TDC A/S. 31. maj Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem

Transkript

1 TDC A/S 31. maj 2010 Beskrivelse af TDC's kalkulationssystem

2 1. Overordnede principper for TDC's produktregnskaber Ifølge bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006 skal produktregnskaberne for 2009 indeholde en beskrivelse af kalkulationssystemet. Der udarbejdes produktregnskaber for følgende markederne 8, 9, 11, 12 og 13 samt for samhusning i henhold til markedsafgørelserne. Endvidere er der i henhold til aftale med IT- og Telestyrelsen udarbejdet en særskilt opgørelse af de accessoriske gebyrer. Produktregnskaberne tager udgangspunkt i årsregnskabet for TDC A/S. Produktregnskabssystem og -dimensioner Allokeringen af regnskabsposter til de forskellige produktområder foretages med udgangspunkt i koncernens finansbogføringssystem KØS, der påføres produktregnskabets kontoplansdimensioner; linie-, produktområde-, organisations- og aktvititetskontoplan. Omkostningsbasis er de afholdte faktiske omkostninger, idet produktområderegnskaberne opstilles på grundlag af koncernens finansbogføring. Der er således tale om en fuld fordeling af omkostningerne. Liniekontoplanen er produktregnskabsarter, der angiver hvilke kategorier KØSregnskabsposterne er samlet i. Liniekontoplanen er bygget op som et hierarki med 4 niveauer. Liniekontoplanen fremgår af bilag 1. Produktområdekontoplanen indeholder de produkter, som indgår i produktregnskaberne og er opbygget i et hierarki. De relevante markeder er defineret på produktområdekonto 3 niveau. Produktområdekontoplanen på konto 2 og 3 niveau fremgår af bilag 2. Organisationskontoplanen afspejler TDC s organisationsstruktur og er således opdelt i Erhverv, Privat, Net, Branchesalg, Installation, TDC IT, Koncernstabe, Operations stabe og ej-relevante områder. Aktivitetskontoplanen er opdelt på 9 primære produktaktiviteter; markedsaktiviteter, salg, kundeordre, direkte omkostninger, kapacitetsproduktion, drift, debitorhåndtering, kundeservice og supportomkostninger. Kapacitetsproduktion er underopdelt i kundedrevet kapacitetsproduktion og planlægning, projektering & anlæg. Drift er underopdelt i fejlretning og overvågning, vedligeholdelse & servicekontrakter. Endvidere indeholder aktivitetskontoplanen af dokumentationshensyn afskrivninger, selvom dette ikke er en egentlig aktivitet. Sammenkøring af dimensionerne i koncernens finansbogføringssystem KØS og produktregnskabssystemets kontoplandimensioner sker ved hjælp af en allokeringstabel, der angiver sammenhængen mellem konteringer i registreringskontoplanens (KØS) dimensioner og produktregnskabssystemets kontoplandimensioner. Produktregnskabets konteringer er således alle afledte af den oprindelige kontostreng. Udarbejdelsen af produktregnskaber Produktregnskaberne baserer sig på, at alle KØS data henføres til de relevante produktområder. Dette sker enten ved direkte henføring til produktområder på basis af grundkonteringer (allokeringer), eller ved fordeling af posterne fra TDC / Produktregnskaber

3 fordelingsplatforme til produktområder i et eller flere fordelingstrin 1, eller ved konteringer på produktområder direkte i produktregnskabssystemet (efterposteringer). Allokering og fordeling: Indtægter henføres direkte til produktområderne. Omkostningerne, afskrivninger og de dertilhørende balanceposter (materielle og immaterielle anlægsaktiver) allokeres til costpools, der anvendes til at samle omkostningerne i entydige omkostningspuljer inden identifikation af, hvilken aktivitet omkostningerne vedrører. Fra aktivitet fordeles omkostningerne til de specifikke produktområder via omkostningsdrivere. Øvrige balanceposter samles også i costpools, men kan ikke relateres til specifikke aktiviteter, hvorfor de fordeles direkte til de relevante produktområder via identificerede omsætnings- eller omkostningsdrivere. En stor del af TDC s omkostninger er relateret til udgifter vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse af det samlede fastnet produktionsapparat. Til fordeling af disse infrastrukturrelaterede omkostninger anvender TDC såkaldte netmodeller som omkostningsdrivere. Netmodellerne fordeler infrastrukturomkostningerne til de relevante produktområder via fordelingsnøgler, der repræsenterer de respektive områders relative andel af det samlede netforbrug. I produktregnskaberne for 2009 er der følgende 9 netmodeller: Kobber Fiber Transport ATM DXX Ethernet DSL Ethernet DSL ATM Switch De 9 netmodeller er opdelt i ca. 800 delelementer. Delelementerne kan overordnet set opdeles i netelementer og tekniske produkter, som der ca. er 400 af hver. Fordelingsnøgler: I produktregnskaberne findes der to typer af fordelingsmetoder til tømning af fordelingsplatforme: 1. Faste fordelingsnøgler 2. Dynamiske fordelingsnøgler Ad 1) Faste fordelingsnøgler En fast fordelingsnøgle (også kaldet statistiske fordelingsnøgler) er kendetegnet ved, at fordelingen fastsættes på forhånd og således er kendt, når en fordelingsplatform tømmes. Faste fordelingsnøgler udarbejdes ud fra et statistisk 1 I forbindelse med fordelingen af poster i produktregnskaberne er det muligt at anvende fordelingstrin 1 til og med fordelingstrin 600. Valg af trin sker overordnet set ud fra princippet om, at visse poster fordeles på basis af andre, og derfor skal fordeles på et senere trin, end dem som de fordeles på baggrund af. TDC / Produktregnskaber

4 grundlag, som udtrykker ressourceforbruget inden for det pågældende fællesområde (cost-driver). Grundlaget for faste fordelingsnøgler til fordeling af fællesomkostninger er generelt FTE'ere (fuldtidsmedarbejdere), lokaleforbrug målt ved m2, abonnent- og trafiktal, tidsregistreringer eller skønnede aktivitetsmålinger. Ad 2) Dynamiske fordelingsnøgler Dynamiske fordelingsnøgler indebærer, at fordelingsgrundlaget opstilles ud fra allokerede og allerede fordelte regnskabsposter. En dynamisk fordelingsnøgle beregnes således på grundlag af andre regnskabsposter. Benævnelsen dynamisk følger af, at fordelingsnøglen vil ændre sig ved ændringer i grundkonteringer og allokerings og fordelingsnøgler. Eksempler på dynamiske fordelingsnøgler er driftsomkostningsnøgler og personaleomkostningsnøgler, hvor fordelingsnøglen opstilles ud fra en relativ fordeling af henholdsvis driftsomkostninger og personaleomkostninger i de produktområder, hvortil fordelingen foretages. Regulatoriske afregninger (efterpostering): I produktregnskaberne etableres der endvidere regulatoriske afregninger i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 27. april 2006, som anfører, at intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt produktområde og den øvrige virksomhed skal ske til markedspriser. Ved handel mellem produktområder, hvor denne handel sker inden for samme juridiske selskab, er der opstillet kontraktmæssige Interne Samtrafik Grænseflader (ISG er) mellem parterne. Disse ISG er danner grundlag for udarbejdelse af de regulatoriske afregninger mellem produktområderne. Tabel 1. Oversigt over ISG er benyttet i produktregnskaberne for 2009 Fra produktområde Til produktområde ISG Engroskøb af tjenester for rå kobber og delt rå kobber Engroskøb af tjenester Originering af trafik Fastnetterminering (Marked 9) Bit Stream Access baseret (Marked 12) Minimumssæt faste kredsløb (Marked 7) Terminerende segmenter af faste kredsløb (Marked 13) Øvrige faste kredsløb Servicetelefonen Internettjenester Transit (Marked 10) Faste kredsløb 2 Mbit/s (Marked 13) Bit Stream Access (Marked 12) for rå kobber og delt rå kobber for rå kobber Bit Stream Access TDC / Produktregnskaber

5 Faste kredsløb (Marked 13) Originering af trafik Fastnettelefoni Betalingstelefoni Mobilnettets brug af faste kredsløb Koblet samtrafik (Marked 9) Faste kredsløb (Marked 13) standardtilbud om gensalg af tjenester på fastnetområdet standardtilbud om gensalg af tjenester på fastnetområdet samtrafik TDC / Produktregnskaber