VSM Kassø-Tjele Master, Flere sogne, Viborg amt Lokaliteter: , -294, -295, -296, -297 Kulturstyrelsens j.nr.:

Transkript

1 VSM Kassø-Tjele Master, Flere sogne, Viborg amt (admn) Lokaliteter: , -294, -295, -296, -297 Kulturstyrelsens j.nr.: /VSM-0010 Rapport for prøvegravning forud for opsætning af 400kV s master mellem Kassø og Tjele for strækningen i Viborg Kommune Udført af Kamilla Fiedler Terkildsen for Viborg Museum i sidste halvår af 2013 Kopi af 4cm kort (med markering af undersøgt område) Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Øvrige data (faktuelle oplysninger)... 2 Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området... 2 Målesystem og nivellering... 2 Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode... 2 Undersøgelsens resultater gennemgang... 3 Perspektiver Mast 468 VSM Vestergård, Vindum Mast 474 VSM Højgård, Vindum Datering Perspektiver Indstilling Tegningslister Anlægsliste Fundliste Fotolister Foto Abstract Ved en prøvegravning af i alt 34 master blev der tre steder fundet ild-/kogegruber (FF , -295, -296), ét sted bebyggelse fra ældre førromersk jernalder i form af firestolpeanlæg og andre anlæg (FF ) samt bebyggelse i form af råstofgruber og et hus fra ældre førromersk jernalder (FF ).

2 2 Undersøgelsens forhistorie Allerede i 2009 kom de første planer om en 400kV højspændingsledning på master fra Kassø til Tjele. Siden blev planerne mere konkrete og det blev aftalt at museet skulle have mulighed for at foretage en forundersøgelse af alle mastefundamenter eller alternativt følge muldafrømningen. På det tidspunkt (i 2010) var planen, at der til hver mast skulle afrømmes et areal på 30 x 30 m. Efterhånden blev arealet mindre, og det viste sig, at de fleste master kun skulle dække 6 x 6 m, mens de øvrige skulle dække ca. 20 x 20 meter. Der blev derfor efter aftale med Energinet.dk lavet en arkæologisk analyse, for at klarlægge, ved hvilke master, der var størst risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder. Herefter blev nogle af de små master valgt fra mes de øvrige blev indstillet til prøvegravning. Øvrige data (faktuelle oplysninger) Sted: Master mellem Kassø og Tjele indenfor Viborg Kommune Tidspunkt: Oktober-december 2013 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder og beretningsansvarlig), Martin Mikkelsen, Sanne Boddum, Astrid Skou Hansen, Thomas Rune Knudsen, Casper Sørensen Bygherre: Energinet.dk Bevilling: Energinet.dk Entreprenør: Jimmy Sørensen, Bjerringbro Grøfterens længde og areal: Se oversigt over de enkelte master Dækningsgrad: Fra % Tidl. arkæologiske fund i og nær ved området Se den arkæologiske analyse. Målesystem og nivellering Alle grøfter og anlæg er indmålt med GPS Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Der var udvalgt 34 master til prøvegravning ud fra den arkæologiske analyse, heraf var de 11 store pladefundamentsmaster, der dækkede ca. 20 x 20 m, mens de øvrige 23 var mindre master, der kun krævede afgravning indenfor 6 x 6 m. For hver mast blev der som udgangspunkt udlagt 2 ca. 8 meter lange grøfter med ca. 6 meters afstand for de små fundamenteres vedkommende og tre til fire grøfter af 20 meters længde for de størres vedkommende. Hvor terrænet eller forstyrrelser gjorde risikoen for fortidsminder lille blev antallet af grøfter minimeret. Udgangspunktet var at grøfterne skulle ligge nord syd, men da jeg samtlige dage glemte kompasset svinger de mellem NØ-SV og NV-SØ.

3 Undersøgelsens resultater gennemgang Nr Søgegrøft nr. Topografisk placering Placering M2 ialt UG Resultat FF Størrelse 453 S Højt på vest skråning Ret skrånende 28,5 Lys brungult ler FRIGIVET 6 x 6 Lys brungult ler 454 S Højt på kant af højning Ret skrånende 23,5 med lidt sten FRIGIVET 6 x 6 Skrånende 455 S På kant af vådområde mod nordøst 99,4 Lys brungult ler FRIGIVET 20 x S108-S110 På højning Let skrånende mod nord 101,3 Lys brungult ler FRIGIVET 20 x 20 Tykt muldlag: i bunden lysgråtmørkgråt vandpåvirket leret sand - nogle steder nærmest 460 S111-S113 Relativt plant Ret lavt 108,5 tørv. FRIGIVET 20 x S114-S115 Højt På knold Brungult sandet 43,7 ler FRIGIVET 6 x På svag sydvendt skråning Lavt - - Frigivet uden prøvegravning 6 x S116-S117 På højning På kant mod eng Brungult leret 27,4 sand FRIGIVET 6 x S118 Højning, på vestvendt skråning Højt Gult ler med over en meter 7 muld FRIGIVET 6 x På højning med kendte fortidsminder På højning 318,5 Lyst sand 471 S119-S121/F1 På højning nær vådområde 472 A122-S123 På højning På kant ned mod vådområde 154,4 lysbruntmørkgråbrunt let leret sand 34,8 Gruset gulbrunt sand Aktivitetsspor. FRIGIVET I/K gruber A101- A104. Bunden af en femte bortgravet i S119 sammen med det nederste muld. FRIGIVET Kogegrube A105 FRIGIVET Se beretningsafsnit herunder x20 Enggård, Vindum x20 Engdalgård, Vindum x 6

4 Nr Søgegrøft nr. Topografisk placering Placering M2 ialt UG Resultat FF Størrelse A124- En del al samt hvidligt udvasket sand/ områder med lidt tørveagtigt fyld/ områder med brunligt sand/ en del sten/ mord nord hvor det er højst lysbrunt I/K grube A106 Engdalgård Øst, Vindum 473 S126/F2 På højning Ret lavt sandet ler 124,5 FRIGIVET x VSM På sydvendt skråning Ret højt - men dog lidt nede af sydvendt skråning 579 Gulbrunt ler Et hus og mange råstoftagningsgruber med mange lerkarskår. Se særskilt afsnit FRIGIVET 4 Se beretningsafsnit herunder Højgård, Vindum x S167-S169 På højning På højning 97,7 Gråbrunt ler FRIGIVET 20 x S164-S166 Relativt højt - nogen risiko Beliggende på kant af lille højning - Vest for lille vådområde Gulbrunt ler - en del moderne 93,7 forstyrrelser. FRIGIVET 20 x A141-S142 På højning ned mod ådal 486 S139-S140 På højning ned mod ådal Højt, på kanten af slugt, dog lavere end den øvrige mark 24,9 På sydvendt skråning ned mod slugt 36,9 Meget tykt muldlag især ved kant af slugt derfor kun en halv S142. I S141 sås under pløjelaget et gråsort lag - måske aske fra afbrænding af skov. FRIGIVET 6 x 6 Gulbrunt-brunt sand med noget grus samt enkelte større sten. FRIGIVET 6 x 6

5 Nr Søgegrøft nr. Topografisk placering Placering M2 ialt UG Resultat FF Størrelse På lille højning i kuperet Lysbrunt let leret sand. Ret tykt muldlag 487 S137-S138 Mindre højning terræn 32,6 langs læbæltet. FRIGIVET 6 x 6 På stort set plant område - rimeligt højt i let kuperet ter- 488 S135-S136 Højning med aktivitetsspor 490 S133-S134 På højning 491 S129-S132 På højning 493 S126-S128 På næs ned mod bæk 494 S147-S148 Ned mod bæk 495 S145-S146 På højning 496 S143-S144 På højning 499 S149-S150 På højning ræn. 32 Gulbrunt ler FRIGIVET 6 x 6 Lysbruntgulbrunt let leret sand FRIGIVET 6 x 6 På sydkant af lille højning 27,8 På kant af højning i let kuperet terræn 32,5 Gulbrunt sandet Ler med lidt sten FRIGIVET 20 x 20 Tidligere skovbevokset. UG meget påvirket På næs, meget skråt af rødder, udvaskning m.m. 64,1 FRIGIVET 20 x 20 På kant af slugt, men lavt Gult-gråthvidbrunt i forhold til resten sand. af marken. Ret tykt muld- 18,4 lag. FRIGIVET 6 x 6 Højt. Midt mellem Korreborg Bæk og Nørreådalen. 37,2 Gulbrunt sand FRIGIVET 6 x 6 Højt/Plant. Midt mellem Korreborg Bæk og Nørreådalen. 19,3 Gråbrunt Ler FRIGIVET 6 x 6 Højt beliggende men stort set plant område. 41,5 Lysbrunt m lidt rødbrunt samt en del småsten Udefinerbart fyldskifte mod nord i S149. FRIGIVET 6 x 6 5

6 Nr Søgegrøft nr. Topografisk placering Placering M2 ialt UG Resultat FF Størrelse Højt beliggende men stort set plant område. 500 S151-S152 På højning 31,6 Lys gulbrunt ler FRIGIVET 6 x 6 På vestkant af Lyst gulbrunt ler. Mange trærødder - da de fyldt meget mod vest blev der kun gravet S153 På højning slugt 16,5 grøft. FRIGIVET 6 x S154-S155 På højning 503 S156-S157 På højning 504 S158-S159 Nær flere gravhøje 505 S160-S161 Nær Hvilmose 506 S162-S163 Nær Hvilmose Relativt højt i let kupperet terræn 36,8 På østkant af lille højning i relativt plant terræn 29,2 Stort set plant Gulbrunt sand changerende i forskellige nuancer FRIGIVET 6 x 6 Lyst grulbrunt sandet ler Et muligt stolpehul. FRIGIVET 6 x 6 område 32,7 Gulbrunt ler FRIGIVET 6 x 6 Mørkbrunt- gråbrunt Lige syd for ler med en Hvilmose 30,1 del småsten. FRIGIVET 6 x 6 Lige nord for Hvilmose 29,9 S162: Gulbrunt ler, S163. Brunt-gulbrunt ler med mange småsten. FRIGIVET 6 x 6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12 Perspektiver Ved mast 471, 472 og 473 fremkom alle steder Ild-/kogegruber, selvom det ved de sidste to kun var en enkelt ved hver. Ud over de to selvstændigt nævnte lokaliteter blev der ikke fundet sikre fortidsminder andre steder. De tre lokaliteter ligger således tæt ved hinanden i området nord for højrækken, der løber nærmest parallelt med Bjerrevej. Da der ingen steder er fundet daterende genstande, er det langt fra sikkert, at de er blot nogenlunde samtidige, men det er sandsynligt, at de kan dateres til senneolitikum eller bronzeadler. De mange høje i højrækken er ikke undersøgt, de fleste er formentligt fra enkeltgravskultur (yngre stenalder), men der kan nemt have været begravelser fra bronzealderen, særligt sekundære urnebegravelser fra yngre bronzealder, i nogle af højene. Der er ikke kendt bebyggelse fra perioden i nærheden, men det skyldes formentlig en relativ lav undersøgelsesintensitet. Ild-/kogegruberne repræsenterer formentligt kortere ophold på pladserne nogle nær ved mindre vådområder. Måske er det spor efter hyrdedrengene der passede dyrene eller et opholdssted i forbindelse med jagt.

13 13

14 14 Mast 468 VSM Vestergård, Vindum Undersøgt af Astrid Skou Hansen og Thomas Rune Knudsen Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Kun knap 50 m nord for det afsatte punkt var der tidligere på året undersøgt gruber og stolpehuller fra ældre førromersk jernalder og da arealet her lå højere var det forventet der kunne være anlægsspor på arealet. Så da de første anlægsspor fremkom, og der var fund her i (x1) blev Thomas Rune Knudsen tilkaldt som hjælp. Der blev rømmet et ca 20 x 16 m stort felt af, men da området mod øst gik ud over en grusgrav blev dette stykke ikke afrømmet. Undersøgelsens resultater gennemgang Der fremkom en del stolpehuller og fyldskifter. Fyldskifterne viste sig at være naturlige, men i den centrale del af området er der en koncentration af ni stolpehuller. De 4 synes at kunne danne et lille (skævt) firestolpeanlæg. K1 -stolpeanlæg K1:-stolpeanlæg: Anlægget består af de 4 stolpehuller : A5, A6, A8, og A9. Alle er ca cm dybe, så det er ikke så sandsynligt, at der er stolpehuller, der er helt bortpløjet.

15 15 Der blev kun fundet et enkelt sideskår, der har jernalderkarakter. Pladsen ligger dog så tæt på de gruber der er fundet tidligere så det må anses for sandsynligt at anlægssporene er samtidige. Lerkarskårene i de tidligere undersøgte gruber dateres til ældre førromersk jernalder. Der er således formentlig på højningen en lille bebyggelse i starten af jernalderen, selvom vi her ikke har fundet selve husene. Lerkarskår fra Grube A7 i grøften nord for feltet.

16 16

17 Mast 474 VSM Højgård, Vindum Undersøgelsens forløb og udgravningsmetode Undersøgelsen startede den 9. oktober Ved Mast 474 fremkom meget hurtigt et stort fyldskifte med mange sten og lerkarskår, og derfor blev grøften straks udvidet til et felt, og da der fremkom flere gruber og stolpehuller, blev hele arealet på ca. 20 * 20 meter afrømmet. Sanne Boddum blev tilkaldt for at hjælpe, og med hendes hjælp blev feltet opmålt, og flere mindre gruber og stolpehuller snittet. Vi bestemte at snitte de mange store gruber og grubekomplekser med maskinen. Den første grube (A22), der blev snittet med maskine, var 1,6 m dyb og indeholdt mange lerkarskår, så mere nåede vi ikke den dag. Vi fik registreret de mindre snit, og vi blev klar over, at der i det nordøstligste hjørne lå et hus. Martin Mikkelsen registrerede A22 den 17. oktober 2013 Jeg vendte tilbage den sidste dag i oktober i silende regnvejr med Thomas Rune Knudsen og Casper Sørensen som hjælp. Vi udvidede feltet mod øst for at få fritlagt hele huset og snittede de store gruber og grubekomplekser med maskine, mens de mindre anlæg blev snittet i hånden. Alle nye anlæg blev indmålt i fladen med GPS og blev efter snitning tegnet i 1:20 og flere blev fotograferet. Der blev hjemtaget skår fra næsten alle grubber og grubekomplekser samt jordprøver fra stolpehullerne i hus 1. Undersøgelsens resultater gennemgang Der blev undersøgt et hus (Hus 1) samt flere gruber og grubekomplekser. Ud fra skårene dateres pladsen til XX førromersk jernalder. Hus 1: Hus et består af 4 sæt tagstolpehuller, 4 dørstolpehuller samt en grube midt i den vestligste del. Huset har oprindeligt været ca. 12 m langt og ca. 5,4 m bredt. Tagbærende (fra vest den nordlige først): A24-A23, A19-A17, A26-A25, A28-A27. Afstanden mellem stolperne er 2,7 m., afstanden mellem sættene er 3,1-3,3 m. Dørstolpehuller: A20 og A21 (nord) og A16 og A15 (Syd) I midten af det det vestligste fag lå en lav grube måske den sidste rest af ildstedet, selvom der ikke er spor af ild- eller varmepåvirket.

18 18

19 19 Gruber: Der var 11 gruber: A3, A4, A6, A7, A9, A12, A13, A18, A39, A40, A41. Der er formentligt primært tale om lertagningsgruber ligesom de mange grubekomplekser. For nærmere beskrivelse se anlægsslisten. Grubekomplekser Der blev i alt fritlagt 5 grubekomplekser: A5, A8, A10, A11, A14. Her er tale om mange gruber, formentligt lertagningsgruber, der er smeltet sammen til større grubekomplekser, men som opløstes til mindre ved snitning. Generelt består fylden af ler i forskellige nuancer med flere eller færre lerkarskår i nedgravningen. I A11 og A14 (og i mindre grad i A8) var der dog rødbrændt lag af rødbrændt ler. I første omgang blev det diskuteret om det var ovne, men lagene lå dog ikke på bunden og var heller ikke jævnt fordelt, så der er sandsynligvis ikke tale om ovne, men nærmere om lerlag nedsmidt sekundært. A11 i det rødbrændte ler i fladen, A 11, det rødbrændte ler i snit, A14, det rødbrændte ler i snit

20 A22 Grube/Brønd En omtrent cirkulær grube viste sig ved snitning at være ganske dyb: ca. 1,6 m. Den har lige sider og minder umiddelbart om en brønd, men der er ingen spor af brøndforring eller vandaflejrede lag. Måske er der blot tale om en grube, der er gravet ekstra dyb for at komme til det finere ler i den dybde. Især i det nederste lag lå rigtigt mange lerkarskår. 20

21 21 Fundene Fund fra grube A22 Fund fra Grubekompleks A8

22 Datering Fundene fra gruberne dateres primært til ældre førromersk jernalder, men flere detaljer trækker også op i tid. Pladsen har således formentlig været benyttet mellem 400 og100 f. Kr. Grubekomplekser består af mange gruber, der er gravet oven i hinanden, og det skyldes formentligt, at der på stedet er særdeles godt ler, som man har hentet til husbyggeri over en længere periode. De mange skår i gruberne viser, at man formentligt ikke har boet langt derfra, for så havde man nok ikke gidet slæbe affaldet ned til hullerne. Perspektiver Begge de to undersøgte lokaliteter er fra førromersk jernalder. De ligger knap 2 km fra hinanden, og da pladsen ved Vestergård ser ud til at være lidt tættere på hinanden kan den godt være forløber for den anden, men de kan også være nabopladser. Begge pladser er for lidt undersøgt til det er muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt. Ca. 800 m nord for Højgård er der dog også ved prøvegravning forud for nedlæggelse af en 150 kv ledning fundet aktivitetsspor fra ældre førromersk jernalder (FF -284), og kun 400 m øst for er der i enden af slugten fundet aktivitetsspor fra yngre førromersk jernalder (FF -190). Der er således en del tegn på aktivitet i ældre jernalder i området, men da der har været relativ lille byggeaktivitet i området er der også foretaget er et få arkæologiske undersøgelser. Der kendes ingen sikre grave fra perioden, men perioden er også domineret af brandgrave med få gravgaver, som derfor er svære at finde. Ofte findes de dog nær ældre gravhøje. Der ligger tre gravhøje kun meter fra den yngre førromerske jernalderbebyggelse ved Højgård, og i flere af dem er der registreringer af brandgrave, som kan være fra ældre jernalder. Kun 150 m mod sydøst, er der registreret en begravelse uden gravgaver, der således også kan være fra ældre jernalder. Kommende års undersøgelser kan således sikkert frembringe flere fund fra førromersk jernalder i området, således vi efterhånden vil blive klogere på datidens samfund 22 Indstilling Masterne er frigivet til anlægsarbejde efter prøvegravning.

23 23 Aktivitetsspor Ældre førromersk jernalder Bosættelse Ældre førromersk jernalder Aktivitetsspor Yngre førromersk jernalder Bebyggelse Ældre førromersk jernalder Området med de nærliggende lokaliteter.

24 24 Tegningslister T-nr.: Målestok Type Beskrivelse Dato Initialer T4 1:20 Snit Snittegning mast 471. A101-A KFT T-nr.: Målestok Type Beskrivelse Dato Initialer T1 1:20 Snit Snittegning A7, A13, A15-A KFT T2 1:20 Snit Snittegning grube A MM T3 1:20 Snit Snittegning A11, A14, A23-A29, A34, A CS/KFT T4 1:20 Snit Snittegning A3-A6, A8, A10, A TRK/KFT T5 1:100 Plan Udprintet plan af det afrømmede felt efter den , brugt ved udgravning 31. oktober T-nr.: Målestok Type Beskrivelse Dato Initialer T1 01:20Snit Snittegning af A3-A ASH

25 Anlægsliste A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: 101 F1 102 F1 103 F1 104 F1 Fotonr.: Ild- /kogegrube Ild- /kogegrube Ild- /kogegrube Ild- /kogegrube 105 S123 Kogegrube 106 S126/F2 Kogegrube? Ikke brugt 111 S156 Stolpehul? Omtrent cirkulært ild-/kogegrube. Dybde: 0,51, Bredde: 1,14. Fyld Mørkt humøst leret sand med enkelte stykker trækul og mange store ildskørnede sten. Let irregulær oval ild-/kogegrube. Dybde: 0,28, Bredde: 0,56. Fyld: Mørk sortbrunt trækulsholdigt leret sand med mange meget smuldrede ildskørnede sten. Ikke snittet, men skovlhul viser trækul og ild-skørnede sten. Bund af ild-kogegrube. Dybde: 0,15, Bredde: 0,46. Fyld: Mørk sortbrunt trækulsholdigt leret sand med mange meget smuldrede ildskørnede sten. Bund af kogegrube. En del ildskørnede sten men intet trækul. Fyld: lysbrunt-mørk gråbrunt let leret sand. 70 cm bred og ca. 20 cm dyb. Ikke tegnet Ca. 43 cm bred, og 35cm dyb. Brungråt fyld med sten som kun delvist er ildskørnede. Inge trækul. Tegnet i gravebog 2012-VIII Muligt stolpehul. Ca. 20 cm dyb. Fyld: Mørkbrunt leret fyld med lidt trækul. Ikke tegnet. 25 Datering SB-nr.: Intet

26 26 Anlægsliste A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: Foto-nr.: 3 Felt 1 Grube 4 Felt 1 Ild-/kogegrube 5 Felt 1 Grubekompleks 6 Felt 1 Grube Ca. 38 cm dyb og 230 cm bred grube. Fyld: a) gråbrunt til mellem brunt, homogent sand med nistre af trækul, skarpt afgrænset med undergrund. 1 ukarakteristisk sideskår i toppen af N-del af snit samt enkelt større sten i bunden cm dyb og 70 cm bred ild-/kogegrube. I bunden fyld af a) heterogent mellem gråbrunt sandet ler med nistre af gult undergrund og få trækulsnistre. I toppen fyld af b) heterogen blanding af sort trækulsholdigt og mellem brunt leret sand. Bliver overlejret af A5 mod N cm dybt og 710 cm bredt grubekompleks. Fyld: a) let heterogent brungråt ler iblandet trækul, lerkarstykker og en del sten. B) lagdelt rødbrunt-gråbrunt let sandet ler med en del trækul og skår cm dyb og 236 cm bred grube. Fyld, fra toppen mod bunden: c) homogent, mellem brunt sand med nistre af trækul, skarpt afgrænset mod undergrund, diffust afgrænset mod lag a mod vest, jævnt afgrænset mod den vestlige del af lag b, skarpt afgrænset mod den midterste del af lag a og skarpt afgrænset mod den østlige del af lag b. b) trækulsfarvet og delvist opblandet med lag c(særligt trækulsholdig i den østlige del). Den østlige er skarpt afgrænset, mens den vestlige del er mere jævnt afgrænset, skarpt afgrænset mod undergrund i øst. a) gråbrunt homogent sand med nistre af trækul, skarpt afgrænset mod undergrund, men diffust afgrænset mod lag c mod vest, men skarpt afgrænset mod lag a i midten og den østlige del af lag b vest. 4 18, 18a, 18b 7, 7a, 7b, 7c, 7d 7 Felt 1 Grube Ca. 38 cm dyb grube, med skrånende sider, flad bund. Fyld: a) mørkbrunt - gråbrunt sandet ler cm dyb og ca. 550 cm bredt grubekompleks. Det primære fyldlag af a) homogent, mellem brunt sand med nistre af trækul, skarpt afgrænset mod undergrund, men jævn til lettere diffus med øvrige lag. I bunden linser af b) heterogent, gulbrunt, leret sand med brændt ler, der særlig koncentreret ved lagets bund. c) heterogent, gulbrunt, leret sand med 8 Felt 1 Grubekompleks mindre mængde trækul, jævnt afgrænset mod øvrige lag. 4 9 Felt 1 grube Ikke snittet 10 Felt 1 Grubekompleks 3, 3a, 3b 51 cm dybt og 340 cm bredt grubekompleks. Fyld af a) let humøst let sandet gråbrunt ler med nistre af trækul, rødbrændt materiale + enkelte skår. B) let lagdelt rødt-rødbrunt-gråbrunt let sandet ler med trækulsstykker og enkelte skårstumper. Alle skår fra gruben samlet under et nummer. 4 4 E10-E11 6, 6a, 6b, 6c E6-E9

27 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: Foto-nr.: Muligvis råstofgruber? 2 sammenhængende gruber. Nordlige grube: 90 cm dyb og 100 cm bred. Fyld, fra toppen mod bunden: d) heterogent mellem brungråt og gråbrunt leret sand med pletter af rødbrændt ler og trækulsnistre. Stor sten i N-side. E) rødbrændt ler med områder af ubrændt lyst ler. f) meget heterogen blanding af mellem gråt og mellem brunt og rødbrændt ler, leret sand. g) homogent mørkt brungråt leret sand med trækulsnistre. Sydlige grube: 50 cm dyb og 180 cm bred. Fyld fra toppen mod bunden: a) næsten homogent mellem gråbrunt humøst let sandet ler med få nistre af lyst ler og rødbrændt ler. b) heterogent lyst gult og lyst gråt leret sand. c) heterogent gråbrunt let sandet ler med områder 5, 16, 24, 24a, E4-E5, 11 Felt 1 af rødbrændt ler og enkelte trækulsnistre. Grubekompleks 3 25 E14-E17 30 cm dyb og 254 cm bred grube. Fyld af a) mellem brunt og gulbrunt homogent sand med enkelte spredte nistre af trækul, skarpt afgrænset 12 Felt 1 Grube mod UG Felt 1 Grube 31 cm dyb grube, 64 cm bred. Let afrundede sider og flad bund. Fyld: a) mørkbrunt - gråbrunt sandet ler. Med trækulsnistre og stumper af skår sammenhængende gruber, 54, 36 og 18 cm dybe. I midten og mod Ø, består gruberne hver af 1 lag med fyld a) homogent humøst mellem til mørkt brunt leret sand. B) heterogent mellem gråt og mellem brunt leret sand med trækulsnistre og nistre af rødbrændt ler. Fyld i gruben mod V fra toppen mod bunden: a) homogent humøst mellem til mørkt brunt leret sand. c) heterogent mellem brunt humøst leret sand + trækulsnistre og nistre af rødbrændt ler. d) rødbrændt ler med en smule af lag c. e) 14 Felt 1 grubekompleks homogent mellem brunt leret sand. f) homogent mellem til lyst gråt leret sand. g) homogent mørkt brungråt sandet ler. h) homogent lyst gråt ler. 19, 3 19a 15 Felt 1 Hus 1 Stolpehul 12 cm dybt stolpehul. Fyld: b) gråbrunt sandet ler Felt 1 Hus 1 Stolpehul 17 Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 17 cm dybt og 49 cm bredt stolpehul. Fyld: b) gråbrunt sandet ler, med nistre af trækul og rødbrændt ler cm dybt tagstolpehul. Fyld: b) gråbrunt sandet ler, med enkelte nistre af rødbrændt ler E18 18 Felt 1 Hus 1 Grube 19 Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 15 cm dyb og 80 cm bred grube. Let afrundede sider og næsten flad bund. Fyld: c) mørkbrunt - mørk gråbrunt leret sand cm dybt og 41 cm bredt stolpehul(tagstolpehul?). Fyld: b) gråbrunt sandet ler. 1 12

28 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: Foto-nr.: Felt 1 Hus 1 Stolpehul 23 cm dybt og 60 cm bredt stolpehul. Fyld: b) gråbrunt sandet ler Felt 1 Hus 1 Stolehul 19 cm dybt og 55 cm bredt stolpehul. Fyld: a) mørkbrunt - gråbrunt sandet ler Felt 1 Grube/Brønd? Se MMs beskrivelse nedenunder.. 2 8, 8a, 8b E1-E3 23 Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 36 cm dybt tagstolpehul med stolpespor næsten centralt i snit. Fyld: stolpespor: b) brunt-gråbrunt ler. Stolpehul: a) gulbrunt ler Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 42 cm dybt tagstolpehul. Fyld: b) brunt-gråbrunt ler med trækulsnistre. 3 9, Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 24 cm dybt tagstolpehul. Fyld af c) mørk gråbrunt ler med trækulsnistre Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 27 cm dybt tagstolpehul. Fyldbeskrivelse mangler Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 33 cm dybt tagstolpehul. Fyld af b) brunt-gråbrunt ler Felt 1 Hus 1 Tagstolpehul 22 cm dybt tagstolpehul. Fyld af b) brunt-gråbrunt ler Felt 1 Udgår Natur 3 30 Felt 1 Udgår Natur 31 Felt 1 Udgår Natur 32 Felt 1 Udgår Natur 33 Felt 1 Udgår Natur 34 Felt 1 Stolpehul? 11 cm dybt stolpehul. Fyld af b) brunt-gråbrunt ler Felt 1 Stolpehul? Felt 1 Udgår Natur 37 Felt 1 Udgår Natur 38 Felt 1 Fyldskifte 15 cm dybt fyldskifte. Fyld af b) brunt-gråbrunt ler Felt 1 Grube Ikke snittet 40 Felt 1 Grube Ikke snittet 41 Felt 1 Grube Ikke snittet 23

29 Notat vedr. tegning af grube syd for Højgård, Vindum sogn. 29 Grube A22 Lagbeskrivelse: a: Hom. gråbrun sandet ler med få trækulpartikler (fra dyreaktivitet?). Bliver lidt lysere mod bunden. b: Het. fyldt med sten (kun få evt. ildskørnet). I nedre del af laget ligger stenene i sort trækulfarvet aske. I øvre del af laget er fylden mellem stenene som lag a, men med spredt trækul. En af stenene i profilen var en knusesten (ikke hjemtaget), mens der ikke umiddelbart kunne ses brugsspor på de resterende sten i profilen. c: Het. blanding af grå/gråbrun sandet ler med små gule lerklumper og få trækulpartikler (dyreaktivitet?) d: Som lag c, men lidt mørkere og med lidt mere trækul. e: Het. lysgrå til grå og gråbrun leret sand spættet med spredt trækul f: Gul ler g: Sort trækulholdig aske (sås kun i sydside) h: Gul ler i: Ret hom. grå sandet ler. j: Gul ler k: Stærkt het. blanding af (stenfrit) grå/lysgrå sandet ler og trækul til dels i linser. l: Let het. grå sandet ler. I toppen på overgang til lag k lå i begge sider (men ikke i midten) en del vandret liggende lerkarskår. Tolkning: Det er min tolkning, at der er tale om en råstofgrube, der er gravet for at skaffe det fedtede ler, som kunne ses lige under bunden af gruben. Dette ler, som var mindre sandet (og mindre stenet?) end det overlejrende til dels sandede ler, kan have været attraktivt i flere sammenhænge. Kan det bruges til produktion af lerkar? - Bundlaget l er formodentlig dannet ret hurtigt efter gruben er gravet og skyldes måske, at der har stået vand i bunden af gruben. - Laget med lerkarskår i toppen af lag l (og tilsyneladende kun langs grubens sider) antages også at være et resultat af aktivitet (efter en fejlbrænding?) kort tid efter gruben er gravet og det gælder også lag k med meget trækul. - Derefter er der skredet ler fra grubens sider ned i bunden af gruben, først afspejlet af lag j, senere af lagene h og f. - Lag i formodes at afspejle en aflejring i bunden af gruben (svært at adskille fra e midt i gruben) og lag g et enkelt udsmid af aske fra sydsiden af gruben. - Lagene e d c formodes at afspejle at gruben har stået åben i et længere tidsrum og mere eller mindre langsomt er der aflejret materiale. Lag e syntes mere sandet og mindre humøst og her har der formodentlig stået vand i gruben, mens det ikke behøver at være tilfældet for lagene d og c. - Lag b er givetvis et affaldslag. Jeg tror ikke, at det trækulfarvede askelag i bunden af laget nødvendigvis afspejler, at der har været ild i gruben. Stenene i bunden af gruben var på ingen måde ildskørnede og hvis der har været ild i bunden af grubens daværende forsænkning, så har stenen i hvert fald ikke været med på bålet. (De få muligt ildskørnede sten i laget blev set højt oppe i lagets nordside). Stenene i laget formodes derfor at afspejle, at man har villet slippe af med et betydeligt antal især mindre sten. - Lag a formodes at afspejle en relativt langsom opfyldning, evt. efter bopladsen er forladt. Martin Mikkelsen, Viborg Museum.

30 30 A-nr.: Placering Konstruktion Anlægstype Beskrivelse T-nr.: X-nr.: 3 F1 Stolpehul 4 F2 Stolpehul Fotonr.: Datering SB-nr.: Ca. 22 cm dybt stolpehul. Fyld: mørkt rødbrunt homogent sand. T1 CÆF1 287 Ca. 20 cm dybt stolpehul. Fyld: Rødbrunt homogent sand. T1 CÆF F3 K1 Stolpehul Ca. 17 cm dybt stolpehul. Fyld: Rødbrunt homogent sand. Lysere mod bunden. T1 CÆF F4 K1 Stolpehul Ca. 30 cm dybt stolpehul. Fyld: homogent brunsort sand T1 1 CÆF F5 Stolpehul Ca. 20 cm dybt stolpehul. Fyld: homogent brunsort sand T1 CÆF F6 K1 Stolpehul Ca. 22 cm dybt stolpehul. Fyld: Rødbrunt homogent sand. T1 CÆF F7 K1 Stolpehul Ca. 35 cm dybt stolpehul. Fyld: homogent brunsort sand T1 CÆF F8 Udgår Natur T1 CÆF F9 Udgår Natur T1 CÆF F10 Udgår Natur T1 CÆF F11 Udgår Natur T1 CÆF F12 Stolpehul? Ca. 18 cm dybt formodet stolpehul. Fyld: Rødbrunt homogent sand. T1 CÆF F13 Stolpehul Ca. 24 cm dybt stolpehul. Fyld: homogent brunsort sand T1 CÆF F14 Udgår Natur T1 CÆF1 287

31 31 Fundliste Ingen Fund Under VSM Fundliste VSM X-nr Materiale Betegnelse Beskrivelse af genstand Datering A-nr. Fundoplysninger Fra toppen og 1 Ler Lerkarskår 4 sideskår 13 snittet. Fra toppen og 2 Ler Lerkarskår 3 Lerkarskår - heraf et lille tyndt sort randskår 7 Mange sideskår både grove rødbrændte og finere 3 Ler Lerkarskår sortbrændte. 6 1 rødbrændt ler fortykket (2 dele), 1 mørkbrændt, letfortykket, 1 tyndtvækket rødbrændt skår med meget udsvajet, let fortykket rand, udsvajet fortykket rand 3-a Ler Lerkarskår, Rand 6 stk med en facet, 2 små let udsvajede rande. CÆFX 6 3-b Ler Lerkarskår, hank 2 stk 6 Ler Lerkarskår Lerkarskår, Rand 20 6-a Ler stk 2 hankeskår, det ene rødbrændt (halvdelen af) x- formet hank, det andet ansatsen og den første cm fra karret. Formentligt x-formet med "ryg" langs midten af hanken. CÆFX 6 6 bundskår - de to er fra samme kar: 1 stor groft skår med ansats til bund, et stor groft skår der ligger på overgang mellem bug og bund (sort inderside), et relativt tynd, sortbrændt sideskår med ret lille bund (diam. 7 cm), en rødbrændt groft magret bund sammenhængende med rødbrændt sideskår på overgang mellem bug og bund, et lille sortbrændt bundskår med standring CÆFX 6 snittet. Fra toppen og snittet. Fra toppen og snittet. Fra toppen og snittet. Fra toppen og 3-c Ler Lerkarskår, bund 6 stk. snittet. Fra toppen og 4 Ler Lerkarskår 4 lerkarskår, heraf et lille randskår 10 snittet. 5 sideskår - de tre mørkbrændte er sammenhængende Fra toppen og 5 Ler Lerkarskår samt to grove rødbrændte lerkarskår 11 snittet. Mange sidekarskår fra flere forskellige kar. Nogle rødbrændtandre tyndere og sortbrændt. 2 med lette fure på buen - ornamentik? Et stort side skår af rundbuget Fra maskinsnitning kar. CÆFÆ af 8 gruben. 20 randskår, flere kan komme fra samme kar. Gennerelt let udsvajet med tynd rand. Et randskår nærmest CÆFÆ 8 Fra maskinsnitning af gruben K- nr. Foto nr. E19 E19 E20 E21, E22 E23-E29

32 32 X-nr Materiale Betegnelse Beskrivelse af genstand Datering A-nr. Fundoplysninger T-formet. Fire er fra kar med bred rand med indrisds i udskilt af x6. rand (kan ikke samles). Et med hank der starter ved randen. Datering: Ældre førromersk jernalder. 6-b Ler Lerkarskår, Bund 2 stk 2 Bundskår - på det ene er næsten hele den flade bunde bevaret. CÆFÆ 8 Fra maskinsnitning af gruben udskilt af x6. Fra maskinsnitning af gruben udskilt af x6. 6-c Ler Lerkarskår. Hank Et skår med bred båndformet hank. Et skår med lille knop. CÆFÆ 8 Mange sideskår både grove rødbrændte og finere Fra toppen og 7 Ler Lerkarskår sortbrændte. CÆFX 5 snittet. 6 Randskår: Stort meget fortykket randskår ( i to dele) fra kar med meget stor randdiameter - forrådskar, Rødbrændt udsvajet let faceteret randskår, Rødbrændt, udsvajet let fortykket randskår, 2 stk mørkbrændt, udsvajet let faceteret rand, men ikke lige bredde, så formentligt ikke fra samme kar, et mørkbrændt Fra toppen og 7-a Ler Lerkarskår, Rand 6 stk lodret ranskskår CÆFX 5 snittet. Lerkarskår, Rand, Ornamenteret 1 stort udsvajet fortykket let faceteret rand med påsat Fra toppen og 7-b Ler liste med fingerindtryk lige under randen CÆFX 5 snittet. Fra toppen og 7-c Ler Lerkarskår, Hank Nærmest båndformet hank CÆFX 5 snittet. 1 mørkbrændt bundskår, et tykt rødbrændt bundskår Fra toppen og 7-d Ler Lerkarskår, bund 4 stk og to lysbrunde bundskår der kan være fra samme kar CÆFX 5 snittet. Mange sideskår også store flager. Flere sikkert sammenhængende. Fra maskinsnit- 8 Ler Lerkarskår Mange fra grove beklaskede kar. CÆFÆ 22 ning af gruben. Lerkarskår. Rand. 8 randskår, flere kan komme fra samme kar. Gennerelt Fra maskinsnitning Hank. Ornamentik. 20 let udsvajet, en let fortykket - fire med lille læbe. Datering: af gruben - 8-a Ler stk Sen ældre førromersk jernalder CÆFÆ 22 udskilt fra x8. Fra maskinsnitning af gruben - udskilt fra x8. 8-b Ler Lerkarskår. Bund Bundskår - diam ca. 8 cm CÆFÆ 22 9 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 24 K1 10 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 27 K1 11 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 25 K1 12 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 19 K1 13 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 28 K1 14 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 17 K1 15 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 23 Fra lag b. K1 K- nr. Foto nr. E30 E31 E31 E33 E34 E35

33 X-nr Materiale Betegnelse Beskrivelse af genstand K- Datering A-nr. Fundoplysninger nr. Foto nr. 16 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 11 Fra lag e. 17 Botanisk Botanisk Botanisk materiale fra flotering 26 K1 18 Ler Lerkarskår Sideskår både rødbrændte og mørke, både tykke og tyndere, finere gods. 3 2 sortbrændte fortykkede lige afskårne randskår, formentlig fra samme kar men kan ikke samles, et fortykket udsvajet randskår, et let udsvajet randskår, et rødbrændt 18-a Ler Lerkarskår, Rand 5 stk let udsvajet randskår CÆFX 3 E36, E37 18-b Ler Lerkarskår, bund Tyndvægget lysbrunt lerkarskår med ansats til bund 3 E36, E38 19 Ler Lerkarskår Et lige afskåret randskår samt et sideskår CÆFX På overkalden af 14 A14 19-a Flint Brændt flint Et stykke brændt flint Ler Lerkarskår Et lille sideskår Ler Lerkarskår Et lerkarskår 24 K1 22 Lerkarskår, Rand 2 sideskår og et tandskår. Let udsvajet 41 Fra overfladen 23 Ler Lerkarskår 4 rødbrændte sideskår 11 Lag a 24 Ler Lerkarskår 9 sideskår 11 lag e 24-a Ler Lerkarskår, Rand Sortglittet let udsvajet bred tynd rand CÆFX Flint Flintafslag Et flintafslag 11 Fra overflade af A11 33 Fundliste VSM X-nr Materiale Betegnelse Beskrivelse af genstand Datering A-nr. Fundoplysninger K-nr. Anlægstype Sted nr. SB-nr.: x1 Ler Lerkarskår Ukarakteristisk sideskår CÆFÆ A6 Fra snitning af stolpehul K

34 Fotolister 34 Fotoliste E-nr.:09648 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: K-nr.: E6 Set fra Initialer E E Mast 471. Fladen med 4 Ild-/Kogegruber SØ KFT 09648E Mast 471. Fladen med 4 Ild-/Kogegruber SØ KFT

35 35 Fotoliste E-nr.:10084 E1 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer E E A22 under snitning med maskine A22 S KFT E E A22 under snitning med maskine A22 Ø KFT 10084E A22 i snit A22 Ø SB

36 36 E-nr.:10084 E4 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer E E A11 i snit ned til det rødbrændte lerlag. A11 Ø CS E E A11 i snit og flade af det rødbrændte lerlag. A11 NØ CS 10084E A8 i snit opstreget A8 Ø TRK E E A8 i snit opstreget A8 Ø TRK

37 37 E-nr.:10084 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer E8 E E A8 i snit opstreget A8 Ø TRK E E A8 i snit opstreget A8 Ø TRK 10084E A6 i snit (opstreget) A6 S TRK

38 38 E-nr.:10084 E11 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer E E A6 i snit (opstreget) A6 S TRK E E A11 i snit uden opstregning - syddel A11 Ø CS 10084E A11 i snit uden opstregning - centralt A11 Ø CS E E A11 i snit uden opstregning - norddel A11 Ø CS

39 39 E-nr.:10084 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer E15 E E A11 i snit med opstregning - norddel A11 Ø CS E E A11 i snit med opstregning -central del A11 Ø CS 10084E A11 i snit med opstregning - syddel A11 Ø CS

40 40 E-nr.:10084 E18 Negativ nr. Dato Motiv X-nr.: A-nr.: Set fra Initialer 10084E A14 i snit - vestdel A14 S CS E E Lerkarskår x3a og x3b fra A6. Rande og hanke. 3a, 3b E E Lerkarskår x3c fra A6. Bunde 3c E E Lerkarskår x6 fra A8. Sideskår. 6 E E Lerkarskår x6 fra A8. Sideskår. 6 E E Lerkarskår x6a fra A8. Rande 6a E E Lerkarskår x6a fra A8. Rande 6a E E25 Udvalgt Lerkarskår x6a fra A8. Rand med hank som udgår fra rand 6a E E26 Udvalgt Lerkarskår x6a fra A8. Rand med hank som udgår fra rand 6a E E Udvalgt Lerkarskår x6a fra A8. Nærmest T-formet 6a E E Udvalgt Lerkarskår x6a fra A8. Nærmest T-formet 6a Udvalgt Lerkarskår x6a fra A8. 4 skår fra samme E E fad. Bred rand med ornamentik. 6a E E Lerkarskår x6c fra A8. Hanke. 6c E E Lerkarskår x7a of x7b fra A5. Rande. 7a, 7b E E Lerkarskår x7b fra A5.Bunde 7c E E Lerkarskår x8, A22. Sideskår 8 E E Lerkarskår x8a, A22. Randskår 8a E E Lerkarskår x8b, A22. Bundskår 8b E E Lerkarskår x18a og x18b fra grube A3 18a, 18b 18a, E E Lerkarskår x18a og x18b fra grube A4 18b

41 41 Foto Fundfoto VSM 10084

42 42