LABYRINTEN. Et sted, hvor man glemmer, hvor man er, så man kan være barn i stedet for at være syg

Transkript

1 LABYRINTEN Et sted, hvor man glemmer, hvor man er, så man kan være barn i stedet for at være syg

2 Forfattere: Karen Feder, leder af Leg & Design, Designskolen Kolding Anne Corlin, cand. arch, maa Redaktion: Kirsten Bohl Illustrationer og foto, hvis ikke andet er nævnt: Anne Corlin Trykt hos: KOPIEN Kolding ISBN: E-udgave: Udgiver: Laboratoriet for Leg & Design, Designskolen Kolding, 6000 Kolding Tak til: Medarbejderne i Familiehuset Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og på Børnepsykiatrisk afdeling Kolding Sygehus Børn og forældre indlagt i Familiehuset Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og på Børnepsykiatrisk afdeling Kolding Sygehus De ansatte på Børneafsnittet på daværende Sønderborg Sygehus. 2

3 Indhold 1. Forord 4 2. Rammen for projektet 6 3. Tilgang og konklusion 8 4. Præsentation af projekt Beskrivelse af projektet Sammenhæng mellem inde og ude Interaktiv leg Indsigter 6. Viden bag indsigter // designmæssige retninger Teori// terapeutiske landskaber Teori// uderum på børnehospitaler Design og leg// de 10 indsigter Interviews// Personale behov og ønsker Interviews // Børnenes univers - psykiatri Interviews // Børnenes univers - somatik Interviews// Forældre Deskresearch // Leg og bevægelser/ interaktiv leg Observationer Metode Collect Comprehend Conceptualize Create 50 3

4 1. Forord Projektet er et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og Designskolen Kolding, om at skabe uderum der med udgangspunkt i helbredelse, fordybelse, bevægelse og leg kan indgå som en aktiv medspiller i et holistisk behandlingsforløb Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Børne- og ungeklinikken, Familiecentret flyttede i oktober 2014 til sygehuset i Aabenraa. Familiecentret er nybygget og tilgodeser i meget høj grad alle patienternes behov under indlæggelse. På Børne- og ungeklinikken, som ligger i stueplan af det to-etagers nybyggeri kan rum og rammer dog godt føles snærende, når man er 2 år, 7 år eller 17 år og trænger til at komme ud. Vi har øjnet atriet af byggeriet som et optimalt supplement til den behandling og helbredelse vi gerne vil bibringe de syge børn og unge, som indlægges eller kommer til kontrol på sygehuset. Et fristed under åben himmel midt i et aktivt Familiecenter. Her skal være mulighed for bevægelse så kroppen kan genvinde kræfter. Her skal en barnevogn kunne stå i skygge, så den energigivende søvn kan tilbydes. Forældre til indlagte børn og unge skal kunne søge ro, samvær eller bare frisk luft uden at skulle opleve, at de bevæger sig bort fra deres barn og overlader det i andres varetægt. Forskning støtter overbevisningen om, at aktiv leg, bevægelse, sansestimuli og mulighed for fordybelse virker helbredende. Det vil vi gerne sætte i spil og inddrage i den behandling der i forvejen tilbydes. Vi vil være troværdige behandlere, der tilbyder det vi anbefaler. Leg, motion og bevægelse som aktive medspillere til heling og helbredelse. Mulighed for handicappede børn og unge. Kronisk syge børn og unge til også at være en del af det aktive udemiljø, så her opdages nye muligheder for stadig at være aktive deltagere. Behandlerne får nye rum at udforske og behandle i. Det vil være naturligt at observere motorik, samspil og muligheder i uderummet, som ikke gives i de indendørs rum. Behandling og udredning får nye og berigende muligheder. Studerende og andre undersøgende vil kunne forske i rummets mange muligheder og se nærmere på det bidrag atriet giver til vores patienter i fremtiden. - Merete Højfeldt, klinikleder, Børn- og ungeklinikken Designskolen Kolding Et sted i Sønderjylland ligger et firkantet jordstykke. Det er omkranset af bygninger og består blot af råjord, men alligevel er der nogen, der har set muligheder i området... Nogen med en høj grad af åbenhed over for det nye og uafprøvede har kunnet se en mulighed for, at dette område kan være med til at skabe en bedre helbredelse for børn og unge, der er indlagt på Familiecentret. Et fristed, hvor man kan gøre, hvad man har lyst til - og ikke kun det, man skal og bør. Et sted hvor barnets sprog, legen, er sat i centrum, og hvor der er rum til at rumme det, barnet har brug for, på barnets præmisser. Rum, der er præget af respekt for legen i sig selv. For leg er en kulturel værdi, der ikke bare kan sættes på pause. Vi har en fælles social ansvarlighed for at skabe frihed 4 og fleksibilitet i dagligdagen på en børneafdeling. Derved opnår vores børn den anerkendelse og ligeværd, som vi alle fortjener og har brug for - også når vi i perioder af vores liv ikke kan det samme, som vi plejer. Den motivation og engagement, som ildsjælene for dette projekt besidder, smitter på bedste vis og resulterer i en flerfaglig tilgang, hvor alle gør sig umage for at skabe det bedste fristed for børn og unge på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Det kan du læse meget mere om i denne rapport, der beskriver indholdet i designkonceptet 'Labyrinten', udviklet af Designskolen Kolding i tæt samarbejde med børn, forældre og medarbejdere hos Sygehus Sønderjylland. - Karen Feder, Leder af Leg & Design på Designskolen Kolding God læselyst

5 Billede af atrium, Juli

6 2. Rammen for projektet I forbindelse med udbygningen af akutsygehuset, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, integreres det somatiske sygehus med psykiatrisygehuset. Børne- og ungeklinikken og Børneog ungdomspsykiatrisk afdeling samles innovativt i et Familiehus. Dette er skabt ud fra en holistisk tanke om, at krop og psyke hænger sammen. Denne overbevisning ønsker sygehuset at videreføre i udviklingen af de fysiske omgivelser. Derfor bad Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Designskolen Kolding om at udvikle et design og indretning af deres fælles udearealer for både børne-somatik og - psykiatri. Sygehuset ønsker, at der skal udvikles udemiljøer, der understøtter helbredelsen af syge børn og unge gennem leg, bevægelse og fordybelse. Rummet fik arbejdstitlen Fristedet, da det skal fungere som et rum, hvor både børn og vokse kan få en pause fra det at være indlagt og være på sygehuset. Nøgleordene for uderummet er helbredelse, bevægelse og fordybelse. Projektet skal bygge bro ind i fremtiden med udemiljøer, så fremtidens legepladser på sygehuse aktivt inddrager legen og omgivelserne som en del af behandlingen og helbredelsen. Uderummet skal kunne imødekomme rigtig mange forskellige behov og ønsker. Det vil blive brugt af børn i alderen 0-18 år med både fysiske og psykiske sygdomme og lidelser. Deres forældre, som er indlagt sammen med deres barn og deres søskende, som er helt raske børn. Dette stiller store krav til rummets organisering og indretning. 6

7 Skitser af forskellige funktioner i rummet4 7

8 3. Tilgang og konklusion Sygehus Sønderjylland, Aabenraa har ønsket, at designkonceptet skal funderes på det danske DNA i design af leg og de 10 konkrete indsigter, der er udarbejdet i Hub for Design og Leg i et samarbejde imellem Designskolen Kolding, LEGO Fonden og Børnenes Hovedstad i Billund. De 10 indsigter er: 1. Åbenhed over for det nye og uafprøvede 2. Social ansvarlighed 3. At gøre sig umage 4. Anerkendelse og ligeværd 5. Leg gør os til mennesker 6. Frihed og fleksibilitet 7. Leg som kulturel værdi 8. Respekt for legen i sig selv 9. Motivation og engagement 10. Flerfaglig tilgang Med en velargumenteret tro på, at legen har en værdi i sig selv som en helbredende faktor, har vi udviklet et rum, som både indeholder en dyb respekt for legen i sig selv og samtidig inddrager den nyeste viden omkring uderum og naturens indflydelse på vores helbred og helingsproces ved indlæggelse på et hospital. for design af leg - at inddrage ekspertviden og brugerne af rummet. Det har været væsentligt at inddrage børnene med henblik på at få en indsigt i, hvad der optager dem, og hvordan vi derigennem kan appellere til deres fantasi og skabe motivation for legen. Respekten for legen i sig selv og evnen til at skabe motiverende og inspirerende rum skal have den sidegevinst, at vi samtidig skaber rum, der lever op til de krav og ønsker, som personalet har for, at patienter og pårørende kan udfolde og bevæge sig. Projektet har haft fokus på at designe et rum, som både appellerer til den vilde leg med meget bevægelse for det mobile barn, og samtidig også indeholder en detaljeringsgrad i designet, som giver det mindre mobile barn lyst til at gå på opdagelse og finder det interessant at være i rummet. På den måde er hensigten, at alle børn, uafhængig af alder og formåen, kan føle sig udfordret og underholdt ved at være i rummet og på den måde blive opslugt af legen og derigennem fordybe og udvikle sig. På den måde er hensigten, at alle børn, uafhængig af alder og formåen, kan føle sig udfordret og underholdt ved at være i rummet og på den måde blive opslugt af legen og derigennem fordybe og udvikle sig. nøgleord for rummet: Helbredelse, fordybelse og bevægelse, sammenkoblet med de 10 indsigter omkring leg. Dette har tilsammen været fundamentet og tilgangen i udviklingen af uderummet, vi har valgt at kalde Labyrinten. Der er ikke tidligere i dansk kontekst arbejdet med at inddrage uderummet, leg og helende landskaber som en del af behandlingen på børneafdelingen på et sygehus. Denne opgave danner grundlag for at arbejde videre med at designe udeareal C og D, som skal ske hen over foråret. Samtidig er det et ønske og ambition fra sygehusets side at kunne igangsætte et forskningsprojekt, der kan undersøge hele dette felt yderligere og gennemføre følgeforskning på udearealerne ved sygehuset. Ud over den viden, der er indsamlet i HUB for Design og leg, har vi indhentet viden omkring terapihaver og helende landskaber som fundament for designudviklingen. Rummet har den udfordring, at det skal kunne imødekomme rigtig mange forskellige behov, som spænder over mennesker med mange forskellige diagnoser og desuden fra det lille barn og det unge menneske til forældre og søskende. Det har derfor også været vigtigt i udvikling af dette rum - ligesom det er vigtigt i udviklingen af andre elementer inden I udviklingen af rummet har der også været fokus på, at barnet selv kan udvikle og skabe legen. Vi har designet elementerne, så de kan bruges og indtages på mange forskellige måder, afhængig af alder, lyst og formåen. Samtidig har der også været fokus på at give mulighed for både at lege sammen med andre og alene. Det har været et stort ønske fra alle sider, at rummet skabes med stor fokus på æstetik og kvalitet, og at det får karakter af at være mere end en almindelig legeplads. Derimod skal det være et særligt uderum, som imødekommer sygehusets tre 8

9 Området // Plan N B A C D 9

10 4. Præsentation af projekt Der er udviklet et designkoncept for Sygehus Sønderjylland & psykiatrien, med temaet Sygehuset i skoven Dette skovtema kommer visuelt til udtryk på forskellige vægdekorationer inde på afdelingen i hele Familiehuset. mening at arbejde med en mere struktureret naturoplevelse inde i atriumrummet. De to andre rum kan komplimentere rummet godt og bidrage med den mere vilde natur. Projektet tager derfor udgangspunkt i skoven som reference. I design, udtryk og indretning af rummet har vi ladet os inspirere og forsøgt at oversætte og inddrage de oplevelser og udfoldelser, skoven giver mulighed for. I skoven er der forskellige typer af rum. Der er det åbne rum i skovbrynet og det helt tætte rum dybt inde i skoven. Lyset, der filtreres mellem grenene. De hule lyde fra trækronernes susen i vinden. Rislen fra en bæk, der løber etc. Der er en masse forskellige rumlige oplevelser at hente i naturen, som beviseligt (dette uddybes senere) har positiv indflydelse på vores helbred og helingsproces. Området omkring Familiehuset indbefatter tilsammen tre udeområder med hver deres karakteristika. Dette projekt omhandler et design af område A, som er en aflukket atriumgård. Sammenlignet med de to andre uderum har område A en mere urban og bymæssig karakter, da det er omkranset af bygning på alle fire sider. Rummet er et aflukket atrium, hvilket giver nogle driftsmæssige udfordringer i form af at komme af med afklippede grene, sammenlignet med de to andre områder, som er placeret mere åbent, og som også har karakter af at være mere naturlige, vilde uderum. Derfor giver det god Sygehuset i skoven 10

11 Området // Snit A C D A C D 11

12 Gennem interviews med børn indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på Kolding Sygehus har vi fået indsigt i, hvad der optager børnene. Disse indsigter uddybes nærmere under afsnittet Indsigter, men har sammen med rummets kontekstuelle karakter dannet grundlag for valg af design og formmæssig reference. Både gennem lege, spil, bøger og film er børnene meget optaget af fantasy, eventyrverdener og det mystiske og overnaturlige. Det handler om diamantjægere og elverpiger, om at have superkræfter og bygge verdener op. Det gode mod det onde. Diamantjægeren// Selvportræt Tegnet af dreng 7 år Elverpige// Tegnet af pige på 12 år 12

13 Dette fokus på det strukturerede uderum i en bymæssig kontekst sammenholdt med eventyr, fantasy og det mystiske og overnaturlige fik os til at inddrage labyrinten som styrende formelement. Zoner Labyrintens formmæssige egenskaber danner rammen for at inddele rummet og skabe isolerede rum i rummet, så det er muligt at rumme både det vilde og det stille på samme tid. Derfor er rummet bygget op med zoner og indeholder mindre rum i det store rum. På den måde kan brugeren af rummet vælge at indtage blot én zone eller vælge at gå på opdagelse i alle labyrintens forskellige rum. Det giver også de ansatte mulighed for at italesætte, hvor i rummet barnet må opholde sig, hvilket har været et udtalt personaleønske, da børnene kan være meget forskellige, og der skal være plads til meget forskellige børn på samme tid i rummet. Zoneinddelingen og inddelingen af de forskellige mindre rum i det store rum har flere årsager. Som tidligere nævnt skal rummet kunne imødekomme mange forskellige behov, hvorfor en adskillelse mellem funktioner er nødvendig. Samtidig er der endnu ikke opnået fuld finansiering til etablering og anlæg af uderummet. Det må derfor designes som et rum, der kan bygges op i flere etaper. Tilgængelighed // Design for alle I atriumrummet er der særligt fokus på tilgængeligheden. Der vil være børn i rummet, der sidder i kørestol eller bevæger sig rundt med dropstativ, og samtidig vil der også være børn, der vil føle sig motiveret af store motoriske udfordringer. Derfor er rummet udformet med stort fokus på, at det skal være interessant og motiverende at være i rummet uafhængigt af, hvor mobil og gammel man er. Her designes til både de vilde og de mere rolige bevægelser og til at have mulighed for at svinge sig og klatre eller sidde stille eller bevæge sig langsomt og få øje på detaljer. Den store oplevelsesvæg kan man fx både komme igennem ved at kravle igennem et af de høje huller eller et af de lave eller ved at træde hen over nettet. Man kan også gå eller køre igennem og på den måde få en oplevelse ved at komme igennem konstruktionen. Design for alle handler om at skabe et barrierefrit miljø, som ikke er ekskluderende. Det handler ikke om, at vi alle skal kunne det samme, men at vi alle skal have adgang til de samme muligheder. Sol og skygge Fordi rummet er et atrium rum, vil meget at rummet ligge i skygge især i vinterhalvåret. Derfor er det vigtigt at lave mulighed for ophold mange forskellige steder i rummet. Så man oftest har mulighed at finde en plads i solen. Muligheden for ofte at kunne tage ophold er også en af de anbefalinger, der gives i forhold til at indrette helende haver. Ved at skabe mulighed for ophold ofte, giver man også den besøgende god mulighed for, at kunne opholde sig i det rum, vedkommende befinder sig bedst i. Samtidig skabes der også mulighed for, at den svage patient ofte kan tage en pause. Yderligere er det også vigtigt, at materialer og beplantning udvælges og behandles, så det kan klare meget skygge og fugt. Design for alle handler om at skabe et barrierefrit miljø, som ikke er ekskluderende. Det handler ikke om, at vi alle skal kunne det samme, men at vi alle skal have adgang til de samme muligheder. Funktioner Etape og zoneinddeling Labyrinten som formelement Designkoncept - Sygehuset i skoven Designelementer 13

14 Collage af Labyrinten, Motionsrum, Tankerum og Fællesrum 14

15 Skyggediagrammer Marts Juni Oktober Kl. 8 Kl. 12 Kl

16 4.1 Beskrivelse af projektet I opbygning og design af projektet har der været særligt fokus på tre punkter: Rummet skal kunne bygges op i etaper Tilgængelighed En mangfoldig brugergruppe Derfor er rummet bygget op således, at det består af en bund der kan etableres i projektets første etableringsfase. Oven på denne bund er der etableret 15 selvstændige rum, som kan etableres løbende. At stien, der etableres som en del af bunden, sikrer at alle uafhængigt af mobilitet har mulighed for at bevæge sig ind i alle af Labyrintens forskellige zoner. At rummet er inddelt i mindre rum i rummet, med forskelligt udtryk og funktion, så det kan imødekomme mange forskellige behov og ønsker på samme tid. Gummiunderlag Gummiunderlag Træ Grønt bunddække Betonunderlag Gummiunderlag Græs 16

17

18 Rummet er inddelt i 15 forskellige rum: 1. Oplevelsesrum 2. Musikrum 3. Cykel/ kørerum 4. Bakkerum 5. Sanserum 6. Mellemrum 7. Hvilerum 8. Overgangsrum 9. Enerum 10. Klatrerum 11. Legerum 12. Spiserum 13. Fællesrum 14. Tankerum 15. Motionsrum Rummene har hver deres karakter, som gennem deres funktion lægger op til en bestemt brug og opførsel. Ud over de 15 rum er der foran alle behandlings- og patientstuer, som har udgang til Labyrinten, etableret semiprivate terrasser. De har alle den samme belægning, der er anderledes end resten af rummet og skal dermed signalere, at her sker noget andet. Terrasserne varierer i størrelse og udformning, men er alle store nok til, at man kan stille en barnevogn eller en stol derud. De forskellige rum i Labyrinten er forbundet af et bevægelsesgangforløb, der bevæger sig i hele atriet, og som man kan bruge til enten at gå eller køre mellem de forskellige funktioner. 1. Oplevelsesrum Består af et grønt bunddække, hvor der er sat små keramik-paddehatte i forskellige farve ned i beplantningen. Med udgangspunkt i dette lille oplevelsestiltag, kan man videreføre dette ved at de indlagte børn også selv maler dyr eller figurer, som de placerer i rummet. Der er placeret sten, man kan sidde på eller hoppe mellem og der er store blade, placeret på en fjeder, som man kan vippe på. 2. Musikrum Indeholder forskellige musikinstrumenter, både interaktive og analoge. De spiller i dybe toner og kan være med til at give stemning til rummet, når de bruges. 3. Cykel- kørerum Er et overdækket åbent cykelskur, hvor der holder forskellige køretøjer. Her kan man også få tanket op, hvis man er løbet tør for brændstof, og køretøjer kan holde i ly for regnen. 4. Bakkerum Består af tre bakkehøje, hvor man kan sidde, trille, rulle, ligge og løbe. På hver side af bakkerne er der buede betonhøje, beklædt med træ, der fungerer som bænke, og afgrænser bakkerne. 5. Sanserum Er uderummets grønne rum. Her er placeret et lille springvand, og her er grønne vægge, blomster i græsplænen og krydderurter, som dufter. I den ene ende af rummet, mellem de grønne vægge hænger en træhængekøje, der kan indrettes med en tynd madras og puder. 6. Mellemrum Består af to buede bænke, hvor man kan sidde, ligge eller trille med ting Hvilerum Er et overdækket uderum, hvor man kan stille sit sovende barn i barnevogn eller selv tage et hvil og lukke øjnene. Rummet er overdækket. Det er åbent i begge ender og siderne består af metalplader, med en skovmotiv, skåret ud, der danner et smukt skyggespil. 8. Overgangsrum I overgangen mellem de semiprivate terrasser og resten af rummet er der opstillet elementer, som bevæger sig mellem at være en bænk og plantekasser. De er designet som et sammenhængende møbel, der varierer mellem de to funktioner. Det tænkes bygget op i træ, hvor bænk- delen samtidig kan fungere som opbevaring for eventuelle løse legeredskaber i rummet. 9. Enerum Består af en flettet hytte i naturmateriale, enten vin eller død pil. Den kan fungere som legehus, og kan samtidig også give forældre eller en familie mulighed for at trække sig tilbage og have noget alenetid. Her står rummets eneste træ, hvor man kan sætte sig under. Sidst er der en malet trævæg, med to store huller, med farvet glas, man kan kigge igennem. Hullerne er store og dybe nok, til at sidde inde i dem. 10. Klatrerum Består af en stor oplevelsesvæg, der indeholder forskellige funktioner. I den ene ende starter den som to vægge med farvede plader, man kan dreje. Dernæst - mellem gangområde og legerum - kommer et stykke væg med huller med farvet glas, som man kan kigge igennem. Efterfølgende bliver væggen dybere og fungerer som en stor klatrekasse med huller, man kan klatre igennem. Man kan også gå igennem væggen med sit dropstativ eller køre igennem på cykel eller kørestol.

19 6 732 D1906 Gang 125 m² D1900 Gang 34 m² EI2 30 EI2 30 EI2 30 TS04 Teknik 12 m² D1107 Toil./Bad 7 m² Toilet Bad PE-Pæd. Toilet Bad PE-Pæd. TS01 Teknik 12 m² Bygherre leverance 137 D1100 Team Fr m² E D1105 Urologi 22 m² D1103 Urologi 18 m² D1102 Diabetes 20 m² D1101 Team Ba. 8 m² D1106 FAM-Plejeenhed 20 m² 132 D1108 Toil./Bad 7 m² Cykelrum Musikrum 130 Bakkerum Legerum Legerum Patientophold skraldespand Spiserum Bump Toilet Bad Fællesrum D1076 Toil./Bad 7 m² D1073 Mælkekøk. 14 m² 202 D1074 PE-Pæd. 24 m² D1077 PE-Pæd. 20 m² 750 D1075 Toil./Bad 7 m² EI2 30 EI2 30 D1901 Gang m² 732 D1098 Astma 15 m² Sanserum Bump Enerum Ophold unge D1097 Astma 16 m² D1095 Terapi 26 m² 135 Bump Hvilerum Tankerum Motionsrum Supportrum D1081 Reng./vask 10 m² TS02 Teknik 12 m² TS19 Teknik 12 m² 19 D1902 Gang 25 m² D1016 Råhus

20 Der er pinde mellem væggene, som man kan klatre mellem. Det sidste stykke væg består dels af et stykke med farvede huller ligesom 2. del af væggen, og omkring knækket er væggen udstyret med et grid at huller, 2 cm i diameter. I nogle af hullerne er der pinde, man kan tage ud og flytte rundt til andre huller. På den måde kan man spille 3 på stribe eller lave figurer. Man kan også trække snore mellem pindene og på den måde lave mønstre. 11. Legerum Indeholder forskellige legeredskaber, oplevelser og muligheder for at blive udfordret motorisk på det niveau, man er. Her er placeret en stor legeedderkop, man kan kravle op i, eller man kan sidde forsigtigt på en af dens spind. Der er en labyrint malet i belægning, som man kan prøve at finde igennem. Der er også en hinkerude og blade man kan hoppe mellem, malet i belægningen. Der er et gyngestativ og en kasse med huller, man kan kravle igennem. Sidst er der også streger i forskellige længder, som kan bruges til fysioterapi træning. 14. Tankerum Består af en rumskabende væg med grøn beplantning voksende op af. I rummet er der hængt fire siddebobler op. Her kan man sidde selv og læse eller spille. Man kan også samtale med dem i de andre bobler. 15. Motionsrum Indeholder forskellige maskiner, der kan bruges til at bevæge og træne kroppen. Disse er primært tænkt til de voksne, forældre og personale, samt de større børn. Skitse af Kravlekasse 12.Spiserum Indeholder borde og bænke, hvor både personale og patienter kan spise. Bordene og stolene er valgt, så man kan køre en kørestol ind under bordet, og stole nemt kan flyttes og give plads. 13. Fællesrum Indeholder terrasser i forskellige højder, hvor man kan sidde eller ligge. Her kan man samles en større gruppe, eller man kan sidde alene eller to og to sammen forskellige steder på konstruktionen. Terrasserne kan også bruges til at klatre på 20 Første skitse af Fællesrum

21 Skitse af Overgangsrum Skitse af Tankerum Skitse af Oplevelsesvæg 21

22 4.2 Sammenhæng mellem inde og ude Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem livet inde og ude, så uderummets fulde potentiale bliver udnyttet, og det får den rolle som aktiv medspiller i behandlingsforløbet, som personalet har ønsket og efterspurgt. Rummet skal derfor kunne bruges aktivt af personalet, og det skal kunne tænkes ind som et aktivt redskab i behandlingen af børnene. På en workshoppen afholdt med personalet blev det foreslået, at der gøres opmærksom på uderummet i fjernsynet på patientstuerne. Der kan også udvikles forskellige lege og spil, som inddrager både inde-rummet og uderummet, og understøtter sammenhængen mellem de to rum. Der kan laves en skattejagt i uderummet, med forskellige sværhedsgrader, hvor børnene skal rundt i rummet og løse forskellige opgaver, og finde forskellige ting i rummet. både når det er lyst og når det er mørkt. Det bør lyssættes, så det er både indbydende og funktionelt, når det er mørkt udenfor. Af hensyn til de omkringliggende sengestuer og behandlingsrum anbefales det, at der generelt bruges en lav belysning af rummet. Det anbefales, at der bruges led lys i belægningen som en del af belysningen af rummet. Da det er en bæredygtig måde at oplyse rummet. Yderligere anbefales det at supplere med en mere poetisk belysning som billedeksempel. Sidst har Edderkoppen i legerummet lys i øjnene, når det er mørkt, hvilket også vil være med til at give en eventyagtig stemning i rummet Dette kan gøre helt analogt, men det kan også gøres som en Kæmpe Edderkop del af et digitalt spil på den ipad, børnene får udleveret ved Edderkoppens enorme indlæggelse. størrelse På gør den at måde man kan man kravle både ind kan i edderkoppens bevæge sig krop ligesom et legehus. Om aftenen er der lys i edderkoppens øjne og krop. Mellem benene har hun spundet et spind, hvor man kan kravle fra ben til ben. Mellem benene er der også indsat stænger for armgang. Ud af bagenden på i den fysiske verden i Labyrinten og i den virtuelle verden. edderkoppens krop er der en brandmandsstang, som er udformet som en frisk og ny spundet tråd til hendes spin. Kæmpe edderkoppens Lys fodareal er 6,3 m x 10,2 m. Prisen for edderkoppen ekskl. græs og svampe er kr. Rummet er en åben atriumgård, med både behandlingsrum og patientstuer beliggende ud til rummet, hvilket vil give en naturligt sammenhæng mellem ude og inde Edderkop lavet er firmaet MONSTRUM MONSTRUM Nordholmen 14 DK Hvidovre post@monstrum.dk Det er et ønske fra hospitalets side, at rummet bruges både sommer og vinter. I vinterhalvåret, vil der være mørkt i rummet, også i mange dagtimer. Derfor er er det vigtigt, at rummet fremstår æstetisk indefra, Led lyskugler 22

23 4.3 Interaktiv leg Der er lavet undersøgelser, som viser, at ved at indføre interaktive legeredskaber på en legeplads kan man fastholde børn i en højere alder på legepladsen. Det gør det mere socialt acceptabelt at lege på legepladsen, og det har større reference til deres digitale spil. Der kan nemt udvikles og tilkøbes digitale legeredskaber til rummene i Labyrinten. I musikrummet anbefales det at placere blomsterlignende figurer, der kan spilles på, og i legerummet vil det også være oplagt at indføre noget interaktivt. Det er også en oplagt mulighed at udarbejde et spil, hvor de interaktive elementer placeres rundt om i Labyrintens forskellige rum. På den måde kan der skabes en sammenhæng mellem inde og ude. Der kan skabes spil/ lege, som både foregår på børnenes ipad og ude i det fysiske rum. Der er flere og flere eksempler på, at interaktive legeredskaber bruges til at forøge bevægelsen hos brugerne af legepladsen, også i forbindelse med genoptræning af ældre mennesker er det et kendt redskab. 23

24 5. Indsigter Da der ikke tidligere er udført projekter af samme karakter, har det været en del af projektet at finde frem til de relevante videns-byggesten, der kan skabe det rette fundament for projektet. Derfor har projektet samlet viden fra både den teoretiske og den praktiske verden og søgt at samle et fælles videns-fundament, der kan designes ud fra. På modstående side står de 11 indsigter omkring udvikling af uderum, der skal indgå som en aktiv part i et holistisk behandlingsforløb. I afsnit 6. uddybes disse indsigter med et mere indgående præsentation af undersøgelserne, der ligger til grund for de 11 indsigter, hvor nogen også peger på designmæssige retninger. 24

25 1. Naturen, naturelementer og æstetiske omgivelser har positiv indflydelse på helingsprocessen 2. Naturen, vinden, solen, genvindelse af kontrol, adgang til et mere afslappet og genkendeligt miljø, har stor indflydelse på børns helingsproces 3. I modsætning til helende haver til voksne, viser undersøgelser, at børn søger en højere grad af underholdnings værdi og konkrete ting at give sig til for at de bliver i haven 4. Gennem spil og leg er det nemmere for børn at udtrykke følelser 5. Leg er noget i sig selv, det er ikke et middel til noget andet. Leg er væsentligt for os mennesker 6. Ophold i uderummet skal kunne indgå som en fast ting på børnenes skema, når de er på sygehuset 7. Fantasi, eventyr og spil fylder meget i legen 8. Børnene, som er indlagt, savner at kunne bevæge sig og savner ting fra hverdagen 9. Det er ofte mere stressende for forældrene end for børnene at være indlagt 10. Mulighederne ved interaktive legeredskaber kan medvirke til at holde børn og vokse i flow udfordringsmæssigt og dermed holde interessen for legen længere 11. En tydelig sammenhæng mellem inderum og uderum er vigtig for at uderummet vil blive brugt. 25

26 6. Viden bag indsigter // designmæssige retninger Da der ikke tidligere i dansk kontekst er arbejdet med at inddrage rummet som en aktiv medspiller i behandlingen på børneafdelinger, har det ikke været muligt direkte at kunne søge inspiration hos referenceprojekter. Vi har derfor i vores analysearbejde inddraget forskellige metoder til at kunne udvikle et samlet vidensfundament. Vi har inddraget viden omkring helende have og haveterapi, hvor vi har læst om de nyeste evidenser og besøgt terapihaven Nacadia i Hørsholm, nord for København. Vi har lavet observationer på afdelinger på sygehuse, med henblik på at kortlægge hvordan det eksisterende bruges i dag, og hvilke udfordringer det har. Vi har foretaget interviews med personale, børn, unge og forældre. Den samlede viden har resulteret i 11 overordnede indsigter, præsenteret i afsnit 5, og den mere dybdegående viden bag indsigterne præsenteret i de følgende afsnit. 26

27 27

28 6.1 Teori// terapeutiske landskaber Naturen, naturelmenter og æstetiske omgivelser har positiv indflydelse på helingsprocessen Forskellige typer af rum i terapeutiske haver appellerer til forskellige deltagere i et behandlingsforløb. Nogle foretrækker det åbne rum, andre foretrækker det mere afgrænsede, nogle foretrækker det ordnede frem for det vilde. Det viser sig at være forskelligt hvilke rumtypologier, som virker tiltrækkende på patienterne igennem deres behandlingsforløb. Terapeutiske haver har derfor fokus på alsidighed og på at skabe forskellige typer af rum i den samme have ved brug af forskellige naturelementer. Alsidigheden kan komme til udtryk ved både at have den ordnede have/ kultiverede have, den vilde natur, den høje beplantning, den lave beplantning, det åbne rum, det at have noget i ryggen at sidde op af, det afgrænsede og det åbne. I Nacadia ved Hørsholm arbejdes der også med forskellige natur-rumtypologier, som enten kan virke tiltalende eller frastødende, og desuden arbejdes der med aktiviteter, som deltagerne kan lave i haven. When people view scenes that are universially prefered- a beautiful vista, a sunset, a grove of treesthe nerve cells in that opiate-rich pathway become active. It is as if when you re looking at a beautiful scene, your own brain gives you a morphine high! Professor, Irwing Biederman, University of Sourthern California Når folk kommer i haven, skal de selv vælge hvilken del af haven de har lyst til at være i. Haven er indrettet således, at der er mange forskellige typer af rum, nogle er ordnede, andre uordnede, åbne eller afskærmede. det vil ofte ændre sig, hen over et behandlingsforløb, hvilket rum patienterne forretrækker Psykolog, Nacadia 28

29 Opmærksomhedspunkter // generel indretning Generelle design guidelines for indretning af terapeutiske landskaber Der skal være mulighed for ophold i både sol og skygge Det skal opleves som et afgrænset rum Det er vigtigt, at man kan finde frem til haven og kan finde rundt i haven (wayfinding) Haven skal virke indbydende fra de forskellige indgange ud i området Lav siddeområder i kanten/ ved indgangen til haven, som overgang mellem inde og ude, hvor folk kan få en fornemmelse for rummet og kan sidde i dårligt vejr. Her kan man også vænne sig til lyset Lav zoner i haven med forskellige kvaliteter, det kan understøtte følelsen af kontrol og kan understøtte fællesskabet Design haven med god tilgængelighed for alle Udtrykket og kulturen i haven skal være inkluderende (ikke specifikt kulturelle eller religiøse symboler) Lav noget af haven overdækket til dage med dårligt vejr Giv stedet identitet med lokale materialer, blomster etc. Lav møbler, hvor folk kan ligge ned Brug gerne behagelige, naturlige lyde Lav et sted hvor en gruppe kan samles Lav mange siddepladser til pauser Lav kurvede stiforløb, de er nemmere at bevæge sig på Lav matte overflader på materialer. Til højsensitive mennesker er glatte overflader ikke godt Undgå `fiskebovle effekten`, lav steder hvor man kan sidde privat og ude af syne fra vinduer Hold afstand, så folk, der sidder i haven, ikke kan kigge ind i stuerne gennem vinduerne Lav forskellige oplevelser rundt omkring i haven Lav afstandsmarkeringer til træning Lav steder til at spise og arbejde - lav både faste og mobile møbler Der skal være en let overgang mellem ude og inde til området Labyrinter er blevet meget populære i helende haver. De er dragende og gode at bevæge sig i. Beplantning og materialer Det skal helst være en fordeling, der hedder 7: 3 mellem bløde/ naturlige materialer og hårde materialer Vær bevidst om taktiliteten i materialerne. Zoner En have med flere rum og flere forskellige typer af rum kan forhindre, at området synes tæt befolket, og give patienter og pårørende mulighed for at vælge det rum, de foretrækker Lys Etabler æstetisk lyssætning, så haven kan nydes indefra om aftenen Lav belysning, så besøgende kan føle sig sikre ved at bevæge sig rundt i uderummet, når det er mørkt Belysningen må ikke være generende inde på sengestuerne. Stress Det kan være stressende, måske især for forældrene at være indlagt med deres barn på hospitalet. Der er fire stressnedsættende faktorer, viser undersøgelser: 1. Følelsen af at have kontrol over situationen 2. Støtte fra sit sociale netværk 3. Motion og fysisk aktivitet 4. Positive distraktioner fra naturen. (Ulrich 1999 oma.) Evidenser En omfattende undersøgelse kaster lys over det som vi allerede intuitivt havde på fornemmelsen. At forbindelsen til naturen er afgørende - ligefrem vital for vores helbred 29

30 6.1.1 Teori// uderum på børnehospitaler Naturen, vinden, solen, genvindelsen af kontrol, adgang til et mere afslappet og genkendeligt miljø, har stor indflydelse på børns helingsproces. Garden use is increased when outdoor space is integrated with spaces that people use in the daily routine, since a busy schedule was cited as the main barrier to garden visit for both staff and visitors Clare Cooper Marcus I modsætning til helende haver til voksne viser undersøgelser, at børn søger en højere grad af underholdningsværdi og konkrete ting at give sig til. En undersøgelse på tre børnehospitaler i Texas fandt et sammenfald mellem, hvor ofte haven blev brugt, og bekvemmeligheden/ funktioner som interesserede børnene. Voksne fokusere ofte på, hvordan stedet ser ud, hvor børn er mere tilbøjelige til at vurdere et sted ud fra hvad kan jeg lave her. Det er meget få steder I verden, der er lavet haver som imødekommer alle de forskellige behov, der er til et uderum på et børnehospital. Haver som både tilgodeser behov fra syge børn, mindre børn, større teenagebørn, raske søskende, forældre og ansatte Therapetic landscapes, Clare Cooper Marcus, Naomi A. Sachs 30

31 Opmærksomhedspunkter // evidenser for naturens indvirken Specifikke guidelines for indretning til børnehospitaler Haven bør opdeles i forskellige zoner, som kan imødekomme de forskellige behov Der skal være mulighed for at lege på forskellige niveauer, så alle motiveres og udfordres Etabler overraskelseselementer i rummet, så det også kan være interessant for det immobile barn at bevæge sig rundt i uderummet Afgræns haven/ uderummet, så raske børn/ søskende ikke kan løbe væk Uddan personalet i, hvordan de kan bruge haven i behandling af patienter. Uderummet skal indgå aktivt i behandlingsforløbet Lav også aktiviteter, som ikke kræver stor aktivitet for de, som er fysisk svækket. Vand, kig gennem kalejdoskop etc. Indfør så megen topografi som muligt Lad der være løse elementer i rummet, der kan leges med og flyttes rundt på Etabler designelementer, der kan lokke til bevægelse, træde sten etc. Etablér både siddepladser, hvor forældre og personale kan holde øje, og siddepladser, hvor man kan være privat. 31

32 6.2 Design og leg// de 10 indsigter Leg er noget i sig selv, det er ikke et middel til noget andet. Leg er væsentligt for os mennesker Materialet, der er inddraget i projektet, baserer sig på undersøgelsesresultater fra HUB for Design & Leg. Børnene er kompetente individer, og i den Kierkegaardske ånd må invitationen til leg møde barnet, der hvor barnet er. Legen er også en tilstand, der indeholder sin egen berettigelse. Dopaminindholdet i hjernen stiger gennem leg, og man får en oplevelse af at være til stede i nuet. Forskning viser, at når vi bliver opslugt af legen og er fuldt tilstede, er det tidspunkt, vi har det største potentiale for at lære og udvikle os. Legeoplevelsen giver os mulighed for at flytte os, at udfordre vores kompetencer og strække os i nye retninger. Det er lige så vigtigt for os hvad hovedet er inde i, som hvad vi har i hovedet keld Fredens, dansk læge og hjerneforsker, 1945 Det handler om at skabe en platform, hvor andre kan være kreative og lege Inddraget i udvikling af Hubben Fantasi og forestillingsevne er vigtigere end viden Albert Einsten, tysk teoretisk fysisker,

33 De 10 indsigter Åbenhed over for det nye og uafprøvede Dyrke processen Ønske om at lære nyt Lade det skæve få plads. Leg gør os til mennesker Legen styrker samspil mellem mennesker og skærper følelsen af nærvær Øger børns selvtillid Hæver brugernes livskvalitet via legen. Respekt for legen i sig selv Legen skal udvikles uden at stille spørgsmål ved læring Udvikling og læring sker automatisk, hvis legen er god I legen er man fri - fri til selv at skabe sin egen oplevelse. Social ansvarlighed Den gode leg kan være med til at skabe følelsen af fællesskab Der er en forpligtigelse overfor det sociale i legen Gennem leg skaber vi relationer, vi udvikler sociale kompetencer og får selvtillid. Frihed og fleksibilitet Forskellige brugergrupper oplever leg forskelligt Legen skabes bedst med enkle systemer Det skal være åbent, så man selv bygger op, konstruerer og skaber. Motivation og engagement Det skal appellere til børns fantasi Skal udfordre og motivere til fysisk leg Oplevelsen skal give mulighed for fordybelse. At gøre sig umage Legeprodukter til børn skal have lige så høj kvalitet, som produkter til voksne Legen skal kunne udfordre børnene individuelt så de er i flow Kvalitetsleg og livskvalitet er tæt forbundne. leg som kulturel værdi Tager udgangspunkt i børnene og deres univers Tager børnene alvorligt og tillægger leg en værdi Indeholder menneskelige grundværdier. Flerfaglig tilgang I udviklingen af leg bruges videnskabelige og ekspertfaglige valideringer af arbejdet Forskellige fagligheder skaber den mest holistiske legeoplevelse Når vi er flere, bliver legen bedre. Anerkendelse og ligeværd Børn kan og har noget selv- deres egen kultur Børnene og deres leg har lige så stor berettigelse som voksne og deres arbejde Alle børn har lige ret til leg. 33

34 6.3 Interviews// Personale behov og ønsker Ophold i uderummet skal kunne indgå som en fast ting på børnenes skema, når de er på sygehuset Viden omkring personalets ønsker og behov for uderumet er indsamlet gennem interviews med sygeplejerske Betina Appel, psykolog Eva Krog Pedersen og fysioterapeut Hanne Esbensen. Derudover har der været udleveret spørgeskemaer bredt til personalet i Familiehuset. Personalet udtaler, at man skal tænke barnet først, og så må man kunne styre diagnosen ved at holde øje, og at barnet fx kun må være i bestemte zoner. Der må derfor gerne være forskellige rum (til små og store, til ro og det vilde) og gerne tydelige inddelinger af rum. Der kan være børn ude på samme tid, som har meget forskellige behov (vilde børn, sarte børn) - der vil det være godt at kunne sige, du må kun gå ud i rød rum eller Du må være der og der. Rummene skal være så tydelige, at man kan italesætte, hvor barnet må gå hen. Vi skal tænke børnene før diagnose, så må vi tage vores forholdsregler ved det enkelte barn og holde øje med barnet, hvis der er behov for det. Psykolog Eva Krog Pedersen, Familiehuset Aabenraa Sygehus Frirummet skal give børnene mulighed for at kunne slippe den syge rolle og dermed komme hurtigere i bedring ved, at de har mulighed for at kunne prøve sig selv af fysisk og måske ikke længere behøver være bange for smerter etc. Sygeplejerske Lise T. jensen, Familiehuset Aabenraa Sygehus Efter vi har fået de lækre nye værelser med store fjernsyn, er der ikke mange, der leger på gangene. Før var legestuen hjertet af huset, og der blev cyklet på gangene. Der kunne vi observere dem, når de legede... Sygeplejerske Betina Appel, Familiehuset Aabenraa Sygehus 34

35 Opmærksomhedspunkter Motorik / behandling Rummet kan indgå som en del af både den fysiske og psykiske behandling Der er forskellige standardmål for streger, man kan integrere i designet af rummet, og en sandkasse i en højde, man kan køre hen til med kørestol Legeterapi - dukker/ figurer i sandkassen, som man kan bruge til samtale. Brug af rum Der kan være børn ude på samme tid, som har meget forskellige behov. Disse skal kunne være i rummet på samme tid Forældre har brug for steder, hvor de kan være alene og ikke føler sig iagttaget Steder, som er overdækket og afgrænset, kan man ikke holde øje med Ideer En cykelbane kan opdele rummene Rummene kan være temaopdelt. Der knyttes identitet og historie på Der bygges videre på skov og naturtemaet Rummet skal udformes, så det i sit design inviterer til, at man kan bruge det i behandlingen Interaktiv leg. Hvad skal Fristedet kunne /personaleønsker Der mangler et sted, der kan stimulere sanserne, føle, lugte, se At kunne stille sit barn udenfor at sove lige ved stuerne Nogle gode aktiviteter, der giver barnet lyst til at være aktiv og lege Et frirum, hvor børnene kan lege og hygge sig uden undersøgelser Borde og bænke, så personalet også kan slappe af Uderummet skal give os mulighed for at kunne betragte børnenes motorik, klatre, løbe, kravle etc. Det skal være et sted til afveksling med sit barn Et sted man kan komme ud og få lidt sol, stimulere sanserne (alle sanser) motorikken, slappe af Vigtigt at man kan mødes og lege på det alderstrin, man er, med de færdigheder, man har, når man samtidig er syg Se hvordan de reagerer i det normale liv Sted til rollelege. Forældre Den svære samtale vil man ikke tage derude. Det signalerer for meget afslappethed, men man kunne sagtens forstille sig, at man efter samtalen kunne snakke lidt videre ude i haven Forældre er voldsomt eksponeret, når de er indlagt, så steder til dem, hvor de kan sidde i fred og måske kysse. 35 Børn og indlæggelse De fleste børn synes, det er lidt af en fest at være indlagt Hvis der er mange undersøgelser og meget, de skal, kan det være stressende Forberedelsen er vigtig, og pædagogiske redskaber er vigtige Der er meget forskellige børn De fleste børn er indlagt max. 2 døgn Vi har mange børn, der er indlagt i et ugeforløb. Her kunne aktiviteter i uderummet komme på deres skema. Zoner Meget tydelige rum, fordi der kan være meget forskellige børn og behov Forskellige materialer og noget til sanserne Der kunne være et rum, der var lidt større end de andre, til de mere vilde ting. Legeterapi Sandkasse i højde med forskellige figurer og dukker til, kan bruges til samtaleterapi Sandkasse i flere højder, så man kan køre til med sin kørestol Barnet forrest, og så indrettet med så mange rum, at personalet kan styre det evt. vilde barn.

36 6.4 Interviews // Børnenes univers - psykiatri Fantasi, eventyr og spil fylder meget i legen Indsigten i børnenes univers, hvad de tænker, er optaget af, og hvad de leger med, er kommet gennem tre interviews med børn i alderen 7-12 år på psykiatrisk afdeling på Kolding Sygehus samt spørgeskema-undersøgelser af børn, indlagt på børne-somatikken. De universer, som børnene møder i deres spil og det, de læser, vil de gerne tage med over i den fysiske leg. Det er ofte lege, der er præget af eventyr og fantasi, og hvor børnene identificere sig med figurerne og er med til at bygge verdener op og bliver suget ind i dem. De spiller på ipad og computer, Minecraft, Sims, og spillene handler meget om at bygge op og skabe selv. Jeg leger, at der er andre, der skal finde diamanter. Vi leger, at vi har en diamant ligesom denne her, og der var kun den diamant i hele verden, og den skulle vi så finde. Dreng 7 år, børnepsykiatriskafdeling Kolding Sygehus Venner er det sjoveste i hele verden - vi leger... Sammen med Anders kæmper jeg mod monstre. Jeg læser meget Fantasy. Den, jeg sidst læste, hedder Elverskolen. Den handler om tre piger, der er elvere. De har et hul i ryggen, og det må de dække til, så der ikke er nogen mennesker, der opdager, at de er elvere. De danser for mennesker, og når de så danser, så suger de livet ud af dem, der kigger på. Det bliver de nødt til for selv at overleve. I den sidste bog bliver den 3. søster meget syg, fordi hun ikke vil danse for folk, fordi hun ikke vil suge liv ud af dem Pige 12 år, børnepsykiatriskafdeling Kolding Sygehus Pige 9 år, børnepsykiatriskafdeling Kolding Sygehus 36

37 Opmærksomhedspunkter Klassiske bevægelseslege I skolen plejer vi at lege og snakke, vi leger gemme, det er ret sjovt. Vi gynger, og så laver vi forhindringsbane Pige på 9 år kan godt lide at klatre som en klatrevæg Dreng kan godt lide lege, hvor man kæmper mod hinanden Jeg leger ikke med nogen i skolen, der spiller jeg mest bare fodbold Spil Børnene spiller mange forskellige spil på deres ipad - Ja, jeg kæmper mod dem (monstre) i minecraft- det gælder om at overleve og finde ting. Det er bare så sjovt Man kan godt spille sammen, men det kræver internet Det er sjovest at spille sammen, for så går det meget hurtigere Jeg hader bare, når man ikke kan lave om på det.. (sagt om spil). Jeg kan godt lide at lege med LEGO Aktiviteter på nuværende børnepsyk. Kolding Sygehus Alle børnene får udleveret en ipad, som er deres egen Hjemme Jeg havde besøg af min veninde i går- der legede vi faktisk også gemmeleg På sygehuset leger jeg med ipad og plastiksværd På sygehuset spiller jeg på ipad og spiller brætspil, fx Olsen Jeg tegner også rigtig meget, når jeg er her, og laver puslespil. Ønsker til uderummet i Aabenraa Det kunne være fedt at lave et fantasilandskab med elverpiger Det vigtigste er, at man kan have det sjovt Der må gerne være en forhindringsbane. 37

38 6.4.1 Interviews // Børnenes univers - somatik Børnene, som er indlagt, savner at kunne bevæge sig og savner ting fra Jeg vil gerne kunne gemme mig, køre stærkt og få sus i maven Dreng 3 år, familiehuset, aabenraa Sygehus hverdagen Jeg savner at kunne ride og være sammen med mine venner Indsigten i ønskerne til Fristedet fra børn, der er indlagt med somatiske lidelser, er indsamlet gennem spørgeskemaer. De børn, som er indlagt, vil gerne have mulighed for at kunne komme ud og lege Pige 10 år, familiehuset, aabenraa Sygehus De vil gerne både kunne lege, sove og sidde i uderummet Der er en lyst til at komme tilbage til det velkendte og have mulighed for at lave noget, som minder om hverdagen. 38

39 Opmærksomhedspunkter Ønsker til legemuligheder Bordtennis, bue og pil (dreng 12) Bolde og fysisk udfoldelse (dreng 17) At kunne ride Bondegårdsdyr, mange forskellige heste Traktorer, biler, moon-cars, fodbold, gynge, løbe rundt (dreng 3 år) Lege i legehuse og rutsje (dreng 3 år). Savn ved hospitalsindlæggelse Læsestof og et uderum, hvor man kan gå rundt At man kan klatre Musik Min barnevogn og en gynge, jeg kan ligge i Mine venner og at komme ud at ride Legeplads, mooncars, fodbold og gynger Rutsjebane. Ønsker til aktiviteter i uderummet Få frisk luft Sidde på jorden, sidde selv, sove i barnevogn Sove til middag, lege med farver og kontraster At ride og være sammen med mine venner Lege uden begrænsninger Sove udenfor Køre på mooncar, spille fodbold, lege med andre børn Gemme mig, cykle, rutsche. Det vigtigste ved uderummet Gå og bevæge sig lidt Fritid fra værelset (dreng, 17 år) Ro, hygge og farver Lege Stå overdækket og sove i barnevogn Køre på mooncar Gemme sig, køre stærkt, få sus i maven Bruge sin fantasi. 39

40 6.5 Interviews// Forældre Det er ofte mere stressende for forældrene end for børnene at være indlagt Der må gerne være et voksenområde, hvorfra forældrene kan kigge ud over legepladsen, så forældrene også kan hygge sig sammen forælder til barn indlagt på Familiehuset, Aabenraa sygehus Indsigten i forældrenes tanker om at være indlagt med et sygt barn og ønsker til uderummet er hentet ind gennem spørgeskemaer. Det er sådan i dag, at når et barn er indlagt, så er hele familien også indlagt. Det kan derfor være svært at få passet en indlæggelse ind sammen med hverdagen, og der er brug for et sted, hvor man oplever at have lidt privatliv, både som forældre og som familie. Der skal være mulighed for brug af alle sanser, udfordringer for både børn og voksne... En oase af frihed forælder til barn indlagt på Familiehuset, Aabenraa sygehus Det skal være et oplevelsesland... Få evt. L: Ron : Harald til at male gårdens vægge i farverig, børnevenlig kunst - han er drøndygtig forælder til barn indlagt på Familiehuset, Aabenraa sygehus 40

41 Opmærksomhedspunkter Den største udfordring, ved at være forældre til indlagt barn At få det passet sammen med det derhjemme, vi skal undvære far At holde modet oppe og prøve at få en hverdag ud af indlæggelsen At holde børnene beskæftiget Ikke at være i sine vante omgivelser At kunne få et frirum fra sygehuset. Der mangler mulighed for privatliv og gode oaser At man også kan komme ud med sit barn At få sygehuset væk fra dagligdagen. Forældres oplevelse af barnets behov for at kunne udtrykke og udfolde sig De har brug for trygge rammer og privatliv De bliver kede af det, fordi de savner skolen og venner Der mangler aktiviteter til større børn (dreng 17 år) Farver, kontraster, gode underlag og mulighed for frihed Mit barn elsker at komme ud, så mulighed for at komme ud, også selvom man ikke har det så godt Brænde krudt af udenfor Dejlig legeplads udenfor. Vurdering af hvad barnet kan bruge uderummet til Et sted, hvor man glemmer, hvor man er, så man kan være barn i stedet for at være syg Et rum, hvor børn og pårørende kan komme lidt mere ud Mulighed for at koble af og have det sjovt Mulighed for at sove ude, nyde naturen, bruge alle sanser Blive glad og tænke på noget andet end at være syg Lege udenfor, lidt aflastning fra sygehuset Lege og finde andre børn at lege med, andre end dem, de en vant til. Hvad vil I gerne selv bruge uderummet til? Hygge med børn og de andre forældre Afslapning som forældre, solvogn, havesofaer, overdækket område At nyde at se sit barn blive glad for at være i uderummet Nyde naturen og få ro og et afbræk fra sygehuset Se vores børn som kan koble af og være glade Have mulighed for at sidde ude og spise sin mad Komme ud og få frisk luft, vigtigt at få sig bevæget. 41 Ønsker til funktioner i uderummet Et sted, hvor man kan spise Opholdsrum mellem måltider, og hvor man skal være aktiv Siddeplads til pauser og leg mellem undersøgelser At kunne røre sig, rutsje, vippe, hængekøje, sansegynge, klatre Afslapning, leg, gode siddemuligheder, bålsted Gynger, mooncars, kørebane, boldplads. Det vigtigste uderummet skal kunne Skabe rum for lege, hygge og sove Man skal kunne få følelsen af frihed og kunne bruge sanserne Der skal være mange forskellige mennesker på samme sted, med mange aktiviteter og forskellige redskaber Man skal kunne komme ud og røre sig Man skal kunne glemme, hvor man er. Hvad skal det ikke være for et sted? Det skal ikke kunne sammenlignes med værelserne, så det skal være fysisk krævende Ikke SFO-agtigt, der skal være noget for de små Det må ikke være sterilt, hvidt, indelukket, kun beton eller tillukket Det må ikke være koldt og uhyggeligt Det må ikke blive en rygegård

42 6.6 Deskresearch // Leg og bevægelser/ interaktiv leg Mulighederne ved interaktive Det er netop gennem leg, at folk ofte bringes i en tilstand, der lader dem udføre handlinger ud over deres normale evner Henrik Hautop, Professor DTU legeredskaber kan medvirke til at holde børn og vokse i flow udfordringsmæssigt og dermed holde interessen for legen længere Indsigten omkring værdien af aktiv leg og interaktiv leg er tilvejebragt gennem artiklen Betydninger af bevægelsesmiljøer i idrætten, samt et møde og besøg hos Play Alive. Leg er rigtig vigtigt. Det giver kropslig og mental udvikling og sætter gang i fantasien. Jens Troelsen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Uni. Med interaktive legeredskaber har man mulighed for at udvikle lege, der kan variere i sværhedsgrader og dermed holde barnet i flow 42

43 Opmærksomhedspunkter Interaktive legepladser Interaktive legepladser kan motivere børn og vokse til at lege mere og dermed være mere aktive Undersøgelser viser, at børn stopper tidligere og tidligere med at lege på legepladser. Computerspil, ipad og i det hele taget teknologisk legetøj betyder, at børnene foretrækker disse... Interaktive legeredskaber skal styre niveau og sværhedsgrader, så både børn og voksne kan udfordres tilpas og dermed være i flow Interaktiviteten betyder, at ældre børn også leger på legepladsen. Det er mere socialt acceptabelt for dem at lege på legepladsen, hvis den er interaktiv. 43

44 6.7 Observationer En tydelig sammenhæng mellem inderum og uderum er vigtig for, at uderummet vil blive brugt Det er os som personale, der skal gøre opmærksom på muligheden for at gå udendørs - og opfordre til det Medarbejder på Sønderborg Sygehus Observationer af dagligdagen er foretaget på Børneafsnittet på Sønderborg Sygehus d. 3. september Der har været fokus på: - Gangområde - Trappegang - Patientstuer - Personalestue - Ungdomsstuen - Legeplads og udeområde - Legestuen - Gårdhaven Det er oplagt at kombinere inderummets og uderummets lag og greb og integrere dem ind i overgangen mellem de to rum. Dette vil styrke integrationen mellem de to typer af rum. Det er tydeligt at se, at der er taget stilling til mange af de praktiske ting omkring både inderum og uderum samt brugen af dem. Uderummene bruges dog ikke i observationsperioden, og der er identificeret udfordringer i overgangen mellem inderum og uderum. Hvordan bliver man indefra opmærksom på, hvad der er af muligheder udenfor? 44

45 Opmærksomhedspunkter Observationsområder: Gangområde og trappegang Patientstuer Personalestue Ungdomsstuen Legeplads og udeområde Legestuen Gårdhaven Gangområde og trappeopgang Køretøjer der nu står på de eksisterende gangområder, kan flyttes ud i Atriet I eksisterende trappeopgange er der placeret legetøj til udendørs brug, fx. køretøjer, sandkasseting, sjippetove, fodbolde. Dette placeres i det nye uderum Udendørs legetøj indenfor gør det tydeligt, at der er mulighed for at lege udendørs. Det er med til at motivere til brug. Det skal være tydeligt indenfor at der er et uderum til ophold og leg. Patientstuer Det var tydeligt udefra, at en del patienter og pårørende holdt sig inde på egen stue. Det er vigtigt for personalet ift. At kunne observere børnene, at de bevæger sig uden for stuen. Nogle patienter var mere ude på gangene end inde på stuen - måske på grund af kedsomhed? Nogen spiste på deres egne stuer, andre i legestuen eller på gangen. I uderummet kan vi opfordre til at spise udendørs, enten alene eller sammen med andre? Personalestuen Der bliver afholdt personalesamling i lokalet: Kunne dette foregå udendørs, når vejret er til det? Der bliver spist morgenbrød, frugt, frokost og drukket kaffe: Alt dette ville være oplagt at give mulighed for udendørs Der bliver flere gange i løbet af dagen holdt små møder og arbejdet ved spisebordet: Kan det også gøres udendørs? Der bliver ført korte og længere telefonsamtaler, både arbejdsmæssige og private: Vil også være muligt at gøre udendørs Legestuen Der foregår en del stille leg i legestuen, fx puslespil, brætspil og kortspil: Dette kunne være spændende at integrere udendørs, fx via et bord med spilleplader på Hospitalsklovnen er på besøg og spiller guitar og synger for børnene i legestuen: Det ville være oplagt, at dette også skete udendørs, når vejret er til det - og klovnen kan bruge området aktivt med børnene Legestuen bliver også brugt som venteværelse: Kan vi integrere et udendørs venteværelse, så vi opfordrer til fysisk aktivitet i ventetiden? Ung pige reagerer på, at hun ikke vil ind på en legestue : Hvordan forholder vi os til alder vs. navngivning af rum? 45 Legeplads og udeområde Legepladsen og udeområdet er tomt hele dagen, på trods af godt og lunt vejr: Hvordan sikrer vi, at det nye udeområde bliver brugt? Legepladsen består af indhegnede områder med græsarealer, asfalt- og fliseområder: Det er oplagt at bruge forskellig belægning til forskellige aktiviteter og synliggøre forskellige rum igennem belægningen Der er sandkasse med siddekant, Kompan legestativ med rutsjebane, legehus, vippe, gynge og vippedyr. Der er asfalteret område til mooncar kørsel. Borde-bænke sæt i både voksen og børnestørrelse. Boldbane med mål og fodbold. Ungdomsstuen Ungdomsstuen er tom i tiden for observationerne: Er dette normalt, eller er der et behov for unge-relaterede rum? Ungestuen er meget åben, med glaspartier. I uderummet kan vi skabe bedre mulighed for privatliv for de unge. Der bør skabes rum med low commitment Gårdhaven Døren til gårdhaven er ulåst, men lukket: Hvordan synliggør vi muligheden for at gå udenfor? Der er et skilt, der opfordrer til at tage havehynder med ud: Hvordan motiverer vi yderligere til at bruge uderummet? Der er en sandkasse og få legeredskaber: Kan man evt. selv tage udendørslegetøj med på samme måde, som man tager bamser og spil med hjemmefra? Der ligger sten, der er malet som mariehøner. Det er med til at skabe varme og personlighed i uderummet.

46 7. Metode CREATING KNOWLEDGE BY EXPERIENCE Tilgangen til projektet er bygget op omkring Designskolen Koldings designproces med udgangspunkt i de fem C er; Collect (indsamle viden), Comprehend (forstå opgaven), Conceptualize (udvikle koncepter, skitser, tegninger, modeller), Create (realisere projektet) og Collaborate (samarbejde). Collaborate Når der udvikles projekter i laboratoriet på Designskolen Kolding, sker det altid i samarbejde med opgavestiller og opgavens fremtidige brugere. CREATE COLLECT Derfor er personalet blevet inddraget flere gange, både i interviews og i en midtvejsworkshop, hvor vi først præsenterede det overordnede koncept for personalet og dernæst sammen arbejdede videre med det. CREATING KNOWLEDGE ABOUT WHAT MIGHT BE COLLABORATE CREATING KNOWLEDGE ABOUT WHAT IS På workshoppen blev personalet bedt om at beskrive, hvilke stemninger og funktioner, de ønskede, der skulle være i forskellige typer af rum, fx det grønne rum, bevægelsesrummet, oplevelsesrummet, det nære rum, det åbne rum etc. Samtidig blev de bedt om at tage stilling til, hvor i rummet de forskellige funktioner ville ligge bedst placeret i forhold til funktioners placering inde i huset. CONCEPTUALISE COMPREHEND CREATING KNOWLEDGE BY THINKING Illustration af Silje Kamille Friis og Anne Katrine G. Gelting 46

47 7.1 Collect Til at indsamle viden om projektet har vi benyttet os af fire forskellige metoder: Inddragelse af relevant teori omkring leg og terapeutiske landskaber Studieture Desk research Interviews og observationer. Den indsamlede viden har dannet grundlag for at forstå projektets udfordringer og potentialer samt kende ønsker og krav til uderummet. Den samlede viden skal danne det vidensfundament, vi kan designe ud fra. Palle Nielsens interaktions udstilling omkring leg på Arken efteråret

48 7.2 Comprehend På baggrund af den indsamlede viden blev der udarbejdet 11 indsigter, der er beskrevet i afsnit fem. De fire metoder har dannet grundlag for at kunne udarbejde indsigter, designmæssige retninger og opmærksomhedspunkter, der er beskrevet i afsnit seks. Indsigter og uddybende opmærksomhedspunkter har resulteret i fire designmæssige lag, der er brugt i konceptudviklingen. Funktioner Etape og zoneinddeling Labyrinten som formelement Designkoncept - Sygehuset i skoven 48

49 7.3 Conceptualize På baggrund af indsigterne og de definerede designmæssige lag blev der udarbejdet et koncept med skoven som oplevelsesmæssig reference og labyrinten som formgivende element. Rummet skal udformes, så det er inddelt i flere mindre rum, der kan imødekomme mange forskellige behov på samme tid. Rummet skal kunne bygges op i etaper, og designes på en måde, hvor det stadig kan fungere, selvom hele rummet ikke realiseres på samme tid. Aktiviteter og zoner den højeste grad af vildskab i legen mod midten Aktiviteter og zoner den højeste grad af fortættethed i formen mod midten Aktiviteter og zoner En buffer ind mod bygningen hele vejen rundt 49

50 7.4 Create Personalets input og ønsker til placering af de forskellige rum i forhold til rummenes placering inden døre har dannet grundlag for den funktionsmæssige opbygning af rummet. Rummenes forskellige indhold beror på ønsker fra både børn, unge, voksne og personale og har fået et både funktions- og formmæssigt udtryk, der tager udgangspunkt i viden omkring vigtigheden af leg, bevægelse og natur i en helingsproces. Projektet er visualiseret i gennem plantegning, rumlige skitser, collager og beskrivelser. 50

51 51