INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN. Juni 2007

Transkript

1 INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2007 Juni 2007

2 Baggrund Råstofplanen Ifølge Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr 886 af 18/08/2004, ændret ved Lov om ændring af lov om råstoffer, Lov nr 566 af 24/06/2005, udarbejder regionsrådet en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Planen udarbejdes på grundlag af en kortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Regionsrådet fastlægger de overordnede retningslinier for råstofudvindingen, og udlægger graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan, og den må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven. Kommunerne er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Udkastet til råstofplanen skal være udsendt i høring inden 1. januar På grund af de særlige geologiske forhold skal Bornholms Regionskommune dog udarbejde planlægningen for Bornholm. Hvad er råstoffer? Råstoffer defineres som de jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte. Råstofloven regulerer kun forekomster på land. Råstofplanen drejer sig ligeledes kun om de landbaserede forekomster. Sand, grus og sten findes i de øverste lag af den danske undergrund, men det er ikke rentabelt at udnytte forekomsterne alle steder. Ler findes i overfladenære smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer. Kalk er normalt en dybtliggende havaflejring, men i den sydlige og østlige del af regionen findes kalken overfladenært og kan indvindes. De nævnte forekomster kan afhængig af kvaliteten anvendes til betonproduktion. De øverste iltede lerlag bruges hovedsageligt til fremstilling af røde tegl, mens nedre ikkeiltede lerlag anvendes til gule tegl. Råstofplanen 1985 Hovedstadsrådet udførte i starten af 1980 erne en kortlægning af råstofforekomster og på baggrund af en interesseafvejning blev der i 1985 vedtaget den først gældende råstofplan for regionen, der på dette tidspunkt omfattede Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Råstofplanen er senere blevet indarbejdet i de efterfølgende regionplaner, hvor HUR i 2005 udarbejdede den senest og nu gældende. Med disse regionplaner er der angivet retningslinier for råstofindvinding, og der er udlagt graveområder.

3 Høringsproces og tidsplan I overensstemmelse med råstofloven er der foreslået en første offentlighedsfase fra 2. juli 10. september 2007, hvor der er fremlagt en status på området og en beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning. Når høringsperioden er færdig 10. september 2007, behandles de indkomne bemærkninger og forslag til besvarelse. Eventuel indarbejdelse i udkastet til råstofplanen forelægges til politisk behandling i december Status af råstofindvindingen I Region Hovedstaden er der i alt 38 enkeltgrave for sand, grus og sten, fordelt på 8 aktive graveområder i 7 af regionens 28 kommuner. Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten ligger gennemsnitligt på 1,6 mio. m 3 pr. år. Desuden indvindes der en beskeden mængde kalk og kridt, ca m samt ler til teglproduktion i en mængde af ca m 3. På baggrund af de to amters data skønnes det overordnet, at der i de udlagte graveområder er en kortlagt restressource på 225 mio. m 3 sand, sten og grus. Dette tal er baseret på ressourceopgørelsen i råstofplanen fra 1985 fratrukket den totalt indvundne mængde siden da. Graveområderne for ler er fordelt i fire kommuner og er knyttet til enkeltejendomme, hvor teglværkerne har sikret sig graverettighederne. Der skønnes en restlevetid på mere end 50 år. En oversigt over den relative geografiske fordeling af indvindingerne kan ses på kortet ovenfor. Der indvindes også råstoffer fra havbunden. Disse råstoffer er især benyttet ved større anlægsarbejder med stort behov for fyldmateriale. Gennem de sidste 12 år har den samlede årlige indvinding fra havet på landsplan varieret mellem 5,3 og 12,9 mio. m³ om året.

4 Råstofindvinding og bæredygtighed Bør regionsrådet anbefale at bestemte råstofkvaliteter forbeholdes særlige formå, eller skal vi fortsat lade markedet regulere råstofforbruget? Bør regionen søge at øge indvinding fra havbunden, øge indførelsen af råstoffer fra andre regioner, understøtte genanvendelse - eller i højere grad tilstræbe selvforsyning ved at udlægge flere arealer til råstofindvinding? Råstoffer som sten, grus, sand og ler er ressourcer, der ikke er fornybare. De råstoffer som indvindes kommer ikke igen, men man kan med den rigtige kombination af planlægning og markedsmekanismer sørge for, at de råstoffer der indvindes bliver indvundet, anvendt og genanvendt optimalt, således at de samlede råstofressourcer varer længere. Optimal indvinding tager højde for, at alle råstoffer i et område indvindes systematisk, og at mindre områder med råstofforekomster ikke lades tilbage, når de isoleret set ikke er rentable at indvinde senere. Optimal anvendelse sigter mod at øge forbruget af lokale råstoffer ved i nogle tilfælde at tilpasse kvalitetskravet til råstoffer, der er lokalt tilgængelige. Dette tjener også til at minimere transporten af råstoffer og det deraf følgende energiforbrug, CO 2 emissioner og nabogener. Optimal genanvendelse sikrer, at man genbruger så mange bygningsmaterialer som muligt ved nedrivning af byggerier og anlægsarbejder. Råstofindvinding i Region Hovedstaden Byggeri i Region Hovedstaden m m år år Gennem de seneste års bygge- og anlægsboom har der været et stort pres på de eksisterende råstofgrave, hvilket har medvirket til at presse priserne på byggematerialer i vejret.

5 Barrierer for råstofindvinding Er det i orden at fjerne naturområder i råstofgraveområder, hvis der etableres bedre naturforhold med større biologisk mangfoldighed efter gravningen? Skal Regionsrådet udarbejde retningslinier for kommunernes råstofadministration, der sikrer at råstofforekomsterne udnyttes optimalt, og der ikke efterlades restforekomster, som ikke kan udnyttes senere? Skal man forsøge at samle indvindingen i få store råstofgrave, så den negative landskabelige virkning begrænses til få store områder? Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove, vil ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. Råstofindvinding er en aktivitet der ændrer landskabet uigenkaldeligt. I den hidtidige råstofforvaltning blev der i nogle områder etableret erstatningsbiotoper og genplantet skov til erstatning for natur og skov i indvindingsområder. Mange landskaber bærer spor efter intensiv råstofindvinding. Det overordnede mål har været at koncentrere indvindingen i færre og større felter og indskrænke de åbne grave af hensyn til landskabsoplevelsen. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag beskyttet gennem regionsplanlægning. Mange af de gamle grave står i dag som attraktive naturoaser i et ellers monotont landbrugsland, og nogle af dem indeholder åbne geologiske profiler, hvor man kan opnå indsigt i værdifuld information om Danmarks geologi. Det man kan diskutere, er hvorvidt et naturområde er bedre og med større værdi end et andet naturområde og ud fra hvilken synsvinkel. Skal Regionen kræve, at der både etableres en erstatningsbiotop, og at selve råstofgraven efterbehandles, således at der samlet sker en vækst i antallet af naturområder. Optimal indvinding tager højde for, at alle råstoffer i et område indvindes systematisk, og at mindre områder med råstofforekomster ikke lades tilbage, når de isoleret set ikke er rentable at indvinde.

6 Efterbehandling Skal regionsrådet tilstræbe at råstofgraveområder efterbehandles til skov og naturområder eller ekstensivt landbrug uden brug af kunstgødning og pesticider, så risikoen for forurening af grundvandet mindskes? Skal Regionsrådet i samarbejde med kommunerne lave retningslinier for efterbehandling af råstofgrave, der resulterer i mere natur og rekreative arealer til friluftsliv. Hvorledes kan råstofplanen sikre at bynære råstofforekomster udnyttes, og der skabes attraktive byområder i tidligere råstofgrave? Har vi ønsker til landskabets udformning og anvendelse, når råstofferne er udnyttet? Store dele af region Hovedstaden er beliggende indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, hvilket medfører, at den nedbør der falder over de udlagte råstofområder ender i grundvand, der anvendes til drikkevandsformål. Når overjord og råstoffer fjernes fra de udlagte råstofområder bliver det primære grundvandsmagasin mere sårbart, især i de områder, hvor de øvre lerlag fjernes. I Regionplan 2005 er der givet følgende retningslinier for efterbehandling: Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Af hensyn til grundvandsforurening bør færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør en forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål. Ved efterbehandling af råstofgrave, der helt eller delvist ligger i et beskyttelsesområde, kan det pålægges indvinder at efterbehandle til formål, der er forenelige med de konkrete landskabs-, natur- og kulturværdier i området jvf 4.1 landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land [i Regionplan 2005]. Der er forbud mod deponering af jord i råstofgrave på grund af risikoen for grundvandsforurening ved en mulig tilførsel af forurenet jord. Jordforureningslovens forbud er dog suppleret med dispensationsmuligheder for forbudet, der dog sjældent kan bringes i anvendelse. Det bliver derfor vanskeligt, at genskabe det oprindelige terræn forud for råstofgravningen. Herudover bliver det også vanskeligt at tillade forureningstruende aktiviteter i råstofgravene, idet grundvandet er særligt sårbart i disse områder.

7 Transport af råstoffer Bør Regionsrådet påvirke transporten af råstoffer ved at tilstræbe en lokal forsyning? Region Hovedstaden er ikke selvforsynende men indfører i øjeblikket mange af sine råstoffer udefra. En mindre del indvindes også fra havet. De fleste af de råstoffer som anvendes i Region Hovedstaden ankommer vestfra i lastvogne, og en mindre del transporteres med skib til Gilleje, Københavns Havn og Avedøre. Gennem de sidste 12 år er der årligt losset råstoffer fra havbunden i en mængde mellem 0,3 og 0,5 mio. m³ sand, grus og sten til videresalg i de tre havne. Togtransport med råstoffer i Region Hovedstaden er minimal. Nettoimporten af råstoffer i Region Hovedstaden skyldes bla., at der er færre grusforekomster af høj kvalitet end andre steder på Sjælland, samt at der er en stor grad af rivaliserende arealanvendelse. Mange steder er områder med råstofindvinding en dårlig forretning sammenlignet med andre arealanvendelser. Jo færre råstofgrave der er i regionen, jo mere tung lastvognstrafik får vi, da råstoffer så skal hentes længere væk. Dette indebærer øgede trafikgener, CO2 udledning og energiforbrug. Råstofindvinding, forarbejdning og transport hører til blandt de mest energiintensive brancher. Lang transport tid har også en væsentlig effekt på råstofprisen, som fordobles omtrent for hver 40 km transport. Omvendt er højere transportpriser med til at sikre det rentable i at genanvende råstoffer og er således med til at forlænge levetiden af råstofforekomsterne. Den fremtidige forsyningstruktur for råstoffer Er der forslag til nye områder, der bør udlægges med henblik på råstofindvinding? I områderne Alsønderup og Ølsted, der indeholder 6 grus/sand områder samt enkelte lerområder, er der indledt en undersøgelse til vurdering af råstofressourcerne på baggrund af eksisterende data og begrænset feltarbejde. Resultatet af undersøgelserne vil indgå i den endelige råstofplan. Det er vigtigt, at der bliver taget stilling til, om der skal udføres yderligere kortlægninger i området til udlæggelse af flere råstofområder. En oversigt over de eksisterende råstofområder i Region Hovedstaden fremgår af kortet på næste side.

8 Beliggenheden af enkelte graveområder ses mere detaljeret på Region Hovedstadens hjemmeside under regional udvikling og råstoffer.