Udvalget for Andragender ARBEJDSDOKUMENT

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender ARBEJDSDOKUMENT til drøftelserne i Udvalget for Andragenders arbejdsgruppe vedrørende ejendomsrettigheder i Spanien og den spanske kystlov af 1988, herunder undersøgelsesrejse til Spanien den marts 2013 Udvalget for Andragender Medlemmer af delegationen til Spanien: Angelika Werthmann (ALDE) (leder af delegationen) Marta Andreasen (ECR) Margrete Auken (Verts/ALE) Peter Jahr (PPE) Rainer Wieland (PPE) Ledsagende medlemmer: Dolores García-Hierro Caraballo Carlos José Iturgaiz Angulo Willy Meyer (S&D) (PPE) (GUE/NGL) Supplerende medlemmer af arbejdsgruppen: Michael Cashman, Giles DT\ doc PE v04-00 Forenet i mangfoldighed

2 Chichester, Vicente Miguel Garcés Ramón, Edward McMillan-Scott, Nikolaos Salavrakos, Jarosław Leszek Wałęsa PE v /32 DT\ doc

3 Indledende bemærkninger Denne rapport vil lægge hovedvægten på det besøg, der blev foretaget af medlemmerne af Udvalget for Andragender i Madrid i marts 2013, men dækker også emner, som har været drøftet og debatteret i Udvalget for Andragender gennem mange år. Den trænger virkelig ind til kernen af, hvad størstedelen af unionsborgere og personer, der er bosat i EU, føler er deres vigtigste og grundlæggende ret, når det gælder dels deres hjem og ejendom, dels det miljø, de lever i. Listen over andragender, der er modtaget, og som beskriver uretfærdighed, vilkårlighed og uregelmæssighed i anvendelsen af den spanske kystlov af 1988, er meget lang og er bilagt denne rapport. Det var faktisk hen imod slutningen af den foregående valgperiode, at veldokumenterede anmodninger begyndte at nå Parlamentet, da udvalget var i gang med udarbejdelsen af det, der skulle blive til Auken-betænkningen. Beslutningen til betænkningen om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien, som blev godkendt med overvældende flertal af Parlamentet i marts 2009, indeholdt følgende væsentlige punkt. 22. anerkender og støtter de spanske myndigheders bestræbelser på at beskytte kystmiljøet og om muligt genoprette det på en måde, som sikrer biodiversiteten og genoprettelsen af naturligt forekommende plante- og dyrearter, og opfordrer dem i den forbindelse til snarest muligt at gennemgå og eventuelt revidere kystloven for at beskytte rettighederne for de retmæssige husejere og de personer, der ejer små grundstykker i kystområder, som ikke har en negativ indvirkning på kystmiljøet; understreger, at denne beskyttelse ikke bør anvendes i forbindelse med projekter, der har et spekulativt formål, og som ikke overholder EU's miljødirektiver; agter at tage de indgivne andragender om dette emne op til fornyet behandling i lyset af svarene fra de kompetente myndigheder 1 ; Af betragtningerne til den samme betænkning fremgik den sammenhæng, dette indgik i: O. der henviser til, at de spanske myndigheder i 2008 udstedte instrukser om anvendelsen af kystloven fra 1988, efter at denne i årevis havde været negligeret med omfattende skader på miljøet i de spanske kystområder til følge; der henviser til, at end ikke de nye instrukser indeholder klare retningslinjer for de gennemførelsesforanstaltninger, som de berørte lokale og regionale myndigheder skal træffe; der henviser til, at mange af de seneste andragender, der er modtaget, vidner om, at instrukserne anvendes med tilbagevirkende kraft og indebærer arbitrær ødelæggelse og nedrivning af personers retmæssigt erhvervede ejendom og tilsidesættelse af deres ret til denne ejendom og af deres mulighed for at lade denne ret gå i arv, P. der henviser til, at demarkationslinjens faktiske forløb har givet de berørte personer et stærkt indtryk af, at den er fastlagt på en arbitrær facon, som er til skade for udenlandske ejere, f.eks. på øen Formentera, Q. der henviser til, at kystloven rammer de enkelte boligejere, hvis rettigheder skulle 1 Betænkning om konsekvenserne af den omfattende urbanisering i Spanien for EU-borgernes individuelle rettigheder, for miljøet og for anvendelsen af EU-lovgivningen, på grundlag af indgivne andragender (2008/2248(INI)). Udtalelse fra Retsudvalget og udtalelse fra den juridiske tjeneste er også angivet. DT\ doc 3/32 PE v04-00

4 respekteres fuldt ud, uforholdsmæssigt hårdt, samtidig med at den farer med lempe mod dem, der bærer det egentlige ansvar for ødelæggelsen af kysterne, og som i mange tilfælde har stået bag den voldsomme overbebyggelse af kysten, bl.a. i form af feriebyer, og som havde al mulig grund til at vide, at de til stadighed handlede i strid med bestemmelserne i den nævnte lov, Udvalget for Andragender inviterede andragere til at deltage i møder for at drøfte deres sag ved to lejligheder i 2010 og igen i 2011, som både udvalget og de spanske myndigheder deltog i. Udvalget var ikke tilfreds med det skriftlige svar af 6. juli 2010 fra den dengang ansvarlige minister, María Elena Espinosa Mangana, på en række spørgsmål om anvendelsen af 1988-loven, og det fortsatte sit arbejde med denne sag. Disse debatter og drøftelser fandt sted i udvalget i en situation med international finanskrise, sammenbruddet på det spanske boligmarked og sammenbruddet inden for det meste af det spanske banksystem, især på regionalt plan. Det var derfor et højst følsomt og kontroversielt emne, men dette forhindrede ikke Udvalget for Andragender i at fortsætte. Imidlertid besluttede udvalget på grund af kompleksiteten og følsomheden i de sager, der blev drøftet, på sit møde den november 2011 at oprette en særlig uformel arbejdsgruppe vedrørende ejendomsrettigheder i Spanien og den spanske kystlovgivning. Arbejdsgruppen begyndte sit arbejde i marts 2012, og den har siden mødtes otte gange. Udvalgsformanden skrev i januar 2012 til den nye spanske minister for landbrug, fødevarer og miljø, D. Miguel Arias Cañete, og informerede ham om udvalgets interesse og bekymring med hensyn til den nye regerings forslag om en reform af kystlovgivningen, som han havde bebudet den 13. januar I april 2012 fremsatte generaldirektøren for det ministerium, under hvilket kystloven sorterer, en redegørelse på den uformelle arbejdsgruppes møde, hvori han beskrev regeringens forslag til reform, og han besvarede medlemmers spørgsmål. Dette blev fulgt op med en skrivelse i juli, der indeholdt et nyt udkast til den nye foreløbige lovgivning, som blev omdelt til medlemmerne af arbejdsgruppen. På grund af antallet af spørgsmål, der blev rejst, blev det besluttet at forberede et spørgeskema, der afspejlede mange af de punkter, andragerne havde nævnt, og som skulle sendes til ministeriet med henblik på at få dets bemærkninger og reaktioner, eftersom medlemmer fastholdt, at der var adskillige nøgleområder, som gav anledning til bekymring. Spørgeskemaet, der var blevet behandlet af arbejdsgruppen og udvalgskoordinatorerne, blev sendt ud den 25. juni Svarene behandles senere i dette dokument. Medlemmerne af arbejdsgruppen blev af den tilsyneladende beredvillighed fra de spanske myndigheders side tilskyndet til at indlede en dialog med dem om dette emne. På trods af mange forsøg på at indlede yderligere drøftelser med myndighederne var der imidlertid kun mulighed for lidt kontakt, før et svar på spørgeskemaet endeligt blev modtaget den 26. februar I mellemtiden havde andragere opretholdt deres kontakt med udvalget og arbejdsgruppen og sikret, at medlemmer blev informeret om udviklingen og forhandlingerne vedrørende lovudkastet i Spanien, især da dette vedrørte dem, og det samme havde en række 1 Skrivelse fra Erminia Mazzoni , Ref: GE PE v /32 DT\ doc

5 miljø-ngo'er gjort. Nyheder om nedrivningen af huse i en række kystområder, der henhører under 1988-loven, nåede ligeledes udvalget. Udvalget havde anmodet om et moratorium, men loven blev alligevel anvendt og håndhævet af domstolene, uden at ministeriet greb ind. Reformforslagene Formålet med reformen af kystloven af 1988 er at skabe større retssikkerhed for personer, der ejer en bolig langs den spanske kyst og bedre beskyttelse af kystmiljøet. Dette har altid været et centralt emne for udvalget, da 1988-loven var blevet anvendt notorisk dårligt og vilkårligt - heraf behovet for reformen ifølge myndighederne. I sit foreløbige udkast har den spanske regering givet, hvad den anser for at være en mere præcis definition af det "offentlige område", der er et andet afgørende element, som betinger de rettigheder, der gives til enkeltpersoner med hensyn til deres ejendomme. I udkastet foreslås det ligeledes at afhjælpe de mangler, der er i ejendomsregistret, og også "at forbedre betingelserne for både tidsperioder for besiddelse og overførsel af ejendomsrettigheder". Statssekretæren i ministeriet for landbrug, fødevarer og miljø gav medlemmerne en klar beskrivende redegørelse, i henhold til hvilken det var nødvendigt med en "gennemgribende gennemgang af det nuværende system". Den tidligere (1988) lov "tolererede fra tid til anden resultater, som var uacceptable set fra et miljømæssigt synspunkt", stod der i redegørelsen, og reformen er bestemt til at være "en effektiv foranstaltning til bevarelse af det offentlige kystnære område og sikring af dets anvendelse for den brede offentlighed". Der blev i redegørelsen beskrevet foranstaltninger, som ville tillade de centrale myndigheder at foretage indgreb og effektivt blokere enhver foranstaltning, de lokale myndigheder måtte træffe, hvilket kunne "bringe integriteten for det offentlige kystnære område og servitutområdet i fare". Der blev foreslået en differentiering mellem bystrande og naturlige strande i nærheden af beskyttede områder eller landbrugsarealer. Der var også indeholdt foranstaltninger i det foreløbige lovudkast, som har til formål at forbedre boligernes energieffektivitet og vandbesparelse i de berørte områder. Det erkendtes i lovudkastet, at der var opstået problemer vedrørende retssikkerheden for ejendomsretten til fast ejendom, hvilket dernæst havde "givet anledning til mistillid og forvirring" 1. Set fra andragernes og størstedelen af udvalgsmedlemmernes synspunkt var dette en eufemisme eller i det mindste en underdrivelse. Det er fortsat også et vanskeligt politisk og konstitutionelt spørgsmål. Decentraliseringen af beføjelser og den overdrevne magt, der stiltiende, men synligt var tildelt de kommunale myndigheder over en årrække af de regionale regeringer, gjorde det muligt for mange kommunalbestyrelser at misbruge deres rolle ved at acceptere store byggeprogrammer, som ikke sikrede ordentlig eller passende tilsyn og til slut efterlod mange uskyldige boligejere misbrugte og forrådte af ejendomsselskaber og deres rådgivere. Dette gik hånd i hånd med, hvad mange ser som omfattende korruption og aftalt spil mellem politiske myndigheder og byggeindustri. 1 Foreløbig lovudkast, begrundelsesafsnit III. DT\ doc 5/32 PE v04-00

6 Medlemmerne blev opfordret til at indse, at det nye lovudkast ville bidrage til bringe sådanne uregelmæssigheder til ophør - i det mindste inden for kystlovens snævre område - ved at skabe nye og mere klare retningslinjer, der skal følges af alle. Dette vil være til fordel for boligejerne, mulige købere og byggeindustrien, som skulle kunne indlede en mere bæredygtig vej til udvikling. Endvidere var de miljømæssige bestemmelser, som var udarbejdet, tilsyneladende beregnet til at bevare og beskytte det, der var tilbage af de naturlige miljøzoner efter års uhindret ødelæggelse 1. Der er imidlertid stadig et vigtigt hensyn, som fortsat er delvist uløst, og som vedrører selve de grundlæggende ejendomsrettigheder. Dette problem består ganske enkelt i sammenstød mellem to fundamentalt modstridende syn på ejendomsretten: Den spanske regering lader ikke nogen få ejendomsret til boliger, der er bygget inden for kystzonen, men betragter i stedet for disse som koncessioner. Hvor koncessionerne ifølge 1988-loven varede i 30 år, kan de ifølge det nye lovforslag i visse tilfælde udvides til 75 år. Andragere, hvoraf mange har købt deres ejendom før 1988 eller har fået overdraget ejendom, som har været ejet af deres familie i generationer, mener ikke desto mindre, at de skal bevare deres fulde ejendomsrettigheder, som er fastslået i salgsakterne. Derfor finder andragere ethvert forslag, som mindsker sådanne opnåede rettigheder, for uacceptabelt, især fordi det får virkning med tilbagevirkende kraft. Systemet for tildeling af koncessioner gennemgås og udvides som nævnt til op til 75 år, og overførelsen af koncessionsaftalerne vil nu blive godkendt gennem lovmæssig arv eller som en gave, mens ejeren lever, så længe meddelelse herom er givet inden for en frist på fire år. (mortis causa og inter vivos). Ministeriet tydeliggjorde sine overvejelser i svaret på udvalgsmedlemmernes spørgsmål, som følger: "ved afgrænsning tildeles staten ejerskab og ejendomsrettigheder, idet afgrænsningen foregår på en sådan måde, at registrering i ejendomsregisteret ikke kan tilsidesætte, at de afgrænsede ejendomme har karakter af offentligt område" 2. Erstatning til ejendomsindehavere, der påberåber sig allerede eksisterende ejendomsrettigheder, ydes derfor kun i form af koncessioner. Offentlighedens interesser har forrang for private borgeres rettigheder 3. Indehavere af ejendomsrettigheder til jord inden for det offentlige kystnære område har derfor i henhold til den nye lov reelt en brugsrettighed og skal anmode om tilladelse til at anvende koncessionen, som de derudover skal betale et gebyr for. Der indføres sikkerhedsforanstaltninger mod potentielle forurenende industrier, der oprettes i kystlinjezonerne, og som kun kan få udvidet deres eksisterende koncessionsaftaler på betingelse af en positiv rapport fra det regionale miljøagentur. Loven har det formål at sætte klare grænser, og det bliver obligatorisk at få registreret jord i det offentlige kystnære område, således at matrikelregistret afspejler den fysiske virkelighed på kysten; noget som 1988-loven tydeligvis ikke gjorde. Der foreslås et notat i margenen af 1 Der mindes om, at denne lov, ligesom det var tilfældet med 1988-loven, kun vedrører kystzoner på op til 100 m fra tidevandsmærket "det fjerneste punkt, der nås af bølgerne, i de størst kendte storme", og ikke områderne i kystregionen, der ligger længere inde i landet. Genvinding af tabte naturzoner er ikke nævnt i loven. 2 Svar på spørgsmål Regeringen henviser til artikel 132 og 33, stk. 2, i den spanske forfatning og til dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra marts PE v /32 DT\ doc

7 registret med hensyn til boliger, der er berørt af afgrænsningen, hvilket skal tjene til at sikre større gennemsigtighed. Boligejere i servitutområder kan nu gennemføre forbedringer og modernisering af ejendommen, så længe de ikke øger bygningens størrelse, areal eller højde. De skal afgive erklæringer vedrørende overholdelse af kravene om energieffektivitet og vandbesparelser. Der skabes et specifikt lovgrundlag for lokaliteter af kulturel interesse, som befinder sig på et offentligt område. Ubebyggede zoner inden for sådanne områder skal forblive, som de er, og der indføres et forbud mod enhver ny foreslået beboelsesejendom eller hotelbygning 1. Den reviderede lovgivning har også til formål at sikre "varig beskyttelse og forbedring af kystlinjen". Regeringen forpligter sig til at overholde ikke kun betingelserne i Barcelonakonventionen, som er rettet mod beskyttelse af havmiljøet i Middelhavet, men også Ramsarkonventionen og EU-direktiverne, navnlig habitatdirektivet og Natura 2000-netværket. Miljøorganisationer har imidlertid udtrykt bekymring over, at denne nye lov i virkeligheden repræsenterer en større tilbagegang for kystbeskyttelse, fordi den potentielt tillader ødelæggelse af vigtige økosystemer såsom saltmarsk og klitsystemer og reducerer margenen for eller beskyttelsen af flodmundinger og flodarme fra 100 m til kun 20 m 2. Rejse til Madrid Den 21. november 2012 sendte den uformelle arbejdsgruppe en skrivelse til udvalgsformanden, hvori den beskrev omfanget af dens arbejde, som var blevet fuldført inden for perioden på ni måneder siden dens oprettelse, og anmodede om tilladelse til hurtigt at foretage en undersøgelsesrejse til Madrid 3. Det var imidlertid først den marts 2013, at en officiel rejse blev godkendt 4. På det tidspunkt, hvor delegationen ankom til Madrid, var det nye lovudkast allerede godkendt af regeringen, var blevet drøftet i kongressen og afventede vedtagelse i senatet i det spanske parlament. Det spanske parlament besvarede ikke anmodninger om et møde med miljøudvalgets formand. Imidlertid kunne omfattende drøftelser finde sted med de mange andragere, som var kommet til Madrid for at mødes med delegationen, med Pablo Saavedra Inaraja og hans ledende kollegaer i direktoratet for bæredygtighed i kyst- og havområder, såvel som med miljøforeninger, der er grupperet inden for platformen "No a Nuestra Costa", som tidligere havde været i kontakt med Udvalget for Andragender vedrørende denne sag. Andragerne: Delegationen afholdt den 21. marts 2013 et åbent møde med mange andragere, hvoraf nogle allerede havde opretholdt en løbende kontakt med udvalget, idet de var mødt op i udvalget i 1 Svar på spørgsmål Skrivelse til medlemmer af arbejdsgruppen, 30. oktober (Amigos de la Tierra, Ecologistas en Accion, Greenpeace, SEO/Birdlife, WWF og GOB). 3 Skrivelse fra Angelika Werthmann, ordstyrer i arbejdsgruppen, til Erminia Mazzoni: GE Ref: Selv om to medlemmer af arbejdsgruppen mødtes uformelt med andragerne og adskillige spanske parlamentsmedlemmer i februar DT\ doc 7/32 PE v04-00

8 Bruxelles. Målet var i denne forbindelse mere at foretage en vurdering og måle andragernes reaktioner på den nye lovgivning end at se nærmere på individuelle sager - selv om dette var uundgåeligt, fordi det også var nødvendigt for at rette lyset mod de påstande, der var blevet fremsat mod den ændrede kystlov. Alle andragerne vurderede, at de havde lovmæssig ret til deres ejendom, og det blev vurderet, at mellem og personer kunne blive direkte berørt af denne lovgivning. Andragerne fremsatte det synspunkt, at det spanske kystmiljø var blevet kraftigt og uigenkaldeligt ødelagt over omfattende strækninger, særligt langs Middelhavskysten og på øerne, ikke på grund af de personer, der ejede små ejendomme, men på grund spekulationsbyggeri, som havde fundet sted igennem de mange år, siden den oprindelige kystlov var blevet vedtaget i 1988, og var stimuleret af selvtilfredshed og til tider korrupt praksis fra de politiske myndigheders side. Den oprindelige lov ansås ikke for at være egnet til formålet, hvad angik dens anvendelse, og der blev rejst meget alvorlig tvivl, om man med dens efterfølger på nogen måde ville være i stand til at løse opgaven vedrørende beskyttelse af kystmiljøet, og det endnu mindre hvad angår de legitime rettigheder for ejere af mindre ejendomme, hvoraf mange var ikke-spanske EU-borgere, som havde valgt at nyde godt af retten til at færdes og opholde sig frit i henhold til EU-retten. Adskillige af de spanske andragere påpegede de alvorlige uregelmæssigheder, som var opstået i områder tæt på deres hjem, hvor nye boligområder var blevet bygget, mens endnu et hjem, der havde været i den samme familie i seks generationer og lå længere væk fra kysten, skulle nedrives (andragende 0395/2010). I et andet tilfælde havde staten faktisk solgt konfiskerede ejendomme. De fleste af de tilstedeværende andragere bekræftede deres holdning om, at en koncessionsaftale, der udstyrer dem med en ret til at anvende deres ejendom eller forbedre den, selv hvis koncessionen udvides til 75 år, ikke svarede til fuld overholdelse af deres rettigheder, og at aftalen nægtede dem retten til at sælge deres ejendom til noget, der blot lignede den oprindelige markedsværdi. Endvidere gav lovgivningen myndighederne ret til at ophæve koncessionsaftalen på en måde, der kan betragtes som fuldstændig vilkårlig, og ejendomme kunne stadig nedrives uden noget rimeligt grundlag. Andragere præsenterede eksempler på private kystejendomme, der blev nedrevet med henblik på at anlægge et promenadeområde langs kysten, som ødelagde det naturlige miljø i hele zonen. En anden henviste til sit familiehjem, der var bygget på kystland i 1899 langs en 14 km halvø og nu skal rives ned. Han skal eksproprieres uden at få tilkendt nogen egentlig erstatning (andragende 0174/2008). En anden andrager angav, at både hans hjem og hans naboers nu havde flyttet sig inden for kystzonens afgrænsninger som et resultat af udvinding af kystsandet og andet hydraulisk arbejde langs strandområdet, der tilmed er finansieret af Den Europæiske Union, og at de derfor nu er en del af det offentlige område, hvilket ikke var tilfældet, da de lovligt købte deres ejendomme med havudsigt i 1980'erne (andragende 0119/2009). De risikerer også nedrivning og ingen erstatning. Vilkårlig praksis i henhold til 1988-loven blev også fordømt gennem eksempler fra De Kanariske Øer, på Tenerife Cho Vito (andragende 0274/2009), hvor et helt lokalsamfund, der PE v /32 DT\ doc

9 levede i gamle fiskehytter, var blevet sat ud af deres hjem, og dette var blevet nedrevet uden mærkbar nytte for nogen eller for miljøet. Deres rettigheder var blevet misbrugt og nægtet på grund af bureaukratisk og politisk motiverede beslutninger, som de mente var blevet underbygget af falsk dokumentation. I sådanne tilfælde er det meget vanskeligt at have nogen tiltro eller tillid til landenes love og deres retfærdige anvendelse. Som et resultat af udvidelsen af Valencias havn var hjemmene i El Saler nu underkastet bestemmelserne i kystloven, efter at sandklitterne var blevet fjernet, hvilket vil føre til, at hjemmene bliver oversvømmet, konfiskeret og ødelagt (andragende 0606/2009 og 1499/2009). En anden andrager beskrev, hvordan hendes samfund følte sig magtesløst over for presset fra magtfulde advokater, der var hyret af virksomheder med interesser i kystzonen og dens udvikling, og som søgte at få fjernet deres små hjem fra kystområdet (andragende 0881/2009). I Santa Pola opstod der protester, fordi folk blev frarøvet deres hjem, medens barer og restauranter fik lov til at blive. Domstolene greb ikke ind for at beskytte husejernes rettigheder, fordi de var under pres fra lokale finansielle interesser i turistbranchen. Der blev givet adskillige eksempler på, hvor 1988-loven ikke havde forhindret huse i at blive nedrevet, og hoteller bygget i stedet for, især på De Baleariske Øer og De Kanariske Øer (andragende 0494/2010 og 0678/2012). I Murcia på øen Mazarron blev der givet yderligere eksempler på, at lokale huse var kommet ind under det offentlige område, da havneudvikling havde udslettet stranden, og de 39 berørte huse havde nu mistet deres markedsværdi og var underlagt betingelserne for det offentlige område, der var indført med tilbagevirkende kraft. Fra Baskerlandet til Cádiz beskrev andragerne, hvordan kysterne faktisk blev vedligeholdt og strandene rengjort af lokalbefolkningen, som nu konstaterede, at deres huse skulle være en del af det offentlige område med en alvorlig risiko for, at koncessionsaftalerne ville blive trukket tilbage. Andragerne frygtede, at private hjem, som tidligere havde en markedsværdi på EUR, nu ville blive nærmest værdiløse (andragende 0103/2009). Domstolene havde tilsyneladende ikke formået at gribe ind for at beskytte borgernes rettigheder i mange af sådanne tilfælde. Den eneste gruppe andragere, som syntes at være i stand til at nyde godt af den nye lovgivning, var dem fra Empuriabrava (andragende 0296/2009), da deres meget specifikke område, hvor huse bygges rundt om et område med indre vandveje i nærheden af kysten, skulle være omfattet af en speciel undtagelse, der var tildelt 11 andre specificerede områder. Imidlertid følte nogle andragere, at identificeringen af disse områder uden klare kriterier kunne være diskriminerende. Myndighederne: * * * Den 22. marts om morgenen mødtes delegationen med myndigheder fra ministeriet for landbrug, fødevarer og miljø. I sin åbningstale angav generaldirektøren for kystsager, Pablo Saavedra, at den drivende kraft bag den nye lovgivning var behovet for at løse problemerne og afhjælpe de dårlige erfaringer, som var opstået under 1988-loven. Han hævdede, at ministeriet havde taget hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter ved forberedelsen af den nye lovgivning, i forbindelse med hvilken der også havde været offentlige høringer. Saavedra oplyste, at man - når den nye lov til revidering af kystloven er blevet vedtaget i DT\ doc 9/32 PE v04-00

10 slutningen af maj - efter at have taget ændringsforslag fremsat i Parlamentet i betragtning vil være nødt til at tage stilling til en yderligere retsakt, der for tiden forberedes, og hvori "retssikkerhed" i forbindelse med fast ejendom vil blive nærmere defineret. Han gjorde ikke yderligere rede herfor, men sagde, at forordningen bør godkendes inden udgangen af 2013, hvorefter "man burde kunne betragte dette problem som løst". Regeringen havde ifølge Saavedra forsøgt at finde en balance mellem forskellige interesser, som ville beskytte kysten og gøre det muligt for enhver at gøre brug af den som et offentligt område. Saavedra gentog meget af det, der er nævnt ovenfor i denne rapport med hensyn til reformforslagene, og uddybede yderligere en række af de vigtigste spørgsmål, navnlig forskellen mellem bystrande og naturstrande - som nogle medlemmer satte spørgsmålstegn ved på grund af manglende kriterier for servitutområderne på 20 m og klimaændringsindikatorerne. Han medgav, at loven nok ikke kunne tilfredsstille alle parter 100 %. Hvad angår spørgsmålet om erstatning, henviste Saavedra til en afgørelse af 1991 truffet af den spanske forfatningsdomstol, som faktisk bekræftede, at koncessionsaftalerne, der var ydet til husejere inden for MTPD 1, kunne betragtes som en erstatning. Ifølge ham havde regeringen ikke desto mindre forbedret dette ved at udvide koncessionsaftalernes periode betydeligt og sikre arveret. Økonomisk aktivitet ville også finde mere retssikkerhed i den nye lovgivning, tilføjede han, og det ville nogle af koncessionsaftalerne, hovedsageligt inden for turisme og kultur, kunne nyde godt af. Han hævdede, at miljøbeskyttelse var blevet fremmet gennem indførelsen af specifikke konsekvensanalyser for industriarealer og større faciliteter inden for det offentlige område. Medlemmer rejste i deres kommentarer en række spørgsmål, som fortsat giver anledning til bekymring. Medlemmerne var f.eks. ikke overbevist af henvisningen til afgørelsen af 1991 og mente, at en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen om en sådan sag ville være nyttig for alle berørte parter. Mange af medlemmerne fandt også, at kriterierne for at trække en koncessionsaftale tilbage var uklare, idet de frygtede, at disse måske kunne være af vilkårlig art, som det var tilfældet siden Afgrænsningens forløb var tilsyneladende åben for manipulation, og der udtryktes bekymring for, at større interesser kunne "købe sig selv ud" af det offentlige område. Som konklusion på drøftelserne meddelte generaldirektøren, at den manglende retssikkerhed tidligere til dels var opstået på grund af unøjagtige afgrænsninger, på grund af ejendomsrettigheder og på grund af efterslæbet i ejendomsregistre og -registrering. Den reviderede lovgivning var udarbejdet med henblik på at imødegå disse aspekter. Ministeriets hensigt var at gøre loven konsistent, at beskytte det offentlige område og sikre, at bæredygtige aktiviteter kunne gennemføres inden for dette område. Ngo'er på miljøområdet: * * * 1 Det offentlige kystnære område. PE v /32 DT\ doc

11 Den 22. marts om eftermiddagen mødtes delegationen med en række miljøforeninger. Medlemmerne kunne mere specifikt fokusere på påstandene vedrørende den reviderede kystlovs miljømæssige konsekvenser. Ngo'erne (WWF, Greenpeace, EA og Birdlife) rettede alle dyb kritik af, at den tidligere lov aldrig var blevet overholdt eller gennemført ordentligt, og at lokale og regionale myndigheder bevidst havde ignoreret dens bestemmelser, da de gennemførte byudviklingsplaner på kysten og ødelagde hele økosystemer, som de understregede skulle være forblevet beskyttede. De frygtede, at den nye lov meget vel kunne gøre situationen værre på grund af de mange politiske undtagelser, som blev forhandlet inden for dens rammer. Beskyttelse af kystmiljøet, eller hvad der er tilbage af det naturlige miljø, ville være endnu mere problematisk på grund af mindre beskyttelse af kystområderne generelt og øget økonomisk udnyttelse, og de stillede spørgsmål ved, om lovgivningen var i overensstemmelse med det foreslåede direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning 1. Miljøforeningerne påpegede, at der lige som tidligere overhovedet ikke var nogen garantier for, at regionale eller lokale myndigheder rent faktisk ville overholde eller gennemføre den reviderede lovgivning, da disse hverken havde incitament eller passende midler til at gøre det. Dette indebar, at meget få mennesker og kun meget store interesser ville nyde godt af den reviderede lov. Miljøforeningerne frygter, at visse nye bebyggelser - oprindeligt bygget i beskyttede eller afgrænsede områder under den gamle lov vil blive flyttet fra det offentlige område, da de nu anses for at falde inden for urbaniseringskystområder, og advarede om, at dette bliver gjort på et tidspunkt, hvor de havområder, der kan blive Natura 2000-områder, endnu ikke er blevet udpeget. Derfor er de, der tidligere har overtrådt denne lov - i og med at hundreder af kilometer kystmiljø reelt er blevet ødelagt af bygningsvanvid - nu beskyttede ifølge den nye lov, og de har intet at frygte, da de er dækkede af de facto amnesti for ulovlige bygninger. Miljøforkæmpere advarede om, at den massive indvirkning, dette havde haft på skrøbelige biosystemer ved Middelhavs- og Atlanterhavskysterne, ikke var blevet taget i betragtning. Afsluttende bemærkninger Som et resultat af disse møder og også af drøftelserne i den formelle arbejdsgruppe forbliver medlemmerne i det store og hele skeptiske over for, i hvor stort et omfang den reviderede kystlov, som nu er blevet godkendt af det spanske parlament og er blevet til lov, vil blive gennemført konsekvent og vil leve op til ministeriets mål om at forbedre beskyttelsen af kystmiljøet. Derudover er medlemmerne stadig bekymrede over de betydelige forbedringer, der fortsat er nødvendige, hvad angår ejendomsrettigheder og erhvervelse, for at opfylde fælles europæiske standarder. Hvordan kan det i grunden være, at udvalget har brugt så megen tid på at behandle unionsborgernes bekymringer over deres ejendomsrettigheder i Spanien og praktisk talt ikke i noget andet EU-land? I en vis udstrækning kan investeringsboomet i byggebranchen og antallet af købte og solgte huse måske forklare dette, men der er overvældende bevis for, at andragender forelægges, fordi noget er alvorligt forkert med de spanske myndigheders og spanske advokaters tilgang til disse problemer, der er så vigtige for så godt som alle 1 COM(2013)0133. DT\ doc 11/32 PE v04-00

12 europæiske borgere. Europa-Parlamentet modtager andragender fra lige så mange spanske borgere som ikke-spanske borgere. Dette viser, at adgangen til en effektiv gennemgang af administrative beslutninger, til retsbeskyttelse og til reel skadeserstatning inden for en rimelig frist stadig i hyppig grad er utilfredsstillende. Strengt taget er der intet i EU-traktaten, der forpligter Spanien til at ændre sin holdning, og det er klart, at den spanske regering og det spanske parlament har fuld kompetence forfatningsmæssigt og politisk til at beslutte og vedtage sådan lovgivning. "Ejendomsretlige ordninger" henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence. Ikke desto mindre indeholder artikel 6 i EU-traktaten og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder også bestemmelser om personers ret til deres ejendom. Personer har derfor legitime forventninger om, at EU og især Parlamentet forsvarer disse rettigheder på deres vegne, når de undergraves eller overtrædes. Endvidere forpligter artikel 3 i EU-traktaten alle EU-medlemsstater til et højt niveau for miljøbeskyttelse og -forbedring. Artikel 191 i EUF-traktaten forstærker disse forpligtelser og tilpligter medlemsstaterne at vedtage forsigtighedsprincippet og gøre en forebyggende indsats, når dette er nødvendigt. Det, at den betænkning, der vedtoges af Europa-Parlamentet, i præamblen til den nye lovgivning citeres som udløser af denne reform, viser, at EU-institutionernes og specielt Parlamentets udtalelser er vigtige for den spanske lovgiver. Det kan diskuteres, hvorvidt disse forpligtelser og bestemmelser er blevet fuldt ud anerkendt af de spanske myndigheder i den reviderede kystlov, og hvorvidt retfærdighed og rimelighed er blevet endeligt indført enten for ejendomsindehavere eller for miljøet. Ministeriet afholdt offentlige høringer, hvilket var vigtigt. Det er imidlertid et ubesvaret spørgsmål, om dette havde nogen reel indvirkning på resultatet henset til reaktionerne fra andragerne og de foreninger, som udvalget har hørt fra. Det er desværre en kendsgerning, at revisionen af kystloven indtil videre er slået fejl med hensyn til at forbedre retssikkerheden for ejendomsretten, som er et absolut krav for ethvert bæredygtigt boligmarked. Herudover skaber det faktum, at afgrænsninger potentielt underlægges en revision, hver gang der sker en ændring i kystlinjen (f.eks. på grund af kysterosion eller opførelsen af en ny marina), yderligere usikkerhed, idet det, der er lovligt den ene dag, eventuelt ikke længere er lovligt dagen efter. Selv om loven indikerer, at registrering af ejendom skal opdateres, er der meget lidt, der tyder på fremskridt i den forbindelse hos de regionale og lokale myndigheder, og dette er fortsat en alvorlig mangel. Ud fra en vurdering heraf i sammenhæng med en forlængelse af koncessionsperioden, som i sig selv - for så vidt angår fastsættelsen af specifikke perioder - er alt andet end tydelig (på hvilket grundlag tildeles en koncession for en periode på 75 år, og hvornår tildeles den ikke?), mener medlemmerne, at der stadig er for stor usikkerhed for europæiske borgere med hensyn til deres ejendomsrettigheder. Som påpeget, anses koncessioner af de fleste medlemmer ikke for en rimelig erstatning for det potentielle tab af værdien af privat ejendom, der ejes inden for det nyligt oprettede offentlige område. Hvad angår den vigtige målsætning om miljøbeskyttelse i kystområder, mener medlemmerne, at der stadig er for mange mangler og tvetydigheder i den nye lovgivning på trods af miljøministeriets oprindelige ambitioner i denne henseende. En reduktion af servitutområderne for flodmundinger i kystområderne forekommer i særlig grad uberettiget. PE v /32 DT\ doc

13 Det bør fremhæves tydeligere, at "økonomisk udvikling", som desværre oftest sidestilles med byggeindustrien, grundlæggende er uforenelig med beskyttelsen af et ekstremt sårbart og økologisk skrøbeligt kystområde. I den nye lov er muligheden for at sikre, at EU's nye rammedirektiv om integreret kystzoneforvaltning er klart indarbejdet, ikke blevet udnyttet og hverken Rådets henstillinger fra 2002 eller protokollen til Barcelonakonventionen om samme emne, som blev ratificeret i 2010, er blevet fuldt ud anerkendt heri. Det er forsat uklart for medlemmerne, hvorvidt en række andre EU-direktiver respekteres fuldt ud. På baggrund af disse konklusioner og under henvisning til omfattende drøftelser i arbejdsgruppen og blandt medlemmerne af delegationen, som rejste til Madrid i denne anledning, fremsættes følgende henstillinger: Henstillinger 1. påpeger, at beskyttelsen af det spanske kystområde og beskyttelsen af ejendomme i dette kystområde skal ske under forholdsmæssig afvejning af juridisk beskyttede interesser; 2. erkender, at den spanske regering allerede har udfoldet en betydelig indsats ved at godkende en ny kystlov, der løser hovedparten af de udestående problemer, såsom den forsvarsløse situation, som EU-borger kan blive bragt i, når de bygger ud af god vilje, og i retning af at afstemme beskyttelsen af den spanske kystlinje med økonomisk vækst og dermed give ejendomsindehavere større retssikkerhed; 3. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om denne nye lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten; 4. minder om, at Kommissionen i sin meddelelse til medlemmerne altid har påpeget, at "ejendomsretlige ordninger" henhører under medlemsstatens kompetence, og at Kommissionen kun kan gribe ind, såfremt der er konstateret en overtrædelse af EUretten; 5. opfordrer de spanske myndigheder til på nationalt plan at samarbejde med de selvstyrende regioner og lokale myndigheder for at fremme, bevare og - hvor det er muligt - genoprette kystnære miljøområder, der er blevet alvorligt forringede som følge af ofte omfattende byggearbejder og byggeprojekter, hvoraf nogle har vist sig at være ulovlige; beskyttede kystområder bør ikke anvendes til opførelse af ny ejendom, nye bygninger eller nye boliger, da det fremherskende mål med loven er bæredygtig forvaltning af den spanske kyst forstået som beskyttelse af kystens forskelligartede naturmæssigt værdifulde og følsomme økosystemer; 6. opfordrer indtrængende de spanske myndigheder til at oprette en omfattende og fair erstatningsordning for alle retmæssige ejendomsindehavere, hvis hjem eventuelt skal nedrives eller eksproprieres som følge af anvendelsen af Ley de Costas; 7. opfordrer de spanske myndigheder til at yde en erstatning, der afspejler værdien af de personers ejendomme, der berøres af Ley de Costas, i stedet for at tildele en koncession; 8. tilskynder de spanske retsmyndigheder - for så vidt angår ejendomme, der beskrives som "ulovlige bygninger" i eller i nærheden af kystområder, og som er blevet solgt til uafvidende europæiske borgere, herunder spanske statsborgere - til at undersøge og retsforfølge de private parter eller de offentlige myndigheder, der har handlet uden for de lovlige rammer ved at tildele og købe falske byggerettigheder, og til hurtigt at indbringe sagerne for en domstol, samtidig med at de sikrer ofrene for sådanne DT\ doc 13/32 PE v04-00

14 transaktioner, der har købt deres ejendom i god tro, ret til fuld og fair erstatning fra de spanske myndigheder; 9. opfordrer myndighederne til at udarbejde klare retningslinjer for alle regionale og lokale myndigheder baseret på objektive og faste kriterier for tildeling af koncessioner til eksisterende retmæssige ejendomsindehavere, som er i besiddelse af boliger i kystområder, og herved sikre en fair og ensartet anvendelse af loven; gentager dog udvalgets stærke forbehold over for sådanne koncessioner; 10. opfordrer, hvad angår afgrænsningen af offentlige områder, indtrængende myndighederne til at anvende objektive tekniske kriterier og til at sikre, at de tilfælde, hvor det er nødvendigt at tage fravigelser i anvendelse, begrundes på en tydelig og gennemsigtig måde og under alle omstændigheder er forbundet med en forstærket miljøbeskyttelse; 11. opfordrer til et moratorium eller fastfrysning af alle verserende sager vedrørende boliger i kystområder, der er omfattet af mulige ændringer i afgrænsningen, for at undgå eventuel nedrivning af bygninger, som efterfølgende muligvis ligger uden for det offentlige område; 12. opfordrer til, at ejendomsregistret og matrikelbøgerne ajourføres hurtigt og nøjagtigt for at sikre, at alle ejendomsindehavere i de afgrænsede områder oplyses behørigt om deres rettigheder og om mulighederne for adgang til klage og domstolsprøvelse, såfremt de anser det for nødvendigt at beskytte deres legitime interesser; henviser til, at der kun kan foretages ændringer i matrikelregistret, hvis de berørte ejendomsindehavere har haft mulighed for at få viden herom; 13. opfordrer myndighederne til yderligere at præcisere forskellen mellem naturlige strande og bystrande og til at træffe foranstaltninger til effektivt at forhindre oprettelsen af bystrande i områder med naturlige strande; 14. gentager sin opfordring til at sikre en effektiv og hurtig retspleje, i betragtning af at de store forsinkelser inden for denne i sig selv udgør en uacceptabel uretfærdighed; opfordrer i den forbindelse indtrængende alle parter til i verserende sager at være opmærksomme på den eventuelle nytteværdi, som anmodninger om præjudicielle afgørelser til EU-Domstolen har med henblik på at opnå pålidelige fortolkninger af centrale spørgsmål på grundlag af EU-lovgivningen i sager ved de nationale domstole, og til at sikre, at en tilsvarende begæring sikrer de begærende parter retskrav efter EUretten; 15. påpeger, at udsigten til en langvarig retssag betyder, at de pågældende ejere tøver med at indbringe deres sag for de spanske domstole; mener, at det bør derfor overvejes at indføre ophævende foranstaltninger i domme om ejendomsanliggender; 16. opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om, hvad det er, der rent faktisk hindrer EU-borgerne i at gøre effektiv brug af instrumentet "præjudicielle afgørelser" truffet af EU-Domstolen; minder om Europa-Parlamentets beslutning af 21. november 2012 om aktiviteterne i Udvalget for Andragender i 2011; 17. glæder sig over anerkendelsen af klimaændringerne i den nye kystlov og behovet for at tilpasse kystforvaltningen til klimaændringernes uundgåelige virkninger; 18. påpeger, at beskyttede områder, der er udpeget som sådanne efter EU-retten eller national ret, formodes at blive beskyttet som fastsat i den relevante lovgivning og ikke at blive bebygget på ny; 19. opfordrer Kommissionen til at påse, at bestemmelserne i den europæiske lovgivning om offentlige indkøb overholdes, når der opføres offentlige infrastrukturer på eksproprieret ejendom. PE v /32 DT\ doc

15 BILAG EUROPA-PARLAMENTET Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0174/2008 af Jose Ortega, spansk statsborger, om den påståede urimelige anvendelse af den spanske lov om kyster i forbindelse med ejendomsrettigheder Andragende 0303/2008 af Rosa Garcia Pose, spansk statsborger, og 55 medunderskrivere, om tabet af underskrivernes boliger som et resultat af forholdsregler til kystbeskyttelse i provinsen La Coruña Andragende 0867/2008 af Karin Koberling, tysk statsborger, om påstået urimelig anvendelse af den spanske lov om kyster Andragende 1271/2008 af Rudolf Schneiders, tysk statsborger, om håndhævelse af "Ley de Costas" i Spanien Andragende 1448/2008 af Ursula Czelusta, tysk statsborger, om landmåling ved den spanske kyst og hendes frygt for ekspropriering af sit hus i Spanien Andragende 1485/2008 Alan Hazelhurst, britisk statsborger, om ulovlig DT\ doc 15/32 PE v04-00

16 anvendelse af den spanske lov om kyster (Ley de Costas) Andragende 1691/2008 af Oscar Maniaga Izquierdo, spansk statsborger, om ekspropriation af hans hus i Alicante, Spanien, i henhold til den spanske lov om kystområder Andragende 1871/2008 af la Asociación de Vecinos de Celoriu, om byudviklingsprojekter i Celorio, Asturien, Spanien Andragende 0103/2009 af Margarita García Jaime, spansk statsborger, om den spanske kystlov Andragende 0119/2009 af Jan Van Stuyvesant, nederlandsk statsborger, for beboerforeningen i Vera Playa, Almería, Spanien, om den spanske kystlov Andragende 0274/2009 af Tomás González Díaz, spansk statsborger, for la Asociación de Vecinos Las Calas, om nedrivning af boligområdet ChoVito i Candelaria, Tenerife, Spanien, i henhold til den spanske kystlov Andragende 0278/2009 af Gregorio Amo López, spansk statsborger, om kystlovgivningen i Asturien, Spanien Andragende 0279/2009 af Timoteo Giménez Domingo, spansk statsborger, om kystlovgivningens virkning i Spanien Andragende 0296/2009 af Ingeborg Hoffmann, tysk statsborger, for "Empuriabrava Association of Property Owners" (APE), om tabet eller begrænsningen af ejendomsrettigheder efter gennemførelsen af den spanske kystlovgivning på Costa Brava Andragende 0298/2009 af Wolfgang Ludwigs, tysk statsborger, om den spanske kystlovgivning Andragende 0389/2009 af M. L., tysk statsborger, om planlagt ekspropriering af hans grund i Spanien i henhold til den spanske kystlov Andragende 0606/2009 af Paula Llaneza Alcada, spansk statsborger, og 2 medunderskrivere, om den spanske kystlovgivnings konsekvenser ("Ley de Costas") for hendes ejendomme Andragende 0611/2009 af Maria Jesús de Motta Martínez, spansk statsborger, om gennemførelsen af kystloven "Ley de Costas" i forbindelse med hendes ejendom Andragende 0618/2009 af María Luisa Domínguez Ibáñez, spansk statsborger, om indvirkningen af kystloven "Ley de Costas" i forbindelse med hendes ejendom Andragende 0626/2009 af Nordhild Köhler, tysk statsborger, om gennemførelse af den spanske kystlov (Ley de Costas) på Formentera PE v /32 DT\ doc

17 Andragende 0666/2009 af Carmen Ramos Badia, spansk statsborger, om indvirkningen af den spanske kystlov ("Ley de Costas") i forbindelse med hendes ejendom Andragende 0667/2009 af Jon Iturribarria de Castro, spansk statsborger, om indvirkningen af den spanske kystlov ("Ley de Costas") i forbindelse med hans ejendom, en tidevandsmølle bygget i 1683 Andragende 0676/2009 af Jorge Comin Giner, spansk statsborger, om sin bolig, der er omfattet af lovgivningen vedrørende kyster ( Ley de Costas ) Andragende 0708/2009 af Pedro López Rodríguez, spansk statsborger, om "Ley de Costas" (lov om kystområder) Andragende 0881/2009 af Pilar Embeita Olasagasti, spansk statsborger, for Asociacion RACA, om den retroaktive, vilkårlige og ukorrekte implementering af den spanske kystlov i kommunen Pielagos Andragende 1346/2009 af José María Martínez de Haro, spansk statsborger, om skelsætning i Garrucha, Almería, i henhold til loven om kystområder Andragende 1499/2009 af Mercedes Bronchal Pascual og Antonio Maestre Azcon spanske statsborgere, om virkningerne af "Ley de Costas" (lov om kystområder) på deres hjem Andragende 1523/2009 af Konrad Ringler, tysk statsborger, om de spanske nationale og regionale myndigheders manglende overholdelse af anbefalingen i Auken-betænkningen Andragende 1573/2009 af Aurelio Pretel Marín, spansk statsborger, om loven om kystområder Andragende 1625/2009 af Heribert Hofmann, tysk statsborger, om et projekt til opførelse af en lysthavn i Santa Margarita ved Rio Grao Andragende 1691/2009 af Dolores Monferrer Guardiola, spansk statsborger, og 40 medunderskrivere, om nedrivning af boliger i distriktet Puig (Valencia) i henhold til bestemmelserne i kystlovgivningen Andragende 0220/2010 af Nicole Amsellem, fransk statsborger, om den spanske kystlov Andragende 0255/2010 af María Teresa Alonso Barrero, spansk statsborger, for "Propietarios de Primera Línea Sol naciente", om kystloven. Andragende 0270/2010 af Francisco Javier Martínez del Cerro Poole, spansk statsborger, om kystloven og dennes følger for virksomheder inden for akvakulturbranchen og saltindustrien i Cádiz-bugten Andragende 0341/2010 af José Pérez Deniz, spansk statsborger, for la DT\ doc 17/32 PE v04-00

18 "Asociación para la defensa del centro comercial de la playa del inglés" (foreningen til forsvar af indkøbscentret ved Playa del Inglés), om kystloven på Gran Canaria Andragende 0395/2010 af Ramona Chouza Chouza, spansk statsborger, om kystloven i Vizcaya Andragende 0493/2010 af Juan José Agost Pérez, spansk statsborger, for "Asociación de Vecinos del Poblado Marítimo de Torre la Sal" (sammenslutningen af indbyggere i boligområdet ved stranden i Torre la Sal), om kystloven i Cabanes, Valencia Andragende 0494/2010 af Alonso Orihuela, spansk statsborger, om kystloven i Candelaria, Tenerife Andragende 0575/2010 af Helen Prior, britisk statsborger, om hendes hjem i Almería Andragende 0762/2010 af José Luis González Godoy, spansk statsborger, om kystlovgivningen i Spanien Andragende 0925/2010 af Santiago Barcia Rañales, spansk statsborger, for "Asociación de Vecinos de Praia de Vilarrube", De Kanariske Øer, og 426 medunderskrivere, om den spanske lov om kystområder Andragende 1197/2010 af Elisa Arjona González, spansk statsborger, om kystloven Andragende 1312/2010 af Rafael Barroso Castilla, spansk statsborger, om kystloven Andragende 1328/2010 af José Ortega, spansk statsborger, om situationen i bebyggelsen Casbah, i Valencia, som er berørt af kystloven Andragende 1540/2010 af Johan Weichselbaum, østrigsk statsborger, om nedrivningen af et hus på De Kanariske Øer, som er berørt af kystloven Andragende 0144/2011 af Karin & Jean-Louis Aubin, fransk-tyske statsborgere, om anvendelse af den spanske kystlov på Empuriabrava Andragende 0200/2011 af Aleixandre Mariano Cabrelles, spansk statsborger, om afgrænsningen af kystområdet i Empuriabrava, i Gerona, der er omfattet af kystzoneloven Andragende 0472/2011 af Juan Guillermo Palanca Rodriguez-Spiteri, spansk statsborger, for "Union Salinera de Espana", om ekspropriation af saltaflejringer i henhold til den spanske lov om kystområder Andragende 0540/2011 af Javier Lopez Domenech, spansk statsborger, for "Bras del Port S.A", om inkluderingen af saltpanderne ("salinas") ved Santa PE v /32 DT\ doc

19 Pola (Alicante) i det offentlige kystnære område i henhold til kystloven Andragende 0633/2011 af Jose Hilario Ortega Anduiza, spansk statsborger, for Salinas de Levante S.A., om ekspropriation af saltpander som følge af den spanske kystlov (Ley de Costas) Andragende 0711/2011 af T.S. Ostrowski, polsk statsborger, og 2 medunderskrivere, om gennemførelsen af den spanske kystlovgivning i den spanske middelhavsby Empuriabrava Andragende 1059/2011 af Joan Cirera Planas, spansk statsborger, for "Basta Ja! Perjudicats per la Llei de Costas de Balears", og medunderskrivere, om ekspropriation af ejendom på De Baleariske Øer i henhold til Spaniens kystlov Andragende 1060/2011 af Diego Albarracin Uxó, spansk statsborger, om ekspropriation af ejendom i El Saler (Valencia) i henhold til Spaniens kystlov Andragende 1100/2011 af Alexander Perez, amerikansk statsborger, om ekspropriation af ejendom i Liencres (Cantabrien) i henhold til den spanske kystlov Andragende 1146/2011 af Claudio Riera y Riera, spansk statsborger, for "Asociación para la Defensa de las Playas Norte de Dénia", om nedbrydning af strandene i Dénia og Els Poblets (Alicante) og om Spaniens lov om kystområder (Ley de Costas) Andragende 1151/2011 af Jaime Domenech Gelabert, spansk statsborger, om andragerens ejendom på De Baleariske Øer, der påvirkes af Spanien kystlov Andragende 0626/2012 af Francesco Canzoneri, statsborgerskab ikke oplyst, om den spanske kystlov (Ley de Costas) 1. Sammendrag af andragender Sammendrag af andragende 0174/2008 Andrageren fordømmer den påståede urimelige anvendelse af den spanske lov af 1989 om kyster, som skabte alvorlige problemer for grundejere. Ifølge andrageren er loven blevet anvendt med tilbagevirkende kraft og har ført til nedrivning af lovligt byggede ejendomme langs de spanske kyster. Andrageren forklarer, at mange ejere, både spanske og EU-borgere, har fået deres bygninger revet ned uden kompensation, og før de administrative domstole kunne afsige dom i deres sager. Andrageren fastholder, at den spanske regering har handlet i modstrid med den nationale lovgivning om ejendomsrettigheder. I henhold til andrageren er artikel 44, stk. 4, litra e), i EF-traktaten, som gør det muligt for statsborgere i en medlemsstat at erhverve og udnytte fast ejendom beliggende i en anden medlemsstat, også blevet overtrådt. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om at iværksætte en undersøgelse af sagen. Sammendrag af andragende 0303/2008 Andragerne, som ejer boliger i los Areeiros, Riviera i provinsen La Coruña, påpeger, at de er DT\ doc 19/32 PE v04-00

20 magtesløse over for de provinsielle og nationale myndigheder, som tilsyneladende søger at ekspropriere dem i henhold til loven om bevaring af kystområder af De henviser til den spanske grundlov og søger en begrænsning af kystbeskyttelseszonen til 20 m i stedet for 100 m og anmoder Europa-Parlamentet om at sende en delegation for at undersøge forholdene på stedet. Sammendrag af andragende 0867/2008 Andrageren mener, at den spanske lov om kyster (Ley 22/1988) ville blive håndhævet på en vilkårlig måde og med tilbagevirkende kraft og derved skabe forudsætninger for ekspropriationer af mange ejere uden kompensation. Ifølge andrageren ville de spanske myndigheder, når de anvender loven, lade hånt om bestemte områders historiske særpræg, som Puerto de la Cruz. Andrageren hævder, at de fleste af husene i Puerto de la Cruz er genopbyggede gamle fiskerhuse. Andrageren forklarer, at ejerne af historiske grunde ikke kunne indføre deres huse i matrikelbogen, da jorden i Puerto de la Cruz er en del af det gamle feudale område Jandía, der ejes af Sociedad Dehesa de Jandía. Hun finder det uretfærdigt, at dette lille fiskersamfund skal behandles på samme måde som de seneste urimelige udviklingsprojekter langs den spanske kyst. Sammendrag af andragende 1271/2008 Andrageren er bekymret for, at hans hus på Costa Blanca kan blive revet ned i henhold til "Ley de Costa". Han oplyser, at flere andre huse er blevet revet ned, uden at dette er i "offentlighedens interesse", som det kræves i loven, i hvilken det ifølge andrageren fastsættes, at de berørte boligejere skal have godtgørelse fra myndighederne. Da det drejer sig om store beløb, frygter andrageren, at myndighederne måske vil forsøge at anvende EU-finansiering til dette formål, og han anmoder Udvalget for Andragender om nøje at undersøge klager fra boligejere i Spanien. Sammendrag af andragende 1448/2008 Andrageren har via pressen erfaret, at der skal finde en landmåling sted langs den spanske kyst. Hun er bange for ekspropriering af sit hus i Almería i Andalusien i forbindelse med de nye planer. Hun mener endvidere, at der ikke gives indsigt i planerne. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om at gribe ind for at beskytte hendes ejendom. Sammendrag af andragende 1485/2008 Andrageren protesterer imod inddragelsen af marinaen i Empuriabrava i den spanske lov om kyster, hvilket vil resultere i, at 6 m kystlinje betragtes som offentlig ejendom. Andrageren hævder, at Empuriabrava er en menneskeskabt marina, og anfægter de spanske myndigheders hensigt om at anvende loven om kyster til at konfiskere privatejet ejendom. Sammendrag af andragende 1691/2008 Andrageren klager over, at hans hus, som er beliggende i et offentligt, kystnært område, skal eksproprieres i henhold til den spanske lov om kystområder (lov nr. 22/1988). Han vil få erstatning i form af en 30-årig administrativ koncession og beder om Europa-Parlamentets beskyttelse. Sammendrag af andragende 1871/2008 Andrageren klager over en række byudviklingsprojekter, som finder sted i øjeblikket, og som er godkendt af de kommunale myndigheder i Llanes. Andrageren anfører, at projekterne er PE v /32 DT\ doc