Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 06/07

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 06/07 1

2 Indhold 1. Forord s Indledning s Fakta om Ballerup Kommunes skolevæsen 4. Konklusion og perspektivering s Sammenfattende vurdering af de enkelte skoler 5.1 Egebjergskolen s Grantofteskolen s Hedegårdsskolen s Højagerskolen s Kasperskolen s Lundebjergskolen s Lautrupgårdskolen s Måløv skole s Ordblindeinstituttet s Rosenlundskolen s Rugvængets skole s Østerhøjskolen s Sammenfattende vurdering af det faglige niveau for Ballerup Kommunes skolevæsen 6.1 Det faglige niveau s Overgangsfrekvens til uddannelse s Andel af lærerarbejdstid anvendt til undervisning s Gennemførelse af planlagte timer s Elevers fravær s Antal elever pr. lærer s Udgifter til undervisning s Udgifter til specialpædagogisk bistand s Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (DSA) s Midler anvendt på efteruddannelse s Sammenfattende vurdering af arbejdet med de kommunale fokusområder 7.1 Kontinuitet og sammenhæng i børns liv s Udvidet samarbejde mellem skole og fritidshjem/-ordning s Styrkelse af naturfagene 7.4 Styrkelse af IT i skolen 8. Sammenfattende vurdering af arbejdet med de nationale fokusområder 8.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 8.2 Anvendelse af elevplaner 8.3 Samarbejdet mellem skole og hjem 8.4 Holddannelse 9. Sammenfattende vurdering af arbejdet med skolernes egne indsatsområder 2

3 1. Forord Formålet med kvalitetsrapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver Ballerup Kommunes skolevæsen og giver kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Ballerup Kommunes kvalitetsrapport består af en generel rapport om det samlede skolevæsen (nærværende del 1) samt 9 folkeskolers og 3 specialskolers rapporter (del 2). Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med kommunens skolepolitik, de kommunalt besluttede indsatsområder og skolernes 4-årige udviklingsplaner. Kvalitetsrapporten er en afrapportering i forhold til skoleåret 2006/07. Af rapporten fremgår det, at man i Ballerup Kommune både vægter det faglige niveau og elevernes trivsel og personlige udvikling. Det er vigtigt, at flere børn og unge i Ballerup Kommune inspireres til at tage en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at vi fortsat i Ballerup Kommune har en god og velfungerende folkeskole til gavn for eleverne. Kvalitetsrapporten vil i de kommende år blive evalueret og udbygget med flere fokuspunkter og indsatsområder. Med kvalitetsrapporten håber vi, at skolerne får et redskab til at fremlægge resultater fra det forgangne skoleår. Vi håber at give politikerne et grundlag for en god dialog med skolerne. Til slut håber vi, at kvalitetsrapporten vil give borgerne en større indsigt i vores børns skoler. Det er et ønske, at alle vil få glæde af at læse rapporten. Ove E. Dalsgaard Borgmester 3

4 2. Indledning Indholdet i kvalitetsrapporten er primært defineret i lovbekendtgørelsen. Skole- og Uddannelsesudvalget har herudover besluttet, at de kommunale fokusområder også skal indgå i rapporten samt skolens egne fokusområder. Kvalitetsrapporten erstatter den årlige statusrapport, jf. udviklingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til: Vurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler Udvikling af den interne dialog om kvalitet og evaluering mellem skolevæsenets aktører Sikring af åbenhed om skolevæsenets kvalitet Rapporten skal således blive et nyttigt og dynamisk redskab, som sikrer den nødvendige dialog om kvaliteten og dynamikken på de enkelte skoler og i skolevæsenet. Det er endvidere vigtigt, at der i forhold til kvalitetsrapporten sikres et ledelsesmæssigt ejerskab fra kommunalbestyrelsen til den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse og videre til medarbejderne. Synliggørelse, dokumentation og videreudvikling af kvaliteten kræver et fælles arbejde i kommunen. Kvalitetsrapporten skal ses som en opfølgning og videreudvikling af den form for rapportering, systematisering og evaluering, der allerede pågår i Ballerup Kommune. Rapporten skal endvidere ses i sammenhæng med kommunens styrings- og dialogværktøj, Udviklingsplanen. Metode Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen indeholde oplysninger om, hvordan ressourcerne anvendes, elevernes faglige niveau (læseresultater, test, afgangsprøver) og hvordan der arbejdes med elevernes alsidige personlige udvikling, udvikling af undervisning, læring og det pædagogiske arbejde samt faktuelle oplysninger om skolen. Herudover skal kvalitetsrapporten offentliggøres på internettet, og der skal udarbejdes eventuelle handlingsplaner for den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er opdelt i en samlet beskrivelse og vurdering af de ni folkeskoler og de tre specialskoler. I den samlede rapport indgår specialskolernes faktuelle oplysninger, når det har været relevant at medtage dem. I skoleåret 2006/07 blev det besluttet at nedlægge én af kommunens skoler, Parkskolen, med udgangen af skoleåret. Set i lyset heraf har Parkskolen ikke udarbejdet en kvalitetsrapport. Der har således ikke været foretaget dataindsamling omkring forholdene på Parkskolen med mindre dette er anført. Skolernes redegørelser bygger overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om rammer og resultater, besvarelse af et fælles skema i forhold til kommunale og nationale fokusområder og deres vurderinger af skolens samlede indsats samt forslag til udviklingszoner. En del nøgletal vedrørende elevtal, timetal etc. er hentet fra regneark, Skole- og Ungeafdelingen har modtaget fra UNI-C eller fra KMD. Så vidt muligt er disse data søgt valideret gennem Skole- og Ungeafdelingens egne data. Men forskellige opgørelsestidspunkter og -metoder kan betyde, at ikke alle nøgletal er fuldt konsistente. I visse tilfælde har der været divergenser mellem Skole- og Ungeafdelingens data og oplysninger fra skolelederne. Det har ikke været muligt at foretage grundige pilottest af indberetningsskemaer. Dette års kvalitetsrapport udgør derfor i et vist omfang en pilottest af de forskellige dataindsamlingsmetoder. Det har været nødvendigt at se bort fra de resultater, skoleområdet af forskellige årsager ikke har fundet anvendelige. 4

5 Bekendtgørelsens krav Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger. Det skal være muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særligt afsnit fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt er præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder de nationale obligatoriske test, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om årets kvalitetsrapport, er den endelig og skal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med de indsendte udtalelser fra skolebestyrelserne. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af nationale test, må dog ikke offentliggøres. Kvalitetsrapporten skal offentliggøres senest d. 31. december. 5

6 3. Fakta om Ballerup Kommunes Skolevæsen Ballerup Kommune havde i begyndelsen af skoleåret 2006/7 ti folkeskoler og en specialskole. Som følge af Kommunalreformen har Ballerup Kommune overtaget to tidligere amtsspecialskoler, Ordblindeinstituttet og Kasperskolen, med virkning fra januar Kommunalbestyrelsen besluttede at nedlægge én af kommunens folkeskoler, Parkskolen, med udgangen af skoleåret 2006/7. Folkeskolerne i Ballerup Kommune Skole Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin Egebjergskolen klasser: Ordblindekl. (BOI), talekl., ADHD kl., modtagelseskl. (to-sprogede) kl. Grantofteskolen klasser: Specialklasserække 5 klasser: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder kl. Hedegårdsskolen klasser: Specialklasserække kl. Højagerskolen kl. Kasperskolen Lautrupgårdskolen Specialskole: Elever med ADHD og autisme Specialskole: AKT-elever /11. kl /11. kl. Lundebjergskolen klasser: Specialklasserække kl. Måløv Skole klasser: Taleklasser kl. Ordblindeinstituttet Ordblindeklasser kl. Rosenlundskolen kl. Rugvængets Skole klasser: Høreklasser kl. Østerhøjskolen klasser: Elever med autisme kl. I alt Opgørelsesmetode: Der er i ovenstående oversigt anvendt planlægningstal for skoleåret 2007/2008 opgjort den 15. maj Oversigten viser antallet af skoler, elever og klasser i Ballerup Kommune inklusiv tilbud til elever med særlige behov. Elever fra den nedlagte Parkskole er fordelt på kommunens øvrige skoler pr og indgår således i disse skolers elevtal. 6

7 4. Konklusion og perspektivering Folkeskolens afgangsprøver for kommunens folkeskoler I bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten skal der foretages en vurdering af elevernes faglige niveau på den enkelte skole og samlet for kommunen. Som grundlag for vurderingen har Skole- og Ungeafdelingen i denne rapport kun taget udgangspunkt i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøver. Det skal pointeres, at vurderingen på den måde bliver udtryk for et meget snævert syn på fagligt niveau. Det bør fremover drøftes, hvordan fagligt niveau kan beskrives bredere, således at det kommer til også at afspejle elevernes kompetencer i forhold til alsidig og personlig udvikling. Ballerup Kommunes skolevæsen placerer sig ved folkeskolens afgangsprøve under middelkarakteren 8 i alle fag og lidt under karaktergennemsnittet på landsplan, på nær i engelsk, hvor gennemsnitskarakteren ligger over 8. Skolernes undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer for derved at øge alle børns faglige niveau, både hvad angår børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger. Det er vigtigt, at flere børn og unge i Ballerup Kommune inspireres til at tage en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Ballerup Kommune indgår i Partnerskabet om folkeskolen, hvis formål er at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Projektet varer i tre år. Skole- og Ungeafdelingen er i samarbejde med skolerne i gang med at udarbejde en statusanalyse bl.a. over elevernes faglige udbytte af undervisningen også ud over det, afgangsprøverne afspejler. Skole- og Ungeafdelingen vil med partnerskabet og i samarbejde med skolerne i de kommende år udvikle kriterier for kvalitet af god undervisning og for faglighed. Disse skal danne grundlaget for udvikling af undervisningspraksis og for opstilling af vurderingskriterier for elevernes udbytte af undervisningen fremover. Denne indsats forventes at øge resultaterne og kvaliteten af undervisningen. Statusanalysen vil blive en del af næste års kvalitetsrapport. Nationale test I skoleåret 2006/07 har skolerne gennemført profiltest på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. I indeværende skoleår drejer det sig om matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning i 8. klasse. Rækken af test udvides i de kommende år. De enkelte test er først og fremmest udviklet som et pædagogisk redskab for lærernes arbejde med den enkelte elev. For at undgå rangordninger er alle testresultater derfor fortrolige. De pædagogiske processer kommunale fokusområder Overgangen fra daginstitutionen til skole og BFO Alle skoler arbejder med at kvalificere børnenes overgange, men der er stor forskel på vægtningen af indsatsen. Der skal i alle ni distrikter i efteråret 2007 samarbejdes om at udarbejde en overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til beskrivelse af overgangspædagogik. 7

8 Udvidet samarbejde mellem skole og fritidshjem/-ordning De enkelte distrikter har sat fokus forskellige steder i samarbejdet mellem skole og BFO. Nogle skoler er nået længere i det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger end andre. Beskrivelserne af samarbejdet spænder vidt og det er overvejende positivt. Det er en forudsætning for den videre udvikling, at faste møder med deltagelse af lærere, pædagoger og ledere fortsætter, samtidig med at den fælles teamtid for lærere og pædagoger bliver en fast del af samarbejdskulturen. Ballerup Kommunes skoler og BFO er er inde i en stor omstillingsproces, som ikke blot omhandler Pædagoger ind i skolen, men også en ændret ledelsesstruktur på dag- og fritidsinstitutionsområdet. Indførelsen af BFO er blevet positivt modtaget af medarbejdere og ledelse i skole og BFO. Det er tydeligt, at indførelsen af BFO har/vil have en betydelig positiv indvirkning på udviklingen af et sammenhængende skole- og fritidstilbud for børn i alderen 6-9 år, herunder projektet Pædagoger ind i skolen, som uden tvivl har banet vejen for implementeringen af BFO. Den organisatoriske ændring stiller naturligvis en række udfordringer for opgaven at finde nye veje for eksempelvis skolens ledelsessamarbejde, løsning af administrative opgaver m.m. Personalet på skoler og BFO er lige fra ledere til lærere og pædagoger er gået positivt ind i forandringsprocessen, som også omhandler udvikling af fælles teamledelse. Det er vigtigt at understrege, at der fra kommunens side er lagt vægt på, at samarbejdet skal have lov at udvikle sig lokalt hen imod de ønskede mål. Samarbejdet omtales positivt, og de to faggrupper respekterer hinandens faglige kompetencer. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet udvikler sig i den rigtige retning og i et tempo, så alle har mulighed for at få ejerskab til projektet. Med udgangspunkt i dette er der stor sandsynlighed for, at de fastsatte mål og succeskriterierne for projektet vil blive indfriet i løbet af de sidste projektår. Styrkelse af naturfagene Ud over de statslige tiltag på det naturfaglige område har det haft og vil fortsat have stor betydning, at Ballerup Kommune har naturfagene som indsatsområde. Skolerne har skullet prioritere væsentlige forudsætninger for naturfagsundervisningen højt. Denne opprioritering har haft en positiv afsmittende effekt på lærerne, som på flere områder generelt har fået bedre vilkår for at gennemføre en naturfaglig undervisning og dermed (i mange tilfælde) et øget engagement, hvorved undervisningen må forventes at være blevet mere vedkommende og spændende for eleverne sandsynligvis med et større fagligt udbytte (hvilket dog ikke er blevet direkte påvist). Samtidig har flere skoler desuden på eget initiativ etableret naturfagsteam, naturfaglig ressourcelærer m.m. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at der gennemføres naturfagskurser især for lærere, der ikke har den fagfaglige baggrund, og der etableres naturfagsnetværk på tværs af skolerne med henblik på bl.a. vidensdeling. Styrkelse af IT i skolen Prioritering af indkøb af computere til 3. klassernes nærområder. De fleste skoler nævner, at computerne bruges flittigt i den daglige undervisning i alle fag. Nogle understreger, at elever og lærere er blevet mere motiverede og kompetente. Implementering af Skoleintra Der er relativt stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er i implementeringsarbejdet. Fra de fleste skoler rapporteres ingen resultater som følge af implementeringen af LærerIntra. Det var 8

9 heller ikke venteligt, da flertallet af skoler endnu knapt har introduceret systemet for lærerne og pædagogerne. Det sker i indeværende skoleår. Blandt de ting, der nævnes i skolernes udviklingszoner i øvrigt, er elektroniske tavler den hyppigste. I dette efterår færdiggøres IT-handleplanen, der indeholder forslag til anskaffelse af elektroniske tavler samt computere til 3. klasserne og til lærerne på skolerne. Pædagogiske processer nationale fokusområder Den løbende evaluering Alle skolerne har fokus på løbende evaluering, men skolerne arbejder meget forskelligt. Nogle skoler har løbende drøftelser af evalueringsredskaber, herunder anvendelse af fælles redskaber. Der anvendes mange forskellige evalueringsredskaber i de enkelte klasser, alt efter klassetrin og fag. En del lærere anvender portfolio både i undervisningen og som grundlag for skole/hjemsamtaler. Vurderingen er, at alle skoler arbejder med løbende evaluering, men der er stor forskel på hvor systematisk, det gribes an. Det fremstår ikke klart, hvorvidt der er sammenhæng mellem evaluering og den daglige undervisning. Elevplaner Det vurderes, at arbejdet med elevplaner på alle skoler er kommet godt i gang. Alle elever fik i foråret 2007 udleveret en elevplan. Skolerne drøfter fortsat formen af elevplanerne, indholdsdelen og om hvorledes resultaterne af de nationale test skal indgå i elevplanerne. Et stort næste skridt vil være at tænke elevplanerne ind i skoleårets rytme (årshjul), med udgangspunkt i teamets årsplan, hvor der sættes mål for klassens undervisning. Elevsamtale-dage og skole/hjem-samtaler fører herefter frem til den næste elevplan. Skole-hjemsamarbejdet Generelt viser skolernes vurderinger, at samarbejdet mellem skole og hjem er seriøst og grundigt, og der eksisterer en rigtig god kommunikation. Skolerne ser indførelsen af SkoleIntra og elevplaner som to gode instrumenter til at medinddrage, engagere og kvalificere samarbejdet yderligere. Skole og -Ungeafdelingen finder det værdifuldt, at man ca. hvert andet år gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse af samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at få brugernes tilfredshed med skolerne klarlagt. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at man sætter fokus på inddragelsen af BFO erne i forældresamarbejdet. Holddannelse I takt med at skolens indhold udvikles og ændres, er det afgørende, at strukturen og organisationen i skolen udvikles og ændres. Når strukturen skal fastlægges, er udgangspunktet undervisningens indhold. Den traditionelle organisering omkring den enkelte klasse har nogle styrkesider, men når der skal arbejdes med varierede og differentierede undervisningsformer, der skal tilgodese elevernes faglige og alsidige personlige udvikling, er det en nødvendighed at arbejde på tværs af klasserne og på tværs af årgange. Holddannelsestimerne er et væsentligt element i udviklingen af rummelighed og inklusion i undervisningen. 9

10 Alle skoler bør derfor have udarbejdet principper for holddannelsen og holddannelsesprincipperne/kriterierne for holddannelse bør i langt højere grad anvendes mere inkluderende end det gøres i dag. 10

11 5. Sammenfattende vurdering af de enkelte skoler På baggrund af skolernes egne kvalitetsrapporter gives en vurdering af de enkelte skoler. I vurderingen indgår skolens resultater ved folkeskolens afgangsprøver og de kommunale læsetest. Herudover vurderes skolens arbejde med henholdsvis de kommunale og de nationale fokusområder. Til slut gives en samlet vurdering af skolens udviklingszone og behov for særlig opmærksomhed. 5.1 EGEBJERGSKOLEN Faglige niveau Resultaterne af folkeskolens afgangsprøve viser, at Egebjergskolen ligger pænt over middel og over landsgennemsnittet i stort set alle fag og har således et samlet godt resultat. Kommunale fokusområder Egebjergskolen er meget optaget af og rigtig godt i gang med de kommunale fokusområder. De har gennem en del år samarbejdet med fritidsordninger og har her stor erfaring. Skolen har fået renoveret naturfagsområdet og har derfor et godt afsæt til styrkelse af naturfagene. Skolen arbejder med at implementere Skoleintra i det kommende skoleår. Nationale fokusområder Egebjergskolen er rigtig godt i gang med den løbende evaluering og anvender forskellige evalueringsredskaber. Skolen vil kunne udvikle den løbende evaluering ved at anvende en højere grad af systematisering og fælles metoder. Skolen ønsker fokus på elektroniske elevplaner samt de nationale tests indarbejdelse i planerne. Skolen implementerer ForældreIntra som led i forældresamarbejdet, og der sættes yderligere fokus på holddannelse. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Det er meget tilfredsstillende, at skolen har et solidt fagligt niveau. Skoleledelsen har i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling, herunder skolens arbejde med specialklasseeleverne. 5.2 GRANTOFTESKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer ligger i nogle fag over middel og over Ballerup Kommunes gennemsnit og i nogle fag et godt stykke under middel. Det er en udfordring, at elevernes udbytte af undervisningen især på det naturfaglige område øges, så prøveresultaterne forbedres over tid. Kommunale fokusområder Grantofteskolen arbejder rigtig godt med de kommunale fokusområder og har gennemført en særlig indsats inden for kontinuitet og sammenhæng. Skolen har fokus på elevernes udbytte af naturfagsundervisningen og skolen vil fortsat arbejde målrettet med styrkelsen af naturfagene. Grantofteskolen vil endvidere fastholde fokus på brugen af de digitale værktøjer. Nationale fokusområder Grantofteskolen ønsker fortsat at udvikle en evalueringskultur og skolens elevplaner. Grantofteskolen har et godt skole-hjemsamarbejde, især ved elev-forældresamtaler, og har fokus på, at skolens forældrearrangementer fremadrettet skal fungere anderledes. Holdtimer anvendes 11

12 især i indskolingen, og skolen ønsker at udvikle anvendelsen af holdtimer på mellemtrinnet og i udskolingen. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Det er Skole - og Ungeafdelingens opfattelse, at Grantofteskolen i gennem de sidste år har iværksat en meget stor indsats omkring læseudviklingen. Denne indsats fastholdes og videreudvikles. Grantofteskolen har iværksat en indsats i forhold til at forbedre elevernes faglige udbytte i naturfagene. Denne indsats bør yderligere forstærkes. Grantofteskolen arbejder med seriøst med de politisk fastsatte fokusområder og yder en stor indsats til gavn for skolens udvikling. 5.3 HEDEGÅRDSSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger lige under Ballerup Kommunes gennemsnit i de fleste fag og lige under middelkarakteren 8. I faget matematik ligger den gennemsnitlige karakter dog over kommunens gennemsnit. Kommunale fokusområder Hedegårdsskolen er godt i gang med og har et ønske om at videreudvikle implementeringen af BFO, pædagoger ind i skolen og overgangen mellem institutionerne med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng i børnenes skoledag. Hedegårdsskolen udtrykker, at de i de kommende år har et godt og fornuftigt afsæt til styrkelse af naturfagene og IT med fokus på anvendelsen af SkoleIntra (Forælde- og ElevIntra). Nationale fokusområder Skolen er godt i gang med at udvikle en evalueringskultur, herunder elevplaner og evalueringsredskaber. Forældresamarbejdet, herunder bestyrelsesarbejdet, er godt og konstruktivt. Skolen arbejder fortsat med udviklingen af anvendelsen af holdtimer, således at timerne tildeles mere målrettet. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige niveau er tilfredsstillende. Skoleledelsen har i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling, herunder også specialklasseelevers og to-sprogede elevers udvikling. 5.4 HØJAGERSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger noget under middelkarakteren 8 og en del under både kommunens og landets gennemsnit. Dog ligger karaktererne over kommunens gennemsnit i fagene fysik og tysk. Kommunale fokusområder Skolen arbejder med de kommunale fokusområder og er i gang med styrkelsen af naturfagene og IT-udviklingen, herunder SkoleIntra. Skolen har et godt samarbejde med BFO en. Nationale fokusområder 12

13 I forhold til den løbende evaluering arbejder skolen med gruppeprøver i læsning, stavning og matematik og har positive erfaringer hermed. Skolen er godt i gang med elevplanerne samt udvikling af afrapporteringen af de nationale test i forhold til elevplanerne. Skolen anvender mange forskellige kriterier for holddannelse, herunder kønsopdeling, læringsstile m.m. Skolen har et aktivt og godt skole-hjemsamarbejde og prioriterer ForældreIntra som en udviklingszone i næste skoleår. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolen kunne over tid styrke resultaterne af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes prøveresultater. Skolen vil i de kommende år prioritere samarbejdet mellem lærere og pædagoger med henblik på at styrke arbejdet omkring undervisningen i indskolingen og lærernes og pædagogernes efteruddannelse. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.5 KASPERSKOLEN Faglige niveau På Kasperskolen gennemføres folkeskolens afgangsprøver. Kasperskolen er en specialskole for elever med ADHD og autisme. Kommunale fokusområder Kasperskolen har gennem en lang årrække haft et helhedstilbud til deres elever. Skolen arbejder på at styrke naturfagene, og elever med kompetencer hertil gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Skolens har implementeret SkoleIntra. Nationale fokusområder Skolen arbejder med den løbende evaluering, anvender flere forskellige redskaber og har anvendt elevplaner gennem mange år. Holddannelse er en forudsætning for elevernes udbytte af undervisningen. Skolen har et velfungerende og tæt skole-hjemsamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Ballerup Kommune overtog Kasperskolen pr. 1. januar 2007, og Skole- og Ungeafdelingen forventer bedre at kunne vurdere skolens indsats i den næste kvalitetsrapport. 5.6 LUNDEBJERGSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer i folkeskolens afgangsprøver ligger i alle fag noget under både Ballerup Kommunes gennemsnit og landsgennemsnittet. I faget mundtlig engelsk ligger elevernes karakterer dog lidt over middel. Kommunale fokusområder Lundebjergskolen arbejder målrettet med kontinuitet og sammenhæng samt implementeringen af BFO. Samarbejdet udvikler sig i en positiv retning og styrker skolens udvikling. Skolen vurderer, at indsatsen i forhold til styrkelse af naturfagene ikke er fuldt tilfredsstillende. Indsatsen på IT-området er særdeles tilfredsstillende, og LærerIntra er blevet et vigtigt kommunikationsmiddel. Nationale fokusområder Skolen arbejder med den løbende evaluering i form af test og samtaler med alle parter. Skolen vil fortsat arbejde med en evalueringskultur, herunder udviklingen af elevplanerne. Der er almindelig tilfredshed med skole-hjemsamarbejdet, og forud for samtalerne gennemfører skolen elevsamtaler. Skolen har iværksat en ny holddannelsesmodel for derved at understøtte elevernes læring. 13

14 Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolen arbejder målrettet med såvel de kommunale som de nationale fokusområder. Det vil være af stor betydning, at der iværksættes en samlet plan, som over tid forbedrer skolens faglige niveau, elevernes udbytte af undervisningen og elevernes prøveresultater. Skole og -Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.7 LAUTRUPGÅRDSKOLEN Faglige niveau Lautrupgårdskolen er en specialskole, hvor elevernes faglige og personlige udviklingsmuligheder har indflydelse på prøveresultaterne. Elevernes karakterer ligger ved folkeskolens afgangsprøver under middel og i nogle af de centrale fag langt under middel. Kommunale fokusområder Lautrupgårdskolen har fokus på overgangen fra almenundervisningen til specialundervisningen. Lautrupgårdskolens fritidstilbud skal defineres tydeligere. Skolen bør fremadrettet arbejde både med styrkelse af naturfagene, IT og med forskellige indsatser, der forbedrer elevernes udbytte af undervisningen. Nationale fokusområder Skolen anvender få evalueringsredskaber og er i gang med at udvikle elevplaner, årsplaner, holddannelse og forældresamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige niveau er i sammenhæng med skolens indsats tilfredsstillende. Skole- og Ungeafdelingen vurderer, at Lautrupgårdskolen i indeværende år har brugt megen tid på at blive og tænke sig som en samlet skole. Denne proces er endnu ikke afsluttet. Det betyder, at skolen skal iværksætte en samlet plan for skolens udvikling og organisering af arbejdet med elev- og årsplaner samt teamudviklingen. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling 5.8 MÅLØV SKOLE Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fint placeret med en stor del over middel og enkelte under middel. Skolen placerer sig over landsgennemsnittet med undtagelse i faget fysik/kemi/biologi. Kommunale fokusområder Måløv Skole er i gang med arbejdet kontinuitet og sammenhæng. Der er lagt en fyldig plan for samarbejdet mellem skolen og BFO`en og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolen ønsker at tiltrække flere lærere med liniefag i naturfagene eller andre relevante kvalifikationer for derved at styrke elevernes læring. Skolen implementerer SkoleIntra i det kommende skoleår. Nationale fokusområder Der arbejdes med den løbende evaluering af undervisning ved hjælp af de standardiserede test, og skolen forventer, at man fremadrettet kan udnytte de nye nationale test i udviklingen af elevernes faglige kompetence. Skolens elever har alle fået udleveret en elevplan, og elevplanen skal fremadrettet indgå i forældresamarbejdet. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Måløv skole har et solidt fagligt niveau, og skolens resultat er tilfredsstillende. 14

15 Det er Skole og Ungeafdelingens opfattelse, at det vil være af stor betydning, at der iværksættes en samlet plan for skolens udvikling og organisering af arbejdet med elev- og årsplaner. Der bør endvidere sættes fokus på styrkelse af naturfagene. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.9 ORDBLINDEINSTITUTTET Faglige niveau Ordblindeinstituttet gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Kommunale fokusområder Skolen er en specialskole, der modtager elever fra 4. kl. og har derfor ikke BFO og arbejder ikke med indsatsområdet om kontinuitet og sammenhæng. Skolens timeplan er ændret i forhold til Ballerup Kommunes, og det er derved for tidligt at sige noget om, hvilken indflydelse det har haft på styrkelsen af naturfagene. Skolen skal fra næste år arbejde med SkoleIntra. Nationale fokusområder Der er en lang og veludviklet tradition for den løbende evaluering, herunder arbejdet med elevplaner. Skolens elever er delt på mange små hold. Skolen har et meget positivt forældresamarbejde, hvilket også er en stor forudsætning for elevernes faglige udvikling. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Ballerup Kommune overtog Ordblindeinstituttet pr. 1. januar 2007, og Skole- og Ungeafdelingen forventer bedre at kunne vurdere skolens indsats i den næste kvalitetsrapport ROSENLUNDSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fint placeret med en stor del over middel og enkelte omkring middel. Skolen placerer sig over Ballerup Kommunes gennemsnit og er helt på højde med landsgennemsnittet. Kommunale fokusområder Rosenlundskolen arbejder ihærdigt og positivt på at implementere de kommunale indsatsområder. Overgangen fra institutionerne til skolen har været succesfuldt, og skolen har et positivt samarbejde omkring implementeringen af BFO`erne og med pædagogerne ind i skolen. Styrkelsen af naturfagene er rigtig godt i gang, og det samme gælder IT-området, der gennem de seneste år har været prioriteret. Nationale fokusområder Skolens arbejde med inklusion, læringsstile og de mange intelligenser og elevplaner danner et godt grundlag for den løbende evaluering. Skolens anvender holddannelsestimer på mange forskellige måder til gavn for elevernes læring. Skolen har et godt og velfungerende skole-hjemsamarbejde, der kan videreudvikles med ForældreIntras muligheder. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Rosenlundskolen har et pænt fagligt niveau, og skolens resultat er tilfredsstillende. Det er Skole- og Ungeafdelingens opfattelse, at skoleledelsen i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen har tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling. 15

16 5.11 RUGVÆNGETS SKOLE Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fra lidt til noget under middel og i en del af fagene tæt på Ballerup Kommunes gennemsnit. Karaktererne i fagene matematik og biologi/fysik/kemi ligger dog betydeligt lavere end gennemsnittet for de øvrige skoler. Kommunale fokusområder Rugvængets skole har fra årsskiftet arbejdet seriøst med de kommunale indsatsområder. Der er stor vilje, og implementeringen af BFO går rigtig godt. Skolen vurderer, at der fortsat er udviklingsmuligheder inden for naturfags- og IT-området. Nationale fokusområder Skolen anvender forskellige evalueringsmetoder i undervisningen og har fokus på, at evalueringen skal blive mere systematisk og være en fælles kultur. Arbejdet med elevplaner er påbegyndt og skal fortsat udvikles. Skolen har etableret en god fast struktur omkring forældresamarbejdet, og skolen arbejder på en særlig indsats i forhold til de familier og børn, der har det svært. Holddannelse vil fremadrettet anvendes i højere grad til at understøtte børnenes faglige læring. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens resultater ligger under middel og under gennemsnittet for kommunen. I et par fag langt under gennemsnittet. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at der iværksættes en langsigtet indsats, der skal sikre forbedring af skolens faglige niveau i disse fag. Rugvængets Skole har nogle særlige problemstillinger og udfordringer, som skolens ledelse har taget fat omkring og udarbejdet en plan for. Organiseringen af team omkring de enkelte klasser vil kunne medvirke til en konstruktiv videndeling, der kan være med til at højne fagligheden. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling ØSTERHØJSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger over middel og over både kommunens gennemsnit og landsgennemsnittet. Kommunale fokusområder Østerhøjskolen har gennem flere år arbejdet med kontinuitet og sammenhæng, og målene er allerede implementeret og forankret. Skolen er i gang med at udvikle en guide for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Østerhøjskolen har stor fokus på styrkelsen af det naturfaglige område. IT inddrages naturligt i alle fag og på alle klassetrin. Nationale fokusområder Skolen anvender forskellige redskaber, herunder elevplaner i den løbende evaluering, og ønsker at have fokus på at skabe en fælles evalueringskultur. Skolen arbejder på at anvende holddannelsestimer på en sådan måde, at de i højere grad sikrer den enkelte elev optimale udfordringer. Østerhøjskolen har et velfungerende og varieret skole-hjemsamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige resultat må siges at være tilfredsstillende. Det er Skole- og Ungeafdelingens opfattelse, at skoleledelsen i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen har tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling. 16

17 6. Sammenfattende vurdering af Ballerup Kommunes skolevæsen 6.1 Det faglige niveau Indledning Som foreskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten skal der foretages en vurdering af elevernes faglige niveau på den enkelte skole og samlet for kommunen. Som grundlag for vurderingen i dette afsnit har Skole- og Ungeafdelingen i denne rapport taget udgangspunkt i karaktergivningen ved folkeskolens 9. og 10. klasseprøver. Det skal pointeres, at vurderingen på den måde bliver udtryk for et meget snævert syn på fagligt niveau. Det bør fremover drøftes, hvordan fagligt niveau kan beskrives bredere, således at det kommer til også at afspejle elevernes kompetencer i forhold til alsidig og personlig udvikling. Ballerup Kommune har, ved at indgå i et partnerskab mellem 34 kommuner og KL i de næste tre år, netop valgt at udvikle redskaber til at øge og dokumentere elevernes udbytte af undervisningen. Indførelsen af de obligatoriske nationale test har til formål på en række udvalgte fag og faglige områder at undersøge elevernes niveau i forhold til de opstillede trinmål. Disse test viser kun elevernes niveau i forhold til det, der kan testes, så også her er der grund til at udvikle metoder til at dokumentere de øvrige kompetencer. Folkeskolens afgangsprøver Som følge af det seneste folkeskoleforlig har der været gennemført ganske omfattende omlægninger af folkeskolens afgangsprøver for 9. klassetrin. Rækken af prøvefag er udvidet, og prøveformerne er ændret både hvad angår nye og gamle prøvefag. Undervisningsministeriet har ikke i passende tid meldt ud, hvordan prøver har skullet afvikles, hvilket har betydet ganske stor usikkerhed blandt lærere og skoleledere og dermed også elever og forældre om kravene til årets afgangsprøver. Dette skal desuden ses i lyset af, at alle landets folkeskoler i skoleåret 05/06 måtte gennemføre nye prøveformer i nogle fag, vel vidende at denne form ville blive afskaffet igen året efter. Selve prøveforløbet er heller ikke gennemført gnidningsløst. Dels var der som bekendt omfattende tekniske problemer med prøven i geografi, og dels var der en diskussion i faglige kredse om prøvernes sværhedsgrad og kvalitet. Samlet set må forløbet siges at have været kritisabelt. Afgangsprøverne er og bør være noget, der tages meget alvorligt på skolerne. De indgår i dag som en væsentlig rettesnor for kvaliteten af deres undervisning. Man bør derfor kunne forvente, at den centrale tilrettelæggelse og gennemførelse af prøverne er udtryk for den samme kvalitet, som skolerne forventes at yde i deres undervisning og gennemførelse af prøver og test. Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt at generere karakterer for skoleåret 2006/07. Undervisningsministeriet mener, at karakterer først vil være tilgængelige i november 2007 for skoleåret 2006/07. Derfor anvendes karaktererne for skoleåret 2005/06. Sammenfatning for kommunens folkeskoler Ballerup Kommunes skolevæsen placerer sig ved folkeskolens afgangsprøve under middelkarakteren 8 i alle fag og lidt under karaktergennemsnittet på landsplan, på nær i engelsk, hvor gennemsnitskarakteren ligger over 8. 17

18 Ballerup Kommune indgår i Partnerskabet om folkeskolen, hvis formål er at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Projektet varer i tre år. Skole- og Ungeafdelingen er pt. i gang med at udarbejde en statusanalyse over elevernes faglige niveau og vil følge det i de kommende år med henblik på en forbedring af resultaterne. Statusanalysen vil blive en del af næste års kvalitetsrapport. Karaktergennemsnit 9. klasse afgangsprøve 2005/06 Landsplan Ballerup Egebjergskolen Grantofteskolen Højagerskolen Hedegårdsskolen Lautrupgårdskolen Lundebjergskolen Måløv Skole Rosenlundskolen Rugvængets Skole Østerhøjskolen Dansk. Retstavning 7,7 7,5 8,2 6,9 7,4 7,2 5,8 6,9 7,9 7,8 7,5 8,1 Dansk. Skriftlig 8,0 7,8 8,5 7,5 7,6 7,9 6,8 7,2 7,7 8,1 7,5 8,6 Dansk. Orden 7,8 7,8 8,1 8,0 8,1 7,8 7,8 7,0 8,1 7,8 7,5 7,9 Dansk. Mundtlig 8,4 8,4 8,7 8,4 8,5 7,7 7,2 7,8 8,8 8,4 8,6 9,1 Matematik. Skriftlig 7,8 7,5 8,4 6,6 7,4 6,7 5,9 6,9 8,3 8,0 7,2 7,9 Matematik. Orden , Matematik. Mundtlig 8,0 7,7 8,1 7,8 8,1 7,6 7,2 7,8 8,1 8,2 5,7 8,0 Engelsk. Mundtlig 8,3 8,3 8,5 8,0 8,0 7,7 8,0 8,1 8,7 8,5 8,4 9,1 Tysk. Mundtlig 8,0 7,9 8,0 7,8 7,5 7,9-6,6 9,0 8,3 7,9 7,7 Fransk. Mundtlig 8,0 7,9 7, ,4 - - Biologi. Skriftlig 7,7 7,4 8,1 6,8 7,4 7,0-6,9 7,8 7,6 7,3 7,9 Biologi. Mundtlig 8,2 7,6-8,2-6, Fysik/Kemi. Skriftlig 7,8 7,4 8,1 5,7 7,7 7,7-6,8 7,3 7,9 7,1 8,4 Fysik/Kemi. Mundtlig 7,7 7,1-6,9-7, Fysik/kemi , Biologi/Fysik/Kemi 7,8 7,3 7,9-8, ,3 7,5 7,8 4,9 7,9 Hjemkundskab 9,3 10, ,0 - Projekt opgave N/A 8,5 8,8 8,4 9,2 8,2-7,9 8,2 8,8 8,4 8,9 Gennemsnit samlet 8,0 7,8 8,3 7,5 7,9 7,5 7,2 7,3 8,1 8,0 7,5 8,3 Gennemsnit dansk 8,0 7,9 8,4 7,7 7,9 7,7 6,9 7,2 8,1 8,0 7,8 8,4 Gennemsnit matematik 7,9 7,6 8,3 7,2 7,8 7,2 6,9 7,4 8,2 8,1 6,5 8,0 Gennemsnit biologi 8,0 7,3-7,5-7, Gennemsnit fysik/kemi 7,8 6,9-6,3-7, Kilde: Undervisningsministeriet

19 Karaktergennemsnit 10.klasses afgangsprøve 2005/06 Landsplan Ballerup Grantofteskolen Hedegårdsskolen Rosenlundskolen Østerhøjskolen Dansk. Skriftlig 7,6 7,2 6,9 7,4 7,4 7,2 Dansk. Orden 7,7 7,0 7,1 6,9 7,0 6,8 Dansk. Mundtlig 8,2 7,8 7,7 7,6 8,0 7,9 Matematik. Skriftlig 7,1 7,3 7,0 7,4 7,6 7,0 Matematik. Mundtlig 7,7 7,8 7,8 8,4 7,9 7,1 Engelsk. Mundtlig 8,3 8,2 8,3 8,1 8,5 7,8 Engelsk. Skriftlig 7,6 7,4 7,5 7,5 7,5 7,1 Tysk. Mundtlig 7,7 7,6 8,1 7,4 7,8 7,1 Tysk. Skriftlig 7,0 6,8 7,0 6,4 7,3 6,6 Fransk. Mundtlig 8, ,5 - Fransk. Skriftlig 7, ,6 - Fysik/kemi 7,6 7,5 8,2 7,5 8,1 6,2 Hjemkundskab 9, Gennemsnit samlet 7,7 7,5 7,6 7,5 7,9 7,1 Gennemsnit dansk 7,8 7,3 7,2 7,3 7,5 7,3 Gennemsnit matematik 7,4 7,5 7,4 7,9 7,8 7,1 Gennemsnit engelsk 8,0 7,8 7,9 7,8 8,0 7,5 Gennemsnit tysk 7,2 7,6 6,9 7,6 6,9 Kilde: Undervisningsministeriet - Bemærkninger: I skoleåret 2005/6 havde 4 skoler 10. klasse. Gennemsnittet for eleverne i Ballerup Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Dog er gennemsnittet i matematik over landsgennemsnittet. 19

20 Nationale test I skoleåret 2006/07 har skolerne gennemført profiltest på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. I indeværende skoleår drejer det sig om matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning i 8. klasse. Rækken af test udvides i de kommende år. Testene er først og fremmest udviklet som et pædagogisk redskab for lærernes arbejde med den enkelte elev. For at undgå rangordninger er alle testresultater derfor fortrolige. De indgår derfor heller ikke direkte i denne kvalitetsrapport, men som en del af den samlede vurdering af den enkelte skoles og det samlede skolevæsens kvalitet. Der har dog været tekniske problemer i forbindelse med gennemførelsen af testene, så det ikke var muligt at få resultaterne før ca. 1½ måned efter de første test var gennemført. De nationale tests - oversigt Til næste år (Skoleåret 2007/08) skal der gennemføres i alt 10 obligatoriske tests (se skemaet). Derudover bliver der mulighed for at lave frivillige tests i dansk som andetsprog. Klassetrin Bhk Dansk/læsning х х х х Matematik х х Engelsk Geografi х Biologi х Fysik/kemi Dansk som andetsprog Tabelforklaring: De første tre test i skoleåret 2006/07 20

21 6.2 Overgangsfrekvens til uddannelse Status pr vedr. 9. og 10. klasselevers uddannelsesfrekvens Ballerup Kommune 10.kl ,80% Erhvervsuddannelser ,20% Gymn. Uddannelser ,00% Andet 25 3,90% Ej Uddannelse 31 4,90% Antal elever 628 Uddannelsesfrekvens ,10% Opgørelsesmetode: Overgangsfrekvensen viser antallet af elever, der fortsætter efter folkeskoleforløbet i ungdomsuddannelse. Bemærkninger: Den samlede overgangsfrekvens er et par procentpoint lavere end andre kommuner, hvilket kan skyldes et forholdsvist højt antal elever, der modtager vidtgående specialundervisning i specialskoler, specialklasser og gruppeordninger. Der er med det centrale udviklingsprojekt En særlig vejledningsindsats til de særlige unge i tilknytning til det kommunale udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar sat særligt fokus på unge, der erfaringsmæssigt kunne risikere at falde uden for uddannelsessystemet. Det er derfor forventeligt, at antallet af unge i gruppen ej uddannelse i de næste år vil falde. 21

22 6.3 Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Undervisningsgrad i procent Egebjergskolen 41,2% Grantofteskolen 40,6% Hedegårdsskolen 41,7% Højagerskolen 39,9% Kasperskolen 50,0% Lautrupgårdskolen 42,4% Lundebjergskolen 42,3% Måløv Skole 40,3% Ordblindeinstituttet 39,0% Rosenlundskolen 40,6% Rugvængets Skole 40,1% Østerhøjskolen 40,0% Ballerup Kommune 41,5% Landsgennemsnittet er ca. 42 %. Opgørelsesmetode: Gennemsnittet er opgjort med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. På Kasperskolen defineres pauser som en del af det udvidede undervisningsbegreb, hvilket er medvirkende til, at andelen af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning er 50 %. 22

23 6.4 Gennemførelse af planlagte timer 2006/7 Gennemførels e af planlagte timer Egebjergskolen 97,7% Grantofteskolen 99,9% Hedegårdsskolen 98,0% Højagerskolen 99,5% Kasperskolen 99,0% Lautrupgårdskolen 100,0% Lundebjergskolen 99,4% Måløv Skole 98,7% Ordblindeinstituttet 99,9% Rosenlundskolen 98,8% Rugvængets Skole 99,0% Østerhøjskolen 99,3% Ballerup Kommune Da der ikke i indeværende skoleår foreligger reelle tal bag opgørelsen fra skolerne, kan en kommunenorm ikke beregnes. Opgørelsesmetode: Opgørelsen tager udgangspunkt i, at en lektion er gennemført, også når der har været vikar til stede. Vikaren kan være en medarbejder, der i den pågældende lektion er flyttet fra en anden undervisningsopgave. Opgørelsen viser, at det i høj grad lykkes skolerne at undgå at sende elever hjem i ydertimer pga. mangel på lærer. Timer, hvor eleverne arbejder alene, indgår i optællingen, idet der føres et tilsyn med eleverne fra en lærer i en anden klasse. 23

24 Elevernes fravær alt Fravær i Egebjergskolen 4,5% Grantofteskolen 5,1% Hedegårdsskolen 7,0% Højagerskolen 7,6% Kasperskolen - Lautrupgårdskolen 8,4% Lundebjergskolen 5,9% Måløv Skole 6,0% Ordblindeinstituttet - Rosenlundskolen 3,3% Rugvængets Skole 4,0% Østerhøjskolen 5,4% Ballerup Kommune Opgørelsesmetode: Skolerne har i denne opgørelse ikke skelnet mellem elevernes sygedage, andet lovligt fravær og ulovligt fravær. Næste års rapport vil indeholde disse data. 24

25 6.6 Antal elever pr. lærer opgjort pr Antal elever Fuldtids lærerstillinger Antal elever pr. lærer Egebjergskolen ,1 14,1 Grantofteskolen ,0 9,8 Hedegårdsskolen ,2 12,6 Højagerskolen ,6 12,8 Kasperskolen 82 46,0 1,8 * Lautrupgårdskolen 71 24,3 2,9 * Lundebjergskolen ,2 10,6 Måløv Skole ,8 12,2 Ordblindeinstituttet 76 27,0 2,8 * Rosenlundskolen ,5 14,0 Rugvængets Skole ,2 8,4 Østerhøjskolen ,8 12,6 Ballerup Kommune ,3 *) Ballerup Kommune 11,9 **) Opgørelsesmetode: *) Elevtal og lærerantal opgjort insklusiv specialskoler, elever i specialklasser, -grupper eller rækker. **) Elevtal og lærertal eksklusiv specialskoler Skoler markeret med * er specialskoler Bemærkninger: Opgørelsen giver ikke et retvisende billede af den faktiske klassekvotient i almenundervisningen, bl.a. fordi der på flere skoler er indregnet specialklasser og gruppeordninger, hvor elevtallet er lavere end i almenklasser. 25

26 6.7 Samlede undervisningsudgifter pr. elev i budgetår 2006 var kr Udgifter pr. elev til undervisningsmidler Udgifter til undervisnings midler ialt Antal elever Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr 976 Kasperskolen kr kr Lautrupgårdskolen kr kr Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet kr kr Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Udgift pr. elev 6.8 Udgifter til specialpædagogisk bistand Udgifter til almen specialundervisning på skolerne Udgifter pr. skole Udgift pr elev Egebjergskolen Kr Kr. 1234,3 Grantofteskolen Kr Kr. 3246,6 Hedegårdsskolen Kr Kr. 2528,9 Højagerskolen Kr Kr. 2136,4 Lundebjergskolen Kr Kr. 2186,4 Måløv Skole Kr Kr. 1476,4 Rosenlundskolen Kr Kr. 1245,0 Rugvængets Skole Kr Kr. 2932,2 Østerhøjskolen Kr Kr. 1906,6 Ballerup Kommune 26

27 Opgørelsesmetode: Opgørelsen viser udgifter i kr. anvendt til specialundervisning på den enkelte skole. Parkskolen er ikke medtaget. Bemærkninger: Specialundervisningsressourcerne anvendes primært til 1. Forebyggende foranstaltninger: Generelle tiltag rettet mod alle elever baseret på viden om børns udvikling og læring 2. Foregribende foranstaltninger: Specifikke tiltag rettet mod særlige grupper af elever/enkelte elever, hvis måde at være på bør bekymre os og måske få os til at handle hvis omgivelser/netværk bør bekymre os og måske få os til at handle i relation til barnet der ikke altid har tro til eget værd, modstandskraft, åbenhed for at modtage støtte eller som har omgivelser som støtter, når det er nødvendigt med brug for meromsorg, støtte til at tackle belastninger de lever i for at belastninger hører op og/eller behandling, der ofte tager udgangspunkt i familien 3. Indgribende foranstaltninger: Specialpædagogiske tiltag rettet mod elever, der er indstillede til PPR Gennemsnitlige udgifter pr. elev til specialundervisning og anden special pædagogisk bistand Udgifter til special pædagogisk bistand Antal elever, der modtager special pædagogisk bistand Udgift pr. elev til special pædagogisk bistand Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr Kasperskolen 82 Lautrupgårdskolen 71 Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet 76 Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Opgørelsesmetode: Opgørelsen viser antallet af elever i de enkelte distrikter i Ballerup Kommune, der er henvist til særlig tilrettelagt undervisning i specialklasser eller specialskoler i og uden for kommunen. 27

28 6.9 Udgifter pr. elev til undervisning i dansk som andet sprog (DSA) Udgifter til DSA i alt Elever undervist i DSA Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr Kasperskolen Lautrupgårdskolen Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Udgift pr. elev Bemærkninger: Timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles af tosprogskonsulenten på baggrund af indstillinger fra sprogpædagogerne og skolerne. Hvert år i januar sender skolekonsulenten et gradueret skema ud til sprogpædagogerne, som handler om, at kommende skolebørn med et behov for dansk som andetsprog i skolen bliver sikret timer. Pædagogerne melder tilbage til skolekonsulenten, som afsætter timer til de kommende skolebørn i dansk som andetsprog. 28