Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgifter på varmepumper til fjernvarme"

Transkript

1 Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål Det nuværende afgifts- og tilskudssystem Generelt om afgifter Afgifter og kraftvarme CO 2 -kvotesystemet Eltilskud Nettariffer og PSO-tarif Afgiftsbetaling fra varmepumpe Mulige ændringer af afgifter Udfordringer i forhold til afgifternes udformning Mulige ændringer til afgifter og tilskud i fremtiden Litteratur Bilag: Energipolitiske mål... 20

2 1 Indledning og formål Det danske afgiftssystem på energiområdet består af historiske grunde af en blanding af afgifter på udbudssiden og på efterspørgselssiden. Energiafgift, CO 2 -afgifter, samt diverse tilskud og rådighedsbeløb er de vigtigste. Hertil kommer virkningerne af EU s kvotehandelssystem for CO 2. Afgifter spiller en vigtig rolle for økonomien i varmepumper i fjernvarmesystemet. Afgiftssystemet er derfor en vigtig faktor for, om der er økonomi i varmepumper i Århus eller ikke. Notatet har til formål at skabe grundlag for at forstå, hvordan det nuværende afgifts- og tilskudssystem i energisektoren ser ud samt hvilke afgifter og tariffer, der gælder for varmepumper i fjernvarmesystemer. Notatet beskriver hovedtal og hovedtræk i det nuværende afgiftssystem med hovedvægt på sammenhængen mellem incitamenter for fjernvarmeproduktion, kraftvarmeproduktion og elproduktion på forskellige brændsler. Folketinget vedtog i juni 2009 ny lovgivning for fastsættelse af energiafgifterne gældende fra den 1. januar Ved beskrivelse af gældende lovgivning er der derfor taget udgangspunkt i de regler, der gælder fra I beskrivelsen er der således også taget hensyn til, at den såkaldte elpatronlov permanentgøres fra Afgifter og varmepumper

3 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem 2.1 Generelt om afgifter I Danmark tillægges afgifter på energivarer. Der pålægges afgifter af fiskale årsager og af hensyn til politiske målsætninger om miljø og forsyningssikkerhed. Nedenstående tabel viser den samlede afgiftsbetaling for energivarer i Type Mia. kr. Energiafgift - kul 1,5 Energiafgift el 8,7 Energiafgift gas 3,7 Energiafgift olie 8,2 Benzinafgifter 9,3 CO 2-afgifter 5,1 SO 2-afgifter 0,07 I alt 36,6 Danske skatter og afgifter i alt 419,5 Tabel 1: Afgiftsbetaling i DK i Danske skatter og afgifter i alt er inklusive alle skatter, også kommuneskatter. Energiafgifter udgør således en betydelig del af den samlede danske beskatning og er derfor vigtig af fiskale hensyn. Samtidig er det vigtigt, at afgifterne pålægges aktørerne, så de giver de rigtige incitamenter til at agere samfundsøkonomisk korrekt. Afgifter og varmepumper 3

4 Design af afgifter Afgifter med miljøsigte Afgifter (eller kvoter) med et miljøsigte bør pålægges al energiforbrug, som bidrager til det pågældende miljøproblem. Alle forbrugere bør betale afgiften (eller kvoten), både husholdninger og erhverv. Afgiftens størrelse bør svare til skaden, som miljøpåvirkningen afstedkommer eller være så høj, at politisk fastlagte mål for reduktion af emissionen nås. Afgifter med sigte på forsyningssikkerheden Hvis fx forsyningssikkerheden ønskes forbedret ved at reducere forbruget af olie og naturgas, bør disse brændsler pålægges en afgift for alle forbrugere. Afgifter som mål til at fremme vedvarende energi Afgifter på al fossilt brændsel vil have denne effekt. Afgiften kan kombineres med andre ordninger eller afpasses i størrelse, så målet nås. Afgifter som skat Afgifter kan skaffe provenu, og dette kan være et mål i sig selv. En udfordring i forbindelse med skatter er at udforme dem, så de forvrider mindst muligt. Hvis de ovenstående formål er dækket ind med afgifter (eller andre økonomiske signaler), uden yderligere målsætninger, er der ideelt set ikke behov for yderligere ændring af adfærd. Det kan være en hensigtsmæssig udformning af sådanne afgifter alene at pålægge dem husholdningerne og gerne som endeligt forbrug. Kun en analyseramme Disse ideelle vinkler på design af afgifter kan alene betragtes som en analyseramme. Det nuværende afgiftssystem er meget langt fra at afspejle en sådan ideel udformning. De høje afgifter på el og brændsel anvendt i husholdninger og det offentlige (og til varme i erhverv) vurderes at indeholde et betydeligt provenu-element. En konsekvens af de aktuelle afgifter er, at dynamikken i forhold til at anvende elektricitet til varme er forvredet mere, end de energipolitiske målsætninger kan begrunde. Elpatronloven er et skridt i retning af at begrænse denne forvridning. Se endvidere: Optimale afgifter i Indplacering af stigende mængder VE i elsystemet Delrapport 2: Katalog over løsninger. Ea Energianalyse og Risø, Afgifterne er fastlagt i en række love: Lov om opkrævning af skatter og afgifter Elforsyningsloven Lov om tilskud til elproduktion Varmeforsyningsloven CO 2 -kvoteloven Elpatronloven Punktafgiftsvejledning Energiaftale og nye lovforslag Der findes følgende typer afgifter og subsidier: Energiafgifter CO 2 -afgifter Svovlafgift CO 2 kvoter Eltilskud Affaldsforbrændingsafgift Affaldsvarmeafgift Såvel afgifter som eltilskud har indflydelse på omkostningerne ved varmeproduktion på kraftvarmeanlæg og rent varmeproducerende anlæg. Både afgifter 4 Afgifter og varmepumper

5 og eltilskud har derfor afgørende betydning for konkurrencedygtigheden af forskellige varmeproducerende teknologier, herunder varmepumper. Som udgangspunkt tillægges afgifterne direkte på brændslet. For el tillægges afgift dog i forbrugsleddet, og el tillægges med få undtagelser ikke afgifter i produktionsleddet. El er en vare, der handles over grænser, og afgifter i forbrugsleddet stiller danske elproducenter lige med elproducenter i nabolandene. Det er dog sådan, at der tillægges svovlafgift på hele brændselsforbruget, også brændsel til elproduktion. Desuden gælder CO 2 -kvoteordningen også hele brændselsforbruget for de kvoteomfattede virksomheder (se i øvrigt afsnit 2.3 for mere om CO 2 -kvoteordningen). Fra 2010 indføres der en NO x -afgift for alle energiproducerende anlæg på 5 kr./ton. Desuden forhøjes CO 2 -afgiften fra 90 kr./ton til 150 kr./ton svarende til det forventede prisniveau i det europæiske kvotemarked. Dette gælder også for brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren. Det er sigtet, at incitamentet til at reducere CO 2 uden for og inden for kvotesektoren skal være ens. Produktion af varme tillægges energiafgift og CO 2 -afgift i produktionsleddet. For ren varmeproduktion er det relativt enkelt. For kraftvarme er det mere vanskeligt. Her går en del af brændslet til elproduktion og en del til varmeproduktion, og det er derfor nødvendigt med en fordelingsnøgle til, hvordan brændslet til el og til varme fordeles. Det er afgørende for aktørernes incitament, hvordan afgiften fordeles mellem el- og varme. Det er på ingen måde entydigt, hvordan brændslet fordeles mellem el- og varme, og det har da også gennem historien været genstand for stor debat. Nogle mener, at afgifter bør deles efter energiindholdet i el og varme, mens andre mener, at det bør deles efter energikvaliteten (den såkaldte exergi 1 ), hvorved el tillægges betydeligt større afgifter. Som nævnt er der energiafgifter, CO 2 -afgifter, svovlafgift, affaldsforbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift. Afgiftssatserne gældende fra 2010 ses i tabellen nedenfor. 1 Exergi er en termodynamisk betegnelse for kvaliteten af energi. El og kemisk energi (brændsel) har høj exergiværdi, mens varmes exergiværdi afhænger af temperaturen. Energi med en exergi på 100 % kan omsættes helt til andre energiformer, f.eks. kan el omsættes 100 % til varme, mens energi med lavere exergi ikke kan, f.eks. kan damp kun omsættes delvis til elektricitet. Afgifter og varmepumper 5

6 Brændsel Energiafgift (kr./gj) CO 2 afgift (kr./gj) Stenkul 57,3 14,8 Naturgas 57,3 8,9 Fuelolie 57,7 12,2 Gasolie 57,3 11,5 Affald til fjernvarme 33,13 0 Varme fra affald 19,6 155,4 kr./ton El til opvarmning 151* 17,2 Tabel 2: Afgiftssatser gældende fra Afgiften skal svares af den del af brændslet, som henregnes til varme. For erhvervenes energianvendelse til andet end komfortvarme og aircondition gælder lavere afgiftssatser. Tung industri, som er omfattet af kvotesystemet, er fritaget for afgifter (bortset fra EU s minimumsafgifter). * i 2011 indføres en tillægsafgift for el på 16,7 kr./gj. Kraftvarmeanlæg kan få reduceret elafgift, såfremt der benyttes elpatron eller varmepumpe til varmeproduktion, samt fritagelse for PSO-afgift. Tilsvarende nedsættes energiafgift samt CO 2 -afgift, såfremt der produceres varme på kedler, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. Afgiftsfritagelse For særlige brændsler og virksomheder gælder der afgiftsfritagelse: For vedvarende energi, der dog fortsat betaler svovlafgift Affald er fritaget for energi- og CO 2 -afgifter, men betaler affaldsafgift. Erhverv (dog ikke det offentlige) er fritaget for energiafgifter Elvarme i helårsboliger har nedsat afgift (6,5 øre/kwh) for forbrug over kwh El på elproducerende anlæg mindre end 150 kw 2.2 Afgifter og kraftvarme For kraftvarme betales energi- og CO 2 -afgift kun af den del af brændsel, der går til varmeproduktion. Elproduktionen er afgiftsfritaget i produktionsleddet. Tidligere var der forskellige vilkår for, hvordan afgiften fordeles mellem el- og varme for de decentrale og for de centrale værker, men dette er ændret fra 1. januar 2010, så der gælder samme regler for decentral og centrale værker. Det gælder, at el- og varmeproduktion fordeles enten efter den såkaldte E- eller V- formel. Der kan vælges mellem V- og E-formlen hvert år. Den del af brændslet, der skal svares energi- og CO 2 -afgift af, beregnes som vist nedenfor: V-formel: Varmeproduktion/1,25 E-formel: 1 Elproduktion/0,65 Typisk vil anlæg med høj elvirkningsgrad gøre brug af E-formlen, mens decentrale anlæg med lav elvirkningsgrad bruger V-formlen. 6 Afgifter og varmepumper

7 Andel af brændsel som afgiftsbelægges % Virkningsgrad varme (%) V-formel E-formel (total=90%) E-formel (total =70%) Figur 1. Illustration af E- og V-formlen for afgiftsbetaling på decentrale kraftvarmeværker. Dog gælder, at der højest kan opnås afgiftsfritagelse på brændselsmængde svarende til E/0,35. Elpatronloven eller Lov 1417 Fra 1. januar 2008 gælder den såkaldte elpatronlov, som har til hensigt at udligne afgiftsbetalingen mellem kedler, kraftvarme og el til varmeformål. Dermed opnås et mere ensartet incitament til at producere varme fra de forskellige produktionsformer. Elforbrug til fjernvarme friholdes endvidere fra PSO-tillæg. Loven gjaldt i første omgang i en forsøgsperiode på 4 år, men i oktober 2009 blev aftalepartierne bag elpatronloven (regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) enige om at gøre loven permanent. Der betales som udgangspunkt fuld afgift ved anden varmeproduktion end kraftvarme produceret på fossile brændsler. Det gælder for varme, der fremstilles på kedelanlæg. Dog er der er i forbindelse med elpatronloven indført et afgiftsloft for varmekedler, der leverer varme til et varmenet med kraftvarmeforsyning. Afgiftsloftet gælder både brændselsbaserede kedler og elkedler. Tanken med elpatronloven er, at afgiften på brændselskedler, elpatroner og varmepumper får en afgift, der svarer til afgiften på et kraftvarmeanlæg. Ved at beskatte alle fjernvarmeproducerende anlæg med samme sats pr. GJ varme produceret er det hensigten, at konkurrenceforholdet mellem teknologierne stilles lige. I forbindelse med permanentgørelsen af elpatronloven er det tidligere krav om ejerskab blevet lempet så loven nu også omfatter fjernvarmeværker uden egen Afgifter og varmepumper 7

8 kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder 2. Afgiftsloftet er fra 1. januar 2010 på 59,3 kr./gj 3 per GJ fjernvarme produceret ab værk. Det vil fx svare til en samlet energi og CO 2 -afgift på 74,1 kr./gj på brændslet ved en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 125 %. De to figurer nedenfor illustrerer virkningen af elpatronloven set som henholdsvis afgift pr. el og afgift pr. varme Afgift pr. el (kr./mwh) 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 10 ELPATRONLOV FØR LOVÆNDRING Figur 2: Afgifter målt pr. MWh el før og efter elpatronloven ved varierende COP (Coefficient of performance). En varmepumpe kan have COP fra 2,5 til 6,5. En elpatron svarer til COP = Loftet på energiafgiften er 47,5 kr./gj og loftet på CO2-afgiften 11,8 kr./gj. 8 Afgifter og varmepumper

9 250 Afgift pr. varme (kr./gj) ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 10 ELPATRONLOV FØR LOVÆNDRING Figur 3: Afgifter målt pr. GJ varme før og efter elpatronloven ved varierende COP (Coefficient of performance). En varmepumpe kan have COP fra 2,5 til 6,5. En elpatron svarer til COP = 1. Illustration af ændringer i elpatronloven I Danmark og nabolandene udbygges i disse år med stigende mængder vindkraft. Dette må forventes at give anledning til mere svingende elpriser og kan betyde, at det i perioder med lave elpriser kan være samfundsøkonomisk fornuftigt at anvende el til varmeproduktion. El til varmeproduktion vil typisk ske ved brug af en varmepumpe eller en elpatron. Det er vigtigt, at afgifterne understøtter det samfundsøkonomisk optimale. Med indførelse af lov 1417 er der sket en betydelige ændring af konkurrenceforholdet mellem elpatroner og varmepumper. Nedenfor er vist afgifter i forhold til varmesiden eller inputsiden efter indførelse af lov Der er vist afgiften i forhold til den anvendte brændselsmængde og i forhold til den producerede varme. Der er anvendt effektiviteter på 90 %, 98 % og 300 % for hhv. kedel, elpatron og varmepumpe 4. 4 Det skal bemærkes, at el i virkeligheden jo ikke er udtryk for den mængde brændsel, der anvendes. Det afhænger af, hvordan elektriciteten er produceret og er f.eks. meget forskellig for el produceret i kondens, ved kraftvarme og på vindmøller. Det er dog ikke så relevant i denne sammenhæng, da figuren er inkluderet for at vise ændringer i konkurrenceforholdet mellem varmepumper og andre varmeproduktionsteknologier. Afgifter og varmepumper 9

10 Afgift i kr./gj Afgifter til varmeproduktion i KV områder (L1417) Varmekedler Elpatroner Varmepumper Afgift pr. produceret varme Afgift pr. brændsel Figur 4: Afgifter til produktion af varme fra kedler, elpatroner og varmepumper. Det fremgår, at afgiften pr. brændselsenhed for varmepumper er blevet hævet betydeligt, og at konkurrenceforholdet mellem varmepumper og elpatroner er ændret til elpatronernes favør. Figuren er lavet med en afgiftssats i elpatronloven på 50 kr./gj. Denne er som nævnt i dag hævet til 59,3 kr./gj. Den præcise sats betyder dog ikke noget for pointerne illustreret med figuren. Før elpatronloven blev elektricitet til elpatroner og varmepumper afgiftsmæssigt hårdere belastet end andre brændsler til varmeproduktion (målt i afgift pr. input). Elpatronloven har udlignet afgifterne for så vidt angår elpatroner. Elforbrug til varmepumper bliver fortsat afgiftsmæssigt belastet væsentligt højere, da afgiften nu er på output. Ovenstående giver afgiftsmæssig forvridning og reducerer incitamentet til investeringer i varmepumper i forhold til elpatroner. 2.3 CO 2 -kvotesystemet Inden for EU gælder CO2-kvotesystemet. Den første prøveperiode gjaldt for årene , og den første egentlige periode er nu i gang og gælder for årene Alle virksomheder omfattet af kvotesystemet skal have en udledningstilladelse og skal hvert år returnere CO 2 -kvoter svarende til den totale udledte mængde CO 2. For energiproduktionsanlæg gælder det, at alle anlæg over 20 MW indfyret er omfattet af kvotesystemet. Tilladelser (kvoter) kan erhverves på to måder: Modtages af staten efter gældende allokeringsplan (gratiskvoter eller auktionering) Handles på markedet Prisen på CO 2 - kvoter er i dag er ca.100 kr./ton, men Energistyrelsen vurderer at den på længere sigt vil nå 225 kr./ton. For kul svarer det til ca. 20 kr. /GJ brændsel og for naturgas ca. 12 kr./gj. brændsel. Figuren nedenfor viser den historiske prisudvikling for CO 2 -kvoter i det europæiske kvotesystem. 10 Afgifter og varmepumper

11 DKK/ton CO Figur 5. CO2-kvoteprisen januar 2007 oktober Som led i EU s klima og energipakke vil kvotehandelssystemet ændre karakter fra og med Det væsentligste nye er, at der fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over antallet af kvoter i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemslande. Kvoteloftet vil efter 2013 gradvist blive reduceret, så mængden af kvoter år for år bliver mindre og mindre. Desuden vil der i højere grad være tale om auktionering af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Det vil være medlemslandene, der kommer til at stå for auktioneringen, og det vil også være hvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter. 2.4 Eltilskud Der gives eltilskud til naturgasfyret decentral kraftvarme og til anden miljøvenlig elproduktion (vedvarende energi). Baggrunden for eltilskuddet er ønsket om at fremme miljøvenlige brændsler til elproduktion. Uden elproduktionstilskud er der på grund af brændselsafgifterne et markant incitament til alene at anvende biomasse til varmeproduktion. Elproduktionstilskuddet øger incitamentet til at anvende biomasse til elproduktion. Til decentral kraftvarme under 25 MW el ydes eltilskud. Til alle anlæg gives 8 øre/kwh, dog max for en årlig elproduktion på 8 mio. kwh. Desuden gives et produktionsuafhængigt tilskud i til eksisterende anlæg over 5 MW el, mens eksisterende anlæg under 5 MW el fortsat får eltilskud efter den såkaldte treledstarif. Treledstariffen indebærer, at elproduktionen afregnes til en fast pris i spids-, høj og mellemlastperioder. De små værker kan vælge at modtage produktionsuafhængige tilskud, ligesom de store værker. I maj 2009 havde 75 % af alle små værker valgt at forlade treledstariffen. For biomasse, biogas og affald gælder særlige elafregningsregler. Med energiaftalen fra 2008 er der indført ændrede tilskudsregler for anvendelse af biomasse på centrale kraftværksanlæg, således at tilskuddet bliver 15 øre/kwh. Desuden indføres nye afregningsregler for biogas (og forgasningsgas), således Afgifter og varmepumper 11

12 at der gives en fast elafregningspris på 74,5 øre/kwh. Endelig ophæves hvile-isig-selv reguleringen for afbrænding af erhvervsaffald på de centrale kraftværker. For nye landvindmøller er støtteordningen således, at der ydes elproduktionstilskud på 25 øre/kwh (begrænset til fuldlasttimer). For nye havvindmøller er der en fast afregningspris baseret på udbud (eller elproduktionstilskud på 25 øre/kwh). 2.5 Nettariffer og PSO-tarif Udover spotprisen på el skal varmepumper også betale nettariffer til det lokale elselskab og til Energinet.dk. Dertil kommer PSO-tarif. Dog kan der slippes for at betale PSO-tarif, hvis det vælges at tage elpatronloven i drift. Energinet.dk opkræver en såkaldt PSO-tarif. Denne dækker omkostninger til miljøvenlig elproduktion (vindmøller, decentral kraftvarme m.m.) og opkræves som en fast tarif, der justeres hvert kvartal. Da en del af omkostningerne gives som et tilskud ud over spotprisen, falder PSO-omkostningerne, når spotpriserne er høje (og omvendt). Også forskning i miljøvenlig elproduktion m.m. dækkes af PSO-tariffen. Aktuelt er PSO-tariffen hhv. 13,4 og 10,7 øre/kwh (i Vestog Østdanmark, 3. kvartal 2009). I forhold til at anvende el til varme er det en udfordring, at der ikke alene skal betales energiafgift og PSO-afgift, men også nettariffer. Elpatronloven reducerer energiafgiften for el anvendt til varme i forbindelse med fjernvarme med kraftvarme og fritager for PSO-afgiften. Nettariffen består af en tarif for distribution og en tarif for transmission. Der er stor variation i nettarifferne, se Figur 6. I en række tilfælde er tariffen for distribution nul, så der kun betales tarif for transmission. De samlede tariffer er således i gennemsnit 13 øre/kwh, men varierer fra 6 til 34 øre/kwh. For NRGi, som dækker dele af Århus kommune er nettariffen 7,25 øre/kwh (3. kvartal 2009). Energistyrelsens forudsætninger om samfundsøkonomiske omkostninger angiver 7,5 øre/kwh til distribution af el og 5,5 øre/kwh til for handelsbalancering, håndtering og forsyningssikkerhed. Den del af handelsbalanceringen, som hører til handelsselskabet, er ikke med i nettariffen, men bortset herfra synes Energistyrelsens omkostninger at svare til de gennemsnitlige omkostninger, som her er fundet. 12 Afgifter og varmepumper

13 øre/kwh Distribution Transmission Figur 6. Nettariffer i danske elselskaber, Der er regnet med et forbrug på 1 GWh/år. Dansk Energi (2008). 2.6 Afgiftsbetaling fra varmepumpe Varmepumper producerer varme fra el, og omkostninger ved varmeproduktion er derfor meget af afhængig af elspotprisen. Som gennemgået ovenfor skal varmepumper derudover betale elafgift og CO 2 - afgift. Varmepumper kan dog vælge at tage elpatronloven i brug og slipper hermed med en begrænset sats som ovenfor beskrevet. Udover omkostninger til el og afgifter betales også nettariffer til det lokale elselskab og til energinet.dk. Endvidere skal der svares PSO-afgift af elforbruget, men denne afgift er friholdt for anlæg under elpatronloven. Endelig er der for varmepumpen også omkostninger til investering og drift og vedligeholdelse. I nedenstående figur vises et eksempel på omkostninger ved varmeproduktion fra en varmepumpe. Data for varmepumpen er baseret på tekniske data fra Rambøll for en varmepumpe i Århus samt afgifterne fra Der er antaget en elpris på 350 kr./mwh. Afgifter og varmepumper 13

14 Varmeomkostning (DKK/GJ) 120 Nettarif Energi- og CO2afgift Elomkostninger D & V i alt Kapitalomkostning Varmepumper kollektiv Figur 7: Afgifter til produktion af varme fra varmepumpe i Århus. Det fremgår, at omkostningen uden afgifter og tariffer ligger på 42 kr./gj, mens den samlede omkostninger ligger på 113 kr./gj, så afgifter og tariffer udgør 63 % af varmeproduktionsomkostningen. Alternative konfigurationer af varmepumpe med betydning for afgifter Det er muligt at tilslutte varmepumpen på alternative måder, så der ikke skal svares afgift. Direkte til vindmølle Hvis varmepumpen tilsluttes en vindmølle og ikke tilsluttes elnettet, skal der ikke svares energi- og CO 2 -afgift af varmeproduktionen til fjernvarmesystemet. Desuden skal der ikke betales nettariffer eller PSO-tarif (typisk 25 øre/kwh). Til gengæld er varmepumpen begrænset af at kunne være i drift, når vindmøllen er i drift, typisk svarende til % fuldlasttid. Ved ren ødrift modtages der ikke støtte til vindmøllernes elproduktion (25 øre/kwh). Installationstilsluttet varmepumpe Det er muligt at tilslutte vindmøller og varmepumpe til elnettet i samme forbrugsinstallation, hvor nettoforbruget måles. Der kan være restriktioner på, hvor stor en effekt der kan udveksles med elnettet. I dette tilfælde betales alene energiafgift af nettoforbruget. Den installationstilsluttede løsning er en mellemløsning mellem almindelig nettilslutning og ødrift, se Figur 8. Det er vurderingen, at denne løsning overholder gældende regler og vil sikre fritagelse for elafgift for den el, der leveres direkte fra vindmøller til varmepumpe. Forespørgsel til Energinet.dk har bekræftet dette. Løsningen giver endvidere mulighed for import af el og dermed længere driftstid for varmepumpen, end de timer, hvor vindmøllen kører. 14 Afgifter og varmepumper

15 Figur 8. Eksempel på installationstilslutning. Måleren M3 måler nettoforbruget, og det er alene dette forbrug, der skal betales afgifter og tariffer af. Der er endvidere visse tariffer, som skal betales af produktionen (måler M1). Måleren M2 kan undværes, hvis der ikke forekommer eksport af el til nettet. I den installationstilsluttede løsning modtages eltilskud, hvis vindmølleproduktionen eksporteres til nettet. Med varmepumper og vindmøller i samme installationstilslutning kan der derfor være situationer, hvor det kan betales sig at eksportere elektriciteten i stedet for at anvende den i varmepumpen. I de første timer fuldlasttimer for vindmøllen modtager den 25 øre/kwh i tilskud, hvis elektriciteten eksporteres. I denne periode kan eksport således betales sig, hvis elprisen er tilstrækkelig høj set i forhold til varmeprisen. Direkte tilslutning til kraftværk En anden mulighed er at tilslutte varmepumpens kompressor direkte til den mekaniske aksel i et kraft- eller kraftvarmeværk. I dette tilfælde betales heller ikke afgift af fjernvarmeproduktionen. Dette gælder kun, hvis varmepumpen tilsluttes direkte til den mekaniske aksel. Hvis den tilsluttes efter generatoren, er dette ikke muligt. Afgifter og varmepumper 15

16 3 Mulige ændringer af afgifter 3.1 Udfordringer i forhold til afgifternes udformning Som tidligere beskrevet er der i 2009 vedtaget forskellige ændringer af afgiftslovgivningen, der er trådt i kraft i Der er dog forskellige forhold, der kan lægge pres på at ændre afgifterne i fremtiden: Miljø og forsyningssikkerhed er overordnede udfordring for energiforsyningen og for fjernvarmen i de kommende årtier. På alle niveauer internationalt, nationalt og lokalt er der fokus på, hvordan stigningen i den globale opvarmning kan mindskes og hvordan andelen af vedvarende energi kan øges ved tilpasning af forsyningssystemer og reduktion i energiforbruget. Se i øvrigt bilag for yderligere beskrivelse af de energipolitiske mål i Danmark og internationalt. Elektricitet og brændsler tillægges afgifter af provenuhensyn og af miljø- og ressourcehensyn. Ideelt set burde provenuhensynet afspejles i samme afgift for alle energiformer, mens afgifter af hensyn til miljø og ressourcer burde afspejle miljøpåvirkningen fra den enkelte energiform. Ikke alle energiformer tillægges samme provenuafgift. F.eks. er solvarme og biomasse fritaget for afgift, mens der betales afgifter af el og fossile brændsler. Den nuværende udformning af afgifter vurderes til at være forvridende, fx i forhold til brug af el til varme ved lave elpriser. El pålægges generelt en afgift i forbrugsleddet, der er ca. 3 gange så stor som afgiften på brændsler til slutanvendelser. Dette skyldes, at man regner med, at der skal anvendes ca. 3 gange så meget brændsel til at producere en enhed el. I et fremtidigt system med store mængder vedvarende energi kan dette ræsonnement blive udfordret og lægge pres på, at el skal tillægges lavere afgifter. Af hensyn til den internationale konkurrence tillægges elproduktion afgifter i forbrugsleddet, mens fjernvarmeproduktion traditionelt har været tillagt afgifter produktionsleddet (af brændselsforbruget). Med de nye lovændringer vil fjernvarmeproduktion dog overvejende blive tillagt afgift af varmeproduktion og ikke af brændselsforbruget, hvilket betyder, at der ikke afgiftsmæssigt er motivation til brændselsbesparelser. 3.2 Mulige ændringer til afgifter og tilskud i fremtiden Forskellige analyser og partsindlæg har været fremme i debatten i de senere år med forslag til ændringer af afgiftssystemet. I det følgende nævnes nogle af disse. Forlængelse af elpatronloven, dynamiske afgifter 16 Afgifter og varmepumper

17 I oktober 2009 blev der indgået en ny politisk aftale om forlængelse af elpatronloven, inklusiv undersøgelse omkring dynamiske afgifter. Aftalens tekst fremgår af det følgende: I aftale om indførelse af elpatronloven blev de særlige afgiftssatser for forbrug af el i første omgang vedtaget at gælde i fire år fra loven trådte i kraft (1. januar 2008), idet partierne ville tage stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en uafhængig analyse. EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort den uafhængige analyse Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser. I forlængelse af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne er aftalepartierne bag elpatronloven (regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) enige om: 1. Elpatronloven gøres permanent. 2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder: Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne varmesystemer. 3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske afgifter). 4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske tariffer). 5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang i juni De små værker kan dog fortsat anvende treledstariffen, hvis de måtte ønske det. 6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni Her er punkt 1-4 af stor relevans for afgifter fra varmepumper. Redegørelserne om dynamiske afgifter og tariffer kan få betydning for afgifter til varmepumper i perioder med særligt lave elpriser. Dansk Energi Dansk Energi har bl.a. i deres nyhedsbrev Energiagenda 11 fra oktober 2008 og senest i september 2009 sammen med Vindmølleindustrien og Danmarks Afgifter og varmepumper 17

18 Vindmølleforening fremført, at afgifterne på el bør nedsættes. I et fremtidigt elsystem med stigende mængder el fra vind og biomasse bør elafgiften sænkes, mens afgifter på olie og gas skal være højere end på el. Muligt med tilskud til VE fra varmepumper (EU mål) For hver enhed varme, der produceres fra en varmepumpe anvendes 1/3 enhed el og 2/3 enhed omgivelsesvarme (med en COP på 3). Omgivelsesvarme kommer fra solens opvarmning af omgivelserne og regnes som vedvarende energi i f.eks. Energistyrelsens årlige energistatistik. Varmeproduktion fra varmepumper får ikke afgiftsmæssig belønning eller tilskud for VE produktionen. Da dette giver forvridning sammenlignet med andre VE former, kunne man forestille sig at varmepumpens VE del kunne modtage VE tilskud eller evt. en afgiftsreduktion. Dette kunne være relevant hvis det viser sig at være svært eller dyrt at nå VE-målsætningen. I forhold til opfyldelse af EU s mål for VE frem til 2020 tæller varmepumper med til at nå målene. Dette kan være med til at presse på for at der kommer VEtilskud på varmepumper. Dette argument er bl.a. andet blevet fremført af Ea Energianalyse i en rapport om afgifter i kraftvarmesystemet til Dansk Energi i I finansloven for 2010 er der afsat en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliefyr, som erstattes af klimavenlige energisystemer. Ved skrotning af oliefyr får man et skrotningsbevis, som kan indløses ved fx i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg. Alternativt kan husstanden blive tilkoblet fjernvarmesystemet, hvor dette er muligt. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen pct. af investeringen afhængig af den valgte teknologi. Der kan kun gives tilskud til udskiftning af oliefyr i boliger. Provenuhensyn afgifter på biomasse Biomasse er i dag helt fritaget for afgifter. En stigende anvendelse af biomasse i de kommende år vil nedsætte provenuet fra brændsler til varmeproduktion. Der kan derfor opstå et stigende pres i de kommende år for at der pålægges afgifter på biomasse. Dette kan ændre konkurrenceforholdet for varmepumper i forhold til biomasse. Opsamling Samlet set kan der komme pres på følgende elementer i de kommende år: Lavere elafgifter og tariffer, specielt i perioder med stor andel af vedvarende energi i elsystemet (Dynamiske afgifter og tariffer). Tilskud til VE i varmepumper m.m. Afgifter på biomasse (kunne reducere inctamentet til at anvende biomasse til det niveau, som ligger i de miljø- og forsyningssikkerhedbegrundede afgifter) 18 Afgifter og varmepumper

19 4 Litteratur Afregning af elproducerende anlæg, notat fra Energistyrelsen, marts Appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, januar Bekendtgørelse af lov om tilskud til elproduktion, LBK nr af 30. november Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v., BEK nr af 15. december Energistatistik 2008, Energistyrelsen, Folketingsspørgsmål i forbindelse med energiudspillet, se Kort og godt om CO 2 kvoteordningen, Energistyrelsen, november Lov om ændring af lov om CO 2 kvoter (Tildeling af CO 2 -kvoter for perioden ), Lov nr. 554 af 6. juni Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the promotion of the use of energy from renewable sources (draft version, january 2008). Rapportering til EU-kommissonen som led i implementeringen af kraftvarmedirektivet 2004/8/EF, Energistyrelsen, februar Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants, Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra, marts Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, juli Vejledning om CO 2 -kvoteordningen, Energistyrelsen, revideret udgave november Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser. Ea Energianalyse og Risø, 2009 Afgifter og varmepumper 19

20 Bilag: Energipolitiske mål Miljø og forsyningssikkerhed er overordnede udfordring for energiforsyningen og for fjernvarmen i de kommende årtier. På alle niveauer internationalt, nationalt og lokalt er der fokus på, hvordan stigningen i den globale opvarmning kan mindskes ved tilpasning af forsyningssystemer og reduktion i energiforbruget. Men også andre politiske emner som forsyningssikkerheden, økonomi og priser og andre miljøforhold end klimaet vil være centrale i de kommende år. Alle disse forhold har indvirkning på, hvordan tilskud og afgifter tilrettelægges i de kommende år. Målsætninger i EU EU har i de senere år været en aktiv driver i energi- og klimapolitikken, og den udvikling må forventes at fortsætte. Kommissionen har på baggrund af Rådets beslutning i 2007 og i forberedelserne til forhandlingerne på COP15 i København fremlagt en klima- og energipakke, som indebærer en række forpligtende målsætninger for EU som helhed frem til 2020: 20 pct. reduktion af drivhusgasemissioner, 20 pct. VE i EU s samlede energiforbrug, 20 pct. mindre energiforbrug gennem energieffektivisering, 10 pct. VE i hver enkelt medlemsstats transportenergiforbrug. Klima- og energipakken blev vedtaget i EU-parlamentet i december 2008, og den blev endeligt vedtaget i april 2009 i Det Europæiske Råd. Pakken fastlægger de initiativer, man i EU er enige om med hensyn til at bekæmpe klimaforandringer, fremme VE og nå de fælles målsætninger for 2020 som nævnt ovenfor. Pakken indeholder bl.a. et nyt VE-direktiv med forpligtende målsætninger, et revideret kvotehandelssystem, beslutning om reduktion af drivhusgasemissionerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer og et direktiv om CO 2 - opsamling og lagring i undergrunden. Ifølge VE-direktivet skal landene tillige senest medio 2010 forelægge nationale handlingsplaner for VE. Med Klima- og energipakken har EU endvidere valgt et nyt basisår, 2005, som udgangspunkt for beregning af reduktionsmål idet mange nye EU landes opgørelser for 1990 er usikre. Den kvoteomfattede sektor skal reducere emissionerne med 21 pct. i 2020 i forhold til 2005, og landenes gennemsnitlige reduktionsmål udenfor den kvotebelagte sektor er 10 pct. For Danmark er reduktionsmålet 20 pct. 20 Afgifter og varmepumper

21 Der er allerede nu fokus på hvilke forpligtende mål, der må sættes for tiden efter 2020 EU har en ambition om at nå en reduktion på pct. af de samlede europæiske drivhusgasudledninger i Det sker i takt med, at den tilgængelige viden om konsekvenserne af den globale opvarmning bliver stadig mere konkret. Danske energipolitiske mål Regeringen beskriver i sin Energipolitiske redegørelse til Folketinget 2009 sine mål og visioner for klima- og energipolitikken i Danmark på følgende måde: Visionen 100 pct. uafhængighed af fossile brændsler Internationale forpligtende målsætninger 30 pct. VE i det endelige energiforbrug i 2020, 10 pct. VE i transport 20 pct. reduktion i 2020 i ikke-kvoteomfattende drivhusgasudledninger i forhold til pct. reduktion af drivhusgasudledninger i gennemsnit i perioden i forhold til 1990 (Kyoto) Nationale målsætninger 20 pct. VE i bruttoenergiforbruget i 2011 Årlige energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006 Figur 9: Den danske regerings energi- og klimavision Samtidig fremgår det af redegørelsen, at der er behov for nye klima- og energipolitiske initiativer i Danmark for at nå målsætningerne om VE andel og reduktion i bruttoenergiforbruget. Ifølge de seneste fremskrivninger fra Energistyrelsen mangler der 2 pct. i at nå målsætningen om 30 pct. VE i det endelige energiforbrug i 2020, og med de nuværende initiativer nås kun halvdelen af målsætningen om 4 pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i Endelig har Danmark har gennem Kyoto-protokollen og gennem en aftale med de øvrige EU-lande forpligtet sig til, at CO 2 -udledningen skal være reduceret med 21 pct. i perioden i forhold til Luftforurening Foruden målsætninger og reduktion af CO 2 og mere vedvarende energi er det også en målsætning at reducere luftforureningen fra den danske energisektor. Der er her tale om lokale og regionale luftforureningsproblemer, som skyldes stoffer som SO 2, NO x, partikler, dioxiner etc. Denne målsætning understøttes i dag af krav til luftemissioner fra energianlæg samt af afgifter på udledningen. Afgifter og varmepumper 21

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiafgifter og -tilskud

Energiafgifter og -tilskud Energiafgifter og -tilskud Overblik og analyse 10-06-2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt

Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt Skatteudvalget L 207 - Bilag 23 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus

Ea Energianalyse. Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus Ea Energianalyse Kombination af vindkraft og varmepumpe til Varmeplan Århus 22. marts 2010 1 Bidragydere: Søren Rygaard, Nordjysk Elhandel Per Lauritzen, Vindenergi Danmark Grethe Føns Hjortbak og Allan

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere