Miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug inklusiv afgørelse om ikke VVM pligt og foreløbig EF-habitatvurdering

Transkript

1 Miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug inklusiv afgørelse om ikke VVM pligt og foreløbig EF-habitatvurdering Mønsted 1 Dambrug Afgørelse med bilag annonceres den: 9. september 2014 Klagefristen udløber den: 7.oktober 2014 Søgsmålsfristen udløber den: 9. marts 2014

2 Miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE GODKENDELSE STAMBLAD FOR DAMBRUG DAMBRUGETS AKTIVITETER Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Historik Væsentlige miljøforhold ANSØGNING AFGØRELSE VILKÅR Generelt Drift og vandindtag Spildevand Vandkvalitetskrav Vaccination, medicin og hjælpestoffer Støj Vibrationer Lugt Affald Slam Uheldsforebyggelse GODKENDELSENS UDNYTTELSE KOMMUNENS BEMÆRKNINGER Generelt Mønsted 1 Dambrug OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHED LOVGRUNDLAG Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger

3 Miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug LITTERATURLISTE MILJØTEKNISK BESKRIVELSE Indretning Produktion og foderforbrug Energiforbrug Støj, lugt og vibrationer Udledninger Renere teknologi og BAT Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Medicin og hjælpestoffer Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold områder naturbeskyttelsesloven EF-habitat-områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering ANSØGNINGENS SAGSAKTER TIDSFRISTER Overholdelse af vilkår Indberetning Foranstaltninger uden tidsfrist FAUNAKLASSEFASTSÆTTELSE EFTER DVFI DRIFTSJOURNALENS INDHOLD ANSØGNING MED KORTBILAG VVM FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING IFT. EF-HABITATOMRÅDER MILJØKVALITETSKRAV

4 GODKENDELSE 1 Stamblad for dambrug Dambrugets navn Mønsted 1 Dambrug (Bryrup Dambrug) Dambrugets adresse Bryrupvej 11, 8800 Viborg Dambrugets telefonnumre Dambrugets matrikelnumre 19g Mønsted By m.fl. Selskabsform ApS Dambrugets ejer Mønsted Dambrug ApS Ejers adresse, post nr. Bryrupvej 19b, Mønsted, 8800 Viborg Drifts- og miljøansvarlig Stig Jørgensen, Bryrupvej 19b, Mønsted, 8800 Viborg Fiskemester Stig Jørgensen Miljøansvarlig kontaktperson Stig Jørgensen Listebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 I3 Branchebetegnelse, jfr. bek. 646/29. juni 01 Ferskvandsdambrug Nace kode CVR-nr P-nummer CHR nr Dato for miljøgodkendelse Udmeldt foderforbrug 81 tons/år ansøges som grundlag for fortsat produktion på udlederkontrol. Nærrecipient Mønsted Å DVFI Faunaklasse (målsætningsopfyldelse) Faunaklasse 5 i Mønsted Å Vandløbets medianminimums vandføring 280 l/s opstrøms og 296 l/s nedstrøms dambruget l/s før udløb i Hjarbæk Fjord Maksimal tilladt vandforbrug 41 l/s fra boring Passageforhold Fri passage da Viborg Kommune i 2009 i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen har nedlagt stemmeværket. Der indtages boringsvand Fjernrecipient Tilsynsmyndighed Hjarbæk Fjord/Limfjorden Viborg Kommune 4

5 2 Dambrugets aktiviteter 2.1 Hovedaktivitet Dambruget produktion vil hovedsageligt være konsumfisk af regnbueørred op til g. 2.2 Væsentlige biaktiviteter Ingen. Mønsted Dambrug ApS driver også Mønsted 2 Dambrug, der miljøgodkendes ved selvstændig afgørelse. 2.3 Historik Dambruget er anlagt efter landvæsenskommissionskendelse af 1. august 1946 og overlandsvæsenskommissionskendelse af 31. juli Viborg Amt meddeler den 5. marts 1986 påbud om gennemførelse af forureningsbegrænsende tiltag på Mønsted Dambrug samt en produktionstilladelse baseret på maksimalt 81 tons foder/år. Efter klage til Miljøstyrelsen og Miljøankenævnet har sidstnævnte den 17. juni 1987 truffet afgørelse i sagen. Afgørelsen ændrer amtets påbud til en miljøgodkendelse. Godkendelsen givere dambruget ret til et foderforbrug på maksimalt 84 tons/år og en maksimal samlet produktion på 67,5 tons/år. Mønsted 1 Dambrug (tidligere Bryrup Møllegårds Dambrug) har ved amtets afgørelse af 22. februar 1990 fået en foderudmelding (F till.1 ) på 81 tons/år, idet det lægges til grund at den årlige produktion er 67,5 tons, der ganges med en faktor 1,2. Ved brev af 5. juli 2012 anmoder Viborg Kommune Mønsted Dambrug om inden 1. august 2012 at indsende ansøgning om revideret miljøgodkendelse jf. ny dambrugsbekendtgørelse (feb. 2012). Dansk Akvakultur fremsender på vegne af Mønsted Dambrug ultimo august 2012 ansøgning om miljøgodkendelse på foderkvote. Da dambruget tidligere er miljøgodkendt sender Viborg Kommune september 2012 påbudsvarsel og efterfølgende påbud vedr. udbedring af mangler i ansøgningen. Dambruget klager over påbud. Miljø og Naturklagenævnet træffer i marts 2013 afgørelse i sagen, hvor det af afgørelsen fremgår at der ikke kan ske ny miljøgodkendelse baseret på foderforbrug. Ved brev af 7. maj 2013 indsender Dansk Akvakultur ny ansøgning baseret på udlederkontrol på baggrund af en F till. På 81 tons foder/år. 5

6 2.4 Væsentlige miljøforhold Dambruget indtager boringsvand i størrelsesordenen ca. 41 l/s. Dambruget afgitres med en 10 mm rist ved udløb, der er godkendt af Fiskeriinspektoratet. Der er fri faunapassage forbi dambruget. Dambrugets påvirker ikke Mønsted Å negativt, der er målsætningsopfyldelse nedstrøms dambruget og dambrugets ombygning vil reducere udledningen af organisk stof til Mønsted Å. Målsætningen i Mønsted Å er god økologisk kvalitet (faunaklasse 5) som beskrevet i Regionplan 2005 for Viborg Amt (landsplandirektiv). Dambrugets vandforbrug på 41 l/s er over 10 % af Qmm og der er derfor krav om en iltmætningsprocent på ikke under 70 % ud af dambruget. Vilkår omkring medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav jf. risikovurdering for Jordbro Å systemet. 3 Ansøgning Ved ansøgning af august 2012 senere erstattet ved ansøgning af 7. maj 2013 har dambrugskonsulent Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, på vegne af Mønsted 1 Dambrugs ejer, søgt om miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug. Der ansøges om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap og jf. ny dambrugsbekendtgørelse af 8. februar Ansøger ville dog om muligt hellere fortsætte med en foderkvote, da der også fremadrettet forventes anvendt 81 tons foder årligt. Der ansøges om tilladelse efter dambrugsbekendtgørelsens regler om udlederkontrol med baggrund i et udmeldt foderforbrug på 81 tons foder pr. år. Eksisterende vandindvindingstilladelse til indtag af grundvand/drænvand søges forlænget i uændret omfang svarende til 41 l/s. Der ansøges om at bruge medicin og hjælpestoffer på en måde, så miljøkvalitetskrav sikres overholdt i Mønsted Å, Jordbro Å og Hjarbæk Fjord. 4 Afgørelse Der gives hermed godkendelse til det ansøgte efter kap Dambruget overgår til udlederkontrol. Viborg Kommune træffer samtidig afgørelse om, at det anmeldte anlæg ikke kræver VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og dermed ikke en retningslinje i kommuneplanen. 6

7 Afgørelsen er truffet i henhold til planlovens 11g og 11h, jævnfør bekendtgørelse nr af 15. december 2010 (VVM-bekendtgørelsen). Ifølge VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2 skal Kommunen ved visse nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, offentliggøre forslag til kommuneplanretningslinjer ledsaget af en VVM-redegørelse.Afgørelsen er truffet på baggrund af en screening af det ansøgte projekt (se bilag 8). Viborg Kommune vurderer, at miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug med udledning af medicin og hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav. formindsket udledning af stoffer af betydning for nær- og fjernrecipienten. grundvandsindtag der ikke påvirker Mønsted Å. Fri faunapassage betyder at projektet ikke er af væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer i forhold til den hidtidige drift. Miljøgodkendelsen gives på grundlag af ansøgningens oplysninger (Bilag 7), og miljømyndighedens vurdering herunder VVM-screening (se bilag 8) og foreløbig vurdering jf. EF-habitatdirektivet (bilag 9).Det anvendte lovgrundlag er nævnt i Bilag 1. 7

8 Samtidig gives tilladelse til, at udlede procesvand fra dambruget til Mønsted Å i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel Dambruget er retsbeskyttet i 8 år efter godkendelsesdato. Godkendelsen skal senest revurderes efter 10 år sammen med dambrugets vandindvindingstilladelse. Vilkår vedr. egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug stiller mindstekrav til dambruget. Der gives dispensation iht. bekendtgørelsens 6 stk. 2 idet dambruget i stedet for et manglende laguneareal på ca m2 et iht. bekendtgørelsen reduceret vandforbrug svarende til ca. 11 % af det maksimalt tilladte. Dambrugets tilladelse til vandindvinding er samtidig revideret i selvstændig afgørelse, men med baggrund i samlet VVM screening (se også VVM Screening bilag 8). Mønsted 1 Dambrug er ansvarlig for at indhente eventuelle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. 5 Vilkår 5.1 Generelt Godkendelsen omfatter hele anlægget Mønsted 1 Dambrug Dambruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, og i henhold til de opstillede vilkår Ændringer eller udvidelser, såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som indebærer forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før ændringen eller udvidelsen er godkendt af tilsynsmyndigheden Dambruget skal holde tilsynsmyndigheden orienteret om, hvem der til enhver tid er miljømæssigt driftsansvarlig på dambruget, herunder specielt ansvarlig for, at denne godkendelses vilkår er overholdt. Såfremt der sker ændringer i dambrugets ejerforhold skal tilsynsmyndigheden skriftligt orienteres herom inden 1 måned efter ændringen. Ved manglende orientering anses den til enhver tid gældende dambrugsejer som ansvarlig Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være til gængelig på dambruget. Placering og indhold af godkendelsen skal være bekendt 8

9 af alle ansvarlige. De vilkår i godkendelsen der angår driften skal være kendt af de personer, der er ansvarlig for den pågældende del af driften Andre miljøbelastende aktiviteter end de der er beskrevet i godkendelsen, må ikke finde sted. I tvivlstilfælde afgør tilsynsmyndigheden, hvad der skal betragtes som miljøbelastende aktiviteter Ved driftsuheld, der kan medføre forurening, skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. Senest 14 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt beskrivelse af uheldets omfang, samt foreslå forebyggende foranstaltninger, der begrænser risikoen for nye uheld Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysningerne skal sendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. februar det efterfølgende år. Bilag 6 beskriver de oplysninger driftsjournalen skal indeholde Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Hvis driftsjournalen foreligger elektronisk kan tilsynsmyndigheden forlange udskrift af denne. Driftsjournalen skal opbevares mindst 5 år Dambruget skal senest 1. oktober 2015 have etableret impermeabel membran i slamdepot Dambruget skal senest 1. oktober 2015 have etableret nyt bundfældningsbassin og plantelaguner. 5.2 Drift og vandindtag Foderforbruget anvendes til produktion af regnbueørreder til udsætning i fiskesøer eller konsum. Hvis produktionen ønskes ændret væsentligt, f.eks. produktion af andre fiskearter, fiskestørrelser osv., skal dette meddeles tilsynsmyndigheden, som inden 14 hverdage efter modtagelsen, skal meddele om ændringen umiddelbart kan godkendes, eller om det kræver et tillæg til den eksisterende godkendelse Der må alene benyttes tørfoder på dambruget Foderkvotienten må ikke overstige kravværdi i dambrugsbekendtgørelsen der p.t. er 1,0 for moderfisk større end 1 kg og 0,95 ved produktion af fisk mindre end 1 kg Foderets indhold skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom. Tabel 1 angiver hvilke krav til foderindhold der skal være opfyldt for konsum og sættefisk. 9

10 Konsum- og sættefisk Fosfor [% af tørvægt] max. 1 Kvælstof [% af tørvægt] max. 9 Nettoenergiindhold [Mcal. pr. kg min. 4,35 tørvægt] Smuldindhold [%] 1 max. 1 Tabel 1. Krav til foder. 1 Smuldindholdet defineres, som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål Foderforbruget skal indføres i driftsjournalen med angivelse af mængde, art og periode. Hvis der anvendes mere end én fodertype ved dambruget skal hver fodertype opgøres for sig Dambrugets tilladelige vandindtag fra dræn/boring må maksimalt udgøre 41 l/s Vandføringen gennem dambruget skal fra 1. oktober 2015 registreres kontinuert ved dambrugets ind- og udløb vha. flowmåler med logfunktion Der skal senest den 31. december 2015 etableres impermeable membraner i produktionsdammene. 5.3 Spildevand Driften af Mønsted 1 Dambrug, må ikke forhindre, at vandløbets målsatte faunaklasse kan opfyldes. Målsætningen i Mønsted Å er Laksefiskevand (B2) og mindst faunaklasse 5 nedstrøms dambruget. Faunaklassen er fastsat efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Udløbsvandet fra dambruget skal altid have en iltmætning på minimum 70 % Egenkontrollen vedrørende stofudledning har forskelligt omfang for følgende perioder: - Fra godkendelsestidspunkt og frem til 31. december 2014 udtages prøver som i hidtidig godkendelsessituation. - Fra 1. januar 2015 og 1 år frem (365 dage +/- 15 dage) skal der udtages 26 prøver af den samlede udledning og 26 prøver af det samlede vandindtag. Prøverne skal være jævnt fordelt med 2-3 stk. pr måned. 10

11 - Efter 1 år (26 prøvesæt) kan antallet af prøvetagninger nedsættes til 12 prøver (vurderes af tilsynsmyndigheden). Ved 12 prøver skal der udtages en prøve pr måned jævnt fordelt Certificeret laboratorium udtager og analyserer puljede døgnprøver for organisk stof (BI 5 ), ammoniumkvælstof, totalfosfor, totalkvælstof. Prøver udtages repræsentativt med sugespids placeret i vandfasen 1/3 over bunden. Prøver fra boring/dræn kan udtages som stikprøver. Alle analyser skal foretages i henhold til Analysekvalitetsbekendtgørelsen. Analyseskemaerne skal ledsages af tal for: Mængden af N og P i det foder der er anvendt i perioden 48 timer op til prøvetagningens start Vandtemperatur, iltmætning og ph i hvert målepunkt Fiskebestand på prøvetagningsdagen og dagen før Dato for prøvetagnings begyndelse og afslutning Kopi af analyseskemaer, samt øvrige driftsoplysninger skal tilsendes kommunen senest 4 uger efter prøvetagningen Dambrugets drift må ikke give anledning til, at følgende værdier overskrides i dambrugets udløb. 11

12 Parameter Maksimal årlig udledning Maksimal daglig udledning (løbende gennemsnit over 7 dage) Maksimal gennemsnitlig nettokoncentration i udløbet (U k)* Maksimal koncentration i udløbet (aprilseptember)** Maksimal koncentration i udløbet (oktobermarts)** Total-N kg 42,20 kg Total-P 259,2 kg 2,59 kg BI 5 7,21 mg/l 28,87 mg/l 43,31 mg/l NH 3 -NH 4 - N 2,88 mg/l 11,55 mg/l 17,32 mg/l Tabel 2. Udlederkrav. *beregnet ud fra et vandforbrug på 41 l/s. ** beregnet ud fra et vandforbrug på 41 l/s og en Qmm på 296 l/s Alle maksimalt tilladte koncentrationer må øges proportionalt med en reduktion i vandafledningen BI 5 og NH 4 -N Tilstandskontrol ved 26 prøvesæt Dambrugets gennemsnitlige nettokoncentrationudledning af organisk stof (BI5) og ammoniumkvælstof ( NH 4 + -N) angivet i vilkår (kolonne 4) d k + k k (n) s k < U k d k er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen svarende til forskellen mellem indløbs- og udløbskoncentrationen. K k (n) er justeringsfaktoren 0,5035 for 26 prøver (n = 26) S k er spredningen for de 26 nettoudledninger U k er kravværdien (udledergrænseværdien) i mg/l Ingen beregnet nettodøgnudledning udtaget i henholdsvis sommerperioden og vinterperioden må overskride de i vilkår (kolonne 5 og 6) anførte nettokoncentrationer Total-N og Total-P 12

13 Transportkontrol ved 26 prøvesæt Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning af totalkvælstof (total-n) og totalfosfor (total-p) skal overholde følgende kontrolregel: d t + k T (n) s T < U T, d t er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen (forskellen mellem ind- og udløbskoncentrationen). k T (n) er justeringsfaktor -0,3352 for 26 prøver (n=26) S t er spredningen for de 26 nettoudledninger U t er den korrigerede udledergrænseværdi i kg/døgn, der beregnes som: U t = UT k + (k T k k ) s T Hvor k T og k k er justeringsfaktorer for tilstandskontrol på hhv. 0,5035 og 0,3352 og s T er standardspredning for hhv. total-n og total-p. Den korrigerede udledergrænseværdi U T for Mønsted 1 Dambrug, indtil der foreligger 26 prøvesæt beregnes til: Total-N: 4.220/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 10,07 kg/døgn Total-P: 259,2/365 + ((-0,3352 0,5035) 0, /10 6 ) = 0,615 kg/døgn Når der foreligger resultat af mindst 26 samlede prøvesæt indenfor en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) anvendes den aktuelle spredning (S T beregnet) for disse målte stofudledninger ved beregning af de efterfølgende korrigerede udledergrænseværdier BI 5 og NH 4 -N Tilstandskontrol ved 12 prøvesæt Dambrugets gennemsnitlige nettokoncentrationudledning af organisk stof (BI5) og ammoniumkvælstof ( NH 4 + -N) angivet i vilkår (kolonne 4) d k + k k (n) s k < U k d k er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen svarende til forskellen mellem indløbs- og udløbskoncentrationen. K k (n) er justeringsfaktoren 0,3586 for 12 prøver (n = 12) 13

14 S k er spredningen for de 12 nettoudledninger U k er kravværdien (udledergrænseværdien) i mg/l Ingen beregnet nettodøgnudledning udtaget i henholdsvis sommerperioden og vinterperioden må overskride de i vilkår (kolonne 5 og 6) anførte nettokoncentrationer Total-N og Total-P Transportkontrol ved 12 prøvesæt Dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning af totalkvælstof (total-n) og totalfosfor (total-p) skal overholde følgende kontrolregel: d t + k T (n) s T < U T, d t er den gennemsnitlige målte nettokoncentration i udledningen (forskellen mellem ind- og udløbskoncentrationen). k T (n) er justeringsfaktor -0,5205 for 12 prøver (n=12) S t er spredningen for de 12 nettoudledninger U t er den korrigerede udledergrænseværdi i kg/døgn, der beregnes som: U t = UT k + (k T k k ) s T Hvor k T og k k er justeringsfaktorer for tilstandskontrol på hhv. 0,3586 og 0,5205 og s T er standardspredning for hhv. total-n og total-p Når der foreligger resultat af mindst 12 samlede prøvesæt indenfor en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) anvendes den aktuelle spredning (S T beregnet) for disse målte stofudledninger ved beregning af de efterfølgende korrigerede udledergrænseværdier Dambruget må fra 1. januar 2015 ikke udlede mere end henholdsvis 28 kg N, 2,1 kg P og 20 kg BI5 pr. tons produceret fisk (kravværdi som BAT vilkår) Kravværdi = (udledning pr. tons fisk produceret) x (tons foder) / Fk. Fk = foderkvotienten Udledningen = summen af den gennemsnitlige målte døgnudledning. 14

15 5.4 Vandkvalitetskrav Mønsted 1 Dambrug skal overholde gældende miljøkvalitetskrav i vandløb og nedstrøms beliggende marine områder vedrørende medicin og hjælpestoffer Mønsted 1 Dambrug må ikke udlede stofmængder der overskrider værdier jf. nedenstående tabel. Stof aktivt stof gennemsnit over udledningsperioden [mg/s] aktivt stof maksimal mængde i udledningsperioden [mg/s] Formaldehyd 1,36 6,80 Kobber 0,14 tilføjet naturl. baggrundskonc. 0,29 tilføjet naturlig baggrundskonc. Kloramin-T 0,85 0,85 Brintoverilte 1,48 14,80 Sulfadiazin 0,68 2,07 Trimethoprim 14,80 23,68 Florfenicol 0,23* 0,71* Oxolinsyre 2,22 2,66 Oxytetracyclin 1,48 3,10 Amoxicillin 0,011 0,054 Tabel 3. Maksimalt udledte stofmængder af medicin og hjælpestoffer pr. tidsenhed så miljøkvalitetskrav overholdes i en delvandføring på 148 l/s. * baseret på 50 % af Qmm ved udløb til fjord Overholdelse af miljøkvalitetskrav vurderes ved beregning. 5.5 Vaccination, medicin og hjælpestoffer Anvendelsen af medicin og hjælpestoffer til behandling af fisk skal begrænses mest muligt ved anvendelse af renere teknologi - såsom vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimeringer med henblik på sygdomsminimering Dambruget skal have godkendt anvendelsesprocedurer for medicin og hjælpestoffer, før de nye stoffer må anvendes på dambruget Dambruget skal overholde de procedurer for anvendelse af hjælpestoffer og medicin, der er beskrevet i ansøgningen. I de tilfælde procedurer er skærpet af Viborg Kommune skal de skærpede procedurer overholdes. 15

16 5.5.4 På Mønsted 1 Dambrug må anvendes hjælpestoffer i flg. omfang: Stof Dosering pr. dam aktivt stof Max antal enheder Flow pr. behandlet dam/anlæg Timer før behandling på dambruget med samme stof Formaldehyd (kanalanlæg) 30 mg/l i en prop der recirkuleres dvs. i alt 15 liter 37 % formalin tilsættes indløb jævnt over 7 minutter Hele kanalanlæg. 6 timer uden vandudskiftning 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt 24 Formaldehyd (jorddamme) 25 mg/l dvs. i alt 15 liter 37 % formalin til 200 m3 400 m3 svarende til 2 store damme. 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt 24 6 timer uden vandudskiftning Blåsten (kanalanlæg) 0,25 mg /l * svarende til 0,055 mg kobber/l 3 kanaler eller i alt 760 m3 i kanalafsnit kan behandles samtidig 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt 36 Blåsten (jorddamme) 0,25 mg /l* svarende til 0,055 mg kobber/l 600 m3 i damafsnit kan behandles samtidig (fx 3 store damme) 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt 36 Brintoverilte 30 mg/l aktivt stof i behandlede damme/kanaler. Alle i alt m3 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt - fx 75 ml/m 3 35 % brintoverilte (72 liter til betonanlæg og 15 l til en stor dam) Pereddikesyre Op til 5 mg/l i behandlede damme/kanaler Alle i alt m3 41 l/s til anlæg ligeligt fordelt - Tabel. 4 maksimal anvendelse af hjælpestoffer. * behandles med lavere koncentration kan behandlingsomfanget forøges forholdsmæssigt Behandling med medicin på Mønsted 1 Dambrug 16

17 Stof Dosering [mg/kg fisk] Anvendt stof/dag [g] Max. mængde fisk behandlet [ton] Florfenicol ,87 Oxolinsyre Sulfadiazin ,5 Trimethoprim ,5 Oxytetracyclin* ,27* Amoxicillin* ,012* Tabel 5. maksimal anvendelse af medicin på Mønsted 1 Dambrug. * Dispensationskrævende ved Veterinærdirektoratet før hver yngelbehandling Behandlingsomfang jf. vilkår kan om nødvendigt fordobles såfremt det før medicineringsopstart meddeles Viborg Kommune, at Mønsted 2 Dambrug forpligter sig til ikke at anvende pågældende medicintype i udledningsperioden for den konkrete behandling på Mønsted 1 Dambrug Den samlede mængde af medicin, vaccine og hjælpestoffer skal opgøres én gang om året som kg aktivt stof og indberettes til kommunen. 5.6 Støj Driften af dambruget må ikke medføre, at det samlede bidrag til støjbelastningen overstiger nedenstående grænseværdier til omliggende boliger (tabel 6). Til virksomhedens bidrag hører stationære og mobile støjkilder. Mandag-fredag kl. 07:00-18:00 Lørdag kl. 07:00-14:00 Mandag-fredag kl. 18:00-22:00 Lørdag kl. 14:00-22:00 Søn- og helligdage kl. 07:00-22:00 Alle dage kl. 22:00-07:00 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 6. Maksimal støjbelastning. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag aften og natperioden overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. 17

18 Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) Såfremt der konstateres problemer med støj, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget skal lade udføre målinger og beregninger til dokumentation af støjniveauet. 5.7 Vibrationer Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L AW ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. 5.8 Lugt Såfremt der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget, for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet Dambrugets drift skal tilrettelægges på en sådan måde, at lugtemissioner begrænses mest muligt. Driften må ikke medføre lugtemissioner uden for dambrugets område, som Tilsynsmyndigheden skønner væsentlige. 5.9 Affald Såfremt der mod forventning skulle opstå væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan Tilsynsmyndigheden anmode dambrugets ejer om nærmere oplysninger (jf. miljøbeskyttelseslovens 72) og meddele påbud til imødegåelse heraf (jf. bl.a. miljøbeskyttelseslovens 69) Oplagring af affald fra produktionen såsom foder, hjælpestoffer, medicinemballage, olie- og kemikalieaffald må ikke give anledning til forurening. Oplagring af affald, der kan medføre forurening, skal ske i tætte emballager og på fast bund Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tætlukket beholder, indtil bortskaffelse efter de til enhver tid gældende regler kan finde sted Rester af medicin må ikke gemmes til senere brug, men skal bortskaffes jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald Dambrugets affaldsbortskaffelse skal ske i overensstemmelse med Viborg Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 18

19 5.10 Slam Slam og slamvand, der stammer fra renseforanstaltninger eller fra oprensning af damme, laguner, kanaler og bundfældningsbassin skal deponeres i dambrugets slamdepot eller fjernes straks og håndteres på en sådan måde, at der ikke sker udsivning til vandløb Slamdepotet skal tømmes mindst en gang årligt, og må udbringes på landbrugsjord, hvis det overholder kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Mindst en måned før udbringning af slam til jordbrugsformål, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet af certificeret firma, og analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden direkte fra laboratoriet. Prøven analyseres for: - tørstof, % af vådvægt (TS) - massefylde, kg/l slam - kvælstof, g/kg TS - fosfor, g/kg TS - cadmium, mg/kg TS - nikkel, mg/kg TS Vurdering af overholdelse af grænseværdierne for slam foretages efter de til enhver tid gældende regler. På godkendelsestidspunktet svarer dette til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål ( slambekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 13. december 2006) Såfremt slammet ikke opfylder grænseværdierne i slambekendtgørelsen for anvendelse til jordbrugsformål, må det ikke udbringes, men skal deponeres på kontrolleret losseplads, medmindre der foreligger dispensation (p.t. fra Miljøstyrelsens husholdningsaffaldskontor) Uheldsforebyggelse Virksomheden skal følge procedurer mht. uheldsforebyggelse som beskrevet i ansøgningen s Godkendelsens udnyttelse Godkendelsen træder i kraft ved modtagelsen. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år fra godkendelsesdatoen. 19

20 Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klage har opsættende virkning for udnyttelse af godkendelsen. Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve godkendelsen. 7 Kommunens bemærkninger 7.1 Generelt Viborg Kommune henviser til Regionplan 2005 for Viborg Amt (landsplandirektiv) og kommuneplanen, når det gælder mål og retningslinjer for kommunens akvakultur. Indtil vandplan for Limfjorden er endeligt vedtaget er det retningslinjer i regionplan for Viborg Amt, der danner grundlag. I Regionplan for Viborg Amt er der fastsat retningslinjer (nr. 18) for akvakultur Øget produktion på ferskvandsdambrug kan kun tillades, hvis driften af dambruget er forenelig med kvalitetsmålet for de berørte vandområder, jf. retningslinje 29. Ved miljøgodkendelse af dambrug vil Amtsrådet prioritere det højt, at vandforbruget reduceres ved indførelse af renere teknologi jf. retningslinje 29. De nødvendige tiltag der ligger ud over miljøgevinster opnået ved miljøgodkendelse af dambruget efter dambrugsbekendtgørelsens regelsæt gøres i forbindelse med implementering af Vandplan for Limfjorden. 7.2 Mønsted 1 Dambrug Den konkrete afgørelse for Mønsted 1 Dambrug er truffet med baggrund i virksomhedens ansøgning og miljømyndighedens vurdering (Bilag 3). Kommunen vurderer, at projektet vil medvirke til at sikre, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Der stilles krav om at dambrugsbekendtgørelsens krav til årlig nettoudledning, døgnudledning samt krav til BAT skal overholdes. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker i overensstemmelse med fastsatte miljøkvalitetskrav i en delvandføring i Mønsted Å på 148 l/s svarende til 50 % af medianminimumsvandføringen. Der gives en tilladelse, der anvender genfindingsprocenter for mediciner på 100 % jf. Miljøklagenævnets afgørelse vedr. Møbjerg Dambrug dvs. at alt anvendt medicin forventes at havne i recipienten. Gældende for florfenicol har Miljøstyrelsen dog fundet, at undersøgelser dokumenterer en intern omsætning i fiskene på 39 %, der dermed reducerer genfindingsprocenten/udledningen til 61 %. 20

21 Der tillades anvendt nye veldokumenterede reduktionsrater for formaldehyd, brintoverilte og pereddikesyre jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8, mens øvrige stoffer udledes 100 %. Dambrugets udløbsafgitring sikrer, at der ikke indtages opvandrende stadier af større fisk, da udløb sker gennem 10 mm afgitring. Dambrugets vandindvindingstilladelse til indtag af grundvand fornyes og gælder i 10 år og tages op ved miljøgodkendelsens revurdering. Et vandforbrug på ca. 41 l/s/150 ton relateret foderforbrug er et lille vandforbrug ift. produktionen. Det gælder også selvom dambruget ikke anvender mere foder end udmeldt (81 tons/år). 150,66 tons foder svarer til dambrugets relaterede foderforbrug, dvs. den fodermængde der udledningsneutralt kan anvendes uden at der forventes en større udledning, end der ville være resultatet af 81 tons foder anvendt i et standarddambrug. Denne produktion må ikke give anledning til større udledning end kg BI 5, kg N, 259,2 kg P og kg NH 3 -N. Samtidig må udledningen pr. produceret fisk ikke overstige 28 kg N/ton, 2,1 kg P/ ton og 20 kg BI5/ton Vand beluftes til en iltmætning ved udløb på min. 70 %, da dambrugets vandforbrug er større end 10 % af vandløbets medianminimumsvandføring. 8 Offentliggørelse og klagemulighed Afgørelsen bekendtgøres på Viborg Kommunes hjemmeside Klagevejledning - miljøbeskyttelsesloven Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Desuden af visse organisationer, som angivet i lovens Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Viborg Kommune, Teknik og Miljø, Natur og Vand, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg eller på [sikkerpost@viborg.dk] Klagen vil herfra blive videresendt til Natur og Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Klagen skal være Viborg Kommune i hænde senest 4 uger efter offentliggørelse. 21

22 En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på ansøgers egen risiko og ansvar. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsens meddelelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 1 år fra dette brevs dato. Klagevejledning - Planloven Kommunens afgørelse om VVM-pligt kan ifølge planlovens 58, stk. 1, nr. 4, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Viborg Kommune. Klageberettiget er miljøministeren og visse landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, afgørelsen er offentliggjort. Efter klagefristens udløb sender Kommunen eventuelle klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Du får besked, hvis der er klaget over afgørelsen. Naturog Miljøklagenævnet kan bestemme, at en klage har opsættende virkning. Hvis man vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort. Gebyr for klage Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret til klageren. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. 22

23 Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 23

24 Kopi af denne godkendelse er sendt til: Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v. Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Embedslægeinstitutionen nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV. Danmarks Naturfredningsforening, Viborg. Danmarks Sportsfiskerforbund. Miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund Jacob Kjær Madsen, Åbrinken 7, 8800 Viborg. jkm@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Danmarks Fiskeriforening. Nordensvej 3, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk JL Vandløbsrådgivning, v. Jakob Larsen, Helgolandsgade 21, 7500 Holstebro. Jakoblarsen1@gmail.com Dansk Akvakultur v. Kaare Michelsen. kaare@danskakvakultur.dk Fiskeriinspektorat Vest frederikshavn@naturerhverv.dk ViborgMuseum,oldtid@viborg.dk 24

25 BILAG 1 Lovgrundlag Dambrugets retsbeskyttelsesperiode udløber 8 år efter godkendelsesdato og revurderes senest efter 10 år. Retsbeskyttelsen sikrer, at der almindeligvis ikke kan meddeles forbud eller påbud efter Miljøbeskyttelseslovens 41 til en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, før der er forløbet 8 år efter godkendelsens meddelelse. Frem til 8 år efter godkendelsesdatoen kan vilkårene i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 2 kun ændres ved påbud eller forbud, såfremt: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning fra dambrugsdriften 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse eller 3. dambrugets forurening i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund for denne ved godkendelsens meddelelse. 4. væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, vil miljøgodkendelsen forsat være gældende. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for, til den tid, at tage den samlede godkendelse eller dele heraf op til revision, når dette er miljømæssigt begrundet, eller der er udviklet renere teknologi eller bedre rensningsformer. Revision af eksisterende godkendelse efter udløbet af den 8 årige periode sker i givet fald ved påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41 b. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen er godkendt af Tilsynsmyndigheden. Opmærksomheden henledes på, at det er tilsynsmyndigheden, der skal vurdere, om en ændring eller en udvidelse kræver godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens

26 1.1 Bekendtgørelser, direktiver og vejledninger 1. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Lov nr. 446 af 23. maj 2012 (bl.a. om optagelse af regler om dambrugsafgitring i miljøbeskyttelsesloven). 3. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer. 4. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 13. december Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v., Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli Fiskeriministeriets bekendtgørelse om afgitring ved dambrug i ferske vande, bekendtgørelse nr. 218 af 30. marts EU s fiskevandsdirektiv - rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri. 11. Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent lyd, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. 12. Miljøstyrelsens vejledning nr af 26. marts 2008 om godkendelse af ferskvandsdambrug. 13. Miljø- og Energiministeriets vejledning nr. 5/1998 biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. 14. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 26

27 2 Litteraturliste Forslag til Vandplan for Limfjorden, juni 2013 Dambrugsudvalgets rapport. Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for miljøgodkendelse af dambrug. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Rapport nr Afløbskontrol på dambrug, faglig rapport fra DMU nr 260, Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav rapport fra faglig arbejdsgruppe. DMU-rapp. nr Faunapassageudvalgets 5 rapporter af 18. februar Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 2. udgave, 2003 Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr. 322, 2000 Natura 2000 plan nr. 39 Mønsted og Daugbjerg kalkgruber og Mønsted Ådal. Naturstyrelsen Natura 2000 plan nr. 30. Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Naturstyrelsen 2011 Basisanalyse for vandområdeplaner , Naturstyrelsen

28 3 Miljøteknisk beskrivelse 3.1 Indretning Dambrugets indretning og drift Dambruget består af følgende enheder: Enhed Antal Udformning Længde [m] Bredde [m] Dybde [m] M3 i alt Betonkanaler 4 Rektangulær ,2 960 Jorddamme 5 Rektangulær nr. 1-5 Jorddamme 3 Rektangulær nr. 6-8 Jorddamme 3 Rektangulær nr Fødekanal 1 Rektangulær 115 2,6 0,6 180 Bundfældning 1 Rektangulær Lagune 1 Mæandrerende , Lagune 1 Rektangulær , Slamdepot 1 Rektangulær ,6 120 Tabel 7. Dambrugets indretning Mønsted 1 Dambrug er baseret på vandindtag fra 4 boringer på samlet 41 l/s. Fra boringer ledes vand i rør til betonanlæg. Herfra går det via fødekanalen til de 11 jorddamme, Hvor vandet fordeles efter behov. Internt i jorddammene recirkuleres ca. 15 l/s ved hjælp af en airlift placeret ved dammenes indløb. Vandet til airliften føres i rør under dambunden fra dammenes afløb, hvor vandet indtages gennem en dekanteringsanordning, så returvandet er klaret overfladevand. Afløbet fra dammene ledes i rør til lagunen via bundfældningsanlægget. Der etableres bundfældningsanlæg før indløb til plantelagune. Bundfældningsanlægget vil have et volumen på 70 m3 og en opholdstid på 28 min. Ved et vandindtag på 41 l/s. Slam fra bundfældningsanlæggets slamsump pumpes til slamdepot med et volumen på 120 m3 og en kapacitet på min. 9 måneders drift. I forbindelse med miljøgodkendelsen ombygges dambruget så 5 jorddamme, 70 m fødekanal og 160 m bagkanal samt bundfældningsbassin omlægges til plantelagune. Herved etableres en 132 m lang og 10 m bred mæandrerende lagune samt en del bestående af en 160 m lang og 8 m bred og 0,9 m dyb lagune. Samlet laguneareal bliver m2. Der forventes anvendt et årligt foderforbrug på ca. 81 tons væsentligt under det relaterede foderforbrug på 150 tons/år. 28

29 Der stilles krav om etablering af impermeabel membran i slamdepot bestående af en LDPE geomembran med en tykkelse på 0,75 mm Der udtages 26 egenkontrolprøver ved dambrugets ind- og udløb. Dambruget har et samlet plantelaguneareal på m2 hvilket er væsentligt mindre end bekendtgørelsens dimensioneringsgrundlag på m2 ved et relateret foderforbrug på 81 x 1,86 tons/år. Dambruget har ikke oplyst om andre tiltag, der skulle kompensere for det manglende laguneareal ud over anvendelse af reduceret foderforbrug ift. det relaterede og et vandindtag der kun udgør 41 l/s. Dambrugets vandforbrug udgør kun 11 % af bekendtgørelsens krav til maksimalt vandforbrug og derfor bliver opholdstiden i plantelagunen tilsvarende større. 3.2 Produktion og foderforbrug Mønsted 1 Dambrug har hidtil haft en produktion jf. tabel Der har de sidste år været en produktion jf. tabel Årstal Foderforbrug produktion ,1 70, , ,5 84,2 Tabel 8. Foderforbrug og produktion Foderkvotienten er generelt ca. 0,97 på Mønsted 1 Dambrug. 3.3 Energiforbrug Energiforbruget på Mønsted 1 Dambrug går primært til drift af beluftning og pumper. Herudover bruges der en mindre mængde el til pumpning af slam og håndtering af fisk. Samlet vil energiforbruget ligge på et niveau i nærheden af kwh. 3.4 Støj, lugt og vibrationer Støj på dambruget vil forekomme ved brug af pumper, beluftere og i forbindelse med lastbiler, der leverer foder og afhenter/leverer fisk. Transport til og fra sker ad Mønstedvej. Der vil være tale om mellem 1 og 2 lastbiltransporter pr. uge med maksimum 4 transporter pr. uge. Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i lukket beholder til de afhentes af Bjarnes Fisketransport. Dambruget har ikke kapselblæsere eller andet, der kan giver vibrationer. 29

30 3.5 Udledninger Iltforhold Der er i godkendelsen stillet krav om en iltmætningsprocent på minimum 70 % i udløbet fra dambruget jf. krav i dambrugsbekendtgørelsen da vandindvindingsmængden udgør mere end 10 % af vandløbets medianminimumsvandføring Udlederkrav Der er i godkendelsen stillet krav om opfyldelse af dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav i en vandføring på 296 l/s (Qmm). Såfremt der sker overskridelse af kravværdier i dambrugsbekendtgørelsen kan Viborg Kommune kræve, at der iværksættes forøget egenkontrol. I praksis bliver det dog sandsynligvis bekendtgørelsens BAT krav (vilkår 5.3.9), der bliver styrende for produktionen og behovet for evt. yderligere renseforanstaltninger Teoretisk beregnede udledninger Ansøger Ansøger beregner belastningen fra dambruget ud fra et foderforbrug på 81 tons/år, foderkvotient på 0,95 og et moderne foder med 45 % protein og 0,9 % fosfor. Produktionsbidraget reduceres hermed til: Total-N: kg, Total-P: 367 kg, BI5: kg. Ved anvendelse af dambrugsbekendtgørelsens rensegrader for et standarddambrug reduceres produktionsbidraget til: Total-N: kg, Total-P: 294 kg, BI5: kg. Ansøger anvender herefter dokumenterede rensegrader i plantelaguner i rapporten Modeldambrug under forsøgsordningen. Rensegrader i rapporten er for BI5 4,4 g m -2 dag -1, Total-N 2,7 g m -2 dag -1 og for Total-P 0,18 g m -2 dag -1. Dokumentation af overholdelse af bekendtgørelsens BAT-krav: BI5: Med et laguneareal på m 2 giver det en årlig omsætning på ca kg BI5. Til udledning vil der herefter være kg BI5. Ved en produktion på 85 tons bliver den specifikke udledning på 19,2 kg BI5/ton fisk og det er dermed sandsynligt at BAT krav på 20 kg BI5/tons fisk overholdes. 30

31 Total-N: Med et laguneareal på m 2 giver det en årlig omsætning på ca kg N. Til udledning vil der herefter være 959 kg N. Ved en produktion på 85 tons bliver den specifikke udledning på 11,3 kg N/ton fisk og det er dermed sandsynligt at BAT krav på 28 kg N/tons fisk overholdes. Total-P: Med et laguneareal på m 2 giver det en årlig tilbageholdelse på ca. 171 kg P. Til udledning vil der herefter være 123 kg P. Ved en produktion på 85 tons bliver den specifikke udledning på 1,45 kg P/ton fisk og det er dermed sandsynligt at BAT krav på 2,1 kg P/tons fisk overholdes. Dokumentation af overholdelse af bekendtgørelsens rensegrader: Bekendtgørelsens standardbidrag lægges til grund (N 56 kg/ton Ftill, P 4,9 kg/ton Ftill og BI5 97 kg / ton Ftill) og ovenstående udledninger pr. tons produceret fisk omregnes til udledning pr. ton anvendt foder ved foderkvotienten 0,95. Der fås hermed en rensegrad på 79 % for N, 69 % for P og 79 % for BI5. For ammonium-n er der henvist til rapporten Renseeffektivitet på model 1 dambrug for disse dambrug sker ammoniumomsætningen i plantelagunen og der kan beregnes en ammoniumrensning på 81 % (se ansøgningen s. 6-7). Parameter Bekendtgørelsens krav v. F till 81 tons/år Sandsynliggjorte rensegrader Mønsted 1 Dambrug R N ammonium-n 55 % 81 % R N Total-N 50 % 79 % R N Total-P 65 % 69 % R N BI5 75 % 79 % Tabel 9. sandsynliggjorte rensegrader på Mønsted 1 dambrug Teoretisk udledning fra Mønsted 1 Dambrug (81 t foder ) kan beregnes: I fremtiden produceres på baggrund af en F till på 55 tons/år hvilket giver følgende udledninger. Parameter Max. udledning pr tons F till [kg] Max nettoudledning (F till 81 tons) [kg/år] BI 5 45, Total N 52, Total P 3,2 259,2 Ammonium-N 32, Tabel 10. Dambrugets udlederkrav ved overgang til udledningskontrol Ansøger redegør i afsnit om rensegrader og BAT-krav for dambrugets forventede udledninger. Ansøger anvender i den forbindelse et foderforbrug på 81 tons/år og ikke det relaterede foderforbrug på 1,86 x 81= 150,6 tons/år. 31

32 Viborg Kommune Viborg Kommune konstaterer, at dambruget efter ombygning får reduceret udledningen betydeligt: Parameter Reduktioner standard dambrug Produktionsbidrag i kg/år dambrugsbekendtgørelsen v/ 81 t foder Udledning kg/år BI 5 20 % Total N 7 % Total P 20 % 396,9 317,5 Ammonium- N Tabel 11. Teoretisk udledning fra Mønsted 1 Dambrug inden ombygning (standardproduktionsbidrag jf. dambrugsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsens udlederkrav vil reducere den fremadrettede udledning med ca: BI5 reduceret udledning (teoretisk): ca. 42 % Total-N reduceret udledning (teoretisk): ca. 0 % Ammonium- N reduceret udledning (teoretisk): ca. 16 % Total-P reduceret udledning (teoretisk): ca. 18 % For Mønsted Å vil især reduktionen af BI 5 og NH 3 -N være af betydning for fisk og smådyr. Viborg Kommune vurderer, at dambruget med den beskrevne indretning kan leve op til bekendtgørelsens krav til rensning med et foderforbrug, der ikke væsentligt overstiger 81 tons/år. Det er Viborg Kommunes vurdering, at den af ansøger forventede rensegrad for N-total er lidt for optimistisk, idet N- fjernelse i en plantelagune i høj grad forudsætter, at N er på nitratform. På Mønsted 1 Dambrug er der ikke et biologisk filter, der kan omdanne ammonium til nitrat og dermed er henvisningen til rensegrader i model-3 dambrug heller ikke helt relevant. Mønsted 1 Dambrug har dog et meget lille vandforbrug sammenlignet med bekendtgørelsens krav, hvilket gør det realistisk at den ansøgte indretning overholder bekendtgørelsens krav til BAT og rensegrader. Da ansøger har valgt, at fremlægge sin dokumentation på basis af 81 tons foder årligt, vil der heller ikke i det væsentlige kunne forventes et foderforbrug, der overstiger dette niveau. Dambruget er ansvarlig for ved sin drift løbende at følge udledningen og sikre at denne overholder udlederkrav. Det er Viborg Kommunes vurdering, at det ombyggede Mønsted 1 Dambrug har en indretning, der som minimum lever op til bekendtgørelsens indretningskrav. 32

33 3.5.4 Målte udledninger Der findes ikke målinger der kan forudsige udledningen fra Mønsted 1 Dambrug efter ombygning. Det er derfor ikke muligt at vurdere om de teoretiske forudsætninger holder i praksis. Fremadrettet efter miljøgodkendelsen skal udtages 26 prøvesæt det første år (2015) og udledningen må som et led i BAT og for at undgå krav om yderligere rensning ikke overstige: 28 kg N/tons produceret fisk 2,1 kg P/tons produceret fisk 20 kg BI5/tons produceret fisk Samtidig skal bekendtgørelsens udlederkrav overholdes jf. anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra Danmarks Miljøundersøgelser (1998) Afløbskontrol af ferskvandsdambrug. Statistiske aspekter og kontrolprogrammer. 3.6 Renere teknologi og BAT Generelt Med henblik på at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer er det vigtigt, at virksomheden indfører renere teknologi, for at forhindre produktion af miljøskadelige stoffer. Samtidig er det nødvendigt ved hjælp af BAT, bedste tilgængelige teknik, at frarense allerede producerede affaldsstoffer før udledning Mønsted 1 Dambrug Dambrugets viden om renere teknologi og BAT omfatter her bl.a. områderne: 1) mulighed for nedbringelse af udledninger til vandmiljøet Kommunen konstaterer, at dambruget ombygges til en indretning i overensstemmelse med bekendtgørelsens indretningskrav med den forskel at plantelagunen, der er m2 mindre end dimensioneringskravet suppleres med et reduceret vandforbrug, der kun udgør 11 % af bekendtgørelsens max. niveau. Der etableres impermeabel membran i slamdepot. 2) mulighed for nedbringelse af el-forbrug Dambrugets lille vandforbrug medfører at ilt må tilsættes ved anvendelse af piskere/ren ilt. 3) mulighed for nedbringelse af vandforbrug Kommunen konstaterer, at forbruget af vand på ca. 0,5 l/s/ ton foder er et lille vandforbrug. 4) mulighed for at flytte udløb opstrøms til stemmeværk 33

34 Der er ikke stemmeværk 5) mulighed for nedbringelse af miljøbelastningen fra slam og medicin Kommunen konstaterer, at dambruget søger at tilrettelægge produktion med gode iltforhold der formindsker risikoen for sygdomsudbrud. Medicin og hjælpestoffer anvendes i overensstemmelse med miljøkvalitetskrav og der anvendes plantelagune mhp. fjernelse og omsætning af nedbrydelige stoffer. 6) egenkontrol Bekendtgørelsen stiller krav om egenkontrol med 26 prøver årligt i ind- og udløb det første år (2015). 7) uhelds- og sygdomsforebyggelse Da dambrugets drift er lavteknologisk sikres primært mod uheld ved visuel kontrol af indløbsvand og forebyggelse af sygdomsudbrud ved vaccination, hindring af smittespredning og check af iltniveauer. Renseforanstaltninger og udstyr vedligeholdes løbende. 3.7 Miljøkvalitetskrav medicin og hjælpestoffer Generelt Miljøkvalitetskrav er fastsat i bekendtgørelse nr af 25. august 2010 for en række antibiotika og andre kemiske stoffer hovedsagelig anvendt på dambrugsområdet. (bilag 10) Mønsted 1 Dambrug Mønsted 1 Dambrug har ansøgt om fornyet udledningstilladelse til medicin og hjælpestoffer. Anvendelse og udledning tillades på en række vilkår, der sikrer miljøkvalitetskrav ikke overskrides i ferske og marine områder. 3.8 Medicin og hjælpestoffer Generelt Medicin- og hjælpestoffer skal anvendes så lidt som muligt ved at indrette indretning og drift på dambruget, så fiskene stresses så lidt som muligt. Det er i denne forbindelse vigtigt, at minimere partikel- kuldioxid- og ammoniakniveau minimere temperatursvingninger minimere håndtering 34

35 minimere fiskenes størrelsesvariation i dammene optimere besætningsstørrelsen i de enkelte damme optimere iltforhold og flow på dambruget anvende vaccination Hjælpestofanvendelse på Mønsted 1 Dambrug Dambruget har de seneste år haft et hjælpestofforbrug jf. tabel (ingen produktion) Blåsten 15 kg 0 20 kg Formalin 37 % l Kloramin-T 25 kg 0 0 Tabel 12. Hidtidigt forbrug af medicin og hjælpestoffer. Risikovurdering vedr. anvendelse af medicin og hjælpestoffer ved Mønsted 1 Dambrug januar Mønsted 1 Dambrug er et af to dambrug i drift ved Mønsted Å og der er derfor andre udledere af dambrugsrelevante mediciner- og hjælpestoffer jf. tabel. Mønsted 1 Dambrug Mønsted 2 Dambrug Udløb i Hjarbæk Fjord Vandløb Qmm nedstrøms dambrugene Tildelt fortyndingsflow [% af Qmm] Mønsted Å ,0 Mønsted Å ,9 Jordbro Å l/s - Tabel 13. Tildeling af delflow til fortynding ved udledning af miljøfremmede stoffer. Viborg Kommune har i 2014 udarbejdet samlet risikovurdering for dambrugene i Mønsted Å og vurderet betydningen af andre punktkilder. Efter et forsigtighedsprincip fordeles fortyndingsflow individuelt, så der ikke kan opstå overskridelse af miljøkvalitetskrav selv ved samtidig behandling på samtlige dambrug, uanset om der anvendes hjælpestoffer eller medicin. 35

36 Mønsted 1 Dambrug kan jf. samlet risikovurdering anvende 50 % af medianminimumsvandføringen (296 l/s) svarende til 148 l/s til fortynding ved dambruget, som grundlag for vurdering af overholdelse af miljøkvalitetskrav for hjælpestoffer. Der er ikke andre udledere af dambrugsrelevante stoffer i et omfang, der har betydning for overholdelse af miljøkvalitetskravene. Skalmstrup Mølle Dambrug er et lille dambrug længere nedstrøms i Jordbro Å. Dette dambrug har en foderkvote på 500 kg/år og i øvrigt er vandføringen her 690 l/s. Dette dambrugs anvendelse af medicin og hjælpestoffer har ikke indflydelse på risikovurderingen for dambrug i Mønsted Å. Ifølge Naturstyrelsens basisanalyse for vandområdeplaner er der ukendt økologisk tilstand for miljøfremmede stoffer i næsten alle vandløb og således også i Mønsted Å og Jordbro Å. For Hjarbæk Fjord er der konstateret ukendt økologisk tilstand mht. miljøfremmede stoffer, men god kemisk tilstand for prioriterede stoffer. Det marine miljøkvalitetskrav lægges til grund ved en vandføring på l/s ved udløbet til Hjarbæk Fjord. Denne vandføring fordeles ift. det tildelte fortyndingsflow. Mønsted 1 Dambrug har 50 % af dette fortyndingsflow svarende til 550 l/s ved udløb til Hjarbæk Fjord, der er relevant ved dambrugets anvendelse af florfenicol. Da der er samme ejer på de 2 dambrug kan der om nødvendigt anvendes en dobbelt mængde af medicin (antibiotika), såfremt dette forhåndsanmeldes til kommunen og det andet dambrug forpligter sig til ikke at anvende pågældende stof i udledningsperioden. Mønsted 1 Dambrug På Mønsted 1 Dambrug må anvendes flg. hjælpestoffer (aktivt stof). Formaldehyd, kobber, brintoverilte, pereddikesyre og kloramin-t. Dambruget har indsendt ansøgning med supplerende oplysninger, der baserer sig på anvendelse af reduktionsrater jf. dambrugsbekendtgørelsen. Dambruget har ikke forholdt sig til behandlingskoncentrationer og konkrete behandlinger. Viborg Kommune har fundet det nødvendigt, at tage udgangspunkt i konkrete behandlingssituationer for at vurdere hvilke stoffer, der kan anvendes og hvor det kan ske. 36

37 Enhed Antal Udformning Længde [m] Bredd e [m] Dybde [m] M 3 i alt Betonkanaler 4 Rektangulær , Jorddamme 5 Rektangulær nr. 1-5 Jorddamme 3 Rektangulær nr. 6-8 Jorddamme 3 Rektangulær nr Fødekanal 1 Rektangulær 115 2,6 0, Bundfældnin 1 Rektangulær g Lagune 1 Mæandreren , de Lagune 1 Rektangulær , Tabel 14. Dambrugets bestanddele Viborg Kommune har beregnet reduktionsrater ud fra de foreliggende oplysninger. Reduktionsrater jf. tabel er efterfølgende anvendt i pool sim. M 2 Formaldehyd [mg/l/t] Brintoverilte [mg/l/t] Pereddikesyre [mg/l/t] Damme og bundfældningsbassin 0,171 3,055 0,250 Betonkanaler 0,05 2 0,25 Plantelagune 0,144 4,444 0,556 Tabel 15. Anvendte reduktionsrater Resulterende stofkoncentrationer i Mønsted Å (Q 148 l/s) simuleres v.hj.a. Pool Sim og de oplyste anlægsvolumener. Der er taget udgangspunkt i et samlet flow gennem dammene på totalt 41 l/s ved behandling. Brintoverilte Hele dambruget kan behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt m3. Der tilsættes op til 30 mg brintoverilte (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Normalt flow opretholdes på anlægget. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke, stoffet nedbrydes før udledning. Viborg Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som ansøgt. 37

38 Fig 1. Koncentration af brintoverilte i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved behandling af hele anlægget (y akse viser koncentrationen i mg/l) Formaldehyd 2 store jorddamme behandles samtidig i alt 400 m3 damme. Der tilsættes 25 mg formaldehyd (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Der ventes 6 timer uden vandudskiftning, hvorefter normalt flow genoprettes i behandlede enheder. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke i en delvandføring på 148 l/s. Den gennemsnitlige koncentration i vandløbet over 24 timer er 8,6 µg/l. Der skal ventes 24 timer før igangsætning af nye behandlinger. Kanalanlæg behandles med samme koncentration i en prop i indløbet der sendes gennem kanaler tilder opnås en intern fortynding så den opblandede koncentration er ca. 6 mg/l. Efter 6 timers intern recirkulering uden vandudskiftning er koncentrationen reduceret til 5 mg/l. Der vil ikke være en målbar koncentration i vandløbet efter behandling af kanalafsnit. Viborg Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå, som her beskrevet. 38

39 Fig 2. Koncentration af formaldehyd i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved behandling med 30 mg/l formaldehyd i en prop i kanalanlæg med lukket kreds 6 timer. Startkonc i dam ved friskvand er 5,7 mg/l. Fig 3. Koncentration af formaldehyd i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved behandling med 25 mg/l formaldehyd i 400 m3 damme med 6 timer lukket kreds et vandindtag på 41 l/s. Pereddikesyre Hele dambruget behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt m3. Der tilsættes op til 5 mg pereddikesyre (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Normalt flow opretholdes på anlægget efter tilsætning. Pereddikesyre nedbrydes meget hurtigt og vil ikke kunne registreres i Mønsted Å. Viborg Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som ansøgt. 39

40 Fig 4. Koncentration af pereddikesyre i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved samtidig behandling af hele dambruget (y akse viser koncentrationen i mg/l) Blåsten 3 kanaler kan behandles samtidig med blåsten eller alle såfremt behandlingsvolumen ikke overstiger 760 m3. Der tilsættes 0,25 mg blåsten/l til hver behandlet enhed. 22 % af blåsten er aktivt kobber. Behandlingen medfører at koncentrationen af kobber i 148 l/s i Mønsted Å ikke overskrider 2 µg/l som max. koncentration. Viborg Kommune vurderer, at behandlingen med kobber kan foregå som beskrevet. Alternativt kan op til 600 m3 jorddamme behandles samtidig. Yderlige damme/kanaler kan behandles efter 36 timer. Der er ansøgt om en væsentligt lavere behandlingskoncentration (0,002-0,02 mg/l). Viborg Kommune bekendt er der ikke dokumentation for effekt af så lav dosis. Det er ikke BAT at benytte en koncentration, som ikke er tilstrækkelig. En dyrlæge må i givet fald vurdere om en så lav behandlingskoncentration kan anvendes og der dermed kan behandles forholdsvis flere damme samtidig uden at overskride miljøkvalitetskrav. 40

41 Fig 5. Koncentration af blåsten i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved samtidig behandling af alle kanaler (y akse viser koncentrationen i mg/l) Fig 6. Koncentration af blåsten i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved samtidig behandling af 3 store damme (y akse viser koncentrationen i mg/l) Kloramin T Behandling med Kloramin-T kan ikke anvendes ved de normalt anvendte behandlingskoncentrationer 5 mg/l. Selv ved kun en behandlet kanal overskrides korttidsmiljøkvalitetskravet i vandløbet med en faktor 10. Kloramin-T må derfor ikke anvendes på Mønsted 1 Dambrug. Kombinationsbehandlinger bør belyses nærmere før disse kan tillades, da en forøget effekt på dambruget også må forventes at give en tilsvarende forøget effekt i vandløbet. 41

42 Fig 7. Koncentration af Kloramin T i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring ved behandling af 1 betonkanal med en koncentration på 5 mg/l (y akse viser koncentrationen i mg/l) Medicinanvendelse på Mønsted 1 Dambrug Medicin anvendes til behandling over typisk ca. 10 dage. Mønsted 1 Dambrug har ansøgt om tilladelse til anvendelse af florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin, trimethoprim, oxytetracyclin og amoxicillin jf. tabel.14 Tabel 16. Brug af medicin. Ved beregning for florfenicol og Trimethoprim er taget afsæt i det marine miljøkvalitetskrav og en Qmm på l/s ved udløb af Mønsted Å i Hjarbæk Fjord. Viborg Kommune konstaterer at der er taget udgangspunkt i en vandføring nedstrøms dambruget på 286 l/s og at hele denne vandføring er anvendt til fortynding. Da den officielle medianminimumsvandføring nedstrøms dambruget er 296 l/s, vil dambruget ud fra en risikovurdering, hvor også Mønsted Dambrug 2 indgår, kunne anvende 50 % af Qmm til fortynding dvs 148 l/s. Kun i det tilfælde hvor Mønsted dambrug afstår fra brug af pågældende stof kan dambruget anvende hele Qmm til fortynding. Viborg Kommune har i nedenstående tabel tilrettet dambrugets behandlingsskema. Viborg Kommune vurderer, at dambruget kan have et reelt behov for de ansøgte stoffer. 42

43 Tabel 17. justeret tabel for anvendelse af medicin på Mønsted 1 Dambrug For alle stoffer med undtagelse af oxolinsyre vil det være miljøkvalitetskravet der er afgørende for tilladelsen. For oxolinsyre er korttidsmiljøkvalitetskravet på 18 µg/l afgørende for tilladelsen. For florfenicol er det miljøkvalitetskravet gældende for saltvand på 0,42 µg/l, som sætter grænser for udledningen. Dette fremgår også af dambrugets ansøgning Viborg Kommune har kontrolberegnet, at dambruget samtidig kan behandle nedenstående mængder fisk med medicin uden at overskride miljøkvalitetskrav jf. risikovurderingen. Udledningsperioder jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8 lægges til grund. Oxolinsyre Det lægges til grund at udledningsperioden er 17 dage, men at KMKK (18 µg/l) er dimensionerende. Der kan derfor ikke anvendes mere medicin pr dag end at det samtidig udelukkes at KMKK overskrides. Der indstiller sig en ligevægt efter nogle dages behandling, hvor den dagligt tilførte medicinmængde svarer til den udledte. På den baggrund kan det beregnes at det maksimale forbrug bliver 18 µg/l x 148 l/s x 3600 sek x 24 t = 230 g oxolinsyre/dag eller nok til en behandling af 23 tons fisk. Tribrissen (sulfadiazin og trimethoprim 5:1) Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 15 dage. For tribrissen er det MKK af sulfadiazin på 4,6 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget idet KMKK for sulfadiazin og MKK og KVKK for trimethoprim ikke er i risiko for at overskrides. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 4,6 µg/l x 148 l/s x 3600 x 24 x 15 = 882 g eller 88 g/dag i 10 dage. 3,5 tons fisk kan samtidig behandles med tribrissen 43

44 Florfenicol Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 21 dage. Udledningsperioden er fastsat til 21 dage. Specielt når det gælder florfenicol har Viborg Kommune taget udgangspunkt i det marine miljøkvalitetskrav, som anbefalet i risikovurderingen for Mønsted Å og Limfjorden. Mønsted 1 Dambrugs miljøkvalitetskrav for ferskvand skærpes idet det marine miljøkvalitetskrav på 0,42 µg/l lægges til grund i en vandføring på 550 l/s (Qmm) ved Mønsted Å s udløb i Limfjorden, svarende til dambrugets tildelte fortyndingspotentiale på 50% af Qmm: Formel: Skærpet miljøkvalitetskrav for florfenicol = marinkrav x 550 l/s Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes 0,42 µg/l x 550 l/s x 3600 x 24 x 21 = 419 g eller 41,9 g/dag i 10 dage. Der er en rensegrad på dambruget på 0,39 hvilket medfører at 6,87 tons fisk kan behandles samtidig. Amoxicillin Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 10 dage. For amoxicillin er det MKK på 0,078 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 0,078 µg/l x 148 l/s x 3600 x 24 x 10 = 9,97 g eller 0,99 g/dag i 10 dage. 12 kg fisk kan samtidig behandles med amoxicillin. Behandlingen kræver efter anden lovgivning særlig dispensation i hvert enkelt behandlingstilfælde. Oxytetracyclin Det lægges til grund at udledningsperioden er fastsat til 10 dage. For oxytetracyclin er det MKK på 10 µg/l der er afgørende for behandlingsomfanget. Det betyder at der totalt i den 10 dages behandlingsperiode kan anvendes: 10 µg/l x 148 l/s x 3600 x 24 x 10 = g eller 127,8 g/dag i 10 dage. 1,27 tons fisk kan samtidig behandles med oxytetracyclin. 44

45 Behandlingen kræver efter anden lovgivning særlig dispensation i hvert enkelt behandlingstilfælde. 3.9 Biologisk vandløbsbedømmelse og recipientforhold Der udføres årligt en bedømmelse af vandløbskvaliteten i Mønsted Å op- og nedstrøms dambruget. I nedenstående tabel er resultatet af de seneste 5 års bedømmelser udført efter Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI). År Opstrøms dambruget Nedstrøms dambruget Tabel 18. Bedømmelse af vandløbskvaliteten (DVFI) i Mønsted Å i årene I Regionplan for Viborg Amt kræves faunaklasse 5 nedstrøms dambruget for målsætningsopfyldelse. Vandløbet er målsat B2 (ophold- og opvækstvand for laksefisk). Dambruget har et lille vandforbrug (grundvand), biofilter, bundfældningsanlæg og efter godkendelsen også plantelagune. Dambrugets målsætning (faunaklasse 5) er generelt opfyldt op- og nedstrøms dambruget. Dambrugets udledning af BI5 vil med godkendelsen blive reduceret sammenlignet med den hidtidige produktion. Der er derfor ikke grundlag for at tvivle på, at dambruget også fremover har målsætningsopfyldelse omkring dambruget. Ifølge naturstyrelsens basisanalyse for vandområdeplaner er der god økologisk tilstand for fisk og smådyr i Mønsted Å områder naturbeskyttelsesloven. Ingen tørre naturtyper beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven berøres af projektet. Der ligger ikke 3 beskyttet natur på dambrugsarealet. Mønsted Å er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. 45

46 3.11 EF-habitat-områder I habitatområder skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper området er udpeget for. EF- habitatområde nr. 39 Mønsted og Daugbjerg kalkminer og Mønsted Ådal udpegningsgrundlag: Bæklampret, Grøn Kølleguldsmed, odder samt på grundlag af naturtypen vandløb: Resten af udpegningsgrundlaget er terrestrisk, tilknyttet kildevæld og søer og ikke påvirket af dambrugsdrift. Bæklampret, grøn kølleguldsmed, odder og naturtypen vandløb vurderes i natura 2000 plan 39 at have gunstig prognose, mens prognosen er ukendt for flodlampret, stavsild og spættet sæl (manglende viden) i habitatområde 30 hvor Hjarbæk Fjord indgår. I vand- og Natura 2000 planer tages de nødvendige initiativer for at sikre gunstig bevaringsstatus i habitatområder (se i øvrigt bilag 9, Foreløbig EF- Habitatvurdering). Vilkår vedrørende udledning af medicin og hjælpestoffer er udformet så miljøkvalitetskrav overholdes og dambrugets udledninger påvirker derfor ikke Natura 2000 områder Konklusion på den miljøtekniske vurdering Mønsted 1 Dambrug: Dambrugets indretning inkluderer renere teknologi i tilfredsstillende omfang for virksomhedstypen og iht. dambrugsbekendtgørelsen. Internt stabile opdrætsforhold (temperatur, ilt og stofkoncentrationer) bør medvirke til et lavt sygdomspres med et forventet lavere behandlingsbehov. Det forventes heller ikke, at der bliver problemer med den fremtidige målsætningsopfyldelse i Mønsted Å nedstrøms Mønsted 1 Dambrug. Der fastsættes BAT-krav for N, P og BI5 Der vil efter behov blive fulgt op på BAT-krav efter et års egenkontrolmålinger er gennemført ved udløbet af 2015 og disse målinger samtidig kan vurderes i forhold til den producerede mængde fisk. 46

47 Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker med baggrund i overholdelse af miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr og iht. risikovurdering for Jordbro Å systemet og Hjarbæk Fjord (2014). Der er fri faunapassage forbi dambruget Dambruget anvender grundvand. Dambrugets udledninger af BI5, P-total og NH3-N reduceres. 4 Ansøgningens sagsakter Dambrugets fornyede ansøgning om miljøgodkendelse på baggrund af udlederkontrol af 8. maj 2013 indsendt af Kaare Michelsen Viborg Kommune anmoder om supplerende oplysninger ved mail af 16. februar 2014 (JL Vandløbsrådgivning) Dambruget indsender supplerende oplysninger til ansøgningen ved mail af 19. februar 2014 indsendt af Kaare Michelsen. Viborg Kommune udsender xx 2014 forslag til afgørelse i høring ved konsulent Kaare Michelsen Kaare Michelsen sender xx 2014 høringssvar til Viborg Kommune. 47

48 Tidsfrister 4.1 Overholdelse af vilkår Ombygning og drift Vilkår Dambruget skal senest 1. oktober 2015 have etableret impermeabel membran i slamdepot. Vilkår Dambruget skal senest 1. oktober 2015 have etableret nyt bundfældningsbassin og plantelagune. Vilkår Etablering af kontinuert flowmåling i ind- og udløb senest 1. oktober Vilkår Miljøuheld Vilkår Ændret produktion Vilkår Tømning af slamdepot Vilkår Brug af medicin Vilkår Der skal senest den 31. december 2015 etableres impermeable membraner i produktionsdammene. Staks orientere kommunen ved miljøuheld og senest 14 dage efter uheldet indsende forslag til kommunen der beskriver hvordan uheld kan forhindres fremadrettet. Kommunen orienteres før ændringer i produktion og kommunen skal inden 14 dage meddele om ændringen kræver tillæg til miljøgodkendelsen. Slamdepot skal tømmes mindst en gang om året. Behandlingsomfang kan fordobles ved forudgående orientering af Viborg Kommune og såfremt der ikke anvendes pågældende antibiotika ved Mønsted 2 Dambrug i en periode svarende til udledningsperioden (jf. dambrugsbekendtgørelsens bilag 8) 48

49 4.2 Indberetning 1.februar Vilkår En måned før udbringning Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Resultatet skal sendes til Viborg Kommune med de i bilag 6 beskrevne oplysninger inden den 1. februar det efterfølgende år. Vilkår måned før udbringning af slam, skal der udtages slamprøve til analyse og analyseresultaterne fremsendes til Viborg Kommune direkte fra laboratoriet. 4.3 Foranstaltninger uden tidsfrist Når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet Vilkår Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Tilsynsmyndigheden kan forlange udskrift af driftsjournalen. Vilkår 5.6.1, vilkår og vilkår Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, er dambruget forpligtet til, at foretage foranstaltninger til afhjælpning af støj, vibrationer og lugtgener fra anlægget. 49

50 5 Faunaklassefastsættelse efter DVFI Viborg Kommune benytter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til biologisk bedømmelse af vandløbsstationer ved dambrug. I Mønsted Å er målsætningsklassen fastsat til faunaklasse 5 nedstrøms dambruget. 50

51 6 Driftsjournalens indhold Driftsjournalen skal opgøres én gang om året pr. 31. december. Oplysninger om bestand, produktion, foderforbrug, anvendelse af hjælpestoffer og medicin, samt slamhåndtering skal sendes til Viborg Kommune inden 1. februar det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den opbevares mindst 5 år efter afslutningen. Følgende punkter skal beskrives i dambrugets driftsjournal, Aktuel bestand af fisk pr. måned Tilgang af fisk Afgang af fisk ved salg Indkøb af foder med angivelse af fodertype. Foderets sammensætning skal kunne dokumenteres ved fx varedeklaration. Mængde af anvendte hjælpestoffer til vandbehandling og angivelse af hjælpemidlets navn og mængde, numre på damme der konkret er behandlet og tidspunkt for start og slut for behandlingen. Mængde af anvendte mediciner til sygdomsbehandling og angivelse af præparatets navn og mængde, numre på damme der konkret er behandlet og tidspunkt for start og slut for behandlingen. Tidspunkt for oprensning af kanaler, laguner og fiskedamme. Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skønnes. Inklusiv oplysning om endelig deponering for slam. Afgang af døde fisk Vandforbrug. Registreringen skal ske kontinuert ved hjælp af flowmåler i indtag og udløb med en nøjagtighed som angivet af dambrugsbekendtgørelsen. Logfil skal være tilgængelig i forbindelse med driftsjournalen. Øjeblikkeligt og gennemsnitligt vandforbrug skal altid opgøres samtidig med gennemførelsen af egenkontrollen. Returpumpning. Angivelse af periode og mængde. Slutdeponering af slam. Opgørelsen sker, hver gang slam bortskaffes, med oplysning om, hvor slammet blev deponeret. Dambrugets egenkontrol 51

52 7 Ansøgning med kortbilag 8 VVM Notat af 21. februar 2014 om VVM-screening i forbindelse med revision af vandindvindingstilladelse samt miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug (Viborg Kommune). i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr 1510 af 15/12/2010) Ansøgningen Kaare Michelsen, Dansk Akvakultur, har ved ansøgning af 7. maj 2013 ansøgt om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven af Mønsted 1 Dambrug. Der ansøges efter regler om udlederkontrol og på baggrund af et foderforbrug (F till. 81 tons/år). Dambrugets vandindtag udgør maksimalt 41 l/s indtaget fra boring. Efter reglerne om samtidighed i sagsbehandlingen ved ferskvandsdambrug (bekendtgørelse 130 af 8. februar 2012) tages dambrugets vandindvindingstilladelse op til vurdering sammen med miljøgodkendelsen. VVM Screening På baggrund af ovenstående fakta i sagen, har Viborg Kommuneer gennemført en VVM-screening af det ansøgte projekt med de justeringer, der er foretaget undervejs i sagsbehandlingen. Screening omfatter miljøgodkendelse, dambrugsafgitring og vandindvinding. Intensivt fiskeopdræt er omfattet af bekendtgørelsens krav om VVMscreening (jf. bekendtgørelsens bilag 2). Screening vedr. ejendom: Mønsted 1 Dambrug - matr. nr. 19g Mønsted By m.fl. Ejet af: Mønsted Dambrug ApS, Bryrupvej 19b, Mønsted, 8800 Viborg v. Stig Jørgensen, Bryrupvej 19b, Mønsted, 8800 Viborg. Screeningen foretages med baggrund i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 15/12/2010) 52

53 1) Projektets karakteristika Projektets dimensioner Mønsted 1 Dambrugs ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 indebærer, at dambruget ombygges så et antal jordamme ombygges til en m2 plantalagune. Dambruget vil fremadrettet producere på baggrund af 81 tons foder/år (Ftill), men da dambruget overgår til udlederkontrol kan produktionen øges så længe udlederkrav overholdes. Samtidig med at der gennemføres en forbedret slamhåndtering sættes vilkår for dambruget hjælpestof- og medicinforbrug. Iltmætningen i udløbsvand øges til min. 70 %. Vandindtaget udgøres af maksimalt 41 l/s grundvand indtages fra boring. Udløb fra dambruget til Mønsted Å gennem 10 mm rist. Udledning af medicin og hjælpestoffer sker jf. den risikovurdering, der er udført sideløbende med sagsbehandlingen og som også omfatter Mønsted 2 Dambrug længere opstrøms i Mønsted Å. Udledningen sikrer, at miljøkvalitetskrav i Mønsted Å, Jordbro Å og nedstrøms marine vandområder overholdes af Mønsted 1 Dambrug. Kumulation med andre projekter Mønsted 1 Dambrug er et af 2 dambrug med udledning til Mønsted Å. I vandplan for Limfjorden tages de nødvendige initiativer, der ligger ud over miljøgodkendelse af dambruget efter dambrugsbekendtgørelsen. Ved Mønsted 1 Dambrug reduceres den teoretiske udledning af BI5 med 42 %, N med 0 %, P med 18 % og NH3-N med 16 % ift dambrugets drift med 81 tons foder indrettet som et standarddambrug. Anvendelsen af naturressourcer Grundvandsindvinding udgør max.41 l/s. Beskyttelseskrævende fauna i Mønsted Å systemet Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde Mønsted å og Hjarbæk Fjord er særskilt beskyttelseskrævende, men vandløbets målsætning er opfyldt og udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav. Forurening og gener Dambruget udleder organisk stof, kvælstof og fosfor. Stofferne indgår i den samlede belastning af Limfjorden. I Vandplan for Limfjorden tages der initiativer til målsætningsopfyldelse. Der kræves ikke en særlig indsats overfor Mønsted 1 Dambrugs udledninger ud over miljøgodkendelse og implementering af bekendtgørelsens BAT-krav. 53

54 Slam udspredes på landbrugsjord efter forudgående analyse. Der vil være max. 4 lastbiltransporter om ugen primært med tilkørsel af foder og frakørsel af fisk. Der vurderes ikke at være væsentlige nabogener. Risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Det vurderes, at der ikke er risiko for uheld i forbindelse med projektet, der kan influere negativt på omgivelserne. 2) Projektets placering 3 områder - hede, overdrev, eng, mose, sø og vandløb. Mønsted 1 Dambrug ligger ved Mønsted Å, der er 3 beskyttet jf. naturbeskyttelsesloven. Der er ikke beskyttet natur på produktionsområdet. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vandløb Mønsted Å ved Mønsted 1 Dambrug er målsat til en faunaklasse, der ikke må være ringere end 5. Dambrugets udledning påvirker ikke vandløbskvaliteten så målsætningen ikke kan opfyldes. Udledningen af BI5 reduceres ift. hidtidig drift af Mønsted 1 Dambrug, primært fordi der etableres m2 plantelagune. Der er tilfredsstillende vandløbskvalitet i Mønsted Å og Jordbro Å. b) fjorde Mønsted Å udmunder i Limfjorden. Projektet medfører en reduceret påvirkning af fjordmiljøets dyre- og plantearter, idet der gennemføres BATtiltag, der senest i 2015 vil slå fuldt igennem i vandmiljøet. I vandplanen for Limfjorden tages N og P reducerende initiativer i oplandet til Hjarbæk Fjord/ Limfjorden. c) vådområder Der sker ikke yderligere påvirkninger af 3 områder ift. den nuværende drift. d) grundvand Mønsted 1 Dambrug indtager grundvand i et omfang svarende til 41 l/s. 54

55 f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF- fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. 39 Mønsted og Daubjerg kalkgruber og Mønsted Ådal og habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. I udkast til vandplan lægges ikke op til yderligere rensning ved dambruget ud over de miljøforbedringer, der følger af dambrugsbekendtgørelsen. Ved Mønsted 1 Dambrug reduceres BI5 42 %, N med 0 %, P med 18 % og NH3-N med 16 ift. dambrugets drift med 81 tons foder indrettet som et standarddambrug. Dambruget udleder til Mønsted Å i Habitatområde nr. 39 Mønsted og Daubjerg kalkminer og Mønsted Ådal. Nedstrøms ligger habitatområde nr. 30 der dækker Hjarbæk Fjord og Lovns bredning. Grundlaget for udpegningen af habitatområderne er flodlampret, bæklampret, odder, spættet sæl, stavsild, grøn kølleguldsmed samt naturtypen vandløb samt en række terrestriske naturtyper, der ikke påvirkes af vandindvindingen. I tabel 1 er angivet tilladelsens betydning for EF-habitatarter tilknyttet habitatområde H 20. Det vurderes ikke at andre naturtyper og EF-habitatarter berøres af tilladelsen. Habitatarter og Naturtyper Flodlampret Bæklampret Odder Spættet sæl Stavsild Grøn Kølleguldsmed Vandløb Vurdering af det ansøgte projekt Flodlampretter påvirkes ikke af Mønsted 1 Dambrug i EF-habitatområdet. Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav og andre udledte stofmængder forøges ikke af det samlede projekt. Den samlede næringssaltbelastning i Limfjorden håndteres i den kommende vandplan. Der er målsætningsopfyldelse med faunaklasse 5 nedstrøms dambruget og fri faunapassage. Ukendt bevaringsprognose i natura 2000 plan nr. 30 Bæklampretter påvirkes ikke af Mønsted 1 Dambrug i EF-habitatområdet. Udledning af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav og andre udledte stofmængder forøges ikke af det samlede projekt. Der er målsætningsopfyldelse med faunaklasse 5 nedstrøms dambruget. Fri faunapassage. Gunstig bevaringsprognose i natura 2000 plan nr. 39 Projektet vurderes uden negativ betydning for odderen. Gunstig bevaringsprognose i natura 2000 plan nr. 30 og 39 Spættet sæl påvirkes ikke af Mønsted 1 Dambrug. Ukendt bevaringsprognose Stavsild påvirkes ikke af Mønsted 1 Dambrug. Ukendt bevaringsprognose Grøn Kølleguldsmedl påvirkes ikke af Mønsted 1 Dambrug. Gunstig bevaringsprognose pga. god vandløbskvalitet. Projektet vurderes at forbedre prognosen med mindre udledning af P og BI5. Gunstig bevaringsprognose i natura 2000 plan nr. 39 pga. god vandløbskvalitet Tabel 19. Ansøgningens effekt på EF-habitatarter der er omfattet af habitatområde nr. 30 og

56 g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Limfjorden har ikke målsætningsopfyldelse pga. for store næringsstof udledninger. Dette problem håndteres i vandplan for Limfjorden, hvor udledningen fra Mønsted 1 Dambrug indgår. h) tætbefolkede områder Mønsted 1 Dambrug ligger i et tyndt befolket område. i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Ingen nye arealer er indgået i projektet. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Mindre påvirkning. Påvirkningens grænseoverskridende karakter Projektet er ikke af et sådant omfang at påvirkningens karakter er grænseoverskridende. Påvirkningsgrad og kompleksitet Det er vurderet, at påvirkningsgraden og kompleksiteten ikke er af et sådant omfang, at projektet vil få negativ indflydelse på miljøet ift. dambrugets hidtidige drift ligesom projektet vil leve op til vandløbets målsætninger herunder beskyttelsen af udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde nr. 30 og 39. Påvirkningens sandsynlighed Det er ikke sandsynligt, at det ansøgte projekt vil påvirke flora og fauna i strid med det målsatte beskyttelsesgrundlag. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Dambrugets drift vil være helårlig og kontinuert. Påvirkninger vil ophøre samtidig med et eventuelt ophør af dambrugets produktion. Konklusion: 56

57 På baggrund af screeningen vurderer Viborg Kommune, at miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug med udledning af medicin og hjælpestoffer, der overholder miljøkvalitetskrav. formindsket udledning af stoffer af betydning for nær- og fjernrecipienten. grundvandsindtag der ikke påvirker Mønsted Å. Fri faunapassage medfører at projektet ikke er af væsentlig negativ betydning for miljøet, men derimod samlet indebærer miljøforbedringer i forhold til den hidtidige drift. Viborg Kommune konkluderer derfor, at det ansøgte og godkendte projekt ikke er VVM-pligtigt. 57

58 9 Foreløbig konsekvensvurdering ift. EFhabitatområder. Projektets betegnelse Miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug efter miljøbeskyttelseslovens 33 og bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Vandindvindingstilladelse og afgitringsmæssige forhold. Overordnet beskrivelse af projektet. Miljøgodkendelse af dambrugets produktionsforhold med en produktion der reguleres af udlederkrav. Udlederkravet er fastsat med baggrund i en fodertilladelse på 81 tons/år (ftill.) og en udledning af medicin og hjælpestoffer der overholder miljøkvalitetskrav i 148 l/s af Mønsted Å s vandføring (Qmm 296 l/s). Samtidig er vandindtaget fra Mønsted Å 0 l/s og et grundvandsindtag på 41 l/s. Afgitring forbliver uændret jf. afgitringsbekendtgørelsen med maksimalt 10 mm gitterafstand ved udløb. Lovgrundlag Projektet indebærer tilladelse jf. miljøbeskyttelseslovens kap. 4-5 og bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. I øvrigt kræver projektet tilladelse efter lov om vandforsyning. Habitatdirektivets bestemmelser Den foreliggende foreløbige konsekvensanalyse er gennemført i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3: Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens (habitatområdets) forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne, og med forbehold af stk 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de hvis det anses for nødvendigt har hørt offentligheden. Ifølge EU-domspraksis fremgår følgende med hensyn til gennemførelse af konsekvensvurderinger efter artikel 6.3: at alle aspekter af en plan eller et projekt, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke bevaringsmålsætningen for et habitatområde væsentligt, skal 58

59 identificeres før godkendelsen heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. at de kompetente nationale myndigheder kun giver tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de ud fra konklusionen på vurderingen af denne aktivitets virkninger på det omhandlede habitatområde under hensyn til bevaringsmålsætningen herfor har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet, og at vished foreligger, når der ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke foreligger sådanne virkninger. Faunapassagetype Der er fri faunapassage i Mønsted Å forbi Mønsted 1 Dambrug. Grundvandsindvinding Der indtages grundvand i et omfang på 41 l/s. Miljøfaktorer Målsætningen er opfyldt nedstrøms dambruget. Udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav i vandløbet nedstrøms dambruget Kommunen vurderer, at projektet fortsat giver målsætningsopfyldelse nedstrøms Mønsted 1 Dambrug. Dambruget skal leve op til BAT-krav for udledningen af BI5, N og P Beskrivelse af Natura 2000 området (fokus på de berørte områder) Beskyttelsesområdet Følgende internationale beskyttelsesområder påvirkes potentielt af projektet: Habitatområde nr. 39 Mønsted og Daubjerg kalkgruber og Mønsted Ådal og habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. I udkast til vandplan lægges ikke op til yderligere rensning ved dambruget ud over de miljøforbedringer, der følger af dambrugsbekendtgørelsen. Ved Mønsted 1 Dambrug reduceres BI5 42 %, N med 0 %, P med 18 % og NH3-N med 16 ift. dambrugets drift med 81 tons foder indrettet som et standarddambrug. Konsekvensanalysens dækning Mønsted 1 Dambrug ligger ved Mønsted Å og udleder i habitatområde nr. 39 Mønsted og Daubjerg kalkgruber og Mønsted Ådal. Dambrugets udledninger, vandindvinding og afgitring påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i habitatområdet. 59

60 Nedstrøms habitatområde nr. 39 ligger habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Dambrugets udledninger påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i habitatområdet, mens vandindvinding og afgitring ikke påvirker ind i habitatområdet. 60

61 Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde 39, der potentielt kan påvirkes af dambruget udgør følgende arter og naturtyper: 1. Grøn kølleguldsmed 2. Bæklampret 3. Odder 4. Vandløb En række tørre naturtyper, kilder og sø-typer konstateres som ikke i fare for påvirkning af Mønsted 1 Dambrug. Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Specifikke mål er opstillet i Natura 2000 planen (dec. 2011). Det ligger fast at målsætningerne skal tage udgangspunkt i de kriterier der er opstillet i 61

62 rapporten kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU faglig rapport nr ), hvilket sammen med nationale og internationale referencer er grundlaget for kommunens vurderinger i sagen. Grøn kølleguldsmed Bevaringsstatus: prognose gunstig eller vurderet gunstig på grund af en tilstrækkelig god vandløbskvalitet (faunaklasse 5) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i flere af de større vandløbssystemer i Jylland. 3. Egnede leveområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: Bæklampret Længden af vandløbsstræk med forekomst skal være stabilt eller stigende. Vandkvaliteten for potentielle yngleområder skal som minimum opfylde kravene til gyde- og opvækstområde for laksefisk Den enkelte bestand skal være stabil eller stigende. Bevaringsstatus : prognose gunstig eller vurderet gunstig med baggrund i en faglig vurdering af vandløbskvaliteten og konstaterede forekomster af arten i vandløbssytemet. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i nord- og vestjyland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: 1 Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapp. fra DMU, nr 457, 3. udgave,

63 Odder En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Bevaringsstatus: prognose gunstig eller vurderet gunstig på baggrund af viden om artens forekomst i området. Bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland pga. stopriste og faunapassager ved vejbroer. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Skal findes i en levedygtig bestand inden for den atlantiske region og den kontinentale region i Jylland. Stabilt eller stigende antal individer. 2. stabilt eller stigende udbredelsesområder. Stabilt eller stigende antal vandløbssystemer med forekomst af odder. 3. Levesteders størrelse: stabilt eller stigende. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten tilstede med et stabilt eller stigende antal individer. 2. Egnede levesteders størrelse stabilt eller stigende. 3. Levested: Skjul/fristeder stabilt eller stigende Uforstyrrethed: Moderat udnyttelse til fritidsaktiviteter såvel område- som døgnmæssigt. Sprednings- og levestedsbarrierer: Forekomst af faunapassager under veje og stabil eller stigende benyttelse af stopriste i ruseredskaber. Naturtypen Vandløb Bevaringsstatus: Prognose vurderet gunstig pga. gode fysiske forhold og tilfredsstillende vandløbskvalitet. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Repræsenteret inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Naturtypen med stabil eller stigende udbredelse i både små, mellemstore og store vandløb. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 63

64 1. At trusler såsom fragmentering, grødeslåning, opgravning, eutrofiering fjernes og at vandløbet har en naturlig succession og slyngningsmønster. Fx skal tilførsel af nærringsstoffer være stabilt eller faldende. Udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde 30, er den marine del, der potentielt kan påvirkes af dambruget udgør følgende arter: 1. Flodlampret 2. Stavsild 3. Odder 4. Spættet sæl En række tørre naturtyper, kilder og sø-typer og arter og naturtyper i vandløb med udløb i det marineområde konstateres som ikke i fare for påvirkning af Mønsted 1 Dambrug. Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Specifikke mål er opstillet i Natura 2000 planen (dec. 2011). Flodlampret Bevaringsstatus: Prognose ukendt pga. få og udokumenterede fund. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt niveau: 1. Levedygtige bestande inden for både den atlantiske og kontinentale region af Danmark. Antal individer stabilt eller stigende. 2. Stabilt eller stigende udbredelsesområder med forekomst i hovedparten af de større vandløbssystemer i nord- og vestjyland. 3. Egnede gyde- og opvækstområder: stabilt eller stigende Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: Stavsild En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende vandløbsstrækninger med karakteristiske stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. 64

65 Bevaringsstatus: Ukendt prognose. Stavsild gyder nederst i vandløbssystemerne 2 i sommermånederne er kun fundet i få eksemplarer i Limfjorden. Odder Bevaringsstatus: prognose gunstig eller vurderet gunstig på baggrund af viden om artens forekomst i området. Bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland pga. stopriste og faunapassager ved vejbroer. Spættet sæl Bevaringsstatus : Ukendt prognose da tilstedeværelsen i området er ustabil og utilstrækkeligt kendt. Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (forvaltningsenhed): 4. Bestand: arten til stede i en stabil eller stigende bestand. 5. Levested: Uforstyrrede områder under pelsfældning og i yngletid Areal skal være stabilt eller stigende Vurderingskriterier Hindring/forsinkelse af proces mod gunstig bevaringsstatus. Det vurderes, at projektets miljøbelastning ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for naturtypen vandløb med vandplanter og habitatarterne i habitatområde nr. 39 og habitatområder i Limfjorden, men at indsatsen for et forbedret vandmiljø i høj grad afventer vandplanernes vedtagelse, med indsatsplaner og efterfølgende handleplaner for kommunens indsats. Sandsynlig påvirkning af udpegede arter Dambrugets udledningstilladelse er ikke i strid med udpegningsgrundlaget, da der er krav om målsætningen skal være opfyldt med mindst faunaklasse 5 i vandløbet og dette krav vurderes opfyldt ved gennemførelse af det ansøgte projekt. Sandsynlig påvirkning af lokalitetens integritet. En række fiskearter og anden fauna har forringede levevilkår i habitatområder i Hjarbæk Fjord og resten af Limfjorden i den nuværende situation, hvor næringssaltbelastningen er for stor. Denne utilfredsstillende påvirkning ophører med indgreb overfor udledere i forbindelse med vandplanernes implementering. I forhold til Limfjorden vil miljøgodkendelse af Mønsted 1 Dambrug betragtes som en forbedring ift. hidtidig drift af Mønsted 1 Dambrug, da den samlede udledning reduceres. Ved Mønsted 1 Dambrug reduceres BI5 45 %, N med 0 %, P med 18 % og NH3-N med 16 % ift dambrugets drift med 81 tons foder indrettet som et standarddambrug. 2 Whitehead, P.J.P., 1985 FAO species catalogue. Vol. 7. Clupeoid fishes of the world (suborder Clupeioidei). An annotated and illustrated catalogue of the herrings, sardines, pilchards, sprats, shads, anchovies and wolf-herrings. Part 1 - Chirocentridae, Clupeidae and Pristigasteridae. FAO Fish. Synop. 125(7/1):

66 Dambrugets udlederkrav lyder på max kg N og 259 kg P. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningerne vil være til stede så længe udledningen opretholdes på det eksisterende niveau. Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer Dambrugets udledning af næringssalte må antages at være gradvist reduceret i årene efter Dette skyldes en i foderbranchen løbende forbedret fodersammensætning og foderfordøjelighed. Denne miljøgevinst er jf. renere teknologibegrebet kommer vandmiljøet 100 % til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor siden foderudmeldingen reduceret. Nedlæggelse af dambrug i Limfjordsoplandet bidrager yderligere til en gradvis reduceret påvirkning af fjorden fra det samlede dambrugserhverv. Endvidere er der i forbindelse med kommunernes miljøgodkendelse af foderudvidelser ofte en miljøgevinst, der inkluderer en formindsket udledning af organisk stof og fosfor ved dambrugenes ombygning til modeldambrug. Vandplan for Limfjorden vil beskrive, hvad der skal til i næringssaltreduktion for at få opfyldt fjordens nuværende målsætning og gunstig tilstand i EFhabitatområdet. Det bliver så op til kommunerne gennem konkrete handleplaner at få iværksat egentlige projekter, der skal sikre at fjorden får opfyldt sine miljømål senest i og løbende arbejder efter at opfylde forpligtigelserne jf. Mønsted Å s status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er ikke planlagt for en indsats overfor Mønsted 1 Dambrug i statens forslag til vandplan for Limfjorden. Det er uden betydning, at vandplanen pt. Ikke er endeligt vedtaget, da Mønsted 1 Dambrug ikke har været omfattet af Naturstyrelsens supplerende høring, der er underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet (dec. 2012). Dambrugets udledninger i den 8-årige miljøgodkendelse med revurdering senest efter 10 år vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse herunder medføre forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i EF-habitatområder. Jf. Høringsudkast til vandplan for Limfjorden udgør udledningen fra dambruget 0,039 % af kvælstoftilstrømningen og 0,080 % af fosfortilstrømningen til Limfjorden og er i sig selv uden væsentlig betydning for miljøtilstanden i Limfjordens habitatområder. Udledningen fra alle dambrug i oplandet står for henholdsvis 1 % af kvælstofpåvirkningen i Limfjorden samt 4 % af fosfortilførslen. 66

67 Samlet udledning til Limfjorden jf. Høringsudkast til Vandplan for Limfjorden (juni 2013). Sandsynlig påvirkning af bevaringsmålsætning Udledningen fra Mønsted 1 Dambrug indgår i den samlede udledning af NPO til Limfjorden. Vandplan for Limfjorden vil håndtere den samlede tilførsel til fjorden og vil stille indsatskrav til oplandskommunerne om at udledninger reduceres i nødvendigt omfang. Konklusion Det er kommunens vurdering, at dambrugets udledning ikke vil være i strid med opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i natura 2000 områderne (primært Mønsted Å og Hjarbæk Fjord). 67