Formandens beretning

Transkript

1 Den selvejende institution Studsgård Friskoles ordinære generalforsamling Onsdag, den 8. april 2015 Formandens beretning Folkeskolen er ikke ene om at være folkets skole Sådan lyder en overskrift i et debatoplæg fra vor nye formand i Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, og som baserer sig på, at der fra flere sider forsøges at skabe splid mellem folkeskolen og de frie grundskoler. At give den ene part skylden for den andens dårligdomme, og at det nærmest er en asocial handling, at vælge en friskole fremfor folkeskolen. Men er tilvalget af en friskole netop ikke virkeliggørelsen af engagement og holdning? Jo, det er det, og med al den respekt som det kræver. Folkeskolen og skolereformen efterlyser veluddannede lærere, stærke lærer-/elevrelationer, faglighed, sang og musik hver dag, retning og livsduelige elever. Er det ikke præcist det, de frie grundskoler udmærker sig ved? Der er himmelråbende forskel på land og by i det her lille land. Med et utal af lukkede folkeskoler gennem de sidste mange år har folket selv taget vare på at sikre deres lokalmiljø ved at oprette friskoler, børnehaver, holde liv i forsamlingshuse, bevare små butikker, sikre adgang til velfærdsydelser som læger og hospitaler, holde kirken åben og deltage i demokratiet. Det er her, de kæmper med at blive mønsterbrydere (for de socioøkonomiske forhold taler deres eget sprog), kæmper med at få en uddannelse (for der langt til de nærmeste), kæmper for at finde et job (for de fleste findes jo i storbyerne), kæmper for at købe et hus (for man kan ikke låne penge til det) - men de gør det alligevel og på trods.

2 De finder ressourcerne, de har vilje til handling, fordi det er nødvendigt, de magter forskelligheden ved at give plads til hinanden, og jeg tror som Peter Bendix Pedersen oven i købet, at de har menneskeligt overskud til at tage vare på hinanden. Man kunne kalde disse skoler for de ny folkets skoler. Det er her man kæmper, mens det nemme liv sker i de københavnske bydele (eller er det ghettoer, de kaldes nu?), hvor alle ligner hinanden og klumper sig sammen med dem, man er ligesindet med. Er det en behagelig måde at klare sig på? Eller en bekvem måde at undgå forskelligheden på? En befolkningstæthed har historisk altid betydet, at der side om side har været private skoler og offentlige skoler, ligesom alternative skoler, der tør udfordre den pædagogiske praksis og det etablerede syn på grundskolen. Derfor lever de private grundskoler på præmissen om, at hvis der ikke etableres en god og kvalitativ skole, indskrives der ikke elever. Og så er der ikke økonomisk grundlag for at drive en skole, hvorfor den må lukke. Friheden til at oprette en skole indebærer også en risiko for at skulle lukke. En virkelighed som folkeskolen ikke befinder sig i - og ikke skal være i, for det danske velfærdssamfund har en offentlig sektor, der tilbyder grundydelser til alle borgere: skole og uddannelse, sundhedsvæsen, justitsvæsen, økonomisk understøttelse, folkeoplysning m.v. En basal forudsætning for et samfund, der med sine alternativer og supplementer bliver til det samfund, der løfter i flok. En indskudt bemærkning er, at samfundet og dermed staten sparer 1 milliard kroner om året ved at overlade skoledriften til de frie grundskoler. Og skulle de samme elever gå i folkeskolen, ja så skulle de eksisterende skoler også udbygges for at få plads til alle. Det vil være en kæmpestor økonomisk udfordring for stat og kommuner. Men det skal ikke overlades til folkeskolen alene at varetage opgaven med at være grundskole for alle danske børn og unge. Vi skal have en dansk grundskole for alle danske børn og unge, der består af en stærk og god folkeskole, og lige så stærke og gode friskoler, privatskoler, lilleskoler, kristne friskoler, Rudolf Steiner skoler, flersprogede skoler og internationale skoler.

3 Der er ikke 2 skoler som er ens. Heller ikke 2 elever, 2 forældre, lærere eller klasser er ens. Vi er en værdibaseret skole som har mennesker som sin stærkeste ressource og hvor mangfoldighed prioriteres højt i et stærkt fællesskab - både på team niveau, i klasseværelset og i det store fællesskab. Vort stærke fællesskab er udtrykt af alle på og omkring Studsgård Friskole. Udtrykt igennem vort manifest og den afsluttende passus: Vi behandler hinanden med respekt og med ligeværdighed, for her bliver mennesker til. Og udtrykt igennem processen og vort værdisæt: De Tre Træer. Det er ikke tomme ord eller floskler. Det har stor vægt og betydning for, hvad vi tænker og gør, hvorfor vi gør netop det, og hvad vi ønsker at gøre. Det er håndgribeligt og kan efterleves, kan fremhæves, kan belyses og kan videreudvikles, for værdier og fællesskab er fundamentet for alle frie grundskoler. Og skulle vi finde tvivl eller være nysgerrig, så kig forbi plancherne af De Tre Træer i entréen i den nye skolebygning eller tag et glimt i aften under kaffepausen. Et skolevalg bør prioriteres som et af de vigtigste valg i en børnefamilie. Det kræver tid og afsøgninger, og her er arrangementet Åben Skole den bedste start for at vælge en god grundskole i blandt folkeskoler og frie skoler. Men husk også, at disse formanende ord indebærer, at vi respekterer de reelle skolevalg som foretages og som er bygget på kritisk faktuelle valg. Friskolen er et tilvalg og et stort ja til fællesskabet, som måske er det allerstørste aktiv for at distancere sig i forhold til folkeskolen. Det faglige og pædagogiske niveau er meget ens for alle grundskoler i dag, kreativiteten og udbuddet er måske større for friskolerne, så det er vigtigt at holde fokus på fællesskabets mulighed og vilkår for friskolerne og for det lokalsamfund som de indgår i. Det må være det rigtige i stedet for at fokusere på fravalget og gøre det til et problem i sig selv. Der skal stå respekt, værdighed og accept om tilvalget, uanset om det gælder folkeskolen eller friskolen.

4 Og at lade sig inddrage i sine børns skole som Studsgård Friskole betyder, at man sammen med andre åbenlyst indgår i et fællesskab som ønsker at varetage forpligtigelsen og ansvaret for skolen, og som oveni købet med både sine personlige skattepenge og skolepenge vælger at bidrage til et større solidarisk fællesskab som Danmark og til et stærkt lokalsamfund som Studsgård. Vor faglighed står stærkt, og vi er over gennemsnittet både nationalt og lokalt. Vi overgår vore nærmeste folkeskoler i Snejbjerg, og vi sender unge mennesker videre herfra med stor faglig og menneskelig ballast. Men vi skipper dem ikke bare videre inden for ungdomsuddannelserne, de gennemfører også deres erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser, og udmærker sig med gode sociale kompetencer. De står godt rustet til fællesskabet, til arbejdslivet og til en ny stor fremtid takket være Deres forældre og det dygtige personale på Studsgård Friskole. Et personale som yder den store indsats i dagligdagen og skaber de nævnte muligheder for vores børn og unge mennesker. Husk, at anerkende Dem for dette næste gang I møder Dem. Og fortsæt endelig med at bringe de gode budskaber fra friskolen. Brug Jeres netværk eller Facebook til at nå flere. Skolereform, OK13, Lov 409 og nu OK15 fylder meget i medierne. Hvad skal vi lægge i det? Det viser i hvert til fald et meget forskelligt syn på sagerne, men jeg synes personligt, at man nemt glemmer eleverne og børnesynet i dette forløb. Lige nu gå der diskussioner på, at pausen gøres til målstyret leg, med pauser som er bestemt og/eller styret ud fra lærernes viden og ønsker. Men er rigtig leg ikke uden mål? Og hvad med den uformelle sociale læring, som sker som en naturlighed under en pause, uden styring, men med meget energi og iderigdom. Vi vil gerne gøre børnene klar til den voksne verden, men hvad ville vi som voksne individer synes om samme situation?

5 Ja, verden er ikke indrettet efter 45 minutters undervisning og 15 minutters pause, men at indrette skolegangen og børnenes barndom alene på at blive klar til voksenlivet og arbejdslivet lyder fattigt. Det betyder at barndommen ikke har en værdi i sig selv, den tjener mere det, der kommer senere i livet. Og skolereformen skal løbes i gang, samtidigt med Lov 409 og flere overenskomster. Men hvad er det bedste, der kan ske for alle grundskoler i 2015? Jeg læste for nylig 3 forskellige holdninger til dette. En lærer fra Rungsted ønsker fælles engagement og en læringsglæde. Læringsglæden skaber succes sammen med børnene og eleverne. Lige fra børnehaven til klasselokalet. Indholdet, pædagogisk og fagligt, bliver vigtigere end det omkringliggende. En medarbejder fra Dansk Skoleidræt ønsker implementering af bevægelse som en naturlig del af en skoledag. Men heri indgår også elevens egen trivsel og sundhed. Samlet set kan det løfte skoledagen, give glæde og fortsat god samt motiverende læring. En rektor for en Professionshøjskole ønsker at a- og b-siden, dvs. lærere og ledere, finder hinanden i et nyt fælles ejerskab, som baserer sig på virkelighederne efter OK13 og Lov 409. Det betyder ikke, at man vender tilbage til gamle rutiner, men ønsker at skabe ledelse og arbejdsformer på en måde, der både fremmer elevernes læring og dannelse, og samtidigt stimulerer et professionelt arbejdsmiljø og arbejdsliv. Alt dette afkræver anerkendelse og respekt fra os som forældre og fra omverdenen.

6 Men nok om overenskomster og Lov 409, for selvfølgelig skal lærerne gives muligheder for at arbejde sammen med kolleger, også om aftenen eller i weekenden. Mulighed for at forberede sig, når det passer både dem og skolen bedst. Mulighed for at bruge resten af deres liv til at hente inspiration til undervisningen. Mulighed for at arbejde sådan som alle andre mennesker, som du og jeg, der finder identitet og stolthed i deres fag og virke, og med den største naturlighed. Vor økonomi har igennem mange år taget meget fokus og energi. Driften synes på rette vej, både på grund af et stort og stædigt arbejde, men også ved hjælp af vore finansielle partnere. En stor velvilje, der bla. kan takkes vor bank, Vestjysk Bank. Men samme store tak og anerkendelse skal også gå til vor støtteforening Studsgård Friskoles Venner. De har skabt og skaber stadig støtte og midler til vor friskole og vore elever. Det er uvurderligt og betyder meget for vore elevers dagligdag og deres muligheder, og ønsker I at bidrage eller hjælpe til, så kontakt endelig friskolen eller friskolens venner. Vi vil utroligt gerne have flere involveret i flere opgaver, både af praktisk art, men også med fundraising. Som alle friskoler afhænger vore muligheder af det som vi i fællesskab kan skabe, og det gælder specielt også mht. vor egendækning. Dvs. de økonomiske midler og hænder/hjerner der kan hjælpe en udvikling eller et projekt på vej. En del af dette store arbejde for friskolen er vor bestyrelse. Jeg ønsker ikke, at glemme nogen, men jeg må dog fremhæve Gull-Britt, Karsten og Vivi. Gull-Britt og Karsten har forfattet, redigeret og fremstillet hele byens folder. En folder som forhåbentligt kan åbne øjnene for byens muligheder og herligheder. Og for friskolen kan det måske betyde nye elever, hvis de vælger at flytte hertil.

7 Vivi er en stor del af friskolens livsnerve. Hun er personalets repræsentant i bestyrelsen, men hun repræsenterer også Studsgård på flere måder samtidigt. Byens folder er meget illustrativt, men Vivi er en kulturbærer og rollemodel og til eksempel for mig og for andre. Vi har desværre sagt farvel til andre kulturbærere og rollemodeller på friskolen, såsom Britta, Ellen og Kirsten. Men vi har også fået nye kulturbærere og rollemodeller ombord i form af Christoffer og Sascha. Sascha har taget roret... Og et stort velkommen ombord skal lyde til Sascha. Hun er parat til i aften at fortælle mere om sig selv, sine tanker for friskolen og den profilering af friskolen som vi nu finder overskud til, både økonomisk samt menneskeligt. Og det går ligesom hånd i hånd og indrammer så flot fællesskabet og kulturen om Studsgård Friskole - en stærk friskole med en ny fremtid foran sig. Tak for Jeres opmærksomhed og lytten.