IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse"

Transkript

1 IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52

2 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler: 4776 Gennemsnitlig skolestørrelse: 365 Inklusionsprocent: 2009: 94,9 2012/2013: 95,4 Oplysningerne er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (2013). Dog er inklusionsprocenten for 2009 hentet fra KREVI (2011) og inklusionsprocenten fra 2012 er hentet fra UNI-C - Styrelsen for IT og Læring, februar 2014 Overblik over styrings- og budgetmodellen Der anvendes dialogbaseret aftalestyring, hvor institutionerne har metodefrihed til at afgøre, hvordan målene skal realiseres Budgettildeling på almenområdet afhænger kun af elevtal Specialundervisningsmidlerne er decentraliseret til de enkelte skoler Fordelingen af specialundervisningsmidlerne er vægtet 50 % efter socio-økonomiske forhold Skolerne betaler en centralt fastsat grundtakst på kr. for et specialtilbud uanset tilbuddets reelle pris Forvaltningen holder overblik over udgifterne og over hvorvidt grundtaksten er tilstrækkelig Visitation til fælleskommunale og eksterne tilbud sker via centralt visitationsudvalg PPR skal inddrages aktivt i sparring om interne tilbud på egen skole Der er fokus på at skabe en inddragende proces for at opbygge medejerskab i skolerne Opfølgningen sker igennem årlige møder omkring økonomi, inklusionsindsatser, pædagogik og ledelse på den enkelte skole, den årlige revisation for elever i kommunale specialklasser, kvalitetsrapporterne og trivselsundersøgelser Der er nu bedre kontrol med udgifterne på specialundervisningsområdet og flere elever, som tidligere vil være blevet visiteret til specialundervisning, beholdes i almenområdet og understøttes med inkluderende tiltag 53

3 Baggrund Især efter kommunalsammenlægningen ser man i Ikast-Brande Kommune en vækst i antal børn, der visiteres til ekskluderende tilbud. Ikast-Brande Kommune har et ønske om at ændre mind-settet omkring disse børn, så flere skoler inkluderer børnene i almenundervisningen. Samtidigt anerkendes det, at selvom skolerne ønsker at inkludere, har skolerne ikke midlerne til at løfte opgaven i den tidligere budgetmodel. Tværtimod belønnes skolerne for eksklusion. For at kunne vende tænkningen vælger Ikast-Brande Kommune at ændre deres budgetmodel til specialundervisning. Økonomien bruges dermed som et instrument til at ændre tankegangen omkring inklusion. Ændringen i den økonomiske incitamentsstruktur er dog kun en del af det samlede inklusionsprojekt, hvor der sideløbende arbejdes med flere projekter og mål. Konteksten Ikast-Brande Kommune har været begunstiget af sin økonomiske situation. På tidspunktet af decentraliseringen af finansieringsansvaret gik mange elever, som var placeret i eksterne tilbud, ud af skolen, hvilket frigjorde omtrent 10 millioner kroner, som måtte beholdes til inkluderende tiltag. Således kunne decentraliseringen følges ad med en ekstra udlægning af midler, for at alle skoler kunne opleve, at deres budgetter steg, frem for at nogle skoler blev ramt økonomisk hårdt af decentraliseringen. Der er ingen specialskole i Ikast-Brande Kommune, hvorfor elever, der har behov for et specialskoletilbud, tager i specialskole i Herning Kommune. Otte ud af de 13 folkeskoler har specialklasser tilknyttet deres skole. 54

4 Styringsmodel I Ikast-Brande Kommune anvendes dialogbaseret aftalestyring, hvor styringen sker via aftaler, som er baseret på en løbende dialog, der har til formål at skabe ejerskab. På institutionsniveau er målene forankret i aftaler, hvor institutionerne udarbejder handleplaner. Der arbejdes med visioner og målhierarkier, hvor målene udmøntes i delprojekter,som der kan arbejdes med. Institutionerne har metodefrihed til at afgøre, hvordan målene skal realiseres. Det er det centrale visitationsudvalg, som visiterer til specialklasser og specialskoler inden- og udenfor Ikast-Brande Kommune. Skolelederen kan visitere til supplerende undervisning indenfor egen inklusionssum. PPR skal inddrages aktivt i sparring om interne tilbud på egen skole, for at deres faglige viden indgår i udviklingen af de pædagogiske tilbud på skolen. Samtidigt skal PPR også deltage i de enkelte skolers ressourceteam, som består af ledelse, pædagoger og lærere med specialfunktioner. Udover den centrale visitationsproces, holdes der også fra centralt hånd overblik over udgifterne og over hvorvidt grundtaksten er tilstrækkelig. Selvom alle midler til specialundervisningen er decentraliseret, understøtter forvaltningen således skolerne med økonomistyringen ved at holde øje med udgifterne. Samtidigt arbejdes der i Ikast-Brande Kommune med samarbejdskulturen, bl.a. igennem forskellige møder i løbet af året, hvor medarbejdere og skoleledelsen samt forvaltningen og PPR inkluderes. Medarbejdere fra forskellige skoler inkluderes i arbejdet med udviklingen af den inkluderende skolekultur, som f.eks. handler om sproget omkring inklusionsindsatsen. Kompetenceudviklingen har også spillet en stor rolle i Ikast-Brande Kommune. Lærer fra alle skoler er blevet tilbudt et halvårig kursus, og alle pædagoger gennemgik et seks ugers kursusforløb. Den manglende arbejdskraft blev erstattet via rotationsordninger. Lærerne, som har deltaget i kompetenceforløbet skal agere som ambassadører og vidensdele på deres skoler for at skabe medejerskab og involvering. Forandringsproces Ændringen i budgetmodellen blev indledt med en et-årig proces, hvor indretningen af budgetmodellen blev diskuteret i tæt dialog med skoleledelsen og medarbejdere for at sikre, at den endelige budgetmodel vil opfattes som retfærdig. De grundlæggende principper i tildelingen blev diskuteret og der blev set på forskellige modeller. Der blev efterfølgende lagt et stort arbejde i udarbejdelsen af Hvidbogen, hvor en repræsentant fra hver skole i samarbejde med skoleafdelingen fastsatte fælles spilleregler. Formålet med det grundige forarbejde var, at skolerne skal kunne agere ud fra klare retningslinjer, og at der ikke skulle opstå tvivlsspørgsmål efter modellen blev implementeret. Samtidigt var processen med til at sikre et fælles værdigrundlag på alle skoler, som skal sikre, at fokus beholdes på børnenes trivsel. I Ikast-Brande Kommune har man efterfølgende kortlagt alle børn og hvilket distrikt de kommer fra, så skolerne kunne se, hvem de har ansvaret for, og kunne se, hvilken udvikling de kunne forvente på sigt. De mest pressede skoler, var skoler uden kommunale specialklassetilbud, som ikke havde specialkompetencerne, og derfor visiterede for mange elever til eksterne tilbud. Efter kortlægningen af eleverne, blev en fordelingsmodel udarbejdet med hjælp fra den økonomiske afdeling. Da midlerne skulle decentraliseres, var Ikast-Brande Kommune begunstiget af sin finansielle situation, idet ekstra midler pga. en naturlig afgang af elever i eksterne tilbud frisatte omtrent 10 millioner kr., som kunne bruges til at investere i inklusionsopgaven. Der blev fokuseret på, at skolerne ikke skulle opleve decentraliseringen som en spare øvelse. Alle skoler fik tildelt omtrent en halv million kroner, svarende til omtrent en ekstra lærerstilling, i skoleåret 2011/

5 BUDGETMODELLEN Budgettildeling til skoleområdet Ikast-Brande Kommune har decentraliseret største delen af undervisningsrelaterede midler, herunder midlerne til almenog specialundervisningsområdet. Midlerne til almenområdet fastsættes ud fra en normeringsmodel, som er elevtals- og klasseafhængig. Der anvendes således en demografimodel, så pengene følger barnet. Et faldende elevtal medfører dermed færre midler til almenområdet. Tildelingen til specialundervisning baseres på en fast ramme, som ikke er elevtalsafhængig, men som kan ændres politisk. Budgettildeling til den enkelte skole Igennem decentraliseringen har skolerne ansvaret for store dele af de økonomiske midler, der har været afsat til specialpædagogiske tilbud på centralt niveau. Der fordeles en inklusionssum på omtrent 60 millioner kr. mellem skolerne. I inklusionssummen indgår midlerne, som tidligere blev bevilget til hold, specialklasser, puljer, enkeltintegration og udgifter til eksterne tilbud. Skolerne får en tildeling, der afspejler skolens socioøkonomiske fordeling, og skolerne skal løse opgaven for de på skolen indskrevne børn inden for inklusionssummen. Inklusionssummen fordeles ud fra skolernes vægtede socioøkonomiske profil for alle elever. Den socioøkonomiske model er beregnet på grundlag af de skolepligtige børn i alderen 6 17 år fra alle distrikter. Midlerne på området fordeles med 50 % elevtalsafhængigt og 50 % vægtet efter socioøkonomiske faktorer. Skolernes sociale profiler opdateres for at sikre sig imod for store forskydninger. I Ikast-Brande Kommune anvendes en centralt fastsat grundtakst. Skolerne betaler således et grundbeløb på kr., når en elev visiteres til specialtilbud, uanset tilbuddets reelle pris. Koster det visiterede tilbud mindre end grundtaksten, betaler skolen stadigvæk den fulde takst. Dermed opbygges en fælles buffer, som administeres centralt. Denne buffer er med til at sikre økonomien omkring et tilbud, hvis grundtaksten ikke dækker omkostningerne, eller hvis der på grund af til- og fraflytninger sker store forskydninger i skolernes budgetter. Således er skolerne sikret ved, at de ikke skal betale mere end grundtaksten. Forvaltningen holder nøje overblik med, hvorvidt de visiterede specialundervisningstilbud kan finansieres ud fra den fastsætte takst. Hvis det bliver synligt, at de visiterede tilbud ikke vil kunne finansieres med den fastlagte grundtakst, vil den skulle blive ændret efter en drøftelse med skolerne. Skolerne har fri overførselsadgang mellem budgetår og aktiviteter, så de selv kan tilrettelægge de optimale tilbud. 56

6 Opfølgning I Ikast-Brande Kommune følges op igennem flere årlige møder. I januar afholdes et økonomimøde for de administrative medarbejder og økonomikonsulenten i kommunen, hvor budgettet gennemgås. Psykologen, AKT-lederen, PPR, skoleledelsen og enkelte medarbejder mødes i marts for drøfte og følge op på, hvordan inklusionindsatsen fungerer på den enkelte skole. Derudover er der to teamsamtaler, hvor ledelsesteamet og skolechefen mødes til at drøfte det pædagogiske indhold og ledelsen på den enkelte skole. Den årlige revisation for elever i kommunale specialklasser med PPR er derudover med til at sikre, at elevernes behov for ekstra støtte imødekommes på den mest hensigtsmæssige måde. Også i kvalitetsrapporterne følges der op på inklusion ved at se på skoledistrikternes inklusionsniveau og visitering. Endelig foretages der også trivselsundersøgelser som opfølgning. Modellens styrker I Ikast-Brande Kommune er der med den nye budgetmodel kommet styr på udgifterne på specialundervisningsområdet. Samtidigt ses, at flere elever, som tidligere vil være blevet visiteret til specialundervisning, beholdes i almenområdet og understøttes med inkluderende tiltag. Det har været vigtigt i processen, at skolerne har kunnet se en gevinst i form af den ekstra investering i starten af processen, som svarer til omtrent en ekstra lærerstilling per skole, og at skolerne kunne se, at der via den naturlige afgang af de tidligere visiterede elever vil kunne opstå et overskud på længere sigt. Dette har været med til at motivere skolerne. I Ikast-Brande Kommune har der været fokus på at skabe en inddragende proces for at opbygge medejerskab i skolerne, hvilket skal være med til at skabe en kulturforandring. Udfordringer og læring under vejs Fagligt samarbejde er vigtig ved inklusion. Ikast- Brande Kommune oplever et større behov for at sammentænke familiesagerne sammen med inklusionsindsatsen. Derudover vil det være godt at få de faglige ressourcer i form af PPR ud på decentrale enheder for faglig sparring. Kompetenceudviklingen er en afgørende faktor. Det kunne eventuelt overvejes, om det vil være bedst at uddanne alle medarbejdere indenfor inklusion med et kort forløb, fremfor at tilbyde enkelte medarbejdere længere uddannelsesforløb. Kompetencerne ved de lange uddannelsesforløb bliver forholdsvis personbåren, og skolerne kan opleve manglende kompetencer, hvis de uddannede medarbejdere stopper, før deres viden kunne spredes. Der arbejdes fortsat videre med retorikken, tænkningen og kulturen omkring inklusion i Ikast- Brande Kommune for at sikre, at inklusion ikke bliver en døgnflue. 57

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,

Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger

Læs mere

CASEBESKRIVELSER 4 27

CASEBESKRIVELSER 4 27 4 CASEBESKRIVELSER 27 BRØNDBY KOMMUNE Casebeskrivelse 28 Overblik Region: Hovedstaden Kommunestørrelse: 34.210 Socioøkonomisk indeks: Høj Antal folkeskoler: 4 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever:

Læs mere

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger

Budgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011

Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011 Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning

Læs mere

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D

Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet. Indhold. Udmøntning af budget 2017 D Udmøntning af budget 2017 D. 23.01.2017 Kommissorium vedrørende reducering af Specialskoleområdet Indhold Indledning og baggrund...2 Formål...2 Mål...3 Projektets fire spor...3 Øvrige centrale milepæle...5

Læs mere

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning

Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning Tre modeller til styring af udgifterne til specialundervisning Mange kommuner har stigende udfordringer med at styre udgifterne til specialundervisning. Uanset årsagerne til stigningen har man som kommune

Læs mere

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014

INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner. Undervisningsministeriet. 11. juni 2014 INKLUSIONSFREMMENDE STYRINGSMODELLER Cases fra otte kommuner Undervisningsministeriet 11. juni 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé 1. Indledning 2. Styringsmodeller 3. Tværgående mønstre 4. Casebeskrivelser

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af

Læs mere

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Afdækning af reduktionspotentialer

Afdækning af reduktionspotentialer Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

STYRINGSMODELLER 2 11

STYRINGSMODELLER 2 11 2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi

Læs mere

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur

NOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur

Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:

Læs mere

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to

Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi

Læs mere

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde

Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige

Læs mere

Specialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport

Specialundervisning på folkeskoleområdet. Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Specialundervisning på folkeskoleområdet Hovedkonklusioner fra VIVE s rapport Fire fokusområder til bedre økonomistyring af specialundervisningen VIVE s anbefalinger for Faglig strategi Tydelig kommunal

Læs mere

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.

Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning. Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.

Læs mere

Skoleområdet 12 skoler

Skoleområdet 12 skoler Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen

Læs mere

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever.

Skolen betaler for pladser til ekskluderede elever. NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET

Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Temadrøftelse om styringsmodel af økonomi til specialundervisning - LUKKET Sagsnummer: 16/34709 Sagsansvarlig: AMB Beslutningstema: En første temadrøftelse om styrkelse af inkluderende læringsfællesskaber

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne

NOTAT. Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne NOTAT 2. januar 2013 Sagsbehandler: ANGU Dok.nr.: 2012/0062501-6 Skoleafdelingen Forslag til økonomimodel, der understøtter øget inklusion på skolerne Kommunernes Landsforening og regeringen har aftalt,

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Haverslev-Ravnkilde Skole Skørping Skole Sortebakkeskolen Bakker op om tildelingsmodellens decentrale handlemuligheder. Påpeger den budgetmæssige

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET

BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske

Læs mere

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.

I dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes. Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE

GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I HØRSHOLM KOMMUNE GENNEMGANG AF KLK S ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNING I 24. Januar 2019 ANALYSENS KONKLUSIONER Den sammenhængende styringskæde (4.1.1) Der er et positivt udgangspunkt for at skabe en forandring Bedre samarbejde

Læs mere

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet

Notat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel

Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at drøfter de indsendte høringssvar og godkender visitationsmodellen med følgende justeringer: at

Læs mere

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet

Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling

Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling Punkt 3. Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender at der gennemføres en reduktion af ressourcerne til DUS-tilbuddene

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,

Læs mere

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt

Elever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som

Læs mere

Thisted Kommune. Specialundervisning. Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018

Thisted Kommune. Specialundervisning. Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018 Thisted Kommune Specialundervisning Analyse med baggrund i budgetforliget for 2018 Center for Økonomi og Løn 01-02-2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Konklusion...3 3. Metode...4 4. Antal elever

Læs mere

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ) Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter

Læs mere

Budgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1

Budgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1 Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen. 25.04.2019 Slide 1 Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf.

Læs mere

BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019

BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 BUDGETANALYSEN PÅ SKOLEOMRÅDET 2019 EXECUTIVE SUMMARY HVAD KAN FORKLARE HØJE NØGLETAL OG UDGIFTSPRES PÅ SKOLEOMRÅDET? Som led i budgetaftalen Aftale om budget 2019 og overslagsårene 2020-2022 - styr på

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Budget 2018 og budgettildelingsmodeller

Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Budget 2018 og budgettildelingsmodeller Børne- og Uddannelsesudvalgets budget 2018 (1.259,3 mio. kr. netto) 2 BU-mødet 7/3-2018 Dagtilbudsområdets budget 2018 (398,4 mio. kr. netto) Dagpleje Den centrale

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.

Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium. 112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 2

Indhold 1. Indledning... 2 Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Undervisning. Regnskabsnotat 2016

Hjørring Kommune. Internt notat Undervisning. Regnskabsnotat 2016 Hjørring Kommune Internt notat Undervisning Sag nr. 17.00.00-S00-1-16 20-02-2017 Side 1. Regnskabsnotat 2016 Nedenstående handleplaner for det decentrale niveau på undervisningsområdet er udarbejdet i

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel

Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandling af ny visitationsmodel og sender visitationsmodellen i høring.

Læs mere

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet 1 Indhold Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet...0 1 Indledning og baggrund for udviklingsplanen...2 2. Den nuværende situation...4 2.1 Specialundervisning

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

10 vigtigste ting at vide

10 vigtigste ting at vide Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til

Læs mere

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne

Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Notat Vedrørende: Svar på anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne Sagsnavn: Anmodning fra Beboerlisten, SF og Socialdemokraterne, vedr. den økonomiske udfordring på specialundervisningsområdet

Læs mere

Inklusionsundersøgelse 2018

Inklusionsundersøgelse 2018 Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker

Læs mere

Kort samlet oversigt over kommentarer fra høringssvar til Evaluering af ressourcetildelingsmodellen 2019

Kort samlet oversigt over kommentarer fra høringssvar til Evaluering af ressourcetildelingsmodellen 2019 Kort samlet oversigt over kommentarer fra høringssvar til Evaluering af ressourcetildelingsmodellen 2019 1. Vestervig skole Lokal-MED Udlægningsmodellen rammer skolerne skævt. Udgiften ønskes fordelt solidarisk

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces

Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Notat om specialøkonomi

Notat om specialøkonomi Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne

Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere