Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010"

Transkript

1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1

2 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse Udgivet: December 2010 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Århus N T F E Anerkendelse: Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 2

3 Indhold Sammendrag... 4 Baggrund... 5 Formål... 5 Materiale og metoder... 5 Boksenes indretning... 5 Dyremateriale... 5 Drikkenipler og vandtildeling... 5 Foder... 5 Forsøgsdesign... 5 Registreringer... 6 Temperatur- og luftfugtighed... 6 Statistisk analyse af data... 7 Resultater og diskussion... 7 Produktionsresultater... 7 Temperatur og luftfugtighed... 9 Konklusion...10 Bilag 1. Hvedeprogram...11 Bilag 2. Temperaturskala

4 Sammendrag I Boksforsøg nr. 115 blev det undersøgt, om der er en effekt af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse sammenlignet med ikke at anvende papir. Der indgik to behandlinger i forsøget: Behandling 1: Intet papir under fodersiloen. Behandling 2: Papir under fodersiloen, og der fodres på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. Forsøget blev gennemført med slagtekyllingelinien Ross 308. Kyllingernes forældredyrsalder var 57 uger. Forsøget viste, at der ikke var nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende papir med én gang daglig fodring på papiret de første tre dage efter indsættelsen sammenlignet med ikke at anvende papir under fodersiloen. Der ville formentlig have været en effekt af behandlingen, hvis forsøget var blevet udført i praksis, hvor der kan være længere afstand til foder og vand, samtidig med at foderkanten er højere. Forældredyrsalderen på 57 uger har formentlig også haft indflydelse på produktionsresultaterne, da kyllinger fra ældre forældredyr kan håndtere flere påvirkninger. En økonomisk beregning viser, at anvendelse af papir ikke er en stor udgift sammenlignet med andre udgifter, der skal til for at producere en slagtekylling. Det anbefales derfor fortsat, at papir anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre, at kyllingerne får den mest optimale start. Der var ingen statistisk forskel i den målte temperatur og relative luftfugtighed. Temperaturmålingerne målt i boks og ved føler viser, at der går nogle dage efter indsættelse, før den ønskede temperatur opnås i kyllingernes opholdszone. Den relative luftfugtighed er lidt højere i kyllingernes opholdszone sammenholdt med målingerne foretaget ved føleren. Dette skyldes primært, at strøelsen og kyllingerne afgiver fugt samt en vis fordampning af vand fra spildbakkerne. 4

5 Baggrund Kyllingerne skal have en god start efter indsættelse, og det er derfor vigtigt at have ekstra fokus på kyllingerne i den første leveuge. Efter indsættelsen skal kyllingerne hurtigt lære, hvor foderet er placeret. De fleste producenter anvender baner af papir under foderskålene for netop at give kyllingerne den optimale fodertilgang de første par dage efter indsættelsen. Udover at foderskålene/rendeanlægget er fyldt med foder, så tildeles der også foder på papiret de første par dage efter indsættelse. Der er ikke tidligere gennemført boksforsøg, hvor det er undersøgt, om kyllingerne får en bedre start ved at anvende papir. Det er derfor relevant at belyse, om produktionsresultaterne påvirkes, hvis der ikke anvendes papir de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. Formål Formålet med boksforsøget var at undersøge, om der er en effekt af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse sammenlignet med ikke at anvende papir. Materiale og metoder Forsøget startede ved indsættelse den 16. september 2010 og blev afsluttet på dag 34 den 20. oktober Boksenes indretning Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Hver forsøgsboks har et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 66 kyllinger i hver boks. Med en beregnet dødelighed på ca. to procent svarede det til en belægningsgrad på omkring 40 kg pr. m 2. Der blev i alle bokse anvendt træspåner som strøelsesmateriale svarende til en mængde på gram/m 2. Dyremateriale Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og fra en forældredyrsflok på 57 uger. Drikkenipler og vandtildeling Til hver boks var der etableret vandforsyning med drikkenipler af typen Corti 110 monteret med spildbakke. Bærerørets højde blev reguleret i forhold til kyllingernes størrelse. Foder Hver boks var forsynet med én fodersilo. Kyllingerne fik tildelt DLG s Optima serie (start-, vokse-, og slutfoder). Startfoderet blev anvendt de første otte dage, og på dag 9 blev der skiftet til voksefoderet. Voksefoderet blev anvendt fra dag 9 og indtil dag 29, hvorefter der blev skiftet over til slutfoder på dag 30. Alle kyllingerne blev fodret ens og med stigende tildeling af hel hvede fra dag 7 og gennem resten af produktionsperioden. Hvedeprogrammet, som blev fulgt i forsøget, var programmet, som anvendes i konceptfoder Optima-serien. Mængden af tildelt hvede gennem produktionsperioden kan ses i bilag 1. Forsøgsdesign I tabel 1 er forsøgsopstillingen angivet. I behandling 1 blev der ikke anvendt papir under fodersiloen, og alt startfoder blev tildelt i fodersiloen. I behandling 2 var der placeret papir (grønt papir) under hver fodersilo de 5

6 første tre dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger. I alt gram startfoder blev udfodret på papir i løbet af de første tre dage efter indsættelsen i hver boks. Der var desuden startfoder tilgængelig i fodersiloen. Den samlede mængde startfoder, som blev udfodret på papiret, svarede til ca. 22 gram startfoder pr. kylling. I behandling 2 blev startfoderet tildelt én gang dagligt, og mængderne er angivet i tabel 1. Tabel 1. Beskrivelse af de to forsøgsbehandlinger i forsøget. Behandling 1 Behandling 2 Antal gentagelser 6 6 Beskrivelse af forsøget Intet papir under fodersilo Papir under fodersilo Fodring de første tre dage efter indsættelse Alt foder tildeles i fodersiloen 750 gram foder fodres ud på papir på dag gram foder fodres ud på papir på dag gram foder fodres ud på papir på dag 2 Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 4, 7, 21 og 34. Foderforbruget blev registreret for hver boks på dag 4, 7, 21 og 34. På dag 7 og 34 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Døde kyllinger blev registreret dagligt. Temperatur- og luftfugtighed På dag 0 inden indsættelsen af kyllingerne blev der opsat temperatur- og luftfugtighedsloggere i otte bokse og én blev hængt op ved siden af staldens temperaturføler. Loggerne var af mærket Tinytag, TGP 4500, og var indstillet til at logge information om temperatur og luftfugtighed hvert 5. minut. Loggerne blev placeret ude i siden af boksen på vandstrengen og i kyllingernes højde. Placeringen af loggeren kan ses på billede 1. Den anvendte temperaturstrategi er angivet i bilag 2. Billede 1. Temperatur- og fugtighedsloggeren er placeret på vandstrengen i kyllingernes højde. 6

7 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne blev analyseret ved hjælp af GLM-proceduren i programmet SAS (SAS 9.2). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af behandling. For hver behandling er gennemsnitsværdierne for de undersøgte egenskaber beregnet. Data er korrigeret for antallet af døde kyllinger. Fishers Exact Test blev benyttet til at teste for en effekt af behandling på trædepudescore. ANOVA proceduren i R blev anvendt til at teste, om der var forskel på temperaturen og luftfugtigheden i boksene. Det antages, at der er en statistisk sikker effekt af behandlingerne, når sandsynligheden (p-værdien) er mindre end eller lig med 0,05. Resultater og diskussion Produktionsresultater De opnåede produktionsresultater er vist i tabel 2. Kyllingernes gennemsnitlige vægt var 46 gram/kylling i de to behandlinger på dag 0. Papiret blev i behandling 2 fjernet på dag tre. Der var derfor indlagt en ekstra vejning på dag fire for at undersøge om der var en effekt i behandling 2. Resultaterne viser, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem behandling 1 og 2 på kyllingernes vægt, foderoptagelse og foderudnyttelse. Kyllingerne vejede i behandling 1 og 2 gennemsnitligt 107 og 108 gram/kylling, mens foderudnyttelse lå på 0,51-0,52 kg foder/kg kylling. Der var heller ingen signifikant forskel mellem de to behandlinger på dag 7, 21 og 34. På dag 34 vejede kyllingerne gennemsnitligt og gram/kylling i behandling 1 og 2. Foderudnyttelsen var 1,52 kg foder/kg kylling i begge behandlinger på dag 34. Kyllingerne har i boksene nem adgang til foder og vand. Det betyder, at kyllingerne i praksis vil have en længere afstand til foder og vand sammenlignet med boksene. Det kan derfor diskuteres, om boksforsøgene er egnede til at undersøge effekten af papir. Forældredyrsalderen på 57 uger har formentlig haft indflydelse på produktionsresultaterne. Det er almindelig kendt i praksis, at kyllinger fra gruppe +1 (forældredyrsalder uger) er store og kan håndtere flere påvirkninger end kyllinger fra gruppe -1 (forældredyrsalder: uger). Hvis der foretages en økonomisk beregning for en stald med et nettoareal på m 2 med udgangspunkt i en produktion af kyllinger, hvor der anvendes fem baner grønt papir i stalden og det er anslået, at det tager en halv time at lægge papiret ud, så vil det med en timeløn på 225 kr. koste 0,014 øre pr. kylling at anvende papir. Økonomisk set er der derfor ikke tale om en stor udgift til papir sammenlignet med andre udgifter til at producere en slagtekylling. Anbefalingen lyder derfor fortsat, at papir bør anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre den optimale start for den daggamle kylling. Trædepudesundheden var rigtig god, hvilket afspejler sig i lave trædepudepoint på både dag 7 og 34. I den første uge efter indsættelsen var der et større antal døde kyllinger end normalt i alle bokse i begge behandlinger, men dog ikke så højt, at det var nødvendigt at behandle. I slutningen af forsøget (ca. fra dag 28) var der næsten én slagtekylling i hver boks, som havde benproblemer. En efterfølgende obduktion af et par slagtekyllinger kunne konstatere, at kyllingerne havde femoral head necrosis. Der blev udtaget prøver, 7

8 som viste, at der var tale om en stafylokokinfektion. Infektionen ser dog ikke umiddelbart ud til at have haft indflydelse på produktionsresultaterne, men dødeligheden er lidt højere end vi normalt ser i boksforsøgene. Tabel 2. Produktionsresultater og trædepudepoint. Behandling 1 Behandling 2 Intet papir under fodersiloen Papir, med én fodring dagligt på papir Antal bokse 6 6 p-værdi Vægt dg 0, g/kyll ,79 Vægt dg 4, g/kyll ,21 Foderopt. dg 0-4, g/kyll ,47 FU, dg 0-4, kg foder/kg kyll. 0,52 0,51 0,61 Vægt dg 7, g/kyll ,92 Foderopt. dg 0-7, g/kyll ,80 FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,97 0,96 0,58 Vandopt. dag 0-7, ml/kyll ,16 Trædepudepoint dag 7 ny skala* 0,0 0,42 0,50 Trædepudepoint dag 7 gammel skala** 0,0 0,83 - Vægt dg 21, g/kyll ,58 Foderopt. dg 0-21, g/kyll ,77 FU, dg 0-21, kg foder/kg kyll. 1,25 1,25 0,63 Vandopt. l/kg kylling dag ,46 2,47 0,76 Vægt dg 34, g/kyll ,70 Foderopt. dg 0-34, g/kyll ,80 FU, dg 0-34, kg foder/kg kyll. 1,52 1,52 0,40 Vandopt. l/kg kylling dag ,19 6,22 0,61 Trædepudepoint dag 34 ny skala* 1,3 2,5 0,49 Trædepudepoint dag 34 gammel skala** 2,5 10,0 - Vægt korrigeret til dag ,70 FU korrigeret til dag ,65 1,64 0,80 Alder ved gram 1 35,0 34,9 0,70 Andel helt korn, % 17,1 17,3 - Dødelighed, % 3,5 3,5 - * ** 1 2 Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 1 og 2 point. Trædepudepoint beregnet efter pointskalaen: 0, 0,5 og 2 point. Vægt korrigeret til dag 38: Slutvægten på dag 34 er fratrukket et forventet faste og transportsvind på 79 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder og FU ved gram er ligeledes korrigeret for faste og transportsvind, da den korrigerede vægt på dag 38 benyttes til at beregne alder v gram. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse, justeret for antal døde samt den korrigerede vægt v. dag 38. 8

9 Temperatur, C Temperatur og luftfugtighed De statiske analyser viste, at der ikke var nogen statistisk forskel mellem boksene vedrørende temperatur og relativ luftfugtighed. I figur 1 ses temperaturen, målt i boks 7 (tilfældig udvalgt) og ved temperaturføleren i hele produktionsperioden. På grund af meget data er det valgt at anvende den målte værdi for tidspunkterne 00.01; 04.01; 09.01; 12.01; for hvert døgn. Disse data er illustreret i figur 1. Det samme er gjort ved den målte relative luftfugtighed, som er grafisk illustreret i figur 2. Det ses tydeligt, at der går nogle dage fra indsættelse af de daggamle kyllinger, til at temperaturen målt ved gulvet er den samme som temperaturen målt ved føleren. Dette blev også observeret i Boksforsøg nr ,0 Temperatur målt i boks og ved føler 35,0 30,0 25,0 20,0 T_føler T_boks 15,0 10, Produktionsperiode Figur 1. Temperaturen målt i boks 7 og ved temperaturføler er grafisk illustreret. I figur 2 er den relative fugtighed, målt i boks 7 og ved temperaturføleren, afbilledet. Det ses, at den relative luftfugtighed målt i boksen er lidt højere end målt ved temperaturføleren. En middelværdi af den målte relative luftfugtighed gennem døgnet oversteg på intet tidspunkt 70 procent i produktionsperioden. At den relative luftfugtighed er højere i kyllingernes opholdszone skyldes til dels fugt fra strøelsen og fra kyllingerne. 9

10 Relativ fugtighed, % 100,0 Relativ fugtighed målt i boks og ved føler 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 F_føler F_boks 20,0 10,0 0, Produktionsperiode Figur 2. Den relative luftfugtighed målt i boks 7 og ved temperaturføler er grafisk illustreret. Konklusion Der var ikke nogen effekt på produktionsresultaterne ved at anvende papir med én gang daglig fodring på papiret de første tre dage efter indsættelsen sammenlignet med ikke at anvende papir under fodersiloen. Der ville formentlig have været en effekt af behandlingen, hvis forsøget var blevet udført i praksis, hvor der kan være længere afstand til foder og vand, samtidig med at foderkanten er højere. Desuden har forældredyrsalderen på 57 uger formentlig også haft indflydelse på produktionsresultaterne, da kyllinger fra ældre forældredyr kan håndtere flere påvirkninger. En økonomisk beregning viser, at anvendelse af papir ikke er en stor udgift sammenlignet med andre udgifter, der er ved at producere en slagtekylling. Det anbefales derfor fortsat, at papir bør anvendes de første dage efter indsættelse af de daggamle kyllinger for at sikre, at kyllingerne får den mest optimale start. Der var ingen statistisk forskel i den målte temperatur og relative luftfugtighed. Temperaturmålingerne, målt i boks og ved føler, viser at der går nogle dage efter indsættelse før, at den ønskede temperatur opnås i kyllingernes opholdszone. Den relative luftfugtighed er lidt højere i kyllingernes opholdszone sammenholdt med målingerne foretaget ved føleren. Dette skyldes primært, at strøelsen og kyllingerne afgiver fugt. 10

11 Bilag 1. Hvedeprogram Bilag 1. Procent tildelt hel hvede i forsøget. Levedag Hel hvede (%) 0 0,0 1 0,0 2 0,0 3 0,0 4 0,0 5 0,0 6 0,0 7 0,0 8 0,0 9 5,0 10 5,0 11 5,0 12 7,0 13 7,0 14 9,0 15 9,0 16 9, , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 11

12 Bilag 2. Temperaturskala Bilag 2. Den anvendte temperaturskala i staldrummet i forsøget. Levedag Temperatur, C 0 36,0 1 35,0 2 34,0 3 33,5 4 33,0 5 32,5 6 32,0 7 32,0 8 32,0 9 32, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 12

13 13

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2) Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)

Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3) Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity

Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2

Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2 Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3

Boksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3 Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005

Boksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.

Boksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Miniguide til din E-kontrol

Miniguide til din E-kontrol Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen

Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion. v/ Jørgen Møller Andersen Sådan beregner jeg økonomien for min slagtekyllingproduktion v/ Jørgen Møller Andersen Jeg er 45 år. Har en faglig bred uddannelse på flere landbrug i Danmark USA og England. Har driftsleder uddannelse

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen, Jette Søholm Petersen, Janne Winther Christensen, Guosheng Su, Birte L. Nielsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14

5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14 Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Rugeægsproduktion til slagtekyllinger Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 rugeægshøner (årshøner) har en

Læs mere

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation

Læs mere

4 Byggeri, teknik og miljø

4 Byggeri, teknik og miljø 4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ

Læs mere

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk

Tlf.: +45 7440 7025 www.bopil.dk SpotFish fra Bopil Aqua er et fodringsanlæg til dambrugere, som ønsker at optimere dambruget i forhold til arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. Foder: - Bedre foderudnyttelse bedre tilvækst - Registrering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013

FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013 FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner.

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner. Rapport - PigTracker Test af øremærkelæsning på slagterierne 21. december 2011 Proj.nr 2000252. MAHD/CLC/HNH Baggrund I PigTracker-projektet er udviklet et UHF-RFID øremærke, som kan bruges i primærproduktionen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

8. Nøgletal for produktionsplanlægning

8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999

Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Mobilkalvevognen Mobilkalvevognen blev vurderet hos én landmand sommer og vinter. Hyttetype Mobil kalvehytte med seks bokse Materiale Galvaniseret stål, vandfast krydsfiner, plastplanker Indkøbt 1999 Dimensioner

Læs mere

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER

KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 FarmTest KROPSMÅL OG VÆGT PÅ JERSEYKVIER Kropsmål og vægt på jerseykvier FARMTEST KVÆG NR. 108 DECEMBER 2015 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N

Læs mere

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst

FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret

Læs mere

Skjoldborg teststation

Skjoldborg teststation Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere