Odsherreds bebyggelse i vikingetid og middelalder

Transkript

1 Odsherreds bebyggelse i vikingetid og middelalder University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

2 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

3 2009 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

4 Danmarks Stednavne University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

5 Middelalderens bebyggelse i NV-Sjælland University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

6

7

8

9 2009 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

10 2009 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

11 2009 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

12

13 Therkel Mathiassen 1959 University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

14

15 Hvad er et stednavn? Navn knyttet til geografisk sted (bebyggelse, naturforhold, område) med et identificerende formål Danske stednavne består typisk af to led: forled/beskriverled + hovedled/efterled f.eks. Højby (høj + by), byen ved/på (grav)højen Nogle stednavne har dog kun et hovedled, f.eks. Vig, hvortil kan være tilknyttet en afledningsendelse, f.eks. Hønsinge Andre har desuden et tilføjet reciprokerende for- eller efterled f.eks. Nørre Asmindrup University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

16 Især hovedleddet (endelsen) indikerer stednavnets alder University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

17 Hvordan daterer man et stednavn? Ældste belæg (terminus ante quem) Sproghistoriske forhold (ordelementers alder kendt fra brug i øvrigt) - Merløse (*miar + løse) vs. Højby (høj + by) - Odense (Odins + vi) vs. Nonnebakken (Nonne + bakken) - Reerslev (Rethars + levn) vs. Pederstrup (Peders + torp) Anvendt i vikingetidig kolonisation i England og Normandiet? -by, -torp, -toft, -tved -lev, -løse, -rød, (-inge) Historisk-geografiske indikatorer (størrelse; kirkeby; beliggenhed ift. kyst, m.m.) University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

18 Hvordan daterer man et stednavn? Ældste belæg (terminus ante quem) Sproghistoriske forhold (ordelementers alder kendt fra brug i øvrigt) - Merløse (*miar + løse) vs. Højby (høj + by) - Odense (Odins + vi) vs. Nonnebakken (Nonne + bakken) - Reerslev (Rethars + levn) vs. Pederstrup (Peders + torp) Anvendt i vikingetidig kolonisation i England og Normandiet? -by, -torp, -toft, -tved -lev, -løse, -rød, (-inge) Historisk-geografiske indikatorer (størrelse; kirkeby; beliggenhed ift. kyst, m.m.) University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

19 Hvordan daterer man et stednavn? Ældste belæg (terminus ante quem) Kirkebyfrekvens (Nordvestsjælland): (ordelementers alder kendt fra brug i øvrigt) - Merløse (*miar + løse) vs. Højby (høj + by) - Odense (Odins + vi) vs. Nonnebakken (Nonne + bakken) - Reerslev (Rethars + levn) vs. Pederstrup (Peders + torp) Anvendt i vikingetidig kolonisation i England og Normandiet? -by, -torp, -toft, -tved -lev, -løse, -rød, (-inge) Historisk-geografiske indikatorer (størrelse; kirkeby; beliggenhed ift. kyst, m.m.) University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35 Tak for opmærksomheden! University of Copenhagen Dep. of Nordic Studies and Linguistics