NAVERBUEN GIM PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006

2 Græsted Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt ( ) GIM j. nr PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Resumé Prøveundersøgelsen på Naverbuen gav en 20 m lang grøft, som kunne keramikdateres til TNC (Virum-stil) En udvidet undersøgelse af dette anlæg blev anbefalet. Hertil blev undersøgt to udaterede kogestensgruber samt en skiveskraber fra en sænkning. Undersøgelsens forhistorie Græsted-Gilleleje Kommune har udstykket et område syd for Græsted, kaldet Naverbuen, til industriområde. Gilleleje Museum udfærdigede et budget til en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 20/ og af bygherre (GGK) i brev af 27/ (v. Annie Møller og Vagn Christiansen). Det blev aftalt med bygherre, at grundene nord for Naverbuen (grund 8-9 og 12-13) ville blive undersøgt i samme ombæring inden for dette budget. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden 27/6-5/7 2005, heraf 3 dage med gravemaskine og 1 dag med rendegraver. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Gravemaskinen fra entreprenørfirmaet Svend Erik Norby blev ført af Frank NN. Overinspektør på Nationalmuseet, Poul Otto Nielsen, besøgte udgravningen 1/ for at bistå med en faglig vurdering af anlæggets art og af hvilken udgravningsmetode, som bedst ville kunne belyse anlæggets tolkning og funktion (se bilag fig. 5). Bakkedraget mod syd blev dækket af prøvegrøfter med 15 meters mellemrum; dog blev de lavest beliggende dele ikke undersøgt (se fig. 2). I den østligste del, hvor der kom mulige bopladsspor blev der tilføjet mellemgrøfter. Der blev udvidet omkring erkendte anlæg i grøfterne for at se, om de var dele af større helheder. Byggegrundene nord for Mesterbuen blev undersøgt med rendegraver (se fig. 2). Det nordvestligste stykke blev kun undersøgt stikprøvevis, idet det viste sig, at jorden her var påkørt i nyere tid i op til en meters tykkelse. Grøfterne blev opmålt 1:1000 i forhold til veje og skel. Områder med anlægsspor blev yderligere opmålt særskilt 1:100. Anlæg og fundkontekster blev bogstavnummereret (a, b, c aa, ab o.s.v.). Eventuelle fund blev henført til dette anlægsnummer og siden x-nummereret (se fundliste). Alle potentielle anlæg blev snittet og beskrevet. En neolitisk grøft blev afgravet i fladen i sin helhed og den østlige del afgravet med tynde skrab med maskinen for at få en idé om anlæggets karakter. Udgravningen blev fotodokumenteret med farvedias (fig. 6-7).

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Grund 7-9 (nord for Mesterbuen) Grøfterne på grund 7-9 lå i lavtliggende terræn; den centrale del af området var gammel vådmark og den vestlige del viste sig at bestå af opfyldningsjord fra moderne tid. På grund 9 var terrænet svagt stigende mod øst og der var ingen fyldjord af betydning. Her fandtes enkelte anlæg af arkæologisk interesse: Kogestensgruber: Her fandtes to kogestensgruber, anl. i og l (se fig. 3-4). Anl. i var 150 cm i diameter, 20 cm dyb med talrige håndstore kogesten. Anl. l var kun 100 cm stor, 25 cm dyb, sodsværtet med enkelte kogesten i bunden. Øvrige anlæg: Ved siden af anl. i fandtes to diffuse fyldskifter, anl. j-k, ca. 10 cm dybe med spredte trækulsnister. De kunne ikke bestemmes nærmere. Grund (nord for Mesterbuen) Her blev trukket tre grøfter med 15 meters mellemrum. Arealet var mod vest og nord afgrænset af et vådområde, Lopholm-renden, som i sin tid har udgjort et afløb til Søborg Sø. Undergrunden bestod af sand ned mod vådområdet og leret sand med en del småsten på de højereliggende partier. Her fandtes ingen anlægsspor. Grund og samt vejtracé (syd for Mesterbuen) De lavereliggende arealer mod øst (grund 22-23) blev ikke undersøgt, idet det var lavtliggende vådmark, gennemskåret af Lopholm-renden, som i sin tid har været et afløb til Søborg Sø. Den øvrige del af arealet er et langstrakt bakkedrag. Den vestlige del af dette bakkedrag blev undersøgt 2003 i forbindelse med udstykningen her (GIM 3511). Udvasket zone ned af bakkesiden Gennem prøvegrøfterne kunne følges en 3-4 meter bred zone med gråt udvasket materiale med talrige jernudfældninger (anl. a). Denne zone blev snittet med maskine flere steder og sås at være skålformet, 20 cm. dyb. Zone kunne følges fra et punkt nær bakkens top ned ad bakkesiden og fortsættende ud i ådalen /afløbet mod sydøst. Aflejringerne tolkes afsat i forbindelse med rindende kildevand gennem en lang periode og er nærmere beskrevet i rapporten for den udvidede undersøgelse (se denne). Neolitisk grøft Midt i zonen af udvasket materiale fandtes en gravet grøft på 20 meters længde (anl. b). Grøften optrådte i to prøvegrøfter og blev afdækket i sin helhed. Keramik og en lerskive fra anlægget (x1-4) daterede hurtigt grøften til tidligneolitisk Tragtbægerkultur, per. C (TNC). Den østlige del af anlægget blev afgravet i tynde lag med maskine indtil at det stod klart, at anlægget krævede en udvidet undersøgelse. Anlægget beskrives nærmere i rapporten for den udvidede undersøgelse (se denne). Her tolkes grøften som gravet med det formål at få et vandret bassin med åbentstående kildevand. Kogestensgrube På nordsiden af bakken fandtes en aflang kogestensgrube (190 x 110 cm) (anl. c). Den kan ikke dateres nærmere, men den aflange form er lidt atypisk, og kan måske antyde en datering uden for den traditionelle standard-datering yngre bronzealder.

4 Udvasket sænkning mod nordøst Mod nordøst, lige syd for det nuværende kraftvarmeværk, fandtes en kraftig lavtliggende udvasket sænkning i undergrunden med en del sten. Denne sænkning/erosionskant, nærmest af karakter som en brink, ser ud til at være dannet gennem passage af rindende vand, og har da også netop retning mod ådalen mod sydøst. Det kan således meget vel være afløbet fra bakkens nordside ud i Lopholm-renden. Langs denne brink fandtes i et nedre muldlag en aflang skiveskraber (x5). Agerrene? Tværs over bakkedragets højeste del fra nordvest til sydøst fandtes en cm bred diffus grøft, gravet 20 cm ned i undergrunden (anl. c). Tolkningen af dette anlæg er uvis: topografien udelukker en tolkning som drængrøft. Måske kan der være tale om en agerrene fra før udskifningen, som i reglen har denne form og størrelse. Denne hypotese halter dog på, at der ikke er fundet mere en denne ene grøft. Øvrige anlæg Endvidere fandtes to trækulholdige anlæg, anl. f og g. Udvidelser omkring disse og snitning gav dog ikke yderligere information. KONKLUSION Prøveundersøgelsen på Naverbuen gav en 20 m lang grøft, som kunne keramikdateres til tidligneolitisk Tragtbægerkultur, periode C (ca f.kr.). En udvidet undersøgelse af dette anlæg blev anbefalet. Denne udvidede undersøgelse er i skrivende stund afsluttet (se udgravningsrapport). Hertil blev undersøgt to udaterede kogestensgruber samt en skiveskraber fra en sænkning. Gilleleje 17. april 2006 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog, cand. phil.

5 Lokaliteten er angivet med rødt. Fig. 1

6 OVERSIGT PRØVEGRØFTER Oversigt prøvegrøfter 2005 Fig. 2 Prøvegrøfterne og udvidelserne er markeret med rødt. Prøvegrøfterne fra 2003 på den vestlige del af bakken er ikke medtegnet.

7 DIV. ANLÆG Div. anlæg i grøft mod nord: Anl. i: Kogestensgrube, 20 cm dyb med håndstore kogesten. Anl. j: Brun sandet muld m. spr. trækulsnister. 10 cm dyb. Anl. k: Som anl. j. Anl. l: Sodsværtet grube, 25 cm dyb. Kogestensgrube. Nederste 10 cm = sort sodsværtet muld iblandet klumper af gulgråt undergrundsmateriale + enkelte cm store kogesten, øverste 15 cm = sort sodsværtet muld m. en del trækulsstumper. Fig. 3 Anl. c Rektangulær kogestensgrube. Fig. 4

8 UDTALELSE FRA POUL OTTO NIELSEN, NATIONALMUSEET Fig. 5

9 FOTOS Bakken set fra syd. Som man ser er en del af bakken afgravet i forbindelse med anlægget af en tværgående sti. Fig. 6 Udsigt fra toppen af bakken med udsyn mod nord. I klart vejr kan man se Kullen. Stenaldergrøften i forgrunden. Fig. 7