Notat om de overordnede principper og processen forud for offentliggørelsen af Region Sjællands forslag til Råstofplan

Transkript

1 Notat om de overordnede principper og processen forud for offentliggørelsen af Region Sjællands forslag til Råstofplan Revideret efter Miljø, energi og planlægningsudvalgets møde den 12. april 2012 Indledning I forlængelse af høringsprocessen for Region Sjællands forslag til Råstofplan er der kommet ca. 270 høringssvar og der har samtidig været en betydelig interesse for råstofplanen hos borgere og politikere, som er afspejlet i de mange avisartikler, TV indslag og borgergrupper der har indsamlet underskrifter imod lokale udlæg af grave eller interesseområder. Dette notat opsummerer principperne for forslaget til råstofplan og den proces der har væres i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til plan. Dato: Regional Udvikling Jordforurening Alléen Sorø Tlf.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Journalnr / Brevnr./ID Sagsbehandler Jan Huus Vestergaard jhv@regionsjaelland.dk Følgende emner omtales: Lovgrundlag Den politiske proces i regionen Definition af graveområder Betydning af om graveområder er lokale eller regionale Definition af interesseområder Involvering af interessenter i processen Naturgivne forudsætningers betydning Udlæg af nye graveområder i forslaget til råstofplan Sammenligning med de øvrige regioners udpegninger Region Hovedstadens udlæg af interesse og graveområder og sammenligning med Region Sjælland Kan Region Hovedstaden forsyne sig selv? Råstoffer fra havet Lovgrundlag, statslige udmeldinger m.v. Regionerne skal sikre muligheden for råstofforsyning ved at udføre kortlægning og planlægning for indvindingen, herunder fastsætte overordnede retningslinjer for indvindingen, udpegning af graveområder og Side 1

2 interesseområder. Regionernes råstofplaner skal medvirke til at skabe rammerne for en bæredygtig råstofforsyning i Danmark på nationalt plan - og så vidt muligt på regionalt plan, samtidig med, at råstofplanerne bidrager til en hensigtsmæssig arealplanlægning. Kommunerne giver tilladelse og afslag på ansøgninger om indvinding af råstoffer og kommunerne er bundet af råstofplanen, men foretager den konkrete afvejning med andre konkrete samfundsinteresser, i forbindelse med den enkelte indvindingsansøgning. Kommuneplanen må ikke stride mod råstofplanen. Naturklagenævnet er klagemyndighed i forhold til retlige spørgsmål. Det fremgår af bemærkningerne til Råstofloven, at et graveområde typisk skal kunne dække forsyningsbehovet i to til tre planperioder a 12 år, og rumme kvalitetsmaterialer af primært sand, grus, sten, velegnet til både beton, asfaltmaterialer og anlægsformål. Vejledningen til råstofloven fra 2007 beskriver at der skal være indvindingsressourcer til mindst to planperioder á 12 år. I statens seneste udmelding i 2010 om de statslige interesser citeres råstofloven, hvorefter råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år. I forbindelse med Region Sjællands råstofplan 2008 gjorde Miljøministeriet indsigelse imod forslaget, der havde en rummelighed på omkring 20 år, da bl.a. Vejdirektoratet fandt, at der inden for nogle år vil mangle råstoffer af tilstrækkelig kvalitet. Som følge heraf blev det indarbejdet i den endelige Råstofplan 2008, at: Regionen vil allerede nu iværksætte undersøgelser med henblik på, at der i den reviderede råstofplan (2012, red) skal udlægges graveområder og råstofinteresseområder til at bidrage til særligt hovedstadsområdets nærområdes forsyning. Administrationen har med brev af 24. april 2012 forespurgt Naturstyrelsen om det er et krav fra staten, at Region Sjælland udlægger råstoffer til mere end 20 år, eller det er tilstrækkeligt at der udlægges områder til en periode på 12 år. Naturstyrelsen er også bedt om svar på om det er op til regionen selv at vurdere, om der ønskes en råstofplan for en 12-årig periode eller mere. Den politiske proces i Region Sjælland Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der var behov for en revision af råstofplanen. Baggrunden var de indkomne høringsbidrag i 1. offentlige høring, forhold fra den forrige revision i 2008 som det blev besluttet at behandle ved denne revision 2012 og Naturklagenævnets afgørelse om Råstofplan 2008 i Hensyn i beslutningsforslaget: Det indgik i grundlaget for Regionsrådets beslutning den 30. september 2010, at indvindingen skal ske på en miljømæssig og økonomisk bæredygtig måde. Det skal ske ved, at de nuværende store regionale graveområder fastholdes, samtidig med at skal der være mindre lokale graveområder for at opretholde en lokal forsyning. Det indgik samtidig i grundlaget for beslutningen, at der skal planlægges for ressourcer til to planperioder. Begrundelsen var, at det giver borgere, kommuner og branche mulighed for at planlægge langsigtet. Større bygge- og anlægsprojekter, heriblandt Femernforbindelsen og forsyningen af hovedstadsregionen, vil også løbende kunne stille særlige krav til indvindingsmulighederne. Side 2

3 I planforslaget er der taget klimamæssige hensyn. Den foreslåede fordeling og beliggenhed af graveområder i regionen er væsentlig, fordi der er miljømæssige og transportøkonomiske fordele ved, at indvinde råstoffer så tæt ved brugsstedet som muligt. Ved at placere nye graveområder i kommuner med en lav forsyningsgrad, kan man bl.a. opnå mulighed for kortere transportafstande og derved mindre CO2-belastning af klimaet. Derudover har det relativt stor betydning at Region Hovedstaden ikke er i stand til at forsyne sig selv med kvalitetsråstoffer. Hvad er et graveområde og hvornår kan man indvinde råstoffer? Graveområder er områder udpeget i råstofplanen, hvor der er en veldokumenteret forekomst af råstoffer og hvor der er foretaget en overordnet interesseafvejning der viser, at der kan foretages gravning i hele eller dele af området, når der samtidig skal tages hensyn til eksempelvis beskyttede fortidsminder inden for graveområdet. Før der kan graves skal følgende være opfyldt: Kommunen skal give en gravetilladelse og evt. øvrige tilladelser efter anden lovgivning Lodsejer være indstillet på, at der kan indvindes. Kommunen er i udgangspunktet forpligtet til at give en gravetilladelse indenfor et udpeget graveområde. Der skal således meget vægtige grunde til at give afslag. Det følger af at regionen har foretaget en overordnet interesseafvejning som viser, at der kan graves i hele eller dele af området. Hvad er lokale og regionale graveområder? Lokale råstofgrave skal så vidt muligt sikre mulighed for en lokal selvforsyning. De tre store regionale graveområder i Kalundborg, Roskilde og Sorø kommuner skal sikre mulighed for, at hele regionen kan forsynes med råstoffer i det omfang, der ikke tilstrækkelige lokale ressourcer. De regionale graveområder skal også medvirke til at forsyne Region Hovedstaden med råstoffer, i det omfang hovedstadsregionen ikke kan forsyne sig selv. Råstofplanlægningen giver ikke mulighed for konkret regulering af, hvor de indvundne råstoffer anvendes. I praksis kan et lokalt graveområde godt medvirke til forsyningen uden for lokalområdet, og omvendt kan råstoffer indvundet i et regionalt graveområde også anvendes lokalt. Hvad er et interesseområde? Interesseområder er udlagt som en reservation for en eventuel fremtidig indvinding af råstoffer i en del af Danmark, hvor der er begrænsede råstoffer at finde. Det er således ikke sikkert, at der reelt er et potentiale, ligesom udpegningen også kan ske uden at ejeren har udtrykt ønske om at udnytte en evt., fremtidig mulighed for indvinding. Hvis et interesseområde ønskes udlagt til et andet formål skal der først opnås enighed om det med regionen. De nye interesseområder i Region Sjælland er udpeget på baggrund af eksisterende geologiske data og afvejet med helt overordnede interesser (Natura 2000, byer, sommerhusområder, regionale naturparker o.lign.). Al anden interesseafvejning er i udgangspunktet henlagt til det tidspunkt, hvor regionen eller lodsejeren beslutter at undersøge området nærmere, eller når der foreligger en konkret forespørgsel om at tage området i brug til andet formål. At Region Sjælland har udlagt interesseområder betyder dermed ikke nødvendigvis at der vil blive gravet råstoffer i fremtiden. Først skal kvaliteten af råstofforekomsten undersøges nærmere og forekomstens størrelse og kvalitet afvejes mod de øvrige interesser der er i området. Ende- Side 3

4 lig skal lodsejeren have et ønske om, at der graves råstoffer eller der skal foretages en ekspropriation. Ekspropriationsmuligheden er dog, så vidt vides, aldrig anvendt. Involvering og høring af kommuner og andre interessenter i processen Arbejdet med råstofplanen følges af en følgegruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet, tre kommunale repræsentanter udpeget af KKR, Østlige Øers Landboforeninger, Kalk og teglværksforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Friluftsrådet og Region Hovedstaden. Følgegruppen har fungeret som en sparringsgruppe for Region Sjællands administration og er blevet orienteret om og involveret i drøftelser af administrationens oplæg til bl.a. ideer og principper for arbejdet med graveområder og interesseområder. De fleste, men ikke alle kommuner, har sendt høringssvar i forbindelse med den 1. offentlige høring om råstofplanen. I forbindelse med udarbejdelsen af det første udkast til interesseområder, som alene blev udvalgt på baggrund af vurdering af geologien ud fra eksisterende viden fra boringer, geofysik, jordartskort og morfologi, fremkom en række områder som blev sendt i teknisk høring ved kommunerne for kommentarer. Der kom svar fra 15 ud af 17 kommuner. Kommunernes kommentarer blev gennemgået og sammenholdt med regionens revurdering og herved udgik en række områder. Der også foretaget en række ændringer ved den efterfølgende mere detaljerede vurdering af områderne for de kommuner, der ikke kom med bemærkninger i 1. offentlige høring. Forud for udarbejdelsen af forslag til Råstofplan har de nye foreslåede graveområder også været sendt i høring hos de berørte myndigheder for at få bemærkninger til miljøvurderingens (SMV), og dermed også planforslagets, oplysningsgrundlag. Der har i løbet af processen været holdt møder med staten og nogle af kommunerne. De naturgivne forudsætninger er meget forskellige på tværs af region Sjællands geografi De naturgivne forudsætninger indenfor Region Sjælland er helt afgørende for hvor der kan indvindes råstoffer og det er særligt sand, sten og grus der er meget ulige fordelt, forekomsterne ligger hvor de tidligere istider har placeret dem!: I Stevns kommune er der ingen forekomster, hvorimod der i Kalundborg, Roskilde og Sorø området er særligt store forekomster. Vedlagte bilag viser eksempler på forslagets grave og interesseområder i de fire kommuner Lejre, Køge, Roskilde og Sorø Kommuner. Bilaget afspejler især den variation der er i de naturlige forudsætninger. Udlæg af graveområder i forslag til råstofplan Nedenstående tabel viser de nye udlæg, hektar (ha), samlet volumen (mio. m3) og ny restlevetid. Det skønnes, at graveområderne i Råstofplan 2008 indeholder 154 mio. m 3 råstoffer, mens det tilsvarende tal i forslaget er 208 mio. m 3. Med de foreslåede udlæg skønnes der udlagt graveområder til en periode på 24 år forudsat, at ejerne er interesseret i råstofgravning. Side 4

5 Graveområder forslag til Råstofplan Kommune Nye udlæg (ha) Nye udlæg (mio. m3) Samlet volumen (mio.m3) Ny restlevetid (år) Faxe 58,95 2,4 2,4 11 Greve 0,00 0,0 4,6 16 Guldborgsund 79,28 3,8 9,0 24 Holbæk 57,92 3,8 3,8 9 Kalundborg 115,73 12,2 36,6 26 Køge 15,20 0,7 0,7 2 Lejre 62,90 13,9 20,8 (129) Lolland 30,49 1,1 2,6 9 Næstved 45,53 2,9 5,5 11 Odsherred 32,75 5,2 7,5 38 Ringsted 0,00 0,0 3,8 19 Roskilde 122,54 3,8 54,2 18 Slagelse 0,00 0,0 21,6 46 Solrød 0,00 0,0 0,0 0 Sorø 51,06 2,5 28,4 25 Stevns 0,00 0,0 0,0 0 Vordingborg 62,20 2,0 6,8 24 Region Sjælland ,2 208,3 24 Regionernes udgangspunkt og udpegningsgrundlag Generelt er det de samme principper regionerne arbejder ud fra når det tilstræbes at opnå udlæg af graveområder til en 24 års forsyningsperiode. Regionerne har samtidig et meget forskelligt naturgivent udgangspunkt for råstofindvinding, som er bestemt af de tidligere istiders placering af råstofferne. I hele Region Midt, til dels Region Nord og den jyske del af Region Syd kan groft sagt alle områder, som ikke er udlagt som graveområder, betragtes som mulige interesseområder for råstoffer. Hér menes specifikt sand, grus og sten. Dermed ikke være sagt noget om kvaliteter, dén viden opnås først når der laves detaljeret kortlægning. På Sjælland (og Fyn) er der udbredt dække af moræneaflejringer af varierende tykkelse. Samtidig er der tættere befolket. Dette stiller større krav til reservation af mulige råstofforekomster inden anden planlægning vanskeliggør eller direkte forhindrer mulige råstoffer at blive udnyttet, inden området tages i brug til anden anvendelse. Region Hovedstadens udlæg af interesse og graveområder og sammenligning med Region Sjælland Region Hovedstaden arbejder fortsat på revision af råstofplanen og der foreligger ikke p.t. nogen færdig plan for hvor der foreslås udpeget interesse- og graveområder. I dag findes ingen interesseområder i Region Hovedstadens område (i lighed med de dele af Region Sjælland som er en del af det gamle HUR området), men der arbejdes på Side 5

6 nyudlæg af interesseområder i to ud af tre prioritetsområder (1 + 2 eller 1 + 3) eller eventuelt alle tre områder, jævnfør oversigtskortet. I nedenstående tabel er opført nogle foreløbige tal over udpegning af interesse- og graveområder i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Afrundede ca. tal RS s RP 2008 RS s RP 2012 RH s RP 2007 RH s RP 2012 Graveområder (ha) (+630) 1600? Graveområder (m3) ? (+ 35 %) Interesseområder (ha) ? Side 6

7 Kan Region Hovedstaden forsyne sig selv? Når det skal vurderes om Region Hovedstaden kan forsyne sig selv med råstoffer kan der tages udgangspunkt i blandt andet disse forhold, som kendetegner Region Hovedstaden: Stort befolkningstal sammenholdt med et relativt lille areal (ca. 35 % af Region Sjælland) Råstofforekomsterne er ofte af begrænset kvalitet (mangler især stenfraktionen) Udtalelser fra branchen og oplysninger fra Vejdirektoratet peger på at det er vanskeligt at finde kvalitetsråstoffer i regionen Nedenstående data bygger på oplysninger fra Vejdirektoratet. Materialefordelingen i en gennemsnitsvej er: 32 % opfyldningssand 40 % bundsikring 28 % stabilgrus Af de råstoffer der indvindes i Region Hovedstaden anvendes 90 % til vejanlæg, kvaliteterne fordeler sig som følger: 75 % opfyldningssand 8 % bundsikring 17 % stabilgrus Tallene illustrerer at råstofferne i Region Hovedstaden overvejende består af opfyldningssand. Af de råstoffer der indvindes i Region Sjælland anvendes 60 % til vejanlæg og her fordeler kvaliteterne sig som følger: 48 % opfyldningssand 23 % bundsikring 29 % stabilgrus 27 % af Region Sjællands råstoffer anvendes til beton. I forhold til det landsdækkende gennemsnit er der i Region Sjælland en overindvinding af stabilt grus, en passende indvinding af opfyldningssand, mens der er underskud af bundsikring. Der er således underskud af bundsikringsmaterialer i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Fremadrettet samarbejde med Region Hovedstaden Frem mod næste revision af råstofplanerne vil det være hensigtsmæssigt at Region Sjælland og Region Hovedstaden arbejder tæt sammen om formulering af principper og mål for udlæg af interesse- og graveområder. Principperne bør blandt andet tage udgangspunkt i de natur- og menneskeskabte forudsætninger i de respektive regioner og sikre en systematisk kortlægning og bæredygtig udnyttelse af råstofferne. Råstoffer fra havet Der indvindes råstoffer fra havet (søterritoriet) og det er staten der giver tilladelse til denne indvinding. Der er en række forhold og faktorer der har betydning for indvindingen fra havet. Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at råstoffer indvundet på havet er dyrere end råstoffer indvundet på land. Det er dog vanskeligt at få branchen til at bidrage med faktuelle oplysninger Side 7

8 som giver en størrelsesorden for hvor meget dyrere søbaserede materialer er. Årsagen er formentlig især at der er mange faktorer der spiller ind, herunder en geografisk variation. Havmaterialer kan nogle steder konkurrere med materialer fra land, det afhænger at tid og sted, og er som alt andet afhængig af markedskræfterne. Væsentligt i forhold til prisen er især: At råstoffer er meget transportfølsomme. At de attraktive havne fastsætter en høj husleje og forlanger at der er et fast produktionsanlæg. At råstoffer indvundet på havet er mere afrundede. Sand, grus, sten er slebet af havet, hvilket gør at materialerne ikke er lige så stabile som landbaserede råstoffer (bakkematerialer). Dette kan afhjælpes ved at knuse havmaterialerne og det er alt andet lige en fordyrende proces. At havområderne er opdelt i fællesområder (alle har adgang til at indvinde) og auktionsområder (eneret til at indvinde). Sidstnævnte gives på baggrund af efterforskning og miljøvurdering udført af indvinder, det vil sige indvinder står for alle udgifter forbundet med kortlægningen og miljøvurderingen og efterfølgende gives gravetilladelsen for bare 5 år. Dvs. der er relativ kort tid til at indtjene investeringen. At der i fællesområder betales 8 kr. pr. m3, dog kun 6 kr. pr. m3, hvis tilladelsesindehaveren har udført den efterforskning og/eller miljøundersøgelse i området, der ligger til grund for indvindingsmængden. For auktionsområder betales det tilbudte m3-vederlag, dog mindst 2,50 kr. pr. m3. Derudover betales et årligt arealvederlag på kr. pr. km2. Til sammenligning betales en afgift på 5 kr./m3 for bakkematerialer. Prisen for stabilt grus ligger på ca. 100 kr. pr. m3 baseret på listeprisen fra en råstofindvinder i Sorø Regionerne har i fællesskab og i samarbejde med Danske Regioner igangsat et Grønbogsarbejde, som skal afdække mange af de ovenstående forhold mere indgående samt forhold omkring havneplads til de indskibede råstoffer, transport til evt. depoter, forarbejdningssteder (vask og knusning) osv. Bilag: Eksempler på udlæg af grave og interesseområder i Lejre, Køge, Roskilde og Sorø kommuner. Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12