SOCIAL INKLUSION PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

Transkript

1 SOCIAL INKLUSION PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

2 Indholdsfortegnelse 1. Daginstitutionschefens forord En særlig indsats til glæde for alle Daginstitutioner af høj kvalitet Ikast-Brande Kommunes vision om social inklusion på Børne- og Undervisningsområdet Projektet Social inklusion på Daginstitutionsområdet Projektorganisering Potentiale Profilen En lokal skræddersyet indsats Nuværende organisering af den specialpædagogiske bistand Interne og eksterne tilbud AKT-OBS-STØTTE PPR Økonomi Daginstitutionsområdet AKT-OBS-STØTTE PPR Samlet økonomi til specialpædagogisk bistand

3 1. Daginstitutionschefens forord Inklusion har igennem flere år været den del af dagsordenen, men betydningen af at arbejde med social inklusion har fået større fokus på baggrund af forskning på 0-6 års området og det specialiserede områdes økonomiske pres på normalområdet. Som følge af Byrådets vision om, at der skal arbejdes med inklusion på Børne- og Undervisningsområdet, har chefgruppen vedtaget at igangsætte tre projekter, som alle har til formål at øge graden af inklusion: Tidlig indsats, Social inklusion på Daginstitutionsområdet og Inklusion på Skoleområdet. Udfordringerne er forskellige indenfor de forskellige områder. Daginstitutionsområdet har for eksempel ikke de samme udfordringer med mange børn i specialinstitutioner uden for Ikast-Brande Kommune, som Skoleområdet har. En stor generel udfordring er et stigende pres på specialtilbud og støttegrupper. Personalet på almenområdet oplever i stigende grad, at de ikke i tilstrækkelig grad magter børn i vanskeligheder, og økonomien til at udvide "det særlige område" er ikke til stede. Med projekt Social inklusion på Daginstitutionsområdet ønsker vi at fremme en målrettet opkvalificering af personalet i de enkelte daginstitutioner. En opkvalificering som skal bremse presset på "det særlige område". I et 3-5-årigt perspektiv tænkes de tre støttegrupper i henholdsvis Brande, Ikast og Ejstrupholm nedlagt og resurserne herfra overført til almenområdet, med henblik på at inkludere børnene i deres nærområde. Ligeledes vil resurserne til køb af pladser uden for kommunen, på sigt, kunne anvendes til oprettelse af pladser i egne institutioner. Specialgruppen i Børneby Øster i Ikast tænkes ikke nedlagt på grund af tyngden i opgaveløsningen. En højere grad af inklusion af børnene i deres nærområde, vil medføre et behov for at sætte fokus på de fysiske rammer i daginstitutionerne. Der vil blive behov for mindre bygningsændringer og mere plads, idet der skal være mulighed for at være sammen med børnene i mindre grupper. I nogle distrikter kan et faldende børnetal måske løse problemerne. En målrettet opkvalificering af personalet gennemføres ved hjælp af en pædagogisk kortlægning, som skal afdække, på hvilke områder den enkelte institution har behov for opkvalificering, støtte og coaching. Opkvalificeringen skal ske lokalt, idet der er større mulighed for en 2

4 forankring, når uddannelsen sker med udgangspunkt i det lokale behov. Den pædagogiske kortlægning tager afsæt i dansk og international forskning på 0-6-års området. Forskning, som afdækker, hvilke parametre der skal til, for at der kan være tale om daginstitutioner af høj kvalitet. Den lokalt forankrede opkvalificering skal blandt andet være med til at sikre, at personalet i endnu højere grad - er bevidste om sprogets betydning i forhold til relationer, og i hvilken kontekst sproget anvendes - er opmærksomme på, at alle børn, uanset biologisk og social arv, tillægges betydning for fællesskabet - er bevidste om at tilrettelægge en fornuftig og pædagogisk hverdag med udgangspunkt i ovennævnte. For børnene skal opkvalificeringen af personalet som minimum medføre, at børnene i endnu højere grad - oplever sig som betydningsfulde i fællesskabet - oplever at have mindst én positiv relation til en voksen - har oplevelsen af at have mindst én god ven Den havde lederne på daginstitutionsområdet en temadag om inklusion. På denne dag blev det besluttet at nedsætte en udviklergruppe som, med udgangspunkt i daginstitutionsledernes drøftelser og konklusioner, har til opgave at afdække nutids- og fremtidsbilleder på organiseringen af den specialpædagogiske indsats på daginstitutionsområdet, samt at afdække områdets samlede økonomi til denne indsats. Udviklergruppen består af: - Afdelingsleder i Børneby Øster, Heidi Ørkild - Pædagog i Børnehuset Brande, Birgitte Nielsen - Leder af Ejstrupholm-Gludsted Børnehave, Ingelise Terp - Afdelingsleder i AKT/STØTTE/OBS, Johannes Bastrup - Afdelingsleder i PPR, Johs. Klindt - Konsulent i AKT/STØTTE/OBS, Heidi Bak Nielsen - Udviklingskonsulent i Daginstitutionsafdelingen, Mia Wæver Woetmann - Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen 3

5 Chefgruppen besluttede den , at afdækningen af området fortjener at blive udnævnt til et projekt, som skal leve videre. Projektet igangsættes i forlængelse af Vision 2016 og Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik. Nærværende indhold skal således viderebearbejdes i delprojekter, med henblik på, at projektet kan starte efter sommerferien Ivan R. Jensen Daginstitutionschef 4

6 2. En særlig indsats til glæde for alle I 2004 blev det lovpligtigt for alle kommuner at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Hensigten med en kommunal sammenhængende børnepolitik var at sikre en sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Rummelighed og inklusion af børn i vanskeligheder i normalmiljøet har generelt en høj prioritet i kommunernes børnepolitik. Den forebyggende indsats i daginstitutionerne orienteres i stigende grad mod børnegruppen som helhed og mod de udsatte børns forældre. Det traditionelle fokus på det enkelte barn, og en indsats rettet mod det enkelte barn, er ved at blive afløst af en forståelse af, at barnets problemer skal ses som en del af den kontekst, barnet er en del af. Fokus rettes i stigende grad mod de socialt udsattes børns ressourcer, frem for deres svagheder og vanskeligheder. Udviklingen er dog ikke generel. I 2009 blev der gennemført et forskningsprojekt for Social- og Indenrigsministeriet, der viser, at det sideløbende med denne udvikling, stadig er den traditionelle støttepædagogordning, som er den hyppigst anvendte foranstaltning til børn i vanskeligheder. Den traditionelle støttepædagogordning er kendetegnet ved, at ressourcerne til det enkelte barn tildeles ved, at de professionelle individualiserer og fremhæver børnenes problemer frem for deres udviklingsmuligheder og ressourcer. Forskningsprojektet viser også, at særlige tiltag for børn i vanskeligheder - eksempelvis sproggruppe eller særlige sprogstøttende initiativer - smitter af på det generelle pædagogiske arbejde i daginstitutionen, og at den øvrige børnegruppe også får glæde af den særlige indsats. 1 Forskning har vist, at det har markante positive konsekvenser for børns udvikling og livsmuligheder at gå i en daginstitution af høj kvalitet især børn som er i vanskeligheder. Kvaliteten i daginstitutionen har betydning for børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling på både kort og længere sigt. Forskning viser også, at en god kontakt mellem forældrene og daginstitutionen er en positiv faktor i barnets mulighed for positiv udvikling. 1 AKF - Anvendt kommunal forskning, Danmarks Pædagogiske Universitet, NIRAS Konsulenterne, Udviklingsforum og Indenrigs- og Socialministeriet (2009):Socialt udsatte børn i dagtilbud - indsats og effekt. 5

7 2.1 Daginstitutioner af høj kvalitet Der er store gevinster ved at satse på daginstitutioner af høj kvalitet både set fra det enkelte barns perspektiv og set i et større samfundsmæssigt perspektiv. Hvis et barn i vanskeligheder får mulighed for at gå i en daginstitution af høj kvalitet, opstår der færre sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Barnet bliver mere parat til at komme i skole, og får et større udbytte af at gå i skole. Desuden øges barnets nysgerrighed og motivation, og det får et mere positivt selvbillede, en større tiltro til egne evner og en større tro på egne fremtidsmuligheder. Der er målt langvarige effekter i form af bedre uddannelsesresultater, mindre arbejdsløshed og mindre kriminalitet hos børn i vanskeligheder, der har gået i en daginstitution af høj kvalitet. Derfor er der god grund til at arbejde med udvikling af høj kvalitet i daginstitutioner og sikre, at daginstitutionerne lever op til de betingelser for høj kvalitet, som forskning peger på. 2 Det drejer sig om gode normeringer, relevant uddannet personale, ordentlige plads- og hygiejneforhold, stimulerende aktiviteter og en god kontakt mellem institution og hjem Ikast-Brande Kommunes vision om social inklusion på Børne- og Undervisningsområdet Inklusion og tidlig indsats er omdrejningspunktet for arbejdet med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Ikast-Brande Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget har i 2010 vedtaget en vision om inklusion, der udgør et fælles fundament for det tværsektorielle samarbejde om kommunens børn og unge: Med social inklusion som vision - søger man at skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde - har man fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse - er børnenes mestring af eget liv omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde - må man i alle strategier og handlinger søge at modvirke stigmatisering, marginalisering og eksklusion af børn Tilbud, der bygger på de nyeste tanker om inklusion er i en konstant udviklingsproces, idet hele organisationen kontinuerligt må være villig til at se på sig selv i ovennævnte lys. 2 Nielsen, Heidi Bak (2010): Masterafhandling om betingelser for social integration af socialt udsatte børn i sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder i daginstitutioner. Master i social integration. Aarhus Universitet. 3 Christoffersen, Mogens Nygaard og Nielsen, Albæk Alva (2009): Børnehavens betydning for børns udvikling - En forskningsoversigt. SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd. 6

8 Visionen om social inklusion betyder, at den specialpædagogiske bistand skal virke så lokalt som muligt, så den kommer til at udgøre en naturlig del af den almene pædagogik. Dermed kan den specialpædagogiske bistand bidrage til at udvikle det almene miljø og det generelle pædagogiske arbejde i institutionerne. Chefgruppen har i forlængelse af visionen besluttet, at der i 2011 skal igangsættes tre projekter om social inklusion og tidlig indsats, som går på tværs af Børne- og Undervisningsområdet: Tidlig indsats, Social inklusion på daginstitutionsområdet og Inklusion i skolen. Udover visionen, har projekterne det fælles mål at skabe en større grad af fællesskabstænkning på tværs af sektorerne med det sigte, at problemerne skal løses i almenområdet. Den kulturelle tænkning om, "at der findes et andet sted at løse problemerne" skal ændres. I projekt Tidlig indsats ønskes der en fælles kommunal definition af tidlig indsats, forstået som rette indsat på det rigtige sted og tidspunkt. Hvornår skal der eksempelvis sættes ind i forhold til forskellige faktorer som forældrenes samarbejdsinteresse, miljø, fysiologiske forhold? I nogle tilfælde vil en tidlig indsats være mest effektfuld før et barn fødes, og i andre tilfælde skal der sættes ind på et senere tidspunkt. Det ønskes der en mere dybdegående afdækning af. 3. Projektet Social inklusion på Daginstitutionsområdet Projektet Social inklusion på Daginstitutionsområdet udspringer som sagt af en forundersøgelse, der er blevet foretaget i perioden september marts Forundersøgelsen havde til formål at afdække nutids- og fremtidsbilleder på organiseringen af den specialpædagogiske indsats på daginstitutionsområdet, samt at afdække områdets samlede økonomi til denne indsats. 3.1 Projektorganisering Gruppe Deltagere Projektejer Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Styregruppe Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Skolechef, Kim Brøbech 7

9 Børne- og Familiechef, Anton Rasmussen Projektleder Udviklingskonsulent, Mia Wæver Woetmann Projektgruppe Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Leder af PPR, Johs Klindt Leder af OBS/AKT/Støtte, Johannes Bastrup Udviklingskonsulent, Heidi Bak Nielsen Daginstitutionsleder, Ulla Flink Nielsen Daginstitutionsleder, Ingelise Terp Projektleder, Mia Wæver Woetmann Projektgruppe på tværs (Daginstitutionsområdet, Skoleområdet og Børne- og Familieområdet) Skolechef, Kim Brøbech Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Børne- og Familiechef, Anton Rasmussen Leder af PPR, Johs Klindt Leder af OBS/AKT/Støtte, Johannes Bastrup Pædagogisk konsulent, Anna Margrethe Landbo Pædagogisk konsulent, Lisbeth Tarp Mouritsen Evidenskooridnator, Birgitte Rønnow Projektleder, Marie Hultberg Udviklingskonsulent, Gitte Juulsgård Udviklingskonsulent, Mia Wæver Woetmann DELPROJEKT 1 Faglig opkvalificering Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Leder af OBS/AKT/Støtte, Johannes Bastrup Udviklingskonsulent, Heidi Bak Nielsen OBS pædagog, Helle Aagaard Projektleder, Mia Wæver Woetmann Daginstitutionsleder, Josephine Bilkerdük 8

10 Daginstitutionsleder, Susanne Rosen Sørensen Daginstitutionsleder, Kim Hyttel Ekstern konsulent: Ole Steen Kristensen, Leder af Forskningsenheden for anvendt socialpsykologi og social integration på Århus Universitet. DELPROJEKT 2 Ledelse af social inklusion Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Pædagogisk konsulent i Skoleafdelingen, Lisbeth Tarp Mouritsen Projektleder, Marie Hultberg 2 skoleledere Daginstitutionsleder, Inge Vestergaard Daginstitutionsleder, Gerda Jensen Projektleder, Mia Wæver Woetmann DELPROJEKT 3 Økonomi- og administrativ organisering Daginstitutionschef, Ivan R. Jensen Leder af OBS/AKT/Støtte, Johannes Bastrup Leder af PPR, Johs Klindt Udviklingskonsulent, Heidi Bak Nielsen Psykolog, Bodil Kjær OBS pædagog, Kirsten Skjødt Andersen Daginstitutionsleder, Stig Skovbo Daginstitutionsleder, Charlotte Skipper Daginstitutionsleder, Birgit Kjøngerskov Leder af Dagplejen, Irene Sørensen Projektleder, Mia Wæver Woetmann 9

11 SOCIAL INKLUSION PÅ DAG- INSTITUTIONSOMRÅDET VISION DELFORMÅL Alle børn oplever at være en del af et fællesskab Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn I deres nærområde Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse *Øget trivsel for børn og Delformål voksne Daginstitutioner af høj kvalitet Ressourcerne fra Støttegrupperne overføres til normal- Ressourcer til pladser udenfor kommunen overføres til normalområdet Fokus på forældreinddragelse Visitationsprocedurer understøtter inklusion *Ændret sprogbrug Samarbejde med Børneog Familieafdelingen med fokus på inklusion Udvikling af et forskningsbaseret pædagogisk analyseværktøj Fokus på risikoprocesser i pædagogikken Relationsarbejdet bliver det bærende Strategi for kompetence udvikling Fokus på ledelsesrollen i daginstitutionen Tæt samarbejde med inklude- Ledelse af PPR/AKT- rende praksis Støtte-OBS om at udvikle en inkluderende kultur DELPROJEKTER 1. Faglig opkvalificering Potentiale Profilen 2. Økonomi og administrativ organisering 3. Ledelse af inkluderende læringsmiljøer 10

12 4. Potentiale Profilen 4.1 En lokal skræddersyet indsats Hvordan kan forskning omsættes til pædagogisk praksis, så vi bedst muligt fremmer udviklingen af daginstitutioner af høj kvalitet? Bente Jensens undersøgelse af 1000 danske daginstitutioner 4 peger på, at der i for høj grad fokuseres på at beskrive enkelte risikobørns vanskeligheder og mangler, frem for at beskrive børnenes ressourcer og muligheder. Det hænger blandt andet sammen med, at muligheden for at få tildelt støtte fra det kommunale hjælpesystem afhænger af, hvor gode pædagogerne er til at beskrive individuelle børns problemer og vanskeligheder. Fokus er i al for høj grad rettet mod enkelte børn i konkrete børnegrupper. Kulturen og den pædagogiske praksis skal ændres, så fokus flyttes væk fra enkelte børn hen mod risikoprocesser i pædagogikken og i relationerne på organisationsniveau. Kulturen og den pædagogiske praksis i den enkelte daginstitution former og formes af de ansattes tænkemåder, opfattelser og handlinger. Kulturen præger de handlinger, som opstår, og de ansatte præger også de handlinger, de indgår i. Begge dele bidrager til udviklingen af institutionens kultur og pædagogiske praksis. Derfor er det vigtigt at undersøge og forstå kulturen og den pædagogiske praksis i den enkelte institution, for at kunne skræddersy netop den indsats, som kan skabe en positiv udvikling. Et redskab hertil er Potentiale Profilen, som har fokus på at kortlægge, hvor medarbejderne i den enkelte institution oplever deres ressourcer og udfordringer indenfor 5 hovedområder: - Viden og handlekompetencer om børn - Relationskompetence - Fællesskabet - Sociale kompetencer - Organisering af hverdagen Kortlægningen har form af et digitalt spørgeskema, som skal udfyldes af alle de ansatte i daginstitutionen. Analysen af undersøgelsen udmønter sig i et grafisk billede, som viser den enkelte institutions pædagogiske profil. Det kommunale støttesystem vil, i samarbejde med Daginstitutionsafdelingen, bruge den pædagogiske kortlægning som udgangspunkt for en dialog med personalet, så man i samarbejdet 4 Jensen, Bente (2005): Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. Socialforskningsinstituttet. 11

13 kan skræddersy en lokal pædagogisk- og ledelsesmæssig indsats, som matcher den enkelte institutions behov og ønsker. Kortlægningen tænkes gennemført minimum hvert andet år eller ved behov. Fra februar 2012 igangsættes der et pilotprojekt med Potentiale Profilen i 3 daginstitutioner, som vil køre frem til Nuværende organisering af den specialpædagogiske bistand 5.1 Interne og eksterne tilbud Interne tilbud Den specialpædagogiske bistand til daginstitutionerne og dagplejen er hovedsagligt forankret i AKT-OBS-STØTTE-afdelingen samt i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Pr er der ca. 350 børn i kommunen i alderen 0-6 år, der er omfattet af specielle støtteordninger eller får specialpædagogisk bistand. Der er 3 daginstitutioner med special- eller støttegrupper internt i kommunen. Daginstitution Tilbud Antal børn Vibereden (Brande) Støttegruppe 8 Ejstrupholm-Gludsted Børnehave Støttegruppe 6 - Ejstrupholmafdelingen Børneby Øster (Ikast) Støttegruppe 8 Specialgruppe 10 Fysioterapeut Afdelingerne i Børneby Øster, støttegruppen i Vibereden, støttegruppen Ejstrupholm- Gludsted Børnehave og i beskedent omfang opgaver i andre institutioner. 12

14 Det er visitationsudvalget på 0-6 års området, der behandler indstillinger fra daginstitutionerne og visiterer til specialgruppen i Børneby Øster, støttegruppen i Børneby Øster, støttegruppen i Ejstrupholm, støttegruppen i Vibereden eller til eksterne tilbud. Visitationsgruppen består af afdelingslederne af AKT-OBS-STØTTE og PPR, daginstitutionschefen, lederne af specialgruppen og støttegrupperne, dagplejelederen og koordinerende medarbejder fra PPR. Der afholdes visitationsmøde ca. 4 gange årligt, hvor børnene efter ansøgning visiteres til enten specialgruppe eller støttegruppe, afhængig af barnets vanskeligheder. Visitation kan også afslås, og der kan sættes en anden form for støtte ind i barnets institution. Eksterne tilkøb Pr er der 1 barn, der er i et specialpædagogisk tilbud udenfor kommunen. 5.2 AKT-OBS-STØTTE I AKT-OBS-STØTTE afdelingen er der ansat 7,78 ressourcepædagoger, der har daginstitutionerne som deres kerneområde. Hertil kommer løse timer/støttetimer samt timer til personlig assistance. Omregnet til fuldtidsstillinger giver det samlet set 12,6 stilling. Lederen af AKT-OBS-STØTTE afdelingen visiterer ovennævnte, ud fra en ansøgning fra enten fagpersonale eller daginstitutionsledere. 5.3 PPR I PPR er der 5,36 stilling, der har 0-6 års området som kerneområde. Stillingerne er fordelt med 3,17 stilling til tale-/sprogkonsulenter, 0,3 stilling vedrørende "hørebørn", 0,34 stilling vedr. tosprogede børn, 0,4 stilling som koordinator, 0,75 psykologstilling samt 0,40 psykologstilling, der vedrører De Utrolige år. 6. Økonomi 6.1 Daginstitutionsområdet Beskrivelse Kroner (Budget) Antal børn Antal Ansatte 13

15 Støttegrupperne i tilknytning til ,9 8,80 Børneby Øster, Ejstrupholm og Vibereden Specialgruppen i tilknytning til Børneby ,8 6,34 Øster Fysioterapi i Børneby Øster ,86 Pulje til køb af specialpladser i andre kommuner Specialgruppen og støttegrupperne udgør den største post, da disse grupper, hele dagen igennem, har en højere personalenormering end de øvrige børnegrupper. Børnetallet er det gennemsnitlige antal børn i de fire grupper i perioden AKT-OBS-STØTTE Beskrivelse Kroner (Budget) Antal børn Antal Ansatte Ressourcepædagoger ,78 Løse timer/støttetimer ,52 Personlig assistance ,30 Ressourcepædagogerne har mange forskellige arbejdsopgaver, og derfor er det svært at lave en kortfattet redegørelse af, hvor mange børn de har kontakt med. Ressourcepædagogerne laver bl.a. observationsforløb, vejledning af forældre og personale, forløb på stuer eller for grupper, ICDP-forløb og supervision, ligesom de deltager i K-møder. 14

16 6.3 PPR Beskrivelse Kroner (Budget) Antal børn Antal Ansatte Tale-/sprog konsulenter ,17 Vedrørende "hørebørn", ,04 tosprogede børn samt koordinatorstilling Psykologstilling ,75 Psykologstilling - De Utrolige År ,40 Antallet af børn, der får tale-/sprogundervisning varierer, da det er individuelt, hvor mange moduler det enkelte barn har brug for. Tallene ovenfor tager afsæt i et gennemsnit på 2 moduler á 8 ugers varighed pr. barn. 6.4 Samlet økonomi til specialpædagogisk bistand Beskrivelse Kroner (Budget) TOTAL