Giver dialektforskningens by-land-dikotomi stadig mening?

Transkript

1 Giver dialektforskningens by-land-dikotomi stadig mening? - sociolingvistik og dialektforskning i byen Pia Quist Department of Scandinavian Research University of Copenhagen

2 Program 1. Byen i dialektforskning og sociolingvistik 2. Standard - non-standard & lokal orientering 3. Nyt projekt: Sprog og sted sproglig variation i urbane og rurale Danmark

3 Hvorfor er byen interessant for sprogforskeren? Traditionelt: Byen som sociolingvistisk normcenter, standardisering og nye sproglige former spredes fra byen og udad København som eksempel I sen-moderniteten: Byen som centrum for socio-politiske og sociolingvistiske kampe, sted for identitetsforhandling og dannelser af grupper og fællesskaber. [Cities are] settings for the juxtaposition and mixing of different cultural traditions in a range of different and distinctive combinations (Rampton 2006: 7-8) Flere årsager? flest mennesker bor i byer

4 Traditionelle syn på byen: I dialektology: Ingen interesse for byen, mangler autenticitet, Interesseret i geografisk variation, The NORM-speaker non-mobile speakers I variationistisk sociolingvistik: Hvor arbejderklassen bor, Authentic speech (e.g: Labov s Language in the Inner City )

5 As we enter the city we look for preadolescent and adolescent peer groups engaged in sports or hanging-out; we encounter family groups at tea or after dinner; we join old men at bowls; in pubs; or sitting at pensioner's benches (Labov 1972: 256; Language in the Inner City).

6 LAND BY Stabilitet Non-mobile talere Gamle Mono-etnicitet Foretrukne kontekster: Arbejde landbrug Dynamik Mobile/immigranter Unge Multi-etnicitet Fritid - skoler

7 Copenhagen, the traditional story Studies from 1970s and 1980s (e.g. Brink & Lund, Gregersen & Pedersen) The big picture New linguistic features spread: From Copenhagen the province From young older speakers From low prestige high prestige groups (W.C. M.C.) For example: Rising of short /α/: dansk, da, dame ( the flat a ) Lowering of /α/ in aj-diphthong: vej, maj, dejlig

8 Speaker orientation Hypotese Vi taler som der vi gerne vil hen eller vi gerne vil være

9 Vi taler som der vi gerne vil hen eller vi gerne vil være 1. Malene Monka, 2013 Undersøgelse af mobile sprogbrugere i virelig tid. Anvender mindre dialekt end andre allerede inden de flytter 2. Labov s Matha s Vine Yard-undersøgelse. Social/spatial orientering afgørende for brugen af dialekt. 3. Cruising, jocks & burnouts (Eckert) 4. In- or out of the ghetto Keim (Mannheim), Auer & Dirim (Hamburg)

10 Vi taler som der vi gerne vil hen eller vi gerne vil være Transkønnede Interview i transitionen Sprog afgørende i transitionen

11 Language and Place Linguistic Variation in Urban and Rural Denmark 4-årigt forskningsprojekt støttet af Det Frie Forskningsråd Kultur og kommunikation og NFI

12 Bylderup Vollsmose (Odense)

13 Language and Place in Urban and Rural Denmark Sted og stedstilknytningens betydning for unge sprogbrugere i en sønderjysk landsby, Bylderup, og en forstad til Odense, Vollsmose. Bylderup ligger i et traditionelt dialektområde, hvor de unge stadig benytter sig af dialekt i nogle sammenhænge. Vollsmose er et flersproget og flerkulturelt bykvarter, hvor de unge kan bruge fynsk regionalsprog i kombination med multietniske ungdomstile og tyrkiske og arabiske ord. Hvordan hænger holdninger og orienteringer til det lokale sted hænger sammen med de unges brug af forskellige sproglige træk?

14 Første iagttagelser Der er et tydeligt kontinuum mellem standard og nonstandard sprogbrug som de unge i Bylderup og Vollsmose placerer sig sprogligt indenfor. Vollsmose: Standarddansk (københavnsk) multietnisk ungdomsstil Bylderup: Standarddansk (regionalsprog) sønderjysk dialekt

15 Første iagttagelser Hvor de unge placerer sig sprogligt i dette kontinuum, ser ud til at hænge sammen med to faktorer: Køn Lokal og social orientering

16 Konklusion Byer spiller en vigtig rolle for social orientering og identifikation Men på mere komplekse måder end hidtil antaget i sociolingvistikken De samme mekanismer ser ud til at være i spil for unge på landet såvel som i byen når det gælder sprogvalg