genoverveje at etablere en Børneombudsmandsinstitution eller anden enhed, der kan beskytte og tale børnenes rettigheder i større grad end i dag? Og det er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Og så punkt 58, ligeledes et spørgsmål. Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke nye tiltag agter Landsstyret at igangsætte, for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn, og børnefattigdom i Grønland. Det er Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Og punkt 110, Spørgsmål til Landsstyret vedr. indsatsen for børn på krisecentre, ligeledes Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Punkt 112, Spørgsmål til Landsstyret vedr. status for implementeringen af Demokraternes forslag om forældrekurser, vedtaget af Landstinget under EM Det er Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Punkt 72, Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at rette henvendelse til Rigsmyndighederne med henblik på en effektivisering af bilinspektionen i Grønland,

4 eventuelt i form af en udlægning af opgaven til en eller flere private virksomheder? Her er det Atassuts Landstingsmedlemmer Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen der har stillet spørgsmålet. Punkt 76, Spørgsmål til Landsstyret vedrørende sletning af forældede data i offentlige registre. Det er stillet af Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Punkt 112, Spørgsmål til Landsstyret vedr. opfølgning på Demokraternes initiativ til begrænsning af børns adgang til snifning af lightergas, stillet af Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Punkt 113, Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands manglende deltagelse i international undersøgelse om skolebørns brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Her er det Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne der har stillet spørgsmålet. Punkt 80, Spørgsmål til Landsstyret om hjemtagelse af søfartsstyrelsens synsafdeling. Det er Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit der har stillet spørgsmålet. Punkt 108, Spørgsmål til Landsstyret vedr. Grønlands Hjemmestyrets gevaldige administrations omkostninger ved tilkaldt arbejdskraft. Hvordan kan dette begrænses uden forringelse af serviceniveauet for befolkningen? Og hvilke planer har landsstyret vedrørende dette? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 109, Spørgsmål til Landsstyret om hvorvidt der er sat krav eller nærmere vilkår til personer, der foretager behandling af personer, der har problemer med alkohol, hash, ludomani o.l. Hvad er Landsstyrets planer vedrørende disse? Eller hvad er kravene for at blive en behandler? Det er ligeledes Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 125, Spørgsmål til Landsstyret: Har Landsstyret ud fra en økonomisk betragtning og

5 med udgangspunkt i eksisterende IT-kommunikationsudstyr undersøgt mulighederne for i højere grad end hidtil, at gøre brug af video-konferencer og lignende ITkommunikationsværktøjer kommunerne og Hjemmestyret imellem? Det er Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat der har stillet spørgsmålet. Punkt 33, Hvilke tiltag agter Landsstyret at tage for at ændre 65 års pensionsalderen, for at give folk chance for selv at kunne være medbestemmende for at fortsætte deres arbejde på deres arbejdsplads. Her er det Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut der har stillet spørgsmålet.

6 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 43. Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og nu er det punkt 43 vi skal starte med. Det er en 3. behandling. Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. Forslaget blev ikke under 2. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således ikke til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Og vi skal derfor til at afslutte 3. behandlingen af forslaget. Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget, i den ved 3. behandlingen foreliggende form. Dem der går ind for forslaget, bedes rejse sig. 26 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse. Der er heller ingen. Dermed er forslaget blevet vedtaget.

7 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 44. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde, der også har været fremlagt af Landstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer.) (3. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og nu er det punkt 44, det er ligeledes en 3. behandling, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om tilslutningspligt til elektrokedler for at aftage el til opvarmningsformål indenfor vandkraftanlægget i Buksefjordens forsyningsområde. Forslaget blev ikke under 2. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således ikke til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved. 3. behandlingen foreliggende form. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Forslaget er dermed blevet vedtaget.

8 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 49. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og vi er nået til punkt 49, en 2. behandling. Det er Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om fangst og jagt. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at afslutte 2. behandlingen af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25 for. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Forslaget er dermed blevet vedtaget.

9 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 130. Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre. (Landsstyreformanden) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det punkt 130, Lovforslag om folkeafstemning om indførelse af selvstyre. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet lovforslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Jonathan Motzfeldt, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Siumut. Siumut er enig i Landsstyrets forslag, der omhandler afholdelse af vejledende folkeafstemning, der er berammet til at foregå den 25. november Inden det sker, kommer der til at foregå folkeoplysningskampagne om indholdet af kommissionens betænknings indhold. Siumut og andre partier ved at, Landsstyret er forberedt til oplysningskampagnen. Selvfølgelig kan hele indholdet af kommissionens betænkning ikke frem-lægges her, men der fokuseres på forskellen mellem hjemmestyrets og kommissionens betænk-nings indhold, og det kommer til at foregå inden folkeafstemningen. Vi har her i salen bestemt, at arbejdet vedrørende selvstyre skal foregå efter forskrifterne. Der

10 skal herfra siges hjertelig tak fordi landstingsmedlemmerne sammen med vore to folketingsmedlemmer har arbejdet sammen og med dygtighed fra start til slut. Jeg er som formand for kommissionen glad for at kunne bekræfte dette, ikke bare glad men ligefrem stolt over det. Tak til medlemmerne i kommissionen, og tak til alle partierne her i Grønland fordi I har støttet projektet så flot. Dette er vores håb, at vi sammen med befolkningen siger ja til dette store arbejde. Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut arbejder hårdt med omkring dette. Med disse ord indstiller vi lovforslaget til behandling i Landstingets lovudvalg før anden behandling. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Ja her, med hensyn til lovforslaget under 1. behandlingen, og den afstemningsordlyd fra Landsstyret, den har vi ikke behandlet indgående. Og Landstingets Lovudvalg har ikke behandlet den mere uddybende, det kan man fornemme. Men med hensyn til Jonathan Motzfeldts forslag, efter nøje overvejelse. Jeg mener at der er grund dertil, at den sendes tilbage til udvalget, dette lovforslag, og overveje hvilken helt eksakt tekst det skal have. Man kan mene, at Selvstyrekommissionens arbejde, i henhold til den, på en eller anden måde så må der være henvisning til den, med hensyn til indførelse af selvstyre i Grønland. Og jeg er også enig med Jonathan Motzfeldt da han sagde, at som eksempel et lovforslag, det er måske det der kan henvises til, i forbindelse med afstemningen. Og selv om jeg ikke har noget direkte forslag om ordlyden, så kan man eventuelt medtage og overveje, at indførelse af selvstyre her i Grønland, i henhold til lovforslaget om selvstyre, går de ind for den, kan man følgende ordlyd i forbindelse med afstemningen. Det er det vi gerne vil lade, at man overvejer det fra Inuit Ataqatigiits side.

11 Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraterne. Tak. På vegne af Demokraterne så skal jeg udtale, at Demokraterne ikke har noget imod at vi sender det tilbage til udvalgsbehandling i Landstingets Lovudvalg, på baggrund af Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts bemærkninger omkring ordlyden af afstemningstemaet. Vi mener, at det her er en vigtig proces. Og det er vigtigt, at det er velovervejet hvad afstemningstemaet bliver. Så vi henstiller til at det bliver behandlet yderligere i Landstingets Lovudvalg én gang til. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja, tak. De ord der blev fremlagt fra Landsstyrets side, mener vi at der er ikke er noget problem i, og vi skal have en god forståelse, med hensyn til rettelse af ordlyden. Det finder vi meget vigtigt, og derfor mener vi ikke at det ikke vil være noget problem, i og med at den sendes tilbage til udvalget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Er der nogen andre der har bemærkninger? Og vi skal have en 2. behandling, i forbindelse med afstemningen. De der stemmer Nå, undskyld. Der er flere der har bedt om ordet. Knud Kristiansen, Atassut. Knud Kristiansen, Atassut. Ja, tak. Ja fra Atassut har vi ikke noget problem i at den også sendes tilbage til udvalget, med hensyn til rettelse af ordlyden.

12 Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Nu ønsker flertallet at den sendes tilbage til udvalget inden 2. og 3. behandlingen. Det er sådan jeg forstår det. Er der nogen der er imod dette forslag? Det er ikke tilfældet. Og den skal behandles igen den 15. Man vender tilbage til punktet den 15. maj.

13 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 22. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. (Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Og vi er så nået til punkt 22, det er en 2. behandling. Det er Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde lovgivning, der sætter grænseværdier for udledninger af forurenende stoffer fra industrien. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et flertal i udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut har i betænkningen indstillet forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne, har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslaget.

14 Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at få afsluttet vores 2. behandling af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 5 for. De der er imod forslaget, bedes rejse sig. 21 imod. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. Forslaget er dermed blevet forkastet.

15 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 32. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. (Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne) (2. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og vi er nået til punkt 32, det er 2. behandling. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette et internationalt videncenter om klima og miljø. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et enigt udvalg har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal have 2. behandling af forslaget. De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 26 for. Det er så samtlige tilstedeværende. De der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig. Der er ingen. De der hverken stemmer for eller imod forslaget, bedes rejse sig. Der er heller ingen. Dermed er forslaget blevet vedtaget.

16 18. mødedag, torsdag den 13. maj Dagsordenens punkt 41. Udenrigspolitisk Redegørelse. (Landstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Mødeleder: Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab og Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut Så er det punkt 41, som vi ikke nåede sidste gang, og det er Udenrigspolitisk Redegørelse. Det vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Værsgo. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse. Redegørelsen beskriver den spændende og fortsat udviklende scene på det udenrigspolitiske område, som Grønland har deltaget i for året der gik. Grønlands øgede strategiske rolle i Arktis Grønlands placering og ressourcer gør, at vi som land og folk har fået en øget strategisk placering og rolle i disse år og som fortsat vil være gældende mange år i fremtiden. Det har flere forklaringer og årsager. For det første er Grønland blevet et symbol for klimaforandringerne, som alvorligt er kommet på alles dagsorden. Den smeltende indlandsis og hvilke konsekvenser det kan medføre verden over medfører, at verdens øjne hviler på vort land. Den stigende interesse for Grønland mærker vi disse år, ikke kun forskningsmæssigt men lige så meget politisk. Nogle af verdens største ledere har således trådt på vort jord og har fået interessen for Grønland og hvad der sker med miljøet omkring os. Selv samme højtprofilerede besøg har Landsstyret benyttet sig af til, at fremme og lobby for de sager, som

17 vi ser som værende vigtige for Grønland, værende kampen mod importforbud af sælprodukter eller vore rettigheder hvad angår hvalfangst. Når personer som senator John MacCain, formand for repræsentanternes hus, Nancy Pelosi, Kansler, Angela Merkel og formand for kommissionen, Manuel Barrosso ser med egne øjne hvilket land de ser, livsbetingelser og natur kan de meget bedre forstå vores bevæggrunde og sager, som vi sætter højt på dagsordenen. Den globale opvarmning medfører visse konsekvenser. Et af disse er mindre havis som gør efterforskning efter vores ressourcer mere attraktiv. Geologisk er landets undergrund så interessant, at man mener, at en stor del af verdens energi ressourcer ligger på havbunden af vores territorium. Indenfor mineral, olie- og gas efterforskningen har vi aldrig haft så stor en interesse og aktivitet som i disse år. Dette gør også, at lande som har øjnene åbne har fundet ud af, at det er vort land som er interessant når man kigger ud i fremtiden. Da russerne plantede deres flag på bunden af havet på nordpolen var dette en ret provokerende handling. Landsstyret mener, at handlinger som disse er unødvendige og noget som man ikke vil acceptere i den arktiske verden. Selv om fem lande i disse år arbejder for, at udvide kontinentalsoklen i området omkring Nordpolen mener Landsstyret, at man kan løse sådanne spørgsmål gennem dialog, samarbejde og fredelig sameksistens. Vi er ikke interesserede i, at skabe nye konflikter når disse kan løses igennem allerede eksisterende og anerkendte internationale principper, som Havretskonventionen har nedfældet. Den Arktiske verden er også blevet mere interessant på grund af nye sejlruter gennem Nordvest Passagen og Nordøst Passagen, som er flere tusinde kilometer kortere når vi ser på ruter mellem Asien og Europa og østlige USA. Det medfører både muligheder men lige så meget udfordringer, som vi skal være på forkant med. Vi skal sætte krav på, at skibene skal være konstrueret på en bestemt måde, som gør at de kan sejle i isfyldte farvande. Der skal være procedurer mellem landene, som beskriver hvordan man håndterer en situation, hvor et skib kæntrer. Der skal være et beredskab nabolandene imellem da vi alene ikke kan magte sådan en situation. Blandt andet på grund af ovennævnte grunde har Landsstyreformanden og

18 Udenrigsministeren inviteret Rusland, Canada, USA og Norge, de lande som grænser op til Nordpolen, til en konference om netop disse emner i slutningen af maj måned i Ilulissat. Det er første gang disse lande mødes for, at diskutere og prøve på, at blive enige om, at øget dialog og samarbejde er vejen frem for, at imødekomme disse udfordringer vi sammen står overfor. Det er glædeligt at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg vil følge mødet i Ilulissat. EU s rolle i det arktiske EU spiller en vigtig rolle som samarbejdspartner for Grønland. Selv om vi kæmper for vores ret til, at kunne afsætte sælprodukter i det europæiske lande vil EU være en tæt allieret, som vi arbejder tæt med. Derfor har Landsstyret i samarbejde med Nordisk Ministerråd taget initiativ til en konference i september, som gerne skulle resultere i, at EU spiller en mere aktiv rolle når det gælder arktiske spørgsmål. Det er ikke kun i det arktiske vi har interesser med EU. OLT ordningen som vi kender den i dag gælder til Der er allerede et arbejde i gang, som undersøger muligheder i en ny ordning for OLT erne. De næste par år vil gå med, at undersøge hvorledes vi bedst kan have en ordning, som stadigvæk har en værdi for OLT er som Grønland. Når verden bevæger sig hen i mod mere frihandel, EU langsomt men sikkert reducerer sine toldsatser gælder det om, at se på andre muligheder. Det er endnu for tidligt, at pege på nye måder, som kan gavne OLT erne men Landsstyret vil arbejde aktivt i de kommende år på det område, specielt gennem vores repræsentation i Bruxelles. Sagen om de formodede flyvninger af CIA For et par måneder siden viste DR et dokumentar program, at flyvninger foretaget af private flyselskaber havde nogle mistænkelige forbindelser til de nu velkendte måder, CIA opererer på. I den udsendelse kom det frem, at specielt Narsarsuaq var blevet brugt flere gange, som mellemstation på flyvninger mellem USA og andre lande. Siden de første mistanker om disse flyvninger kom frem har Landsstyret taget skarpt afstand fra, at Grønland blev brugt som mellemstation. Landsstyret mener det at disse aktioner bryder konventioner indenfor luftfart og menneskerettigheder. Landsstyret tog derfor også konsekvent afstand og krævede, at disse beskyldninger bliver undersøgt. Det er derfor positivt, at den danske regering sammen med Landsstyret nu er i gang med at undersøge disse

19 påstande. Landsstyret går efter en tilbundsgående undersøgelse og forventer, at denne undersøgelse kan blive fremlagt her til sommer. Landsstyret mener, at man mest effektivt kan undersøge disse påstande sammen med regeringen, hvor alle aktører som har noget med sagen, at gøre deltager. Man skal være opmærksom på, at en uafhængig undersøgelse ikke vil komme særlig langt da det kræver indsigt til klassificerede materiale, at undersøge de her påstande. Det er ikke lige som historiske undersøgelser om den kolde krig, hvor arkiverne er blevet åbnet. Det her handler om ting der er sket for ikke så lang tid siden. Derfor deltager Landsstyret aktivt og på flere fronter i den undersøgelse, som er i gang nu. Næste års aktiviteter Næste år vil Danmark være vært for det store klimatopmøde, som efter planen skal munde ud i en aftale, som skal erstatte Kyoto protokollen. Disse år står vort land overfor ændringer og spændende aktiviteter på erhvervssiden, som vi har brug for, at blive mere uafhængige af det danske bloktilskud. Disse kommende aktiviteter mener Landsstyret man skal tage højde for, når vi kigger på efterfølgeren af Kyoto protokollen. Landsstyret har nedsat en tvær-direktoral arbejdsgruppe, som er kommet med en strategi for forhandlingerne. Vi går efter den såkaldte Islands-model, som Island fik under Kyoto. Det går kort og godt ud på, at man får lov til, at udvikle sine industrier indenfor en vis grænse og dermed får lov til, at udlede mere af drivhusgasserne. Selvfølgelig skal vi her i Grønland også gøre vores for, at forbedre miljøet og reducere forureningen der hvor vi kan. Men vi er ikke på nuværende tidspunkt i et stadie af vores udvikling, hvor vi uden videre kan reducere så meget uden, at dette vil gå ud over vores udviklingsmuligheder. En andet spændende opgave bliver fra næste år til 2011, hvor rigsfællesskabet overtager formandskabet i Arktisk Råd. Lige for øjeblikket er vi i samarbejde med Danmark gået i gang med, at udarbejde de prioriteter vi skal have under formandskabet. I samme øjeblik vil Landsstyret offentliggøre den kortlægning af arktiske emner, som længe har været undervejs. Oprindelige folks deklaration Lad mig slutte med en glædelig begivenhed. Efter at have været undervejs i flere end 20 år fik vi endelig vedtaget FN s deklaration for beskyttelse af de oprindelige folk. Landsstyret har arbejdet aktivt fra starten og det var også på tide, at man fik deklarationen vedtaget. Da vi under et andet dagsordenspunkt netop skal diskutere det her emne vil jeg slutte med disse ord. Selve redegørelsen kommer ind på langt flere indsatsområder, som Landsstyret indgår i. Med

20 henvisning til det vil jeg ønske Landstinget en god og konstruktiv debat. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Vi går over til partiernes ordførere, først Lars-Emil Johansen, Siumut. Efterfølgende Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Lars-Emil Johansen, Siumuts ordfører. Indledningsvis skal vi takke landsstyret for endnu en grundig og særdeles gennemarbejdet udenrigspolitisk redegørelse. Det er unægtelig interessant og bemærkelsesværdigt, hvor omfattende landsstyrets udenrigspolitiske engagement og involvering efterhånden er blevet, specielt når man tager i betragtning af, at specielt embedsværket på det kongelige danske udenrigsministerium sjældent svigter en hver given lejlighed til at understrege, at udenrigspolitik er forbeholdt den danske regering, ifølge den danske grundlov. Politisk er der imidlertid al mulig grund til at påskønne den danske regerings vilje til samarbejde med grønlandske myndigheder omkring udenrigspolitiske spørgsmål med særlig interesse for Grønland, direkte og indirekte. Igaliku- og Itilleq aftalerne og den danske regerings loyale varetagelse af Grønlands hvalfangstpolitiske interesser er håndgribelige beviser på denne velvilje. Et og andet er sket siden Grønland besluttede at nedsætte sit eget udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i slutningen af 1980-erne og siden det dansk-grønlandske embedsmandsudvalg på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg blev nedsat i Uanset hvad der står i den danske grundlov er det en uomtvistelig kendsgerning, at Grønland i dag indtager en central placering i udenrigspolitisk henseende. Grønland er ikke længere et afsides beliggende arktisk område, beliggende langt borte fra den såkaldt civiliserede verden. Det er på den baggrund vigtigt, at Grønland redefinerer og opdaterer sine udenrigspolitiske relationer. Alene det forhold, at Grønland i disse år gør sig klar til at tage de næste skridt i sin politiske udvikling gør en sådan revurdering af udenrigspolitikken nødvendig. I dag er Grønland ikke længere blot et tidligere dansk koloni, der har fået en eller anden form begrænset lokal autonomi. Klimaforandringer hat for længst placeret vort land centralt i Arktis, centralt beliggende i områder med store råstofpotentialer og nye vigtige handelsforbindelser ad søvejen.

21 For Siumut er det overordentligt vigtigt, at Grønland er sin strategisk vigtige beliggenhed bevidst i sin udformning af sin udenrigspolitik. Der er ingen tvivl om, at det har en stor betydning, at Grønland finder en velafbalanceret og velovervejet politik i forhold til USA i vest og til Europa i Øst. Vore relationer til USA og vort lands aktuelle samarbejde med USA vurderer vi som meget betydningsfulde, og det vil ikke aftage i betydning i de kommende år. Tværtimod vil vore amerikanske forbindelse blive udbygget i fremtiden, specielt hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitisk samarbejde og handelspolitisk samarbejde. Også vore relationer til EU spiller en vigtig rolle. Disse relationer er som bekendt i dag reguleret ved fiskeriaftalen og vort lands status som et OLT-land. I fremtiden vil vore samarbejdsrelationer til EU også være af en vigtig betydning. For så vidt angår forbindelsen til og samarbejdet med USA er vi generelt set tilfredse med landsstyrets hidtidige indsats for at give køb på Igaliku-aftalen, der hidtil har haft en mere ceremoniel karakter og har savnet noget mere konkret indhold. I den forbindelse finder vi det ærgerligt, at den nye kommercielle rute mellem Grønland og USA, som Air Greenland åbnede sidste år som et af de mest konkrete resultater i ovennævnte bestræbelser, allerede er lukket igen af Air Greenlands ledelse og bestyrelse. Da en flyrute mellem vore lande har en stor betydning for opbygningen af amerikansk turisme herhjemme og for forøget eksport til og andet samhandel med det megastore amerikanske marked, og da vi som politikere ikke har andet at gøre end at tage Air Greenlands beslutning om at lukke den nye rute før den startede for alvor til efterretning, skal vi anmode landsstyret om ad andre veje at søge at genetablere forbindelsen til USA. Vi skal overlade til landsstyret om at finde ud, på hvilken måde det kan finde sted, men skal her nøjes med at nævne at det eventuelt kan finde sted i samarbejde med islandske, danske, amerikanske eller sågar færøske flyselskaber, i stedet for Air Greenland, der har valgt at stå af vognen. For at varetage vores amerikanske forbindelser på bedste vis skal vi igen i år opfordre landsstyret om at arbejde for en oprettelse af en repræsentation i Washington, og skal spørge til, om landsstyret eventuelt har gjort visse forberedelser i så henseende.

22 Ser vi på Grønlands relationer til at Europa, finder vi det påkrævet, at Grønland revurderer sine samarbejdsrelationer til EU i lyset af den kommende politiske reform herhjemme. Med al respekt for Luxembourgaftalen, fiskeriaftalen, partnerskabsaftalen og Grønlands OLT-status, mener vi at vi bør være parate til revurdere disse aftaler i den nærmeste fremtid. I den forbindelse skal vi nævne, at vi i dag ikke er i stand at garantere at de eksisterende aftaler er de bedst opnåelige og at Grønlands status som OLT-land nr. 20 er det bedst mulige. Vi mener, at vi herhjemme skal være parate til at redefinere vore relationer til EU i lyset af den ændre politiske status, Grønland er på vej ind i. Vi i Siumut er parate til at medvirke i en sådan revurdering, men ønsker i sammen moment at understrege, at det vi taler om ikke er en ansøgning om optagelse som medlem af EU, men kan sagtens forestille os at Grønland indgik en generel eksklusiv aftale med EU. Vi lægger vægt på, at vore samarbejdsrelationer til USA og til Europa, skal være udformet på en afbalanceret og velovervejet måde, uden at Grønland af den grund assimilerer med nogen af delene. Idet vi tager landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse lige fra Grønlands samarbejde med Fransk Polynesien omkring miljø og klimaforandringer til landsstyrets arbejde for at bringe grønlandsk lovgivning og toldsatser i overensstemmelse med WTO s regelsæt, og fra Grønlands deltagelse i det arktiske samarbejde i Arctic Council, til en lang række af andre af landsstyrets udenrigspolitiske indsatsområder til efterretning har vi ved nærværende indlæg omtalt vore principielle overvejelse vedrørende vore relationer til øst og til vest. Vi gør det, fordi vi mener, at vi bør genoverveje vore udenrigspolitiske arrangementer nu, da vi er begyndt at forberede indførelse af selvstyre i Grønland. Med disse bemærkninger skal jeg meddele at vi tager landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse til efterretning med de bemærkninger, vi har fremsat ved nærværende lejlighed. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Det var Lars-Emil Johansen. Næste bliver Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende

23 Marie Fleischer, Demokraterne. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører. Allerede det første afsnit i den udenrigspolitiske redegørelse giver indtryk af Landsstyrets mere og mere passive rolle på udenrigsområdet, alt imens selvstyrekommissionen arbejder for større kompetence til Grønland på udenrigs- og sikkerhedsområdet. I det første afsnit af udenrigspolitisk redegørelse udtrykkes flg.: Året der gik, vil specielt blive husket for det øgede fokus på Grønland som følge af diskussionerne om klimaforandringer - Vi ser her et klart eksempel fra Landsstyret på, at der ikke er fokus på Grønland på baggrund af Grønlands egne politiske initiativer for miljøet og klimaændringernes konsekvenser for verdenssamfundet. I stedet har Grønlands politiske ansigt udadtil indtaget rollen som kulisse, og dette sker endda med de politiske værter som enten statister eller stuntmænd. Alt imens Barosso, Fogh Rasmussen, Merkel, Pelosi o.a. får den fulde opmærksomhed og samler alle tilstedeværende mediers bevågenhed for deres politiske udmeldinger om klimakatastrofen som er under anmarch. Vi ser ingen tegn fra Landsstyrets side på et eneste opråb eller krav fra Grønland til at holde industrilandene ansvarlige for deres udslip af CO². Nu er der mindre end tre uger til der skal afholdes en konference i Ilulissat om den fremtidige grænsedragning i Ishavet og her har der endnu ikke været nogen udmeldinger fra Landsstyret om hvad det agter at sikre sig ved denne vigtige konference. Endnu engang er det den passive og statisternes rolle Landsstyret vælger at tage, mens det danske udenrigsministerium får lov til at lufte egne tanker og agere fuldt ud som initiativtager for konferencen. Arctic Ocean Council Inuit Ataqatigiit opfordrer landsstyret til at benytte den oplagte chance til at lancere nedsættelse af et Arctic Ocean Council, Rådet. Til konferencen i Ilulissat er alle kystnære nationer omkring Arctic Ocean inviteret. Ideen om Arctic Ocean Council har Inuit Ataqatigiit allerede præsenteret for Nordisk Råd. Nu opfordrer vi altså landsstyret til at behandle spørgsmålet seriøst under konferencen i Ilulissat og finder det samtidig helt oplagt at Rådets hovedsæde placeres i Grønland.

24 Det Arktiske Ocean, som er det syvende af verdenshavene, vil efterhånden som det bliver isfrit blive en af de vigtige transportveje for skibsfarten. Ikke mindst formodningen om olieog gasrigdomme er allerede årsag til optræk for sammenstød kystnationerne i mellem. Som bekendt betegnes det Arktiske Ocean som et køleskab for samtlige af de andre verdenshaves levende ressourcer. Det er derfor der er så stor opmærksomhed omkring det Arktiske Ocean efterhånden som islægget minimeres, og det er ikke kun de kystnære nationer til Oceanet som viser deres interesse for området. Uden den mindste respekt for FN s havretskonvention, plantede russerne sidste år deres flag på bunden af Det arktiske Ocean, herudover har den canadiske regering varslet oprustning i landets arktiske region og disse planer er allerede årsag til diplomatiske sabelraslen mellem Canada og USA. Danmark/Grønland har allerede været i gang i flere år med sokkelundersøgelser og delvis i samarbejde med canadierne. Under den planlagte konference må landsstyret gøre det klart for de andre, at vi på ingen måder vil acceptere disse primitive fremgangsmåder hvormed de enkelte lande hævde ret over territoriet og i stedet gøre det klart, at de andre nationer som hver især allerede har ratificeret havretskonventionen må vise den fornødne respekt for denne. Inuit Ataqatigiit mener at alle de lande som grænser til Det arktiske Ocean skal være medlemmer i Rådet. Rådet skal være det fællesskab som forvalter og træffer beslutninger om Det arktiske Ocean, indenfor følgende områder: - fastsættelse af skibsruter - fastsættelse af hvilke last skibene må have med - træffe beslutninger om forvaltning af såvel levende som ikke levende rigdomme i området - fællesskab om det fornødne beredskab i tilfælde af katastrofer Inuit Ataqatigiit regner naturligvis med, at landsstyret benytter denne landstingssamling til at præsentere, hvilke tanker de agter at præsentere i den kommende vigtige og sjældent forekommende mulighed, som konferencen i Ilulissat bliver.

25 Inuit Ataqatigiit er vidende om, at der på Færøerne er kræfter i gang med etableringen af et institut for klimaændringernes indflydelse på havet og dets levende ressourcer. Island har et langvarigt forskningsprogram på havstrømme, ligesom islandske beslutningstagere er kendte for at basere deres forvaltning af fisk og skalddyr baseret på disciplin og nøje biologisk vurdering og med en langsigtet sikring af de levende ressourcer som hovedsigte. Det er en forvaltningsform som er til efterfølgelse for den dag-til-dag forvaltning der kendetegner det siddende landsstyre. Et seriøst samarbejde på de nævnte initiativer mellem de nordatlantiske lande, Føroyar, Island og Grønland, kan udmærket være begyndelsen til regionens aktive bidrag i globaliseringen. Klimatopmødet i 2009 Grønland står overfor stadig stigende aktiviteter indenfor råstofefterforskningen og miner der forventes åbnet i løbet af den nærmeste årrække. Ligesom de kommende forhandlinger om et eventuelt aluminiumsværk, også får en betydelig indflydelse på Grønlands CO2 udslip i fremtiden. Det er derfor af afgørende betydning at landsstyret er ordentligt klædt på forud for klimatopmødet i København næste år. Inuit Ataqatigiit anbefaler at landsstyret fremlægger deres udspil for Landstinget ved efterårssamlingen 2008 om Grønlands officielle bidrag til klimatopmødet,. Repræsentationer i udlandet Omkring repræsentationer i udlandet vil Inuit Ataqatigiit anbefale at landsstyret indleder dialog med Færøerne om en fællesrepræsentation i det nordamerikanske kontinent og i fjernøsten. Arktisk strategi Allerede i 2006 endnu mens Inuit Ataqatigiit havde ansvar for udenrigsanliggender, blev der indgået aftale med udenrigsministeriet på Grønlands initiativ om udarbejdelse af en fælles arktisk strategi. Denne skulle have været færdigudarbejdet i løbet af Det haster med udarbejdelsen af Grønland/Danmarks fællesstrategi for Arktis. Det haster først og fremmest fordi Norge, Canada og USA allerede er langt fremme med deres arktiske strategi, og dernæst for at vi kan være forberedt på det vigtige spørgsmål inden

26 klimatopmødet i København til næste år og endelig for at Grønland kan have førertrøjen på og dermed få afgørende indflydelse i forberedelserne for Danmark/Grønlands formandskab i Arktisk Råd fra Rigsmøder De årlige rigsmøder fylder ikke meget i hverken redegørelsen eller befolkningernes bevidsthed eller samhørighedsfølelse indenfor kongeriget, al den stund at rigsmødet de facto er den eneste faste kontakt der eksisterer mellem statsministeren og landsstyreformanden og som holdes i en ganske snæver kreds. Hvis denne antagelse ikke er sand ønsker Inuit Ataqatigiit en orientering fra landsstyret om hvilke politiske kontakter der eksisterer mellem landsstyreformanden og statsministeren. I redegørelsens afsnit Rigsmøder og som fylder så meget som på 4 linier fremgår det, at der senest er afholdt et rigsmøde i 2006 og at der ved denne lejlighed blev berørt flere politiske emner, men det fremgår ikke af redegørelsen, hvad disse flere politiske emner var, og det er ikke tilfredsstillende oplysninger for landstinget. Formelle kontakter mellem Grønland og Danmark Den eksisterende aftale om at Grønland skal inddrages i udenrigspolitiske sager, der angår Grønland betyder nemlig i praksis, at der skal være en løbende dialog enten med statsministeriet, udenrigsministeriet eller forsvarsministeriet. Der ønskes derfor ligeledes en redegørelse om hvilke politiske kontakter der eksisterer mellem Landsstyremedlemmet for Udenrigsanliggender og den danske udenrigsminister. Det må være et krav fra Landstinget at så længe udenrigsområdet endnu ikke er hjemtaget, må der forudsættes en tæt dialog mellem Landstinget og landsstyret om de udenrigspolitiske sager, så vi sikrer en bred opbakning til den førte udenrigspolitik fra Grønlands side. NATO-landenes aftale om flyvninger Som illustration for den manglende information omkring kontakten mellem landsstyret og den danske regering, ønsker Inuit Ataqatigiit, at landsstyret redegør overfor Landstinget, hvilken indflydelse landsstyret har spillet omkring de seneste 3 vigtige begivenheder på det udenrigsog sikkerhedspolitiske område, som angår Grønland. Der ønskes en nærmere redegørelse for NATO-møderne i både Vilnius og Bukarest, under hvilke USA forsøgte at gennemtrumfe hele

27 forsvarsalliancens aktive deltagelse i missilforsvarstanken. Derudover har den danske statsminister endnu engang aflagt et besøg hos den amerikanske præsident, hvor CIA s fangetransporter af terrormistænkte med mellemlanding blandt andet i Grønland må have været et uundgåeligt emne, og som vi kun kender til via omtale i de danske medier, og som landstinget heller ikke finder nærmere redegjort for i landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse. Det er så det spørgsmål om CIA s benyttelse af Grønlands luftrum og lufthavne i sine transporter af terrormistænkte, som vi vil forholde os til som det sidste punkt af de væsentligste spørgsmål i tilknytning til landsstyrets redegørelse. Historien om disse transporter tog sin begyndelse under mødet i NATO-rådet en af de første dage i oktober Mødet var forsvarsalliancens opfølgning af flyangrebene i både New York og Washington DC den 11. september Under dette møde traf NATO-rådet den beslutning for første gang i alliancens historie at sætte NATO-traktatens kapitel 5 musketéreden- i kraft. Det er den der siger, at hvis ét NATO-land bliver angrebet, forsvarer landene sig alle for én. Daværende vicegeneralsekretær for NATO skrev senere i et tilbageblik: De allierede gjorde kollektivt og individuelt alt hvad USA bad dem om. Og de var parat til at gøre endnu mere. I dag er det så spørgsmålet, hvad NATO-landene, herunder Danmark, under mødet og i dagene efter, helt præcist sagde ja til og som Grønland burde kende til via de formelle kontakter mellem Grønland og Danmark og ifølge Itilleq aftalen. Ligesom det ville være interessant at vide hvor meget offentligheden har kendskab til dette. Europarådets undersøger skrev i sin sidste rapport juni 2007: De tilladelser som blev givet den 4. oktober 2001 var vitale for USA s mest afgørende partnerskaber i kampen mod terror. CIA kom i særdeleshed til at udnytte både den generelle tilladelse til overflyvning og adgangen til lufthavne for udføre sine hemmelige operationer. Straks efter denne tekst blev offentliggjort, reagerede NATO lynhurtigt med en meddelelse: NATO har ikke haft noget at gøre med aftaler om flyvninger og landinger de er aftalt direkte mellem USA og de enkelte lande.

28 Fortsat ifølge Europarådet lovede alle NATO-lande på mødet i Bruxelles at opfylde otte punkter, som blev offentliggjort. To af disse punkter handlede om, at hvert land skulle give generel overflyvnings og landingstilladelse til amerikanske og andre allieredes militære flyvninger, som havde relation til operationer mod terror. Disse fakta er blandt dem som den danske regering fortsat benægter. Ikke desto mindre er landsstyret ude med at det i samarbejde med den danske regering fortsat er i gang med at grave i beslutninger taget 4. oktober 2001 og hvad derefter fulgte. Mon ikke den danske regering er fuldt ud vidende om hvad der er indgået med amerikanerne om. Hvis sandheden skal frem, også for eftertiden, er det vigtigt med skriftligt formulerede dokumentationer omkring de gennemgåede hændelser. Det kunne derfor være ønskeligt at få indsigt i landsstyrets skriftligt formulerede henvendelser for at få indsigt i de tilsidesættelser af vigtige internationale konventioner i forbindelse med CIA s transporter. Disse er Inuit Ataqatigiits kommentarer til de vigtigste spørgsmål omkring udenrigspolitikken. Et andet og lige så vigtigt emne har vi allerede knyttet vore kommentarer til under gårsdagens behandling af landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forespørgselsdebat omkring FN s deklaration om de oprindelige folks rettigheder. Her til slut ønsker vi afklarende svar på nogle spørgsmål til landsstyret. Bilaterale aftaler Vi konstaterer at landsstyreformanden har indgået hensigtserklæring med Nunavuts regeringsleder om øget samhandel mellem Nunavut og Grønland. Hvilke initiativer har landsstyret igangsat som opfølgning til erklæringen. Hvilke varer handler de to lande med hinanden med? For det andet konstaterer vi at landsstyreformanden har indgået aftale med Nunavuts regeringsleder at de sammen i 2007 skulle rejse rundt til de europæiske hovedstæder for at oplyse om sælfangst. Siden er turneen udsat til indeværende år. Efter at have fulgt med Nunavuts regeringsleders solorejse rundt i Europa ønsker vi kun at få oplyst, hvorfor

29 landsstyreformanden ikke har været i stand til at følge sin indgåede aftale i denne nævnte sag? For det tredje konstaterer Inuit Ataqatigiit at landsstyreformanden sidste år indgik en aftale med Færøernes Lagmand om samarbejde om erhvervsudvikling og uddannelsesmuligheder. Hvilke initiativer er igangsat som opfølgning til denne aftale? Branding Greenland Endelig ønsker vi at knytte kommentarer til promovering af Grønland som et velegnet investeringsland såvel som turistmål, under betegnelsen Branding Greenland. Det er glædeligt at der er gennemført erhvervsoplysningskampagner i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat hvor Branding Greenland blev præsenteret som mulig markedsføringsplatform for det øvrige grønlandske erhvervsliv. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til at der i samme forbindelse udvides denne aktivitet for indeværende år med fokus på landets syd og østregioner. Disse regioner har i lige så høj grad potentialer med de for egnene særpræg, ligesom regionerne byder på ekstremsports arrangementer, der findes historiske seværdigheder, de indeholder potentialer for minedrift, man kan opleve storisen, kælvende bræer og i syd er der blomstrende arktisk landbrug og husdyravl. Med disse bemærkninger tager vi resten af redegørelsen til efterretning. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut Og det var så Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Marie Fleischer, Demokraterne. Efterfølgende Augusta Salling, Atassut. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Redegørelsen beskriver en positiv udvikling for Grønland på den udenrigspolitiske arena, hvor vi i større og større grad selv repræsenterer vort land i udlandet. Dette er for Demokraterne yderst positivt. Redegørelsen er som vanligt meget fyldig og omfangsrig. Det viser bare, at Grønland i den grad opererer i samspil med omverdenen. Hvis vi fra Demokraterne skulle kommentere hvert punkt ville vi skulle lave en lige så lang redegørelse. Derfor vil jeg holde mig til de af Landsstyret fremlagte overskrifter i forelæggelsesnotatet.

30 Grønlands øgede strategiske rolle i Arktis Hvor negativt vi nu engang kan snakke om den globale opvarmning og dens konsekvenser for vort folk, så er det en kendsgerning, at den globale opvarmning også har en positiv indvirkning på Grønland og omdømmet i omverdenen. Øgede vandstande, som vil lægge en masse lande under vand, og skyhøje oliepriser er skrækscenariet for menneskeheden p.t.. Derfor er der i dag en intensiveret interesse for Grønland samt klimaforandringerne og ikke mindst bliver der udstedt flere og flere efterforskningstilladelser ud for Grønlands kyst. Grundet den stadigt aftagende ismængde ved Nordgrønland er det ligeledes i sigte, at man snart kan benytte Nordvestpassagen som godstransportvej til det kæmpe asiatiske marked. Canadierne er stærkt i gang med at klargøre havnefaciliteter og services, hvorfor vi i Grønland også skal begynde at klargøre os medmindre vi vil lade udviklingen gå os næsen forbi. I den forbindelse vil vi fra Demokraterne ligeledes opfordre Landsstyret til allerede nu at tage de nødvendige forholdsregler i forbindelse med forebyggelsen af udledning af forurenende stoffer i vores arktiske egne. Vi har fra Demokraterne svært ved at se, at de store tankere vil lægge til, da tid er penge, hvorfor vi skal igangsætte andre initiativer for at udnytte vores placering i forhold til Nordvestpassagen. Der skal være regler om kendtmand for grønlandske farvande, man kan beslutte om toldsatser i forbindelse med besejling af grønlandsk farvand, man kan ligeledes beslutte at have en forurener betalerordning i forbindelse med katastrofer. Der er mange tiltag, der kan igangsættes allerede i dag, hvorfor vi snarligt venter et udspil fra Landsstyret. Vores ambitioner skal dog ikke være på bekostning af miljøet. I forlængelse heraf glæder Demokraterne sig over, at Landsstyret har inviteret Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg til at deltage til nordpolsseminaret, der bliver afholdt i maj i Ilulissat. Som en sidebemærkning, så anser vi fra Demokraterne de enkelte landes forsøg på at genere hinanden med at sætte flag op diverse steder som et unødvendigt onde. Vi er i den forbindelse på lige fod med Landsstyret i, at konflikten om Nordpolen skal løses via de internationale principper, som Havretskonventionen har nedfældet.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab)

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) 17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab)

11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) 11. mødedag, fredag den 10. marts 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for Dagsordenen (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november.

2. behandlingen af punkterne 18 og 26, er rykket til behandling fra den 17. oktober til den 26. november. 1 10. mødedag, torsdag den 9. oktober 2008, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Dagsordensredegørelse (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Tiende mødedag, torsdag den 9. oktober, er åben. I dag er der kun

Læs mere

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009

Punkt 42. 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 12. mødedag, tirsdag den 20. oktober 2009 Punkt 42 Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at fastsætte en dato på en national ligestillingsdag i Grønland. (Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen,

Læs mere

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 16. mødedag, onsdag den 5. november 2008. Dagsordenens punkt 82 Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til opgave, inden forårssamlingen 2009,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 17. mødedag, onsdag den 4. november 2009 kl. 11:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Mødet

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 21. mødedag fredag den 13. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006.

Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006. 6. mødedag, tirsdag den 02. maj 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 19. mødedag tirsdag den 10. november 2009 kl. 13.00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef

Læs mere

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

14. maj 2010 FM2010/141 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingsloven om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, forelægger sagen, vær så god. 24. mødedag, mandag den 24. november 2008. Dagsordenens punkt 131 Forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at udarbejde for, at der tilrettelægges en ordning à la sygesikring, for at

Læs mere

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6

13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 13. mødedag, tirsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 6 Forslag til Landstingslov om Grønlands Råstoffond. (Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (2. behandling) Mødeleder: Nu

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 15. mødedag, onsdag den 18. april 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.

Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015. Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13. Referat Ekstraordinært delegeretmøde den 19. marts 2015 Ekstraordinært delegeretmøde i KANUKOKA, den 19. marts 2015, pr. telefon, kl. 13.00 Deltagere: Delegerede Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. 10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl. 13:00 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 11. mødedag, torsdag den 29. marts 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009

Punkt 65. 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 15. mødedag, fredag den 23. oktober 2009 Punkt 65 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at etablere en misbrugsbehandleruddannelse i Grønland. (Atassut s medlemmer af Inatsisartut:

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Valg til INATSISARTUT

Valg til INATSISARTUT Valg til INATSISARTUT Indhold 1 Valgets grundprincipper.... 4 2 Udskrivelse af valg... 6 3 Hvem kan stille op, hvem kan stemme... 10 4 Valglister og valgkredse.... 16 5 Konstituering.... 24 6 Oversigt

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

5. november 2011 EM2011/89 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

5. november 2011 EM2011/89 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for afskaffelse af det gældende forbud mod indførsel af motorcykler. Afgivet til

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

NYHEDSBREV. Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen

NYHEDSBREV. Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen NYHEDSBREV Af Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen 2. halvår 2014 Reception i anledning af Folketingets årlige orienteringsrejse til Grønland Formanden for Inatsisartut samt formanden for Naalakkersuisut

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 8. mødedag, onsdag den 29. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab,

Læs mere

23. april 2010 FM2010/22 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

23. april 2010 FM2010/22 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Beslutningsforslag om at Naalakkersuisut pålægges at indlede forhandlinger med den danske regering med det formål at styrke samarbejdet mellem det danske og

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Fremtidens dansk-grønlandske forhold

Fremtidens dansk-grønlandske forhold Fremtidens dansk-grønlandske forhold Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Fremtidens dansk-grønlandske forhold Radikale Venstre anser Danmark, Grønland

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om?

Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling af arktisk forskning hvilke behov er der tale om? Rådgivning og formidling organisering og aktører Der er en lang række områder hvor dansk/grønlandsk forskning indenfor alle hovedområder

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

25. april 2015 FM2015/84 BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig ændring af lov for Grønland om visse spil. (Naalakkersuisoq for Finanser

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. 8. mødedag, mandag den 26. april 2010, kl. 13.00 Dagsordenspunkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Formandskabet for Inatsisartut) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 14. februar 2006 VM 2006/8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. blev vedtaget under EM

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 13. juni 2009 12. juni 2009. Nr. 473. Lov om Grønlands Selvstyre VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen.

Og forinden vi går over til den, så skal jeg lige vende tilbage til redegørelse for dagsordenen. 6. mødedag, tirsdag den 2. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand, Inuit Ataqatigiit.

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere