VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

2 LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program

3 EKSEMPEL - HANKURVE

4 EKSEMPEL - HANKURVE

5 EKSEMPEL - HANKURVE

6 EKSEMPEL - TÆVEKURVE

7 EKSEMPEL - TÆVEKURVE

8 EKSEMPEL - TÆVEKURVE

9 Foderstrategi de næste par måneder PARRING IMPLANTATION FØDSEL VÆKSTSÆSONEN

10 Udlånt af Børge Mundbjerg, Biovet 450 Foderstyrke kcal/dag og gram foder uge nr Gram foder Anbefaling kcal. Min. behov kcal.

11

12 Lidt tal i kcal og gram: UNDER PARRINGEN: CA KCAL = GR. UNDER IMPLANTATIONEN: CA KCAL = GR. (AFHÆNGIGT AF HULD PÅ TÆVERNE) TIL YVERVÆV: MIN. 225 KCAL = CA. 190 GRAM ELLER MERE

13 HVORFOR ALLE DE TAL???!!! Det er vigtigt at tæven har det rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber lettest muligt Dilemmaet mellem mange hvalpe og lette fødsler (fede tæver) Fedtede hvalpe-problematikken En spand foder fra parring til fødsel

14 Fodring af tæven Vigtigt at tæverne ikke taber sig i drægtigheden Sikre at mælkekirtlerne udvikler sig optimalt Evt. trække dem i foder hvis de er blevet for inaktive ( 2 dage omkring 22/4 )?? Ro omkring fødslerne En optimal fødsel varer kun 4 timer

15 FALDGRUBER DER FODRES FOR HÅRDT I PARRETID (OG I IMPLANTATIONEN) >>> TÆVERNE KOMMER SIG FOR GODT I MARTS >>> SÅ TRÆKKES DE I APRIL HVOR DE NETOP IKKE MÅ TABE SIG!!

16 FAKTA/GODE RÅD UDFODRING PÅ DET JÆVNE I PARRETID HUSK HULD 3 I MARTS OG HULD 4 I APRIL JO MERE TÆVEN ÆDER OP MOD FØDSEL, JO MERE ÆDER KULDET I VÆKSTPERIODEN KORREKT FODRING KAN FOREBYGGE MANGE PROBLEMER

17 REDEBYGNING Minkhvalpe fødes meget lidt udviklet Kan først selv regulere temperaturen når de er 3 uger gamle Meget afhængige af en god rede - og ikke mindst at tæven er velfungerende så den kan og vil holde hvalpene varme Derfor er det vigtigt at vi giver tæven optimale betingelser for at lave en god rede

18 Fakta om halm Forsøg fra Foulum i 2016 viste at tildeling af ekstra halm i vintermånederne (fra januar) gav flere hvalpe Specielt gjaldt det 1. års tæver Træner tæverne til at bygge rede Generelt har jeg set flotte reder, hvor båndet er af og der tildeles meget halm i januar.

19 REDEBYGNING Det er en fordel at bruge flere redebygningsmaterialer Det er vigtigt at hjørnerne lukkes, således at der ikke er hvalpe der kommer i klemme Vigtigt at hvalpene samles i en fuglerede i midten af kassen, sådan at tæven kan holde hvalpene varme

20 Redebygning - bund Fintsnittet halm Easy strø Raps alm Sand ( ko sand ) Træspåner ( Anbefales ikke i DK )

21 Rapshalm-forsøg 2017 Forsøg lavet på 204 tæver Et interessant resultat fra dette studie er, at der på dag 7 efter fødsel er en signifikant forskel i kuldvægten mellem de to grupper, hvormed kuldvægten for hvalpene opfostret af tæver med adgang til rapshalm er signifikant højere end hos byghalmsgruppen Typen af redemateriale havde dog ingen betydning for hvalpetab og hvalpeantal Rapshalm giver en lavere redescore end byghalm

22 Sunde hvalpe er målet

23 Sten - indsatse Moler sten Easy brik ( tjek størrelsen ) Træindsats Plastindsats Læskærm ( Plast ) Sluser

24 Redekassen Udover bundmateriale anvendes mindst en slags strøelse mere i kassen Byghalm er udbredt/halvlangt eller snittet Dernæst lægges der evt. halm på kassen Der strøs regelmæssigt efter behov Man kan med fordel strø ind i buret Plade over kassen i stedet for halm

25 Indsatse/plader

26 Den perfekte redekasse Molersten eller Easy brik til at reducere pladsen i kassen En fin strøelse til at lukke hullerne og hjørnerne - halm, rapshalm eller easy-strø Halvlangt eller langt halm til redebygning Et lag af halvlangt /langt halm oven på kassen Alternativt en plade

27 Kuldudjævning Forsøg fra Forsøgsfarmen (Tove Clausen) Store hvalpe der flyttes har lige så stor chance for at overleve, som dem der bliver i kuldet Der skal kun tildeles en ekstra hvalp pr. tæve Det er lige meget, hvornår hvalpen flyttes inden for de første 5 levedøgn Store hvalpe har størst chance for at overleve

28 Den perfekte kuldudjævning Der kuld udjævnes til 8 for 1. års tæver og 9 for gamle tæver Der tildeles - hvis muligt - kun 1 ekstra hvalp pr. tæve De gamle tæver tildeles hvalpe først Hvis man flytter hvalpe efter de er 5 dage gamle, flyttes de til et kuld, der er et par dage yngre

29 FLERE EMNER!!! MANAGEMENT OMKRING FØDSLEN LOPPEFOREBYGGELSE FODRING EFTER FØDSLEN DISKUSSION OG????

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem

Læs mere

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Fodring i hvalpeperioden

Fodring i hvalpeperioden Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

Flytningstidspunkt for drægtige tæver

Flytningstidspunkt for drægtige tæver PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale for forbedring Redemateriale og tævens redebygning hvad er bedst? Det optimale tidspunkt for flytning af drægtige tæver WEL-mink forskning, afprøvning og

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Positive forsøgseffekter af ekstra hvalpevand og rigeligt med foder til minktæver efter fødsel ses også i praksis, men der er forskel på forsøg og praksis Steen H. Møller, Britt I.F. Henriksen Institut

Læs mere

Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden

Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Ekstra vandnippel til hvalpe og netruse i reden kan reducere hvalpetabet i diegivningsperioden Britt I.F. Henriksen, Jens Malmkvist, Steen H. Møller Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail:

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK

Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Sunde mink gør hverdagen lettere! Dyrlæge Mette Gade, LVK Oversigt Ensartet huld En mere robust besætning Alderssammensætning Udsætning til hvalpning Krydningsavl FENP BMI sundhed Den 13-21/12 Den 6-13/1

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Hvalpedød i dieperioden Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen Dødsårsager fra fødsel til 1. august Døde hvalpe i % af total fødte hvalpe Percent of borne kits 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10

Læs mere

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE

SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland SPØRGESKEMA TIL SLÆDEHUNDEEJERE Antallet af slædehunde falder, og Ilisimatusarfik, Københavns og Aarhus universiteter har sat et stort projekt

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Super Premium fuldfoder - til alle hunderacer Lækkert fuldfoder med fersk kylling Fremstillet uden GMO og hvede Udviklet og testet af danske dyrlæger

Super Premium fuldfoder - til alle hunderacer Lækkert fuldfoder med fersk kylling Fremstillet uden GMO og hvede Udviklet og testet af danske dyrlæger Super Premium fuldfoder - til alle hunderacer Lækkert fuldfoder med fersk kylling Fremstillet uden GMO og hvede Udviklet og testet af danske dyrlæger Fakta om The Dog People s Formula: Formula består af

Læs mere

Faktaark til Faremarksmanual

Faktaark til Faremarksmanual Faktaark til Faremarksmanual 1. Vedligeholdelse af omfangshegn 2. Indretning af farefold 3. Klargøring af hytte istandsættelse og halmtildeling 4. Flytning af søer til faremarken og tjek af søerne ved

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Lopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

Lopper. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne skyldes egernloppen

Læs mere

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige

Læs mere

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde.

Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle vil gerne opdrætte Schæferhunde. FRIIS HETTA E.Friis Mikkelsen EL-VEJ 13, SEEST DK 6000 KOLDING TLF. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk SCHÆFERHUNDEAVL For de nye. Der kommer nye opdrættere og schæferhundeejere til hvert år. Nogle

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen?

Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Hvilken temperatur foretrækker mink ved fødslen? Toke M. Schou, Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet E-mail: tokem.schou@anis.au.dk Vi undersøgte, om temperaturen påvirker mink

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Hvad dør mink af? Et feltstudie

Hvad dør mink af? Et feltstudie Hvad dør mink af? Et feltstudie LVK Årsmøde 2017 Baggrund LVK minkdyrlægerne Ved vi egentlig, hvad mink dør af? Eller er det noget, som vi tror, at vi ved? Som praktiserende dyrlæger laver vi obduktioner

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg

Disposition. Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg Disposition Introduktion Hvad er WelFur - Hvorfor WelFur? Forskning Hvad sker der på farmen? Efter et besøg WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling

Læs mere

We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark. Phone: +45 5122.1166 Email: info@weda.dk Internet: www.weda.

We care about pigs. WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark. Phone: +45 5122.1166 Email: info@weda.dk Internet: www.weda. We care about pigs WEDA Danmark a/s Gl. Silkeborgvej 2 8920 Randers Denmark Phone: +45 5122.1166 Email: info@weda.dk Internet: 02_15.DA Der tages forbehold for trykfejl. Ret til ændringer uden varsel forbeholdes.

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

11. Beskrivelse af ansøger

11. Beskrivelse af ansøger 11. Beskrivelse af ansøger CV for ansøger Seniorforsker, PhD Jens Malmkvist se http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(f0d53a3e-1749-42b4-8cfc-2c09864d0b3e).html 12. Status for projektet, hvis der er tale

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Intern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.)

Intern rapport. Forskning for fremtidens minkavl. Bente Krogh Hansen (red.) Intern rapport Forskning for fremtidens minkavl Bente Krogh Hansen (red.) Nr. 227 September 2005 Intern rapport nr. 227 September 2005 Forskning for fremtidens minkavl Temamøde den 22. september 2005,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994

Af Poul Erik Sørensen, Hårby. Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 Af Poul Erik Sørensen, Hårby Kilde: Tidsskrift for Biavl nr. 5, side 131-134. 1994 I denne artikel gives en beskrivelse af hvordan parringskassetter kan passes, så der i en sæson kan parres op til 4 dronninger,

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Vinteravl i brevduesporten - 1

Vinteravl i brevduesporten - 1 Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere Soen og pattegrisenes nærmiljø Klargøring af faresti Vask og desinfektion Hvorfor redder dette liv (efter alle afsnit)? Printvenlig tjekliste (efter alle afsnit) Hvor er fælderne? Typiske faldgruber hvad

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence

Læs mere

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Parring af Dronninger. Begynder+ kursus 2017

Parring af Dronninger. Begynder+ kursus 2017 Parring af Dronninger Begynder+ kursus 2017 Samling af parringskassette En Apidea kassette samles og består så af en række hoveddele (med uret): Kassette med ventilationsgitter Foderbeholder med dronningegitter

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere