UDKAST TIL ARBEJDSDOKUMENT

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender UDKAST TIL ARBEJDSDOKUMENT til drøftelserne i Udvalget for Andragenders arbejdsgruppe vedrørende ejendomsrettigheder i Spanien og den spanske kystlov af 1988, herunder undersøgelsesrejse til Spanien, marts 2013 Udvalget for Andragender Medlemmer af delegationen til Spanien: Angelika Werthmann (ALDE) (leder af delegationen) Marta Andreasen (ECR) Margrete Auken (Verts/ALE) Peter Jahr (PPE) Rainer Wieland (PPE) Ledsagende medlemmer: Dolores García-Hierro Caraballo (S&D) Carlos José Iturgaiz Angulo (PPE) Willy Meyer (GUE/NGL) Supplerende medlemmer af arbejdsgruppen: Michael Cashman, Giles Chichester, Vicente Miguel Garcés Ramón, Edward McMillan-Scott, Nikolaos Salavrakos, Jarosław Leszek Wałęsa DT\ doc PE v03-00 Forenet i mangfoldighed

2 Indledende bemærkninger Denne rapport vil lægge hovedvægten på det besøg, der blev foretaget af medlemmerne af Udvalget for Andragender i Madrid i marts 2013, men dækker også emner, som har været drøftet og debatteret i Udvalget for Andragender gennem mange år. Den trænger i virkelig ind i kernen af, hvad størstedelen af unionsborgere og personer, der er bosat i EU, føler er deres vigtigste og grundlæggende ret til på den ene side deres hjem og ejendom, på den anden side det miljø, de lever i. Listen over andragender, der er modtaget, og som beskriver uretfærdighed, vilkårlighed og uregelmæssighed i anvendelsen af den spanske kystlov af 1988, er meget lang og er bilagt denne rapport. Det var faktisk hen imod slutningen af den tidligere valgperiode, at de veldokumenterede anmodninger begyndte at nå Parlamentet, da udvalget var i gang med udarbejdelsen af det, der skulle blive til Auken-betænkningen. I beslutningen til betænkningen om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien, som blev godkendt med overvældende flertal af Parlamentet i marts 2009, var der det følgende væsentlige punkt. 22. anerkender og støtter de spanske myndigheders bestræbelser på at beskytte kystmiljøet og om muligt genoprette det på en måde, som sikrer biodiversiteten og genoprettelsen af naturligt forekommende plante- og dyrearter, og opfordrer dem i den forbindelse til snarest muligt at gennemgå og eventuelt revidere kystloven for at beskytte rettighederne for de retmæssige husejere og de personer, der ejer små grundstykker i kystområder, som ikke har en negativ indvirkning på kystmiljøet; understreger, at denne beskyttelse ikke bør anvendes i forbindelse med projekter, der har et spekulativt formål, og som ikke overholder EU's miljødirektiver; agter at tage de indgivne andragender om dette emne op til fornyet behandling i lyset af svarene fra de kompetente myndigheder 1 ; Af betragtningerne til den samme betænkning fremgik den sammenhæng, dette indgik i: O. der henviser til, at de spanske myndigheder i 2008 udstedte instrukser om anvendelsen af kystloven fra 1988, efter at den i årevis havde været negligeret med omfattende skader på miljøet i de spanske kystområder til følge; der påpeger, at end ikke de nye instrukser indeholder klare retningslinjer for de gennemførelsesforanstaltninger, som de berørte lokale og regionale myndigheder skal træffe; der påpeger, at mange af de seneste andragender, der er modtaget, vidner om, at instrukserne anvendes med tilbagevirkende kraft og indebærer arbitrær ødelæggelse og nedrivning af personers retmæssigt erhvervede ejendom og tilsidesættelse af deres ret til denne ejendom og af deres mulighed for at lade denne ret gå i arv, P. der henviser til, at demarkationslinjens faktiske forløb har givet de berørte personer et stærkt indtryk af, at den er fastlagt på en arbitrær facon, som er til skade for udenlandske ejere, f.eks. på øen Formentera, Q. der henviser til, at kystloven rammer de enkelte boligejere, hvis rettigheder skulle 1 Betænkning om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien for EU-borgernes individuelle rettigheder, for miljøet og for anvendelsen af EU-lovgivningen, på grundlag af indgivne andragender (2008/2248(INI)). Udtalelse fra Retsudvalget og udtalelse fra den juridiske tjeneste er også angivet. PE v /31 DT\ doc

3 respekteres fuldt ud, uforholdsmæssigt hårdt, samtidig med at den farer med lempe mod dem, der bærer det egentlige ansvar for ødelæggelsen af kysterne, og som i mange tilfælde har stået bag den voldsomme overbebyggelse af kysten, bl.a. i form af feriebyer, og som havde al mulig grund til at vide, at de til stadighed handlede i strid med bestemmelserne i den nævnte lov, Udvalget for Andragender inviterede andragere til at deltage i møder for at drøfte deres sag ved to lejligheder i 2010 og igen i 2011, som både Udvalget og de spanske myndigheder deltog i. Udvalget var ikke tilfredse med det skriftlige svar af 6. juli 2010 fra den dengang ansvarlige minister, María Elena Espinosa Mangana, på en række spørgsmål om anvendelsen af 1988-loven, og det fortsatte sit arbejde med denne sag. Disse debatter og drøftelser fandt sted i Udvalget i en situation med international finanskrise, sammenbruddet på det spanske boligmarked og sammenbruddet inden for det meste af det spanske banksystem, især på regionalt plan. Det var derfor et højst følsomt og kontroversielt emne, men dette forhindrede ikke Udvalget for Andragender i at fortsætte. Imidlertid besluttede Udvalget på grund af kompleksiteten og følsomheden i de sager, der blev drøftet, på sit møde den november 2011 at oprette en speciel uformel arbejdsgruppe vedrørende ejendomsrettigheder i Spanien og den spanske kystlovgivning. Arbejdsgruppen begyndte sit arbejde i marts 2012, og den har siden mødtes 8 gange. Udvalgsformanden skrev i januar 2012 til den nye spanske minister for landbrug, fødevarer og miljø, D. Miguel Arias Cañete, og informerede ham om Udvalgets interesse og bekymring med hensyn til den nye regerings forslag om en reform af kystlovgivningen, som han havde bebudet den 13. januar I april 2012 fremsatte generaldirektøren for det ministerium, der er ansvarlig for kystloven, en redegørelse på den uformelle arbejdsgruppes møde, hvor han beskrev regeringens forslag til reform, og han besvarede medlemmers spørgsmål. Dette blev fulgt op med en skrivelse i juli, der indeholdt et nyt udkast til den nye foreløbige lovgivning, der blev omdelt til medlemmerne af arbejdsgruppen. På grund af antallet af spørgsmål, der blev rejst, blev det besluttet at forberede et spørgeskema, som afspejlede mange af de punkter, andragerne havde nævnt, og som skulle sendes til ministeriet med henblik på at få dets bemærkninger og reaktioner, eftersom medlemmer fastholdt, at der var adskillige nøgleområder, der gav anledning til bekymring. Spørgeskemaet, der var blevet behandlet af arbejdsgruppen og udvalgskoordinatorerne, blev sendt ud den 25. juni Svarene behandles senere i dette dokument. Medlemmerne af arbejdsgruppen blev af den tilsyneladende beredvillighed fra de spanske myndigheders side tilskyndet til at indlede en dialog med dem om dette emne. På trods af mange forsøg på at indlede yderligere drøftelser med myndighederne, var der imidlertid kun mulighed for lidt kontakt, før et svar på spørgeskemaet endeligt blev modtaget den 26. februar I mellemtiden havde andragere opretholdt deres kontakt med Udvalget og arbejdsgruppen, og sikret, at medlemmer blev informeret om udviklingen og forhandlingerne vedrørende lovudkastet i Spanien, særligt da dette vedrørte dem, og det samme havde en række miljø-ngo'er gjort. 1 Skrivelse fra Erminia Mazzoni , Ref: GE DT\ doc 3/31 PE v03-00

4 Nyheder om nedrivningen af huse i nogle kystområder, der henhører under 1988-loven, nåede ligeledes Udvalget. Udvalget havde anmodet om et moratorium, men loven blev alligevel anvendt og håndhævet af domstolene, uden at ministeriets greb ind. Reformforslagene Formålet med reformen af Kystloven af 1988 er at skabe større retssikkerhed for personer, der ejer en bolig langs den spanske kyst og bedre beskyttelse af kystmiljøet. Dette har altid været et centralt emne for Udvalget, da 1988-loven var blevet anvendt notorisk dårligt og vilkårligt - heraf behovet for reformen ifølge myndighederne. I sit foreløbige udkast har den spanske regering givet, hvad den anser for at være en mere præcis definition af det "offentlige område", der er et andet afgørende element, som betinger de rettigheder, der gives til enkeltpersoner, med hensyn til deres ejendomme. I udkastet foreslås det ligeledes at afhjælpe de mangler, der er i ejendomsregistret, og også "at forbedre betingelserne for både tidsperioder for besiddelse og overførsel af ejendomsrettigheder". Statssekretæren i ministeriet for landbrug, fødevarer og miljø gav medlemmerne en klar beskrivende redegørelse, i henhold til hvilken det var nødvendigt med en "gennemgribende gennemgang af det nuværende system". Den tidligere (1988) lov "tolererede fra tid til anden resultater, som var uacceptable set fra et miljømæssigt synspunkt", stod der i redegørelsen, og reformen er bestemt til at være "en effektiv foranstaltning til bevarelse af det offentlige kystnære område og sikring af dets anvendelse for den brede offentlighed." Der blev i redegørelsen beskrevet foranstaltninger, som ville tillade de centrale myndigheder at foretage indgreb og effektivt blokere enhver foranstaltning, de lokale myndigheder kunne træffe, hvilket kunne "bringe integriteten for det offentlige kystnære område og servitutområdet i fare". Der blev foreslået en differentiering mellem bystrande og naturlige strande i nærheden af beskyttede områder eller landbrugsarealer. Der var også indeholdt foranstaltninger i det foreløbige lovudkast, som har til formål at forbedre boligernes energieffektivitet og vandbesparelse i de berørte områder. Det blev anerkendt i lovudkastet, at der var opstået problemer vedrørende retssikkerheden for ejendomsretten til fast ejendom, hvilket dernæst havde "givet anledning til mistillid og forvirring" 1. Set fra andragernes og størstedelen af udvalgsmedlemmernes synspunkt var dette en eufemisme eller mindst en underdrivelse. Det er fortsat også et vanskeligt politisk og konstitutionelt spørgsmål. Decentralisering af beføjelser og den overdrevne magt, der stiltiende men synligt var tildelt de kommunale myndigheder over en årrække af de regionale regeringer, gjorde det muligt for mange kommunalbestyrelser at misbruge deres rolle ved at acceptere store byggeprogrammer, som ikke sikrede ordentlig eller passende tilsyn og til slut efterlod mange uskyldige boligejere misbrugte og forrådte af ejendomsselskaber og deres rådgivere. Dette gik hånd i hånd med, hvad mange ser som omfattende korruption og aftalt spil mellem politiske myndigheder og byggeindustrien. Medlemmer blev opfordret til at se, at det nye lovudkast ville bidrage til bringe sådanne 1 Foreløbig lovudkast, begrundelsesafsnit III. PE v /31 DT\ doc

5 uregelmæssigheder til ophør - i det mindste inden for kystlovens snævre område - ved at skabe nye og mere klare retningslinjer, der skal følges af alle. Dette vil være til fordel for boligejerne, mulige købere og byggeindustrien, som skulle kunne indlede en mere bæredygtig vej til udvikling. Endvidere var de miljømæssige bestemmelser, som var udarbejdet, tilsyneladende beregnet til at bevare og beskytte det, der var tilbage af de naturlige miljøzoner efter års uhindret ødelæggelse 1. Der er imidlertid stadig et vigtigt hensyn, som stadig er delvist uløst, og som vedrører selve de grundlæggende ejendomsrettigheder. Dette problem består ganske enkelt i sammenstød mellem to fundamentalt modstridende begreber for ejendomsret: den spanske regering lader ikke nogen få ejendomsret til boliger, der er bygget inden for kystzonen, men betragter i stedet for disse som koncessioner. Hvor koncessionerne ifølge 1988-loven varede i tredive år, kan de ifølge det nye lovforslag i visse tilfælde udvides til femoghalvfjerds år. Andragere, hvoraf mange har købt deres ejendom før 1988 eller har fået overdraget ejendom, som har været ejet af deres familie i generationer, mener ikke desto mindre, at de skal bevare deres fulde ejendomsrettigheder, som er certificeret af salgsakterne. Derfor finder andragere ethvert forslag, som mindsker sådanne opnåede rettigheder, for uacceptabelt, især fordi det får virkning med tilbagevirkende kraft. Systemet for tildeling af ydelse af koncessioner gennemgås og udvides som nævnt til op til femoghalvfjerds år, og overførelsen af koncessionsaftalerne vil nu blive godkendt gennem lovmæssig arv eller som en gave, mens ejeren lever, så længe meddelelse herom er givet inden for en frist på fire år. (mortis causa og inter vivos). Ministeriet tydeliggjorde deres overvejelser i svaret på udvalgsmedlemmernes spørgsmål, som følger: "ved afgrænsning tildeles staten ejerskab og ejendomsrettigheder, idet afgrænsningen foregår på en sådan måde, at registrering i ejendomsregisteret ikke kan tilsidesætte, at de afgrænsede ejendomme har karakter af offentligt område" 2. Erstatning til ejendomsindehavere, der påberåber sig allerede eksisterende ejendomsrettigheder, ydes derfor kun i form af koncessioner. Offentlighedens interesser har forrang for private borgeres rettigheder. 3 Indehavere af ejendomsrettigheder til jord inden for det offentlige kystnære område har derfor faktisk i henhold til den nye lov en brugsrettighed og skal anmode om tilladelse til at anvende koncessionen, som de derudover skal betale et gebyr for. Der indføres sikkerhedsforanstaltninger mod potentielle forurenende industrier, der oprettes i kystlinjezonerne, som kun kan opnå udvidelser til deres eksisterende koncessionsaftaler, på betingelse af en positiv rapport fra det regionale miljøagentur. Loven har det formål at sætte klare grænser, og det bliver obligatorisk at få registreret jord i det offentlige kystnære område, således at matrikelregistret afspejler dens fysiske virkelighed på kysten; noget som 1988-loven tydeligvis ikke gjorde. Der foreslås et notat i marginen af registret vedrørende boliger, der er berørt af afgrænsningen, og det er udarbejdet til at sikre større gennemsigtighed. 1 Der mindes om, at den lov, lige som det var gældende for 1988-loven, kun vedrører kystzoner på op til 100 meter fra tidevandsmærket "det fjerneste punkt, der nås af bølgerne, i de størst kendte storme", og ikke i områderne i kystregionen, der ligger længere inde i landet. Det nævner ikke genvinding af tabte naturzoner. 2 Svar på spørgsmål Regeringen henviser til artikel 132 og 33, stk. 2 i den spanske forfatning og dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra marts DT\ doc 5/31 PE v03-00

6 Boligejere i servitutområder kan nu gennemføre forbedringer og modernisering af ejendommen, så længe de ikke øger bygningens størrelse, areal eller højde. De skal afgive erklæringer vedrørende overholdelse af kravene om energieffektivitet og vandbesparelser. Der skabes et specifikt lovgrundlag for lokaliteter af kulturel interesse, og som befinder sig på et offentligt område. Ubebyggede zoner inden for sådanne områder skal forblive, som de er, og der indføres et forbud mod enhver ny foreslået beboelsesejendom eller hotelbygning. 1 Den reviderede lovgivning har også til formål at sikre "varig beskyttelse og forbedring af kystlinjen". Regeringen forpligter sig til at overholde ikke kun betingelserne i Barcelonakonventionen, som er rettet mod beskyttelse af havmiljøet i Middelhavet, men også Ramsarkonventionen og EU-direktiverne, navnlig habitatdirektivet og Natura 2000-netværket. Miljøorganisationer har imidlertid udtrykt bekymring over, at denne nye lov i virkeligheden repræsenterer en større tilbagegang for kystbeskyttelse, fordi den potentielt tillader ødelæggelse af vigtige økosystemer såsom saltmarsk og klitsystemer og formindsker marginen for eller beskyttelsen af flodmundinger og flodarme fra 100 meter til kun 20 meter 2. Rejse til Madrid Den 21. november 2012 sendte den uformelle arbejdsgruppe en skrivelse til udvalgsformanden, hvori den beskrev omfanget af dens arbejde, som var blevet fuldført inden for perioden på ni måneder siden dens oprettelse og anmodede om tilladelse til hurtigt at foretage en undersøgelsesrejse til Madrid 3. Det var imidlertid først den marts 2013, at en officiel rejse blev godkendt 4. På det tidspunkt, hvor delegationen nåede til Madrid, var det nye lovudkast allerede godkendt af regeringen, var blevet drøftet i kongressen og afventede dets vedtagelse i Senatet i det spanske parlament. Det spanske parlament besvarede ikke anmodninger om at mødes med Miljøudvalgets formand. Imidlertid kunne de omfattende drøftelser finde sted med de mange andragere, som var kommet til Madrid for at mødes med delegationen, med Pablo Saavedra Inaraja og hans ledende kollegaer i direktoratet for bæredygtighed i kyst- og havområder, såvel som med miljøforeninger, der er grupperet inden for platformen "No a Nuestra Costa", som tidligere havde været i kontakt med Udvalget for Andragender vedrørende denne sag. Andragerne: Den 21. marts 2013 organiserede delegationen et åbent møde med mange andragere, hvoraf nogle allerede havde opretholdt en løbende kontakt med Udvalget, siden de var mødt op i Udvalget i Bruxelles. Målet var i denne forbindelse mere at formulere en vurdering og måle andragernes reaktioner på den nye lovgivning end at se nærmere på individuelle sager - 1 Svar på spørgsmål Skrivelse til medlemmer af arbejdsgruppen, 30. oktober (Amigos de la Tierra, Ecologistas en Accion, Greenpeace, SEO/Birdlife, WWF og GOB). 3 Skrivelse fra Angelika Werthmann, ordstyrer i arbejdsgruppen, til Erminia Mazzoni: GE Ref: Selvom to medlemmer af arbejdsgruppen mødtes uformelt med andragerne og adskillige spanske parlamentsmedlemmer i februar PE v /31 DT\ doc

7 selvom det var uundgåeligt, fordi det også var nødvendigt for at fremhæve de påstande, der var blevet fremsat mod den ændrede kystlov. Alle andragerne vurderede, at de havde lovmæssig ret til deres ejendom, og det blev vurderet, at mellem og personer kunne blive direkte berørt af denne lovgivning. Andragerne fremsatte det faktum, at det spanske kystmiljø var blevet dramatisk og uigenkaldeligt ødelagt over omfattende strækninger, særligt langs Middelhavskysten og på øerne, ikke på grund af de personer, der ejede små ejendomme, men på af grund spekulativt byggeri, som havde fundet sted igennem de mange år, siden den oprindelige kystlov var blevet vedtaget i 1988, og var stimuleret af selvtilfredshed og nogle gange korrupte praksisser hos de politiske myndigheder. Den oprindelige lov ansås ikke for at være egnet til formålet, hvad angik dens anvendelse, og der blev udtrykt den mest alvorlige tvivl om, at man med dens efterfølger på nogen måde ville være i stand til at løse opgaven vedrørende beskyttelse af kystmiljøet, og at det var endnu mindre sandsynligt hvad angår legitime rettigheder for ejere af mindre ejendomme, hvoraf mange var ikke-spanske EU-borgere, som havde valgt at nyde godt af retten til at færdes og opholde sig frit i henhold til EU-lovgivningen. Adskillige af de spanske andragere påpegede de alvorlige uregelmæssigheder, som var opstået i områder tæt på deres hjem, hvor nye boligområder var blevet bygget, mens endnu et hjem, der havde været i den samme familie i seks generationer og lå længere væk fra kysten, skulle nedrives (andragende 395/2010). I et andet tilfælde havde staten faktisk solgt konfiskerede ejendomme. De fleste af de tilstedeværende andragere bekræftede deres holdning om, at en koncessionsaftale, der udstyrer dem med en ret til at anvende deres ejendom eller forbedre den, selv hvis denne udvides til femoghalvfjerds år, ikke svarede til fuld overholdelse af deres rettigheder, og at aftalen nægtede dem retten til at sælge deres ejendom til noget, der blot lignede den oprindelige markedsværdi. Endvidere giver lovgivningen myndigheder retten til at ophæve koncessionsaftalen på en måde, som kan ses som fuldstændig vilkårlig, og ejendom stadig kan nedrives uden noget rimeligt grundlag. Andragere præsenterede eksempler på private kystejendomme, der blev nedrevet med henblik på at konstruere et promenadeområde langs kysten, som ødelagde det naturlige miljø i hele zonen. En anden henviste til sit familiehjem, der var bygget på kystland i 1899 langs en fjorten kilometer halvø og nu skal rives ned. Han skal eksproprieres uden nogen rigtig tildeling af erstatning (andragende 174/2008). En anden andrager angav, at både hans hjem og hans naboers nu havde flyttet sig inden for kystzonens afgrænsninger som et resultat af udvinding af kystsandet og andet hydraulisk arbejde langs strandområdet, der endvidere er finansieret af Den Europæiske Union, og at de derfor nu er en del af det offentlige område, hvilket ikke var tilfældet, da de lovligt købte deres ejendomme med havudsigt i 1980'erne (andragende 119/2009). De risikerer også nedrivning og ingen erstatning. Vilkårlige praktikker i henhold til 1988-loven blev også fordømt gennem eksempler fra Kanarieøerne, på Tenerife Cho Vito (andragende 274/2009), hvor et helt lokalsamfund, der levede i gamle fiskehytter, var blevet sat ud af deres hjem, og deres hjem var blevet nedrevet uden mærkbar nytte for nogen eller miljøet. Deres rettigheder var blevet misbrugt og nægtet på grund af bureaukratisk og politisk motiverede beslutninger, som de mente var blevet DT\ doc 7/31 PE v03-00

8 underbygget af falsk dokumentation. I sådanne tilfælde er det meget vanskeligt at have nogen tiltro eller tillid til landenes love og deres retfærdige anvendelse. Som et resultat af udvidelsen af Valencias havn var hjemmene i El Saler nu underkastet bestemmelserne i kystloven, efter at sandklitterne var blevet fjernet, hvilket vil føre til, at hjemmene bliver oversvømmet, konfiskerede og ødelagte (andragende 606/2009 og 1499/2009). En anden andrager beskrev, hvordan hendes samfund følte sig magtesløst over for vægten af magtfulde advokater, der var ansat af virksomheder med interesser i kystzonen og dens udvikling, og som søgte at få fjernet deres små hjem fra kystområdet (andragende (881/2009). I Santa Pola opstod der protester, fordi folk blev frarøvet deres hjem, medens barer og restauranter fik lov til at blive. Domstolene greb ikke ind for at beskytte husejernes rettigheder, fordi de var under pres fra lokale finansielle interesser i turistbranchen. Der blev givet adskillige eksempler på, hvor 1988-loven ikke havde forhindret huse fra at blive nedrevet og hoteller bygget i stedet for, især på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer (andragende 494/2010 og 678/2012). I Murcia på øen Mazarron blev der givet yderligere eksempler på, at lokale huse var kommet ind under det offentlige område, da havneudvikling havde udslettet stranden, og de 39 berørte huse havde nu mistet deres markedsværdi og var underlagt betingelserne for det offentlige område, der var indført med tilbagevirkende kraft. Fra Baskerlandet til Cádiz beskrev andragerne, hvordan kysterne faktisk blev vedligeholdt og strandene rengjort af lokalbefolkningen, som nu konstaterede, at deres huse skulle være en del af det offentlige område med en alvorlig risiko for, at koncessionsaftalerne ville blive trukket tilbage. Andragerne frygtede, at private hjem, som havde en tidligere markedsværdi på EUR, nu ville blive nærmest værdiløse (andragende 103/2009). Domstolene havde tilsyneladende ikke formået at gribe ind for at beskytte borgernes rettigheder i mange af sådanne tilfælde. Den eneste gruppe andragere, som syntes at være i stand til at nyde godt af den nye lovgivning, var dem fra Empuriabrava (andragende 296/2009), da deres meget specifikke område, hvor huse bygges rundt om et område med indre vandveje i nærheden af kysten, skulle være omfattet af en speciel undtagelse, der var tildelt elleve andre specificerede områder. Imidlertid følte nogle andragere, at identificeringen af disse områder uden klare kriterier kunne være diskriminerende. Myndighederne: * * * Den 22. marts om morgenen mødtes delegationen med myndigheder fra ministeriet for landbrug, fødevarer og miljø. I sin åbningstale angav generaldirektøren for kystsager, Pablo Saavedra, at den drivende kraft bag den nye lovgivning, var behovet for at løse problemerne og afhjælpe de dårlige erfaringer, som var opstået under 1988-loven. Han hævdede, at ministeriet havde taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter ved forberedelsen af den nye lovgivning, for hvilken der også havde været offentlige høringer. Saavedra angav, at når den nye lov til revidering af kystloven er blevet vedtaget i slutningen af maj, vil man efter at have taget ændringsforslag fremsat i Parlamentet i betragtning være nødt til at tage stilling til en yderligere retsakt, der for tiden forberedes, og hvori "retssikkerhed" i forbindelse med fast ejendom vil blive nærmere defineret. Han gjorde ikke PE v /31 DT\ doc

9 yderligere rede herfor, men sagde, at forordningen bør godkendes inden udgangen af 2013, hvorefter "man burde kunne betragte dette problem løst". Regeringen havde ifølge Saavedra forsøgt at finde en balance mellem forskellige interesser, som ville beskytte kysten og gøre det muligt for enhver at nyde det som et offentligt område. Saavedra gentog meget af det, der var nævnt i denne betænkning, med hensyn til reformforslagene og uddybede yderligere nogen af de vigtigste spørgsmål, navnlig forskellen mellem bystrande og naturstrande - som nogle medlemmer satte spørgsmålstegn ved på grund af manglende kriterier for servitutområderne på 20 meter og klimaændringsindikatorer. Han medgav, at loven nok ikke kunne tilfredsstille alle parter 100 %. Hvad angår spørgsmålet om erstatning, henviste Saavedra til en afgørelse af 1991 fra den spanske forfatningsdomstol, som faktisk bekræftede, at koncessionsaftalerne, der var ydet til husejere inden for MTPD 1 kunne betragtes som en erstatning. Ifølge ham havde regeringen ikke desto mindre forbedret dette ved at udvide koncessionsaftalernes periode betydeligt og garantere arveret. Økonomisk aktivitet ville også finde mere retssikkerhed i den nye lovgivning, tilføjede han, og det ville nogle af koncessionsaftalerne, hovedsageligt inden for turisme og kultur, kunne nyde godt af. Han hævdede, at miljøbeskyttelse var blevet fremmet gennem indførelsen af specifikke konsekvensanalyser for industriarealer og større faciliteter inden for det offentlige område. Medlemmer rejste en række spørgsmål, der fortsat bekymrer, i deres kommentarer. Medlemmerne var ikke overbeviste f.eks. af henvisningen til afgørelsen af 1991 og mente, at en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen om en sådan sag ville være nyttig for alle berørte. Kriterierne for at trække en koncessionsaftale tilbage var også uklare for mange af dem, som frygtede, at de måske kunne være af vilkårlig art, som de havde været siden Afgrænsningens forløb var tilsyneladende åben for manipulation, og der udtryktes bekymring for, at større interesser kunne "købe sig selv ud" af det offentlige område. Som konklusion på drøftelserne meddelte generaldirektøren, at den manglende retssikkerhed tidligere til dels var opstået på grund af unøjagtige afgrænsninger, på grund af ejendomsrettigheder og på grund af efterslæbet i ejendomsregistre og -registrering. Den reviderede lovgivning var udarbejdet til at imødegå disse aspekter. Ministeriets hensigt var at gøre loven konsistent, at beskytte det offentlige område og sikre, at bæredygtige aktiviteter kunne gennemføres inden for dette område. NGO'er på miljøområdet: * * * Den 22. marts om eftermiddagen mødtes delegationen med en række miljøforeninger. Medlemmerne kunne fokusere mere specielt på påstandene vedrørende den reviderede kystlovs miljømæssige konsekvenser. NGO'erne (WWF, Greenpeace, EA, Birdlife) rettede alle dyb kritik af, at den tidligere lov aldrig var blevet overholdt eller gennemført ordentligt, og at lokale og regionale myndigheder bevidst havde ignoreret dens bestemmelser, da de gennemførte byudviklingsplaner på kysten og ødelagde hele økosystemer, som de 1 Det offentlige kystnære område. DT\ doc 9/31 PE v03-00

10 understregede skulle være forblevet beskyttede. De frygtede, at den nye lov meget vel kunne gøre situationen værre på grund af de mange politiske undtagelser, som blev forhandlet inden for rammerne af denne. Beskyttelse af kystmiljøet, eller hvad der er tilbage af det naturlige miljø, ville være endnu mere problematisk på grund af mindre beskyttelse af kystområderne generelt og øget økonomisk udnyttelse, og de stillede spørgsmål ved, om lovgivningen var i overensstemmelse med det foreslåede direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning 1. Miljøforeningerne påpegede, at der lige som før i tiden overhovedet ikke var nogen garantier for, at regionale eller lokale myndigheder rent faktisk ville overholde eller gennemføre den reviderede lovgivning, da disse hverken havde incitament eller passende midler til at gøre det. Dette indebar, at meget få mennesker og kun meget store interesser ville nyde godt af den reviderede lov. Miljøforeningerne frygter, at visse nye bebyggelser - oprindeligt bygget i beskyttede eller afgrænsede områder under den gamle lov vil blive flyttet fra det offentlige område, da det nu anses for at falde inden for urbaniseringskystområder, og advarede om, at dette bliver gjort på et tidspunkt, hvor havområderne, der kan blive Natura 2000-områder endnu ikke er blevet udpeget. Derfor er dem, der tidligere har overtrådt denne lov, i og med at hundrede af kilometer kystmiljø reelt blev ødelagt af bygningsvanvid, nu beskyttede ifølge den nye lov, og de har intet at frygte, da de er dækkede af de facto amnesti for ulovlige bygninger. Miljøforkæmpere advarede om, at den massive indvirkning, dette havde haft på skrøbelige bio-systemer ved Middelhavs- og Atlanterhavskysterne, ikke var blevet taget i betragtning. Afsluttende bemærkninger Som et resultat af disse møder og også af drøftelserne i den formelle arbejdsgruppe forbliver medlemmerne i det store og hele skeptiske over for, i hvor stort et omfang den reviderede kystlov, som nu er blevet godkendt af det spanske parlament og er blevet til lov, vil blive gennemført konsekvent og vil leve op til ministeriets mål om at forbedre beskyttelsen af kystmiljøet. Derudover er medlemmerne stadig bekymrede over de betydelige forbedringer, der stadig er nødvendige, hvad angår ejendomsretter og erhvervelse, med henblik på at opfylde fælles europæiske standarder. Hvorfor er det, at Udvalget har brugt så meget tid på at behandle unionsborgernes bekymringer over deres ejendomsrettigheder i Spanien og praktisk talt ikke i noget andet EU-land? I en vis udstrækning kan investeringsboomet i byggebranchen og antallet af købte og solgte huse måske forklare dette, men den overvældende dokumentation viser, at andragender forelægges, fordi noget er alvorligt forkert med de spanske myndigheders og spanske advokaters tilgang til disse meget grundlæggende problemer for næsten alle unionsborgere. Andragender når Europa-Parlamentet fra lige så mange spanske borgere som ikke-spanske borgere. Dette viser, at adgangen til en effektiv gennemgang af administrative beslutninger, til retsbeskyttelse og til reel skadeserstatning inden for en rimelig tid stadig er hyppigt utilfredsstillende. 1 COM(2013)0133. PE v /31 DT\ doc

11 Strengt taget er der ingenting i EU-traktaten, der forpligter Spanien til at ændre sin holdning, og det er klart, at den spanske regering og det spanske parlament har fuld kompetence forfatningsmæssigt og politisk til at beslutte og vedtage sådan lovgivning. "Ejendomsretlige ordninger" er fortsat under medlemsstaternes kompetence. Ikke desto mindre indeholder artikel 6 i EU-traktaten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17, ligeledes bestemmelser om personers ret til deres ejendom. Personer har derfor legitime forventninger om, at EU og især Parlamentet bør forsvare disse rettigheder på deres vegne, når de undermineres eller overtrædes. Endvidere forpligter artikel 3 i TEU alle EUmedlemsstater til et højt niveau for miljøbeskyttelse og -forbedring. Artikel 191 i EUFtraktaten styrker disse forpligtelser og forpligter medlemsstaterne til at vedtage forsigtighedsprincippet og gøre en forebyggende indsats, når dette er nødvendigt. I præamblen til den nye lovgivning er der en henvisning til betænkningen, der blev vedtaget af Europa- Parlamentet, som udløser af denne reform, og det viser, at det, EU-institutionerne og især Parlamentet siger, er vigtigt for den spanske lovgiver. Det kan diskuteres, hvorvidt disse forpligtelser og bestemmelser er blevet fuldt ud anerkendt af de spanske myndigheder i den reviderede kystlov, og hvorvidt retfærdighed og rimelighed er blevet endeligt etableret enten for ejendomsindehavere eller for miljøet. Offentlige høringer blev organiseret af ministeriet, og det var vigtigt; imidlertid forblev det et ubesvaret spørgsmål, hvorvidt det havde haft nogen rigtig indvirkning på resultatet, i betragtning af reaktionerne fra andragerne og de foreninger, som Udvalget havde hørt fra. Det er desværre en kendsgerning, at revisionen af kystloven indtil videre er slået fejl med henblik på at forbedre retssikkerheden for ejendomsretten, som er obligatorisk for ethvert bæredygtigt boligmarked. Herudover skaber det faktum, at afgrænsninger potentielt underlægges en revision, hver gang der sker en ændring i kystlinjen (f.eks. på grund af kysterosion eller opførelsen af en ny marina), yderligere usikkerhed, idet det, der er lovligt den ene dag, eventuelt ikke længere er lovligt dagen efter. Selv om loven indikerer, at registrering af ejendom skal opdateres, er der meget lidt, der tyder på fremskridt i den forbindelse hos de regionale og lokale myndigheder, og dette er fortsat en alvorlig mangel. Ud fra en vurdering heraf i sammenhæng med en forlængelse af koncessionsperioden, som i sig selv for så vidt angår fastsættelsen af specifikke perioder er alt andet end tydelig (på hvilket grundlag tildeles en koncession for en periode på 75 år, og hvornår tildeles den ikke?), mener medlemmerne, at der stadig er for stor usikkerhed for europæiske borgere med hensyn til deres ejendomsrettigheder. Som påpeget anses koncessioner af de fleste medlemmer ikke for en rimelig erstatning for det potentielle tab af værdien af privat ejendom, der ejes inden for det nyligt oprettede offentlige område. Hvad angår den vigtige målsætning om miljøbeskyttelse i kystområder, mener medlemmerne, at der stadig er for mange mangler og tvetydigheder i den nye lovgivning på trods af miljøministeriets oprindelige ambitioner i denne henseende. En reduktion af servitutområderne for flodmundinger i kystområderne synes i særlig grad uberettiget. Det bør fremhæves tydeligere, at "økonomisk udvikling", som desværre oftest sidestilles med byggeindustrien, grundlæggende er uforenelig med beskyttelsen af et ekstremt sårbart og økologisk skrøbeligt kystområde. I den nye lov er muligheden for at sikre, at EU's nye rammedirektiv om integreret kystzoneforvaltning indarbejdes tydeligt, ikke blevet udnyttet og hverken Rådets henstillinger fra 2002 eller protokollen til Barcelonakonventionen om samme emne, ratificeret i 2010, er blevet fuldt ud anerkendt heri. Det er forsat uklart for DT\ doc 11/31 PE v03-00

12 medlemmerne, hvorvidt en række andre EU-direktiver respekteres fuldt ud. På baggrund af disse konklusioner og under henvisning til omfattende drøftelser i arbejdsgruppen og blandt medlemmerne af delegationen, som rejste til Madrid i denne anledning, fremsættes følgende henstillinger: Forslag til henstillinger 1. opfordrer på baggrund af de udtrykte bekymringer i nærværende rapport om den nye Ley de Costas Kommissionen til at iværksætte en grundig undersøgelse af, om den nye lov overholder tilknyttede EU-direktiver, navnlig habitatdirektivet, fugledirektivet, vandrammedirektivet, badevandsdirektivet, byspildevandsdirektivet, direktivet om strategisk vurdering af indvirkning på miljøet, oversvømmelsesdirektivet samt det nye rammedirektiv om integreret kystzoneforvaltning, og andre tilknyttede bestemmelser, der finder anvendelse i EU, og til at aflægge rapport til udvalget senest i december 2013; 2. opfordrer de spanske myndigheder på nationalt plan til gennem et øget samarbejde med de selvstyrende regioner at yde en indsats for at fremme, bevare og, hvor det er muligt, genoprette kystnære miljøområder, som i mange tilfælde er blevet alvorligt forringede som følge af ofte omfattende byggearbejder og byggeprojekter, herunder visse af tvivlsom lovlighed; henviser til, at beskyttede kystområder ikke længere skal kunne anvendes til opførelse af ny ejendom, nye bygninger eller nye boliger; 3. opfordrer i den forbindelse indtrængende de ansvarlige myndigheder på nationalt og regionalt plan til yderligere at præcisere og opretholde alle berørte EU-borgeres og indbyggeres rettigheder i forbindelse med deres retmæssigt erhvervede ejendomme; anbefaler, at de spanske myndigheder opretter en omfattende og fair erstatningsordning for alle retmæssige ejendomsindehavere, hvis hjem eventuelt skal nedrives eller eksproprieres som følge af anvendelsen af Ley de Costas; 4. tilskynder de spanske retsmyndigheder, for så vidt angår ejendomme, som skiftende beskrives som "ulovlige bygninger" i eller i nærheden af kystområder, og som mange europæiske borgere, herunder spanske statsborgere, ufrivilligt er blevet ofre for, til at undersøge og retsforfølge de private parter eller de offentlige myndigheder, der har handlet uden for de lovlige rammer ved at tildele retten til arealudnyttelse, og til hurtigt at bringe sagerne for en domstol; 5. opfordrer myndighederne til at udarbejde klare retningslinjer for alle regionale og lokale myndigheder baseret på objektive og faste kriterier for tildeling af koncessioner til eksisterende retmæssige ejendomsindehavere, som er i besiddelse af boliger i kystområder, og herved sikre en fair og ensartet anvendelse af loven; gentager dog udvalgets stærke forbehold mod sådanne koncessioner; 6. opfordrer, hvad angår afgrænsningen af offentlige områder, indtrængende myndighederne til at anvende objektive tekniske kriterier, som ikke bør forskelsbehandle ejendomsindehavere på grund af deres status eller nationalitet, og til at sikre, at de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende fravigelser, begrundes på en tydelig og gennemsigtig måde og under alle omstændigheder er relateret til en miljømæssig merværdi; 7. opfordrer til et moratorium eller fastfrysning af alle verserende sager vedrørende boliger i kystområder, der er omfattet af mulige ændringer i afgrænsningen, for at PE v /31 DT\ doc

13 undgå eventuel nedrivning af bygninger, som efterfølgende muligvis ligger uden for det offentlige område; 8. opfordrer til, at ejendomsregistret og matrikelbøger ajourføres hurtigt og nøjagtigt for at sikre, at alle ejendomsindehavere i de afgrænsede områder oplyses behørigt om deres rettigheder og mulighederne for adgang til klage og domstolsprøvelse, såfremt de anser det for nødvendigt at beskytte deres legitime interesser; 9. opfordrer myndighederne til yderligere at præcisere forskellen mellem naturlige strande og bystrande og til at træffe foranstaltninger til effektivt at forhindre oprettelsen af bystrande i områder med naturlige strande; 10. gentager sin opfordring om effektiv og rettidig retfærdighed i betragtning af, at alene de store forsinkelser inden for retsplejen er uacceptabelt; opfordrer i den forbindelse indtrængende alle parter til i sager, der er indledt, at være opmærksomme på den eventuelle nytteværdi, som anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU- Domstolen har, når EU-lovgivningen står på spil, og der ikke foreligger en acte clair; 11. opfordrer, samtidig med at glæde sig over anerkendelsen af klimaændringerne i den nye kystlov og behovet for at tilpasse kystforvaltningen til klimaændringernes uundgåelige virkninger, til større klarhed i bestemmelserne på området for så vidt angår specifikke kriterier, anvendelsesmekanismer og gennemførelsesregler. DT\ doc 13/31 PE v03-00

14 BILAG EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0174/2008 af Jose Ortega, spansk statsborger, om den påståede urimelige anvendelse af den spanske lov om kyster i forbindelse med ejendomsrettigheder Andragende 0303/2008 af Rosa Garcia Pose, spansk statsborger, og 55 medunderskrivere, om tabet af underskrivernes boliger som et resultat af forholdsregler til kystbeskyttelse i provinsen La Coruña Andragende 0867/2008 af Karin Koberling, tysk statsborger, om påstået urimelig anvendelse af den spanske lov om kyster Andragende 1271/2008 af Rudolf Schneiders, tysk statsborger, om håndhævelse af "Ley de Costas" i Spanien Andragende 1448/2008 af Ursula Czelusta, tysk statsborger, om landmåling ved den spanske kyst og hendes frygt for ekspropriering af sit hus i Spanien Andragende 1485/2008 Alan Hazelhurst, britisk statsborger, om ulovlig anvendelse af den spanske lov om kyster (Ley de Costas) PE v /31 DT\ doc

15 Andragende 1691/2008 af Oscar Maniaga Izquierdo, spansk statsborger, om ekspropriation af hans hus i Alicante, Spanien, i henhold til den spanske lov om kystområder Andragende 1871/2008 af la Asociación de Vecinos de Celoriu, om byudviklingsprojekter i Celorio, Asturien, Spanien Andragende 0103/2009 af Margarita García Jaime, spansk statsborger, om den spanske kystlov Andragende 0119/2009 af Jan Van Stuyvesant, nederlandsk statsborger, for beboerforeningen i Vera Playa, Almería, Spanien, om den spanske kystlov Andragende 0274/2009 af Tomás González Díaz, spansk statsborger, for la Asociación de Vecinos Las Calas, om nedrivning af boligområdet ChoVito i Candelaria, Tenerife, Spanien, i henhold til den spanske kystlov Andragende 0278/2009 af Gregorio Amo López, spansk statsborger, om kystlovgivningen i Asturien, Spanien Andragende 0279/2009 af Timoteo Giménez Domingo, spansk statsborger, om kystlovgivningens virkning i Spanien Andragende 0296/2009 af Ingeborg Hoffmann, tysk statsborger, for "Empuriabrava Association of Property Owners" (APE), om tabet eller begrænsningen af ejendomsrettigheder efter gennemførelsen af den spanske kystlovgivning på Costa Brava Andragende 0298/2009 af Wolfgang Ludwigs, tysk statsborger, om den spanske kystlovgivning Andragende 0389/2009 af M. L., tysk statsborger, om planlagt ekspropriering af hans grund i Spanien i henhold til den spanske kystlov Andragende 0606/2009 af Paula Llaneza Alcada, spansk statsborger, og 2 medunderskrivere, om den spanske kystlovgivnings konsekvenser ("Ley de Costas") for hendes ejendomme Andragende 0611/2009 af Maria Jesús de Motta Martínez, spansk statsborger, om gennemførelsen af kystloven "Ley de Costas" i forbindelse med hendes ejendom Andragende 0618/2009 af María Luisa Domínguez Ibáñez, spansk statsborger, om indvirkningen af kystloven "Ley de Costas" i forbindelse med hendes ejendom Andragende 0626/2009 af Nordhild Köhler, tysk statsborger, om gennemførelse af den spanske kystlov (Ley de Costas) på Formentera Andragende 0666/2009 af Carmen Ramos Badia, spansk statsborger, om indvirkningen af den spanske kystlov ("Ley de Costas") i forbindelse med DT\ doc 15/31 PE v03-00

16 hendes ejendom Andragende 0667/2009 af Jon Iturribarria de Castro, spansk statsborger, om indvirkningen af den spanske kystlov ("Ley de Costas") i forbindelse med hans ejendom, en tidevandsmølle bygget i 1683 Andragende 0676/2009 af Jorge Comin Giner, spansk statsborger, om sin bolig, der er omfattet af lovgivningen vedrørende kyster ( Ley de Costas ) Andragende 0708/2009 af Pedro López Rodríguez, spansk statsborger, om "Ley de Costas" (lov om kystområder) Andragende 0881/2009 af Pilar Embeita Olasagasti, spansk statsborger, for Asociacion RACA, om den retroaktive, vilkårlige og ukorrekte implementering af den spanske kystlov i kommunen Pielagos Andragende 1346/2009 af José María Martínez de Haro, spansk statsborger, om skelsætning i Garrucha, Almería, i henhold til loven om kystområder Andragende 1499/2009 af Mercedes Bronchal Pascual og Antonio Maestre Azcon spanske statsborgere, om virkningerne af "Ley de Costas" (lov om kystområder) på deres hjem Andragende 1523/2009 af Konrad Ringler, tysk statsborger, om de spanske nationale og regionale myndigheders manglende overholdelse af anbefalingen i Auken-betænkningen Andragende 1573/2009 af Aurelio Pretel Marín, spansk statsborger, om loven om kystområder Andragende 1625/2009 af Heribert Hofmann, tysk statsborger, om et projekt til opførelse af en lysthavn i Santa Margarita ved Rio Grao Andragende 1691/2009 af Dolores Monferrer Guardiola, spansk statsborger, og 40 medunderskrivere, om nedrivning af boliger i distriktet Puig (Valencia) i henhold til bestemmelserne i kystlovgivningen Andragende 0220/2010 af Nicole Amsellem, fransk statsborger, om den spanske kystlov Andragende 0255/2010 af María Teresa Alonso Barrero, spansk statsborger, for "Propietarios de Primera Línea Sol naciente", om kystloven. Andragende 0270/2010 af Francisco Javier Martínez del Cerro Poole, spansk statsborger, om kystloven og dennes følger for virksomheder inden for akvakulturbranchen og saltindustrien i Cádiz-bugten Andragende 0341/2010 af José Pérez Deniz, spansk statsborger, for la "Asociación para la defensa del centro comercial de la playa del inglés" (foreningen til forsvar af indkøbscentret ved Playa del Inglés), om kystloven PE v /31 DT\ doc

17 på Gran Canaria Andragende 0395/2010 af Ramona Chouza Chouza, spansk statsborger, om kystloven i Vizcaya Andragende 0493/2010 af Juan José Agost Pérez, spansk statsborger, for Asociación de Vecinos del Poblado Marítimo de Torre la Sal (sammenslutningen af indbyggere i boligområdet ved stranden i Torre la Sal), om kystloven i Cabanes, Valencia Andragende 0494/2010 af Alonso Orihuela, spansk statsborger, om kystloven i Candelaria, Tenerife Andragende 0575/2010 af Helen Prior, britisk statsborger, om hendes hjem i Almeria Andragende 0762/2010 af José Luis González Godoy, spansk statsborger, om kystlovgivningen i Spanien Andragende 0925/2010 af Santiago Barcia Rañales, spansk statsborger, for "Asociación de Vecinos de Praia de Vilarrube", De Kanariske Øer, og 426 medunderskrivere, om den spanske lov om kystområder Andragende 1197/2010 af Elisa Arjona González, spansk statsborger, om kystloven Andragende 1312/2010 af Rafael Barroso Castilla, spansk statsborger, om kystloven Andragende 1328/2010 af José Ortega, spansk statsborger, om situationen i bebyggelsen Casbah, i Valencia, som er berørt af kystloven Andragende 1540/2010 af Johan Weichselbaum, østrigsk statsborger, om nedrivningen af et hus på De Kanariske Øer, som er berørt af kystloven Andragende 0144/2011 af Karin & Jean-Louis Aubin, fransk-tyske statsborgere, om anvendelse af den spanske kystlov på Empuriabrava Andragende 0200/2011 af Aleixandre Mariano Cabrelles, spansk statsborger, om afgrænsningen af kystområdet i Empuriabrava, i Gerona, der er omfattet af kystzoneloven Andragende 0472/2011 af Juan Guillermo Palanca Rodriguez-Spiteri, spansk statsborger, for "Union Salinera de Espana", om ekspropriation af saltaflejringer i henhold til den spanske lov om kystområder Andragende 0540/2011 af Javier Lopez Domenech, spansk statsborger, for "Bras del Port S.A", om inkluderingen af saltpanderne ("salinas") ved Santa Pola (Alicante) i det offentlige kystnære område i henhold til kystloven Andragende 0633/2011 af Jose Hilario Ortega Anduiza, spansk statsborger, DT\ doc 17/31 PE v03-00

18 for Salinas de Levante S.A., om ekspropriation af saltpander som følge af den spanske kystlov (Ley de Costas) Andragende 0711/2011 af T.S. Ostrowski, polsk statsborger, og 2 medunderskrivere, om gennemførelsen af den spanske kystlovgivning i den spanske middelhavsby Empuriabrava Andragende 1059/2011 af Joan Cirera Planas, spansk statsborger, for "Basta Ja! Perjudicats per la Llei de Costas de Balears", og medunderskrivere, om ekspropriation af ejendom på De Baleariske Øer i henhold til Spaniens kystlov Andragende 1060/2011 af Diego Albarracin Uxó, spansk statsborger, om ekspropriation af ejendom i El Saler (Valencia) i henhold til Spaniens kystlov Andragende 1100/2011 af Alexander Perez, amerikansk statsborger, om ekspropriation af ejendom i Liencres (Cantabrien) i henhold til den spanske kystlov Andragende 1146/2011 af Claudio Riera y Riera, spansk statsborger, for "Asociación para la Defensa de las Playas Norte de Dénia", om nedbrydning af strandene i Dénia og Els Poblets (Alicante) og om Spaniens lov om kystområder (Ley de Costas) Andragende 1151/2011 af Jaime Domenech Gelabert, spansk statsborger, om andragerens ejendom på De Baleariske Øer, der påvirkes af Spanien kystlov Andragende 0626/2012 af Francesco Canzoneri, statsborgerskab ikke oplyst, om den spanske kystlov (Ley de Costas) 1. Sammendrag af andragender Sammendrag af andragende 0174/2008 Andrageren fordømmer den påståede urimelige anvendelse af den spanske lov af 1989 om kyster, som skabte alvorlige problemer for grundejere. Ifølge andrageren er loven blevet anvendt med tilbagevirkende kraft og har ført til nedrivning af lovligt byggede ejendomme langs de spanske kyster. Andrageren forklarer, at mange ejere, både spanske og EU-borgere, har fået deres bygninger revet ned uden kompensation, og før de administrative domstole kunne afsige dom i deres sager. Andrageren fastholder, at den spanske regering har handlet i modstrid med den nationale lovgivning om ejendomsrettigheder. I henhold til andrageren er artikel 44, stk. 4, litra e), i EF-traktaten, som gør det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom beliggende i en anden medlemsstat, også blevet overtrådt. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om at iværksætte en undersøgelse af sagen. Sammendrag af andragende 0303/2008 Andragerne, som ejer boliger i los Areeiros, Riviera i provinsen La Coruña, påpeger, at de er magtesløse over for de provinsielle og nationale myndigheder, som tilsyneladende søger at ekspropriere dem i henhold til loven om bevaring af kystområder af De henviser til den spanske grundlov og søger en begrænsning af kystbeskyttelseszonen til 20 meter i stedet for PE v /31 DT\ doc