ÅNDEHULLET. // Et sted, hvor man glemmer, hvor man er, så man kan være barn i stedet for at være syg

Transkript

1 ÅNDEHULLET // Et sted, hvor man glemmer, hvor man er, så man kan være barn i stedet for at være syg 1

2 1. Forord Projektet er et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og Designskolen Kolding, om at skabe uderum der med udgangspunkt i helbredelse, fordybelse, bevægelse og leg kan indgå som en aktiv medspiller i et holistisk behandlingsforløb Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Børne- og ungeklinikken, Familiecentret flyttede i oktober 2014 til sygehuset i Aabenraa. Familiecentret er nybygget og tilgodeser i meget høj grad alle patienternes behov under indlæggelse. På Børne- og ungeklinikken, som ligger i stueplan af det to-etagers nybyggeri kan rum og rammer dog godt føles snærende, når man er 2 år, 7 år eller 17 år og trænger til at komme ud. Vi har øjnet atriet af byggeriet som et optimalt supplement til den behandling og helbredelse vi gerne vil bibringe de syge børn og unge, som indlægges eller kommer til kontrol på sygehuset. Et fristed under åben himmel midt i et aktivt Familiecenter. Forskning støtter overbevisningen om, at aktiv leg, bevægelse, sansestimuli og mulighed for fordybelse virker helbredende. Det vil vi gerne sætte i spil og inddrage i den behandling der i forvejen tilbydes. Vi vil være troværdige behandlere, der tilbyder det vi anbefaler. Leg, motion og bevægelse som aktive medspillere til heling og helbredelse. Mulighed for handicappede børn og unge. Kronisk syge børn og unge til også at være en del af det aktive udemiljø, så her opdages nye muligheder for stadig at være aktive deltagere. Behandlerne får nye rum at udforske og behandle i. Det vil være naturligt at observere motorik, samspil og muligheder i uderummet, som ikke gives i de indendørs rum. Behandling og udredning får nye og berigende muligheder. Studerende og andre undersøgende vil kunne forske i rummets mange muligheder og se nærmere på det bidrag atriet giver til vores patienter i fremtiden. - Merete Højfeldt, klinikleder, Børn- og ungeklinikken Her skal være mulighed for bevægelse så kroppen kan genvinde kræfter. Her skal en barnevogn kunne stå i skygge, så den energigivende søvn kan tilbydes. Forældre til indlagte børn og unge skal kunne søge ro, samvær eller bare frisk luft uden at skulle opleve, at de bevæger sig bort fra deres barn og overlader det i andres varetægt. 2

3 3

4 Designskolen Kolding Et sted i Sønderjylland ligger et firkantet jordstykke. Det er omkranset af bygninger og består blot af råjord, men alligevel er der nogen, der har set muligheder i området... Nogen med en høj grad af åbenhed over for det nye og uafprøvede har kunnet se en mulighed for, at dette område kan være med til at skabe en bedre helbredelse for børn og unge, der er indlagt på Familiecentret. Et fristed, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til - og ikke kun det, man skal og bør. Det kan du læse meget mere om i denne rapport, der beskriver indholdet i designkonceptet Labyrinten, udviklet af Designskolen Kolding i tæt samarbejde med børn, forældre og medarbejdere hos Sygehus Sønderjylland. - Karen Feder, Leder af Leg & Design på Designskolen Kolding God læselyst Et sted hvor barnets sprog, legen, er sat i centrum, og hvor der er rum til at rumme det, barnet har brug for, på barnets præmisser. Rum, der er præget af respekt for legen i sig selv. For leg er en kulturel værdi, der ikke bare kan sættes på pause. Vi har en fælles social ansvarlighed for at skabe frihed og fleksibilitet i dagligdagen på en børneafdeling. Derved opnår vores børn den anerkendelse og ligeværd, som vi alle fortjener og har brug for - også når vi i perioder af vores liv ikke kan det samme, som vi plejer. Den motivation og engagement, som ildsjælene for dette projekt besidder, smitter på bedste vis og resulterer i en flerfaglig tilgang, hvor alle gør sig umage for at skabe det bedste fristed for børn og unge på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. 4

5 5

6 2. Uddybende beskrivelse af projektet I opbygning og design af projektet har der været særligt fokus på tre punkter: Rummet skal kunne bygges op i etaper Tilgængelighed En mangfoldig brugergruppe Derfor er rummet bygget op således, at det består af en bund der kan etableres i projektets første etableringsfase. Oven på denne bund er der etableret 15 selvstændige rum, som kan etableres løbende. At stien, der etableres som en del af bunden, sikrer at alle uafhængigt af mobilitet har mulighed for at bevæge sig ind i alle af Åndehullets forskellige zoner. At rummet er inddelt i mindre rum i rummet, med forskelligt udtryk og funktion, så det kan imødekomme mange forskellige behov og ønsker på samme tid. Gummiunderlag Betonunderlag Gummiunderlag Gummiunderlag Træ Græs Grønt bunddække 6

7 6 D1 Rå ng m² EI2 30 EI2 30 EI2 30 TS04 Teknik 12 m² D1107 Toil./Bad 7 m² Toilet Bad PE-Pæd. Toilet Bad PE-Pæd. TS01 Teknik 12 m² Bygherre leverance E D1105 Urologi 22 m² D1106 FAM-Plejeenhed 20 m² D1108 Toil./Bad 7 m² Legerum Patientophold Toilet Bad D1073 Mælkekøk. 14 m² Cykelrum skraldespand D1074 PE-Pæd. 24 m² D1103 Urologi 18 m² D1102 Diabetes 20 m² Musikrum Bakkerum Legerum Spiserum Bump Fællesrum D1076 Toil./Bad 7 m² D1077 PE-Pæd. 20 m² D1075 Toil./Bad 7 m² D1101 Team Ba. 8 m² D1100 Team Fr. 8 m² 80 D1098 Astma 15 m² Sanserum Bump Enerum Ophold unge D1097 Astma 16 m² D1095 Terapi 26 m² 135 Bump Hvilerum Tankerum Motionsrum Supportrum D1081 Reng./vask 10 m² TS02 Teknik 12 m² TS19 Teknik 12 m² 7

8 Rummet er inddelt i 15 forskellige rum: 1. Oplevelsesrum 2. Musikrum 3. Cykel/ kørerum 4. Bakkerum 5. Sanserum 6. Mellemrum 7. Hvilerum 8. Overgangsrum 9. Enerum 10. Klatrerum 11. Legerum 12. Spiserum 13. Fællesrum 14. Tankerum 15. Motionsrum Rummene har hver deres karakter, som gennem deres funktion lægger op til en bestemt brug og opførsel. Ud over de 15 rum er der foran alle behandlings- og patientstuer, som har udgang til Labyrinten, etableret semiprivate terrasser. De har alle den samme belægning, der er anderledes end resten af rummet og skal dermed signalere, at her sker noget andet. Terrasserne varierer i størrelse og udformning, men er alle store nok til, at man kan stille en barnevogn eller en stol derud. 8 De forskellige rum i Labyrinten er forbundet af et bevægelsesgangforløb, der bevæger sig i hele atriet, og som man kan bruge til enten at gå eller køre mellem de forskellige funktioner. 1. Oplevelsesrum Består af et grønt bunddække, hvor der er sat små keramik-paddehatte i forskellige farve ned i beplantningen. Med udgangspunkt i dette lille oplevelsestiltag, kan man videreføre dette ved at de indlagte børn også selv maler dyr eller figurer, som de placerer i rummet. Der er placeret sten, man kan sidde på eller hoppe mellem og der er store blade, placeret på en fjeder, som man kan vippe på. 2. Musikrum Indeholder forskellige musikinstrumenter, både interaktive og analoge. De spiller i dybe toner og kan være med til at give stemning til rummet, når de bruges. 3. Cykel- kørerum Er et overdækket åbent cykelskur, hvor der holder forskellige køretøjer. Her kan man også få tanket op, hvis man er løbet tør for brændstof, og køretøjer kan holde i ly for regnen. 4. Bakkerum Består af tre bakkehøje, hvor man kan sidde, trille, rulle, ligge og løbe. På hver side af bakkerne er der buede betonhøje, beklædt med træ, der fungerer som bænke, og afgrænser bakkerne.

9

10 5. Sanserum Er uderummets grønne rum. Her er placeret et lille springvand, og her er grønne vægge, blomster i græsplænen og krydderurter, som dufter. I den ene ende af rummet, mellem de grønne vægge hænger en træhængekøje, der kan indrettes med en tynd madras og puder. også give forældre eller en familie mulighed for at trække sig tilbage og have noget alenetid. Her står rummets eneste træ, hvor man kan sætte sig under. Sidst er der en malet trævæg, med to store huller, med farvet glas, man kan kigge igennem. Hullerne er store og dybe nok, til at sidde inde i dem. 6. Mellemrum Består af to buede bænke, hvor man kan sidde, ligge eller trille med ting. 7. Hvilerum Er et overdækket uderum, hvor man kan stille sit sovende barn i barnevogn eller selv tage et hvil og lukke øjnene. Rummet er overdækket. Det er åbent i begge ender og siderne består af metalplader, med en skovmotiv, skåret ud, der danner et smukt skyggespil. 8. Overgangsrum I overgangen mellem de semiprivate terrasser og resten af rummet er der opstillet elementer, som bevæger sig mellem at være en bænk og plantekasser. De er designet som et sammenhængende møbel, der varierer mellem de to funktioner. Det tænkes bygget op i træ, hvor bænk- delen samtidig kan fungere som opbevaring for eventuelle løse legeredskaber i rummet. 9. Enerum Består af en flettet hytte i naturmateriale, enten vin eller død pil. Den kan fungere som legehus, og kan samtidig Klatrerum Består af en stor oplevelsesvæg, der indeholder forskellige funktioner. I den ene ende starter den som to vægge med farvede plader, man kan dreje. Dernæst - mellem gangområde og legerum - kommer et stykke væg med huller med farvet glas, som man kan kigge igennem. Efterfølgende bliver væggen dybere og fungerer som en stor klatrekasse med huller, man kan klatre igennem. Man kan også gå igennem væggen med sit dropstativ eller køre igennem på cykel eller kørestol. Der er pinde mellem væggene, som man kan klatre mellem. Det sidste stykke væg består dels af et stykke med farvede huller ligesom 2. del af væggen, og omkring knækket er væggen udstyret med et grid at huller, 2 cm i diameter. I nogle af hullerne er der pinde, man kan tage ud og flytte rundt til andre huller. På den måde kan man spille 3 på stribe eller lave figurer. Man kan også trække snore mellem pindene og på den måde lave mønstre. 11. Legerum Indeholder forskellige legeredskaber, oplevelser og muligheder for at blive udfordret motorisk på det niveau, man er. Her er placeret en stor legeedderkop, man kan

11 11 Collage af Åndehullet med Motionsrum, Tankerum og Fællesrum

12 kravle op i, eller man kan sidde forsigtigt på en af dens spind. Der er en labyrint malet i belægning, som man kan prøve at finde igennem. Der er også en hinkerude og blade man kan hoppe mellem, malet i belægningen. Der er et gyngestativ og en kasse med huller, man kan kravle igennem. Sidst er der også streger i forskellige længder, som kan bruges til fysioterapi træning. 15. Motionsrum Indeholder forskellige maskiner, der kan bruges til at bevæge og træne kroppen. Disse er primært tænkt til de voksne, forældre og personale, samt de større børn. 12.Spiserum Indeholder borde og bænke, hvor både personale og patienter kan spise. Bordene og stolene er valgt, så man kan køre en kørestol ind under bordet, og stole nemt kan flyttes og give plads. 13. Fællesrum Indeholder terrasser i forskellige højder, hvor man kan sidde eller ligge. Her kan man samles en større gruppe, eller man kan sidde alene eller to og to sammen forskellige steder på konstruktionen. Terrasserne kan også bruges til at klatre på 14. Tankerum Består af en rumskabende væg med grøn beplantning voksende op af. I rummet er der hængt fire siddebobler op. Her kan man sidde selv og læse eller spille. Man kan også samtale med dem i de andre bobler. 12

13 Skitse af Kravlekasse Skitse af Tankerum Skitse af Overgangsrum Første skitse af Fællesrum 13 Skitse af Oplevelsesvæg

14 3. Overordnet præsentation af projektet Der er udviklet et designkoncept for Sygehus Sønderjylland & psykiatrien, med temaet Sygehuset i skoven Dette skovtema kommer visuelt til udtryk på forskellige vægdekorationer inde på afdelingen i hele Familiehuset. Projektet tager derfor udgangspunkt i skoven som reference. I design, udtryk og indretning af rummet har vi ladet os inspirere og forsøgt at oversætte og inddrage de oplevelser og udfoldelser, skoven giver mulighed for. driftsmæssige udfordringer i form af at komme af med afklippede grene, sammenlignet med de to andre områder, som er placeret mere åbent, og som også har karakter af at være mere naturlige, vilde uderum. Derfor giver det god mening at arbejde med en mere struktureret naturoplevelse inde i atriumrummet. De to andre rum kan komplimentere rummet godt og bidrage med den mere vilde natur. I skoven er der forskellige typer af rum. Der er det åbne rum i skovbrynet og det helt tætte rum dybt inde i skoven. Lyset, der filtreres mellem grenene. De hule lyde fra trækronernes susen i vinden. Rislen fra en bæk, der løber etc. Der er en masse forskellige rumlige oplevelser at hente i naturen, som beviseligt har positiv indflydelse på vores helbred og helingsproces. Området omkring Familiehuset indbefatter tilsammen tre udeområder med hver deres karakteristika. Dette projekt omhandler et design af område A, som er en aflukket atriumgård. Sammenlignet med de to andre uderum har område A en mere urban og bymæssig karakter, da det er omkranset af bygning på alle fire sider. Rummet er et aflukket atrium, hvilket giver nogle 14

15 15

16 Sammenhæng og differentiering Området omkring Familiehuset indbefatter som tidligere nævnt tilsammen tre udeområder med hver deres karakteristika. Det er et ønske, at områderne skal kunne stå alene med hver sit særkende og fungere uafhængigt af hinanden, men det er også ønsket, at de kan opleves som en del af en større helhed, hvor de supplerer hinanden og tilbyder noget forskelligt til både de indlagte børn og børn i dagsbehandling. Med afsæt i det tidligere beskrevne designkoncept Sygehuset i skoven er det i den henseende vigtigt at se på det fysiske udgangspunkt for de tre udeområder: Område A er det firkantede og flade rum med den urbane karaktér. Her er der i designet arbejdet med de ortogonale linjer, som i en styret sammenhæng skaber små grønne og oplevelsesmæssige lommer. Områderne C og D er mere vilde af karakter med deres store terrænspring, åbne vidder og grønne islæt. Her er der i designet arbejdet med at understrege den naturlige natur med et organisk formsprog, som underordner sig kontekstens præmisser. Differentieringen af de tre områder afspejles i høj grad også af, hvilke brugergrupper de skal designes til. Mens områderne C og D stort set kun bliver for børn og unge fra psykiatrien (lejlighedsvis vil der på eftermiddage, aftenener 16 og i weekender komme patienter fra somatiken), skal område A også kunne rumme tilbud, der foruden de somatiske børn og unge også tilgodeser deres søskende og forældre. Brugerne i område A er typisk indlagt i Familiehuset i en kortere periode, som til gengæld vil indbefatte ophold både dag, aften og weekender. I modsætning hertil er brugerne i Psykiatrisygehuset i længere behandlingsforløb, hvor de over en periode på typisk et par måneder vil have deres daglige skolegang på stedet. Stedets aktiviteter er altså begrænset til hverdage mellem kl. 8 og 16. At have tre udeområder i umiddelbar nærhed af hinanden med hver deres særlige karaktér, kontekst og brugergruppe, skal betragtes som en stor mulighed og gave. Arealerne gør det muligt at skabe nogle unikke miljøer, hvor der er plads til at afprøve nogle ting både design- og funktionsmæssigt. Samtidig giver det mulighed for at skabe nogle rammer, hvor der er plads til alle, uanset hvilken fysisk eller psykisk lidelse, man er udfordret af. I arbejdet med områderne har det fælles omdrejningspunkt - foruden Sygehuset i Skoven - været at bidrage til helbredelse og livskvalitet gennem de tre nøgleord: Leg, bevægelse og fordybelse. Disse nøgleord gennemsyrer på forskellig vis både område A, C og D.

17 Helbredelse / livskvalitet gennem.. LEG Får os til at glemme hvor vi er og hjælp til at håndtere vores funktionsforstyrrelser BEVÆGELSE Et aktivt og godt børneog ungeliv. FORDYBELSE Lys, lyde og dufte der vækker alle sanser. A C 17

18 Identitet For at særliggøre de tre identiteter, som områderne ved hjælp af design er udviklet til, foreslås de navngivet som disse tre elementer, der alle har referencer til Sygehuset i skoven og desuden forholder sig til det at være et helt almindeligt barn, som har brug for en pause på et sygehus. 1 Åndehullet (område A) 2. Himmelhøjen (område C) 3. Oasen (område D) Åndehullet, identiteten for område A, skal ses som en direkte reference til, at gården er et lukket hul omkranset af fire mure, hvorfra man har mulighed for at trække sig ud og bogstavelig talt ånde - både frisk luft, naturen og oplevelser. Himmelhøjen, identiteten for område C, angiver de helt åbenlyse kvaliteter ved området: Der er højt til loftet (både i direkte og overført betydning) samt terrænets unikke muligheder. Oasen, identiteten for område D, foreslås navngivet således, da det ligger placeret som en lille perle mellem den grønne skov mod syd og er beplantet med kirsebærtræer, som vil give det et eventyrligt udtryk i perioder. Et lille magisk sted, hvor der er kræset for samspillet mellem natur og oplevelser. Børnenes behov Gennem interviews med børn indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på Kolding Sygehus har vi fået indsigt i, hvad der optager børnene. Disse indsigter uddybes nærmere under afsnittet Indsigter, men har sammen med rummets kontekstuelle karakter dannet grundlag for valg af design og formmæssig reference. Både gennem lege, spil, bøger og film er børnene meget optaget af fantasy, eventyrverdener og det mystiske og overnaturlige. Det handler om diamantjægere og elverpiger, om at have superkræfter og bygge verdener op. Det gode mod det onde. Zoner Labyrintens formmæssige egenskaber danner rammen for at inddele rummet og skabe isolerede rum i rummet, så det er muligt at rumme både det vilde og det stille på samme tid. Derfor er rummet bygget op med zoner og indeholder mindre rum i det store rum. På den måde kan brugeren af rummet vælge at indtage blot én zone eller vælge at gå på opdagelse i alle labyrintens forskellige rum. Det giver også de ansatte mulighed for at italesætte, hvor i rummet barnet må opholde sig, hvilket har været et udtalt personaleønske, da børnene kan være meget forskellige, og der skal være plads til meget forskellige børn på samme tid i rummet. 18

19 Zoneinddelingen og inddelingen af de forskellige mindre rum i det store rum har flere årsager. Som tidligere nævnt skal rummet kunne imødekomme mange forskellige behov, hvorfor en adskillelse mellem funktioner er nødvendig. skal kunne det samme, men at vi alle skal have adgang til de samme muligheder. Samtidig er der endnu ikke opnået fuld finansiering til etablering og anlæg af uderummet. Det må derfor designes som et rum, der kan bygges op i flere etaper. Tilgængelighed // Design for alle I atriumrummet er der særligt fokus på tilgængeligheden. Der vil være børn i rummet, der sidder i kørestol eller bevæger sig rundt med dropstativ, og samtidig vil der også være børn, der vil føle sig motiveret af store motoriske udfordringer. Derfor er rummet udformet med stort fokus på, at det skal være interessant og motiverende at være i rummet uafhængigt af, hvor mobil og gammel man er. Her designes til både de vilde og de mere rolige bevægelser og til at have mulighed for at svinge sig og klatre eller sidde stille eller bevæge sig langsomt og få øje på detaljer. Diamantjægeren // Selvportræt Tegnet af dreng 7 år Den store oplevelsesvæg kan man fx både komme igennem ved at kravle igennem et af de høje huller eller et af de lave eller ved at træde hen over nettet. Man kan også gå eller køre igennem og på den måde få en oplevelse ved at komme igennem konstruktionen. Design for alle handler om at skabe et barrierefrit miljø, som ikke er ekskluderende. Det handler ikke om, at vi alle 19 Elverpige// Tegnet af pige på 12 år

20 4. Rammen for projektet I forbindelse med udbygningen af akutsygehuset, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, integreres det somatiske sygehus med psykiatrisygehuset. Børne- og ungeklinikken og Børneog ungdomspsykiatrisk afdeling samles innovativt i et Familiehus. Dette er skabt ud fra en holistisk tanke om, at krop og psyke hænger sammen. Denne overbevisning ønsker sygehuset at videreføre i udviklingen af de fysiske omgivelser. Det vil blive brugt af børn i alderen 0-18 år med både fysiske og psykiske sygdomme og lidelser. Deres forældre, som er indlagt sammen med deres barn og deres søskende, som er helt raske børn. Dette stiller store krav til rummets organisering og indretning. Derfor bad Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Designskolen Kolding om at udvikle et design og indretning af deres fælles udearealer for både børne-somatik og - psykiatri. Sygehuset ønsker, at der skal udvikles udemiljøer, der understøtter helbredelsen af syge børn og unge gennem leg, bevægelse og fordybelse. Rummet fik arbejdstitlen Fristedet, da det skal fungere som et rum, hvor både børn og vokse kan få en pause fra det at være indlagt og være på sygehuset. Nøgleordene for uderummet er helbredelse, bevægelse og fordybelse. Projektet skal bygge bro ind i fremtiden med udemiljøer, så fremtidens legepladser på sygehuse aktivt inddrager legen og omgivelserne som en del af behandlingen og helbredelsen. Uderummet skal kunne imødekomme rigtig mange forskellige behov og ønsker. 20

21 21

22 5. Tilgang og konklusion Sygehus Sønderjylland, Aabenraa har ønsket, at designkonceptet skal funderes på det danske DNA i design af leg og de 10 konkrete indsigter, der er udarbejdet i Hub for Design og Leg i et samarbejde imellem Designskolen Kolding, LEGO Fonden og Børnenes Hovedstad i Billund. De 10 indsigter er: 1. Åbenhed over for det nye og uafprøvede 2. Social ansvarlighed 3. At gøre sig umage 4. Anerkendelse og ligeværd 5. Leg gør os til mennesker 6. Frihed og fleksibilitet 7. Leg som kulturel værdi 8. Respekt for legen i sig selv 9. Motivation og engagement 10. Flerfaglig tilgang Med en velargumenteret tro på, at legen har en værdi i sig selv som en helbredende faktor, har vi udviklet et rum, som både indeholder en dyb respekt for legen i sig selv og samtidig inddrager den nyeste viden omkring uderum og naturens indflydelse på vores helbred og helingsproces ved indlæggelse på et hospital. Ud over den viden, der er indsamlet i HUB for Design og leg, har vi indhentet viden omkring terapihaver og helende landskaber som fundament for designudviklingen. Rummet har den udfordring, at det skal kunne imødekomme 22 rigtig mange forskellige behov, som spænder over mennesker med mange forskellige diagnoser og desuden fra det lille barn og det unge menneske til forældre og søskende. Det har derfor også været vigtigt i udvikling af dette rum - ligesom det er vigtigt i udviklingen af andre elementer inden for design af leg - at inddrage ekspertviden og brugerne af rummet. Det har været væsentligt at inddrage børnene med henblik på at få en indsigt i, hvad der optager dem, og hvordan vi derigennem kan appellere til deres fantasi og skabe motivation for legen. Respekten for legen i sig selv og evnen til at skabe motiverende og inspirerende rum skal have den sidegevinst, at vi samtidig skaber rum, der lever op til de krav og ønsker, som personalet har for, at patienter og pårørende kan udfolde og bevæge sig. Projektet har haft fokus på at designe et rum, som både appellerer til den vilde leg med meget bevægelse for det mobile barn, og samtidig også indeholder en detaljeringsgrad i designet, som giver det mindre mobile barn lyst til at gå på opdagelse og finder det interessant at være i rummet. På den måde er hensigten, at alle børn, uafhængig af alder og formåen, kan føle sig udfordret og underholdt ved at være i rummet og på den måde blive opslugt af legen og derigennem fordybe og udvikle sig.

23 23

24 I udviklingen af rummet har der også været fokus på, at barnet selv kan udvikle og skabe legen. Vi har designet elementerne, så de kan bruges og indtages på mange forskellige måder, afhængig af alder, lyst og formåen. Samtidig har der også været fokus på at give mulighed for både at lege sammen med andre og alene. Det har været et stort ønske fra alle sider, at rummet skabes med stor fokus på æstetik og kvalitet, og at det får karakter af at være mere end en almindelig legeplads. Derimod skal det være et særligt uderum, som imødekommer sygehusets tre nøgleord for rummet: Helbredelse, fordybelse og bevægelse, sammenkoblet med de 10 indsigter omkring leg. Dette har tilsammen været fundamentet og tilgangen i udviklingen af uderummet, vi har valgt at kalde Åndehullet. Der er ikke tidligere i dansk kontekst arbejdet med at inddrage uderummet, leg og helende landskaber som en del af behandlingen på børneafdelingen på et sygehus. Denne opgave danner grundlag for at arbejde videre med at designe udeareal C ( Himmelhøjen ) og D ( Oasen ), som skal ske hen over foråret. Samtidig er det et ønske og ambition fra sygehusets side at kunne igangsætte et forskningsprojekt, der kan undersøge hele dette felt yderligere og gennemføre følgeforskning på udearealerne ved sygehuset. 24

25 A Åndehullet C Himmelhøjen D Oasen 25

26 26