12 Miljøgodkendelse. husdyrproduktionen. på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Godkendelsesdato den 10. december

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Højstrup, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Matrikel nr. 4a, 4e, 4i, 4h, 4k, 4g, Røved By, Ødum CVR. nr P-nr Ejendoms nr CHR. nr Ejer af ejendommen Poul Særkjær, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Forpagter og driftsansvarlig Poul Særkjær, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten Tlf.nr.: Mobil: Brugstype Anlæg til husdyrproduktion for mere 270 dyreenheder, hvor mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer. Skema nummer og versionsnummer - Ansøgningsskema nr version 8, genberegnet 27. november 2009, samt ansøgningsskema nr version 29. august 2012 (scenario 2). Godkendelsesbetegnelse 12 Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Birgitte Kudahl Jensen Godkendelsens dato Den 10. december 2012 Næste revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Indledning Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Nyt byggeri og beplantning Dyreholdet og staldindretning Staldteknologier Ventilation Fodring Energi og vandforbrug Gødningsproduktion og -håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser, uheld og ophør Egenkontrol og miljøtilsyn Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Gyllekøling Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, Olie og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Forurening og gener fra anlægget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Vandoplande Ammoniak og natur

4 7.6 Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Konsekvensvurdering Bedste tilgængelige teknik Alternativer Generelle bestemmelser Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag, planer og vejledninger Bilag 1: Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af Bilag 2: Placering af anlægget Bilag 3: Situationsplan Bilag 4: Placering af udspredningsarealer Bilag 5: Kort over transportveje for gylle Bilag 6: Ansøgers BAT- redegørelse og miljøtekniske beskrivelse Bilag 7: 21 høringssvar fra Randers Kommune

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Indledning Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr.4a, Røved By Ødum på adressen Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Højstrup, Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten herunder samtlige udspredningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr og CVR nr Der indgået aftaler om afsætning af gylle til Båndlev Biogas. Vilkårene i denne godkendelse sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Mejlbyvej 20, 8370 Hadsten kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse med de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund en genbehandling af ansøgningsskema nr version 8, genberegnet 27. november 2009, samt supplerende vurderinger foretaget på baggrund af fiktivt ansøgningsskema nr version 29. august 2012 scenario 2. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 29. august 2012 modtaget en revideret ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Mejlbyvej 20. Der er tale om en genbehandling af en miljøgodkendelse meddelt i Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide husdyrholdet fra 107,33 dyreenheder til i alt til 398,52 dyreenheder. Produktionen Den nuværende tilladte produktion er på 300 søer, smågrise (7,2 30 kg), samt 125 polte ( kg) polte, i alt 107,33 dyreenheder. 5

6 Det tilladte dyrehold efter udvidelsen er på Søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte ( kg), i alt 398,52 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 291,19 dyreenheder. Udvidelsen består af flere trin og vil strække sig over sammenlagt 5 år. Bygninger og beliggenhed Ejendommens bygninger ligger i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg cirka 400 meter vest for landsbyen Røved. De nye stalde udformes som en vinkelstald omkring den eksisterende bygningsmasse, herved kommer byggeriet til at fremstå mindre markant i landskabet. I forbindelse med udvidelsen opføres der en drægtighedsstald på ca m 2, en farestald og løbestald på m 2 og m 2, samt 2 gyllebeholdere på hver m 3. Der er i forvejen en 21 meter høj grøn gastæt silo på ejendommen. En eksisterende silo forhøjes fra 8,5 til 21 meter, og eksisterende stalde nyindrettes til afdeling for løbesøer og polte. Arealer Til bedriften hører 132,4 hektar udbringningsarealer. Der er ingen aftalearealer. Overskydende gylle leveres til Bånlev Biogas. Udbringningsarealerne ligger i henholdsvis Favrskov (77,1 hektar) og Randers Kommune (55,3 hektar). På grund af afstanden til udspredningsarealerne vil en del af transporten med husdyrgødning komme til at foregå med lastbil ad motorvejen. Dyretryk Dyretrykket på bedriftens udspredningsarealer er på 1,2 dyreenheder per hektar. Dyretrykket ændres ikke i ansøgt drift i forhold til nudrift. Lugt Nærmeste fremtidige byzone ved Spørring er beliggende cirka 1 kilometer syd-vest for anlægget. Nærmeste bolig i samlet bebyggelse er Mejlbyvej 29 beliggende i landsbyen Røved 311 meter fra anlægget. Nærmeste lokalplanlagte boligområde i landzone er beliggende cirka 1,5 kilometer vest for anlægget ved landsbyen Ødum. Nærmeste enkelt bolig uden landbrugspligt er Mejlbyvej 25 beliggende 212 meter nord for anlægget. Anlægget overholder de lovbestemte genegrænser for lugt for by, samlet bebyggelse og enkelt bolig. Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 678 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT-kravene for emissionen af ammoniak og fosfor er beregnet til henholdsvis kg ammoniak-n pr år og kg P kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. Anlægget overholder BATemissionkravene for ammoniak og fosfor. BAT- emissionskravene er overholdt for det ansøgte projekt ved at der etableres gyllekøling i de nyeste staldafsnit, delvis spaltegulv i de fleste staldafsnit, fast overdækning af de to nye gyllebeholdere, samt ved at der anvendes nedsatte mængder af råprotein og fosfor i foderet til søer. Natur og Ammoniak 6

7 Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på cirka 2.449,45 kg ammoniak-n per år, åledes, at den samlede emission bliver i alt på 48,40 kg ammoniak-n. Nærmeste EF-habitatområde er Habitatområde Bjerre Skov og Haslund Skov (nr. 229) er beliggende cirka 12,5 kilometer fra anlægget og cirka 4,8 kilometer fra nærmeste udbringningsareal. 7 naturtyper: Anlægget ligger cirka 2,2 kilometer fra nærmeste 7 areal og uden for ammoniakbufferzone I og II. Den beregnede merdeposition af ammoniak på 7 arealet fra stald og lager er beregnet til 0,0 kg ammoniak-n per hektar Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor bufferzoner til et 7 naturområde. 3 beskyttet natur: Der ligger kun få 3 beskyttede naturtyper inden for meter fra anlægget. Nærmeste 3 areal er en mose beliggende cirka 530 meter sydøst for anlægget. Højeste merdeposition i moserne er ifølge beregningerne 0,1 kg N/ha/år. Grundvand Nitratfølsomme områder (NFI) Alle de 77,1 hektar udbringningsarealer i Favrskov Kommune og 12,8 hektar af udbringningsarealer i Randers Kommune ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Udvaskningen overholder de generelle krav i husdyrgodkendelsesloven. Boringer Igen af udbringningsarealerne ligger nær vandindvindingsboringer. Ejendommens egen boring er placeret, så der ikke er risiko for forurening af den fra anlægget. Indsatsplaner Markerne øst for Ødum i Favrskov Kommune ligger i område i et område, hvor der er igangsat udarbejdelse af en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. Markerne syd-vest for Romalt i Randers Kommune ligger i et område, hvor der skal udarbejdelse af en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. De kommende vedtagne indsatsplaner og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Vandløb og søer De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander via Spørring Å til Lilleåen og Gudenåen, samt Randers Inderfjord. De fleste af arealer i Favrskov Kommune ligger ikke nær vandløb og søer. De ansøgte udbringningsarealer i Randers Kommune afvander dels via Romalt enges pumpelag, dels via Neder Romalt Bæk til den inderste del af Randers Fjord. Endvidere er der arealer, der afvander til Hovbæk via Alling Å- systemet og videre til Grund Fjord. 35,25 hektar er beliggende i lavbundsområdet Romalt Enge ved Randers Inderfjord. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløb, søer eller vandhuller. Vandoplande Alle bedriftens 132,41 hektar udbringningsarealer ligger inden for oplandet til naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og er omfattet af Vandplan Randers Fjord. Kvælstof 7

8 77,1 hektar udbringningsarealerne er indplaceret i nitratklasse 0 og 55,3 hektar udbringningsarealer er indplaceret i nitratklasse II. Kravet om reduktion af dyretrykket i forhold til harmonikravet 1,4 dyreenheder per hektar er 86,86 %, hvilket svarer til maksimalt tilladt dyretryk på 1,22 dyreenheder per hektar. Den maksimalt tilladte udvaskning af nitrat til rodzonen beregnet til 45,2 kg N per hektar og udvaskning af nitrat til rodzonen i ansøgt drift er beregnet til 45,2 kg N/ha/år. Det generelle beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er dermed overholdt. Andelen af det ansøgte projekts udvaskning af kvælstof fra husdyrgødning beregnet i forhold til en tilsvarende planteavlsbedrift udgør 4,6 kg N/ha/år. Denne andel udgør total 0,09 promille af den gennemsnitlige totale kvælstofudledning til vandoplandet Randers Fjord. Fosfor Bedriftens maksimale tilladte fosforoverskud i ansøgt drift er beregnet til 6,3 kg P/ha/år og det faktiske fosforoverskud er beregnet til 1,6 kg P/ha/år. Lovens generelle beskyttelsesniveau er dermed overholdt. Den beregnede risiko for tab af fosfor fra bedriftens ophobning af fosfor i pløjelaget udgør i alt 2,12 Kg P. Dette svarer til 0,02 promille af den samlede fosforudledning til Randers Fjord. Alternativer herunder 0 alternativet Forskellige alternativer til placering af byggeriet har været undersøgt. Den valgte placering af bygningsmassen tager hensyn til overholdelse af lugtkrav og indpasning i landskabet. Det ansøgte lever op til brugen af bedst anvendelige teknologi med den eksisterende indretning. Høring af Randers Kommune 55,3 hektar af udbringningsarealerne ligger i Randers Kommune. I forbindelse med behandling af sagen er der derfor indhentet en udtalelse fra Randers Kommune. Randers Kommunes vurdering er vedlagt som bilag til ansøgningen. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 8

9 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Godkendelsen bortfalder, hvis etape 1 ikke er påbegyndt senest 2 år efter denne afgørelse og afsluttet senest 3 år efter denne afgørelse. Den del af godkendelsen, der omfatter etape 2 bortfalder, hvis godkendelsens etape 2 ikke er fuld gennemført senest 5 år efter denne afgørelse. Med fuld gennemført menes, at dyrene er placeret i de korrekte staldafsnit og produktionen er oppe på den tilladte produktion, jævnfør vilkår Etape 1 defineres som: Byggeriet af ny farestald, ny løbestald, ny drægtighedsstald, ny lade, og nye gyllebeholdere. Etape 2 defineres som: Ombygning af eksisterende stalde og opbygning af produktionen Hver husdyrart/type må først øges når tilhørende bygningsmasse og teknologier er etableret. Der tillades dog en midlertidig opstaldning af 500 sopolte ( kg), i stedet for 500 årssøer i de nye sostalde i forbindelse med opbygninge af soproduktionen og renovering af de eksisterende stalde gennemføres Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 5 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse. Vilkårene i denne godkendelse, er gældende fra den dag godkendelsen tages i brug. 2.2 Nyt byggeri og beplantning Den nye drægtighedsstald, lade, farestald, løbestald og gyllebeholdere og siloer skal placeres og dimensioneres, som angivet i bilag Højden inklusiv sokkel af den nye drægtighedstald og lade må ikke overstige 10 meter i beregnet i forhold til terrænkote 83,0 meter. Højden inklusiv sokkel af den nye farestald og løbestald må ikke overstige 10,5 meter i beregnet i forhold til terrænkote 83,0 meter Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og udføres i ikke-reflekterende materialer Senest 31. december året efter etableringen af det nye byggeri skal der etableres en afskærmende beplantning omkring byggeriet. Den afskærmende beplantning skal bestå af egnstypiske træer og buske dette vil sige 3-rækket læhegn med enkelte høje træer, som i løbet at 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. 9

10 2.3 Dyreholdet og staldindretning Årsproduktion Det tilladte dyrehold er på årssøer, 845 smågrise (7,2-30 kg) og 800 slagtesvin ( kg), i alt 398, 52 dyreenheder. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Ansøgningens Gylle- Dyretype og gulvprofil Antal Antal Vægt (kg) Antal StaldID køling dyr stipladser Ind ud DE ST Nej Eksisterende stalde, polte (stald 2+3) ,55 Slagtesvin, delvis spaltegulve, % fast gulv ST Nej Eksisterende stalde, smågrise (2a+3a) ,2 30 3,88 Smågrise, Fuldspalter indtil 1. juli 2015, herefter skal gulvprofilen ændres til fast eller drænet gulv ST Nej Eksisterende stalde, søer (stald 2+3): ,44 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv ST Ja Ny drægtighedsstald (stald 16) ,49 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Løsgående, delvist spaltegulv ST Ja Ny farestald (stald 17) ,2 112,18 Årsso, farestald, Kassestier, delvist spaltegulv ST Ja Ny løbestald (stald 21) ,98 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv I alt 398, Staldteknologier Gyllekøling m 2 gyllekanaler i farestald+løbestald (ST ) med udslusningsystem træk og slip og m 2 i drægtighedsstald (ST ) med udslusningssystem linespil, i alt m 2 skal være forsynet med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe Varmepumpen skal levere en samlet årlig køleydelse på mindst være kwh for alle de tre staldafsnit angivet ovenfor Hvis varmepumpens driftstid er under timer skal varmepumpen have en overkapacitet, således den samlede årlige køleydelse overholdes. Den nødvendige overkapacitet skal beregnes ud fra formel: (Varmepumpens køleeffekt i KW) * (driftstid i timer) = : kwh, 10

11 Hvis anlægget driftstid f.eks. kun er på timer skal varmepumpens køleeffekt være: KWh/3.300 timer = 138 KW Der skal monteres en typegodkendt energimåler med timer på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkehedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk Vedligeholdelse af anlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen kontrol af kølekredsens ydelse Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag, varighed, samt iværksatte tiltag til udbedring af systemet. 2.5 Ventilation Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt og mindst i forbindelse med hver tømning af et staldafsnit for at forebygge lugt- og støjgener Et ventilationsfirma skal foretage en servicegennemgang af ventilationsanlægget mindst én gang om året. 2.6 Fodring Foderblandeanlægget skal efterses, rengøres og justeres jævnligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum én gang årligt Ansøger skal være tilmeldt produktionskontrol (effektivitetskontrol) med mindst et årligt kontrolbesøg Der skal anvendes med separate foderblandinger for drægtige søer og diegivende søer. 11

12 Søer N ab dyr: Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som kg N ab dyr pr. årsso x antal årssøer må maksimalt udgøre kg N pr. år. N ab dyr pr. årsso skal beregnes ud fra følgende ligning: N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) - 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). P ab dyr: Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som kg P ab dyr pr. årsso x antal årssøer må maksimalt udgøre kg P pr. år. P ab dyr pr. årsso skal beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i nedenstående tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende, men vilkårsligningerne for N og P ab dyr skal samlet set overholdes. Faktor Værdi Antal fravænnedes grise 24,60 Fravænnings vægt, kg 7,2 FEso pr. Årsso Gram råprotein FEso, g 135 Gram fosfor pr. FEso, g 4,7 Kg N ab dyr pr årsso 24,62 Kg P ab dyr pr årsso 5, Energi og vandforbrug Energiforbrug Der skal på ejendommen udarbejdes en energirapport af et energiselskab eller konsulent, hvor de planlagte energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden byggeriet påbegyndes og senest 1 år efter meddelelse af denne godkendelse Energiforbruget skal løbende overvåges og registreres minimum én gang om året. De årlige forbrug af olie, diesel og el skal fremgå af driftsjournalen. Årsager til et markant ændret energiforbrug skal fremgå af driftsjournalen. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges og registreres minimum én gang om året. De årlige aflæsningsresultater skal fremgå af driftsjournalen. Årsager til et markant ændret vandforbrug skal fremgå af driftsjournalen. 12

13 2.8 Gødningsproduktion og -håndtering Flydende Gødning Den eksisterende vaskeplads til maskiner og inventar skal renoveres, således at vaskevand fremover ledes til gyllebeholder i stedet for til dræn. Eksisterende dræn inden for en afstand på minimum 15 meter fra gyllebeholderen skal fjernes helt. Pladsen skal udformes således, at den også kan anvendes til som læsseplads for påfyldning af gyllevogn for den nærmeste gyllebeholder. Pladsen skal som minimum etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild af gylle kan opsamles. Såfremt der ikke skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb skal der etableres tilsvarende læssepladser ved de øvrige gyllebeholdere. Pladsen må kun anvendes til påfyldning og vask af marksprøjte, såfremt den samtidig dimensioners, så den kan overholde den generelle lovgivning om etablering af pladser til påfyldning og vask af marksprøjte. Pladsen skal være etableret senest 3 år efter godkendelsesdato Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 2.9 Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må ikke overstige følgende grænseværdier, målt ved nabobeboelser, markarbejdet er ikke omfattet: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 13

14 Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensor, der sikre at lyset kun er tændt i op til en ½ time ad gangen Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Der skal anvendes lavenergibelysning Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de 132,41 hektar udbringningsarealer, der er angivet i bilag 4, dog jævnfør vilkår og vilkår Udspredningsarealernes størrelse skal rettes til efter de arealreduktioner langs vandløb, søer og lavbundsarealer, der følger af fosfor- og kvælstofindsatser i Vandplanen herunder blandt andet Randzoneloven 1. (Udskiftning af arealer er omfattet af lovens 15 se kapitel 12) På bedriften må der maksimalt for hvert planår udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til gennemsnitlig: 120 kg total N per hektar med en udnyttelsesprocent på mindst 75 % 27,5 kg P per hektar Der må derudover ikke modtages afgasset biomasse, anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Transport af husdyrgødning Al transport af husdyrgødning fra bedriftens ejendomme til udbringningsarealer i en afstand på over 10 km fra gylletankene, skal enten foregå med lastbil eller gylletransporter Efter endt udbringning af gylle på mark og påfyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger med videre er tømte, samt at gyllevognens låg er lukket, så der ikke spildes gylle på veje. 1 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner. (Træder i kraft den 1. september 2012) 14

15 2.11 Driftsforstyrrelser, uheld og ophør Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden orienteres indenfor en måned Bedriftens skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Ved uheld, der afstedkommer risiko for forurening af miljøet, skal beredskabet straks kontaktes via tlf Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Beredskabsplanen skal kontrolleres/revideres mindst 1 gang om året, samt såfremt det viser sig nødvendigt. I tilfælde af uheld skal disse noteres særskilt i logbog. Der skal indsendes et udkast til beredskabsplan til miljømyndigheden senest 1 år efter meddelelse af denne godkendelse Beredskabsplanens indhold skal være tilgængelig og kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en udgave af beredskabsplanen, samt vilkårene for denne godkendelse, i et for dem forståeligt sprog. Ophør Ved bedriftens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Gyllebeholdere der ikke længere anvendes, skal rengøres og fjernes Egenkontrol og miljøtilsyn Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængelig på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende Dokumentation for overholdelse af godkendelsens vilkår skal registreres i en driftsjournal. Driftsjournalen skal opbevares på husdyrbruget. Den dokumentation, der skal ligge klar til myndighedens gennemgang i forbindelse med miljøtilsyn fremgår af alle nedenstående egenkontrol vilkår Besætningens størrelse: antal dyr på årsbasis af henholdsvis søer, smågrise og slagtesvin opgjort pr planperioden (1. august 31. juli) antal fravænnede smågrise og vægt 15

16 gennemsnitlige vægtintervaller for smågrise og slagtesvin (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt ovenstående skal vedlægges effektivitetskontroller, samt kvitteringer for modtaget og afsatte dyr, afregninger fra slagteriet eller lignende Sædskifte/gødning: Sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen, samt Kvitteringer for mængde leveret rågylle til Bånlev Biogas Arealer: Ajourførte forpagtningsaftaler Ajourført kontakt med Bånlev Biogas Fodring Søer antal årssøer antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsalder og vægt foderforbrug pr. årsso det gennemsnitlige indhold af råprotein FEso i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEso i de anvendte blandinger Smågrise antal smågrise gennemsnitlige vægtinterval (indgangs- og afgangsvægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein FEs i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEs i de anvendte blandinger Slagtesvin antal slagtesvin gennemsnitlige vægtinterval (indgangs- og afgangsvægt/slagtevægt) foderforbrug pr. kg tilvækst det gennemsnitlige indhold af råprotein FEs i de anvendte blandinger det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEs i de anvendte blandinger N og P ab dyr skal beregnes for dyrekategorien/erne søer, smågrise og slagtesvin på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Perioden skal svare til den periode, som gælder for beregning af type 2-korrektionsfaktoren i gødningsregnskabet. Første periode skal derfor ligge inden for intervallet 15. september 2015 til 15. februar i

17 Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, idet der anvendes hjemmeblandet foder. Blandeforskrifter for hver tredje måned skal opbevares sammen med de tilhørende indlægssedler Vedligeholdelse: Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af anlæg til køling af gylle. Den årlige servicerapport for eftersyn og justering af foderanlæg. Den 10-årlige beholderkontrol af gylletanke Olie, diesel, kemikalie Forbruget af olie, diesel, kemikalier m.v Affaldsstamkort En samlet registrering af den årlige opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper. Der skal noteres typer, mængder, transportørfirma og modtagefirma. Til affaldsstamkortet skal vedlægges kvitteringer fra de aftagende firmaer El og vandforbrug: En samlet oversigt over de årlige energiforbrug af el, diesel og olie, samt de årlige vandforbrug, Oplysninger om årsager til markante ændrede vand og energiforbrug Uheld og driftsforstyrrelser: Logbog over eventuelle uheld og driftsforstyrrelser Beredskab Ajourført beredskabsplan Gyllekøling Registreringen fra datalogger Logbogen Den skriftlige kontrolafale De årlige kontrolrapporter Øvrige servicerapporter 17

18 3. Anlæggets beliggenhed og planmæssige forhold 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Anlægget er beliggende i den østlige del Favrskov Kommune ved landsbyen Røved ud til Mejlbyvej mellem Ødum og Mejlby. Nærmeste fremtidige byzone ved Spørring er beliggende cirka 1 kilometer syd-vest for anlægget. Nærmeste lokalplanlagte boligområde i landzone er beliggende cirka 1,5 kilometer vest for anlægget ved landsbyen Ødum. Nærmeste nabobeboelse er Mejlbyvej 25 beliggende cirka 212 meter nord for anlægget. Denne nabobeboelse er ikke ejet af ansøger. Afstandskrav efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 19 og 20 Krav i meter Afstand i meter Enkelt indvindere (1-2 husstande) 25 Cirka 200 meter. Ejendommen har egen boring, som er placeret på Mejlbyvej 23, der er ejet af ansøger. Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 Cirka1,5 kilometer nord for anlægget (3-9 husstande) Almene vandforsyningsanlæg (> 9 husstande) 50 Ødum Vandværk cirka 1,8 kilometer nordvest for anlægget Vandløb/dræn/sø 15 > 15 meter Under og øst for den nye farestald er der ifølge Hedeselskabets database et drænprojekt. Offentlig og privat fællesvej 15 Ny gyllebeholder cirka 25 meter Levnedsmiddelvirksomhed 25 i.r. Eksisterende maskinhus cirka 6 meter Beboelse på samme ejendom meter til eksisterende stalde Nabo-skel 30 Cirka 130 meter Kommuneplanens rammedel 50 2,8 kilometer 2 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage. 18

19 fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Område i landzone, der i 50 1,5 kilometer lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign Nabobeboelse meter Søer og vandløb - gyllebeholder Terrænhældning: 100 > 100 meter Ikke skrånende areal < 6 grader eller > 6 grader. Nabobeboelse, krav om overdækning af nye gyllebeholdere 300 Ja, under 300 meter for den ene af de nye beholdere 7 natur nye gyllebeholdere 300 > meter Kommunens bemærkninger og vurdering Det eksisterende byggeri overholder ikke de nuværende afstandskravet til vejskel, hvilket ikke vurderes at have betydning for det ansøgte projekt. Alle øvrige afstandskrav er overholdt. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med udvidelsen udvides det eksisterende byggeri med i alt nye kvadratmetrer. Bygningsmassen placeres i en vinkel med en nord-syd gående længe og en øst-vest gående længe vinkelret på denne. Den nord-syd gående bygningslænge får en højde på 10 meter og kommer til at indeholde en ny drægtighedsstald på m 2 og en ny lade på m 2. Den øst-vest gående længe får en højde på 10,5 meter og kommer til at indeholde en farestald på m 2 og en løbestald på m 2. Der bygges to nye gylletanke på m 3, som placeres ved den eksisterende gyllebeholder i vinklen mellem det nye og det eksisterende byggeri. På ejendomme n er der en eksisterende grøn gastæt silo på 21 meter, samt en mindre på cirka 8 meter. I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende silo til 21 meter, således der i fremtiden bliver 2 grønne siloer på 21 meter på ejendommen. 19

20 Ejendommen er beliggende i det åbne land cirka 1,4 km nord nordøst for Spørring, som er den nærmeste byzone i området og cirka 1,5 km øst for landsbyen Ødum og 400 meter vest for landsbyen Røved. Det planlagte byggeri ligger i zone 1 for placering af landbrugsbyggeri: Udbygningsområde for landbrugsbyggeri i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune. Placeringen af det ansøgte byggeri ligger uden for geologisk interesseområde, særlige landskaber, bevaringsværdige kulturmiljøer, fredede områder og potentielle naturområder. Der er tale om et åbent landskab af stor skala, som er præget af landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse og samlet bebyggelse. Der er kun få læhegn og der er kun lidt beplantning omkring ejendommene i området. I området langs Mejlbyvej og på begge sider af Mejlbyvej 20 er der flere ejendomme med husdyr med høje gastætte siloer af samme type som på Mejlbyvej 20. Umiddelbart bag ejendommen ligger et område med vindmøller. Den eksisterende bygningsmasse er opført i forskellig farve og materialevalg. Det nye byggeriet vil blive opført i jordfarver. I forbindelse med udvidelsen fjernes noget af beplantningen vest for Mejlbyvej 20 for at give plads til de nye bygninger og gyllebeholdere. Efter udvidelsen bliver ejendommen Mejlbyvej 20 stort set omkranset af beplantning. Der etableres ny beplantning omkring de nye staldanlæg mod nord (ud mod vejen) og øst (mod landsbyen Ødum). Indsigten fra Røved afskærmes af øvrige ejendomme og beplantning i forbindelse hermed. Beplantningen placeres som angivet på bilag 1 som et 3-rækket læhegn. Den nord-syd gående længe placeres vest for de eksisterende bygninger kommer til at ligge vinkel på Mejlbyvej 20 og vil kunne ses bag beplantning i kørselsretning fra Ødum mod Røved. Den øst-vest gående længe kommer til at ligge delvis skjult bag, de eksisterende byggeri og den nord-syd gående længe. Kommunens bemærkninger og vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at byggeriet ikke give anledning til en væsentlig påvirkning af landskabet. Det nye byggeri placeres så tæt på de eksisterende bygninger som muligt, hvilket giver mindst mulig påvirkning af landskabet. Der er stillet vilkår om etablering af beplantning langs øst og vest siden af ejendommen. Der er stillet vilkår om at byggeriet opføres i afdæmpede farver og ikke reflekterende materialer. Det vurderes, at beliggenheden og udformningen af det planlagte byggeri ikke visuelt vil ændre på områdets karakter. Med de stillede vilkår om farvevalg og beplantningsplan, vurderes det, at det er muligt at etablere en harmonisk overgang imellem landskab og byggeri. Beplantningen skal vedligeholdes. Gode råd om beplantning og vedligeholdelse findes i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter 20

21 Det er Favrskov Kommunes vurdering, at placeringen af de nye produktionsbygninger ikke vil komme til at skærme udsynet for de nærmeste naboer. Denne vurdering bunder i, at nærmeste naboer ligger nord og øst for ejendommen og de nye bygninger placeres vest og øst for eksisterende bygningsmasse og eksisterende beplantning. Byggeriet er 10-10,5 meter højt og fodersiloerne cirka 21 meter høje. Tilladelse til opførelse af siloerne i denne højde kræver særskilt dispensation, som skal ansøges i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det er Favrskov Kommunes vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i Husdyrloven (dvs. tilladelse til byggeri uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer). Herved er der ikke opsættende virkning på miljøgodkendelse med mindre Natur og - Miljøklagenævnet bestemmer andet. 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Nudrift Den nuværende årsproduktion er på 300 søer, smågrise (7,2 30 kg), samt 125 polte ( kg) polte, i alt 107,33 dyreenheder. Ansøgt drift Det tilladte dyrehold på Mejlbyvej 20 efter udvidelsen er på søer, 845 smågrise (7,3-30 kg) samt 800 polte ( kg), i alt 398,52 dyreenheder. Der er samlet set tale om en udvidelse på i alt 291,19 dyreenheder. Trinvis udvidelse Udvidelsen består af flere trin og vil strække sig over sammenlagt 5 år. I løbet af de første 2 år skal anlægget bygges. Herefter påbegyndes opbygningen af en årsproduktion af 7,2 kilos grise fra søer samt 500 polte. Over de efterfølgende 3 år udvides produktionen til at omfatte produktion af 7,2 kilos grise fra søer, 845 smågrise (7,2-30 kg) samt 800 polte ( kg), der er målet for udvidelsen. Udvidelsen ønskes ifølge det oplyste foretaget i trin: Trin 1 (1. år): Projektering og indhentelse af tilbud Trin 2 (2. år): Opførelse og færdiggørelse af ny farestald og drægtighedstald + nye gyllebeholdere Trin 3 (3. år): Indsættelse af søer i nye stalde. Alle polte opstaldes midlertidigt i nye stalde mens eksisterende stalde renoveres. Trin 4 (4. år): Fuld besætning i nye stalde (1.600 søer 845 smågrise og 800 polte). Det samlede projekt forventes at strække sig over 4-5 år afhængig af om der opstår uforudsete problemer undervejs f.eks. mangel på håndværkere. 21

22 Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Ansøgningens Gylle- Dyretype og gulvprofil Antal Antal Vægt (kg) Antal StaldID køling dyr stipladser Ind ud DE ST Nej Eksisterende stalde, polte (stald 2+3) ,55 Slagtesvin, delvis spaltegulve, % fast gulv ST Nej Eksisterende stalde, smågrise (2a+3a) ,2 30 3,88 Smågrise, Fuldspalter indtil 1. juli 2015, herefter skal gulvprofilen ændres til fast eller drænet gulv eller anden godkendt velfærdsløsning ST Nej Eksisterende stalde, søer (stald 2+3): ,44 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv ST Ja Nye Drægtighedsstald (stald 16) ,49 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Løsgående, delvist spaltegulv ST Ja Nye farestald (stald 17) ,2 112,18 Årsso, farestald, Kassestier, delvist spaltegulv ST Ja Nye løbestald (stald 21) ,98 Årsso, løbe- drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvist spaltegulv I alt 398,52 1 Tilladelse til opstaldning af smågrise på fuldspalter gælder kun frem til den 1. juli Stier med fuldspaltegulv, som har opstaldet smågrise eller slagtesvin skal ændres til stier med fast eller drænet gulv eller anden velfærdsløsning inden 1. juli 2015, jævnfør EU velfærdskrav. Fordeling af stipladser De årssøer er opdelt i tre afdelinger: løbeafdeling, drægtighedsafdeling og fareafdeling. På anlægget er der en særskilt løbeafdeling, som indgår i fordelingen af dyr i løbe-drægtighedsstalde. I følge de i indtastede oplyste i ansøgningsskemaet opholder søerne sig 30,5 % af tiden i farestalden, samt 17,3% af tiden i løbestalden og 52,1 % af tiden i drægtighedsstaldene. Udmugningssystem Der anvendes vakuumudmugning i alle stalde bortset fra drægtighedsstalden, hvor der anvendes linespil. Linespillet kører dagligt, imens vakuumudmugningen aktiveres efter behov med flere ugers mellemrum. Kommunens bemærkninger og vurdering Ansøgningens forudsætninger om staldindretning, fordeling af dyr på stalde, antal dyr på stald ad gangen, samt vægtintervaller ovenfor skal overholdes. Disse forudsætninger indgår, som en del beregningsgrundlaget for miljøbelastningen fra anlægget i form af lugt, ammoniak, samt gødningens indhold af kvælstof og fosfor. I vilkår om egenkontrol fremgår det, hvilken dokumentation der skal være til rådighed i forbindelse med tilsyn på ejendommen. 22

23 4.2 Gyllekøling Miljøteknisk redegørelse Der etableres gyllekøling i den nye farestald+løbestald (ST ) og i den nye drægtighedsstald (ST ). Ifølge det oplyste er udslusningssystemet træk og slip i den nye farestald+ løbestald og linespil i den nye drægtighedsstald. Gyllekummerne i den nye farestald+løbestald er på m² og m² i den nye i drægtighedsstald, i alt m². Gyllekøling bevirker, at temperaturen i stalden kan sænkes. Ved at sænkes temperaturen i stalden vil ammoniakfordampningen reduceres, og lugtemissionen vil blive mindre. Der er regnet med en ammoniakreducerende effekt på 15,3 %. Det er oplyst, at den planlagte driftstid er på cirka timer. Ansøgningens StaldID ST ST Staldafsnit med gyllekøling Dyretype og gulvprofil Nye farestald+løbestald Årsso, Farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nye drægtighedsstald Årsso, Løbe-/drægtighedsstald løsgående, delvis spaltegulv Gylleoverflade m² m² Ammoniakreducerende effekt Der er ansøgningen anvendt en gennemsnitlig ammoniakreducerende effekt på 15,3 % for alle stalde med gyllekøling på årsbasis (8760 timer). Samlet årlig køleydelse Beregnet krav til den samlede årlige køleydelse ud fra anvisningerne i Miljøstyrelsen Teknologi Beskrivelse 3 Forudsætninger Oplysninger i ansøgningen Bidrag fra drægtighedsstald med linespil til den årlige køleydelse: Bidrag stalde med træk og slip til den årlige køleydelse: Reduktion (%), hvor x er den gennemsnitlige specifikke køleeffekt 15,3 % Procentvis reduktion = -0,008 x 2 + 1,5x Procentvis reduktion = -0,004 x 2 + x Gennemsnitlig specifikke køleeffekt (W/m2) 10,82 W/m 2 16,37 W/m 2 Gyllekummers overflade (m2) 2312 m m 2 Pumpens køleeffekt (kw); (Specifik køleydelse) * (gylleoverflade) 25,03 kw 26,69 kw 3 Miljøstyrelsens Teknologiblad: Køling af gylle i stalde til søer og smågrise, version nr. 1 af 26. januar af

24 Årlig køleydelse (kwh); (Pumpens køleeffekt) * (årlig driftstid) Samlet årlig køleydelse (kwh) kwh kwh kwh Kommunens bemærkninger og vurdering Af kontrolhensyn beregnes kravet til anlægget ammoniakreducerende effekt ud fra kravet til den årlige køleydelse. Den årlige køleydelse beregnes ud fra driftstimer, såfremt anlæggets varmepumpe er i drift i en kortere periode skal den årlige køleydelse fortsat kunne overholdes. Anlægget skal være forsynet med en energimåler med timer af hensyn til kontrol af den samlede årlige køleydelse. Hvis anlæggets driftstid er under timer skal varmepumpen have en tilsvarende overkapacitet, således den samlede årlige køleydelse overholdes. Den nødvendige overkapacitet skal beregnes ud fra formel: (Varmepumpens køleeffekt i KW) * (driftstid i timer) = (Samlet årlig køleydelse i KWh), Hvis anlægget driftstid f.eks. kun er på timer skal varmepumpens køleeffekt være: kwhkwh/3.300 timer = 138 KW. Ovenstående beregninger inkluderer kun de forhold, der er nødvendig for at sikre at den ammoniakreducerende effekt på 15,3 % kan overholdes og ikke, at ansøger muligvis ønsker at anvende anlægget til andre formål. 4.3 Ventilation Miljøteknisk redegørelse Alle staldafsnit ventileres mekanisk og via undertryk. Varierende løsninger er valgt til luftindtaget, -diffus gennem loftsfladen i fare- og klimastalde, vægventiler i resterende staldafsnit. Ved valg af ventilations system, vil der blive fokuseret på en energirigtig løsning. Ansøgers oplysninger: I valget af ventilationsanlæg til det nye staldanlæg vil der blive fokuseret på et ventilationsanlæg der bruger mindst mulig energi. Ventilationsanlægget vil blive rengjort jævnligt. Ved rengøring fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Temperatur- og luftfugtighedsfølere vil blive kontrolleret jævnligt. Årligt eftersyn af ventilationsanlægget, som sikre at det kører optimalt. 24

25 Der er p.t. ikke planer om at udskifte ventilationsanlægget i de eksisterende stalde. Ved en eventuel udskiftning vil der ifølge det oplyste blive valgt et strømsparende system. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Det er BAT i forhold til management at vedligeholde og rengøre ventilationsanlægget. Årsagen er, at ventilationsanlægget elles kan give anledning til lugt og støjgener, samtidig med at energiforbruget øges unødigt. Der er derfor stillet vilkår til rengøring og vedligeholdelse af ventilationsanlægget. 4.4 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug Råvarer Nudrift Ansøgt Korn 600 tons 900 Tons Soyaskrå 30 tons 30 Tons Mineraler 6 tons 12 Tons Færdigfoder 0 tons 0 tons I tabellen er oplyst de mængder af hovedingredienser til foderfremstilling, der maksimalt forventes opbevaret på ejendommen. Derudover opbevares der andre foder ingredienser på ejendommen. Opbevaring af foder og ensilage Der er fem fodersiloer, to mineralsiloer samt to gastætte siloer til opbevaring af korn. Siloerne fyldes med blæser i nuværende produktion. Med den ansøgte produktion vil dette ændres til en kop-elevator. Dette giver mindre støj, samt et lavere el-forbrug. Fodring Søer Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 142,8 gram råprotein og 5,2 gram fosfor per foderenhed til søer. Der er valgt et gennemsnitligt niveau af råprotein på 135 gram råprotein og 4,7 gram fosfor i alle sostalde, hvilket ligger under normtallene for referenceåret 2005/2006. Dette betyder at den totale mængde N og P udskillelse ab dyr for de årssøer maksimalt må udgøre i alt kg N per år og kg P per år. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for søer i farestalde og løbedrægtighedsstalde, fremgår af tabellen på næste side. Faktor Værdi 25

26 Antal søer Antal fravænnedes grise 24,60 3 Fravænnings vægt, kg 7,2 3 FEso pr. Årsso Gram råprotein FEso, g 135 Gram fosfor pr. FEso, g 4,7 Kg N ab dyr pr årsso 1 24,62 Kg P ab dyr pr årsso 5,13 Kg N ab dyr, totalt Kg P ab dyr, totalt ) N ab dyr pr årsso = N ab dyr pr årsso = ((FEso pr. årsso x gram råprotein pr. FEso)/6250) 1,98 - (antal fravænnede pr. årsso x fravænningsvægt 0,0257). 2) P ab dyr pr årsso = P ab dyr pr årsso = (FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE)/1000 0,58 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst). 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Smågrise Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 164,8 gram råprotein og 5,4 gram fosfor per foderenhed til smågrise. Der er anvendt samme indhold af råprotein i foderet, som for referenceåret 2005/2006. Der er anvendt et højere indhold af fosfor til smågrisene på 6,3 gram fosfor per foderenhed en normtallet for referenceåret. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for smågrise, fremgår af tabellen nedenfor: Faktor Værdi Antal producerede 845 smågrise Indgangsvægt, kg 7,2 3) Afgangsvægt, kg 30 3) FEsv pr. kg tilvækst 2,03 3) Gram råprotein pr. FEsv, g 164,8 3) Gram fosfor pr. FEsv, g 6,3 Kg N ab dyr pr smågris 0,527 3) Kg P ab dyr pr smågris 0,180 Kg N ab dyr, totalt 445 3) Kg P ab dyr, totalt 152 1) N ab dyr pr smågris = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)). 2) P ab dyr pr smågris = (((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst) x antal producerede smågrise. 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Slagtesvin 26

27 Normtallet for referenceåret 2005/2006, ligger på 157,6 gram råprotein og 4,7 gram fosfor per foderenhed til slagtesvin. Der stilles ikke vilkår til råproteinindholdet eller fosforindholdet i foderet til slagtesvine, idet der er anvendt samme indhold af råprotein i foderet, som for referenceåret 2005/2006. Forudsætninger til beregning af den gennemsnitlige udskillelse af N og P ab dyr for smågrise, fremgår af tabellen nedenfor: Ansøgning Faktor Værdi Antal producerede smågrise 800 Indgangsvægt, kg 30 3) Afgangsvægt, kg 107 FEsv pr. kg tilvækst 2,87 3) Gram råprotein pr. FEsv, g 157,6 3) Gram fosfor pr. FEsv, g 4,7 3) Kg N ab dyr pr slagtesvin 3,29 1) Kg P ab dyr pr slagtesvin 0,615 2) Kg N ab dyr, totalt Kg P ab dyr, totalt 492 1) N ab dyr pr. slagtesvin = ((( afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)), hvor afgangsvægt = slagtevægt x 1,31. 2) P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 3) Normtal for referenceåret 2005/2006. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunens vurdering i forhold til BAT Projektet overholder, det samlede beregnede BAT emissionskrav for ammoniak og fosfor på henholdsvis kg ammoniak-n pr år og kg fosfor per år for anlæggets 398,52 dyreenheder. Se kapitel 8. For ansøgninger indkommet i 2007 skal, den maksimale tillade emission af ammoniak for anlægget og den totale udskillelse af N og P ab dyr, vurderes ud fra normtal for referenceåret 2005/2006. Ansøger kan frit vælge brugen af bedst anvendelig foderteknologi inden for rammerne af de fastlagte totale BAT emissionsniveauer for ammoniak og fosfor. For søerne er der anvendt andre tal end normtallene for referenceåret 2005/2006 for gram råprotein og gram fosfor per foderenhed. Der er derfor stillet vilkår til det den tilladte fosfor og kvælstof udskillelse ab dyr for søerne. For slagtesvin stilles ikke vilkår til fosforindholdet og råproteinindholdet i foderet, idet der er anvendt samme indhold af råprotein og fosfor i foderet som for referenceåret 2005/