Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 06/07

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Ballerup Kommunes folkeskoler 06/07 1

2 Indhold 1. Forord s Indledning s Fakta om Ballerup Kommunes skolevæsen 4. Konklusion og perspektivering s Sammenfattende vurdering af de enkelte skoler 5.1 Egebjergskolen s Grantofteskolen s Hedegårdsskolen s Højagerskolen s Kasperskolen s Lundebjergskolen s Lautrupgårdskolen s Måløv skole s Ordblindeinstituttet s Rosenlundskolen s Rugvængets skole s Østerhøjskolen s Sammenfattende vurdering af det faglige niveau for Ballerup Kommunes skolevæsen 6.1 Det faglige niveau s Overgangsfrekvens til uddannelse s Andel af lærerarbejdstid anvendt til undervisning s Gennemførelse af planlagte timer s Elevers fravær s Antal elever pr. lærer s Udgifter til undervisning s Udgifter til specialpædagogisk bistand s Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (DSA) s Midler anvendt på efteruddannelse s Sammenfattende vurdering af arbejdet med de kommunale fokusområder 7.1 Kontinuitet og sammenhæng i børns liv s Udvidet samarbejde mellem skole og fritidshjem/-ordning s Styrkelse af naturfagene 7.4 Styrkelse af IT i skolen 8. Sammenfattende vurdering af arbejdet med de nationale fokusområder 8.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 8.2 Anvendelse af elevplaner 8.3 Samarbejdet mellem skole og hjem 8.4 Holddannelse 9. Sammenfattende vurdering af arbejdet med skolernes egne indsatsområder 2

3 1. Forord Formålet med kvalitetsrapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for folkeskolen. Kvalitetsrapporten beskriver Ballerup Kommunes skolevæsen og giver kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Ballerup Kommunes kvalitetsrapport består af en generel rapport om det samlede skolevæsen (nærværende del 1) samt 9 folkeskolers og 3 specialskolers rapporter (del 2). Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med kommunens skolepolitik, de kommunalt besluttede indsatsområder og skolernes 4-årige udviklingsplaner. Kvalitetsrapporten er en afrapportering i forhold til skoleåret 2006/07. Af rapporten fremgår det, at man i Ballerup Kommune både vægter det faglige niveau og elevernes trivsel og personlige udvikling. Det er vigtigt, at flere børn og unge i Ballerup Kommune inspireres til at tage en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at vi fortsat i Ballerup Kommune har en god og velfungerende folkeskole til gavn for eleverne. Kvalitetsrapporten vil i de kommende år blive evalueret og udbygget med flere fokuspunkter og indsatsområder. Med kvalitetsrapporten håber vi, at skolerne får et redskab til at fremlægge resultater fra det forgangne skoleår. Vi håber at give politikerne et grundlag for en god dialog med skolerne. Til slut håber vi, at kvalitetsrapporten vil give borgerne en større indsigt i vores børns skoler. Det er et ønske, at alle vil få glæde af at læse rapporten. Ove E. Dalsgaard Borgmester 3

4 2. Indledning Indholdet i kvalitetsrapporten er primært defineret i lovbekendtgørelsen. Skole- og Uddannelsesudvalget har herudover besluttet, at de kommunale fokusområder også skal indgå i rapporten samt skolens egne fokusområder. Kvalitetsrapporten erstatter den årlige statusrapport, jf. udviklingsplanen. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til: Vurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler Udvikling af den interne dialog om kvalitet og evaluering mellem skolevæsenets aktører Sikring af åbenhed om skolevæsenets kvalitet Rapporten skal således blive et nyttigt og dynamisk redskab, som sikrer den nødvendige dialog om kvaliteten og dynamikken på de enkelte skoler og i skolevæsenet. Det er endvidere vigtigt, at der i forhold til kvalitetsrapporten sikres et ledelsesmæssigt ejerskab fra kommunalbestyrelsen til den enkelte skoleledelse og skolebestyrelse og videre til medarbejderne. Synliggørelse, dokumentation og videreudvikling af kvaliteten kræver et fælles arbejde i kommunen. Kvalitetsrapporten skal ses som en opfølgning og videreudvikling af den form for rapportering, systematisering og evaluering, der allerede pågår i Ballerup Kommune. Rapporten skal endvidere ses i sammenhæng med kommunens styrings- og dialogværktøj, Udviklingsplanen. Metode Kvalitetsrapporten skal ifølge bekendtgørelsen indeholde oplysninger om, hvordan ressourcerne anvendes, elevernes faglige niveau (læseresultater, test, afgangsprøver) og hvordan der arbejdes med elevernes alsidige personlige udvikling, udvikling af undervisning, læring og det pædagogiske arbejde samt faktuelle oplysninger om skolen. Herudover skal kvalitetsrapporten offentliggøres på internettet, og der skal udarbejdes eventuelle handlingsplaner for den enkelte skole. Kvalitetsrapporten er opdelt i en samlet beskrivelse og vurdering af de ni folkeskoler og de tre specialskoler. I den samlede rapport indgår specialskolernes faktuelle oplysninger, når det har været relevant at medtage dem. I skoleåret 2006/07 blev det besluttet at nedlægge én af kommunens skoler, Parkskolen, med udgangen af skoleåret. Set i lyset heraf har Parkskolen ikke udarbejdet en kvalitetsrapport. Der har således ikke været foretaget dataindsamling omkring forholdene på Parkskolen med mindre dette er anført. Skolernes redegørelser bygger overvejende på skoleledelsernes indberetning af data om rammer og resultater, besvarelse af et fælles skema i forhold til kommunale og nationale fokusområder og deres vurderinger af skolens samlede indsats samt forslag til udviklingszoner. En del nøgletal vedrørende elevtal, timetal etc. er hentet fra regneark, Skole- og Ungeafdelingen har modtaget fra UNI-C eller fra KMD. Så vidt muligt er disse data søgt valideret gennem Skole- og Ungeafdelingens egne data. Men forskellige opgørelsestidspunkter og -metoder kan betyde, at ikke alle nøgletal er fuldt konsistente. I visse tilfælde har der været divergenser mellem Skole- og Ungeafdelingens data og oplysninger fra skolelederne. Det har ikke været muligt at foretage grundige pilottest af indberetningsskemaer. Dette års kvalitetsrapport udgør derfor i et vist omfang en pilottest af de forskellige dataindsamlingsmetoder. Det har været nødvendigt at se bort fra de resultater, skoleområdet af forskellige årsager ikke har fundet anvendelige. 4

5 Bekendtgørelsens krav Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger. Det skal være muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særligt afsnit fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt er præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder de nationale obligatoriske test, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om årets kvalitetsrapport, er den endelig og skal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med de indsendte udtalelser fra skolebestyrelserne. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af nationale test, må dog ikke offentliggøres. Kvalitetsrapporten skal offentliggøres senest d. 31. december. 5

6 3. Fakta om Ballerup Kommunes Skolevæsen Ballerup Kommune havde i begyndelsen af skoleåret 2006/7 ti folkeskoler og en specialskole. Som følge af Kommunalreformen har Ballerup Kommune overtaget to tidligere amtsspecialskoler, Ordblindeinstituttet og Kasperskolen, med virkning fra januar Kommunalbestyrelsen besluttede at nedlægge én af kommunens folkeskoler, Parkskolen, med udgangen af skoleåret 2006/7. Folkeskolerne i Ballerup Kommune Skole Elevtal Klassetal Særlige opgaver Klassetrin Egebjergskolen klasser: Ordblindekl. (BOI), talekl., ADHD kl., modtagelseskl. (to-sprogede) kl. Grantofteskolen klasser: Specialklasserække 5 klasser: Elever med generelle indlæringsvanskeligheder kl. Hedegårdsskolen klasser: Specialklasserække kl. Højagerskolen kl. Kasperskolen Lautrupgårdskolen Specialskole: Elever med ADHD og autisme Specialskole: AKT-elever /11. kl /11. kl. Lundebjergskolen klasser: Specialklasserække kl. Måløv Skole klasser: Taleklasser kl. Ordblindeinstituttet Ordblindeklasser kl. Rosenlundskolen kl. Rugvængets Skole klasser: Høreklasser kl. Østerhøjskolen klasser: Elever med autisme kl. I alt Opgørelsesmetode: Der er i ovenstående oversigt anvendt planlægningstal for skoleåret 2007/2008 opgjort den 15. maj Oversigten viser antallet af skoler, elever og klasser i Ballerup Kommune inklusiv tilbud til elever med særlige behov. Elever fra den nedlagte Parkskole er fordelt på kommunens øvrige skoler pr og indgår således i disse skolers elevtal. 6

7 4. Konklusion og perspektivering Folkeskolens afgangsprøver for kommunens folkeskoler I bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten skal der foretages en vurdering af elevernes faglige niveau på den enkelte skole og samlet for kommunen. Som grundlag for vurderingen har Skole- og Ungeafdelingen i denne rapport kun taget udgangspunkt i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøver. Det skal pointeres, at vurderingen på den måde bliver udtryk for et meget snævert syn på fagligt niveau. Det bør fremover drøftes, hvordan fagligt niveau kan beskrives bredere, således at det kommer til også at afspejle elevernes kompetencer i forhold til alsidig og personlig udvikling. Ballerup Kommunes skolevæsen placerer sig ved folkeskolens afgangsprøve under middelkarakteren 8 i alle fag og lidt under karaktergennemsnittet på landsplan, på nær i engelsk, hvor gennemsnitskarakteren ligger over 8. Skolernes undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer for derved at øge alle børns faglige niveau, både hvad angår børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger. Det er vigtigt, at flere børn og unge i Ballerup Kommune inspireres til at tage en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Ballerup Kommune indgår i Partnerskabet om folkeskolen, hvis formål er at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Projektet varer i tre år. Skole- og Ungeafdelingen er i samarbejde med skolerne i gang med at udarbejde en statusanalyse bl.a. over elevernes faglige udbytte af undervisningen også ud over det, afgangsprøverne afspejler. Skole- og Ungeafdelingen vil med partnerskabet og i samarbejde med skolerne i de kommende år udvikle kriterier for kvalitet af god undervisning og for faglighed. Disse skal danne grundlaget for udvikling af undervisningspraksis og for opstilling af vurderingskriterier for elevernes udbytte af undervisningen fremover. Denne indsats forventes at øge resultaterne og kvaliteten af undervisningen. Statusanalysen vil blive en del af næste års kvalitetsrapport. Nationale test I skoleåret 2006/07 har skolerne gennemført profiltest på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. I indeværende skoleår drejer det sig om matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning i 8. klasse. Rækken af test udvides i de kommende år. De enkelte test er først og fremmest udviklet som et pædagogisk redskab for lærernes arbejde med den enkelte elev. For at undgå rangordninger er alle testresultater derfor fortrolige. De pædagogiske processer kommunale fokusområder Overgangen fra daginstitutionen til skole og BFO Alle skoler arbejder med at kvalificere børnenes overgange, men der er stor forskel på vægtningen af indsatsen. Der skal i alle ni distrikter i efteråret 2007 samarbejdes om at udarbejde en overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til beskrivelse af overgangspædagogik. 7

8 Udvidet samarbejde mellem skole og fritidshjem/-ordning De enkelte distrikter har sat fokus forskellige steder i samarbejdet mellem skole og BFO. Nogle skoler er nået længere i det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger end andre. Beskrivelserne af samarbejdet spænder vidt og det er overvejende positivt. Det er en forudsætning for den videre udvikling, at faste møder med deltagelse af lærere, pædagoger og ledere fortsætter, samtidig med at den fælles teamtid for lærere og pædagoger bliver en fast del af samarbejdskulturen. Ballerup Kommunes skoler og BFO er er inde i en stor omstillingsproces, som ikke blot omhandler Pædagoger ind i skolen, men også en ændret ledelsesstruktur på dag- og fritidsinstitutionsområdet. Indførelsen af BFO er blevet positivt modtaget af medarbejdere og ledelse i skole og BFO. Det er tydeligt, at indførelsen af BFO har/vil have en betydelig positiv indvirkning på udviklingen af et sammenhængende skole- og fritidstilbud for børn i alderen 6-9 år, herunder projektet Pædagoger ind i skolen, som uden tvivl har banet vejen for implementeringen af BFO. Den organisatoriske ændring stiller naturligvis en række udfordringer for opgaven at finde nye veje for eksempelvis skolens ledelsessamarbejde, løsning af administrative opgaver m.m. Personalet på skoler og BFO er lige fra ledere til lærere og pædagoger er gået positivt ind i forandringsprocessen, som også omhandler udvikling af fælles teamledelse. Det er vigtigt at understrege, at der fra kommunens side er lagt vægt på, at samarbejdet skal have lov at udvikle sig lokalt hen imod de ønskede mål. Samarbejdet omtales positivt, og de to faggrupper respekterer hinandens faglige kompetencer. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet udvikler sig i den rigtige retning og i et tempo, så alle har mulighed for at få ejerskab til projektet. Med udgangspunkt i dette er der stor sandsynlighed for, at de fastsatte mål og succeskriterierne for projektet vil blive indfriet i løbet af de sidste projektår. Styrkelse af naturfagene Ud over de statslige tiltag på det naturfaglige område har det haft og vil fortsat have stor betydning, at Ballerup Kommune har naturfagene som indsatsområde. Skolerne har skullet prioritere væsentlige forudsætninger for naturfagsundervisningen højt. Denne opprioritering har haft en positiv afsmittende effekt på lærerne, som på flere områder generelt har fået bedre vilkår for at gennemføre en naturfaglig undervisning og dermed (i mange tilfælde) et øget engagement, hvorved undervisningen må forventes at være blevet mere vedkommende og spændende for eleverne sandsynligvis med et større fagligt udbytte (hvilket dog ikke er blevet direkte påvist). Samtidig har flere skoler desuden på eget initiativ etableret naturfagsteam, naturfaglig ressourcelærer m.m. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at der gennemføres naturfagskurser især for lærere, der ikke har den fagfaglige baggrund, og der etableres naturfagsnetværk på tværs af skolerne med henblik på bl.a. vidensdeling. Styrkelse af IT i skolen Prioritering af indkøb af computere til 3. klassernes nærområder. De fleste skoler nævner, at computerne bruges flittigt i den daglige undervisning i alle fag. Nogle understreger, at elever og lærere er blevet mere motiverede og kompetente. Implementering af Skoleintra Der er relativt stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er i implementeringsarbejdet. Fra de fleste skoler rapporteres ingen resultater som følge af implementeringen af LærerIntra. Det var 8

9 heller ikke venteligt, da flertallet af skoler endnu knapt har introduceret systemet for lærerne og pædagogerne. Det sker i indeværende skoleår. Blandt de ting, der nævnes i skolernes udviklingszoner i øvrigt, er elektroniske tavler den hyppigste. I dette efterår færdiggøres IT-handleplanen, der indeholder forslag til anskaffelse af elektroniske tavler samt computere til 3. klasserne og til lærerne på skolerne. Pædagogiske processer nationale fokusområder Den løbende evaluering Alle skolerne har fokus på løbende evaluering, men skolerne arbejder meget forskelligt. Nogle skoler har løbende drøftelser af evalueringsredskaber, herunder anvendelse af fælles redskaber. Der anvendes mange forskellige evalueringsredskaber i de enkelte klasser, alt efter klassetrin og fag. En del lærere anvender portfolio både i undervisningen og som grundlag for skole/hjemsamtaler. Vurderingen er, at alle skoler arbejder med løbende evaluering, men der er stor forskel på hvor systematisk, det gribes an. Det fremstår ikke klart, hvorvidt der er sammenhæng mellem evaluering og den daglige undervisning. Elevplaner Det vurderes, at arbejdet med elevplaner på alle skoler er kommet godt i gang. Alle elever fik i foråret 2007 udleveret en elevplan. Skolerne drøfter fortsat formen af elevplanerne, indholdsdelen og om hvorledes resultaterne af de nationale test skal indgå i elevplanerne. Et stort næste skridt vil være at tænke elevplanerne ind i skoleårets rytme (årshjul), med udgangspunkt i teamets årsplan, hvor der sættes mål for klassens undervisning. Elevsamtale-dage og skole/hjem-samtaler fører herefter frem til den næste elevplan. Skole-hjemsamarbejdet Generelt viser skolernes vurderinger, at samarbejdet mellem skole og hjem er seriøst og grundigt, og der eksisterer en rigtig god kommunikation. Skolerne ser indførelsen af SkoleIntra og elevplaner som to gode instrumenter til at medinddrage, engagere og kvalificere samarbejdet yderligere. Skole og -Ungeafdelingen finder det værdifuldt, at man ca. hvert andet år gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse af samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at få brugernes tilfredshed med skolerne klarlagt. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at man sætter fokus på inddragelsen af BFO erne i forældresamarbejdet. Holddannelse I takt med at skolens indhold udvikles og ændres, er det afgørende, at strukturen og organisationen i skolen udvikles og ændres. Når strukturen skal fastlægges, er udgangspunktet undervisningens indhold. Den traditionelle organisering omkring den enkelte klasse har nogle styrkesider, men når der skal arbejdes med varierede og differentierede undervisningsformer, der skal tilgodese elevernes faglige og alsidige personlige udvikling, er det en nødvendighed at arbejde på tværs af klasserne og på tværs af årgange. Holddannelsestimerne er et væsentligt element i udviklingen af rummelighed og inklusion i undervisningen. 9

10 Alle skoler bør derfor have udarbejdet principper for holddannelsen og holddannelsesprincipperne/kriterierne for holddannelse bør i langt højere grad anvendes mere inkluderende end det gøres i dag. 10

11 5. Sammenfattende vurdering af de enkelte skoler På baggrund af skolernes egne kvalitetsrapporter gives en vurdering af de enkelte skoler. I vurderingen indgår skolens resultater ved folkeskolens afgangsprøver og de kommunale læsetest. Herudover vurderes skolens arbejde med henholdsvis de kommunale og de nationale fokusområder. Til slut gives en samlet vurdering af skolens udviklingszone og behov for særlig opmærksomhed. 5.1 EGEBJERGSKOLEN Faglige niveau Resultaterne af folkeskolens afgangsprøve viser, at Egebjergskolen ligger pænt over middel og over landsgennemsnittet i stort set alle fag og har således et samlet godt resultat. Kommunale fokusområder Egebjergskolen er meget optaget af og rigtig godt i gang med de kommunale fokusområder. De har gennem en del år samarbejdet med fritidsordninger og har her stor erfaring. Skolen har fået renoveret naturfagsområdet og har derfor et godt afsæt til styrkelse af naturfagene. Skolen arbejder med at implementere Skoleintra i det kommende skoleår. Nationale fokusområder Egebjergskolen er rigtig godt i gang med den løbende evaluering og anvender forskellige evalueringsredskaber. Skolen vil kunne udvikle den løbende evaluering ved at anvende en højere grad af systematisering og fælles metoder. Skolen ønsker fokus på elektroniske elevplaner samt de nationale tests indarbejdelse i planerne. Skolen implementerer ForældreIntra som led i forældresamarbejdet, og der sættes yderligere fokus på holddannelse. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Det er meget tilfredsstillende, at skolen har et solidt fagligt niveau. Skoleledelsen har i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling, herunder skolens arbejde med specialklasseeleverne. 5.2 GRANTOFTESKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer ligger i nogle fag over middel og over Ballerup Kommunes gennemsnit og i nogle fag et godt stykke under middel. Det er en udfordring, at elevernes udbytte af undervisningen især på det naturfaglige område øges, så prøveresultaterne forbedres over tid. Kommunale fokusområder Grantofteskolen arbejder rigtig godt med de kommunale fokusområder og har gennemført en særlig indsats inden for kontinuitet og sammenhæng. Skolen har fokus på elevernes udbytte af naturfagsundervisningen og skolen vil fortsat arbejde målrettet med styrkelsen af naturfagene. Grantofteskolen vil endvidere fastholde fokus på brugen af de digitale værktøjer. Nationale fokusområder Grantofteskolen ønsker fortsat at udvikle en evalueringskultur og skolens elevplaner. Grantofteskolen har et godt skole-hjemsamarbejde, især ved elev-forældresamtaler, og har fokus på, at skolens forældrearrangementer fremadrettet skal fungere anderledes. Holdtimer anvendes 11

12 især i indskolingen, og skolen ønsker at udvikle anvendelsen af holdtimer på mellemtrinnet og i udskolingen. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Det er Skole - og Ungeafdelingens opfattelse, at Grantofteskolen i gennem de sidste år har iværksat en meget stor indsats omkring læseudviklingen. Denne indsats fastholdes og videreudvikles. Grantofteskolen har iværksat en indsats i forhold til at forbedre elevernes faglige udbytte i naturfagene. Denne indsats bør yderligere forstærkes. Grantofteskolen arbejder med seriøst med de politisk fastsatte fokusområder og yder en stor indsats til gavn for skolens udvikling. 5.3 HEDEGÅRDSSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger lige under Ballerup Kommunes gennemsnit i de fleste fag og lige under middelkarakteren 8. I faget matematik ligger den gennemsnitlige karakter dog over kommunens gennemsnit. Kommunale fokusområder Hedegårdsskolen er godt i gang med og har et ønske om at videreudvikle implementeringen af BFO, pædagoger ind i skolen og overgangen mellem institutionerne med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng i børnenes skoledag. Hedegårdsskolen udtrykker, at de i de kommende år har et godt og fornuftigt afsæt til styrkelse af naturfagene og IT med fokus på anvendelsen af SkoleIntra (Forælde- og ElevIntra). Nationale fokusområder Skolen er godt i gang med at udvikle en evalueringskultur, herunder elevplaner og evalueringsredskaber. Forældresamarbejdet, herunder bestyrelsesarbejdet, er godt og konstruktivt. Skolen arbejder fortsat med udviklingen af anvendelsen af holdtimer, således at timerne tildeles mere målrettet. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige niveau er tilfredsstillende. Skoleledelsen har i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling, herunder også specialklasseelevers og to-sprogede elevers udvikling. 5.4 HØJAGERSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger noget under middelkarakteren 8 og en del under både kommunens og landets gennemsnit. Dog ligger karaktererne over kommunens gennemsnit i fagene fysik og tysk. Kommunale fokusområder Skolen arbejder med de kommunale fokusområder og er i gang med styrkelsen af naturfagene og IT-udviklingen, herunder SkoleIntra. Skolen har et godt samarbejde med BFO en. Nationale fokusområder 12

13 I forhold til den løbende evaluering arbejder skolen med gruppeprøver i læsning, stavning og matematik og har positive erfaringer hermed. Skolen er godt i gang med elevplanerne samt udvikling af afrapporteringen af de nationale test i forhold til elevplanerne. Skolen anvender mange forskellige kriterier for holddannelse, herunder kønsopdeling, læringsstile m.m. Skolen har et aktivt og godt skole-hjemsamarbejde og prioriterer ForældreIntra som en udviklingszone i næste skoleår. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolen kunne over tid styrke resultaterne af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes prøveresultater. Skolen vil i de kommende år prioritere samarbejdet mellem lærere og pædagoger med henblik på at styrke arbejdet omkring undervisningen i indskolingen og lærernes og pædagogernes efteruddannelse. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.5 KASPERSKOLEN Faglige niveau På Kasperskolen gennemføres folkeskolens afgangsprøver. Kasperskolen er en specialskole for elever med ADHD og autisme. Kommunale fokusområder Kasperskolen har gennem en lang årrække haft et helhedstilbud til deres elever. Skolen arbejder på at styrke naturfagene, og elever med kompetencer hertil gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Skolens har implementeret SkoleIntra. Nationale fokusområder Skolen arbejder med den løbende evaluering, anvender flere forskellige redskaber og har anvendt elevplaner gennem mange år. Holddannelse er en forudsætning for elevernes udbytte af undervisningen. Skolen har et velfungerende og tæt skole-hjemsamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Ballerup Kommune overtog Kasperskolen pr. 1. januar 2007, og Skole- og Ungeafdelingen forventer bedre at kunne vurdere skolens indsats i den næste kvalitetsrapport. 5.6 LUNDEBJERGSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer i folkeskolens afgangsprøver ligger i alle fag noget under både Ballerup Kommunes gennemsnit og landsgennemsnittet. I faget mundtlig engelsk ligger elevernes karakterer dog lidt over middel. Kommunale fokusområder Lundebjergskolen arbejder målrettet med kontinuitet og sammenhæng samt implementeringen af BFO. Samarbejdet udvikler sig i en positiv retning og styrker skolens udvikling. Skolen vurderer, at indsatsen i forhold til styrkelse af naturfagene ikke er fuldt tilfredsstillende. Indsatsen på IT-området er særdeles tilfredsstillende, og LærerIntra er blevet et vigtigt kommunikationsmiddel. Nationale fokusområder Skolen arbejder med den løbende evaluering i form af test og samtaler med alle parter. Skolen vil fortsat arbejde med en evalueringskultur, herunder udviklingen af elevplanerne. Der er almindelig tilfredshed med skole-hjemsamarbejdet, og forud for samtalerne gennemfører skolen elevsamtaler. Skolen har iværksat en ny holddannelsesmodel for derved at understøtte elevernes læring. 13

14 Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolen arbejder målrettet med såvel de kommunale som de nationale fokusområder. Det vil være af stor betydning, at der iværksættes en samlet plan, som over tid forbedrer skolens faglige niveau, elevernes udbytte af undervisningen og elevernes prøveresultater. Skole og -Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.7 LAUTRUPGÅRDSKOLEN Faglige niveau Lautrupgårdskolen er en specialskole, hvor elevernes faglige og personlige udviklingsmuligheder har indflydelse på prøveresultaterne. Elevernes karakterer ligger ved folkeskolens afgangsprøver under middel og i nogle af de centrale fag langt under middel. Kommunale fokusområder Lautrupgårdskolen har fokus på overgangen fra almenundervisningen til specialundervisningen. Lautrupgårdskolens fritidstilbud skal defineres tydeligere. Skolen bør fremadrettet arbejde både med styrkelse af naturfagene, IT og med forskellige indsatser, der forbedrer elevernes udbytte af undervisningen. Nationale fokusområder Skolen anvender få evalueringsredskaber og er i gang med at udvikle elevplaner, årsplaner, holddannelse og forældresamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige niveau er i sammenhæng med skolens indsats tilfredsstillende. Skole- og Ungeafdelingen vurderer, at Lautrupgårdskolen i indeværende år har brugt megen tid på at blive og tænke sig som en samlet skole. Denne proces er endnu ikke afsluttet. Det betyder, at skolen skal iværksætte en samlet plan for skolens udvikling og organisering af arbejdet med elev- og årsplaner samt teamudviklingen. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling 5.8 MÅLØV SKOLE Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fint placeret med en stor del over middel og enkelte under middel. Skolen placerer sig over landsgennemsnittet med undtagelse i faget fysik/kemi/biologi. Kommunale fokusområder Måløv Skole er i gang med arbejdet kontinuitet og sammenhæng. Der er lagt en fyldig plan for samarbejdet mellem skolen og BFO`en og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolen ønsker at tiltrække flere lærere med liniefag i naturfagene eller andre relevante kvalifikationer for derved at styrke elevernes læring. Skolen implementerer SkoleIntra i det kommende skoleår. Nationale fokusområder Der arbejdes med den løbende evaluering af undervisning ved hjælp af de standardiserede test, og skolen forventer, at man fremadrettet kan udnytte de nye nationale test i udviklingen af elevernes faglige kompetence. Skolens elever har alle fået udleveret en elevplan, og elevplanen skal fremadrettet indgå i forældresamarbejdet. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Måløv skole har et solidt fagligt niveau, og skolens resultat er tilfredsstillende. 14

15 Det er Skole og Ungeafdelingens opfattelse, at det vil være af stor betydning, at der iværksættes en samlet plan for skolens udvikling og organisering af arbejdet med elev- og årsplaner. Der bør endvidere sættes fokus på styrkelse af naturfagene. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling. 5.9 ORDBLINDEINSTITUTTET Faglige niveau Ordblindeinstituttet gennemfører folkeskolens afgangsprøver. Kommunale fokusområder Skolen er en specialskole, der modtager elever fra 4. kl. og har derfor ikke BFO og arbejder ikke med indsatsområdet om kontinuitet og sammenhæng. Skolens timeplan er ændret i forhold til Ballerup Kommunes, og det er derved for tidligt at sige noget om, hvilken indflydelse det har haft på styrkelsen af naturfagene. Skolen skal fra næste år arbejde med SkoleIntra. Nationale fokusområder Der er en lang og veludviklet tradition for den løbende evaluering, herunder arbejdet med elevplaner. Skolens elever er delt på mange små hold. Skolen har et meget positivt forældresamarbejde, hvilket også er en stor forudsætning for elevernes faglige udvikling. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Ballerup Kommune overtog Ordblindeinstituttet pr. 1. januar 2007, og Skole- og Ungeafdelingen forventer bedre at kunne vurdere skolens indsats i den næste kvalitetsrapport ROSENLUNDSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fint placeret med en stor del over middel og enkelte omkring middel. Skolen placerer sig over Ballerup Kommunes gennemsnit og er helt på højde med landsgennemsnittet. Kommunale fokusområder Rosenlundskolen arbejder ihærdigt og positivt på at implementere de kommunale indsatsområder. Overgangen fra institutionerne til skolen har været succesfuldt, og skolen har et positivt samarbejde omkring implementeringen af BFO`erne og med pædagogerne ind i skolen. Styrkelsen af naturfagene er rigtig godt i gang, og det samme gælder IT-området, der gennem de seneste år har været prioriteret. Nationale fokusområder Skolens arbejde med inklusion, læringsstile og de mange intelligenser og elevplaner danner et godt grundlag for den løbende evaluering. Skolens anvender holddannelsestimer på mange forskellige måder til gavn for elevernes læring. Skolen har et godt og velfungerende skole-hjemsamarbejde, der kan videreudvikles med ForældreIntras muligheder. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Rosenlundskolen har et pænt fagligt niveau, og skolens resultat er tilfredsstillende. Det er Skole- og Ungeafdelingens opfattelse, at skoleledelsen i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen har tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling. 15

16 5.11 RUGVÆNGETS SKOLE Faglige niveau Elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøver ligger fra lidt til noget under middel og i en del af fagene tæt på Ballerup Kommunes gennemsnit. Karaktererne i fagene matematik og biologi/fysik/kemi ligger dog betydeligt lavere end gennemsnittet for de øvrige skoler. Kommunale fokusområder Rugvængets skole har fra årsskiftet arbejdet seriøst med de kommunale indsatsområder. Der er stor vilje, og implementeringen af BFO går rigtig godt. Skolen vurderer, at der fortsat er udviklingsmuligheder inden for naturfags- og IT-området. Nationale fokusområder Skolen anvender forskellige evalueringsmetoder i undervisningen og har fokus på, at evalueringen skal blive mere systematisk og være en fælles kultur. Arbejdet med elevplaner er påbegyndt og skal fortsat udvikles. Skolen har etableret en god fast struktur omkring forældresamarbejdet, og skolen arbejder på en særlig indsats i forhold til de familier og børn, der har det svært. Holddannelse vil fremadrettet anvendes i højere grad til at understøtte børnenes faglige læring. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens resultater ligger under middel og under gennemsnittet for kommunen. I et par fag langt under gennemsnittet. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler, at der iværksættes en langsigtet indsats, der skal sikre forbedring af skolens faglige niveau i disse fag. Rugvængets Skole har nogle særlige problemstillinger og udfordringer, som skolens ledelse har taget fat omkring og udarbejdet en plan for. Organiseringen af team omkring de enkelte klasser vil kunne medvirke til en konstruktiv videndeling, der kan være med til at højne fagligheden. Skole- og Ungeafdelingen vil indgå som dialogpartner i denne udvikling ØSTERHØJSKOLEN Faglige niveau Elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger over middel og over både kommunens gennemsnit og landsgennemsnittet. Kommunale fokusområder Østerhøjskolen har gennem flere år arbejdet med kontinuitet og sammenhæng, og målene er allerede implementeret og forankret. Skolen er i gang med at udvikle en guide for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Østerhøjskolen har stor fokus på styrkelsen af det naturfaglige område. IT inddrages naturligt i alle fag og på alle klassetrin. Nationale fokusområder Skolen anvender forskellige redskaber, herunder elevplaner i den løbende evaluering, og ønsker at have fokus på at skabe en fælles evalueringskultur. Skolen arbejder på at anvende holddannelsestimer på en sådan måde, at de i højere grad sikrer den enkelte elev optimale udfordringer. Østerhøjskolen har et velfungerende og varieret skole-hjemsamarbejde. Skole- og Ungeafdelingens vurdering Skolens faglige resultat må siges at være tilfredsstillende. Det er Skole- og Ungeafdelingens opfattelse, at skoleledelsen i tæt samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen har tilrettelagt en udviklingsplan, der sikrer god føling med elevernes faglige og personlige udvikling. 16

17 6. Sammenfattende vurdering af Ballerup Kommunes skolevæsen 6.1 Det faglige niveau Indledning Som foreskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten skal der foretages en vurdering af elevernes faglige niveau på den enkelte skole og samlet for kommunen. Som grundlag for vurderingen i dette afsnit har Skole- og Ungeafdelingen i denne rapport taget udgangspunkt i karaktergivningen ved folkeskolens 9. og 10. klasseprøver. Det skal pointeres, at vurderingen på den måde bliver udtryk for et meget snævert syn på fagligt niveau. Det bør fremover drøftes, hvordan fagligt niveau kan beskrives bredere, således at det kommer til også at afspejle elevernes kompetencer i forhold til alsidig og personlig udvikling. Ballerup Kommune har, ved at indgå i et partnerskab mellem 34 kommuner og KL i de næste tre år, netop valgt at udvikle redskaber til at øge og dokumentere elevernes udbytte af undervisningen. Indførelsen af de obligatoriske nationale test har til formål på en række udvalgte fag og faglige områder at undersøge elevernes niveau i forhold til de opstillede trinmål. Disse test viser kun elevernes niveau i forhold til det, der kan testes, så også her er der grund til at udvikle metoder til at dokumentere de øvrige kompetencer. Folkeskolens afgangsprøver Som følge af det seneste folkeskoleforlig har der været gennemført ganske omfattende omlægninger af folkeskolens afgangsprøver for 9. klassetrin. Rækken af prøvefag er udvidet, og prøveformerne er ændret både hvad angår nye og gamle prøvefag. Undervisningsministeriet har ikke i passende tid meldt ud, hvordan prøver har skullet afvikles, hvilket har betydet ganske stor usikkerhed blandt lærere og skoleledere og dermed også elever og forældre om kravene til årets afgangsprøver. Dette skal desuden ses i lyset af, at alle landets folkeskoler i skoleåret 05/06 måtte gennemføre nye prøveformer i nogle fag, vel vidende at denne form ville blive afskaffet igen året efter. Selve prøveforløbet er heller ikke gennemført gnidningsløst. Dels var der som bekendt omfattende tekniske problemer med prøven i geografi, og dels var der en diskussion i faglige kredse om prøvernes sværhedsgrad og kvalitet. Samlet set må forløbet siges at have været kritisabelt. Afgangsprøverne er og bør være noget, der tages meget alvorligt på skolerne. De indgår i dag som en væsentlig rettesnor for kvaliteten af deres undervisning. Man bør derfor kunne forvente, at den centrale tilrettelæggelse og gennemførelse af prøverne er udtryk for den samme kvalitet, som skolerne forventes at yde i deres undervisning og gennemførelse af prøver og test. Det har ikke på nuværende tidspunkt været muligt at generere karakterer for skoleåret 2006/07. Undervisningsministeriet mener, at karakterer først vil være tilgængelige i november 2007 for skoleåret 2006/07. Derfor anvendes karaktererne for skoleåret 2005/06. Sammenfatning for kommunens folkeskoler Ballerup Kommunes skolevæsen placerer sig ved folkeskolens afgangsprøve under middelkarakteren 8 i alle fag og lidt under karaktergennemsnittet på landsplan, på nær i engelsk, hvor gennemsnitskarakteren ligger over 8. 17

18 Ballerup Kommune indgår i Partnerskabet om folkeskolen, hvis formål er at øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. Projektet varer i tre år. Skole- og Ungeafdelingen er pt. i gang med at udarbejde en statusanalyse over elevernes faglige niveau og vil følge det i de kommende år med henblik på en forbedring af resultaterne. Statusanalysen vil blive en del af næste års kvalitetsrapport. Karaktergennemsnit 9. klasse afgangsprøve 2005/06 Landsplan Ballerup Egebjergskolen Grantofteskolen Højagerskolen Hedegårdsskolen Lautrupgårdskolen Lundebjergskolen Måløv Skole Rosenlundskolen Rugvængets Skole Østerhøjskolen Dansk. Retstavning 7,7 7,5 8,2 6,9 7,4 7,2 5,8 6,9 7,9 7,8 7,5 8,1 Dansk. Skriftlig 8,0 7,8 8,5 7,5 7,6 7,9 6,8 7,2 7,7 8,1 7,5 8,6 Dansk. Orden 7,8 7,8 8,1 8,0 8,1 7,8 7,8 7,0 8,1 7,8 7,5 7,9 Dansk. Mundtlig 8,4 8,4 8,7 8,4 8,5 7,7 7,2 7,8 8,8 8,4 8,6 9,1 Matematik. Skriftlig 7,8 7,5 8,4 6,6 7,4 6,7 5,9 6,9 8,3 8,0 7,2 7,9 Matematik. Orden , Matematik. Mundtlig 8,0 7,7 8,1 7,8 8,1 7,6 7,2 7,8 8,1 8,2 5,7 8,0 Engelsk. Mundtlig 8,3 8,3 8,5 8,0 8,0 7,7 8,0 8,1 8,7 8,5 8,4 9,1 Tysk. Mundtlig 8,0 7,9 8,0 7,8 7,5 7,9-6,6 9,0 8,3 7,9 7,7 Fransk. Mundtlig 8,0 7,9 7, ,4 - - Biologi. Skriftlig 7,7 7,4 8,1 6,8 7,4 7,0-6,9 7,8 7,6 7,3 7,9 Biologi. Mundtlig 8,2 7,6-8,2-6, Fysik/Kemi. Skriftlig 7,8 7,4 8,1 5,7 7,7 7,7-6,8 7,3 7,9 7,1 8,4 Fysik/Kemi. Mundtlig 7,7 7,1-6,9-7, Fysik/kemi , Biologi/Fysik/Kemi 7,8 7,3 7,9-8, ,3 7,5 7,8 4,9 7,9 Hjemkundskab 9,3 10, ,0 - Projekt opgave N/A 8,5 8,8 8,4 9,2 8,2-7,9 8,2 8,8 8,4 8,9 Gennemsnit samlet 8,0 7,8 8,3 7,5 7,9 7,5 7,2 7,3 8,1 8,0 7,5 8,3 Gennemsnit dansk 8,0 7,9 8,4 7,7 7,9 7,7 6,9 7,2 8,1 8,0 7,8 8,4 Gennemsnit matematik 7,9 7,6 8,3 7,2 7,8 7,2 6,9 7,4 8,2 8,1 6,5 8,0 Gennemsnit biologi 8,0 7,3-7,5-7, Gennemsnit fysik/kemi 7,8 6,9-6,3-7, Kilde: Undervisningsministeriet

19 Karaktergennemsnit 10.klasses afgangsprøve 2005/06 Landsplan Ballerup Grantofteskolen Hedegårdsskolen Rosenlundskolen Østerhøjskolen Dansk. Skriftlig 7,6 7,2 6,9 7,4 7,4 7,2 Dansk. Orden 7,7 7,0 7,1 6,9 7,0 6,8 Dansk. Mundtlig 8,2 7,8 7,7 7,6 8,0 7,9 Matematik. Skriftlig 7,1 7,3 7,0 7,4 7,6 7,0 Matematik. Mundtlig 7,7 7,8 7,8 8,4 7,9 7,1 Engelsk. Mundtlig 8,3 8,2 8,3 8,1 8,5 7,8 Engelsk. Skriftlig 7,6 7,4 7,5 7,5 7,5 7,1 Tysk. Mundtlig 7,7 7,6 8,1 7,4 7,8 7,1 Tysk. Skriftlig 7,0 6,8 7,0 6,4 7,3 6,6 Fransk. Mundtlig 8, ,5 - Fransk. Skriftlig 7, ,6 - Fysik/kemi 7,6 7,5 8,2 7,5 8,1 6,2 Hjemkundskab 9, Gennemsnit samlet 7,7 7,5 7,6 7,5 7,9 7,1 Gennemsnit dansk 7,8 7,3 7,2 7,3 7,5 7,3 Gennemsnit matematik 7,4 7,5 7,4 7,9 7,8 7,1 Gennemsnit engelsk 8,0 7,8 7,9 7,8 8,0 7,5 Gennemsnit tysk 7,2 7,6 6,9 7,6 6,9 Kilde: Undervisningsministeriet - Bemærkninger: I skoleåret 2005/6 havde 4 skoler 10. klasse. Gennemsnittet for eleverne i Ballerup Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Dog er gennemsnittet i matematik over landsgennemsnittet. 19

20 Nationale test I skoleåret 2006/07 har skolerne gennemført profiltest på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. I indeværende skoleår drejer det sig om matematik i 6. klasse, fysik/kemi i 8. klasse og læsning i 8. klasse. Rækken af test udvides i de kommende år. Testene er først og fremmest udviklet som et pædagogisk redskab for lærernes arbejde med den enkelte elev. For at undgå rangordninger er alle testresultater derfor fortrolige. De indgår derfor heller ikke direkte i denne kvalitetsrapport, men som en del af den samlede vurdering af den enkelte skoles og det samlede skolevæsens kvalitet. Der har dog været tekniske problemer i forbindelse med gennemførelsen af testene, så det ikke var muligt at få resultaterne før ca. 1½ måned efter de første test var gennemført. De nationale tests - oversigt Til næste år (Skoleåret 2007/08) skal der gennemføres i alt 10 obligatoriske tests (se skemaet). Derudover bliver der mulighed for at lave frivillige tests i dansk som andetsprog. Klassetrin Bhk Dansk/læsning х х х х Matematik х х Engelsk Geografi х Biologi х Fysik/kemi Dansk som andetsprog Tabelforklaring: De første tre test i skoleåret 2006/07 20

21 6.2 Overgangsfrekvens til uddannelse Status pr vedr. 9. og 10. klasselevers uddannelsesfrekvens Ballerup Kommune 10.kl ,80% Erhvervsuddannelser ,20% Gymn. Uddannelser ,00% Andet 25 3,90% Ej Uddannelse 31 4,90% Antal elever 628 Uddannelsesfrekvens ,10% Opgørelsesmetode: Overgangsfrekvensen viser antallet af elever, der fortsætter efter folkeskoleforløbet i ungdomsuddannelse. Bemærkninger: Den samlede overgangsfrekvens er et par procentpoint lavere end andre kommuner, hvilket kan skyldes et forholdsvist højt antal elever, der modtager vidtgående specialundervisning i specialskoler, specialklasser og gruppeordninger. Der er med det centrale udviklingsprojekt En særlig vejledningsindsats til de særlige unge i tilknytning til det kommunale udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar sat særligt fokus på unge, der erfaringsmæssigt kunne risikere at falde uden for uddannelsessystemet. Det er derfor forventeligt, at antallet af unge i gruppen ej uddannelse i de næste år vil falde. 21

22 6.3 Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Undervisningsgrad i procent Egebjergskolen 41,2% Grantofteskolen 40,6% Hedegårdsskolen 41,7% Højagerskolen 39,9% Kasperskolen 50,0% Lautrupgårdskolen 42,4% Lundebjergskolen 42,3% Måløv Skole 40,3% Ordblindeinstituttet 39,0% Rosenlundskolen 40,6% Rugvængets Skole 40,1% Østerhøjskolen 40,0% Ballerup Kommune 41,5% Landsgennemsnittet er ca. 42 %. Opgørelsesmetode: Gennemsnittet er opgjort med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. På Kasperskolen defineres pauser som en del af det udvidede undervisningsbegreb, hvilket er medvirkende til, at andelen af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning er 50 %. 22

23 6.4 Gennemførelse af planlagte timer 2006/7 Gennemførels e af planlagte timer Egebjergskolen 97,7% Grantofteskolen 99,9% Hedegårdsskolen 98,0% Højagerskolen 99,5% Kasperskolen 99,0% Lautrupgårdskolen 100,0% Lundebjergskolen 99,4% Måløv Skole 98,7% Ordblindeinstituttet 99,9% Rosenlundskolen 98,8% Rugvængets Skole 99,0% Østerhøjskolen 99,3% Ballerup Kommune Da der ikke i indeværende skoleår foreligger reelle tal bag opgørelsen fra skolerne, kan en kommunenorm ikke beregnes. Opgørelsesmetode: Opgørelsen tager udgangspunkt i, at en lektion er gennemført, også når der har været vikar til stede. Vikaren kan være en medarbejder, der i den pågældende lektion er flyttet fra en anden undervisningsopgave. Opgørelsen viser, at det i høj grad lykkes skolerne at undgå at sende elever hjem i ydertimer pga. mangel på lærer. Timer, hvor eleverne arbejder alene, indgår i optællingen, idet der føres et tilsyn med eleverne fra en lærer i en anden klasse. 23

24 Elevernes fravær alt Fravær i Egebjergskolen 4,5% Grantofteskolen 5,1% Hedegårdsskolen 7,0% Højagerskolen 7,6% Kasperskolen - Lautrupgårdskolen 8,4% Lundebjergskolen 5,9% Måløv Skole 6,0% Ordblindeinstituttet - Rosenlundskolen 3,3% Rugvængets Skole 4,0% Østerhøjskolen 5,4% Ballerup Kommune Opgørelsesmetode: Skolerne har i denne opgørelse ikke skelnet mellem elevernes sygedage, andet lovligt fravær og ulovligt fravær. Næste års rapport vil indeholde disse data. 24

25 6.6 Antal elever pr. lærer opgjort pr Antal elever Fuldtids lærerstillinger Antal elever pr. lærer Egebjergskolen ,1 14,1 Grantofteskolen ,0 9,8 Hedegårdsskolen ,2 12,6 Højagerskolen ,6 12,8 Kasperskolen 82 46,0 1,8 * Lautrupgårdskolen 71 24,3 2,9 * Lundebjergskolen ,2 10,6 Måløv Skole ,8 12,2 Ordblindeinstituttet 76 27,0 2,8 * Rosenlundskolen ,5 14,0 Rugvængets Skole ,2 8,4 Østerhøjskolen ,8 12,6 Ballerup Kommune ,3 *) Ballerup Kommune 11,9 **) Opgørelsesmetode: *) Elevtal og lærerantal opgjort insklusiv specialskoler, elever i specialklasser, -grupper eller rækker. **) Elevtal og lærertal eksklusiv specialskoler Skoler markeret med * er specialskoler Bemærkninger: Opgørelsen giver ikke et retvisende billede af den faktiske klassekvotient i almenundervisningen, bl.a. fordi der på flere skoler er indregnet specialklasser og gruppeordninger, hvor elevtallet er lavere end i almenklasser. 25

26 6.7 Samlede undervisningsudgifter pr. elev i budgetår 2006 var kr Udgifter pr. elev til undervisningsmidler Udgifter til undervisnings midler ialt Antal elever Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr 976 Kasperskolen kr kr Lautrupgårdskolen kr kr Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet kr kr Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Udgift pr. elev 6.8 Udgifter til specialpædagogisk bistand Udgifter til almen specialundervisning på skolerne Udgifter pr. skole Udgift pr elev Egebjergskolen Kr Kr. 1234,3 Grantofteskolen Kr Kr. 3246,6 Hedegårdsskolen Kr Kr. 2528,9 Højagerskolen Kr Kr. 2136,4 Lundebjergskolen Kr Kr. 2186,4 Måløv Skole Kr Kr. 1476,4 Rosenlundskolen Kr Kr. 1245,0 Rugvængets Skole Kr Kr. 2932,2 Østerhøjskolen Kr Kr. 1906,6 Ballerup Kommune 26

27 Opgørelsesmetode: Opgørelsen viser udgifter i kr. anvendt til specialundervisning på den enkelte skole. Parkskolen er ikke medtaget. Bemærkninger: Specialundervisningsressourcerne anvendes primært til 1. Forebyggende foranstaltninger: Generelle tiltag rettet mod alle elever baseret på viden om børns udvikling og læring 2. Foregribende foranstaltninger: Specifikke tiltag rettet mod særlige grupper af elever/enkelte elever, hvis måde at være på bør bekymre os og måske få os til at handle hvis omgivelser/netværk bør bekymre os og måske få os til at handle i relation til barnet der ikke altid har tro til eget værd, modstandskraft, åbenhed for at modtage støtte eller som har omgivelser som støtter, når det er nødvendigt med brug for meromsorg, støtte til at tackle belastninger de lever i for at belastninger hører op og/eller behandling, der ofte tager udgangspunkt i familien 3. Indgribende foranstaltninger: Specialpædagogiske tiltag rettet mod elever, der er indstillede til PPR Gennemsnitlige udgifter pr. elev til specialundervisning og anden special pædagogisk bistand Udgifter til special pædagogisk bistand Antal elever, der modtager special pædagogisk bistand Udgift pr. elev til special pædagogisk bistand Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr Kasperskolen 82 Lautrupgårdskolen 71 Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet 76 Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Opgørelsesmetode: Opgørelsen viser antallet af elever i de enkelte distrikter i Ballerup Kommune, der er henvist til særlig tilrettelagt undervisning i specialklasser eller specialskoler i og uden for kommunen. 27

28 6.9 Udgifter pr. elev til undervisning i dansk som andet sprog (DSA) Udgifter til DSA i alt Elever undervist i DSA Egebjergskolen kr kr Grantofteskolen kr kr Hedegårdsskolen kr kr Højagerskolen kr kr Kasperskolen Lautrupgårdskolen Lundebjergskolen kr kr Måløv Skole kr kr Ordblindeinstituttet Rosenlundskolen kr kr Rugvængets Skole kr kr Østerhøjskolen kr kr Ballerup Kommune kr kr Udgift pr. elev Bemærkninger: Timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles af tosprogskonsulenten på baggrund af indstillinger fra sprogpædagogerne og skolerne. Hvert år i januar sender skolekonsulenten et gradueret skema ud til sprogpædagogerne, som handler om, at kommende skolebørn med et behov for dansk som andetsprog i skolen bliver sikret timer. Pædagogerne melder tilbage til skolekonsulenten, som afsætter timer til de kommende skolebørn i dansk som andetsprog. 28

29 6.10 Midler anvendt på lærernes efteruddannelse Fuldtids lærerstillinger Timer til efteruddannelse Midler til efteruddannelse Udgift pr. lærer Egebjergskolen 61, ,0 Kr ,1 Kr ,2 Grantofteskolen 59, ,3 Kr ,0 Kr ,2 Hedegårdsskolen 56, ,0 Kr ,9 Kr ,2 Højagerskolen 27, ,0 Kr ,2 Kr ,2 Kasperskolen 46,0 732,0 - - Lautrupgårdskolen 24,3 644,3 Kr ,7 Kr ,2 Lundebjergskolen 43,2 983,0 Kr ,5 Kr ,2 Måløv Skole 46, ,0 Kr ,1 Kr ,2 Ordblindeinstituttet - 569,0 - - Rosenlundskolen 64, ,0 Kr ,6 Kr 2.383,2 Rugvængets Skole 51, ,0 Kr ,8 Kr 2.383,2 Østerhøjskolen 45, ,0 Kr ,2 Kr 2.383,2 Ballerup Kommune 479, ,5 Kr ,0 Kr 2.383,2 29

30 7. Kommunale fokusområder Ballerup Kommunes politisk besluttede indsatser i skoleåret 2006/7 Med udgangspunkt i de Skolepolitiske Mål er der prioriteret en særlig indsats på fire områder. I det følgende er der samlet en beskrivelse og vurdering af skolernes arbejde med disse fire kommunale indsatsområder. 7.1 Kontinuitet og sammenhæng i børns liv (mål 4) At børn ved overgang fra hjem/dagtilbud til skole og fra børnehaveklasse til 1. kl. oplever sammenhæng, så de fortsat udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Indledning I 2005 blev der i Ballerup Kommune truffet en politisk beslutning om, at der under programmet Et godt børneliv et fælles ansvar blev igangsat et centralt udviklingsprojekt, der skulle sikre kontinuitet og sammenhæng i barnets overgang mellem hjem, institution, hjem og skole. Arbejdet med dette har været sat på dagsordenen gennem flere år, og der er opbygget forskellig praksis i de forskellige områder og også inden for det enkelte område. Med det centrale projekt er det et ønske at skabe større grad af ensartethed i den pædagogiske praksis under hensyntagen til lokale forhold. I januar 2007 blev der udarbejdet en Guide til beskrivelse af overgangspædagogik. I efteråret 2007 skal hvert distrikt formulere en overgangspædagogik. Skoler og distriktets andre institutioner samarbejder om dette. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet Skolerne har på forskellig vis indtil nu udviklet en praksis for området. Der er stor forskel i de ni distrikter. Brobygningsgrupper er allerede etableret i flere distrikter med henblik på udvikling af en overgangspædagogik. Skoler og BFO er er meget optagede af at afprøve forskellige modeller for grupperinger og klassedannelser. Især problematikken omkring nedbringelse af antallet af afleverende børnehaver og modtagende BFO er for børn i samme klasse. Da der stadig er stor forskel på at gå i børnehaveklasse og 1. klasse, arbejdes der med brobygning mellem børnehaveklasse og 1. klasse. For at sikre bedst mulig skolestart benytter de fleste steder forskellige samtaleformer, samtaleskemaer og oplysningssedler. Et særligt projekt Et fritidshjem arbejder sammen med en børnehave om at mindske antallet af børn, som får udsat deres skolestart. Projektet går ud på, at en ansat fra børnehaven og en ansat fra fritidshjemmet bruger fritidshjemmets lokaler tre gange om ugen, hvor der arbejdes koncentreret med børnenes færdigheder. Vurdering af resultatet af indsatsen Alle skoler arbejder med at kvalificere børnenes overgange, men der er stor forskel på vægtningen af indsatsen. De steder, hvor der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og institutioner, fx de såkaldte brobygningsgrupper, sikres der en større grad af kontinuitet og sammenhæng for barnet, og der foregår en videndeling professionelle imellem og mellem professionelle og forældre. 30

31 Skolernes udviklingszone Der skal i alle ni distrikter i efteråret 2007 samarbejdes om at udarbejde en overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til beskrivelse af overgangspædagogik. 7.2 Udvidet samarbejde mellem skole og fritidshjem/-ordning Der lægges vægt på og etableres arbejdsfællesskaber for at afdække børnenes forudsætninger, behov og potentialer. En del af udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar - Især Pædagoger ind i skolen og etablering af BFO. Indledning I 2005 blev der i Ballerup Kommune truffet en politisk beslutning om, at der under programmet Et godt børneliv et fælles ansvar blev igangsat et centralt udviklingsprojekt, et samarbejde mellem lærere i indskolingen og pædagoger fra fritidshjem/-ordninger (nu BFO er) under navnet Pædagoger ind i skolen. Pædagoger fra distriktets fritidshjem og -ordninger deltog fra august 2005 i undervisningstimer svarende til ca. 20 timer pr. spor i klasse. Pædagogernes primære funktion består af socialpædagogisk arbejde og i samarbejde med læreren at sikre større inklusion af børn i indskolingen. For at sikre en ensartethed i opgaveløsningen og i pædagogernes tilknytning til indskolingen/klassen, samtidig med at der sættes fokus på ansvar og ledelse, er følgende forpligtende aftaler vedtaget: Principper for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i klasse Arbejdsbeskrivelse for pædagoger i klasse Central projektaftale for pædagoger ind i skolen udarbejdet i marts 2006, som angiver de fælles kommunale rammer, resultatmål, succeskriterier for projektet. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet De enkelte distrikter har sat fokus forskellige steder i samarbejdet mellem skole og BFO. Nogle skoler er nået længere i det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger end andre. Beskrivelserne af samarbejdet spænder vidt og det er overvejende positivt. Områder der især har været arbejdet med: Pædagogerne er med i undervisningen, men deltager også på mange skoler aktivt med at gøre frikvartererne bedre for børnene. Kontinuitet og sammenhæng mellem klasse og BFO-afdeling Udvikling af fleksible læringsmiljøer og fokus på børns læringsstile Enkelte skoler har en proces i gang, hvor der udarbejdes en guide Sådan gør vi her hos os - retningslinier for nye medarbejdere. Pædagogen følger klassen/børnene fra børnehaveklassen og videre i klasse. Vurdering af resultatet af indsatsen Den gode vilje og forståelse af den fælles opgaveløsning har været til stede i de fleste distrikter. Det er en forudsætning for den videre udvikling, at faste møder med deltagelse af lærere, pædagoger og ledere fortsætter, samtidig med at den fælles teamtid for lærere og pædagoger bliver en fast del af samarbejdskulturen. Alle indsatser for at udvikle samarbejdet understøtter målene med at sikre højere inklusion af børn i skolen. Skolernes udviklingszone I det kommende år beskrives det, at man i distrikterne har planlagt at arbejde på at udvikle følgende: 31

32 Det udvidede forældresamarbejde (fx skole hjem BFO samtaler) samt andre fælles forældrearrangementer for skole/bfo Det gode frikvarter. Pædagogs/lærers deltagelse i planlagte aktiviteter i frikvarteret. Udvikling af teamsamarbejdet, hvor pædagogen er en del af teamet. Udvikling af en indskolingskultur, hvor samarbejdet omkring hele indskolingen er i fokus. Fokus på læringsmiljøet børns forskellige måder at lære på. Klassedannelse sammenhæng mellem klasse og BFO-afd. Udarbejdelse af en guide for samarbejdet i det enkelte distrikt: Sådan gør vi her hos os! En hjælp til såvel nye som gamle medarbejdere i indskolingen. Udvikling af et kursus for nye medarbejdere i indskolingen i forhold til Sådan gør vi her hos os!, så det lokale samarbejde forankres gennem lokalt kursus. Konklusion Ballerup Kommunes skoler og BFO er er inde i en stor omstillingsproces, som ikke blot omhandler Pædagoger ind i skolen, men også en ændret ledelsesstruktur på dag- og fritidsinstitutionsområdet. Personalet på skoler og BFO er lige fra ledere til lærere og pædagoger er gået positivt ind i forandringsprocessen, som også omhandler udvikling af fælles teamledelse. Det er vigtigt at understrege, at der fra kommunens side er lagt vægt på, at samarbejdet skal have lov at udvikle sig lokalt hen imod de ønskede mål. Samarbejdet omtales positivt, og de to faggrupper respekterer hinandens faglige kompetencer. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet udvikler sig i den rigtige retning og i et tempo, så alle har mulighed for at få ejerskab til projektet. Med udgangspunkt i dette er der stor sandsynlighed for, at de fastsatte mål og succeskriterierne for projektet vil blive indfriet i løbet af de sidste projektår Etablering af BFO (Ballerup Fritidsordning) Indledning I forbindelse med budgetvedtagelse 2007 blev det besluttet at indføre BFO, drevet efter Folkeskolelovens bestemmelser. Indførelsen havde sin virkning fra januar Samtidig med indførelsen af BFO iværksattes en ny institutions- og ledelsesstruktur for 0-9 års institutioner. Til håndtering af disse ændringer er projektet Implementering af BFO i Ballerup Kommune etableret i perioden Hensigten er at kunne styre processen, opsamle erfaringer og justere BFO organisatorisk og pædagogisk. Formål Formålet er at understøtte visionen om, at skole og fritidstilbud udgør en samlet helhed, hvorunder ledelse, personale, børn og forældre ud fra en fælles forståelse af begreberne, læring, dannelse og udvikling tilrettelægger og former rammerne for barnets skole og fritidstilbud. Indførelsen af BFO og ny ledelsesstruktur bidrager til, at der skal arbejdes med to perspektiver. Ét som retter sig mod skolen og et andet, som sætter fokus på den samlede BFOenhed i distriktet. I forhold til det første perspektiv fremgår det af tilbagemeldingerne, at indførelsen af BFO har forstærket samarbejdet med den samlede skoles pædagogiske personale. Ikke mindst etableringen af et fælles ledelsesteam, hvori også BFO-lederen indgår, har givet næring til udvikling af nye samarbejdsdimensioner i den enkelte klasse og i indskolingen. 32

33 I forhold til det andet perspektiv vedrørende fokus på den samlede BFO-enhed i distriktet, så er det en enkelt skole, der nævner dette. Vurdering af resultatet af indsatsen Tilbagemeldingerne er positive. Det samlede personale finder indførelsen rigtig og dermed konstruktiv i at skabe nye lærings- og udviklingsmiljøer for børn. Skolernes udviklingszone I perioden fremover er visionen at: udbygge skolens ledelsesteam udvikle organisatoriske og administrative rammer kvalificere det pædagogiske samarbejde Konklusion Indførelsen af BFO er blevet positivt modtaget af medarbejdere og ledelse i skole og BFO. Det er tydeligt, at indførelsen af BFO har/vil have en betydelig positiv indvirkning på udviklingen af et sammenhængende skole- og fritidstilbud for børn i alderen 6-9 år, herunder projektet Pædagoger ind i skolen, som uden tvivl har banet vejen for implementeringen af BFO. Den organisatoriske ændring stiller naturligvis en række udfordringer til at finde nye veje for eksempelvis skolens ledelsessamarbejde, løsning af administrative opgaver m.m. 33

34 Antal elever kl. i Ballerup Fritidsordning Elever kl Elever i BFO Elever i BFO i forhold til samlet antal elever i klasse Egebjergskolen ,4% Grantofteskolen ,0% Hedegårdsskolen ,2% Højagerskolen ,9% Lundebjergskolen ,3% Måløv Skole ,7% Rosenlundskolen ,6% Rugvængets Skole ,4% Østerhøjskolen ,0% Ballerup Kommune ,7% 34

35 7.3 Styrkelse af naturfagene (Mål 3d) Fremme af kvaliteten i skolernes tilbud i de naturvidenskabelige fag. Muligheden for statslig medfinansiering til naturfagslokaler og undervisningsmidler benyttes fortsat. Indledning Undervisningsministeriet har ydet 50 % tilskud til indkøb af undervisningsbøger med tilhørende digitalt materiale til naturfag og matematik. Ballerup Kommune øgede tilskud med 25 %. Indenrigsministeriet har givet 50 % tilskud til renovering af naturfagslokaler. Der er i Ballerup Kommune udarbejdet en prioriteret plan for renoveringen af skolernes naturfagslokaler. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet Bl.a. i forbindelse med renovering af naturfagslokaler har flere skoler prioriteret at få installeret interaktive tavler (med tilhørende computer og projektor). Fem skoler deltager i et Partnerskabsprojekt om natur/teknik i samarbejde med CVUStork (KDAS). Lærerstuderende knyttes til en bestemt skole i de to år deres liniefagsuddannelse i n/t-forløb. De medvirkende praktiklærere deltager herved i udvalgte dele af liniefagsundervisningen. Hensigten er desuden at knytte kommende velkvalificerede naturfagslærere til skolen. Vurdering af resultatet af indsatsen Ud over de statslige tiltag på det naturfaglige område, har det haft og vil fortsat have stor betydning, at Ballerup Kommune har naturfagene som indsatsområde. Skolerne har skullet prioritere væsentlige forudsætninger for naturfagsundervisningen højt. Denne opprioritering har haft en positiv afsmittende effekt på lærerne, som på flere områder generelt har fået bedre vilkår for at gennemføre en naturfaglig undervisning og dermed (i mange tilfælde) fået et øget engagement, hvorved undervisningen må forventes at være blevet mere vedkommende og spændende for eleverne sandsynligvis med et større fagligt udbytte (hvilket dog ikke er blevet direkte påvist). Samtidig har flere skoler desuden på eget initiativ etableret naturfagsteam, naturfaglig ressourcelærer m.m. Skolernes udviklingszone I skoleåret 2007/8 uddannes lærere (og pædagoger) til naturfagsformidlere på et 3 modulers PDforløb. Én skole deltager ikke i uddannelsen i næste skoleår. Videreudvikling af den tværnaturfaglige undervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt virkelighedens naturfaglige problemstillinger, som bliver belyst ved at inddrage fagenes faglige områder, når det er relevant, hvilket vil være yderst motiverende for eleverne, da de herved vil opleve fagene meningsfulde. Flere naturfaglige feltundersøgelser hvor mange klasser ikke eller kun alt for sjældent får den nødvendige naturfaglige undervisning i naturen, på virksomheder m.v. Blandt andet skal ekskursioner og anskaffelse af relevant feltudstyr opprioriteres. Naturfagsteam på skolerne. Flere kvalificerede naturfagslærere på de fleste skoler. Kommunal udviklingszone Naturfagskurser især for lærere, der ikke har den fagfaglige baggrund Naturfagsnetværk på tværs af skolerne med henblik på bl.a. videndeling. 35

36 7.4 Styrkelse af IT i skolen (Mål 3f) Prioritering af indkøb af computere til 3. klassernes nærområder. Implementering af SkoleIntra. Indledning Indeværende finansår er det sidste, hvor der gives statstilskud til indkøb af it-udstyr til brug for 3. klasserne. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet Før årsskiftet 06/07 var LærerIntra en del af SkoleIntra sat i drift for samtlige skolers vedkommende, og man fik hurtigt overført elev- og lærerdata; men LærerIntra er alligevel blot tomme skabeloner, indtil man på den enkelte skole gennemfører en implementeringsproces, som indebærer, at systemet får et indhold, som gør det nyttigt i forhold til lærerarbejdet og arbejdet i skolens øvrige personalegrupper. Alle skoler har anskaffet så mange computere som muligt til brug for 3. klasserne indenfor den statslige (og kommunale) tilskudsordning. Det gælder dog ikke de tre specialskoler, fordi de ikke har haft et elevgrundlag i 3. klasse. De fleste skoler nævner og bruger Junior PC Kørekortkonceptet i forhold til it-undervisningen i 3. og 4. klasse. Flere skoler har vejlederordninger i den sammenhæng og har gennemført studiekredse vedr. Junior PC Kørekortet for alle eller nogle lærere. Vurdering af resultatet af indsatsen Prioritering af indkøb af computere til 3. klassernes nærområder De fleste skoler nævner, at computerne bruges flittigt i den daglige undervisning i alle fag. Nogle understreger, at elever og lærere er blevet mere motiverede og kompetente. En enkelt skole skriver, at der fortsat er udviklingspotentiale på skolen. Implementering af SkoleIntra Der er relativt stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er i implementeringsarbejdet. Fra de fleste skoler rapporteres ingen resultater som følge af implementeringen af LærerIntra. Det var heller ikke venteligt, da flertallet af skoler endnu knapt har introduceret systemet for lærerne. Det sker i indeværende skoleår. Skolernes udviklingszone Prioritering af indkøb af computere til 3. klassernes nærområder De fleste skoler har ingen planer i forhold til computere til 3. klasses nærområder. Det skyldes antageligt, at ordningen med statstilskud ophører med udgangen af Et par skoler nævner dog, at de fortsat vil satse på bærbare computere til 3. klasserne. Junior PC Kørekort-konceptet bør anvendes på alle skolerne og på alle klassetrin. Der bør lægges vægt på faktisk udstedelse af kørekort, og det bør til kommende kvalitetsrapporter oplyses, hvor mange kørekort der er udstedt på de forskellige niveauer. Blandt de ting, der nævnes i skolernes udviklingszoner i øvrigt, er elektroniske tavler den hyppigste; men også udbredelse af konceptet med bærbare computere til hele skolen nævnes. 36

37 Implementering af Skoleintra Flere skoler nævner, at de har afsat ressourcer (flere ressourcer) til implementeringsarbejdet i indeværende skoleår. De fleste nævner implementering af LærerIntra som en opgave; men flere nævner også ElevIntra og/eller ForældreIntra som mulige næste skrift. Antal elever pr. nyere computer Antal elever Elever pr. PC Egebjergskolen 862 7,5 Grantofteskolen 580 2,3 Hedegårdsskolen 709 7,0 Højagerskolen 352 3,1 Kasperskolen 82 3,0 Lautrupgårdskolen 71 0,7 Lundebjergskolen 456 3,4 Måløv Skole 571 6,6 Ordblindeinstituttet 76 1,4 Rosenlundskolen 902 4,3 Rugvængets Skole 428 7,8 Østerhøjskolen ,0 Ballerup Kommune 5667 Opgørelsesmetode: Nyere computere er defineret som computere, der er mindre end 5 år gamle, jf. Bekendtgørelsens 7, stk. 4, pkt. 4) 37

38 8. Nationale fokusområder Fokusområder, som belyses i næste kvalitetsrapport Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog 8.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Folkeskolelovens 13 stk. 2: Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål. Indledning Ballerup Kommune har i mange år haft særlig opmærksomhed på evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, især i forhold til læsning og matematik. Det betyder at der hvert år gennemføres evalueringer af alle elever i kommunen på særlige klassetrin indenfor disse to fag. Resultaterne er samlet i fælles rapporter, hvor de aktuelle resultater for de enkelte skoler fremgår og for læsningens vedkommende udvikling af resultaterne gennem en årrække. Resultaterne kommenteres af de faglige konsulenter, og såvel specialkoordinatoren, de øvrige speciallærere, skolepsykologen samt de aktuelle faglærere får et eksemplar, og resultaterne af læseundersøgelserne drøftes på klassekonferencer. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet Alle skolerne har fokus på løbende evaluering, men skolerne arbejder meget forskelligt. Nogle skoler har løbende drøftelser af evalueringsredskaber, herunder anvendelse af fælles redskaber. Flere skoler har særligt fokus på evaluering i forbindelse med fleks-/temaperioder. Én skole har udarbejdet beskrivelser, der eksemplificerer måder at arbejde med evaluering på. En anden skole afholder evalueringsmøder for alle lærere på skolen, hvor forskellige lærerteam fremlægger deres arbejde med evaluering i en given periode. Flere skoler har elevsamtaledage, hvor elevernes udbytte af undervisningen drøftes. Der anvendes mange forskellige evalueringsredskaber i de enkelte klasser, alt efter klassetrin og fag. En del lærere anvender portfolio både i undervisningen og som grundlag for skolehjemsamtaler. Én skole kvalificerer arbejdet med de enkelte fag ved inden for hvert fag at udpege to fagministre. Fagministrene bliver lokale konsulenter inden for deres fag og forventes at virke som inspiratorer og rådgivere i forhold til kolleger og især nye kolleger. Fagministrene vil kunne rådgive om evalueringsredskaber, undervisningsmateriale, undervisningsaktiviteter, herunder ekskursioner, prøveindhold og -former. Vurdering af arbejdet med den løbende evaluering Vurderingen er, at alle skoler arbejder med løbende evaluering, men der er stor forskel på hvor systematisk, det gribes an. Det fremstår ikke klart, hvorvidt der er sammenhæng mellem og evaluering og den daglige undervisning. Skolernes udviklingszone Der skal fortsat være fokus på evalueringskulturen, hvilket betyder, at skolerne hele tiden forsøger at forbedre og forfine evaluering som et pædagogisk arbejdsredskab, hvor eleverne i højere grad skal inddrages i denne kultur. 38

39 Den løbende evaluering skal systematiseres. Evalueringsredskaberne skal gøres til genstand for dialog og debat med henblik på, at skolen skal udvikle fælles redskaber til evaluering. Evaluering skal i højere grad kobles til den daglige undervisning frem for en bagudrettet testning. Skolernes skal udvikle årsplaner, der indeholder mål og evalueringskriterier for undervisningen. Der skal udvikles metoder til en systematiseret dokumentation, som fx portfolio, og måder at inddrage forældre, fx fremlæggelse af klassens arbejde efter en temaperiode eller årsudstilling. Der arbejdes mod udvikling af nogle fælles kommunale evalueringsredskaber sammen med de enkelte skolers egne redskaber. Resultater af læseprøver i klasse maj 2007 Læseresultater - 1. klasse maj 2007 Antal elever Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Ballerup ,0% 10,9% 7,1% Egebjergskolen 78 93,6% 3,8% 2,6% Grantofteskolen 69 71,0% 14,5% 14,5% Hedegårdsskolen 52 76,9% 19,2% 3,8% Højagerskolen 37 70,3% 18,9% 10,8% Lundebjergskolen 53 84,9% 11,3% 3,8% Måløv Skole 75 92,0% 5,3% 2,7% Rosenlundskolen 78 75,6% 11,5% 12,8% Rugvængets Skole 50 76,0% 14,0% 10,0% Østerhøjskolen 65 86,2% 9,2% 4,6% Læseresultater - 2. klasse maj 2007 Antal elever Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Ballerup ,6% 12,0% 4,4% Egebjergskolen 79 86,1% 10,1% 3,8% Grantofteskolen 45 84,4% 13,3% 2,2% Hedegårdsskolen 65 84,6% 13,8% 1,5% Højagerskolen 49 79,6% 16,3% 4,1% Lundebjergskolen 42 76,2% 19,0% 4,8% Måløv Skole 48 85,4% 12,5% 2,1% Rosenlundskolen 76 81,6% 11,8% 6,6% Rugvængets Skole 25 88,0% 4,0% 8,0% Østerhøjskolen 75 84,0% 8,0% 8,0% 39

40 Læseresultater tosprogede elever 2. klasse maj 2007 Antal elever Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Ballerup 71 84% 11% 5% Egebjergskolen 3 67% 0% 33% Grantofteskolen 6 83% 0% 17% Hedegårdsskolen 27 89% 11% 0% Højagerskolen 3 100% 0% 0% Lundebjergskolen 12 75% 25% 0% Måløv Skole 2 100% 0% 0% Rosenlundskolen 4 50% 25% 25% Rugvængets Skole 9 89% 0% 11% Østerhøjskolen 5 80% 20% 0% Læseresultater - 3. klasse maj 2007 Antal elever Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Ballerup ,6% 17,9% 9,6% Egebjergskolen 79 75,9% 17,7% 6,3% Grantofteskolen 41 75,6% 12,2% 12,2% Hedegårdsskolen 60 76,7% 13,3% 10,0% Højagerskolen 37 59,5% 27,0% 13,5% Lundebjergskolen 42 61,9% 23,8% 14,3% Måløv Skole 62 74,2% 22,6% 3,2% Rosenlundskolen 89 74,2% 16,9% 9,0% Rugvængets Skole 42 61,9% 23,8% 14,3% Østerhøjskolen 58 86,2% 10,3% 3,4% 40

41 Læseresultater - 4. klasse maj 2007 Antal elever Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Ballerup ,9% 18,5% 17,5% Egebjergskolen 69 81,2% 7,2% 11,6% Grantofteskolen 59 71,2% 15,3% 13,6% Hedegårdsskolen 58 50,0% 27,6% 22,4% Højagerskolen 46 45,7% 34,8% 19,6% Lundebjergskolen 45 64,4% 13,3% 22,2% Måløv Skole 47 70,2% 23,4% 6,4% Rosenlundskolen 93 64,5% 16,1% 19,4% Rugvængets Skole 37 59,5% 27,0% 13,5% Østerhøjskolen 49 61,2% 10,2% 28,6% 8.2 Anvendelse af elevplaner Folkeskolelovens 13 stk. 2: Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultatet af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Indledning Med vedtagelse af den seneste folkeskolelovsændring 9. juni 2006 om elevplaner ( 13, stk. 2, 4. pkt.) og udsendelse af Bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner i folkeskolen er det besluttet, at alle skoler fremover skal udarbejde elevplaner med virkning fra 1. august Bekendtgørelsen og Undervisningsministeriets vejledende udsendelse af 23. juni 2006 beskriver dog, at det vil være muligt for kommunerne og skolerne at betragte skoleåret som et indkøringsår, hvor man afprøver og efterfølgende lægger sig fast på en kommunal ramme for arbejdet med elevplanerne. Det står dog fast, at elevplanerne skal udleveres mindst en gang i skoleåret, også i Der er to formål med at indføre obligatoriske elevplaner: - at styrke den løbende interne evaluering af elevernes udbytte af undervisningen - at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelse af skolernes arbejde mod målet Arbejdet med udformningen af elevplaner har på alle skoler været drøftet med lærerne i Pædagogisk Råd på flere skoler på baggrund af udvalgsarbejde i pædagogiske udvalg og besøg af kommunens konsulenter. Generelt set udformes elevplanerne i klasse- eller årgangsteamet. Det er i teamet oplægget til en elevplan udarbejdes. Herefter drøftes oplægget med hver enkelt elev i en elevsamtale. Den endelige elevplan fremlægges og drøftes i en skole/hjemsamtale, hvor også eleven deltager. 41

42 Redskaber/metoder, som anvendes på skolerne Elevplanerne er på mange skoler udarbejdet over fælles skabelon, men tilpasset alderstrinnene (i henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og ungdomsafdelingerne). På flere skoler har man valgt at tage udgangspunkt i de materialer og procedurer, der allerede eksisterede i forhold til elevsamtaler og skole-/hjemsamtaler. Nogle skoler har dog valgt at lade de enkelte klasseteam afprøve forskellige skabeloner og muligheder herunder målcirkler (kan kan næsten kan endnu ikke) eller andre modeller, som på anden vis knytter an til undervisningens mål. Enkelte skoler har valgt at arbejde med elevplanerne i en elektronisk form (SkoleIntra, interne Skolekom-konferencer) Vurdering af den samlede indsats På baggrund af de svære vilkår for indførelsen af elevplaner (tidsmæssigt m.m.) må det vurderes, at arbejdet på alle skoler er kommet godt i gang, så alle elever i foråret 2007 fik udleveret en elevplan. Der er blandt skolerne stadig usikkerhed omkring hvilken form for elevplaner, der er mest anvendelige. Skalaer er en hurtig og klar metode. Derimod giver en skriftlige udtalelser et mere nuanceret billede. Kombinationer heraf er også afprøvet på flere skoler. Mange skoler oplever elevplanerne som et godt redskab dog noget tidskrævende til kvalificering af skole-hjemsamarbejdet og til opfølgning og fastholdelse af de indgåede aftaler. Skolernes udviklingszone Elevplanerne har været udarbejdet under et stort tidspres i år. Elever, forældre og skolebestyrelser har derfor ikke været inddraget i metodeudviklingen i særlig høj grad. Elevplanerne skal derfor evalueres på den enkelte skole og yderligere udvikles i dialog med elever og forældre. Efterfølgende samles skolernes erfaringer og evalueringer med henblik på fælles inspiration og erfaringsudveksling. Graden af fælleshed i udformningen af den enkelte skoles elevplaner vil indgå i skolernes evalueringer. Det skal endvidere drøftes, hvorledes resultaterne af de nationale test skal indgå i materialet. Et stort næste skridt vil være at tænke elevplanerne ind i skoleårets rytme (årshjul), med udgangspunkt i teamets årsplan, hvor der sættes mål for klassens undervisning. Elevsamtale-dage og skole-hjemsamtaler fører herefter frem til den næste elevplan. Endelig vil generation 2 af elevplanerne (eller måske generation 3) blive elektroniske i takt med implementering af SkoleIntra. 8.3 Samarbejdet mellem skole og hjem Indledning Både i Folkeskoleloven og i de Skolepolitiske Mål er det tydeliggjort, at der skal etableres et samarbejde mellem skole og hjem omkring elevernes udvikling. Denne opgave kan gribes an på forskellig vis, både hvad organisering og indhold. 42

43 Samarbejdet med forældrene indbefatter bl.a. optagelse i folkeskolen, elevernes udbytte af undervisningen, samråd om specialundervisning og elevernes undervisning på samme klassetrin i to år. Beskrivelse af skolernes arbejde mod opfyldelse af målet Skolernes tilbagemeldinger vedrørende samarbejdet mellem skole og hjem er meget forskellig, dog således at der på alle skoler årligt gennemføres mindst to skole-hjemsamtaler og minimum et forældremøde og et socialt arrangement. Der er store individuelle forskelle fra skole til skole. Der er fokus på den enkelte elev, på den enkelte klasse og på klasserne i forskelligt omfang. Herudover anvendes der ressourcer på at etablere kontaktforældre, rådgivende organer for skolebestyrelsen, skolebestyrelsen m.m. Enkelte skoler er begyndt at anvende elevplanerne på skole-hjemsamtalerne. På langt de fleste skoler gennemgås klassernes årsplaner for forældrene. Alle skoler har udarbejdet principper for samarbejdet mellem skole og hjem. Principperne indeholder beskrivelser af samarbejdet omkring skolen, samarbejdet omkring klassen og samarbejdet omkring den enkelte elev. Vurdering af resultatet af indsatsen Generelt viser skolernes vurderinger, at samarbejdet mellem skole og hjem er seriøst og grundigt, og der eksisterer en rigtig god kommunikation. Skolerne ser indførelsen af SkoleIntra og elevplaner som to gode instrumenter til at medinddrage, engagere og kvalificere samarbejdet yderligere. Skolernes udviklingszone Skole- og Ungeafdelingen finder det væsentligt, at man ca. hvert andet år gennemfører en brugertilfredshedsundersøgelse af samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at få brugernes tilfredshed med skolerne klarlagt. Skole- og Ungeafdelingen anbefaler at man sætter fokus på inddragelsen af BFO erne i forældresamarbejdet. Skole- og Ungeafdelingen forventer endvidere at en del af skolerne i løbet af 2007/08 implementerer ForældreIntra for på denne måde at styrke forældresamarbejdet. 8.4 Holddannelse I Folkeskolelovens 25 stk. 4 står beskrevet, hvordan man kan arbejde med holddannelse af pædagogiske og praktiske grunde. I Skolepolitisk Mål 2b står: Det betyder, at undervisningen kan finde sted i varierede gruppestørrelser og i samarbejde på tværs af klasser og klassetrin med vægt på elevernes aktive deltagelse. Indledning Holddannelse er en måde at organisere undervisningen på for lettere at kunne undervisningsdifferentiere og skal i denne sammenhæng ses som et af flere værktøjer til at gennemføre dette. Holddannelse skal ses som: En organisationsform, der anvendes i en given periode med et specifikt mål og indhold, som er kendt for eleverne og er relateret til den enkelte elevs faglige og alsidige personlige udvikling. 43

44 Der er skolens opgave at give den enkelte elev så gode muligheder som muligt for at udvikle såvel faglige som alsidige personlige og sociale kompetencer. Undervisningsdifferentiering er et krav til hele skolen, hvilket betyder, at undervisningen skal kunne organiseres på mange måder. Et værktøj hertil er holddannelse. Holddannelse skal endvidere ses som et inklusionsværktøj. Et værktøj, der er med til at inkludere eleverne i den almene undervisning. Det er skolelederens opgave i dialog med lærerne at beskrive, hvordan skolen organiserer holddannelsen. Skolebestyrelsen kan vedtage principper og kriterier for holddannelsen. Inden for de rammer kommunalbestyrelsen har fastsat udmøntes lovens bestemmelser om holddannelse konkret på den enkelte skole. Beskrivelse af anvendelsen af holddannelse generelt i kommunen Kommunens skoler tildeles holddannelsestimer efter nedenstående principper. Holddannelsestimerne anvendes primært fra klassetrin, hvor undervisningen organiseres i hold oftest inden for den enkelte klasse og til tider på tværs af klasserne på samme klassetrin. Det er yderst sjældent, at holddannelse sker i forhold til det klassetrin, der ligger lige over eller under klassen. Holddannelse sker oftest ud fra flere praktiske hensyn (faglokalers størrelse, valgfag, idræt, emneuger) og af pædagogiske grunde (den løbende evaluering) især i indskolingen. Nogle skoler anvender princippet om kønsopdelt undervisning. Skolebestyrelsen på to af kommunens skoler har udarbejdet principper for holddannelsen. Vurdering af indsatsen I takt med at skolens indhold udvikles og ændres, er det afgørende, at strukturen og organisationen i skolen udvikles og ændres. Når strukturen skal fastlægges, er udgangspunktet undervisningens indhold. Det er indholdet i undervisningen, der er afgørende for, hvordan vi organiserer os. Undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og behov. Den traditionelle organisering omkring den enkelte klasse har nogle styrkesider, men når der skal arbejdes med varierede og differentierede undervisningsformer, der skal tilgodese elevernes faglige og alsidige personlige udvikling, er det en nødvendighed at arbejde på tværs af klasserne og på tværs af årgange. En udstrakt brug af holddannelse kan give fleksibilitet i planlægningen og kan være med til at sikre, at alle elever får et optimalt udbytte af undervisningen. Holddannelsestimer anvendes fuldt ud og er et godt værktøj for bedre at kunne tilrettelægge undervisningen i forhold til det enkelte barn. Skolernes udviklingszone Holddannelsestimerne er et væsentligt element i udviklingen af rummelighed og inklusion i undervisningen. Der er mange måder at organisere undervisningen på. Det er afgørende, at der opstilles specifikke mål for undervisningen, at målene og indholdet er drøftet med eleverne, og at der herefter vælges en organisationsform (holddannelse), der tilgodeser elevernes læring. 44

45 Alle skoler bør derfor have udarbejdet principper for holddannelsen og holddannelsesprincipperne/kriterierne for holddannelse bør i langt højere grad anvendes mere inkluderende end det gøres i dag. Herudover bør det overvejes at tildele skolerne ressourcer til gennemførelse af undervisningen af praktiske årsager. Skolernes egne indsatsområder Kvalitetsrapporten er ikke udtryk for et samlet billede af skolernes fælles og individuelle aktiviteter og resultater. Ud over de fire kommunale og de fire nationale fokusområder, som skolerne har skullet beskrive i dette års kvalitetsrapport, har den enkelte skole beskrevet en række indsatsområder, som lokalt har været højt prioriteret i dette år. Det drejer sig fx om følgende indsatser: Udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø (3 skoler) Trivsel, takt og tone/trivselspolitik (2 skoler) Projekt de vilde piger Skolesammenlægning med Parkskolen IT-understøttet undervisning/ det digitale klasseværelse Optimal udvikling af elevernes faglige potentialer Udvikling af undervisningsprojekter med både krop og hjerne De mange intelligenser Skolen i skoven (2 skoler 2 klasser) Indskolingen og den forebyggende specialundervisning Særlige tiltag i skole-hjemsamarbejdet for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Fortsat udvikling af en evalueringskultur Udvikling af funktionslærerstrukturen Fortsat udvikling af tværsuge-strukturen Grundig beskrivelse af ovenstående indsatsområder kan ses i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Vurdering af arbejdet med indsatserne Udover de valgte kommunale og nationale fokusområder og skolernes egne indsatsområder foregår der i Ballerup Kommune en lang række øvrige prioriterede projekter, indsatser og aktiviteter, som skolerne er en del af. Udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, omlægning og udvikling af den specialpædagogiske indsats, nye politikker og handleplaner (fx kulturpolitik, sundhedspolitik, ny børnepolitik, Ungepolitik m.fl.) drejer sig i høj grad også om skolerne og deres elever. Hertil kommer de mange ændringer i Lov om folkeskolen fra 2006 (nationale test, nye afgangsprøver, elevplaner m.m.) som har skullet omsættes til praksis. Sammenfattende kan det siges, at skolerne har haft et overmåde travlt år. 45