Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag"

Transkript

1 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og indirekte offentlig støtte til forskellige anvendelser af biomasse i Danmark. I nærværende notat gennemgås offentlig støtte til biomasse (målt som kr./biomasseenhed), der anvendes i energi- og transportsektoren til produktion af henholdsvis el og varme, samt til produktion af 2. generations bioethanol. Notatet er revideret efter en høringsproces hos udvalgte interessenter. Nedenfor gives en kort opsamling og konklusioner på notatet. På side 3-6 er gennemgået støtte til 2. generations bioethanol, mens afgifter og eltilskud til el- og varmeproduktion gennemgås på side 7-9. Opsamling og konklusioner Grundlæggende kan man skelne mellem to typer af støttesystemer: prisbaseret regulering og mængdebaseret regulering. I et prisbaseret system fastsættes støtten politisk, og mængden besluttes af markedet, mens det i et mængdebaseret system er mængden, der besluttes politisk og markedet, der sætter prisen. Danmark har på linje med en række andre lande som hovedregel valgt prisbaseret regulering for VE i energisektoren, mens der igen på linje med en række lande gennem kravet om iblanding af en fast mængde biobrændstoffer er valgt mængdemæssig regulering i transportsektoren. Biomasse til transport får således et indirekte tilskud gennem krav om anvendelse af en vis mængde biobrændstoffer i brændselssalg til landtransport. Biomassebaseret varmeproduktion er fritaget for afgifter til varmeproduktion. 1 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

2 Biomassebaseret elproduktion modtager et tilskud pr. produceret enhed. Biomassebaseret el- og varmeproduktion er fritaget for køb af CO 2 kvoter I dette notat er værdien af den direkte og indirekte støtte til biomasse til de forskellige anvendelser beregnet, og konklusionen er: Den indirekte støtte til bioethanolproduktion baseret på halm er afhængig af priserne i benzinmarkedet og i ethanolmarkedet, samt af ethanolfabrikkens effektivitet. Med benzinpriser (excl. moms og afgifter) på 3,5-4,5 kr./liter benzin og importpriser i ethanolmarkedet på 3,5-4,5 kr./liter ethanol, udgør støtten kr./gj biomasse med et gennemsnit på ca. 100 kr./gj biomasse. Den beregnede støtte er særdeles følsom over for ændringer i prisforskellen mellem benzin og ethanol, samt af virkningsgraden ved omsætning af halm. Denne virkningsgrad er især afhængig af hvordan halmforbruget til biprodukterne beregnes. Den indirekte støtte til varmeproduktion baseret på biomasse er 72 kr./gj biomasse udenfor kraftvarmeområder og 58 kr./gj biomasse i kraftvarmeområder, hvis det erstatter et naturgasfyret varmeværk. Den indirekte og direkte støtte til kraftvarmeproduktion baseret på biomasse er 50 kr./gj biomasse, hvis det erstatter et naturgasfyret kraftvarmeværk og 57 kr./gj biomasse, hvis det erstatter et kulfyret kraftvarmeværk. Den indirekte og direkte støtte til elproduktion baseret på biomasse er 25 kr./gj biomasse, hvis det erstatter et kulfyret kraftværk Beregningerne bag disse resultater er uddybet på de følgende sider. 2 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

3 Indirekte støtte til halmbaseret bioethanol til transportsektoren De danske krav om iblanding af biobrændstoffer tager udgangspunkt i de vejledende EU mål for 2010 (5,75 % biobrændstoffer) fastlagt i biobrændstofdirektivet samt de bindende mål for 2020 (10 % VE) fastlagt i VE direktivet. I lov om bæredygtige biobrændstoffer vedtaget i juni 2010, kan læses følgende: Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Kravet om 5,75 % indfases gradvis frem til udgangen af Biobrændstofferne skal leve op til de bæredygtighedskriterier, der fremgår af VE direktivet. EU kommissionen vil senest december 2010 fremlægge en rapport om indirekte ændringer i arealanvendelse, hvilket kan forventes at skærpe de gældende bæredygtighedskriterier. Sådanne indirekte ændringer er bl.a. en følge af konkurrence mellem produktion af biobrændstoffer og fødevarer. Med virkning fra den 1. januar 2017 skal den besparelse i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tages i betragtning, være mindst 50 %. Fra den 1. januar 2018 skal besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter, være mindst 60 %. Eksempelvis kan ethanol fra sukkerrør og biodiesel fra palmeolie kun netop klare bæredygtighedskriteriernes krav om mindst 60 % CO 2 effekt. Med eventuel inddragelse af indirekte arealanvendelse er det muligt at kravene for disse og visse andre første generationsbrændsler ikke længere kan overholdes. Dette kan forventes at reducere incitamentet til import af biobrændsler, hvilket i øvrigt er et ønske fra aktører i europæisk landbrug. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i dag er importtold på f.eks. ethanol i EU. Støttesystemer for biobrændsler Grundlæggende kan man skelne mellem to typer af støttesystemer: prisbaseret regulering og mængdebaseret regulering. I et prisbaseret system fastsættes støtten politisk, og mængden besluttes af markedet, mens det i et mængdebaseret system er mængden, der besluttes politisk og markedet, der sætter prisen. Typisk prisregulering er eksempelvis VE-tilskud og afgiftsfradrag, medens CO 2 -kvotesystemet er et eksempel på mængderegulering. 3 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

4 Danmark har på linje med en række andre lande som hovedregel valgt prisbaserede støttesystemer for VE i energisektoren, medens der igen på linje med en række lande gennem kravet om iblanding af 5,75 % biobrændstoffer er valgt mængdemæssig regulering i transportsektoren. På samme måde som i CO 2 -markedet vil iblandingskravet danne en skyggepris i markedet, som de virksomheder, der har iblandingsforpligtelsen, er villige til at betale. Såfremt bioethanol er dyrere end benzin, vil skyggeprisen udtrykke den mérbetaling som er nødvendig for at fremskaffe den nødvendige mængde bæredygtig bioethanol frem for benzin. Skyggeprisen er hermed et direkte udtryk for ordningens økonomiske støttevirkning. Da 2. generations biobrændstoffer tæller dobbelt i målopfyldelsen, er virksomhederne parat til at betale op til den dobbelte mérpris for 2. generations biobrændstoffer frem for 1. generations biobrændstoffer. Beregning af støtteelementet I nedenstående regnestykke er det antaget, at bæredygtig 1 generations biobrændstoffer også i fremtiden bliver prissættende i markedet. Ved direkte at sammenligne markedsprisen på biobrændstoffer med markedsprisen på benzin, samt under antagelse om, at en del af forpligtelsen klares ved iblanding af bioethanol, kan støtteelementet til bioethanol beregnes. Herefter kan støtteelementet omregnes til kr./gj halm for 2. generations biobrændstoffer, ved at kende halmforbruget. 2. generations processen indeholder biprodukter i form af biobrændsel og foderstof. Der kan gøres forskellige antagelser om, hvilken andel af halmforbruget der går til produktion af disse biprodukter. Støtte, 2 G bioethanol Bæredygtig ethanolpris, kr/liter bioethanol Kr /liter bioethanol 2,3 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 2,5 1,6 2,6 3,6 4,6 5,6 6,6 7,6 Benzinpris 3 0,9 1,9 2,9 3,9 4,9 5,9 6,9 Kr/liter benzin 3,5 0,3 1,3 2,3 3,3 4,3 5,3 6,3 4 0,2 0,6 1,6 2,6 3,6 4,6 5,6 4,5 0,2 0,2 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 5 0,2 0,2 0,3 1,3 2,3 3,3 4,3 Tabel 1: Sammenhæng mellem markedspriserne på benzin og bioethanol og den indirekte støtte til 2. generations bioethanol. Tabellen viser, at ved en markedspris på 3,5 kr./liter bioethanol og en benzinpris på 3,5 kr./liter benzin, udgør støtteelementet til 2. generations bioethanol 2,3 kr./liter. Støtten fremkommer ved en simpel fordobling af mérprisen for 1. generations bioethanol, når der er taget hensyn til CO 2 afgift og til forskel- 4 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

5 len mellem brændslernes energiindhold. En liter benzin svarer til 1,56 liter bioethanol. I de to nedenstående tabeller er det antaget, at biprodukterne i 2. generationsprocessen produceres ud fra inputhalmen med henholdsvis 100 % virkningsgrad (tabel 2) og 125 % virkningsgrad (tabel 3). De vigtigste biprodukter er biobrændsel og foderstof. At tillægge produktion af biprodukter en virkningsgrad større end 100 %, kan sammenlignes med overvejelserne omkring varmevirkningsgrad på kraftvarmeværker. Den massebalance, som er grundlag for tabellerne, har udgangspunkt i rapporten Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations bioethanol (udarbejdet for Partnerskabet for Biobrændstoffer af Ea Energianalyse, oktober 2009). Halmstøtte, 2 G bioethanol Bæredygtig ethanolpris, kr/liter bioethanol Kr /GJ halm 109,3 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 2, Benzinpris Kr/liter benzin 3, , Tabel 2: Sammenhæng mellem markedspriserne på benzin og bioethanol og den indirekte støtte til halm der går til 2. generations dansk bioethanol. Der er her regnet med et nettohalmforbrug på 1,8 kg halm /liter bioethanol. Med rødt er angivet et centralt skøn for den indirekte støtte. Tabel 2 viser eksempelvis, at ved en benzinpris på 3,5 kr./liter og en pris i ethanolmarkedet på 3,5 kr./liter, er konsekvensen af iblandingskravet, at 2. generations biobrændstof opnår en støtte der svarer til 109 kr./gj halm, inklusiv 11 kr./gj for fritagelse af CO 2 afgift. Halmstøtte, 2 G bioethanol Bæredygtig ethanolpris, kr/liter bioethanol Kr /GJ halm 83,5 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 2, Benzinpris Kr/liter benzin 3, , Tabel 3: Sammenhæng mellem markedspriserne på benzin og bioethanol og den indirekte støtte til halm der går til 2. generations dansk bioethanol. Der er her regnet med et nettohalmforbrug på 2,4 kg halm /liter bioethanol. Med rødt er angivet et centralt skøn for den indirekte støtte. Tabel 3 viser eksempelvis, at ved en benzinpris på 3,5 kr./liter og en pris i ethanolmarkedet på 3,5 kr./liter, er konsekvensen af iblandingskravet at 2. generations biobrændstof opnår en støtte der svarer til 84 kr./gj halm, inklu- 5 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

6 siv 9 kr./gj for fritagelse af CO 2 afgift. Støtten målt i forhold til produceret bioethanol er den samme som i Tabel 2, men på grund af ændret virkningsgrad i processen er støtten pr GJ anvendt halm ændret. Om støttebeløbet skal beregnes i henhold til Tabel 2, Tabel 3 eller en helt tredje virkningsgrad, afhænger af, hvilken andel af processens halmforbrug som kan tilregnes produktion af biprodukterne foder og biobrændsel. Interessenter i branchen har fremført det synspunkt, at der slet ikke skal henregnes forbrug af halm til fremstilling af biprodukter. Forfølgelse af dette synspunkt ville medføre, at støtteberegningen i f.eks. Tabel 2 skulle reduceres med ca. en faktor 4. Denne rapports forfattere mener dog ikke at dette synspunkt kan begrundes fagligt, da biprodukterne udgør en væsentlig del af processen både energimæssigt, i forhold til massebalancen og sandsynligvis også økonomisk. På samme måde som det gælder for biomasse anvendt i elsektoren og i varmesektoren, vil danske biobrændsler kunne udkonkurreres af biobrændstoffer, der produceres i andre EU lande eller i lande udenfor EU. Det er derfor helt afgørende, at der gælder de samme bæredygtighedskriterier i alle lande internationalt. Eksempelvis kan det nævnes, at det i forbindelse med forarbejdet til det danske førstegenerations bioethanolprojekt i Tønder, i 2006 blev vurderet at importprisen for brasiliansk bioethanol på det tidspunkt var knap 3,5 kr./liter. På nuværende tidspunkt vurderes markedsprisen at ligge på ca. 4 kr./liter. 6 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

7 Afgifter og tilskud til el- og varmeproduktion Nedenfor gives en beskrivelse af afgiftssystemet, som gælder i forhold til energisektoren. Dette gennemgås for at belyse den direkte eller indirekte støtte til biomasse til el- og varmeproduktion. Energi- og CO 2 -afgifter Energiafgifter lægges almindeligvis på brændsel, men for el lægges afgiften på elforbruget. Dette er bl.a. gjort af hensyn til import og eksport for ikke at forvride konkurrenceforholdene for produktion af el. For varmeproduktion til rumopvarmning lægges afgifterne almindeligvis på brændslet, hvilket komplicerer afgiftsforholdene ved samproduktion af el og varme. For både decentrale og centrale kraftvarmeværker betales kun afgifter af brændsler anvendt til varmeproduktion, mens brændsler brugt til elproduktion fritages for afgifter som nævnt foroven. Biobrændsler er fritaget for energiafgifter i alle sammenhænge. Afgiftssatserne for 2010 ses i tabellen nedenfor. Brændsel Energiafgift (kr./gj) CO 2 afgift (kr./gj) Stenkul 57,3 14,8 Naturgas 57,3 8,9 Fuel olie 57,7 12,2 Gas olie 57,3 11,5 Affald til fjv. 33,13 0 Varme fra affald 19,6 (155,4 kr./ton) El til opvarmning ,2 Tabel 4: Afgiftssatser pr. GJ brændsel gældende fra For procesindustri gælder lavere afgiftssatser. Varme produceret i kraftvarmeområder kan få reduceret afgift. Nedsættelsen svarer til en samlet afgiftsbetaling på 57,7 kr./gj varme. Decentrale og centrale kraftvarmeværker - kan anvende to metoder til at beregne brændsel anvendt til varmeproduktion 1 : 1. V-metoden Brændsel (varme) = varmeproduktion/1,25 eller 2. E-metoden Brændsel (varme) = Brændsel (total) elproduktion/0,65 1 Der har historisk været tale om følgende fire metoder: V-formel (Varmevirkningsgrad 125%), E- formel (elvirkningsgrad 65%), pro rata-metoden og elvirkningsgrad 90%. I praksis er det dog kun de to første metoder, der har været anvendt, og med Forårspakke 2.0 er muligheden for at anvende pro rata-metoden og metoden vedrørende elvirkningsgrad 90 %, derfor blevet fjernet. 7 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

8 Dog kan der højest opnås afgiftsfritagelse på en brændselsmængde svarende til elproduktion/0,35. De decentrale kraftvarmeværker beslutter selv årligt, om de fremadrettet vil anvende E- eller V-formlen. Undtagelser fra energi- og CO 2 -afgifter Der betales ikke CO 2 -afgift ved forbrænding af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %. Der betales ikke affaldsvarmeafgift, tillægsafgift eller CO 2 -afgift af biomasseaffald og kød/benmel m.v. Biomasseaffald er defineret i biomasseaffaldsbekendtgørelsen 2, og omfatter bl.a. råtræ, herunder skovflis samt rent træ, træaffald og halm. Bekendtgørelsen blev ændret i januar , således at også grene, stød og rødder fra haver, parker og andre træ- og buskbevarede arealer omfattes. Fiberfraktionen fra gylleseparering er kun undtaget fra tillægsafgift og CO 2 - afgift 4. Tilskud til elproduktion I Danmark ydes der forskellige tilskud til elproduktion fra VE, herunder biomassebaseret elproduktion og vindkraft. For biomassebaseret elproduktion ydes et tilskud på 150 kr./mwh el i løbende priser. Et andet væsentligt instrument er dog afgiftsfritagelsen for biomasse, som i praksis virker som et tilskud til biomassebaseret kraftvarmeproduktion i forhold til kraftvarmeproduktion fra fossile brændsler. CO 2 kvoter Alle el- og varmeproducerende anlæg på 20 MW indfyret eller derover skal købe CO 2 kvoter, hvis der anvendes fossile brændsler. Affaldsanlæg er dog undtaget. Da biomassefyrede el- og varmeproducerende anlæg ikke er underlagt samme krav, kan CO 2 kvoteordningen på samme vis som afgiftsfritagelsen på varmesiden, ses som en indirekte støtte til biomasse. CO 2 kvoteprisen forventes i 2010 at være 107,6 kr./ton 5. Indirekte og direkte støtte til biomassebaseret energiproduktion Støtten til biomasse til el- og varmeproduktion består jfr. ovenstående af 3 dele: 2 Bekendtgørelse nr af 13/ Bekendtgørelse nr. 57 af 11/ &phpMyAdmin=Qj-pxk3HyMPVUx%2CF1WJSZh%2CDxv9 5 Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

9 en afgiftsfritagelse for varmedelen set i forhold til et alternativt fossilt brændsel et eltilskud en fritagelse for køb af CO 2 kvoter set i forhold til på et alternativt fossilt fyret el- / varmeproducerende anlæg på 20 MW indfyret eller derover Da støtten til biomasse til energianvendelse dels kommer fra eltilskuddet, dels fra afgiftsfritagelsen og dels fra fritagelse for køb af CO 2 kvoter, så afhænger støtten både af, hvilket brændsel biomassen erstatter, og af virkningsgraden for (kraft)varmeværket. Der skal derfor gøres nogle antagelser for at beregne tilskuddet for 1 GJ brændsel (biomasse) i forhold til andre fossile brændsler. 5 eksempler er gennemregnet med følgende resultater: For et biomassefyret varmeværk udenfor kraftvarmeområder sammenlignet med et naturgasfyret varmeværk, vil afgiftsreduktionen for varmen samt fritagelsen for køb af CO 2 kvoter have en værdi på 72 kr./gj brændsel. For et biomassefyret varmeværk i kraftvarmeområder sammenlignet med et naturgasfyret varmeværk, vil afgiftsreduktionen for varmedelen samt fritagelse for køb af CO 2 kvoter have en værdi på 58 kr./gj brændsel, hvis der antages en virkningsgrad på 90 %. I kraftvarmeområder gælder en lavere afgift for naturgas i henhold til elpatronloven. For et biomassefyret kraftvarmeværk sammenlignet med et naturgasfyret kraftvarmeværk vil afgiftsreduktionen for varmedelen være på 29 kr./gj brændsel, eltilskuddet vil være på 15 kr./gj brændsel og fritagelse for køb af CO2 kvoter vil have en værdi på 6 kr./gj brændsel. Sammenlagt 50 kr./gj brændsel. Der er antaget en elvirkningsgrad på 35 % og en varmevirkningsgrad på 55 %. For et biomassefyret kraftvarmeværk sammenlignet med et kulfyret kraftvarmeværk vil afgiftsreduktionen for varmedelen vil være på 32 kr./gj brændsel, eltilskuddet vil være på 15 kr./gj brændsel og fritagelse for køb af CO2 kvoter vil have en værdi på 10 kr./gj brændsel. Sammenlagt 57 kr./gj brændsel. Der er antaget en elvirkningsgrad på 35 % og en varmevirkningsgrad på 55 %. For et rent elproducerende biomassefyret kraftværk sammenlignet med et kulfyret kraftværk vil eltilskuddet vil være på 15 kr./gj brændsel og fritagelse for køb af CO2 kvoter vil have en værdi på 10 kr./gj brændsel. Sammenlagt 25 kr./gj brændsel. Der er antaget en elvirkningsgrad på 35 %. 9 0BStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. 2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1182 af 12/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 1606/1123-0057

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016

Biomassens rolle i middelspor og elspor i AP2016 ENK/6/16.d Baggrundsnotet Dato 27. januar 217 ns rolle i middelspor og elspor i AP216 Anvendelsen af biomasse i form af træflis, træpiller og halm, indenfor el- og fjernvarmesektoren og erhverv og husholdninger,

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1) BEK nr 1619 af 15/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr 2016-10510

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations bioethanol

Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations bioethanol Ea Energianalyse Samfundsøkonomiske aspekter ved produktion af 2. generations bioethanol Udarbejdet for Partnerskabet for Biobrændstoffer Oktober 2009 Indholdsfortegnelse Resume og konklusioner... 1 Usikkerheder...

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere