Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
|
|
- Magdalene Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, og 5 a, stk. 2-4 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 som ændret ved 2 i lov nr. 544 af 29. april 2015, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Formål, videngrundlag og varighed 1. Formål med uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne virke på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land, og herunder kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer, samt kunne forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Stk. 2. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at medvirke aktivt i et demokratisk samfund og til at deltage i videre uddannelse. Stk. 3. Uddannelsen indeholder 2 bundne studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. De bundne studieretninger tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Maritim linje - maskinmester til søs. 2) Almen linje. Stk. 4. Den uddannede, der har gennemført uddannelsen på maritim linje, skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), kapitel III/2 og III/6, med henblik på udstedelse af sønæringsbevis som vagthavende maskinmester i henhold til bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere. Stk. 5. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Stk. 6. Den uddannede, der har gennemført uddannelsen på maritim linje, skal opfylde kravene i STCWkonventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, jf. bilag Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret og skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for det tekniske fagområde og andre relevante fagområder. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
2 Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte. 3. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som maskinmester. Den engelske titel er Bachelor in Technology Management and Marine Engineering, (BTecMan & MarEng). Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Technology Management and Marine Engineering. 4. Uddannelsen er normeret til 270 ECTS-points. 60 ECTS-points svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for et antal år, der svarer til normeret uddannelsestid plus 2 år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 5. Uddannelsen består af følgende: Kapitel 2 Indhold og tilrettelæggelse 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) Værkstedsskole og førstehjælp med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Valgfag svarende til 20 ECTS-point, hvor der er mulighed for at vælge maritim linje, jf. stk ) Praktik med et samlet omfang på 60 ECTS-point, hvoraf professionspraktikken udgør 15 ECTS-point. 5) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg 2) Termiske maskiner og anlæg 3) Procesanalyse og automation 4) Ledelse, økonomi og sikkerhed Stk. 3. Maritim linje er en bunden studieretning, der består af valgfag, der til sammen med søpraktik sikrer, at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, jf. bilag 3. Stk. 4. De studerende vælger studieretning i løbet af uddannelsen. Valg af maritim linje forudsætter, at den studerende har aftale om søpraktik i et skib, jf ,
3 Stk. 5. Maritim linje skal udbydes under hensyntagen til antal praktikpladser og arbejdsmarkedets efterspørgsel inden for området. 6. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge et udbud af valgfag, jf. 5, stk. 1, nr. 3. Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der retter sig imod erhvervets behov, specialisering eller studiekompetencer i relation til videreuddannelse. 7. Efter endt uddannelse skal den studerende have opnået det teoretiske grundlag til at 1) kunne blive godkendt som fagligt ansvarlig på el-området, jf. bekendtgørelse om godkendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og på gasområdet m.v. 2) erhverve kedelpassercertifikater og køleautorisation, jf. gældende bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser og 3) indtræde på kompetencegivende kurser vedrørende indregulering og funktionsprøvning af gasfyrede anlæg over 135 kw, jf. bekendtgørelse om personlige faglige kvalifikationer for den teknisk ansvarlige og dennes medarbejdere i autoriserede og godkendte kompetente virksomheder. 8. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet samt vekselvirkning mellem teori og praktik. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen. Stk. 3. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde. Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder og inddrager løbende viden og erfaringer herfra i undervisningen. Stk. 4. I uddannelsens teoretiske dele og praktikdele skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. I uddannelsen skal der lægges vægt på, at de studerende, blandt andet gennem praktikken, får mulighed for at opnå praksiserfaring inden for professionen som maskinmester, og at dette indgår i hele studieforløbet. Stk. 6. Engelsk skal anvendes i undervisningen i alle relevante fagemner for at kvalificere den studerende til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. 9. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Kapitel 3
4 Praktik 10. Uddannelsen indeholder to praktikforløb: 1) Virksomhedspraktik eller søpraktik og 2) professionspraktik. Stk. 2. Virksomhedspraktik skal afvikles i forbindelse med værkstedsskolen. Stk. 3. Professionspraktik skal afvikles umiddelbart forud for bachelorprojektet. Stk. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 5. Praktik skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen indgår en generel skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for studerende, samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Desuden godkender institutionen den individuelle praktikaftale, som praktiksted og studerende indgår om det konkrete praktikforløb. Såfremt der aftales løn, skal uddannelsesinstitutionen orienteres herom, jf. 11, stk. 2. Stk. 6. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformningen af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. 11. Virksomhedspraktik og professionspraktik gennemføres som ulønnet praktik i en virksomhed i Danmark eller i udlandet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lønnet praktik kan dog aftales mellem den studerende og praktikstedet, og uddannelsesinstitutionen skal orienteres herom. Stk. 3. Søpraktik og professionspraktik, der er tilrettelagt som praktik til søs, gennemføres som lønnet praktik som overtallig ombord på et skib. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres på et skib, som er registeret i udlandet, og hvis rederiet erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Særligt vedrørende praktik til søs 12. Inden praktik til søs påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, mindst omfattende punkterne , og , og have erhvervet bevis herfor. Den studerende skal tillige have bevis for gennemført generelt sikringsberedskab, jf. STCW-kodens tabel A-VI/6-1. Stk. 2. Praktikken skal finde sted i et søgående handels- eller fiskeskib, eller et skib, som hører under Søværnet, med fremdrivningsmaskineri på 750 kw eller derover, og som med hensyn til størrelse, driftsforhold, udstyr, bemanding samt besætningens erfaring og arbejdsbelastning kan fungere som et
5 effektivt praktiksted til søs. Praktikken skal kvalificere den studerende til opnåelse af certifikater som nævnt i 1, stk. 4. Stk. 3. Praktikken skal foregå under vejledning af en kvalificeret maskinofficer og skal gennemføres i henhold til en af Styrelsen for Videregående Uddannelser godkendt uddannelsesbog. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen skal sikre korrekt anvendelse af uddannelsesbog i overensstemmelse med studieordningen samt sikre den nødvendige opfølgning i tilfælde, hvor uddannelsesbogen ikke kan godkendes. Kapitel 6 Studieordning 13. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler, tværfaglige elementer, ECTS-point og beskrivelse af valgfag, herunder læringsmål i henhold til kvalifikationsrammens niveau, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) udmøntning af mål om, at de studerende efter endt uddannelse kan anvende engelsk som arbejdssprog, jf. 5, stk. 4, 5) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 6) studieplaner, 7) eksaminer og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) orlov, 11) dispensation, 12) retningslinjer for udarbejdelse af bachelorprojekt, 13) retningslinjer for praktikperioderne, herunder brug af uddannelsesbog, 14) regler og retningslinjer for eksamen samt prøver og 15) retningslinjer for godkendelse af undervisning på anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.
6 Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. 14. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 7 Prøver og eksamen 15. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. 16. En uddannelse skal indeholde de eksterne prøver, der er nødvendige i henhold til bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende 3 prøver: 1) 1 intern eller ekstern prøve, og som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår efter værkstedsskole og virksomhedspraktik. 2) 1 ekstern prøve i bachelorprojektet, som sammen med uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at praktikken er godkendt, og uddannelsens øvrige prøver er bestået. 3) Studerende skal bestå af en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt el-autorisationsprøve. Stk. 2. Der kan først udstedes bevis for gennemførelse af uddannelse i arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe, når den nødvendige fartstid er erhvervet. Uddannelsesinstitutionen udsteder en attest til den studerende, som ved fremvisning af dokumentation for fartstid kan erstattes med et bevis. Kapitel 8 Undervisernes kvalifikationer
7 17. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelserne. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Kapitel 9 Merit, klage, forsøg og dispensation 18. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering mellem de berørte uddannelsesdele m.v. Stk. 3. Studerende, der har gennemført en erhvervsuddannelse eller har relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete faglige vurdering tildeles merit for hele eller dele af værkstedsskoleundervisningen og virksomhedspraktikken. Der kan ikke gives merit for professionspraktikken. Stk. 4. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 2 og 4 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. 19. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. 20. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
8 21. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. januar 2017, kan gennemføre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende, der er under uddannelse til maskinmester, og som ønsker at gennemføre uddannelse efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om uddannelsen til maskinmester ophæves.
9 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en maskinmester skal opnå i uddannelsen. Læringsmål for viden er, at maskinmesteren kan Bilag 1 1) redegøre for metoder og teorier inden for ledelse, sikkerhed, innovation, drifts- og energioptimering samt internationalisering, der anvendes i professionen som maskinmester, 2) beskrive principper for opbygning af maskin-, proces-, og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, 3) redegøre for håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 4) redegøre for de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i professionen, 5) redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører, 6) redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen, 7) redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i professionen og 8) redegøre for de centrale begreber inden for entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Læringsmål for færdigheder er, at maskinmesteren kan 1) analysere, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet på professionsniveau, 2) vurdere teoretiske, økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet på professionsniveau, 3) beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering, 4) beregne og analysere data inden for det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering, 5) betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 6) foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 7) anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer, 8) formidle professionsorienteret skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø, 9) indsamle, vurdere og anvende ny viden inden for professionen, 10) anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen og
10 11) håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere. Læringsmål for kompetencer er, at maskinmesteren kan 1) udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 2) tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for professionen og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet, 3) tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn, 4) udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer, 5) indgå i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig eller kulturel baggrund, 6) sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet på professionsniveau, 7) tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i professionen, 8) udvælge, bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i forhold til konkrete og komplekse opgaver inden for professionen, 9) tage ansvar for og arbejde selvstændigt med egne læringsbehov og metoder for at udvikle sig i professionen som maskinmester og 10) diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår.
11 Bilag 2 Beskrivelse af indholdet i maskinmesteruddannelsen Det praktiske faglige indhold af maskinmesteruddannelsen består af to obligatoriske hovedelementer: Værkstedskole og virksomhedspraktik samt professionspraktik. Det teoretiske faglige indhold af maskinmesteruddannelsen består af tværfaglige elementer, 4 obligatoriske fagemner, valgfag og bachelorprojekt. Det faglige indhold tilrettelægges under hensyntagen til bekendtgørelsens regler om opnåelse af autorisationer, herunder STCW-konventionens krav. Fordelingen af ECTS-point for de enkelte hovedelementer fremgår af skemaet nedenfor. ECTS-point Almen linje Maritim linje Værkstedsskole og førstehjælp Virksomhedspraktik 45 Søpraktik 45 Tværfaglige elementer Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg Termiske maskiner og anlæg Procesanalyse og automation Ledelse, økonomi og sikkerhed Valgfag 20 Maritime fag 20 Professionspraktik Bachelorprojekt I alt VÆRKSTEDSSKOLE OG FØRSTEHJÆLP: 30 ECTS-POINT Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en maskinmester, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af maskinteknisk og el-teknisk vedligehold og reparation. Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i maskinmesterrelevant håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde.
12 Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal den studerende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. Endelig skal den studerende have kursus i førstehjælp, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Værkstedskole og virksomhedspraktik indeholder følgende centrale temaer: 1. Teoretisk og praktisk maskinteknisk arbejde (drejning, fræsning, svejsning). 2. Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde. 3. Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer. 4. Materialeforståelse. 5. Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik. 6. Projektplanlægning af praktisk arbejde. 7. Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation. 8. Arbejdsmiljø. Værkstedsskole, værkstedsskoleprojekt og virksomhedspraktikken skal tilrettelægges således, at de enkelte elementer understøtter hinanden og kan foregå som et vekslende forløb mellem de enkelte elementer. For studerende med en erhvervsuddannelse, der opnår delvis merit for værkstedsskole, tilrettelægges kursusforløb inden for relevante temaer som f.eks. spåntagende bearbejdning, termisk sammenføjning og skæring, maskinrelateret værkstedsteknik og el-montage. Disse kursusforløb skal ikke tilrettelægges som vekslende forløb mellem de enkelte elementer, men som koncentrerede forløb med henblik et effektivt studieforløb. VÆRKSTEDSSKOLEPROJEKT: 15 ECTS-POINT Den studerende skal i sammensatte opgaver indøve håndværksmæssige kvalifikationer i fremstilling, montage og fejlfinding i samarbejde med andre studerende. VIRKSOMHEDSPRAKTIK: 45 ECTS-POINT Virksomhedspraktikken skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige kvalifikationer i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Ved praktik i landbaseret virksomhed omfatter de 45 ECTS point minimum 1,5 semester med almindelige arbejdstidsforhold.
13 SØPRAKTIK: 45 ECTS-POINT Søpraktikken skal give den studerende erfaring med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige kvalifikationer og maskinmesterens arbejdsopgaver i et skib. Endvidere er formålet at kunne indgå i en skibsorganisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Ved praktik til søs omfatter de 45 ECTS point minimum 6 måneders effektiv fartstid samt uddannelse i søsikkerhed, (førstehjælp), arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse som anført i 11, stk. 1. TVÆRFAGLIGE ELEMENTER: 10 ECTS-POINT De tværfaglige elementer skal være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I de tværfaglige elementer simuleres praktiske situationer, som den studerende vil møde i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde samt til ophold på andre uddannelsesinstitutioner. Metodelære skal omfattes af de tværfaglige elementer med det formål at give den studerende kvalifikationer inden for fagområderne kvalitativ og kvantitativ metodelære, projektstyring og -ledelse samt informationssøgning. ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE MASKINER, ANLÆG: 45 ECTS-POINT Den studerende skal gennem undervisningen i elektroteknik (25 ECTS-point) opnå de nødvendige kvalifikationer inden for elektroteknik i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Den studerende skal kunne udføre vedligehold og reparation af ISC-systemkomponenter samt netværk. Den studerende skal gennem undervisningen i el-autorisation (20 ECTS-point) have erhvervet det teoretiske grundlag for at erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene i henhold til lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet er opfyldt. Den studerende skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af elforsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. Centrale temaer: 1. 1-faset og 3- faset vekselstrøm. 2. Grundlæggende elektriske egenskaber: modstand, ledningsevne, magnetisme, kapacitans mv. 3. Elektriske maskiner: motorer, transformatorer og generatorer.
14 4. Elektrisk udstyr i installationer. 5. Elektroteknik, digitalteknik og analogteknik. 6. Teoretisk grundlag for elautorisation. TERMISKE MASKINER OG ANLÆG: 40 ECTS-POINT. Fagene inden for emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende i stand til at varetage drift og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer, således at disse anlæg fungerer driftssikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Fagene skal omfatte materialers sammensætning, egenskaber og styrke samt maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Den studerende skal gennem undervisningen endvidere opnå kvalifikationer vedr. vandbehandling, brændselsformer, raffineringsprocesser og røggaskontrol. Endelig skal den studerende opnå kvalifikationer vedr. de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Centrale temaer: 1. Materiale og styrkelære og grundlæggende termodynamik: varmetransmission, væskefysik, gasfysik mv. 2. Forbrændingsmotoranlæg. 3. Hydrauliske anlæg. 4. Pneumatiske anlæg. 5. Anlæg til energiforsyning. 6. Indeklimaanlæg. 7. Køleanlæg. 8. Miljøanlæg/renseanlæg. 9. Anlæg til transport af væsker og gasser. 10. Kemiske procesanlæg. PROCESANALYSE OG AUTOMATION: 15 ECTS-POINT Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer, således at vedkommende kan varetage opgaver inden for områderne procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i
15 forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Den studerende skal endvidere opnå de nødvendige kvalifikationer inden for dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, så vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Centrale temaer: 1. Overvågning af procesanlæg. 2. Styring og regulering af anlæg. 3. Procesanalyse og optimering. 4. Kontrolanlæg. LEDELSE, ØKONOMI OG SIKKERHED: 20 ECTS-POINT Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene inden for fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer inden for økonomisk styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende skal opnå de kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø-, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Projektledelse skal give den studerende kvalifikationer inden for projektledelse på det tekniske område, herunder værktøjer til planlægning og styring af projekter. Den studerende skal endvidere opnå sådanne praktiske og teoretiske kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal kunne anvende den nationale og internationale lovgivning samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige regler og procedurer, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til de fastsatte pligter og ansvar. Endelig skal den studerende opnå de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer vedrørende tilstandskontrol og vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Centrale temaer: 1. Driftsøkonomi, miljøøkonomi. 2. Organisation af virksomheder. 3. Personaleledelse. 4. Iværksætteri, innovation og entreprenørskab. 5. Ledelse af drift, vedligehold, forandringsprocesser og projekter.
16 6. Ledelse af arbejdsmiljø, miljø, energi og kvalitet. VALGFAG: 20 ECTS-POINT Valgfagene skal supplere den studerendes erhvervskompetence inden for områder, der eksempelvis retter sig mod erhvervets behov eller specialisering samt studiekompetencer i relation til videreuddannelse. For opnåelse af det teoretiske grundlag for ansøgning om sønæringsbevis kan den studerende vælge fagene fra den maritime linje. MARITIM LINJE: 20 ECTS-POINT Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske kvalifikationer, som er nødvendige for, at den pågældende kan varetage sit sikkerheds-, miljø- og sundhedsmæssige ansvar i funktionen som maskinmester om bord på et skib. Den studerende skal gennem sin uddannelse erhverve kendskab til såvel de internationale søfartssociale regler fra Maritime Labour Convention (MLC), som vedrører arbejdsmiljø samt have kendskab til forebyggelse og håndtering af fysiske og psykiske arbejdsmiljømæssige problemstillinger til søs. Den studerende skal endvidere kunne anvende maritim national og international lovgivning samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige regler og procedurer, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til de fastsatte pligter og ansvar. Grundlæggende søsikkerhed og sømandskab skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer vedr. sikkerhed om bord, skibets sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljøet til søs. Den studerende skal efterfølgende kunne indgå i rullerne (båd-, brand- og mand-over-bord-ruller) på funktionsniveau. Dette skal ske under hensyntagen til, at den studerende ikke indgår i skibets sikkerhedsberedskab i den første praktikperiode. Den studerende skal opnå de nødvendige kvalifikationer vedr. belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propeller, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Den studerende skal under såvel normale som under unormale driftsforhold være i stand til at betjene og vedligeholde tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer, dampsystemer og ferskvandssystemer. Den studerende skal kunne anvende maritime fagudtryk på engelsk og skal kvalificeres til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Endvidere skal den studerende opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som officer i et handelsskib i international fart og generelt i en international branche. Maritim førstehjælp på mellemniveau, der skal være i overensstemmelse med STCW kodens A-VI/4, paragraf 1-3, indebærer kendskab til sejlads i varme og kulde, særlige hygiejneforhold til søs samt kendskab til det maritime sundhedssystem. Endelig skal den studerende opnå de nødvendige kvalifikationer for selvstændigt at kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer/driftsvagt.
17 Centrale temaer: 1. Søret og skibsadministration. 2. Maritimt engelsk. 3. Skibsfremdrivning. 4. Skibsteknik. 5. Stabilitet. 6. Hjælpeanlæg i skibe. 7. Praktisk vagttjeneste. 8. Brandbekæmpelse i skibe. 9. Maritim førstehjælp. 10. Søsikkerhed og sømandskab. 11, Uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe ( 16) 12. Grundlæggende tankskibskursus. 13. Kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkningerne heraf. PROFESSIONSPRAKTIK: 15 ECTS-POINT Professionspraktikken skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af erfaringer og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Professionspraktikken indeholder følgende centrale temaer: 1. Projektplanlægning af praktisk arbejde på virksomheder. 2. Maskinmesterrelevant arbejde hvor teknik, arbejdsmiljø, ledelse og økonomi kombineres. BACHELORPROJEKT: 15 ECTS-POINT Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester.
18 Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og -behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Den studerende skal anvende sammenhænge mellem teori og praktik i sit bachelorprojekt.
19 Bilag 3 Oversigt over kvalifikationskrav, der skal opfyldes på maritim linje: 1) Søsikkerhed, førstehjælp og arbejdssikkerhed til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragrafferne , og , 2) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 3) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3 samt STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf , 4) førstehjælp mellemniveau i overensstemmelse med STCW kodens A-VI/4, paragraf 1-3, 5) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalieog gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 6) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2 og 7) vagthold i maskinen, jf. STCW-kodens tabel A-III/1, hvori der indgår full mission maskinrumstræning. 8) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis for uddannelse i arbejdsmiljø for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe ( 16).
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
BEK nr 1348 af 23/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereKontrakt om Professionspraktik
Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester
BEK nr 1331 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter
BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibskok
Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1 og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr. 411
Læs mereForår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med
Læs merePixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende
Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende 1 Indhold Indledning 5 Formål med uddannelsen 5 Uddannelsens opbygning 5 Praktikken 7 Målsætning med indledende søpraktik 8 Professionspraktikkens målsætning
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN Professionsbacheloruddannelsen som Maskinmester Bachelor s Degree Programme in Technology Management and Marine Engineering BTecMan & MarEng Version 1 (Bekendtgørelse
Læs mereUdarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.
Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibskok
BEK nr 400 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereStudieordning maskinmester 2018
1 Studieordning maskinmester 2018 Indhold 1. Gyldighed... 3 2. Formål... 3 3. Studiets karakteristika... 4 4 Kvalifikationsramme... 4 5. Adgangskrav.... 8 6. Uddannelsens indhold og varighed... 8 7. Uddannelsens
Læs mereNy Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering.
Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for studerende på M1og M2 med studiestart
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereSTUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)
STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK) Revideret 20.06.2018 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsofficer
BEK nr 1612 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af matroser til skibsassistenter
BEK nr 399 af 16/04/2013 Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter
BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING for. Maskinmesteruddannelsen
STUDIEORDNING for uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse drift BTecMan & MarEng Version 1 (ny bekendtgørelse 22/12/2012) januar 2013 Indholdsfortegnelse FORORD...
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereDokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014
Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved
Læs mereStudieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering.
Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for alle studerende i Esbjerg og Fredericia
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsofficer
BEK nr 1329 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
National del: 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 8 nationale fagelementer... 3 2.1. Branchekendskab... 3 2.2. Privatøkonomisk rådgivning... 5 2.3. Erhvervsøkonomi...
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereBekendtgørelse om HF-Søfart
Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse
BEK nr 652 af 29/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin. j.nr. 159.924.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mere1. Uddannelsens mål for læringsudbytte
1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer... 4 2.1. Erhvervsøkonomi... 4 2.2. Samfundsøkonomi... 5 2.3. Erhvervsjura... 6 2.4. Data og metode... 7 2.5.
Læs mereLene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC
Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC
Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 4 Undervisningsprincipper:...
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereStudieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling
Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.
Læs mereNy Studieordning for Maskinmesteruddannelsen
Ny Studieordning for Maskinmesteruddannelsen (professionsbachelor) Fredericia Maskinmesterskole Frederica College of Marine and Technical Engineering. Gældende for alle studerende i Esbjerg og Fredericia
Læs mereSTUDIEORDNING. Serviceøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Serviceøkonom (AK) National del Ikrafttrædelse 15.08.2019 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Service &
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereRevisionsnummer: Udkast 1 02.11.2012. Udarbejdet af: EST/LRO
Side 1 af 9 Indhold 1. Formål... 2 1.1 PA relateret uddrag fra bekendtgørelse om uddannelsen til maskinmester... 2 2. Deltagerforudsætninger... 4 3. Varighed... 4 4. PA undervisningens mål... 5 5. Opdeling
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)
BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i animation
BEK nr 470 af 09/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)
Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING FOR MASKINMESTERUDDANNELSEN Professionsbacheloruddannelsen som Maskinmester Bachelor s Degree Programme in Technology Management and Marine Engineering BTecMan & MarEng Version 2 (bekendtgørelse
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereForår 2011. Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant
Læs mereErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse
Læs mereskal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.
BEK nr 254 af 13/03/2015 Udskriftsdato: 23. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr.
Læs mereUdarbejdet af: PS-JFM-HSP
Management, MAN Side1af 6 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Emnerne indenfor undervisningsemnet Management skal give den studerende en
Læs mereBekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul
BEK nr 1328 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereRetningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse
Læs mere