AMK Vigersdalgård 2, sb.8, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt. Stednr: kort: 1513 III SV

Transkript

1 AMK Vigersdalgård 2, sb.8, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt. Stednr: kort: 1513 III SV 4-cm Resume. Udgravning bopladsspor bestående af stolpehuller, affaldsgruber, kogestensgruber samt en jordgrav fra mellemneolitikum MNV og romersk jernalder. Fund af grov keramik med dybe fingerindtryk, ornamenterede lerskiver, tyknakkede på bredsiderne slebne flintøkser samt diverse flintredskaber (MNV) samt randskår med fortykket facetteret mundingsrand (Romertid). Jordgraven indeholdt kun flintafslag og resterne af et fladbundet lerkar. Indholdsfortegnelse. Resume og indholdsfortegnelse...s. 1 Sagens data, topografi og beliggenhed...s. 2 Metode og teknik...s. 2 Målesystem...s. 3 Gennemgang af anlæg...s. 3 Gennemgang af fund og datering...s. 4 Undersøgelsens resultat...s. 5 Anlægsliste...s. 6 Fundliste...s. 11 Fotoliste og tegningsliste...s. 14 1

2 Sagens data. Forud for anlæggelse af spildevandsledning fra Kværkeby til Vigersdal (se AMK ) foretog Sorø Amts Museums Arkæologiske Afdeling en prøvegravning som gav anledning til en mindre undersøgelse af de berørte bopladsspor. Udgravningen fandt sted i perioden 5-14 september 1994 med deltagelse af stud. mag.erne Maria Isenbecker, Steen Saltofte Nielsen og Asgerd Dünkel og cand. mag Kirsten Christensen (beretningspligt). Maskinkraft blev leveret af Svend Jensen fra Gammelrand. Topografi og beliggenhed. Lokaliteten ligger på en nordvestvendt skråning øst for Roskildevej, lige nord for "Vigersdalgården" og syd for Vigersdalåen (se kort). Tidligere er der på dette sted opsamlet en køllesten fra Tragtbægerkulturen, sb.8, som må have tilknytning til de ældste bopladsspor. Undergrunden er meget stenet og ejeren oplyste, at han af samme grund kun har pløjet marken få gange. Dette er medvirkende til at bopladssporene var så velbevarede som de var, deres alder taget i betragtning. Undersøgelsens metode og forløb. Prøvegravningen gav så mange anlægsspor at der var grundlag for en nøjere undersøgelse. Med gravemaskine afrømmedes muldlaget i et op til 13 m bredt felt, hvor koncentrationen af fyldskifter var størst. De fremkomne fyldskifter blev med det samme renset op med skovl og markeret med blomsterpinde. Efter udlægning af målesystem blev fladen indtegnet i målestoksforholdet 1:50 efterfulgt af nivellering. Anlæggene fik fortløbende bogstavnummerering begyndende med A, B, C osv. Dernæst blev fyldskifterne snittet med skovl/spade og beskrevet. Fundene blev relateret til det fyldskifte de var fundet i, og nummereret i en fortløbende x-liste. Fundene er indsamlet efter materiale. 2

3 De 2 store neolitiske affaldsgruber A,M, blev først snittet med skovl og ske, og da det viste sig, at de indeholdt store fundmængder blev de så vidt muligt tømt for at få så meget daterende materiale som muligt. De store affaldsgruber AM, AL, med jernalderkeramik blev der først gravet en 65 cm bred grøft igennem. Da det viste sig, at kun de øverste ca 30 cm var fundførende, var det kun dette lag som blev fladeskovlet; resten af gruberne var fundtom. Grav AG blev snittet med maskine allerede ved prøvegravningen for at klarlægge dens funktion. Ved udgravningen blev den renset op med ske, fotograferet og tegnet i målestoksforholdet 1:20 efterfulgt af nivellering. Maskinsnittet var N-S-gående, så derfor blev den nu snittet Ø-V med ske. Fundene blev indsamlet efter materiale, men ikke indmålt. Snittet fotograferedes og tegnedes 1:20. Tilsidst blev graven tømt for sten og det øverste af den underliggende undergrund gennemgravedes. Der var også anlæg øst og vest for udgravningsfeltet (AZ,BA-BF), men de lå så spredt, at det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at udvide feltet og foretage nærmere undersøgelse. Istedet blev disse fyldskifter overfladebeskrevet og evt snittet samt indmålt i forhold til de udsatte træpæle, der markerede de senere brønde. Målesystem. Med landmålerstokke, stålmålebånd og vinkelprisme udsattes et retvinklet koordinatsystem, hvor x-aksen er identisk med den udsatte tracemidte gennem brøndene S.5 og S.7. Brønden S.5 sattes lig med 100/100 og x-aksen øger positivt mod øst og y-aksen øger positivt mod nord. Y-aksen afviger 50 grader mod øst i forhold til kompas-nord, dvs 50/230. Brønden S.5 har koordinaterne y: ; x: ; brønden S.6 y: ; x: og brønden S.7 y: ; x: Brønden S.4 har koordinaterne y: ; x: Til fast punkt for nivellering valgtes det udsatte fixpunkt mærket 8013, som er beliggende i det nordvestlige hjørne af gårdens have. Punktet har niveauet 34,597 m over DNN og alle nivellemeterne er omregnet til m over DNN. Den aflæste kikkerthøjde var 0,03. Gennemgang af anlæg. De 48 fyldskifter fordeler sig på følgende kategorier: 5 stolpehuller, 4 gruber, 30 kogestensgruber, 7 affaldsgruber, 1 stenspor og 1 jordgrav. Stolpehullerne varierer i størrelse fra 30 cm i diam til 60 cm i diam og deres dybde ligger mellem 8 og 50 cm. Kun i et enkelt af dem blev iagttaget enkelte fragmenter af knogler, ellers var de fundtomme. Stolpehullerne ligger især på den vestlige del. Gruberne er mellem 50 x 65 cm og 100 x 120 cm og er cm dybe. Ingen af den indeholdt fund, der kunne siges noget om deres funktion. Spredt over hele feltet. De fleste af fyldskifterne må ud fra deres fyld bestemmes som kogestensgruber. Deres størrelse varierer fra 40 x 40 cm op til 200 x 300 cm. og dybden ligger mellem 5 og 48 cm. 3

4 Kun enkelte af dem blev snittet, idet kogestensgruber som regel ikke indeholder daterende fund. Spredt over hele feltet. De 7 affaldsgruber kan skilles i to grupper ud fra deres størrelse og fund. De neolitiske affaldsgruber er fra 60 x 60 cm op til 325 x 250 og mellem 50 og 105 cm dybe. Affaldsgruberne med jernalderkeramik er generelt større og dybere end de neolitiske, 3 x 4 m eller 6 x 6,5 m og mere end 50 eller 100 cm dybe. AG er en nord-syd vendt jordgrav, der ved muldafrømningen fremstod, som en koncentration af næve- til hovedstore sten målende 120 x 200 cm. Det øst-vest gående snit gennem anlægget viste en 75 cm dyb stenforet nedgravning med næsten lodret nedgravningskant mod øst. Fylden mellem stenene består af mørkgråbrunt gruset ler, der bliver mørkere i den sydlige del. Keramikfundene, bl.a den flade bund af et lerkar, fandtes centralt i graven, mens flintafslagene lå spredt i fylden. Tolkes som en jordgrav, selvom der ikke fandtes spor efter den døde. Keramikken fra graven kan ikke skelnes fra den øvrige mellemneolitiske keramik fra pladsen. Gennemgang af fund og datering. Fumdmaterialet består af flint, keramik, sten, dyreknogler og trækulsprøver. Flint og sten. Ved muldafrømningen fandtes æg-enden af en lille tyndbladet flintøkse x1. I affaldsgruben A fandtes to opskærpede tyknakkede flintøkser x19, der kun var slebne på bredsiderne samt nakke-enden af yderligere en. Tværpile er kendt i to eksemplarer, den ene er lavet på en flis af en sleben økse x6, mens den anden, x26, har cortex på oversiden. Af øvrige flintredskaber kan nævnes 2 blokke x6 og x19; en flækkekniv x6; 3 retoucherede flækker x6, x17; 1 muligt bor x6; 15 skrabere af forskellig udformning x1, x6, x11, x15, x19, x21; et fragment af 4-sidet sleben mejsel x19; en slagsten x18 samt en masse flintafslag x5, x6, x12, x17, x18, x20, x22, x25, x28, hvoraf nogen af dem er fra sleben økser x6. De tyknakkede på bredsiderne slebne flintøkser er typiske for slutningen af mellemneolitisk Tragtbægerkultur MNV. De øvrige flintredskaber, der er fremstillet med god flintteknik, passer godt med samme datering. I toppen af affaldsgruben fandtes et fragment af en senneolitisk fladehugget dolk x29. Det er usikkert om den har ligget i selve gruben eller i mulden over. Keramikken daterer helt klart gruben til jernalder, så dolkfragmentet hører ikke naturligt hjemme i gruben. I samme affaldsgrube lå desuden en slibesten x29. Den hører til gengæld sammen med jernalderskårene. Keramik. Keramikfundene falder helt klart i to grupper, dels en fra mellemneolitikum og dels en fra jernalder. Den neolitiske keramik x2, x3, x4, x13, x16, x21, består af 8-10 mm tyk groftmagret rødbrændt gods. De fleste af randskårene har jævnt afrundet mundingsrand, der evt kan været dekoreret med fingerindtryk på kanten. 2 randskår har udtrukken mundingsrand, som klart er tyndere end resten af karret. Bundskårene er i alle tilfælde af fladbundede kar. Sideskårene kan være dekoreret med dybe fingerindtryk eller negleindtryk. Lerskiverne er alle fragmenterede med acentralt hul, evt flere huller. De er lavet af rødbrændt 4

5 10-15 mm tykt gods. Et par af lerskiverne er ornamenteret med geometriske mønstre. Den ene har streger ud fra det acentrale hul, mens en anden har streger på fladen. Denne keramiktype og lerskiverne er også typisk for MNV, så keramik og flintøkser giver samme datering. Jernalderkeramikken x9, x10, x30, er 6-8 mm tyk fintmagret og bedre brændt end den neolitiske. Randskårene har fortykket facetteret mundingsrand og bundskårene er fra fladbundede kar. Ingen af sideskårene er ornamenterede. Dateres til romersk jernalder. Dyreknoglerne x8, x14, x27, er endnu ikke artsbestemte, så det er uvist om det er husdyr eller jagtdyr. Dette har betydning for hvilken type bosættelse, der har været tale om. Trækulsprøverne x7, x23, x24, x31 er udtaget af de fyldskifterne, som ud fra keramikken dateres til neolitikum. Undersøgelsens resultat. Der undersøgtes 48 fyldskifter, der tolkes som 5 stolpehuller, 4 gruber, 30 kogestensgruber, 7 affaldsgruber, 1 stenspor og 1 jordgrav. Affaldsgruberne indeholdt fund som dateringsmæssigt falder i to adskilte grupper. Den ene gruppe udgøres af tyknakkede flintøkser, diverse flintredskaber, lerskiver og grov keramik med dybe fingerindtryk fra slutningen af mellemneolitikum, mens den anden består af finere keramik med facetteret mundingsrande fra de første århundrede efter Kristi fødsel. Dyreknoglerne er ikke artsbestemte, så det vides ikke om det er husdyr eller jagtdyr. Er der tale om jagtdyr er det sandsynligvis en kortvarig bosættelse måske gennem adskillige år. Hvis det er husdyrknogler kan der være tale om en mere permanent bosættelse, som i så fald har ligget et sted i nærheden, idet der kun blev undersøgt meget få stolpehuller. Selve bopladsen har ikke ligget på skråningen. Fundene dateres til MNV, senneolitikum og romersk jernalder så området må være besøgt i disse perioder, men ikke kontinuerligt. Jordgraven under flad mark kan ikke dateringsmæssigt skelnes fra de neolitiske bopladsspor. Desværre ved vi ikke nok om denne anlægstype til at sige om det er generelt, at de ligger på eller i tilknytning til bopladserne. Jordgravene har det med at dukke op når man mindst venter det. 6 januar 1995 Kirsten Christensen 5

6 Anlægsliste A Affaldsgrube. 270 x 345 cm. Snittet Ø-V, N-del bortgravet. Gruben skråner mod nord og er 105 cm dyb på det dybeste sted. De øverste 60 cm består af et brunt letleret, sandet lag, indeholdende store sten. Herfra stammer størstedelen af flintafslagene. I grubens vestlige ende findes et 12 cm bredt stykke brændt træ. herunder fandtes keramikken. I grubens midtøstlige del er en klat orange let leret sand. 76 cm nede fra kanten er et sortgråt sandet lag iblandet mange linser af trækul og orange let leret sand. Herunder findes igen et tyndt lag orange let leret sand, ca 3 cm tykt. Under dette 86 cm fra kanten ses et sort gråt let sandet leret lag iblandet store linser af trækul og orange let leret sand. På bunden observeredes en del store sten, hovedsageligt i den midt-vestlige del. langs kanten af gruben sås et spættet lag af sort sandet trækul og orange let leret sand, iblandet linser af trækul. Til sidst er gruben tømt for at få så meget materiale som muligt. Fund: en stor mængde flintafslag fra øverste lag. Nakke af slebet flintdolk? og nakke af slebet flintmejsel fra nederste lag. Stor mængde af grovkornet keramik fra under brandlaget Fund: x2:keramik x18: flintafslag x19: flintredskaber x23: trækulsprøve Foto: F :pos 11, 13, 14, 21 B Grube. 50 x 65 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 25 cm dyb. Jævnt afrundet. Mørkbrungråt gruset ler med trækulsnister og enkelte nævestore sten. C Stenspor. 30 x 40 cm. Snittet Ø-V, S-del bortgravet. 7 cm dyb. Jævnt afrundet bund. Gråbrunt leret muld. D Kogestensgrube. 50 x 55 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt E Udgår F Affaldsgrube. 135 x 140 cm. Snittet Ø-V, N-del bortgravet. 55 cm dyb. Stærkt skrånende sider, afrundet bund. Gråbrunt gruset ler med næve- til hovedstore sten. Fund: x21: keramik x22: flintafslag G Kogestensgrube. 80 x 85 cm. ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt H Udgår J Kogestensgrube. 80 x 85 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt K Grube. 60 x 75 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 20 cm dyb. Jævnt skrånende sider, plan bund. Gråbrunt trækulsholdigt gruet ler med sten. L Kogestensgrube. 70 x 80 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet.25 cm dyb. Jævnt afrundet. Mørkgråbrunt til gråsort trækulsholdigt gruset ler med sodede, ildpåvirkede sten. M Affaldsgrube. 325 x 250 cm. Snittet N-S, vestdel bortgravet. Dybde mod nord = 50 cm, dybde mod syd =80 cm.mod nord skråner gruben jævnt nedad indtil 60 cm 6

7 inde, hvorefter den forløber jævnt indtil 180 cm. Her går den ned i en fordybning før gruben igen mod syd skråner jævnt opad. Lagdeling. fra grubens top til 25 cm nede forløber et gråbrunt kraftigt humusblandet og leret sandlag. Derunder findes der et 5 cm sort gråt trækulsholdigt leret sandlag.mod nord under det ovenstående lag er der et lag fra 60 cm inde til 168 cm. Fra cm er laget dybest ca 10 cm, derefter ca 5 cm. laget er et gråt sandlag. Det nederste lag mod nord er et 11 cm dybt grå-brune leret sand lag indeholdende trækulsnister. Mod syd 185 cm inde findes der nederst et ca 35 cm dybt gråbrunt leret sand lag indeholdende trækulsnister. Fund: samtlige lag indeholdt flintafslag og -redskaber, hvorimod kun det trækulsholdige lag indeholdt knogler samt keramik. Derudover fandtes der i midten af fyldet mindre koncentrationer af lerklining. hele gruben var endvidere fyldt med sten i alle størrelser, nogle var ildpåvirkede. I gruben blev der ca 40 cm nede og 25 cm fra profilen fundet et drænrør. Over dette var fundene begrænset i sammenligning med grubens øvrige områder. Tilsidst blev affaldsgruben tømt for at få så meget materiale som muligt. Fund: x4: keramik x5: flintredskaber x6: flintredskaber x7: trækulsprøve x8: dyreknogler Foto F : pos 1, 2 N Affaldsgrube. 170 x 150 cm. 43 cm dyb. Jævnt afrundet bund, jævnt skrånende sider. Gråbrunt trækulsholdigt gruset ler med mange store sten i kanten. Fund: x11: flintredskaber x12: flintafslag x13: keramik x14: dyreknogler O Kogestensgrube. 90 x 95 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt P Kogestensgrube. 40 cm i diam. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt Q Kogestensgrube. 40 x 45 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt R Kogestensgrube. 60 x 65 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt S Kogestensgrube. 140 x 175 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt T Udgår U Kogestensgrube. 80 x 85 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt W Kogestensgrube. 60 x 70 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt X Kogestensgrube. 45 x 55 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt Y Kogestensgrube. 90 x 100 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 20 cm dyb. 7

8 Svagt skrånende sider, afrundet bund. Mørkgråbrunt trækulsholdigt gruset ler med sodede, ildpåvirkede sten. Z Kogestensgrube. 120 x 130 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 48 cm dyb. Rette sider, afrundet bund. Gråsort trækulsholdigt gruset ler med sodede ildpåvirkede sten. AA Stolpehul. 40 cm i diam. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 12 cm dyb. Rette sider, plan bund. Mørkgråbrunt gruset ler. AB Grube. 100 x 95 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 29 cm dyb. Rette sider, plan bund. Mørkgråbrunt gruset ler med enkelte sten. AC Kogestensgrube. 60 x 55 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt AD Stolpehul. 35 x 40 cm. Snittet N-S, V-del bortgravet. 8 cm dyb. Rette sider, plan bund. Mørkgråbrunt gruset ler. AE Stolpehul. 60 cm i diam. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 50 cm dyb. 20 cm bredt stolpespor med rette sider og plan bund: gråsort trækulsholdigt gruset ler. Selve nedgravningen til stolpen har jævnt skrånende sider med grågulbrunt gruset ler. Ubrændte knoglefragmenter iagttaget i stolpesporet (ikke indsamlet). AF Udgår. AG Nord-syd orienteret jordgrav, 120 x 200 cm, ca 75 cm dyb. Fremstod i fladen ved muldafrømningen som en koncentration af næve- til hovedstore sten. Snittet med maskine for at klarlægge funktion. Kun den allervestligste del af stenene blev bortgravet. Mod øst er nedgravningskanten næsten lodret, mens den er usikker mod vest pga maskingravningen. Fylden mellem stenene består af mørkgråbrunt gruset ler, der bliver mørkere i den sydlige del. Stenene var presset ind i råjorden, så graven er foret med sten. Keramikken lå centralt i graven, mens flintafslagene lå spredt i fylden. Ingen spor af den døde. Fund: x3: keramik x20: flintafslag Foto: F : pos 3, 4, 5, 6, 7, 15, 16, 17, 18. AH Stolpehul. 30 cm i diam. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 10 cm dyb. Jævnt afrundet. Brungråt gruset ler. AJ Kogestensgrube. 130 x 95 cm. Snittet Ø-V, N-del bortgravet. 12 cm dyb. Fladbundet. Gråsort trækulsholdigt gruset ler med sodede ildpåvirkede sten. AK Kogestensgrube 140 x 200 cm, anlagt oveni AL. AL Affaldsgrube. 300 x >460 cm, op til 68 cm dyb. 65 cm bred N-S-gående grøft igennem anlægget. Grubens fyld er ensartet gråbrunt humusholdigt leret jord, bortset fra et 5 cm højt gråsort trækulsholdigt lag, der løber hele vejen nederst i gruben. 176 cm inde i gruben starter et 14 cm tykt gul-rødt lag af lerklining, 50 cm ned i gruben. Laget fortsætter ud til udgravningskanten. Gruben indeholder sten, der især koncentrerer sig mod midten. keramik findes også i hele gruben dog oftest forekommende i de øverste 30 cm og under stenkoncentrationen. Knogler findes over det hele uden nogen speciel koncentration. En del flintafslag er også fundet. Fund:( x10: keramik) x27: knogler x28: flintafslag x29: flintredskaber x30: keramik 8

9 Foto: F : pos 22, 23 AM Affaldsgrube. 600 x 650 cm. 60 cm bred N-S-gående grøft igennem anlægget. Mod nord er dybden målt til 100 cm, og mod syd er dybden 50 cm. Gruben går jævnt nedad fra syd mod nord der ses kun i grubens nord-ende et lagskifte. Laget er brunsort og er stærkt trækulsholdigt. Den øvrige grubes lag er gråbrunt humusholdigt lerjord. De øverste 10 cm af gruben indeholdt keramik og få flintafslag. resten af gruben var fundtom bortset fra få flintafslag. undergrunden brungul lerjord. Fund x9: keramik x24: trækulsprøve x25: flintafslag x26: flintredskaber AN Kogestensgrube. 125 x 150 cm. 40 cm bred N-S gående grøft igennem. 20 cm dyb. Fyld: gråbrunt humusfyldt sand med enkelte trækulsspor og brungult sand. samt sten af forskellige størrelser. Undergrund: brungråt grus. Ingen fund. AO Kogestensgrube. 100 x 120 cm. Ø-V-gående grøft igennem. 24 cm dyb. Jævnt skrånende sider, afrundet bund. Gråsort trækulsholdigt gruset ler med nævestore sodede og ildpåvirkede sten. AP Kogestensgrube. 230 x >250 cm. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt gruset ler med sodede, ildpåvirkede næve-store sten AQ Kogestensgrube. 50 x 70 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 7 cm dyb. Jævnt afrundet. Mørkgråsort trækulsholdigt gruset ler med sodede sten. AR Kogestensgrube. 300 x 200 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt gruset ler med hånd- til hovedstore sten. AS Udgår AT Affaldsgrube. 60 x 60 cm. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 8 cm dyb. Mørkgråbrunt trækulsholdigt Fund x16: keramik x17: flintafslag AU Kogestensgrube. 150 x >100 cm. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt AW Kogestensgrube. 100 x 145 cm. 20 cm bred N-S-gående grøft igennem. 13 cm dyb. Fladbundet. Mørkgråsort trækulsholdigt AX Udgår AY Stolpehul. 35 cm i diam. Snittet N-S, Ø-del bortgravet. 20 cm dyb. Rette sider, afrundet bund. Mørkgråsort trækulholdigt gruset ler. AZ Ikke tegnet. Kogestensgrube. 80 x 100 cm. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt Fund: x15: flintskraber BA Ikke tegnet. Beliggende 3,0 m syd for S.7. Kogestensgrube. ca 1,0 m i diam. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt sandblandet ler med sodede, ildpåvirkede sten. BB Ikke tegnet. Beliggende 12,0 m vest for S.5. Kogestensgrube. 90 x 80 cm. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt gruset ler. BC Ikke tegnet. Beliggende 32,20 m vest for S.5. 9

10 Kogestensgrube. 110 x >60 cm. Ikke snittet. Mørkgråsort trækulsholdigt sandblandet ler med sodede, ildpåvirkede sten. BD Ikke tegnet. Beliggende 8,60 m nord for S.4 Grube. 100 x 120 cm. Snittet med maskine. 30 cm dyb. Jævnt afrundet. Gråbrunt sandet ler med enkelte sten. BE Ikke tegnet. Beliggende 15,80 m nord for S.4 Kogestensgrube. 80 x 100 cm. Ikke snittet. Mørkgråbrunt trækulsholdigt BF Ikke tegnet. Beliggende 29,60 m nord for S.4 Kogestensgrube. 40 x 40 cm. 5 cm dyb. Jævnt afrundet. Gråsort trækulsholdigt sandet ler. 10

11 Fundliste x1 Fundet ved muldafrømning: ½ tyndbladet sleben flintøkse 1 skraber x2 Fundet i anlæg A: 1 fladt bundskår og 5 sammenhørende sideskår af fladbundet 10 mm tyk groftmagret rød- og sort brændt gods. 311 sideskår af forskellige kar, 8-10 mm tykt, groftmagret rødbrændt gods 3 randskår med jævnt afrundet rand, hvoraf et har fordybninger/fingerindtryk 1 sideskår med fingerindtryk 1 sideskår med vandret række af negleindtryk 2 fragmenter af lerskive x3 Fundet i anlæg AG: 30 sideskår af 7-8 mm tykt groftmagret rødbrændt gods 2 bundskår af fladbundet kar, 20 mm tyk 2 randskår med jævnt afrundet rand, 7-8 mm tyk 1 fragment af lerskive 1 stk rødbrændt lerklining x4 Fundet i anlæg M: 9 fragmenter af lerskiver 2 ornamenterede sideskår med fingerindtryk 8 randskår med jævnt afrundet rand, heraf 2 med fingerindtryk 1 randskår med pålagt vulst, randen er udtrukket og klart tyndere ned resten af karret, 2-3 mm mod 6-7 mm 1 randskår med udtrukken rand 426 groftmagrede sideskår af forskellige kar x5 Fundet i anlæg M: 325 flintafslag x6 Fundet i anlæg M: 1 blok 1 tværpil lavet på flis af sleben økse 2 afslag af sleben økse 1 flækkekniv 1 retoucheret fragment af flække 10 skrabere 1 bor (?) x7 Fundet i anlæg M: trækulsprøve 11

12 x8 Fundet i anlæg M: fragmenter af dyreknogler x9 Fundet i anlæg AM: 174 sideskår af forskellige kar, 6-8 mm tykt velbrændt fintmagret gods 2 bundskår af fladbundet kar x9 frt 1 randskår med bred fortykket facetteret rand 10 randskår med facetteret mundingsrand 1 randskår med facetteret rand og lodrette furer/ fordybninger x10 Fundet i drængrøft i udkanten af AL: 6 sideskår, 8-9 mm tykke, fintmagrede, med fure x11 Fundet i anlæg N: 1 skiveskraber x12 Fundet i anlæg N: 11 flintafslag 1 stk hvidbrændt flint x13 Fundet i anlæg N: 7 sideskår, 7-8 mm tyk, groftmagrede 1 fragment af lerskive, mm tyk x14 Fundet i anlæg N: fragmenter af dyreknogler x15 Fundet i anlæg AZ. 1 skraber lavet på afslag x16 Fundet i anlæg AT: 1 rødbrændt 10 mm tyk groftmagret sideskår x17 Fundet i anlæg AT: 1 flintafslag x18 Fundet i anlæg A: 293 flintafslag 1 slagsten 1 stk brændt flint x19 Fundet i anlæg A: 2 tyknakkede opskærpede flintøkser, slebne på bred siderne 1 nakkeende af tyknakket sleben flintøkse 1 blok 1 skraber 12

13 1 brændt retoucheret flintafslag 1 fragment af 4-sidet sleben mejsel x20 Fundet i anlæg AG: 15 flintafslag 2 stk brændt flint x21 Fundet i anlæg F: 25 sideskår, 8-9 mm tykke groft magrede 1 randskår med jævnt afrundet rand, fingerindtryk? 1 sideskår med fingerindtryk x22 Fundet i anlæg F: 17 flintafslag x23 Fundet i anlæg A: trækulsprøve x24 Fundet i anlæg AM: trækulsprøve x25 Fundet i anlæg AM: 75 flintafslag x26 Fundet i anlæg AM: 1 spidsnakket tværpil lavet på flintflis med cortex på oversiden 1 skraber x27 Fundet i anlæg AL: fragmenter af dyreknogler x28 Fundet i anlæg AL: 37 flintafslag x29 Fundet i anlæg AL: 1 spids af fladehugget dolk 1 slibesten x30 Fundet i anlæg AL: 1 lille fladbundet kar, 8-10 cm højt, med glat yderside og facetteret rand. 1 stor karside af større kar med fortykket facetteret mundingsrand 40 facetterede randskår af forskellige kar 2 bundskår af fladbundede kar 371 sideskår af forskellige kar 13

14 x31 Fundet i anlæg AL: trækulsprøve 14

15 Fotoliste. Diasfilm F Snit gennem grube M, set fra V. 3+4 Grav AG set fra syd 5 Grav AG set fra nord 6 Grav AG set fra øst 7 Grav AG set fra vest 8 Arbejdsbillede. Steen og Maria graver i AM 9+10 Terrænet nord for Vigersdalgården set fra vest 11 Asgerd graver i grube A 12 Arbejdsbillede og terræn set fra vest Snit gennem grube A, set fra syd (Asgerd foto) Snit gennem grav AG, set fra øst Oldsager fra Gunnars gård vest for Vigersdalbroen (Svend Kristensens samling). Diverse stenalderfund 21 Bund af lerkar i grube A Det lille lerkar, der stod på hovedet, i grube AL Tegningsliste. T 1 Plantegning af feltet 1:50 x:95-115; y: A,B,C,D,F,G,J,K,L KC T 2 Plantegning af feltet 1:50 x: ; y: N,O,P,Q,R,S,U,W,X,Y,Z,AA,AB,AC,AD KC T 3 Plantegning af feltet 1:50 x: ; y: AE,AG,AH,AJ,AK,AL,AM,AN KC T 4 Plantegning af feltet 1:50 x: ; y: AO, AP KC T 5 Plantegning af feltet 1:50 x:75-226; y: AQ,AR,AT,AU,AW,AY KC 15

16 T 6 Plantegning og snittegning af anlæg AG 1:20. x: ; y: KC 16