12 Miljøgodkendelse. svineproduktionen. Baskærvej 5, 8370 Hadsten

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktionen Baskærvej 5, 8370 Hadsten Godkendelses dato

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Baskærvej Hadsten Matrikel nr. 17b Voldum By, Voldum CVR. nr Ejendoms nr Ejer af arealerne Forpagter og driftsansvarlig Jan Poulsen Baskærvej Hadsten Jan Poulsen Brugstype Svineproduktion Skema nummer og versionsnummer 4637 version 5 Godkendelsesbetegnelse 12 godkendelse Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Bente Solsø Dommert Godkendelsens dato Næste revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Olie og affald Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og management Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav

4 7.5 Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedst tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger alternativet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Baskærvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Klageberettigede i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 84: Lovgrundlag og vejledninger BILAG BILAG 1. Situationsplan BILAG 2. Baggrund for habitatvurderingen BILAG 3. Uddrag af Miljøstyrelsens Notat om Sædskifter og referencesædskifter af BILAG 4. Uddrag fra olietankbekendtgørelsen BILAG 5. Fordeling af dyr på stalde BILAG 6. Transportveje for husdyrgødning BILAG 7. Kort over udspredningsarealer BILAG 8. Beredskabsplan BILAG 9. Ansøgers BAT-redegørelse 4

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 17b Voldum By, Voldum m.fl., Baskærvej 5, 8370 Hadsten. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Baskærvej 5 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til tredjemand. Til godkendelsen er tilknyttet to 16 miljøgodkendelser af arealer anvendt til afsætning af gylle uden for bedriftens egne arealer. Der er aftale med Sølehøjvej 2 og Rigtrupvej 52. Vilkårene i de 3 godkendelser sikrer tilsammen, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Baskærvej 5, 8370 Hadsten kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr. 4637, version 5 genereret den 22. juni Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til husdyrgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 29. oktober 2008 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Baskærvej 5, 8370 Hadsten. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvidede dyreholdet fra 209,7 til 293,9 DE (DE). Produktionen Den nuværende årsproduktion er på 220 søer, 5200 smågrise (7,2 30 kg) samt 5031 slagtesvin (31,3 106 kg) i alt 209,7 DE. 5

6 Jan Poulsen ønsker at udvide produktionen til i alt 700 søer, smågrise (7,3 31,3 kg), 900 slagtesvin (31,3 106 kg) samt 275 polte ( kg). I alt 293,9 DE, efter nuværende omregningsfaktorer for DE. Bygninger og beligenhed I forbindelse med udvidelsen opføres der en svinestald på ca m 2, 30 meter fra nærmeste eksisterende stald. Der opføres ligeledes en gyllebeholder på 2400 m 3. Der er i forvejen tre gyllebeholdere på henholdsvis 1000, 1500 og 2000 m 3, den nye beholder placeres således at alle gyllebeholdere kommer til at ligge på en række. Der gives dispensation til at beholderen placeres tættere på skel end de lovpligtige 30 meter. De eksisterende stalde tættest på nærmeste nabo tages ud af brug, tre eksisterende stalde omdannes delvist, og benyttes i ansøgt drift. Det nye staldanlæg placeres dermed i tilknytning til de eksisterende driftsbygninger. I forhold til placering af nyt staldbyggeri ligger ejendommen i et område der i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune er udpeget som Udbygningsområde for landbrugsbyggeri. Der er foretaget en konkret vurdering af det pågældende projekts indplacering i landskabet. Alternativt har det været overvejet at ombygge de eksisterende stalde, og at bygge den nye stald som to bygninger, i stedet for en. Alternativerne er dog fravalgt på grund af øgede udgifter og besværliggørelse af arbejdsgangen i staldene. Det er Favrskov Kommunes vurdering at byggeriet kan placeres som angivet uden væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlige karakter. Arealer Der er til ejendommen et udspredningsareal på 142,9 hektar ejet og forpagte jord. Herudover er der pt. indgået gylleaftaler på i alt 96,6 hektar, samt aftale med Båndlev Biogas om afsætning af i alt 40, 9 DE. De ejede og forpagtede udspredningsarealer er placeret forholdsvist tæt på ejendommen, dog vil der forekomme gylletransport en enkel dag om året gennem Voldum by. Dyretryk Der udbringes husdyrgødning svarende til 164,87 DE. Gyllen fra Baskærvej 5 har et indhold på 112 kg kvælstof per dyreenhed, idet der anvendes gyllekøling på ejendommen, som nedsætter tabet af kvælstof fra gyllen i form af ammoniak. Ved brug af standardværdien 1 DE lig med 100 kg N svarer de udbragte dyreenhederne til i alt 185 DE. Arealbelastningen ved brug af husdyrgødning øges minimalt fra 1,28 DE/ha i nudrift til 1,29 DE/ha i ansøgt drift. Der etableres 1 % ekstra efterafgrøder end de generelle regler kræver, for at undgå en merpåvirkning ved brug af den ekstra kvælstof i husdyrgødningen. Lugt Det nye staldanlæg placeres ca meter syd for Voldum. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Baskærvej 3, som er beliggende ca. 70 meter NØ for stald (korteste afstand). Nærmeste samlede bebyggelse og nærmeste by er Voldum som er beliggende ca meter nord for staldanlægget (korteste afstand). 6

7 Konsekvensområdet for ejendommens lugtafgivelse er beregnet til 705 meter. Konsekvensområdet vil sige det område, hvor lugten fra ejendommen kan konstateres uden at den af den grund vurderes at være til gene for omkringboende. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Der etableres gyllekøling i den nye stald samt i den eksisterende stald 1.1.7, varmen genanvendes til opvarmning af stald og beboelse. Der bygges en ny gyllebeholder som overdækkes. Desuden indføres foderkorrektion for alle søer, således at der maksimalt må tilsættes 4,3 g P/FE. Natur og Ammoniak Udvidelsen medfører en reduktion af ammoniak fra anlægget på ca. 209 kg N/år i forhold til nudrift således at den samlede emission bliver på i alt ca kg N/år. Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Anlægget ligger 10 km fra Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229). Grundet den store afstand vurderes ammoniakemissionen fra anlægget ikke at være til skade for habitatområdet. 7 naturtyper: Bedriften ligger udenfor bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der ikke stilles yderligere reduktionskrav. Udspredningsarealerne 15-0 og 15-1 er beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen er krav om nedfældning af al gylle på sort jord og græsmarker på disse arealer. 3 beskyttet natur: Ud fra naturtypernes tålegrænse set i forhold til baggrundsbelastning og merdeposition er der foretaget en vurdering af om merdepositionen er acceptabel. Da anlægget reducerer den samlede ammoniakemission. vurderes det hermed, at der ikke vil være en øget påvirkning af de pågældende naturområder. Grundvand Indsatsplaner Alle marker, bortset fra mark nr og 15-1 ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), En kommende vedtaget indsatsplan og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Mark 15-0 og 15-1 ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Nitrat følsomme områder En del af udspredningsarealerne ligger helt eller delvis indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Udvaskningsberegninger viser en nitratudvaskning på mellem 61 og 67 mg nitrat/l ud af rodzonen. Nitratkoncentrationen ændres ikke for disse arealer i ansøgt drift i forhold til nudrift, fordi der bruges 1 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav. Udvaskningen overholder de lovbestemte krav i husdyrgodkendelsesloven. 7

8 Boringer Til sikring mod risiko for nedsivning af næringsstoffer og pesticider direkte i Voldum Hede Vandværks boring, skal der holdes en dyrkningsfri zone på 5 m fra boringen. Vandløb og søer De ansøgte arealer ligger alle inden for Alling Å s opland. Arealerne afvander via deloplandene: 1) Bassegrøften og Skader Å, 2) Bramstrup Bæk og Revens Møllebæk, samt 3) Drostrup Bæk og Alstrupmølle Bæk s oplande. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene eller vandhullerne (hældning er mindre end 6 grader). Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene og søer under kraftige regnskyl vurderes på den baggrund ikke at udgøre en risiko, såfremt der opretholdes en dyrkningsfrie bræmme på 2 m jf. Vandløbslovens 69. Kyst og hav Alle udspredningsarealer afvander til Randers Fjord primært via oplandet til Alling Å s vandløbssystem og videre til Grund Fjord og Randers Yderfjord. Randers Yderfjord er udpeget som meget sårbar recipient ifølge sårbarhedskort til husdyrgodkendelsesloven, fjorden er overbelastet med fosfor og kvælstof. Udpegningen skyldes bl.a. at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område. Kvælstof (N) til Randers Fjord: Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er beregnet til 44,5 kg N/ha i ansøgt drift og 44,6 kg N/ha i nudrift. Udspredningsarealerne udgør i alt 142,9 ha. Udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i ansøgt drift udgør kg N/ha som potentiel vil kunne udvaskes til Randers Fjord. Udvaskningen i ansøgt drift reduceres med 14 kg N/ha i forhold til nudrift situationen. Der udvaskes altså ca. 14 kg N pr år mindre fra rodzonen på ejendommens areal i ansøgt drift end i nudrift situationen. Fosfor (P) til Randers Fjord: Bedriftens fosforoverskud er beregnet til 0 kg P/ha/år. Lovens krav er dermed overholdt. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle referencesædskifte (her S2 for lerjord og S4 for sandjord) og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Projektet er tilpasset således, at der er fosforbalance, af hensyn til det planlagte N-vådområde ved Alling Å. Der er derfor stillet vilkår om fosforbalance, beregnet som gennemsnit af bedriftens arealer. Alternativer herunder 0 alternativet 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion i nogle år frem. I 2013 kommer der krav om at søer skal være løsgående, det vil kræve en ombygning af staldene. Ansøger vurderer at ombygningen ikke ville kunne forrentes uden udvidelse, hvorfor 0-alternativet reelt vil betyde en afvikling af bedriften. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 8

9 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være gennemført inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 2 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 2 år eller i løbet af de 2 år er registreret på ejendommen. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 2 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering af den nye stald og gyllebeholder skal være som angivet i bilag Højden af den nye stald må ikke overstige 10,3 meter Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele og tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det eksisterende byggeri Der skal udarbejdes en deltaljeret beplantnings- og terrænplan, som skal godkendes endeligt af kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen. 2.3 Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 700 årssøer med tilhørende pattegrise op til 7,3 kg, smågrise (7,3 31,3 kg), 900 slagtesvin (31,3 106 kg) samt 275 polte ( kg) svarende til 293,87 DE Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor, staldafsnittenes placering er vist i bilag 5: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtinterval / fravændigsvægt Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin (polte) Delvisspaltegulv, % fast gulv Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin, Fuldspaltegulv Antal årsdyr Sti-pladser DE 7,3-31,3 kg , kg ,19 7,3-31,3 kg ,51 31,3-106 kg ,68 9

10 1.1.9 Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Årssøer, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin (polte) Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv 7,3 kg ,43 7,3 kg ,29 7,3 kg ,08 7,3-31,3 kg , kg ,17 DE i alt 293, Ventilation Ventilationssystemet i den nye stald skal indrettes og drives således at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol således at ventilationen begrænses mest muligt Alle ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger og mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugt- og støjgener fra anlægget Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget mindst én gang om året. 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderanlæg skal rengøres jævnligt Foderblandinger skal tilsættes fytase svarende til 150 % af normal niveauet i henhold til normer for næringsstoffer Der skal anvendes fasefodring. Ved fodring af søer skal minimum anvendes 2 faser og ved fodring af smågrise skal minimum anvendes 3 faser. Ved fodring af slagtesvin skal minimum anvendes 1 fase. Søer Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2). 10

11 Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,79 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) 0,30 (antal fravænnede grisr pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/6,31 Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Smågrise: Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris g råprotein pr. FEsv / 6250) ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,628. Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv/1000 ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,129 Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006 Slagtesvin: Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000 ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,575 11

12 Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Energi- og vandforbrug Energiforbrug Ejendommen skal foretage aflæsning af el en gang om måned Der skal udarbejdes en årlig opgørelse over energiforbruget for ejendommen, hvoraf aflæsningsresultaterne og evt. olieforbrug fremgår. Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Årsager til markante ændringer i forbruget skal fremgå af driftsjournalen Før vask af stalde med højtryksrenser skal staldene sættes i blød, således unødig vandforbrug undgås Der skal etableres overbrusning af gødearealet i slagtesvine og polte staldene. Alle overbrusningsanlæg skal være tilkoblet en automatisk klima- og intervalstyring via computer, således unødig vandspil undgås Overbrusningsanlægget, drikkekopper m.v. skal tilses jævnligt og eventuelle fejl rettes. 2.7 Spildevand og regnvand Al vask af traktorer, maskiner, redskaber herunder påfyldning af sprøjte samt vask af dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder Vaske- og påfyldningspladsen skal udføres i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad for Udenoms faciliteter, Vaskeplads til landbrugsmaskiner, nr , senest revideret den Der skal søges byggetilladelse til etablering af pladsen. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato. 2.8 Olie og affald Fyrings- og dieselolie skal opbevares og håndteres efter den til enhver tids gældende lovgivning. Uddrag af nugældende er vedlagt i bilag 4. 12

13 2.8.2 Opbevaring af spildolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Desuden skal der ved spildolien forefindes oplag til kattegrus til opsug af evt. olie spild Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller, således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til en hver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Der må ikke være fastmonterede pumper og fylderør på gyllebeholder 1 og Pumpning af gylle fra gyllebeholder 2 og 3 skal foregå ved, at der anvendes gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Pumper og fylderør monteret på gyllebeholdere skal fjernes. Eller: Hvis pumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn fortsat ønskes foretaget med pumper og fylderør monteret på gyllebeholderne 2 og 3, skal der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn med pumper og fylderør monteret på gyllebeholderen, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato. Samtidig skal der etableres en sammenhængende jordvold. Jordvolden skal placeres øst for de 3 eksisterende gyllebeholdere samt øst og syd for den nye gyllebeholder. Se skitse med placering i afsnit 5.2. o Jordvolden skal udformes således, at den skal kunne tilbageholde indholdet af den største overjordiske volumen fra en af gyllebeholderne så gyllen i tilfælde af uheld ikke kan løbe ned til drænledningerne på tilstødende arealer. o Der må ikke forefindes hverken lukkede ledninger eller drænledninger indenfor jordvolden. 13

14 o Der skal plantes afskærmende beplantning i tilknytning til jordvolden Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug. Anden organisk gødning Der må ikke anvendes anden organisk gødning som f.eks. slam på bedriftens udspredningsarealer. Overdækning Der skal etableres fast overdækning på den nye gyllebeholder i form af teltdug Teltoverdækning skal lukkes igen umiddelbart efter pumpning eller omrøring af gylle. Gyllekøling Staldanlæggets gyllekanaler i den nye stald samt i den eksisterende stald med i alt m², skal forsynes med køleslanger forbundet med en varmepumpe. Ved anlæg til køling af gylle forstås varmeoptager (herunder køleslager), varmepumpe og varmebeholder, der herefter benævnes anlægget Anlægget skal have en varmepumpe med en køleeffekt på mindst 27 W/m 2 gyllekanal, da der skal opnås en ammoniakemissionsreduktion på 24 % Varmepumpen skal kunne levere en køleeffekt på mindst (27W/m 2 *2083m 2 /1000) 56 kw Anlægget skal være i drift året rundt (8.760 timer/år), køleeffekten skal fordeles jævnt over hele året. Hvis der etableres en varmepumpe med en større køleeffekt end 56 KW, skal den faktiske driftstid beregnes efter følgende formel: 56 kw/pumpens faktiske effekt i kw*8760 timer = faktisk driftstid i timer Anlægget skal være forsynet med en timetæller på varmepumpen. Den månedlige driftstid skal indføres i driftsjournalen Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, der løbende registrer køleeffekten Anlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk Enhver type af driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil 14

15 Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning Forurening og gener fra husdyrbruget Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må i intet punkt uden for ejet skel overskride følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning skal være forsynet med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen Der skal anvendes lavenergi belysning Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 og 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt 15

16 Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til i alt kg total N og kg P eller maksimalt 164,87 DE hvor 1 dyreenhed regnes som 112 kg N Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof På bedriften skal der hvert år være 1 % ekstra efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav, der placeres i markerne i nitratfølsomt område, må erstattes af vintergrønne marker. Der skal regnes med en forfrugtsværdi af de anvendte efterafgrøder i bedriftens mark- og gødningsplan på minimum 25 kg N/ha efterafgrøde På alle ejendommens arealer skal der anvendes et sædskifte med en sammensætning af afgrøder svarende til standardsædskifte S2 på jord med JB 5 eller derover og S4 på jord med JB4 eller der under. Eller et sædskifte med et lavere udvaskningsindeks for nitrat. Se bilag 3 for beskrivelse af sædskifterne Voldum Hede Vandværk: Der må ikke udbringes husdyrgødning i en afstand af 5 m fra boringen (DGU nr ) tilhørende Voldum Hede Vandværk i det nordøstlige hjørne af mark nr. 11. Fosfor Der skal være fosforbalance på bedriftens arealer. Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må derfor maksimalt være 0 kg total P/år/ha Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre på kontaktpersoner og offentlige instanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, gylle, driftsmateriel og brand. Beredskabsplanen skal indeholde et kort over udbringningsarealerne samt dræn, brønde og boringer Beredskabsplanens indhold skal være kendt og tilgængelig af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen samt udleveres til indsatsleder og miljømyndighed i tilfælde af uheld, forureninger, brand og lignende. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse. 16

17 I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, og beredskabsplanen skal revideres, såfremt det viser sig nødvendigt. Planen skal kontrolleres og revideres efter behov mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens størrelse er overholdt skal opbevares: Effektivitetskontroller og kvitteringer for afsatte dyr el. lign Til dokumentation for, at vilkår vedr. fodringen er overholdt skal der opbevares foderanalyser eller faktura for indkøbt foder og foderplaner Til dokumentation for, at vilkår vedrørende tilsætning af fytase er overholdt skal der opbevares foderanalyser eller faktura for indkøbt fytase Til dokumentation for, at vilkår vedrørende sædskifte, efterafgrøder og fosforbalance er overholdt skal opbevares mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal på bedriften: Forbruget af råvare og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, kemikalier, diesel, olie, m.v.) Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget. Aflæsninger af gyllekøleanlæggets timetæller og varmepumpens effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er udført af vedligehold, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængeligt på landbruget. Driftspersonalet samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår. 17

18 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav til naboer, vandforsyning, offentlig vej, vandløb m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger m.v. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrgodkendelseslovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Målt i meter 25 Ca. 600 m til Voldum Hede Vandværk Almene vandforsyningsanlæg 50 Ca m til Voldum Vandværk Vandløb/dræn/sø 15 Ca. 700 m til Bassegrøften Offentlig og privat fællesvej 15 Ca 250 m til Baskærvej Levnedsmiddelvirksomhed 25 < 1000 m Beboelse på samme ejendom m Nabo-skel m til ny gyllebeholder Nabobeboelse 50 Ca. 70 m til Baskærvej 3 Nabobeboelse, ny gylletank meter, beholderen skal overdækkes 7 naturtyper, ny gylletank 300 Ca 10 km til Bjerre Skov og Haslund Skov Husdyrbruget er placeret syd for Voldum. 70 meter øst for ejendommen findes nærmeste nabo uden landbrugspligt. Afstanden måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelsen. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er Voldum der er beliggende ca. 860 meter nord for ejendommens anlæg. Voldum er ligeledes nærmeste byzone. 18

19 Voldum nærmeste samlede bebyggelse og nærmeste by Baskærvej 5 Baskærvej 3 Nærmeste nabo uden landbrugspligt. Kort over ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo, samlede bebyggelse og by. Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Kommunen har konstateret at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt på nær gældende afstandskrav på 30 meter fra naboskel til den projekterede nye gyllebeholder. Her bliver afstanden 10 meter. Favrskov Kommune meddeler herved dispensation fra afstandskrav til opførsel af gyllebeholder, efter høring af den berørte nabo i Baskærvej 7. Dispensationen gives for at opnå en mere samlet placering af bygningsmassen. Dispensationen meddeles i henhold til Husdyrgodkendelsesloven 9 stk. 3 til placering af gyllebeholderen som ansøgt. 300 meter zone til 7 natur og nabobeboelser De eksisterende gylletanke ligger tættere end 300 meter til nærmeste nabobeboelse, den projekterede ny gyllebeholder ligger ligeledes tættere end 300 meter til nærmeste nabobeboelse. Jævnfør 16 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der krav om at nye gyllebeholdere skal overdækkes med fast overdækning i form af teltdug, flydedug eller lignende, hvis de ligger tættere end 300 meter på nabobeboelse. Der skal altså etableres fast overdækning på den nye gyllebeholder. 19

20 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Udpegninger i Kommuneplan 09 for Favrskov Kommune Anlægget ligger ca. 900 meter syd for byen Voldum. Anlægget ligger inden for området: Udbygningsområde for landbrugsbyggeri i Kommuneplan 09. Anlægget ligger uden for kirkeindsigtsområdet til Voldum kirke, samt uden for bevaringsværdige landskaber, bevaringsværdige kulturmiljøer, mulige naturområder, rekreative arealer omkring byzone, skovrejsningsområder og råstofgrave. Anlægget ligger udenfor bufferzoner, i forhold til husdyrgodkendelseslovens 7 områder. Landskabelig beskrivelse I forbindelse med udvidelsen opføres der en ny svinestald på ca m 2. Den bliver placeret 30 meter fra nærmeste eksisterende stald, og altså i tilknytning til de eksisterende bygninger. Den placeres som vist i bilag 1. Der opføres desuden en gyllebeholder på 2400 m 3. Der er tre eksisterende gyllebeholdere på henholdsvis 1000, 1500 og 2000 m 3, den nye beholder placeres således, at alle gyllebeholdere kommer til at ligge på en række. De eksisterende stalde tættest på nærmeste nabo, (Baskærvej 3) tages ud af brug som stald, andre tre eksisterende stalde omdannes delvist, og benyttes i ansøgt drift. De eksisterende stalde og maskinhus har en bygningshøjde målt til kip på mellem 5,1 7,4 meter, den nye stald vil blive ca. 3 meter højere, og få en højde på 10,3 meter Den nye gyllebeholder som skal overdækkes vil også blive ca. samme højde, nemlig 10 meter. Der ud over er der to høje kornsiloer på henholdsvis 11,5 og 12,5 meter som allerede er etableret og er placeret ved de eksisterende stalde. For at afskærme det nye staldanlæg og gyllebeholderne er der planlagt anlagt to rækker læhegn omkring byggeriet. Ansøgers forslag til beplantning fremgår af bilag 1. Ejendommen ligger på et moræne plateau syd for Voldum. Ejendommen ligger i kote 70. Der er ingen skove, vandløb eller anden natur med særlige beskyttelsesinteresser umiddelbart omkring ejendommen. Landskabeligt er området er karakteriseret ved spredte gårdbebyggelser med markfelter i middelskala uden levende hegn. Omkring landbrugsbygningerne er der typisk træer, som helt eller delvist afskærmer bygningerne. Kommunens bemærkninger og vurdering I forbindelse med ansøgning om byggeri af stald og gyllebeholder ved Baskærvej 5 er der foretaget en landskabelig vurdering. Visuelt vurderes de nye byggerier at få betydning for udsigten fra ejendomme vest for Baskærvej 5, hvor nærmeste nabo er Baskærvej 7. Disse naboer vil opleve en begrænsning i udsigten over markerne. Det er især den lange staldbygning som får betydning for udsigten, idet gyllebeholderen vil blive dækket af den nye staldbygning lige bagved. 20

21 Landskabeligt vurderes placering af staldbygning og gyllebeholder at være den mindst indgribende, sat i forhold til at stald og gyllebeholder søges placeret med nærhed til eksisterende bygninger. At den nye staldbygning forventes at blive højere end de eksisterende bygninger vurderes visuelt også at kunne forenes, hvis der arbejdes med bygningernes arkitektoniske udtryk, materiale- og farvevalg. Generelt er det vores erfaring, at bygninger i mørke farvetoninger fremstår mindre markante end lyse farver. Beplantning kan være med til at skærme lange bygningspartier og gyllebeholdere. Omkring gyllebeholderen vil et tæt beplantningsbælte kunne give en effektiv afskærmning, mens der langs staldbyggeriet bør overvejes en beplantning som i højere grad kan understøtte byggeriets arkitektoniske udtryk. De ansøgte byggerier vurderes ligeledes ikke at konflikte med landskabets karakter og naturkvaliteter. Det er kommunes samlede vurdering, at der ikke findes en alternativ placering af byggeriet, der vil være bedre end den valgte. Der er derfor ikke forlangt en undersøgelse af alternative placeringer. Beplantning og vedligeholdelse af denne skal foregå efter retningslinjerne, eller tilsvarene, der eksempelvis er angivet i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter De stillede vilkår for landskab skal betragtes som rammevilkår inden for hvilke, det endelige terræn- og beplantningsplan skal udarbejdes. 21

22 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Der søges om udvidelse af dyreholdet fra 220 søer med tilhørende pattegrise op til 7,5 kg, 5200 smågrise (7,5 31,3 kg), 900 slagtesvin (31,3 106 kg) samt egenproduktion af 270 polte ( kg), i alt 209,7 DE til 700 årssøer, med tilhørende pattegrise op til 7,3 kg, smågrise (7,3 31,3 kg), 900 slagtesvin (31,3 106 kg) samt opdræt af 275 polte ( kg). i alt 293,87 DE. Staldindretning Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtinterval / fravændigsvægt Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin, (Polte) Delvisspaltegulv, % fast gulv Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin/polte Fuldspaltegulv Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årssøer, løbe- og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Årssøer, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Smågrise, Toklimastald, delvis spaltegulv Slagtesvin, (polte) Delvis spaltegulv, 25-49% fast gulv Antal årsdyr Sti-pladser DE 7,3-31,3 kg , kg ,19 7,3-31,3 kg ,51 31,3-106 kg ,68 7,3 kg ,43 7,3 kg ,29 7,3 kg ,08 7,3-31,3 kg , kg ,17 DE i alt 293,87 Der etableres overbrusning af stier i slagtesvine- og poltestalde. 22

23 Kommunens bemærkninger og vurdering Fordeling af dyr på stalde Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser (maksimale antal dyr på stald ad gangen), som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. Staldtyper Løbe- og drægtighedsafsnit samt farestald indrettes i den nye stald med delvis spaltegulv. Smågriseafsnittene placeres dels i den nye stald og for en mindre del i en eksisterende stald, staldene indrettes begge steder som toklimastald med delvis spaltegulv. Slagtesvinestalden bibeholdes i en eksisterende stald med fuldspaltegulv. Poltene skal gå i to eksisterende stalde med delvis spaltegulv, gulvene er med henholdsvis % fastgulv og % fastgulv. Der etableres gyllekøling i den nye stald samt i den eksisterende stald Det er valgt, at anlægget skal køre med en ammoniak reducerende effekt på 24 %. I de to øvrige eksisterende stalde er gyllekøling fravalgt da den ene stald (1.1.10) er meget lille og kun skal rumme 2,17 DE, ammoniakbidraget er beregnet til ca. 36 kg N/år. Etablering af gyllekøling i stalden vil kræve at gulvet under spalterne brydes op for at nedstøbe slanger hvilket vil være en udgift pr kg reduceret ammoniak som langt overstiger det som vil være proportionalt nemlig 100 kr / kg reduceret N. I den anden stald (1.1.8) er gyllekøling fravalgt da stalden er forholdsvis ny, den er bygget i flere faser i perioden fra , den nyeste del af stalden er derfor kun 14 år gammel og endnu ikke nedslidt. Ansøger vurderer derfor at det ikke er proportionalt at ændre gulvtypen. Gyllekølingen og vilkår herfor beskrives nærmere i afsnit 5.3. Begrundelser for fravalg af andre mulige BAT, fremgår af kapitel 8. Kommunens vurdering i forhold til BAT Kommunen anser delvis spaltegulv som niveauet for BAT-krav i den ansøgte produktion, jævnfør Miljøstyrelsens vejledninger. Delvis spaltegulv i alle staldafsnit ville give en samlet fordampning af ammoniak fra alle stalde og gyllebeholdere på kg/år. Dette er således BAT-niveauet for dette projekt. Staldafsnittene med fuldspaltegulv lever således ikke umiddelbart op til BAT-kravet, men det krævede BATniveau for det samlede anlæg kan opfyldes efter ansøgers eget valg. Ansøger har valgt, at installere gyllekøling i samtlige nye staldafsnit, samt i den eksisterende stald Gyllekøling skal bidrage med en reduktion af fordampningen af ammoniak på 24 %. Dette bringer den samlede fordampning fra stalde og gyllebeholdere ned på kg/år, hvorved kravet til det samlede BAT-niveau er opfyldt. Det skal bemærkes, at alle eksisterende staldafsnit indgår i projektet og dermed i den ovenstående vurdering. Kommunen vurderer dermed, at der samlet set, for både de eksisterende og nye staldafsnit, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag frem til næste revurdering. I vurderingen er indgået hensyn til de eksisterende staldes alder og staldsystemer samt en afvejning af forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. Med baggrund i ovennævnte beregninger og ansøgers valg og fravalg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt samlet set, for nye og eksisterende stalde lever op til BAT. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse 23

24 I alle stalde undtagen farestalden og i smågrisestaldene etableres understyksventilation. I farestalden og smågrisestaldene etableres diffus ventilation. I de eksisterende stalde bibeholdes eksisterende ventilationsanlæg. I den nye stald vælges et ventilationsanlæg med en trinløs frekvensreguleret motor pr. staldafsnit. Ventilationen vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Ventilationsafkastene er placeret jævnt på staldene. Ventilationsanlæggene vil blive rengjort jævnligt ca. hver 8 uge, for at mindske modstanden og dermed elforbruget. Der vil desuden være et årligt eftersyn af ventilationsanlægget. Ved strømsvigt åbnes alle spjæld i staldene automatisk for at sikre frisk luft til grisene, desuden vil strømsvigt aktiverer et alarmanlæg, som automatisk kalder op til flere telefoner. Kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen vurderer at, med de stillede vilkår er ventilationssystemet BAT. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderopbevaring Der er to udendørs kornsiloer på ejendommen, som kan opbevare henholdsvis 2000 tons og 6000 tons korn, derudover er der en udendørs tank til opbevaring af ca. 40 tons soja, endelig er der en 6000 liter fedttank, placeret i foderlade. På ejendommen er der to foder lader, en i de eksisterende bygninger og en i den nordlige del af den nye stald. Der bygges ikke nye udendørs siloer i forbindelse med udvidelsen. Siloer og foderladernes placering kan ses i bilag 1. Fodring I ansøgningen er fosfor indholdet til søer angivet til at være 4,3 g P/FE. Denne værdi indgår som forudsætning for beregningen af det tilladte overskud af fosfor på bedriften. Der tilsættes fytase til foderet i alle dyregrupper. Ved fodring af smågrise og søer anvendes fasefodring, ved fodring af slagtesvinene er fasefodring fravalgt, da det ikke er proportionalt at etablerer et fodersystem med flere faser til en årsproduktion på kun 900 slagtesvin. Der anvendes foderplanlægning, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Foderplaner gennemgås en gang om året med foderkonsulent for at sikre optimal foderudnyttelse. Fodring søer: Der anvendes hjemmeblandet tørfoder til henholdsvis drægtige søer og diegivende søer. Foderet er tilpasset søernes særlige behov som henholdsvis drægtige og diegivende. Der anvendes således to faset foder til søer. Dyrene fodres fra enkeltdyrs automater, så de får en afmålt mængde foder pr. fodring. 24

25 For at reducerer fosfor indholdet i gødningen tilsættes 150 % fytase af normaldosis til foderblandingen. Normaldosis er 750 FYT enheder, samtidig reduceres fosforindholdet til 4,3 g P/FE eller der under. Fodring smågrise: Smågrisene fodres med hjemmeblandet foder tilsat fytase svarende til 150 % af normal niveauet, som udgør 750 FYT enheder. Smågrisefoderet er tilpasset dyrenes behov gennem hele deres udvikling fra fravænnet gris, til smågris på ca. 30 kg fodertilpasningen kaldes fasefodring. Smågrisene fasefodres således: I intervallet fra 7-10 kg får smågrisene fase 1 foderblanding. Smågrisene fra kg får fase 2 foderblanding og smågrisene fra kg får fase 3 foderblanding. Fodring Polte: Poltene fodres med en hjemmeblandet foderblanding tilpasset poltens behov. Der tilsættes fytase til foderet svarende til 150% af normalt niveauet. Normalt niveauet er 750 FYT enheder. Fodring slagtesvin: Slagtesvinene fodres med tørfoder. Der tilsættes fytase til foderet, svarende til normal niveauet på 750 FYT enheder. Slagtesvinene får kun én blanding, da der ikke er økonomi i investering af et fodersystem med flere faser til en årsproduktion af 900 slagtesvin. Kommunens bemærkninger og vurdering Siloer Kommunen vurderer at opbevaring af foderstoffer i tætte siloer reducerer støv, spild og tilhold af skadedyr. Fodring Søer Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 1,00 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2 I ansøgningen er der ikke valgt foder tiltag til reduktion af ammoniakemission, derfor er der i beregningssystemet automatisk anvendt normtal for 2005/2006 for produktionsniveauet. Disse er: Foderforbrug = 1442 FE pr. årsso, råprotein pr. FE = 142,8 g, antal fravænnede grise pr. årsso = 24,6 stk., fravænningsvægt 7,2 kg. Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på parametrene i formlen, når blot korrektionsfaktoren ikke kommer over 1,00. Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,79 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,30 - (antal fravænnede grise pr. årsso fravænningsvægt 0,005 kg P pr. kg tilvækst)) / 6,31 I ansøgningen er der valgt, at der skal fodres med foder som maksimalt indeholder 4,3 g fosfor/fe mod normtallet på 5,2 GP/FE og at smågrise skal fravænnes ved 7,3 kg mod normtallet på 7,2 kg. For de øvrige 25