Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgifter på varmepumper til fjernvarme"

Transkript

1 Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål Det nuværende afgifts- og tilskudssystem Generelt om afgifter Afgifter og kraftvarme CO 2 -kvotesystemet Eltilskud Nettariffer og PSO-tarif Afgiftsbetaling fra varmepumpe Mulige ændringer af afgifter Udfordringer i forhold til afgifternes udformning Mulige ændringer til afgifter og tilskud i fremtiden Litteratur Bilag: Energipolitiske mål... 20

2 1 Indledning og formål Det danske afgiftssystem på energiområdet består af historiske grunde af en blanding af afgifter på udbudssiden og på efterspørgselssiden. Energiafgift, CO 2 -afgifter, samt diverse tilskud og rådighedsbeløb er de vigtigste. Hertil kommer virkningerne af EU s kvotehandelssystem for CO 2. Afgifter spiller en vigtig rolle for økonomien i varmepumper i fjernvarmesystemet. Afgiftssystemet er derfor en vigtig faktor for, om der er økonomi i varmepumper i Århus eller ikke. Notatet har til formål at skabe grundlag for at forstå, hvordan det nuværende afgifts- og tilskudssystem i energisektoren ser ud samt hvilke afgifter og tariffer, der gælder for varmepumper i fjernvarmesystemer. Notatet beskriver hovedtal og hovedtræk i det nuværende afgiftssystem med hovedvægt på sammenhængen mellem incitamenter for fjernvarmeproduktion, kraftvarmeproduktion og elproduktion på forskellige brændsler. Folketinget vedtog i juni 2009 ny lovgivning for fastsættelse af energiafgifterne gældende fra den 1. januar Ved beskrivelse af gældende lovgivning er der derfor taget udgangspunkt i de regler, der gælder fra I beskrivelsen er der således også taget hensyn til, at den såkaldte elpatronlov permanentgøres fra Afgifter og varmepumper

3 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem 2.1 Generelt om afgifter I Danmark tillægges afgifter på energivarer. Der pålægges afgifter af fiskale årsager og af hensyn til politiske målsætninger om miljø og forsyningssikkerhed. Nedenstående tabel viser den samlede afgiftsbetaling for energivarer i Type Mia. kr. Energiafgift - kul 1,5 Energiafgift el 8,7 Energiafgift gas 3,7 Energiafgift olie 8,2 Benzinafgifter 9,3 CO 2-afgifter 5,1 SO 2-afgifter 0,07 I alt 36,6 Danske skatter og afgifter i alt 419,5 Tabel 1: Afgiftsbetaling i DK i Danske skatter og afgifter i alt er inklusive alle skatter, også kommuneskatter. Energiafgifter udgør således en betydelig del af den samlede danske beskatning og er derfor vigtig af fiskale hensyn. Samtidig er det vigtigt, at afgifterne pålægges aktørerne, så de giver de rigtige incitamenter til at agere samfundsøkonomisk korrekt. Afgifter og varmepumper 3

4 Design af afgifter Afgifter med miljøsigte Afgifter (eller kvoter) med et miljøsigte bør pålægges al energiforbrug, som bidrager til det pågældende miljøproblem. Alle forbrugere bør betale afgiften (eller kvoten), både husholdninger og erhverv. Afgiftens størrelse bør svare til skaden, som miljøpåvirkningen afstedkommer eller være så høj, at politisk fastlagte mål for reduktion af emissionen nås. Afgifter med sigte på forsyningssikkerheden Hvis fx forsyningssikkerheden ønskes forbedret ved at reducere forbruget af olie og naturgas, bør disse brændsler pålægges en afgift for alle forbrugere. Afgifter som mål til at fremme vedvarende energi Afgifter på al fossilt brændsel vil have denne effekt. Afgiften kan kombineres med andre ordninger eller afpasses i størrelse, så målet nås. Afgifter som skat Afgifter kan skaffe provenu, og dette kan være et mål i sig selv. En udfordring i forbindelse med skatter er at udforme dem, så de forvrider mindst muligt. Hvis de ovenstående formål er dækket ind med afgifter (eller andre økonomiske signaler), uden yderligere målsætninger, er der ideelt set ikke behov for yderligere ændring af adfærd. Det kan være en hensigtsmæssig udformning af sådanne afgifter alene at pålægge dem husholdningerne og gerne som endeligt forbrug. Kun en analyseramme Disse ideelle vinkler på design af afgifter kan alene betragtes som en analyseramme. Det nuværende afgiftssystem er meget langt fra at afspejle en sådan ideel udformning. De høje afgifter på el og brændsel anvendt i husholdninger og det offentlige (og til varme i erhverv) vurderes at indeholde et betydeligt provenu-element. En konsekvens af de aktuelle afgifter er, at dynamikken i forhold til at anvende elektricitet til varme er forvredet mere, end de energipolitiske målsætninger kan begrunde. Elpatronloven er et skridt i retning af at begrænse denne forvridning. Se endvidere: Optimale afgifter i Indplacering af stigende mængder VE i elsystemet Delrapport 2: Katalog over løsninger. Ea Energianalyse og Risø, Afgifterne er fastlagt i en række love: Lov om opkrævning af skatter og afgifter Elforsyningsloven Lov om tilskud til elproduktion Varmeforsyningsloven CO 2 -kvoteloven Elpatronloven Punktafgiftsvejledning Energiaftale og nye lovforslag Der findes følgende typer afgifter og subsidier: Energiafgifter CO 2 -afgifter Svovlafgift CO 2 kvoter Eltilskud Affaldsforbrændingsafgift Affaldsvarmeafgift Såvel afgifter som eltilskud har indflydelse på omkostningerne ved varmeproduktion på kraftvarmeanlæg og rent varmeproducerende anlæg. Både afgifter 4 Afgifter og varmepumper

5 og eltilskud har derfor afgørende betydning for konkurrencedygtigheden af forskellige varmeproducerende teknologier, herunder varmepumper. Som udgangspunkt tillægges afgifterne direkte på brændslet. For el tillægges afgift dog i forbrugsleddet, og el tillægges med få undtagelser ikke afgifter i produktionsleddet. El er en vare, der handles over grænser, og afgifter i forbrugsleddet stiller danske elproducenter lige med elproducenter i nabolandene. Det er dog sådan, at der tillægges svovlafgift på hele brændselsforbruget, også brændsel til elproduktion. Desuden gælder CO 2 -kvoteordningen også hele brændselsforbruget for de kvoteomfattede virksomheder (se i øvrigt afsnit 2.3 for mere om CO 2 -kvoteordningen). Fra 2010 indføres der en NO x -afgift for alle energiproducerende anlæg på 5 kr./ton. Desuden forhøjes CO 2 -afgiften fra 90 kr./ton til 150 kr./ton svarende til det forventede prisniveau i det europæiske kvotemarked. Dette gælder også for brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren. Det er sigtet, at incitamentet til at reducere CO 2 uden for og inden for kvotesektoren skal være ens. Produktion af varme tillægges energiafgift og CO 2 -afgift i produktionsleddet. For ren varmeproduktion er det relativt enkelt. For kraftvarme er det mere vanskeligt. Her går en del af brændslet til elproduktion og en del til varmeproduktion, og det er derfor nødvendigt med en fordelingsnøgle til, hvordan brændslet til el og til varme fordeles. Det er afgørende for aktørernes incitament, hvordan afgiften fordeles mellem el- og varme. Det er på ingen måde entydigt, hvordan brændslet fordeles mellem el- og varme, og det har da også gennem historien været genstand for stor debat. Nogle mener, at afgifter bør deles efter energiindholdet i el og varme, mens andre mener, at det bør deles efter energikvaliteten (den såkaldte exergi 1 ), hvorved el tillægges betydeligt større afgifter. Som nævnt er der energiafgifter, CO 2 -afgifter, svovlafgift, affaldsforbrændingsafgift og affaldsvarmeafgift. Afgiftssatserne gældende fra 2010 ses i tabellen nedenfor. 1 Exergi er en termodynamisk betegnelse for kvaliteten af energi. El og kemisk energi (brændsel) har høj exergiværdi, mens varmes exergiværdi afhænger af temperaturen. Energi med en exergi på 100 % kan omsættes helt til andre energiformer, f.eks. kan el omsættes 100 % til varme, mens energi med lavere exergi ikke kan, f.eks. kan damp kun omsættes delvis til elektricitet. Afgifter og varmepumper 5

6 Brændsel Energiafgift (kr./gj) CO 2 afgift (kr./gj) Stenkul 57,3 14,8 Naturgas 57,3 8,9 Fuelolie 57,7 12,2 Gasolie 57,3 11,5 Affald til fjernvarme 33,13 0 Varme fra affald 19,6 155,4 kr./ton El til opvarmning 151* 17,2 Tabel 2: Afgiftssatser gældende fra Afgiften skal svares af den del af brændslet, som henregnes til varme. For erhvervenes energianvendelse til andet end komfortvarme og aircondition gælder lavere afgiftssatser. Tung industri, som er omfattet af kvotesystemet, er fritaget for afgifter (bortset fra EU s minimumsafgifter). * i 2011 indføres en tillægsafgift for el på 16,7 kr./gj. Kraftvarmeanlæg kan få reduceret elafgift, såfremt der benyttes elpatron eller varmepumpe til varmeproduktion, samt fritagelse for PSO-afgift. Tilsvarende nedsættes energiafgift samt CO 2 -afgift, såfremt der produceres varme på kedler, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. Afgiftsfritagelse For særlige brændsler og virksomheder gælder der afgiftsfritagelse: For vedvarende energi, der dog fortsat betaler svovlafgift Affald er fritaget for energi- og CO 2 -afgifter, men betaler affaldsafgift. Erhverv (dog ikke det offentlige) er fritaget for energiafgifter Elvarme i helårsboliger har nedsat afgift (6,5 øre/kwh) for forbrug over kwh El på elproducerende anlæg mindre end 150 kw 2.2 Afgifter og kraftvarme For kraftvarme betales energi- og CO 2 -afgift kun af den del af brændsel, der går til varmeproduktion. Elproduktionen er afgiftsfritaget i produktionsleddet. Tidligere var der forskellige vilkår for, hvordan afgiften fordeles mellem el- og varme for de decentrale og for de centrale værker, men dette er ændret fra 1. januar 2010, så der gælder samme regler for decentral og centrale værker. Det gælder, at el- og varmeproduktion fordeles enten efter den såkaldte E- eller V- formel. Der kan vælges mellem V- og E-formlen hvert år. Den del af brændslet, der skal svares energi- og CO 2 -afgift af, beregnes som vist nedenfor: V-formel: Varmeproduktion/1,25 E-formel: 1 Elproduktion/0,65 Typisk vil anlæg med høj elvirkningsgrad gøre brug af E-formlen, mens decentrale anlæg med lav elvirkningsgrad bruger V-formlen. 6 Afgifter og varmepumper

7 Andel af brændsel som afgiftsbelægges % Virkningsgrad varme (%) V-formel E-formel (total=90%) E-formel (total =70%) Figur 1. Illustration af E- og V-formlen for afgiftsbetaling på decentrale kraftvarmeværker. Dog gælder, at der højest kan opnås afgiftsfritagelse på brændselsmængde svarende til E/0,35. Elpatronloven eller Lov 1417 Fra 1. januar 2008 gælder den såkaldte elpatronlov, som har til hensigt at udligne afgiftsbetalingen mellem kedler, kraftvarme og el til varmeformål. Dermed opnås et mere ensartet incitament til at producere varme fra de forskellige produktionsformer. Elforbrug til fjernvarme friholdes endvidere fra PSO-tillæg. Loven gjaldt i første omgang i en forsøgsperiode på 4 år, men i oktober 2009 blev aftalepartierne bag elpatronloven (regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) enige om at gøre loven permanent. Der betales som udgangspunkt fuld afgift ved anden varmeproduktion end kraftvarme produceret på fossile brændsler. Det gælder for varme, der fremstilles på kedelanlæg. Dog er der er i forbindelse med elpatronloven indført et afgiftsloft for varmekedler, der leverer varme til et varmenet med kraftvarmeforsyning. Afgiftsloftet gælder både brændselsbaserede kedler og elkedler. Tanken med elpatronloven er, at afgiften på brændselskedler, elpatroner og varmepumper får en afgift, der svarer til afgiften på et kraftvarmeanlæg. Ved at beskatte alle fjernvarmeproducerende anlæg med samme sats pr. GJ varme produceret er det hensigten, at konkurrenceforholdet mellem teknologierne stilles lige. I forbindelse med permanentgørelsen af elpatronloven er det tidligere krav om ejerskab blevet lempet så loven nu også omfatter fjernvarmeværker uden egen Afgifter og varmepumper 7

8 kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder 2. Afgiftsloftet er fra 1. januar 2010 på 59,3 kr./gj 3 per GJ fjernvarme produceret ab værk. Det vil fx svare til en samlet energi og CO 2 -afgift på 74,1 kr./gj på brændslet ved en afgiftsmæssig varmevirkningsgrad på 125 %. De to figurer nedenfor illustrerer virkningen af elpatronloven set som henholdsvis afgift pr. el og afgift pr. varme Afgift pr. el (kr./mwh) 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 10 ELPATRONLOV FØR LOVÆNDRING Figur 2: Afgifter målt pr. MWh el før og efter elpatronloven ved varierende COP (Coefficient of performance). En varmepumpe kan have COP fra 2,5 til 6,5. En elpatron svarer til COP = Loftet på energiafgiften er 47,5 kr./gj og loftet på CO2-afgiften 11,8 kr./gj. 8 Afgifter og varmepumper

9 250 Afgift pr. varme (kr./gj) ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 10 ELPATRONLOV FØR LOVÆNDRING Figur 3: Afgifter målt pr. GJ varme før og efter elpatronloven ved varierende COP (Coefficient of performance). En varmepumpe kan have COP fra 2,5 til 6,5. En elpatron svarer til COP = 1. Illustration af ændringer i elpatronloven I Danmark og nabolandene udbygges i disse år med stigende mængder vindkraft. Dette må forventes at give anledning til mere svingende elpriser og kan betyde, at det i perioder med lave elpriser kan være samfundsøkonomisk fornuftigt at anvende el til varmeproduktion. El til varmeproduktion vil typisk ske ved brug af en varmepumpe eller en elpatron. Det er vigtigt, at afgifterne understøtter det samfundsøkonomisk optimale. Med indførelse af lov 1417 er der sket en betydelige ændring af konkurrenceforholdet mellem elpatroner og varmepumper. Nedenfor er vist afgifter i forhold til varmesiden eller inputsiden efter indførelse af lov Der er vist afgiften i forhold til den anvendte brændselsmængde og i forhold til den producerede varme. Der er anvendt effektiviteter på 90 %, 98 % og 300 % for hhv. kedel, elpatron og varmepumpe 4. 4 Det skal bemærkes, at el i virkeligheden jo ikke er udtryk for den mængde brændsel, der anvendes. Det afhænger af, hvordan elektriciteten er produceret og er f.eks. meget forskellig for el produceret i kondens, ved kraftvarme og på vindmøller. Det er dog ikke så relevant i denne sammenhæng, da figuren er inkluderet for at vise ændringer i konkurrenceforholdet mellem varmepumper og andre varmeproduktionsteknologier. Afgifter og varmepumper 9

10 Afgift i kr./gj Afgifter til varmeproduktion i KV områder (L1417) Varmekedler Elpatroner Varmepumper Afgift pr. produceret varme Afgift pr. brændsel Figur 4: Afgifter til produktion af varme fra kedler, elpatroner og varmepumper. Det fremgår, at afgiften pr. brændselsenhed for varmepumper er blevet hævet betydeligt, og at konkurrenceforholdet mellem varmepumper og elpatroner er ændret til elpatronernes favør. Figuren er lavet med en afgiftssats i elpatronloven på 50 kr./gj. Denne er som nævnt i dag hævet til 59,3 kr./gj. Den præcise sats betyder dog ikke noget for pointerne illustreret med figuren. Før elpatronloven blev elektricitet til elpatroner og varmepumper afgiftsmæssigt hårdere belastet end andre brændsler til varmeproduktion (målt i afgift pr. input). Elpatronloven har udlignet afgifterne for så vidt angår elpatroner. Elforbrug til varmepumper bliver fortsat afgiftsmæssigt belastet væsentligt højere, da afgiften nu er på output. Ovenstående giver afgiftsmæssig forvridning og reducerer incitamentet til investeringer i varmepumper i forhold til elpatroner. 2.3 CO 2 -kvotesystemet Inden for EU gælder CO2-kvotesystemet. Den første prøveperiode gjaldt for årene , og den første egentlige periode er nu i gang og gælder for årene Alle virksomheder omfattet af kvotesystemet skal have en udledningstilladelse og skal hvert år returnere CO 2 -kvoter svarende til den totale udledte mængde CO 2. For energiproduktionsanlæg gælder det, at alle anlæg over 20 MW indfyret er omfattet af kvotesystemet. Tilladelser (kvoter) kan erhverves på to måder: Modtages af staten efter gældende allokeringsplan (gratiskvoter eller auktionering) Handles på markedet Prisen på CO 2 - kvoter er i dag er ca.100 kr./ton, men Energistyrelsen vurderer at den på længere sigt vil nå 225 kr./ton. For kul svarer det til ca. 20 kr. /GJ brændsel og for naturgas ca. 12 kr./gj. brændsel. Figuren nedenfor viser den historiske prisudvikling for CO 2 -kvoter i det europæiske kvotesystem. 10 Afgifter og varmepumper

11 DKK/ton CO Figur 5. CO2-kvoteprisen januar 2007 oktober Som led i EU s klima og energipakke vil kvotehandelssystemet ændre karakter fra og med Det væsentligste nye er, at der fra 2013 fastlægges ét fælles EU-loft over antallet af kvoter i stedet for 27 forskellige i de enkelte medlemslande. Kvoteloftet vil efter 2013 gradvist blive reduceret, så mængden af kvoter år for år bliver mindre og mindre. Desuden vil der i højere grad være tale om auktionering af kvoter frem for tildeling af gratiskvoter. Det vil være medlemslandene, der kommer til at stå for auktioneringen, og det vil også være hvert medlemsland, der får overskuddet fra salget af kvoter. 2.4 Eltilskud Der gives eltilskud til naturgasfyret decentral kraftvarme og til anden miljøvenlig elproduktion (vedvarende energi). Baggrunden for eltilskuddet er ønsket om at fremme miljøvenlige brændsler til elproduktion. Uden elproduktionstilskud er der på grund af brændselsafgifterne et markant incitament til alene at anvende biomasse til varmeproduktion. Elproduktionstilskuddet øger incitamentet til at anvende biomasse til elproduktion. Til decentral kraftvarme under 25 MW el ydes eltilskud. Til alle anlæg gives 8 øre/kwh, dog max for en årlig elproduktion på 8 mio. kwh. Desuden gives et produktionsuafhængigt tilskud i til eksisterende anlæg over 5 MW el, mens eksisterende anlæg under 5 MW el fortsat får eltilskud efter den såkaldte treledstarif. Treledstariffen indebærer, at elproduktionen afregnes til en fast pris i spids-, høj og mellemlastperioder. De små værker kan vælge at modtage produktionsuafhængige tilskud, ligesom de store værker. I maj 2009 havde 75 % af alle små værker valgt at forlade treledstariffen. For biomasse, biogas og affald gælder særlige elafregningsregler. Med energiaftalen fra 2008 er der indført ændrede tilskudsregler for anvendelse af biomasse på centrale kraftværksanlæg, således at tilskuddet bliver 15 øre/kwh. Desuden indføres nye afregningsregler for biogas (og forgasningsgas), således Afgifter og varmepumper 11

12 at der gives en fast elafregningspris på 74,5 øre/kwh. Endelig ophæves hvile-isig-selv reguleringen for afbrænding af erhvervsaffald på de centrale kraftværker. For nye landvindmøller er støtteordningen således, at der ydes elproduktionstilskud på 25 øre/kwh (begrænset til fuldlasttimer). For nye havvindmøller er der en fast afregningspris baseret på udbud (eller elproduktionstilskud på 25 øre/kwh). 2.5 Nettariffer og PSO-tarif Udover spotprisen på el skal varmepumper også betale nettariffer til det lokale elselskab og til Energinet.dk. Dertil kommer PSO-tarif. Dog kan der slippes for at betale PSO-tarif, hvis det vælges at tage elpatronloven i drift. Energinet.dk opkræver en såkaldt PSO-tarif. Denne dækker omkostninger til miljøvenlig elproduktion (vindmøller, decentral kraftvarme m.m.) og opkræves som en fast tarif, der justeres hvert kvartal. Da en del af omkostningerne gives som et tilskud ud over spotprisen, falder PSO-omkostningerne, når spotpriserne er høje (og omvendt). Også forskning i miljøvenlig elproduktion m.m. dækkes af PSO-tariffen. Aktuelt er PSO-tariffen hhv. 13,4 og 10,7 øre/kwh (i Vestog Østdanmark, 3. kvartal 2009). I forhold til at anvende el til varme er det en udfordring, at der ikke alene skal betales energiafgift og PSO-afgift, men også nettariffer. Elpatronloven reducerer energiafgiften for el anvendt til varme i forbindelse med fjernvarme med kraftvarme og fritager for PSO-afgiften. Nettariffen består af en tarif for distribution og en tarif for transmission. Der er stor variation i nettarifferne, se Figur 6. I en række tilfælde er tariffen for distribution nul, så der kun betales tarif for transmission. De samlede tariffer er således i gennemsnit 13 øre/kwh, men varierer fra 6 til 34 øre/kwh. For NRGi, som dækker dele af Århus kommune er nettariffen 7,25 øre/kwh (3. kvartal 2009). Energistyrelsens forudsætninger om samfundsøkonomiske omkostninger angiver 7,5 øre/kwh til distribution af el og 5,5 øre/kwh til for handelsbalancering, håndtering og forsyningssikkerhed. Den del af handelsbalanceringen, som hører til handelsselskabet, er ikke med i nettariffen, men bortset herfra synes Energistyrelsens omkostninger at svare til de gennemsnitlige omkostninger, som her er fundet. 12 Afgifter og varmepumper

13 øre/kwh Distribution Transmission Figur 6. Nettariffer i danske elselskaber, Der er regnet med et forbrug på 1 GWh/år. Dansk Energi (2008). 2.6 Afgiftsbetaling fra varmepumpe Varmepumper producerer varme fra el, og omkostninger ved varmeproduktion er derfor meget af afhængig af elspotprisen. Som gennemgået ovenfor skal varmepumper derudover betale elafgift og CO 2 - afgift. Varmepumper kan dog vælge at tage elpatronloven i brug og slipper hermed med en begrænset sats som ovenfor beskrevet. Udover omkostninger til el og afgifter betales også nettariffer til det lokale elselskab og til energinet.dk. Endvidere skal der svares PSO-afgift af elforbruget, men denne afgift er friholdt for anlæg under elpatronloven. Endelig er der for varmepumpen også omkostninger til investering og drift og vedligeholdelse. I nedenstående figur vises et eksempel på omkostninger ved varmeproduktion fra en varmepumpe. Data for varmepumpen er baseret på tekniske data fra Rambøll for en varmepumpe i Århus samt afgifterne fra Der er antaget en elpris på 350 kr./mwh. Afgifter og varmepumper 13

14 Varmeomkostning (DKK/GJ) 120 Nettarif Energi- og CO2afgift Elomkostninger D & V i alt Kapitalomkostning Varmepumper kollektiv Figur 7: Afgifter til produktion af varme fra varmepumpe i Århus. Det fremgår, at omkostningen uden afgifter og tariffer ligger på 42 kr./gj, mens den samlede omkostninger ligger på 113 kr./gj, så afgifter og tariffer udgør 63 % af varmeproduktionsomkostningen. Alternative konfigurationer af varmepumpe med betydning for afgifter Det er muligt at tilslutte varmepumpen på alternative måder, så der ikke skal svares afgift. Direkte til vindmølle Hvis varmepumpen tilsluttes en vindmølle og ikke tilsluttes elnettet, skal der ikke svares energi- og CO 2 -afgift af varmeproduktionen til fjernvarmesystemet. Desuden skal der ikke betales nettariffer eller PSO-tarif (typisk 25 øre/kwh). Til gengæld er varmepumpen begrænset af at kunne være i drift, når vindmøllen er i drift, typisk svarende til % fuldlasttid. Ved ren ødrift modtages der ikke støtte til vindmøllernes elproduktion (25 øre/kwh). Installationstilsluttet varmepumpe Det er muligt at tilslutte vindmøller og varmepumpe til elnettet i samme forbrugsinstallation, hvor nettoforbruget måles. Der kan være restriktioner på, hvor stor en effekt der kan udveksles med elnettet. I dette tilfælde betales alene energiafgift af nettoforbruget. Den installationstilsluttede løsning er en mellemløsning mellem almindelig nettilslutning og ødrift, se Figur 8. Det er vurderingen, at denne løsning overholder gældende regler og vil sikre fritagelse for elafgift for den el, der leveres direkte fra vindmøller til varmepumpe. Forespørgsel til Energinet.dk har bekræftet dette. Løsningen giver endvidere mulighed for import af el og dermed længere driftstid for varmepumpen, end de timer, hvor vindmøllen kører. 14 Afgifter og varmepumper

15 Figur 8. Eksempel på installationstilslutning. Måleren M3 måler nettoforbruget, og det er alene dette forbrug, der skal betales afgifter og tariffer af. Der er endvidere visse tariffer, som skal betales af produktionen (måler M1). Måleren M2 kan undværes, hvis der ikke forekommer eksport af el til nettet. I den installationstilsluttede løsning modtages eltilskud, hvis vindmølleproduktionen eksporteres til nettet. Med varmepumper og vindmøller i samme installationstilslutning kan der derfor være situationer, hvor det kan betales sig at eksportere elektriciteten i stedet for at anvende den i varmepumpen. I de første timer fuldlasttimer for vindmøllen modtager den 25 øre/kwh i tilskud, hvis elektriciteten eksporteres. I denne periode kan eksport således betales sig, hvis elprisen er tilstrækkelig høj set i forhold til varmeprisen. Direkte tilslutning til kraftværk En anden mulighed er at tilslutte varmepumpens kompressor direkte til den mekaniske aksel i et kraft- eller kraftvarmeværk. I dette tilfælde betales heller ikke afgift af fjernvarmeproduktionen. Dette gælder kun, hvis varmepumpen tilsluttes direkte til den mekaniske aksel. Hvis den tilsluttes efter generatoren, er dette ikke muligt. Afgifter og varmepumper 15

16 3 Mulige ændringer af afgifter 3.1 Udfordringer i forhold til afgifternes udformning Som tidligere beskrevet er der i 2009 vedtaget forskellige ændringer af afgiftslovgivningen, der er trådt i kraft i Der er dog forskellige forhold, der kan lægge pres på at ændre afgifterne i fremtiden: Miljø og forsyningssikkerhed er overordnede udfordring for energiforsyningen og for fjernvarmen i de kommende årtier. På alle niveauer internationalt, nationalt og lokalt er der fokus på, hvordan stigningen i den globale opvarmning kan mindskes og hvordan andelen af vedvarende energi kan øges ved tilpasning af forsyningssystemer og reduktion i energiforbruget. Se i øvrigt bilag for yderligere beskrivelse af de energipolitiske mål i Danmark og internationalt. Elektricitet og brændsler tillægges afgifter af provenuhensyn og af miljø- og ressourcehensyn. Ideelt set burde provenuhensynet afspejles i samme afgift for alle energiformer, mens afgifter af hensyn til miljø og ressourcer burde afspejle miljøpåvirkningen fra den enkelte energiform. Ikke alle energiformer tillægges samme provenuafgift. F.eks. er solvarme og biomasse fritaget for afgift, mens der betales afgifter af el og fossile brændsler. Den nuværende udformning af afgifter vurderes til at være forvridende, fx i forhold til brug af el til varme ved lave elpriser. El pålægges generelt en afgift i forbrugsleddet, der er ca. 3 gange så stor som afgiften på brændsler til slutanvendelser. Dette skyldes, at man regner med, at der skal anvendes ca. 3 gange så meget brændsel til at producere en enhed el. I et fremtidigt system med store mængder vedvarende energi kan dette ræsonnement blive udfordret og lægge pres på, at el skal tillægges lavere afgifter. Af hensyn til den internationale konkurrence tillægges elproduktion afgifter i forbrugsleddet, mens fjernvarmeproduktion traditionelt har været tillagt afgifter produktionsleddet (af brændselsforbruget). Med de nye lovændringer vil fjernvarmeproduktion dog overvejende blive tillagt afgift af varmeproduktion og ikke af brændselsforbruget, hvilket betyder, at der ikke afgiftsmæssigt er motivation til brændselsbesparelser. 3.2 Mulige ændringer til afgifter og tilskud i fremtiden Forskellige analyser og partsindlæg har været fremme i debatten i de senere år med forslag til ændringer af afgiftssystemet. I det følgende nævnes nogle af disse. Forlængelse af elpatronloven, dynamiske afgifter 16 Afgifter og varmepumper

17 I oktober 2009 blev der indgået en ny politisk aftale om forlængelse af elpatronloven, inklusiv undersøgelse omkring dynamiske afgifter. Aftalens tekst fremgår af det følgende: I aftale om indførelse af elpatronloven blev de særlige afgiftssatser for forbrug af el i første omgang vedtaget at gælde i fire år fra loven trådte i kraft (1. januar 2008), idet partierne ville tage stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en uafhængig analyse. EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort den uafhængige analyse Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser. I forlængelse af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne er aftalepartierne bag elpatronloven (regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) enige om: 1. Elpatronloven gøres permanent. 2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder: Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne varmesystemer. 3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske afgifter). 4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske tariffer). 5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang i juni De små værker kan dog fortsat anvende treledstariffen, hvis de måtte ønske det. 6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni Her er punkt 1-4 af stor relevans for afgifter fra varmepumper. Redegørelserne om dynamiske afgifter og tariffer kan få betydning for afgifter til varmepumper i perioder med særligt lave elpriser. Dansk Energi Dansk Energi har bl.a. i deres nyhedsbrev Energiagenda 11 fra oktober 2008 og senest i september 2009 sammen med Vindmølleindustrien og Danmarks Afgifter og varmepumper 17

18 Vindmølleforening fremført, at afgifterne på el bør nedsættes. I et fremtidigt elsystem med stigende mængder el fra vind og biomasse bør elafgiften sænkes, mens afgifter på olie og gas skal være højere end på el. Muligt med tilskud til VE fra varmepumper (EU mål) For hver enhed varme, der produceres fra en varmepumpe anvendes 1/3 enhed el og 2/3 enhed omgivelsesvarme (med en COP på 3). Omgivelsesvarme kommer fra solens opvarmning af omgivelserne og regnes som vedvarende energi i f.eks. Energistyrelsens årlige energistatistik. Varmeproduktion fra varmepumper får ikke afgiftsmæssig belønning eller tilskud for VE produktionen. Da dette giver forvridning sammenlignet med andre VE former, kunne man forestille sig at varmepumpens VE del kunne modtage VE tilskud eller evt. en afgiftsreduktion. Dette kunne være relevant hvis det viser sig at være svært eller dyrt at nå VE-målsætningen. I forhold til opfyldelse af EU s mål for VE frem til 2020 tæller varmepumper med til at nå målene. Dette kan være med til at presse på for at der kommer VEtilskud på varmepumper. Dette argument er bl.a. andet blevet fremført af Ea Energianalyse i en rapport om afgifter i kraftvarmesystemet til Dansk Energi i I finansloven for 2010 er der afsat en pulje på 400 mio. kr. til skrotning af oliefyr, som erstattes af klimavenlige energisystemer. Ved skrotning af oliefyr får man et skrotningsbevis, som kan indløses ved fx i stedet at etablere en effektiv varmepumpe eller et nyt fyr kombineret med et solvarmeanlæg. Alternativt kan husstanden blive tilkoblet fjernvarmesystemet, hvor dette er muligt. Tilskuddet vil være i størrelsesordenen pct. af investeringen afhængig af den valgte teknologi. Der kan kun gives tilskud til udskiftning af oliefyr i boliger. Provenuhensyn afgifter på biomasse Biomasse er i dag helt fritaget for afgifter. En stigende anvendelse af biomasse i de kommende år vil nedsætte provenuet fra brændsler til varmeproduktion. Der kan derfor opstå et stigende pres i de kommende år for at der pålægges afgifter på biomasse. Dette kan ændre konkurrenceforholdet for varmepumper i forhold til biomasse. Opsamling Samlet set kan der komme pres på følgende elementer i de kommende år: Lavere elafgifter og tariffer, specielt i perioder med stor andel af vedvarende energi i elsystemet (Dynamiske afgifter og tariffer). Tilskud til VE i varmepumper m.m. Afgifter på biomasse (kunne reducere inctamentet til at anvende biomasse til det niveau, som ligger i de miljø- og forsyningssikkerhedbegrundede afgifter) 18 Afgifter og varmepumper

19 4 Litteratur Afregning af elproducerende anlæg, notat fra Energistyrelsen, marts Appendiks Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, januar Bekendtgørelse af lov om tilskud til elproduktion, LBK nr af 30. november Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v., BEK nr af 15. december Energistatistik 2008, Energistyrelsen, Folketingsspørgsmål i forbindelse med energiudspillet, se Kort og godt om CO 2 kvoteordningen, Energistyrelsen, november Lov om ændring af lov om CO 2 kvoter (Tildeling af CO 2 -kvoter for perioden ), Lov nr. 554 af 6. juni Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the promotion of the use of energy from renewable sources (draft version, january 2008). Rapportering til EU-kommissonen som led i implementeringen af kraftvarmedirektivet 2004/8/EF, Energistyrelsen, februar Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants, Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra, marts Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, juli Vejledning om CO 2 -kvoteordningen, Energistyrelsen, revideret udgave november Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser. Ea Energianalyse og Risø, 2009 Afgifter og varmepumper 19

20 Bilag: Energipolitiske mål Miljø og forsyningssikkerhed er overordnede udfordring for energiforsyningen og for fjernvarmen i de kommende årtier. På alle niveauer internationalt, nationalt og lokalt er der fokus på, hvordan stigningen i den globale opvarmning kan mindskes ved tilpasning af forsyningssystemer og reduktion i energiforbruget. Men også andre politiske emner som forsyningssikkerheden, økonomi og priser og andre miljøforhold end klimaet vil være centrale i de kommende år. Alle disse forhold har indvirkning på, hvordan tilskud og afgifter tilrettelægges i de kommende år. Målsætninger i EU EU har i de senere år været en aktiv driver i energi- og klimapolitikken, og den udvikling må forventes at fortsætte. Kommissionen har på baggrund af Rådets beslutning i 2007 og i forberedelserne til forhandlingerne på COP15 i København fremlagt en klima- og energipakke, som indebærer en række forpligtende målsætninger for EU som helhed frem til 2020: 20 pct. reduktion af drivhusgasemissioner, 20 pct. VE i EU s samlede energiforbrug, 20 pct. mindre energiforbrug gennem energieffektivisering, 10 pct. VE i hver enkelt medlemsstats transportenergiforbrug. Klima- og energipakken blev vedtaget i EU-parlamentet i december 2008, og den blev endeligt vedtaget i april 2009 i Det Europæiske Råd. Pakken fastlægger de initiativer, man i EU er enige om med hensyn til at bekæmpe klimaforandringer, fremme VE og nå de fælles målsætninger for 2020 som nævnt ovenfor. Pakken indeholder bl.a. et nyt VE-direktiv med forpligtende målsætninger, et revideret kvotehandelssystem, beslutning om reduktion af drivhusgasemissionerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer og et direktiv om CO 2 - opsamling og lagring i undergrunden. Ifølge VE-direktivet skal landene tillige senest medio 2010 forelægge nationale handlingsplaner for VE. Med Klima- og energipakken har EU endvidere valgt et nyt basisår, 2005, som udgangspunkt for beregning af reduktionsmål idet mange nye EU landes opgørelser for 1990 er usikre. Den kvoteomfattede sektor skal reducere emissionerne med 21 pct. i 2020 i forhold til 2005, og landenes gennemsnitlige reduktionsmål udenfor den kvotebelagte sektor er 10 pct. For Danmark er reduktionsmålet 20 pct. 20 Afgifter og varmepumper

21 Der er allerede nu fokus på hvilke forpligtende mål, der må sættes for tiden efter 2020 EU har en ambition om at nå en reduktion på pct. af de samlede europæiske drivhusgasudledninger i Det sker i takt med, at den tilgængelige viden om konsekvenserne af den globale opvarmning bliver stadig mere konkret. Danske energipolitiske mål Regeringen beskriver i sin Energipolitiske redegørelse til Folketinget 2009 sine mål og visioner for klima- og energipolitikken i Danmark på følgende måde: Visionen 100 pct. uafhængighed af fossile brændsler Internationale forpligtende målsætninger 30 pct. VE i det endelige energiforbrug i 2020, 10 pct. VE i transport 20 pct. reduktion i 2020 i ikke-kvoteomfattende drivhusgasudledninger i forhold til pct. reduktion af drivhusgasudledninger i gennemsnit i perioden i forhold til 1990 (Kyoto) Nationale målsætninger 20 pct. VE i bruttoenergiforbruget i 2011 Årlige energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006 Figur 9: Den danske regerings energi- og klimavision Samtidig fremgår det af redegørelsen, at der er behov for nye klima- og energipolitiske initiativer i Danmark for at nå målsætningerne om VE andel og reduktion i bruttoenergiforbruget. Ifølge de seneste fremskrivninger fra Energistyrelsen mangler der 2 pct. i at nå målsætningen om 30 pct. VE i det endelige energiforbrug i 2020, og med de nuværende initiativer nås kun halvdelen af målsætningen om 4 pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i Endelig har Danmark har gennem Kyoto-protokollen og gennem en aftale med de øvrige EU-lande forpligtet sig til, at CO 2 -udledningen skal være reduceret med 21 pct. i perioden i forhold til Luftforurening Foruden målsætninger og reduktion af CO 2 og mere vedvarende energi er det også en målsætning at reducere luftforureningen fra den danske energisektor. Der er her tale om lokale og regionale luftforureningsproblemer, som skyldes stoffer som SO 2, NO x, partikler, dioxiner etc. Denne målsætning understøttes i dag af krav til luftemissioner fra energianlæg samt af afgifter på udledningen. Afgifter og varmepumper 21

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love.

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love. Page 1 of 60 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere