Ny Nordisk Skole-institution.

Transkript

1 Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi er 3 institutioner i et eksisterende netværk. Vi har udformet ansøgningen i fællesskab, og fremsender derfor tre enslydende ansøgninger. Vi er en aldersintegreret daginstitution, en selvejende daginstitution og en folkeskole. Når vi i ansøgningen skriver skole menes indskoling og SFO og når vi skriver institution menes de to ovennævnte institutionstyper, Vi er placeret i kommunens største lokalområde i Skive midtby. Lokalområdet rummer familier med meget forskellige baggrunde både kulturelle og økonomiske - og områdets socioøkonomiske faktor er beregnet til at ligge et godt stykke over 1,00. Vi har allerede et godt samarbejde omkring overgange, som vi gerne vil udfordre og videreudvikle Vi ønsker at udvikle os som Ny Nordisk Skole institutioner igennem et forpligtende tværinstitutionelt samarbejde. Et samarbejde hvor vi lærer af hinanden og lærer og udvikler sammen. En helhedstænkning for 0-18 år udfordrer os som institutioner til at udvikle det nuværende samarbejde i form af: øget kendskab til institutionernes arbejdsmetoder, udvikle brugen af fælles værktøj med henblik på evaluering og opfølgning til gavn for børnenes og de professionelles læring og udvikling. I det nuværende samarbejde er der flere snitflader, der naturligt binder os sammen, og som vi derfor finder meget oplagte at sætte yderligere fokus på, og som vi ønsker at udvikle os ud fra. Disse 4 fælles snitflader leder os hen til vores helt særlige snit for at deltage i Ny Nordisk Skole. (beskrives under pkt. 3): Vores nuværende snitflader: A: lovgivningen i dagtilbud og skole. B: inklusion C: tidlig indsats D: stafetloggen i Skive Kommune. A: Dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og børnehaveklassens obligatoriske temaer afspejler allerede en Rød tråd på det overordnede plan. Vi ønsker at sætte fokus på vidensdeling vedr. hvordan vi i de enkelte institutioner og skoler omsætter disse mål i praksis i de forskellige kontekster og kulturer.

2 B: Inklusion som en politisk og pædagogisk vision bringer os sammen omkring dette vigtige perspektiv. Paradigmeskiftet i Skive Kommune vedr. Omlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn har betydet, at dagtilbuddene arbejder med et stærkt fokus på inklusion. Den nye nationale lovgivning vedr. specialundervisning betyder, at der også er stærk fokus på begrebet inklusion i folkeskolen. Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til vælfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. ( NVIE s definition af inklusion) Vi ønsker at vidensdele og generere ny viden sammen i en tid med et fælles fokus på inklusions perspektivet. Især ud fra den betragtning, at det er det samme barn der skal være i de forskellige læringsmiljøer (institutioner/skole) i forskellige perioder af sit liv. C: Et fokus på tidlig indsats bringer os sammen, da vi alle har et ønske om tidligst muligt at støtte et barn i sin udvikling. Dagtilbuddene er med i et ph.d. projekt Kaldet Tidlig indsats med Anne Marie Villumsen (projektleder og psykolog), hvor målgruppen er børn i sociale og emotionelt potentielt udsatte positioner og hvor tidlig indsats defineres som handlinger der beskytter og fremmer barnets og familiens trivsel. Projektet vil følge børnene fra børnehaven og op i skolen. Et projekt der naturligt binder institution og skole sammen. Vi ønsker at udvikle kendskab og forståelse for hvordan vi hver sær arbejder med tidlig indsats og hvilken betydning det har for et barns liv. Projektleder vil helt konkret komme til at følge projektbørnene i overgangen fra dagtilbud til skole. D: I Skive kommune har vi et stærkt fokus på børn og unges trivsel. I et forsøg på, tværfagligt, at blive bedre til at samarbejde om dette fokuspunkt har vi i samarbejde med firmaet KMD udviklet den elektroniske Stafetlog. Stafetloggen er et vigtigt redskab når mange fagpersoner skal arbejde sammen på tværs af fag og sektorer. Stafetloggen dokumenterer indsatsen og er vigtig i dialogen med familien. I den elektroniske Stafetlog dokumenteres initiativer og beslutninger og sikrer et overblik over, hvilke fagpersoner, der er involveret, og hvilke opgaver de har. Stafetloggen er et centralt redskab i dialogen med forældrene og sikrer koordineringen mellem de involverede fagpersoner. Stafetloggen kan være med til at sikre gode overgange og bruges som et systematisk redskab i forbindelse med overgang til skolen. Se Vi ønsker at føje en ny dimension til stafetloggen. Vi ønsker at synliggøre hvilken betydning konteksten / kulturen i de enkelte institutioner har for, hvordan stafetloggen bedst mulig kan støtte barnet i overgangen fra dagtilbud til skole. 3. UDFORDRINGEN OG FORANDRINGSPROCESSEN Hvilke(n) udfordring/udfordringer vil I løse med Ny Nordisk Skole? Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle?

3 Vi ønsker at udfordre os selv via flg. spørgsmål: Kan vi sikre at børns trivsel højnes, når barnets udfordringer overleveres til skolen via stafetlog? Kan stafetloggen være medvirkende til at forældrene får større forståelse for deres barns udfordringer aflæses ved deres medansvar for barnets trivsel? Kan stafetloggen medvirke til en større forståelse hos pædagoger, lærere og brugere for, hvilke kontekster børnene indgår i henholdsvis dagtilbud og skole? Ud fra nedenstående figur har vi skitseret vores fokus: 1. Projektår Stafetlog som fælles arbejdsredskab. Stafetloggen i et større perspektiv. Vi vil sætte fokus på hvilken betydning de forskellige institutioners pædagogiske praksis og samspillet mellem institutionerne har for at sikre den bedst mulige overgang for alle børn og særligt det udsatte barn kultur forandring, lærings mulighed for de forskellige institutioner. Samarbejde på medarbejderniveau mellem institutioner og skole omkring konkrete stafetlog. Skolen kan følge stafetloggen op til overleveringen og dagtilbud kan følge den i den første tid i skolen. Samarbejde på lederniveau for at tegne det nuværende landkort og igennem projektet med Ny Nordisk Skole revidere dette i forhold til den nye udviklende praksis. 2. Projektår Inddragelse af forældre og lokalområdet. Fokus på de ressourcer, der ligger udenfor vores matrikel i lokalområdet - som kan støtte vores fokus på inklusion og tidlig indsats Vi skal huske at nyde og bruge de ting som går godt vi må ikke glemme de børn og voksne, som klarer sig godt.

4 Kan vi udnytte de stærke børn og forældre noget mere i forpligtende fællesskaber Kan vi gøre flere forældre aktive i lokalområdet som gymnastikinstruktører, håndboldtrænere, leder af skakklub, leder af billedkunstklub med mere. Sammentænke bydelspuljen med Ny Nordisk Skole i midtbyen Måske overveje om vi senere i projektet måske skal inddrager dagplejerne og den lokale ungdomsklub/skole. 4. KONKRETE MÅL FOR JERES ÅRLIGE NY NORDISK SKOLE-PROJEKT Præsenter jeres konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer, samt hvordan disse konkrete mål kan relateres til de 3 mål for Ny Nordisk Skole. Mål for Ny Nordisk Skole-institution 1: at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan. At sikre udfordring og udvikling for det enkelte barn igennem institutionernes samarbejde om stafetlog. 2: Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater At styrke det helhedsorienterede samarbejde om det enkelte barn herunder inddragelse af forældre igennem arbejdet med stafetlog. 3: styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. At styrke tilliden til de professionelles arbejde gennem et systematisk og gennemsigtigt samarbejde om stafetlog med evaluering og opfølgning ift. barnets fortsatte udvikling 5. LOKAL OG KOMMUNAL OPBAKNING 6. JERES LOKAL NY NORDISK SKOLE-NETVÆRK 7. NYTTEGGØRELSE AF NETVÆRKET Beskriv hvad i forventer at få ud af at arbejde på tværs i netværket. Vi forventer at leve op til de tre formulerede mål for Ny Nordisk Skole samt vore egne tre specifikke udfordringer. Det skal ske i et samarbejde, hvor vi lærer af hinanden og lærer og udvikler sammen. Vi vil opnå et øget kendskab til institutionernes/skolens arbejdsmetoder, og vi vil udvikle brugen af fælles værktøj med henblik på evaluering og opfølgning til gavn for børnenes og de professionelles læring og udvikling. I en brainstorm opstod flg. udsagn: - at vi bringer ny viden og resultater fra den pædagogiske forskning ind i vores fælles pædagogiske praksis. Dagtilbuddene er allerede med i ph.d. projekt vedr. tidlig indsats. - at vi kender og respekterer hinandens læringsmiljøer - at vi opnår en fælles forståelse for inklusion ord bliver til handling! - at stafetloggen anvendes og opleves som et meningsfuldt værktøj - fælles udnyttelse af de enkelte institutioners viden.

5 - I arbejdet med Tidlig indsats i henholdsvis skole og dagtilbud tænkes i et helt barneliv og vi inddrager hinanden naturligt ved behov. - Styrke fællesskabet i lokalområdet også udenfor institution og skole. - Genopfriske gamle mål fra projekt børns vilkår. - Bringe de tre bestyrelser tættere sammen. - At det fælles ledelsesforum arbejder innovativt og er rollemodel for de tre samarbejdspartnere - At det fælles ledelsesforum er lydhør og hjælpere for ideer og projekter der opstår blandt medarbejdere. buttom up. Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? (giv gerne konkrete eksempler som fx gensidig supervision, deltagelse i hinandens hverdag, drøftelser, udfordringer, samarbejde om konkret børn/elever) I en brainstorm er flg. ideer opstået: Bytte job (jobswop både medarbejdere og leder ) Deltage i hinandens arrangementer både på børne og planlægningsniveau. F. eks. Høstfest, motionsdag, sangens dag m.m. Fælles temadage/temamøder /foredrag for forældre Pædagogiske dage for personale vidensdeling. Supervision i udfordringer omkring egen faglighed, børn, forældre. Anvender hinanden som feedback systemer. Udvikler et fælles fagligt tredje. F. eks.at øge børnenes deltage i fritidsaktiviteter. Fælles elektroniske konference Fælles studieture til andre netværk i Danmark og i de nordiske lande. Skive kommune har allerede venskabsbyer i de nordiske lande. 8. VURDERING AF ANSØGNINGEN OG BILAG