Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019

Transkript

1 Oqalugiatissaq Aningaasaqarnermut Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisoq Talepapir til Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk samarbejde Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019 Kære samarbejdspartnere, venner, organisationer, mine damer og herrer. Det er mig en stor glæde, at kunne byde jer velkommen til Nordisk seminar 2019 i Grønland. Grønlands ønske om deltagelse i det nordiske samarbejde blev allerede formuleret i Grønlands Landsråd under rådets efterårssamling i Men først fem år efter Hjemmestyrets indførelse blev Grønland som det sidste af de nordiske selvstyreområder i 1984 en del af arbejdet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Med deltagelse i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd har Grønland en vigtig udenrigspolitisk platform, hvor vi kan bringe aktuelle politiske spørgsmål af relevans for Grønland frem i debatten. Det har bl.a. drejet sig om det arktiske miljø, bæredygtig udvikling, oprindelige folks status og rettigheder, sprogpolitik og deltagelse i internationale politiske drøftelser samt højpolitiske spørgsmål i Norden. Grønland har i mange år fremhævet vigtigheden af og forsøgt at få opmærksomhed på arktiske spørgsmål i det nordiske samarbejde. Det første konkrete resultat kom i 1995, hvor samarbejdsministrene forelagde et nordisk arktisk samarbejdsprogram til drøftelse i Nordisk Råd. Det arktiske samarbejdsprogram har foranlediget økonomisk støtte til konkrete projekter og har derved på en meget konkret måde understøttet de nordiske landes arktiske initiativer. For Grønland er NAPA Nordens Institut i Grønland en meget vigtig del af det nordisk samarbejde, ligesom Info Norden, Vestnordenfonden og Nordisk Atlantsamarbejde NORA. De vil alle fremlægge mere om deres arbejde efter frokost. 1/5

2 Grønland deltager aktiv i flere af de nordiske ministerråd samt i flere embedsmandskomiteer, da der skabes gode og vigtige resultater for Norden i disse enheder. Statsministrenes prioriteter I forbindelse med samarbejdsministrenes møde i år var der enighed om at gennemføre de nordiske statsministres prioritering hvad angår digitalisering, mobilitet og profilering/ kultursatsning udenfor Norden. Heri følger også de 3 tværgående prioriteringer om: ligestilling, bæredygtighed (FN s bæredygtighedsmål: Agenda 2030) og børn og unge. Mobilitet i Norden for I forbindelse med mobilitet foreligger der et ny forslag til handlingsplan og målsætninger for Nordisk Ministerråds arbejde med at fremme mobilitet i Norden for Handlingsplanen består af mobilitetsfremmende indsatser og bekæmpelse af grænsehindringer. Indsatserne adresserer også sprogforståelse, fælles identitet og kultur og informationsindsatser. Hvilket er områder der har stor betydning for Grønland. Fremtidsvision for Nordisk Ministerråd I dag er vi, samarbejdsministrene, i gang med en ny fremtidsvision for Nordisk Ministerråd. Vi vil eksempelvis undersøge, hvor Nordisk Ministerråd vil være om 5-10 år? Og hvad vores overordnede fælles mål er? En topprioritet for Grønlands arbejde i Nordisk Ministerråd er, at profilere det Arktiske vindue og at der skal udarbejdes et udkast til en ny fremtidsvision for Nordisk Ministerråd. Første diskussion blev taget under samarbejdsministrenes møde i februar 2019 i Reykjavik. Drøftelserne har tre hovedoverskrifter: 1. Klimaændringer og bæredygtighed, 2. Et grønt, konkurrencedygtigt og inklusivt Norden, 3. Norden som verdens mest integrerede region, herunder mobilitet, digitalisering og profilering. 2

3 Kongerigets formandskab i Nordisk Ministerråd Kongeriget skal have formandskabet i Nordisk Ministerråd i I den forbindelse er det aftalt, at Grønland, Danmark og Færøerne hver får ansvar for formandskabsprojekter. Jeg er derfor glad for at introducere jer til det Grønlandske formandskabsprojekt, som bliver en del af formandskabsprojekterne under Danmarks formandskab Grønlands kommende formandskabsprojekt ønsker at sætte fokus på en bæredygtig fremtidig udvikling af kystsamfund i Norden. Et velfungerende bæredygtigt fiskeri er livsgrundlaget for mange af disse samfund. Det indebærer, at vi skal sikre det størst mulige vidensgrundlag om havets ressourcer og forvaltningen af disse. Vi skal derfor være skarpe på, hvordan vi økonomisk bedst muligt udnytter fisken. De små og ofte perifere kystsamfund står over for en række demografiske udfordringer med en aldrende befolkning og unge, der søger ind til byerne. Ønsker vi at have en høj nordisk sammenhængskraft, hvor kystsamfundene ikke bliver hægtet af, er vi nødt til at sikre en bæredygtig udvikling af disse samfund. Her har NORA løbende en vigtig rolle, idet NORA netop støtter erhvervsudvikling på de yderste skær. Vi ønsker alle, at vores unge tager uddannelser, da det er vejen til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Men mange uddannelser er forankrede i de store byer, og det kan være svært at få de unge hjem igen til kystbyerne, hvis ikke der er spændende jobs til de højtuddannede. For beboere i kystsamfund, er det desværre ikke en sjælenhed at have oplevet at miste familiemedlemmer, kammerater og bekendte til havet. Vi vil i projektet introducere dels en lettilgængelig digital løsning for småbåde, fritidssejlere og jollefiskere, der gør SAR operationer langt lettere at udføre. Desuden vil vi gå målrettet efter at give børn og unge i Norden en grundig indføring i maritim sikkerhed. 3

4 Formandskabsprojektet planlægges gennemført som et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og Det Maritime Center i Nuuk og en række nordiske partnere. Formandskabsprojekterne vil blive fremlagt til godkendelse under Nordisk Råds Session i Stochholm til oktober Naturressourcerådet i Attu Afslutningsvis vil jeg med særlig glæde nævne en indsats for havmiljøet, som lokale grønlandske fiskere og fangere står bag. Naturressoucerådet i Attu, fik en international anerkendelse, da repræsentanter fra Rådet modtog Nordisk Råds Miljøpris Det er vi fra Naalakkersuisuts side meget stolte af. Igen stort tillykke med Miljøprisen og jeres indsats, der har vist, at borgere, myndigheder og forskere kan kombinere deres viden og arbejde tæt sammen for at opnå de bedste resultater til gavn for naturen og de levende ressourcer. Aktiv deltagelse er vigtig Grønland kan opnå resultater og få indflydelse på beslutningerne ved at deltage i det Nordisk samarbejde, Men også her viser historien, at resultatet ikke kommer af sig selv. Det kræver en kontinuerlig indsats også i det nordiske samarbejde både fra arbejdsgrupper, embedsmandskomiteer samt for ministerråd for Naalakkersuisuts vedkommende. Yderligere at det nødvendigt med deltagelse i Nordisk Råds udvalg, konferencer og sessionsmøder for parlamentarikerne i Nordisk Råd. Endnu en gang tak for jeres deltagelse og engagement i det nordiske samarbejde. Afslutning og præsentation af øvrige oplægsholdere Nordisk seminar 2019 er arrangeret i samarbejde mellem Departementet for Udenrigsanliggender og Departementet for Erhverv og Energi. I år er hovedtemaet: 4

5 Hvordan kan Naalakkersuisut gennem det Nordiske samarbejde og erhvervsliv bidrage til at skabe gunstige forudsætninger for private investeringer og lånefinansiering af bolig-, erhvervs- og infrastrukturprojekter i Grønland? Jeg vil byde velkommen til Naalakkersuisoq for Erhverv og Energi, Aqqalu Jerimiassen, som vil holde oplæg om modernisering og vækstpolitik. Jeg vil også byde årets gæsteoplægsholdere, Senior Director Søren Kjær Mortensen fra Nordisk Investeringsbank, Advokat Henrik Græsdal fra Elmann Advokat Partnerselskab, Direktør Sverri Hansen fra Vestnordenfonden og Komitemedlem Per Buhl fra Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) samt Nordens institut i Grønland (NAPA) velkomne. Velkommen endnu engang til Nordisk seminar jeg ser frem til at høre jeres oplæg. Qujanaq. 5