MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :15. Mødelokale på regionsgården H4. Kræftudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Mette Abildgaard Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Formand Afbud Side 1 af 27

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Afrapportering fra Kræftudvalget til Regionsrådet 2. Godkendelsessag: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 3. Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing 4. Orienteringssag: Etablering af samarbejdsaftale om partikelterapi 5. Orienteringssag: Status for implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet 6. Orienteringssag: Livmoderhalskræftscreening - fokus på forøgelse af deltager procenten ved HPVhjemmetest 7. Eventuelt Side 2 af 27

3 1. BESLUTNINGSSAG: AFRAPPORTERING FRA KRÆFTUDVALGET TIL REGIONSRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget er et midlertidigt 2 årigt politisk udvalg nedsat i regi af Sundhedsudvalget efter 17 stk. 4 for perioden 1. januar december Kræftudvalget afholder det sidste møde den 24. november 2015 og ønsker i den forbindelse at afrapportere Kræftudvalgets arbejde med henblik på at sikre en god overlevering af udvalgets opgaver og fokusområder. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Kræftudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at tage afrapportering af udvalgets arbejde til efterretning, 2. at anmode Sundhedsudvalget om i sit arbejde med kræftområdet særligt at følge op på: a. de nationale monitoreringsdata for kræftområdet, som offentliggøres kvartalsvis, b. at screeningsprogrammet for tarmkræft implementeres, samt følge op på, at kvinder i regionen får tilbudt sceening for brystkræft og livmoderhalskræft i overensstemmelse med de nationale anbefalinger, c. at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger, d. at behandlingskapaciteten skal sikres, e. at der skal etableres en kræftrådgivning ved Herlev Hospital (projekt "livsrum") f. at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter behandling med partikelterapi på Skandion Klinikken, Uppsala. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Anbefalet. SAGSFREMSTILLING Kræftudvalgets formål Kræftudvalget blev nedsat som et midlertidigt udvalg pr. 1. januar 2014 for en 2 årig periode. Ifølge regionsrådets konstitueringsaftale skal udvalget i perioden "se på konkrete mål for gennemførelsen af kræftpakker, fremtidens udfordring med flere kræftsyge og etablering af partikelterapi på riget". Ud over de nævnte områder i konstitueringsaftalen, er udvalgets opgaver besluttet af regionsrådet ved særlig beslutning. Det er besluttet, at udvalget i den 2-årige periode skulle beskæftige sig med følgende: Kvalitetsmål på kræftområdet Implementering af kræftpakkerne Resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet Partikelterapianlæg på Rigshospitalet Initiativer i forhold til screeningsprogrammer Initiativer, der kan skabe sammenhængende patientforløb for kræftpatienter Kræftudvalgets fokusområder og initiativer Indenfor rammerne af kræftudvalgets opdrag har udvalget beskæftiget sig med følgende emner og iværksat en række initiativer: Flere skal overleve kræft Kræftudvalget har i hele perioden haft fokus på at følge, hvor hurtigt patienter med mistanke om kræft får diagnosen be- eller afkræftet, og hvor hurtigt patienter med kræft får igangsat behandlingen. Udredning og behandling af kræftpatienter skal ske uden unødvendig ventetid. Statens Serum Institut (SSI) Side 3 af 27

4 offentliggør fire gange årligt monitoreringsdata (kvartalsafrapportering) samt en årsrapport, som Kræftudvalget har fået forelagt for at følge regionens målopfyldelse - og udviklingen i målopfyldelsen - i forhold til kræftpakkernes forløbstider. Kræftudvalget har anbefalet Forretningsudvalget og Regionsrådet, at der fastlægges en politisk målsætning om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i regionen skal behandles i overensstemmelse med kræftpakkernes anbefalede forløbstider. Denne målsætning blev vedtaget af Regionsrådet i juni 2014, og den har efterfølgende dannet grundlag for det ambitionsniveau, der er fastlagt i regionens driftsmålstyring. Kræftudvalget har især fulgt fem kræftformer: Brystkræft, tarmkræft, hovedhalskræft, prostatakræft og lungekræft, hvor regionen primo 2014 havde en lav målopfyldelse. Udvalget har for hver af de fem kræftformer udarbejdet en handleplan for, hvordan målopfyldelsen kan øges. Nyeste monitoreringsdata (2. kv. 2015) viser, at der i det forløbne 1½ år indenfor en række af kræftpakkerne er opnået en markant fremgang i målopfyldelsen, heriblandt for flere af de kræftpakker Kræftudvalget har haft særlig fokus på, fx. hovedhalskræft eller urologisk kræftform (nyre, blære, prostata). Der er desværre også fortsat kræftpakker, hvor regionen aktuelt er blandt de dårligste regioner, fx. kirurgisk behandling af lungekræft og brystkræft (for uddybning henvises til sag nr. 4 til mødet i Kræftudvalget den 28. oktober 2015). Kræftudvalget anbefaler, at de nationale monitoreringsdata fortsat følges tæt (eksempelvis kvartalsvist), således at fokus på at sikre forbedring af forløbstiderne fastholdes. Kræft skal opdages så hurtigt som muligt (tidlig opsporing) Kræftudvalget har i sit arbejde også sat fokus på tidlig opsporing. Hvis kræft opdages i et tidligt stadie, og den rigtige behandling tilbydes, øges patienternes muligheder for at overleve kræftsygdom. Udvalget har fulgt implementeringen af de tre nationale kræftscreeningsprogrammer: Livmoderhalskræftscreening, brystkræftscreening og tarmkræftscreening tæt. Udvalget har også haft fokus på regionernes diagnostiske enheder og enhedernes opgave i forhold til at sikre patienter med mistanke om alvorlig sygdom, som kunne være kræft, en hurtig udredning og behandling. Senest har udvalget haft fokus på emnet 'tidlig opsporing' til dialogmødet afholdt den 29. oktober Opsamling fra dialogmødet forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015, og der henvises til sagen herom for uddybning. Screeningsprogrammer Livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er det ældste kræftscreeningsprogram. Programmet har været implementeret i hele regionens levetid. Hovedudfordringen med livmoderhalskræftscreeningsprogrammet er at sikre en tilstrækkelig høj deltagelsesprocent. Denne udfordring er gældende i hele landet. For at understøtte en højere deltagelsesprocent i screeningsprogrammet har det forrige Regionsråd bevilliget 2,2 mio kr. til at gennemføre et forsøg med hpv-hjemmetest. Forsøget er netop afsluttet, og evalueringen viser, at 27 pct. af de borgere, som fik tilbud om en hjemmetest, har benyttet sig af tilbuddet (der henvises til orienteringssag herom, som forelægges Kræftudvalget den 24. november 2015). Det nationale mammografiscreeningsprogram blev implementeret i 2008 og Inden da havde flere af de gamle amter og amtskommuner et tilbud om mammografiscreening, men ikke efter samme anbefalinger og samme kadence. Kræftudvalget har fulgt mammografiscreeningsprogrammet og haft særlig fokus på to områder. Det ene fokusområde har været den administrativ framelding af kvinder, som efter gentagne invitationer og påmindelser ikke har responderet på tilbuddet om screening. Det andet fokusområde har været afviklingen af 3. runde i screeningsprogrammet (januar maj 2014), hvor der har været en mindre forsinkelse i afviklingen, således af nogle kvinder har haft over 2 år og 3 måneder mellem deres tilbud om screening. Kræftudvalget fik forelagt en status og opsamling på begge fokusområder til mødet den 28. oktober 2015 (der henvises til sag nr. 2 til dette møde for uddybning). Kræftudvalget har på den baggrund anbefalet, at Sundhedsudvalget forelægges en fornyet status for screeningsprogrammet, når 4. runde er gennemført i 2. halvår Side 4 af 27

5 Implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet blev startet i hele landet i marts Programmet skal implementeres over en 4 årig periode til udgangen af Kræftudvalget er løbende blevet forelagt en status for implementeringen, senest til mødet den 24. november 2015 (der henvises til denne sag for uddybning). Diagnostiske enheder Regionens fire diagnostiske enheder blev etableret i april Kræftudvalget har løbende haft fokus på, hvor mange patienter enhederne udreder, og hvor høj målopfyldelsen er i forhold til at sikre hurtig udredning og henvisning til rette behandling. De fire enheder har de forløbne år haft en stigning i antallet af patienter, der er blevet udredt på enhederne samtidig med, at de har haft en konstant høj målopfyldelse i forhold til at sikre hurtig udredning. De diagnostiske enheder blev senest drøftet til dialogmødet den 29. oktober 2015 (der henvises til sag, som forelægges Kræftudvalget til møde den 24. november 2015 for uddybning). Der er enighed om, at enhederne varetager en vigtig funktion i forhold til at sikre hurtig udredning af patienter med uklare symptomer, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom og særligt, at det er vigtigt, at de henvisende læger (som primært er almen praksis) kender til enhederne. Kræftudvalget anbefaler, at screeningsprogrammerne fortsat følges tæt, og at der sættes fokus på at sikre, at kendskabet til de diagnostiske enheder udbredes blandt de henvisende læger (særligt i almen praksis, hvor hovedparten af henvisningerne kommer fra). Øget direkte adgang til diagnostiske ydelser for almen praksis Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at der for midler afsat med Finansloven for 2015 (midler afsat til implementering af regeringens sundhedsstrategi på kræftområdet) iværksættes initiativer, som giver almen praksis øget direkte adgang til diagnostiske ydelser. Indledningsvist skal der implementeres tilbud om direkte adgang til billeddiagnostiske ydelser af bryst og overkrop (thorax og abdomen). Implementering af tilbud om 'direkte adgang til diagnostiske ydelser' skal understøtte almen praksis' mulighed for hurtigt at få be- eller afkræftet, om en patient skal tilbydes et større udredningsforløb. Kapaciteten til at varetage kræftbehandling skal fremtidssikres Kræftudvalget har løbende haft fokus på, at der er behov for øget kapacitet til at varetage udredning og behandling af kræftpatienter, dels fordi der forventes at komme flere kræftpatienter og dels da en markant forbedring af målopfyldelsen for nogle kræftformer kræver en øget kapacitet. Kræftudvalget har derfor anbefalet Regionsrådet, at der udmøntes: - 25 mio. kr. til kræftapparatur i 2014 (engangsbeløb afsat i budget 2014) - 2 mio. kr. til videreførelse af projekt om hjemmekemo (engangsbeløb afsat i budget 2015) - 7,8 mio. kr. til udbredelse af skånsomme kirurgiske metoder (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015) - 34,8 mio. kr. til udvidelse af den diagnostiske kapacitet på hospitalerne (varige driftsmidler fra Finansloven for 2015) Kræftudvalget anbefaler, at kapaciteten følges tæt, således at det sikres, at alle kræftpatienter kan udredes og behandles uden unødvendig ventetid. Specialiseret rådgivning af kræftpatienter og pårørende Kræftudvalget har anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning i Region Hovedstaden om varetagelse af den specialiserede kræftrådgivning. Samarbejdsaftalen blev indgået i 2014 og løber indtil den opsiges af en af parterne. Kræftens Bekæmpelse ønsker at oprette en ny kræftrådgivning (et 'livsrum') ved Herlev Hospital. Kræftudvalget har anbefalet regionsrådet, at dette støttes. Regionsrådet har godkendt, at et område ved Herlev Hospital, som er beliggende ved indkørslen til hospitalet, kan benyttes til formålet. Der pågår aktuelt drøftelser med de involverede parter om mulighederne for at etablere en kræftrådgivning på netop dette areal (for uddybning henvises til sag nr. 6 til mødet i kræftudvalget den 28. oktober 2015). Kræftudvalget anbefaler, at etablering af en kræftrådgivning - et projekt 'livsrum' - ved Herlev Hospital Side 5 af 27

6 følges tæt og fortsat støttes, og at 'livrummet' (rådgivningen) placeres på det anbefalede areal ved ringvejen ved indgangen til Herlev Hospital. Samarbejde om kræftbehandling i 'Greater Copenhagen' Kræftudvalget har i sit arbejde sat fokus på, at der skal samarbejdes og videndeles med omkringliggende regioner om behandling af kræftpatienter. 'Greater Copenhagen' danner en naturlig ramme for et potentielt samarbejde mellem både danske og svenske regioner. Der samarbejdes med Region Sjælland om varetagelsen af en række kræftbehandlinger. Dette samarbejde har eksisteret i mange år og rammen herfor fastlægges i den nationale specialeplanlægning. Kræftudvalget har sat fokus på, om der er områder, hvor der kan samarbejdes på tværs af landegrænser indenfor 'Greater Copenhagen'. Derfor har Kræftudvalget været på en én dags ekskursion til Region Skåne. Formålet var at få videndelt og belyst, om der er områder, hvor de to regioner kan samarbejde om kræftbehandling. Kræftudvaget har på baggrund af denne ekskursion, samt en to dags studietur til Stockholm og Uppsala, anbefalet Regionsrådet, at der indgås en samarbejdsaftale med Region Skåne om, at kræftpatienter, som Region Hovedstaden har behandlingsansvaret for, kan modtage behandling med protonterapi (partikelterapi) på Skandion Klinikken i Uppsala. Der henvises til sag herom, som forlægges Kræftudvalget til mødet den 24. november 2015,for en status for udarbejdelsen af denne samarbejdsaftale. Kræftudvalget anbefaler fortsat, at der etableres mulighed for, at danske patienter kan få behandling med protonterapi på Skandion Klinikken, Uppsala ved en samarbejdsaftale med Region Skåne om at tilbyde danske patienter partikelterapi. Kræftpatienter skal sikres sammenhængende patientforløb Kræftudvalget har haft fokus på at sikre sammenhængende patientforløb. Der er i foråret 2015 afholdt dialogmøde med relevante patient- og brugerorganisationer for at sikre input og sparring om, hvordan regionen bedst understøtter dette. Opsamling fra dialogmødet blev forelagt Kræftudvalget til mødet den 26. maj Til mødet den 29. september 2015 besluttede Kræftudvalget at anbefale Regionsrådet, at der etableres en rådgivningsfunktion for almen praksis på hospitalerne i relation til kræftpakkerne, således at god dialog og samarbejde om patienterne understøttes bedst muligt. Initiativet forventes implementeret i 2016 som et led i udmøntningen af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (midler fra Finansloven for 2015). Patientforløbet efter behandling Kræftudvalget har med sit arbejde også sat fokus på forløbet efter den primære behandling. Administrativt er der i 2015 arbejdet intensivt med at implementere de nationale opfølgningsforløb og med at implementere det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Et område, som der har vist sig et behov for at styrke i regionen, er den palliative indsats. Kræftudvalget har derfor inviteret Sundhedsudvalget og Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde med til en fællesdrøftelse af, hvordan det palliative område skal udvikles i regionen. De tre udvalg forelægges til møde den 24. november 2015 en opsamling af deres drøftelser. Der henvises til sag herom til møde i udvalgene den 24. november 2015 for uddybning af anbefalingerne. En detaljeret arbejdsplan er vedlagt alle dagsordener til kræftudvalgets møder. For uddybning af udvalgets arbejdsplan henvises til: Til behandling af dette dagsordenspunkt i Kræftudvalget, har udvalget inviteret Karin Friis Bach, som er formand for Sundhedsudvalget, til at deltage. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Indstillingerne indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Side 6 af 27

7 KOMMUNIKATION Der offentliggøres en nyhed på regionens hjemmeside om, at Kræftudvalget afslutter sit virke som midlertidigt udvalg, og at kræftområdet fremadrettet primært varetages i regi af Sundhedsudvalget. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag forelægges Forretningsudvalget d. 8. december 2015 og Regionsrådet den 15. december DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/ Vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 7 af 27

8 2. GODKENDELSESSAG: UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Afledt af den seneste revision af Hospitalsplan 2020 afholdt Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde 29. september 2015 et fælles temamøde, hvor flere centrale emner på det palliative område blev drøftet med det formål at skabe fælles politiske sigtelinier for, hvordan det palliative område bør udvikles og styrkes fremadrettet. Den 28. oktober godkendte de tre udvalg en opsamling fra temamødet, hvor de overordnede drøftelser fra mødet blev præsenteret. På den baggrund har administrationen udarbejdet forslag til konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udviklingen af det palliative område. De konkrete pejlemærker forelægges alle tre udvalg den 24. november INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Kræftudvalget drøfter de konkrete pejlemærker som retningsgivende for regionens videre arbejde med udviklingen af det palliative område med henblik på en udtalelse til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. 2. at formanden for Kræftudvalget bemyndiges til at godkende den samlede udtalelse fra Kræftudvalget til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Ad 1. Pejlemærkerne støttes og sagen tages til efterretning. Ad 2. Det anbefales, at sagen om udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden både forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde før den forelægges forretningsudvalget og regionsrådet. Kræftudvalget udarbejder en udtalelse til både Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde til brug for det videre arbejde med området, det adresseres særligt i udtalelsen, at formuleringen om lavest mulige omsorgsniveau i sagsfremstillingen er uhensigtsmæssig og kan misforstås, og derfor bør omformuleres i det videre arbejde. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med den seneste revision af Region Hovedstadens "Hospitalsplan 2020" i efteråret 2014 var det vurderingen, at der er flere udviklingstendenser inden for det palliative område, som indikerer, at der er behov for at sætte fokus på palliation og i hvilken retning området skal udvikle sig. Dette er i overensstemmelse med Kræftplan III, hvor det nationalt blev besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet, samt at styrkelsen desuden skal omfatte den palliative indsats for alle patienter med en livstruende sygdom. Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for udfordringer, som er forbundet med livstruende sygdom. Målet med en palliativ indsats er at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er et supplement til behandling af patientens grundsygdom. Den palliative indsats inddeles overordnet i basal og specialiseret palliation. Basal palliation leveres af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave - herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Specialiseret palliation leveres derimod af de dele af sundhedsvæsenet, Side 8 af 27

9 som har palliation som hovedopgave, såsom palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice. Tidligere har den palliative indsats været rettet mod patienter med en uhelbredelig kræftsygdom og den palliative indsats var ofte forbundet med den afsluttende fase af livet. Med bl.a. Kræftplan III er der i stigende grad kommet fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med alle former for livstruende sygdom og ikke kun i den terminale fase, men allerede tidligt i sygdomsforløbet parallelt med behandling af patientens grundsygdom. Med denne sag har administrationen, på baggrund af temamødet og opsamlingen på de politiske drøftelser, beskrevet konkrete pejlemærker, som skal være retningsgivende for arbejdet med udvikling af den palliative indsats i Region Hovedstaden, jf. nedenstående. De konkretepejlemærker er beskrevet inden for disse fire overordnede udsagt: Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Der skal sikres en tidlig indsats ved behov Den palliative indsats skal være effektiv Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Implementeringen af forskellige initiativer, som skal være med til at opfylde de konkrete pejlemærker for udviklingen af det palliative område, vil finde sted i takt med, at de økonomiske- og personalemæssige ressourcer er til stede. Der lægges ikke op til en prioritering blandt de fire retningssættende udsagn eller blandt de konkrete mål for hvert af de fire udsagn, men implementeringen af relevante initiativer vil ske løbende. Der skal være lighed i tilbuddet om en palliativ indsats Tidligere har målgruppen for en palliativ indsats udelukkende været patienter med en uhelbredelig kræftsygdom, men i dag er målgruppen alle patienter med livstruende sygdom. Der skal sikres en organisering af det palliative område, som kan håndtere udvidelsen af målgruppen. Det er et overordnet mål for Region Hovedstaden, at alle patienter med palliative behov tilbydes en palliativ indsats af høj kvalitet uafhængig af, hvilken diagnose patienten har og, hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Den større og udvidede patientgruppe stiller større krav til de fagprofessionelle. Der er behov for at løfte det basale niveau for, at det allerede ved diagnosetidspunktet kan identificere patienter med palliative behov. Et kompetenceløft på det basale niveau vil kunne understøtte en tidlig indsats og være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Der skal arbejdes for konkrete initiativer, som kan understøtte at alle patienter, uanset diagnose, sygdomsforløb og social status får afdækket deres palliative behov. Det bør foregå i et tæt samarbejde mellem det basale og specialiserede niveau. Det er afgørende med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Der skal derfor være fokus på det palliative område inden for alle relevante faggrupper for derved at skabe interesse og viden om palliation. Der er mest viden om palliative behov blandt patienter med kræft. Region Hovedstaden skal være med til at arbejde for mere forskning og videngenerering om det nonmaligne område, herunder viden om effekten af den palliative indsats på det nonmaligne område. Der skal sikres en tidlig indsats ved behov De fagprofessionelle skal allerede ved diagnosticering af en livstruende sygdom være Side 9 af 27

10 opmærksomme på, om patienten har palliative behov. Den palliative indsats igangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når den aktive livsforlængende behandling af grundsygdommen er opgivet. En tidlig indsats skal være med til at øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Den basale palliation skal tage sig af den tidlige indsats således, at specialiseret palliation kan reserveres til mere komplekse forløb. For at kunne sikre en tidlig indsats, kræves der især en øget opmærksomhed og indsats fra dem, som arbejder med basal palliation. Det er desuden nødvendigt, at det basale niveau kan få sparring og rådgivning fra det specialiserede niveau. Det vil være nødvendigt med uddannelse og efteruddannelsestilbud for at sikre tilstrækkeligt personale med de nødvendige kompetencer til at iværksætte en tidlig palliativ indsats. Hele sundhedssektoren har en vigtig rolle i forhold til den palliative indsats, og der skal arbejdes for, at viden om både basal og specialiseret palliation og effekten af en tidlig palliativ indsats udbredes til alle relevante parter, herunder almen praksis, kommuner, plejehjem, hospitalsafdelinger m.m. Den palliative indsats skal være effektiv De palliative behov, som identificeres i den tidlige fase, vil oftest kunne behandles på det basale niveau og dermed understøtte en effektiv ressourceudnyttelse. I de senere faser af sygdomsforløbet vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau. Ønsket om lighed for alle patienter og en tidlig indsats skaber behov for at sikre den rette ansvarsog kompetencefordeling mellem faggrupper, sektorer og det basale og specialiserede niveau. Der skal sikres sammenhæng i den palliative indsats. Der skal både arbejdes for en bedre sammenhæng på tværs af det basale og specialiserede niveau, samt på tværs af sektorer. Der skal arbejdes for, at ressourcerne udnyttes bedst muligt så opgavefordelingen tager afsæt i, at patienterne behandles på lavest mulige omkostnings- og omsorgsniveau. Det er en forudsætning for en effektiv palliativ indsats, at de rette kompetencer er til stede. Det er nødvendigt at sikre en faglig robusthed og et kompetenceløft af både det basale og specialiserede niveau. Flere af regionens specialiserede palliative enheder og hospice har oplevet udfordringer med rekruttering af læger til specialiseret palliation. Der skal derfor arbejdes for øget rekruttering til det specialiserede niveau. Dette kan f.eks. være gennem fokuserede uddannelsesophold og ved indarbejdelse af palliation i personalets grund- og efteruddannelse. Der er ligeledes brug for et kompetenceløft på det basale niveau hos sundhedsfagligt personale. Dette kan enten være via grunduddannelserne eller strukturerede uddannelsesforløb, som kan være med til at skabe interesse og viden om palliation. For personale med en professionsuddannelse vil den sundhedsfaglige diplomuddannelse desuden være en mulighed for efteruddannelse. Der skal arbejdes for en klar og samlet visitation og henvisningsprocedure for patienter, som tilbydes specialiseret palliation. Visitationen af patienter bør tage højde for den enkeltes sygdomssituation samt være med til at sikre et samlet overblik over regionens kapacitet på det specialiserede område, herunder både udgående teams og sengepladser. Flere af dem, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Patientens perspektiv og ønsker skal altid være udgangspunkt for den palliative indsats. Side 10 af 27

11 Hovedparten af patienter med palliative behov ønsker at tilbringe mest mulig tid i deres hjem, og evt.at dø der. Det skal derfor i langt højere grad sikres mulighed for at dø i eget hjem. For at kunne imødekomme ønsket er der brug for, at den palliative indsats i eget hjem understøttes bedre. Den alment praktiserende læge er her tovholder for patientens forløb, men der skal sikres et tæt samarbejde med særligt den øvrige del af primærsektoren og den behandlende stamafdeling. Hvis patienten har brug for en specialiseret palliativ indsats bør det overvejes, om patienten skal tilknyttes et udgående palliativt team fra enten en af de specialiserede enheder på regionens hospitaler eller fra hospice eller indlægges på en afdeling med specialiseret palliation. Der skal arbejdes for, at de pårørende omkring den syge patient ikke bliver primært plejepersonale. Der er brug for støtte også til pårørende for at flere patienter kan dø i eget hjem. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde forelægges alle sagen om udviklingen af det palliative område den 24. november Kræftudvalget og Sundhedsudvalget drøfter begge sagen med henblik på at levere en udtalelse til Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. Med udgangspunkt i Kræftudvalgets og Sundhedsudvalgets udtalelse og input vil Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde på deres næste møde i januar 2016 samle op på sagen og indarbejde disse input i det fremtidige arbejde. De konkrete pejlemærker, for i hvilken retning det palliative område skal udvikle sig, forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i starten af 2016 med henblik på deres godkendelse. Når de konkrete pejlemærker godkendes, vil administrationen, i samarbejde med relevante parter og fagfolk, fastlægge nærmere initiativer, som kan være med til at sikre en udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden, som er i overensstemmelse med de godkendte pejlemærker. DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER Side 11 af 27

12 3. GODKENDELSESSAG: OPSAMLING PÅ DIALOGMØDE DEN 29. OKTOBER 2015 OM TIDLIG OPSPORING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget besluttede den 7. oktober 2014 at indstille overfor forretningsudvalget og regionsrådet, at de regionale dialogfora nedlægges, og at der i stedet for afholdes 1-2 dialogmøder mellem Udvalget og repræsentanter for relevante patient- og interesseorganisationer. Kræftudvalget har endvidere besluttet, at der afholdes to møder i 2015 hhv. den 12. maj og den 29. oktober INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Kræftudvalget godkender opsamlingen fra dialogmødet, 2. at Kræftudvalget anbefaler forretningsudvalget og regionsrådet, at Sundhedsudvalget arbejder videre med de konkrete forslag til initiativer til, hvordan tidlig opsporing kan understøttes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Ad 1. Godkendt. Ad 2. Anbefalet. SAGSFREMSTILLING I juni 2015 blev der udsendt invitation til 20 relevante patient- og interesseorganisationer til dialogmødet den 29. oktober Dialogmødet blev annonceret på regionens hjemmeside, således at patient- og interesseorganisationer, som administrationen ikke umiddelbart har kendskab til, havde mulighed for at tilmelde sig dialogmødet. Invitationen blev meget positivt modtaget, og administrationen har modtaget mange meget positive tilkendegivelser overfor initiativet. Til mødet den 29. oktober deltog i alt 9 organisationer: Patientforeningen Lungekræft Interessegruppen FAP Stomiforeningen COPA Dansk Brystkræft Organisation KIU Patientforeningen for kræft i underlivet Kræftens Bekæmpelse LYLE Patientforeningen for lymfe-kræft og leukæmi Pancreasnetværket i Danmark Patientforeningen for tarmkræft Emnet til mødet var 'tidlig opsporing'. Til at indlede møde var inviteret to oplægsholdere: Overlæge Peter Nørregaard fra Diagnostisk Enhed, Bispebjerg Hospital og forsker Henry Jensen fra Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. De to oplægsholdere bidrog med input og viden om, hvordan tidlig diagnostik/tidlig opsporing af patienter med uspecifikke symptomer, der kunne være kræft og patienter, som ikke kommer i pakkeforløb, kan diagnosticeres hurtigt (begge oplæg er vedlagt som bilag). Opsamling af drøftelserne til dialogmødet den 29. oktober 2015 Side 12 af 27

13 Til dialogmødet blev følgende drøftet: En 3-benet diagnostisk strategi: Der skal iværksættes forskellige initiativer indenfor den 3-benede diagostiske strategi for at sikre tidlig opsporing. Kendskabet til symptomer på kræft, de organspecifikkke kræftpakker, det diagnostiske pakkeforløb og de diagnostiske enheder (DE) skal udbredes til alle potentielt henvisende læger: Der skal iværksættes initiativer, primært hos almen praksis, som understøtter kendskabet til de forskellige diagnostiske muligheder. Fokus på målrettet efteruddannelse af almen praksis: Der skal iværksættes initiativer som understøtter efteruddannelse af almen praksis. Ja/nej-klinikker : Almen praksis skal sikres adgang til relevante diagnostiske ydelser, fx ved at etablere de såkaldte ja/nej-klinikker. Indledningsvist etableres tilbud om direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostik af mave og bryst på Frederiksberg Hospital. Screening for kræft: Implementering af og deltagelsen i de tre nationale kræftscreeningsprogrammer skal følges. Kulturændring og patient awareness: Tidlig opsporing kræver sandsyndligvis en kulturændring i henvisningsmønstret fra fx almen praksis til diagnostiske ydelser. hertil kommer, at det er vigtigt at (potentielle)patienter er opmærksomme på symptomer på kræft og søger læge. Konkrete forslag til initiativer: Blandt de henvisende læger skal der sikres fortsat fokus på kendskab til kræftsymptomer og pakkeforløbenes indgangskriterier, fx ved at arrangere regionale efteruddannelses initiativer og oplysning om kræftpakkerne ved relevante lejligheder regionalt. Den regionale oplysningsindsats om DE skal fastholdes. Det vil være relevant, hvis man kan og må trække oplysninger om, hvilke almen praktiserende læger, der henviser til DE mhp. en mere målrettet oplysningsindsats. Det skal derfor undersøges, om disse oplysninger må trækkes, så information og viden om DE særligt kan målrettes de læger, der henviser få eller ingen patienter til DE. Erfaringer fra andre regioner om direkte henvisning fra almen praksis til diagnostiske ydelser skal følges tæt, og det skal løbende vurderes (og koordineres nationalt), om der skal oprettes direkte adgang til flere diagnostiske ydelser. Deltagelsesprocenten i de tre nationale screeningsprogrammer skal følges tæt. Der skal fokus på at etablere en god dialog mellem hospitaler og almen praksis om udredning af patienter, og hvis der er kulturelle barrierer mellem de to parter, skal der fokus på at nedbryde dem. Administrationen anbefaler, at Kræftudvalget anbefaler Forretningsudvalget og Regionsrådet, at Sundhedsudvalget arbejder videre med de konkrete forslag til initiativer, som kan understøtte tidlig opsporing (der henvises til sag 1 i nærværende dagsorden). Uddybende opsamling af drøftelserne fra dialogmødet er vedlagt som bilag 4. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt informations indsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen afsluttes i Kræftudvalget. Side 13 af 27

14 DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/ Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Program og oversigt over deltagere _dialogmøde med Kræftudvalget 29.okt Oplæg ved Peter Nørgaard_29.okt oplæg_tidlig opsporing_jensenhenry_okt2015(2) 4. Opsamling fra dialogmødet den 29.oktober 2015 Side 14 af 27

15 4. ORIENTERINGSSAG: ETABLERING AF SAMARBEJDSAFTALE OM PARTIKELTERAPI BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget har den april 2015 været på studietur til Sverige, hvor Udvalget bl.a. besøgte Skandion Klinikken i Uppsala. Efter studieturen drøftede Udvalget mulighederne for at etablere et samarbejde med Skandion Klinikken om partikelterapi. På baggrund af drøftelserne ønskede Kræftudvalget, at administrationen arbejdede videre med at få etableret et samarbejde med Region Skåne (Skåne Universitetssjukhus) om sende kræftpatienter til behandling på Skandion Klinikken via Skåne Universitetssjukhus. Kræftudvalget får til dette sidste møde i udvalget en status for administrationens arbejde med at få etableret en samarbejdsaftale med Region Skåne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at kræftudvalget tager status for etablering af samarbejdsaftalen med Region Skåne til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSFREMSTILLING Skandion Klinikken i Uppsala, Sverige I juni 2011 startede svenskerne etablering af Skandion Klinikken, som ligger nær ved Akademiska Sjukhuset i Uppsala. Skandion Klinikken er et partikelterapianlæg, som er planlagt til at kunne behandle omkring patienter årligt. Den 31. august 2015 behandlede Klinikken den første svenske patient. Skandion Klinikken bygger på et formaliseret samarbejde mellem syv universitetssygehuse i Sverige; Akademiska Sjukhuset, Karolinska Universitetssjukhuset, Norrlands Universitetssjukhus, Sahlgrenska universitetssjukhuset, Skåne Universitetssjukhus, Universitetssjukhuset i Linköping og Universitetssjukhuset i Örebro. Patienter skal henvises fra et af disse syv sygehuse for at kunne modtage behandling på Klinikken. Samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Skåne og Skandion Klinikken På baggrund af Kræftudvalgets besøg på Skandion Klinikken i april 2015 er det vurderingen, at et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Skandion Klinikken om behandling af patienter ikke umiddelbart kan etableres som et direkte formaliseret samarbejde, men at et samarbejde skal etableres med en 3. part. Denne 3. part skal være ét af de syv sygehuse i Sverige, som allerede har et formaliseret samarbejde med Klinikken, eksempelvis Skåne Universitetssjukhus i Lund. Administrationen har efter drøftelser i Kræftudvalgets initieret en dialog med Region Skåne både på administrativt- og kliniskniveau om et samarbejde. Der er planlagt møde herom mellem klinikere i Region Hovedstaden og Region Skåne ultimo november Rigshospitalet har ligeledes sendt en delegation til Skandion Klinikken i november for at drøfte klinikkens tilbud og muligheder for behandling af patienter med protonterapi. Der planlægges et møde om en konkretisering af et samarbejde mellem Rigshospitalet og Skåne Universitetssjukhus i december 2015, således at der herefter er basis for at indgå en administrativ samarbejdsaftale. Krav til det faglige samarbejde Et samarbejde med Skåne Universitetssjukhus om behandling af patienter henvist fra Region Hovedstaden til partikelterapi bør etableres således, at den forberedende behandling i videst mulige Side 15 af 27

16 omfang gennemføres i Region Hovedstaden. Regionens patienter skal ikke rejse unødvendigt til hverken Lund eller Uppsala. Nærhedsprincippet vægtes højt, og det skal være patientens situation, som styrer forløbet. Det skal også sikres, at behandlingen på Skandion Klinikken lever op til de internationale krav, der stilles til partikelterapi, før der sendes danske patienter til Klinikken. Region Hovedstadens samarbejde med MD Anderson Cancer Center Der er i dag etableret et meget velfungerende samarbejde med Rigshospitalets søsterhospital MD Anderson Cancer Center i Houston, USA, som tilbyder partikelterapi på et højt fagligt niveau. Dette samarbejde fortsætter uændret, indtil regionen har en ny samarbejdsaftale med Region Skåne. Godkendelse af behandling af patienter i udlandet I de tilfælde, hvor regionens patienter ikke kan tilbydes en konkret behandling i Danmark, er det Region Hovedstaden, som aftaler, hvordan samarbejdet om behandlingen skal tilrettelægges med en udenlandsk part. Men alle henvisninger til behandling i udlandet skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. En samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Region Skåne skal derfor forelægges Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse før samarbejdet kan etableres. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt kommunikations indsats på nuværende tidpsunkt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kræftudvalget ønsker (jf. sag 1 til mødet den 24. november 2015), at Sundhedsudvalget i sit arbejde med kræftområdet har fokus på at sikre, at regionens patienter får mulighed for at modtage protonbehandling på Skandion Klinikken. Som beskrevet i nærværende sag arbejder administrationen videre med at få etableret en administrativ samarbejdsaftale med Region Skåne, som beskriver det faglige samarbejde mellem Rigshospitalet og Skåne Universitetshospital. Den administrative samarbejdsaftale udarbejdes indenfor rammerne af både Hospitalsplan 2020 og den nationale specialeplan. Administrationen vil orientere Sundhedsudvalget, når samarbejdsaftalen er udarbejdet og klar til at blive forlagt Sundhedsstyrelsen. DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/ Vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 16 af 27

17 5. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR IMPLEMENTERING AF TARMKRÆFTSCREENINGSPROGRAMMET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Siden den 1.marts 2014 har regionerne inviteret borgere mellem 50 og 74 år til at deltage i screening for tarmkræft. Organiseringen og implementeringen af screeningsprogrammet er ens i alle regioner, som følger samme invitationskadance. Tilbuddet gives til borgere i målgruppen hvert andet år, dog med en implementeringsperiode på fire år fra 2014 til Kræftudvalget fik senest den 28. april forelagt en status for screeningsprogrammet og administrationen forelægger med denne sag en opdateret status for implementering af screeningsprogrammet for tarmkræft. INDSTILLING Administrationen indstiller: at kræftudvalget tager status for implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. SAGSFREMSTILLING I marts 2014 påbegyndte regionerne implementeringen af det nationale screeningsprogram for tarmkræft. Formålet med screeeningen er at finde tarmkræfttilfælde i et tidligt stadie, så behandlingen kan gives så hurtigt som muligt. Hvis kræften opdages tidligt kan man i nogle tilfælde give en mere skånsom behandling, og det giver bedre overlevelseschancer for patienten. Desuden er formålet også, at man i nogle tilfælde vil kunne opdage forstadier til tarmkræft, som det er muligt at følge tæt og evt. behandle, så kræften ikke udvikler sig. Screeningsprogrammet er tilrettelagt ens i alle regioner, og udgangspunktet for tilrettelæggelsen af programmet har været Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2010 og Screeningsprogrammet implementeres i perioden , hvor alle borgere i målgruppen (50-74 år) inviteres én gang. Herefter vil borgerne modtage tilbud om screening for tarmkræft hvert andet år. I implementeringsperioden indkaldes borgere i målgruppen efter fødselsmåned, og rækkefølgen er valgt tilfældigt ved lodtrækning. Rækkefølgen for indkaldelse af borgerne er opsat automatisk, og borgere har derfor ikke mulighed for at blive tilbudt screening før vi når deres fødselsmåned. Borgere som fylder 50 år i løbet af første screeningsrunde inkluderes efterhånden som de fylder 50 år, og borgere, som bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, vil blive indkaldt en måned inden deres fødselsdag - med mindre de allerede har været indkaldt. Der indkaldes ca. 3 fødselsmåneder om året i de fire år med implementeringen af screeningsprogrammet. Borgere født i juni, april og september forventes at være blevet indkaldt i November, august og januar fødselsmåned forventes at blive indkaldt i 2015, mens borgere født i maj, juli og okotober forventes at blive indkaldt i Endelig forventes det, at borgere født i marts, februar og december inviteres i De anførte årstal er udtryk for, hvornår borgerne cirka kan forvente at modtage en invitation til deltagelse i screeningen. Da der er forskel på, hvor mange dage der er i hver måned og hastighed for indkaldelse kan justeres regionalt, kan det præcise indkaldelsestidspunkt variere. Borgere med en positiv screeningsprøve tilbydes koloskopi på regionens kirurgiske afdelinger på Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg), Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) samt Bornholms Hospital. Status for implementeringen Side 17 af 27

18 Nedenstående tabel viser en status for implementeringen af screeningsprogrammet for tarmkræft. Andelen af inviterede borgere, deltagelsesprocenten og positivraten er opgjort for hhv. Region Hovedstaden og hele landet. Status er opgjort pr. 1/ og viser dermed, hvor langt vi i regionen og på landsplan er nået med implementeringen i løbet af de første 20 måneder (1/ til 1/ ). Antal inviterede/ andel af hele målgruppen Deltagelsesprocent* Positivrate* (andel af deltagere med positiv prøve) Region Hovedstaden / 41,2 % 58,7 % 6,6 % Hele landet / 41,8 % 62,4 % 6,7 % * deltagelsesprocenten og positivraten er opgjort for de invitationer, som er udsendt i 2014, da en længere opfølgningstid viser en mere reel deltagelsesprocent. Det skyldes, at mange borgere har invitationen og prøvekit liggende længe inden de sender det ind. Deltagelsesprocenten og positivraten her og nu, ville derfor ikke være retvisende for den reelle deltagelsesprocent i screeningsprogrammet. Som det fremgår af tabellen har regionen i løbet af de første 20 måneder inviteret 41,2 % af den samlede målgruppe, mens der på landsplan er inviteret 41,8 % af den samlede målgruppe. Regionen følger således cirka gennemsnittet på landsplan. Sundhedsstyrelsen antog i deres anbefalinger fra 2012, at regionerne kunne forvente en deltagelsesprocent på 59,6 %, samt en positivrate på 5,3 %. Dermed var det forventeligt, at 5,3 % af deltagerne skulle tilbydes koloskopi. Derudover kunne man ifølge antagelserne forvente, at 86,5 % af borgere med en positiv screeningsprøve, ville deltage i den videre udredning (koloskopi). Som det fremgår af tabellen er deltagelsesprocenten højere end det forventet på landsplan, mens den i regionen ligger lidt under det forventede. Positivraten er både regionalt og nationalt højere end forventet (knap 1,5 %). Udover den høje deltagelsesprocent og højere positivrate end forventet, oplever alle regioner generelt, at flere end 86,5 % af borgere med en positiv screeningsprøve ønsker at deltage i den videre udredning. Samlet er billedet derfor, at de koloskoperende afdelinger er pressede, og skal foretage flere koloskopier end det var forventet og planlagt inden implementeringen blev påbegyndt. Løbende justering i invitationstempi Status for implementeringen viser, at der i både Region Hovedstaden og hele landet skal inviteres ca. 60 % af målgruppen i løbet af de sidste 26 måneder af implementeringsperioden. Regionerne har mulighed for løbende at justere i antallet af udsendte invitationer, og det vil blive nødvendigt i Region Hovedstaden at øge invitationstempoet en smule i den resterende del af implementeringsperioden for at nå i mål, og have inviteret hele målgruppen til screening inden udgangen af Der vil dog fortsat være mulighed for at skrue ned for antallet af udsendte invitationer i perioder med spidsbelastning eller ferier (f.eks. henover jul, påske og sommer) for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på afdelingerne til at koloskopere borgere med en positiv screeningsprøve. Der er fortsat en forventning om, at regionerne implementerer screeningsprogrammet indenfor den fastsatte tidsramme, og det er derfor den enkelte regions ansvar at sikre, at alle borgere i målgruppen er inviteret til screening med udgangen af Den regionale styregruppe følger løbende implementeringen og foretager justeringer i kapacitetsberegningerne ved behov. Kapacitet på skopienhederne Screeningsprogrammet har været med til at lægge et stort pres på skopienhederne, og samtidig oplever afdelingerne også, at der henvises markant flere patienter til koloskopi i kræftpakken for tyk- og endetarmskræft. Kapaciteten er derfor presset på afdelingerne, og der bliver løbende vurderet muligheder og tiltag for at udvide kapaciteten og sikre, at alle henviste patienter kan blive koloskoperet inden for de fastsatte tidsfrister (maksimale ventetider, kræftpakkeforløb og udredningsgaranti). Screeningsprogrammet, og mulighederne for at udvide kapaciteten ved behov, følges tæt i både den regionale styregruppe og i den tværregionale koordinationsgruppe for tarmkræftscreening. I 2013 blev der nationalt fundet tarmkræfttilfælde, mens der i 2014 blev fundet tilfælde, hvilket er en stigning på ca tilfælde på landsplan. Det er en stor stigning, som bl.a. skyldes Side 18 af 27

19 indførslen af screeningsprogrammet, samt en generelt øget opmærksom på tarmkræft fra både screeningen og flere oplysningskampagner i efteråret 2013 og foråret Det er positivt, at der findes flere kræfttilfælde, men det har naturligvis været med til at lægge et pres på afdelingerne at flere patienter er blevet henvist i kræftpakkeforløb samtidig med, at regionerne påbegyndte implementeringen af screeningsprogrammet. Koloskopi indenfor 14 dage ved en positiv screeningsprøve Ifølge bekendtgørelsen for 'maksimale ventetider' skal borgere med en positiv screeningsprøve tilbydes tid til koloskopi indenfor 14 dage. I perioder har det været svært for regionens fem skopienheder at sikre tilstrækkelig kapacitet til, at alle borgere med positiv prøve kunne komme til indenfor 14 dage. Der er derfor indgået aftaler med to privathospitaler i regionen for at sikre, at patienterne altid kan tilbydes tid indenfor 14 dage således, at bekendtgørelsen overholdes. Muligheder for udvidelse af kapaciteten og drøftelse af cut-off værdien Udover de to aftaler med privathospitaler, arbejdes der aktuelt på at indgå en aftale med speciallægepraksis, som også kan aflaste afdelingerne og sikre bedre kapacitet på hospitalernes skopienheder. Derudover har flere af afdelingerne løbende fået tildelt midler i forbindelse med bl.a. ansøgninger om meraktivitet. I forbindelse med den tidligere regerings sundhedsstrategi er der bl.a. prioriteret midler til udvidelse af den diagnostiske kapacitet, så det sikres, at patienter med mistanke om kræft kan blive diagnosticeret uden unødvendig ventetid. I den forbindelse har flere af hospitalerne tilkendegivet, at de ønsker at prioritere midler til tarmkræftområdet, og der pågår lige nu en dialog mellem hospitalsdirektionerne og administrationen om udmøntning af disse midler, herunder aktivitetskrav m.m. En væsentlig udfordring ved bl.a. at udvide kapaciteten er rekruttering af læger. I den tværregionale koordinationsgruppe drøfter man løbende rekruttering og uddannelse af lægerne (endoskopører), og der er igangsat et arbejde med at få udarbejdet et oplæg til de faglige selskaber med henblik på at arbejde for bedre uddannelsesforløb og rekruttering af endoskopører til alle landets skopienheder. Foruden tæt opfølgning i den tværregionale koordinationsgruppe, pågår der løbende en dialog om screeningsprogrammet i de faglige kredse, blandt sundhedsdirektørerne i Danske Regioner samt Sundhedsstyrelsen, hvor bl.a. forudsætningerne og antagelserne fra Sundhedsstyrelsen drøftes. En af de relevante drøftelser, som bliver rejst i forskellige sammenhænge er cut-off vædien, som har betydning for, hvornår en prøve betegnes som positiv og betyder, at borgeren indkaldes til koloskopi og videre udredning. Der er argumenter både for og imod at hæve cut-off værdien, da det kan betyde, at der vil være nogle kræfttilfælde man ikke opdager. Omvendt er der nogle, som mener, at man på nuværende tidspunkt koloskoperer for mange borgere, som viser sig ikke at fejle noget (falsk-positive). Det forventes, at der vil blive indledt en dialog med Sundhedsstyrelsen om bl.a. dette, når resultaterne fra den første årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreening Database foreligger (forventeligt primo 2016), og der er et validt datagrundlag at vurdere det ud fra. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag slutter i kræftudvalget. DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling /Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER Side 19 af 27

20 6. ORIENTERINGSSAG: LIVMODERHALSKRÆFTSCREENING - FOKUS PÅ FORØGELSE AF DELTAGER PROCENTEN VED HPV- HJEMMETEST BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget fik på mødet den 17. marts 2015 forelagt resultaterne fra årsrapporten 2013 fra databasen om livmoderhalskræftscreening. Årsrapporten 2013 viste en deltagelsesprocent i Region Hovedstaden på knap 64 pct., hvilket er under det fastsatte kvalitetsmål på 75 pct. Der ses en væsentlig forøget risiko for udvikling af livmoderhalskræft blandt kvinder, der ikke deltager i screeningsprogrammet. 50 pct. af de observerede tilfælde af livmoderhalskræft ses blandt kvinder, der ikke har deltaget i screeningsprogrammet. I et forsøg på at hæve deltagelsen i screeningsprogrammet har Region Hovedstaden, som den første region i Danmark, tilbudt et udsnit af kvinder, der ikke har deltaget i det ordinære screeningsprogram, en HPV-hjemmetest. Pilotprojektet med HPV-hjemmetest blev startet i maj 2014 og de sidste invitationer blev sendt ud i juni Opfølgningen på kvinder der har deltaget i pilotprojektet afsluttes først i sommeren Dette betyder, at tallene for behandlingskrævende celleforandinger formentlig vil stige frem mod sommeren Kræftudvalget blev orienteret om projektet med HPV-hjemmetest i forbindelse med, at resultaterne fra årsrapporten 2013 blev forelagt Udvalget den 17. marts Kræftudvalget ønskede i den forbindelse at få forelagt en orientering om resultaterne fra pilotoprojektet, når pilotprojektet var evalueret. INDSTILLING Administrationen indstiller: at kræftudvalget tager evalueringen af pilotprojektet med HPV-hjemmetest til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Det anbefales, at Sundhedsudvalget forelægges den endelige evaluering til drøftelse, når den foreligger med henblik på en drøftelse af, om screeningsprogrammet kan organiseres mere hensigtsmæssigt. SAGSFREMSTILLING Formål med pilotprojektet Deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet for livmoderhalskræftscreening har generelt været lavere end den fastsatte standard. Dette gør sig gældende både på nationalt plan og i Region Hovedstaden. Med en deltagelsesprocent på 64 pct. i Region Hovedstaden (årsrapport fra 2013), lever regionen ikke op til målsætningen om en deltagelsesprocent på 75 pct. Der har været et ønske om at igangsætte initiativer, som kan være med til at sikre en højere deltagelse i screeningsprogrammet. I har regionen derfor gennemført et pilotprojekt, hvor kvinder, der ikke har taget imod screeningstilbuddet, inviteres til at gennemføre en hjemmetest for tilstedeværelse af HPV-virus. Dette i Side 20 af 27

21 forventning om, at en positiv HPV-test vil få de ikke-screenede kvinder til efterfølgende at tage imod screeningstilbuddet for livmoderhalskræft. Pilotprojektet er, som det første i Danmark, iværksat i maj 2014, og Region Hovedstaden bevilligede 2,2 mio. kr. til gennemførsel af projektet. Derudover har privat-offentlige samarbejdspartnere bidraget med yderliger 2 mio. kr. De sidste invitationer blev udsent i juni 2015, og opfølgningen på kvinder, der deltager i pilotprojektet, forventes afsluttet i sommeren De præsenterede resultater er dermed foreløbige, og den forebyggelseseffekt, som præsenteres kan betragtes som en minimumseffekt, da tallene for indentificerede celleforandringer og kræfttilfælde forventes at stige frem til sommeren Procedure af de ikke-screenede kvinder i regionen blev tilfældigt udvalgt til pilotprojektet. Kvinderne fik tilbud om en HPV-hjemmetest, og kvinderne har aktivt skulle bestille en HPV-hjemmetest enten ved brug af en vedlagt svarkuvert, eller elektronisk computer, tablet eller smartphone. Alle kvinder der har takket ja til tilbuddet, har herefter fået tilsendt en HPV-hjemmetest. Efter prøvetagningen har kvinden skulle sende testen retur til Hvidovre Hospital, der har testet for tilstedeværelse af HPV-virus. Kvinder der testes HPV-positiv er herefter henvist til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse inkl. en celleprøve hos egen læge. Hjemmetesten undersøger, hvorvidt kvinden er inficeret med HPV-virus, og ikke hvorvidt kvinden har celleforandringer, alvorlige forstadier til kræft eller regulær livmoderhalskræft. Dette kan først undersøges efter der foreligger en celleprøve fra kvinden. Resultater af pilottesten af HPV-hjemmetest 32 pct. af de ca inviterede kvinder takkede ja til tilbuddet om fremsendelse af en hjemmetest. Ved evalueringen af pilotprojektets afslutning (juni 2015) havde Hvidovre Hospital fået prøver retur fra 20 pct. af alle inviterede kvinder, heraf var 15 pct. HPV-positive. Blandt kvinder med HPV-positive testresultater deltog 81 pct. efterfølgende i den anbefalede cellebaserede screening for livmoderhalskræft hos egen læge, hvilket illustrerer, at en positiv HPV-test motiverer kvinderne til deltagelse i den reelle screeningsundersøgelse. Af de HPV-positive kvinder, der efter hjemmetesten fik foretaget en celleundersøgelse, havde 29 pct. celleforandringer, hvilket er dobbelt så mange som ved de ordinære screeninger. Alle kvinder med celleforandringer blev anbefalet yderligere gynækologiske undersøgelser med henblik på efterfølgende udredningsforløb, i lighed med kvinder der får konstateret celleforandringer i forbindelse med den ordinære livmoderhalskræftscreening. Som resultat heraf er der foreløbigt konstateret milde forstadier til kræft hos 30 kvinder, svære forstadier til kræft hos 67 kvinder og livmoderhalskræft hos fem kvinder. Danske studier viser, at for hver 6-8. kvinde, der behandles for svære forstadier til livmoderhalskræft, forebygges ét tilfælde af kræft. Med den nuværende deltagelsesprocent vurderes det, at forebyggende gynækologisk behandling af kvinderne med svære forstadier til livmoderhalskræft vil kunne forebygge 11 tilfælde af livmoderhalskræft. Ved udbredelse af tilbuddet om HPV hjemmetesten til alle ikke-screenede kvinder (ca ) vil 25 kræfttilfælde således potentielt kunne forebygges. Dataudtræk fra Patalogidatabanken viser, at 7 pct. af de inviterede kvinder henvendte sig til screening i almen praksis, efter at have modtaget tilbuddet om hjemmetest for tilstedeværelse af HPV-virus. Samlet set fik 27 pct. af de inviterede ikke-screenede kvinder således foretaget en test for HPV infektion og/eller screening for livmoderhalskræft i forbindelse med pilotprojektet. Det vurderes, at en implementering af tilbuddet om hjemmetest for HPV-virus, ved udbredelse af tilbuddet til alle ikke screenede kvinder i Region Hovenstaden, potentielt kan medføre en øget deltagelse på 6,5 pct., hvilket vil betyde, at regionen vil nærme sig den nationale målsætning på de 75 pct.. En eventuel videreførelse og udbredelse af tilbudet om HPV-hjemmetest bør bero på en analyse af omkostninger og gevinster ved en sådan implementering. Dette kan fx ske ved at udarbejde en mini- MTV, der på bagrund af pilotprojektet, afdækker forventede sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af en fuldkommen implementering af HPV-hjemmetest til alle kvinder i Region Side 21 af 27

22 Hovedstaden, der ikke deltager i det ordinære screeningsprogram for livmoderhalskræft. Endelig stillingtagen til hvorvidt der skal udarbejdes en mini-mtv afventer, at pilotprojetet afsluttes, og de endelige resultater foreligger. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af sagens indstilling indebærer i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges en presseindsats om resultaterne fra pilotprojektet med HPV-hjemmetest. Presseindsatsen koordineres mellem Amager og Hvidovre Hospital og Region Hovedstadens presseenhed. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen afsluttes i Kræftudvalget DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø / Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 22 af 27

23 7. EVENTUELT EVENTUELT Administrationen orienterede om kræftmonitoreringsdata for 3. kvartal 2015, som offentliggøres den 30. nov Side 23 af 27

24 BESLUTNINGER Kræftudvalget - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Mette Abildgaard Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Formand Afbud Side 24 af 27

25 INDHOLDSLISTE 1. Siden sidst 2. Kræftudvalgets arbejdsplan Side 25 af 27

26 1. SIDEN SIDST MEDDELELSER Meddelelser og orienteringer udsendt pr. mail til Kræftudvalget: Region Hovedstadens indberetning til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for de livstruende sygdomme for oktober 2015 (orientering er udsendt pr. mail den 13. november 2015). JOURNALNUMMER Side 26 af 27

27 2. KRÆFTUDVALGETS ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Kræftudvalgets arbejdsplan for 2014 og 2015 vedlægges til orientering. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kræftudvalget_ arbejdsplan_ Side 27 af 27

28 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød DIALOGMØDE MED KRÆFTUDVALGET TEMA: Tidlig opsporing Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Ref.: rikoer Dato: 29. oktober 2015 Velkommen og præsentation af temaet Ved formand Mette Abildgaard (c), Kræftudvalget Kort præsentationsrunde Oplæg om tidlig opsporing Hvordan sikrer tidlig diagnostik/tidlig opsporing af patienter med uspecifikke symptomer, der kunne være kræft og patienter, som ikke kommer i pakkeforløb. Oplæg ved: - Overlæge Peter Nørregaard fra Diagnostisk Enhed, Bispebjerg Hospital vil kort beskrive en diagnostisk enhed set indefra, herunder en karakteristik af de patienter, der henvises til diagnostisk enhed, og vil beskrive et typisk patientforløb. Peter Nørregaard har været overlæge ved Diagnostisk Enhed, Bispebjerg Hospital, næsten fra starten i 2012, og har før det 10 års erfaring med intern medicinsk udredning af patienter fra Frederiksberg Hospital. - Forsker Henry Jensen fra Center for Forskning I Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Henry Jensen forsker til dagligt indenfor tidlig udredning af kræftpatienter hos den almen praktiserende læge samt brugen af pakkeforløb. Henry vil fortælle om udfordringerne med at udrede kræftpatienter i almen - med speciel fokus på patienter med ukarakteristiske og uspecifikke symptomer som kunne være kræft. Gruppedrøftelser Med afsæt i de to indlæg drøftes muligheder for optimering af udredningen og identificering af patienter med uspecifikke symptomer, der kunne være kræft, og de patienter, som ikke kommer i pakkeforløb.' Opsamling i plenum Afslutningsvist serveres en let anretning, og der er mulighed for netværk. Møde i Kræftudvalget d

29 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 1 - Side -2 af 3 Mødedeltagere: Navn Organisation Regionsrådsmedlemmer, Region Hovedstaden Mette Abildgaard (C) Formand for Kræftudvalget Karin Friis Bach (B) Annie Hagel (Ø) Pia Illum (A) Susanne Due Kristensen (A) Leila Linden (A) Formand for Sundhedsudvalget Medlem af Sundhedsudvalget og Kræftudvalget Medlem af Kræftudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde Medlem af Kræftudvalget og Psykiatriudvalget Medlem af Sundhedsudvalget Finn Rudaizky (O) Medlem af Kræftudvalget og Psykiatriudvalget Patient- og interesseorganisationer Jytte Lawsen Patientforeningen Lungekræft Lisbeth Søbæk Hansen Patientforeningen Lungekræft Susanne Jakobsen Interessegruppen FAP / Stomiforeningen COPA Lene Knudsen Dorte Blou Marianne Karstensen Lis Norup Jørgen Bertelsen Gisela Schjøtt Poul Ejby Rasmussen David Andersen Kirsten Andersen Jette Lyngholm Oplægsholdere Peter Nørgaard Henry Jensen Dansk Brystkræft Organisation KIU Patientforeningen for kræft i underlivet Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse LYLE Patientforeningen for lymfe-kræft og leukæmi Stomiforeningen COPA Pancreasnetværket i Danmark Pancreasnetværket i Danmark Patientforeningen for tarmkræft Patientforeningen for tarmkræft Overlæge, diagnostisk enhed, Bispebjerg Hospital Forsker, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Repræsentanter fra administrationen, Region Hovedstaden Svend Hartling Koncerndirektør Anne Skriver Rikke Ørtved Camilla Lindgreen Camilla Hald Enhedschef, Enhed for Hospitalsplanlægning Sekretær for Kræftudvalget, Enhed for Hospitalsplanlægning Konsulent, Enhed for Hospitalsplanlægning Studentermedhjælper, Enhed for Hospitalsplanlægning Møde i Kræftudvalget d Side 2

30 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 1 - Side -3 af 3 Gruppedrøftelser Gruppe 1 placering i sofaområdet foran plenumlokalet Mette Abildgaard (C), gruppeformand Formand for Kræftudvalget Leila Linden (A) Susanne Due Kristensen (A) Jørgen Bertelsen Jytte Lawsen Marianne Karstensen David Andersen Medlem af Sundhedsudvalget Medlem af Kræftudvalget og Psykiatriudvalget LYLE Patientforeningen for lymfe-kræft og leukæmi Patientforeningen Lungekræft Kræftens Bekæmpelse Pancreasnetværket i Danmark Susanne Jakobsen Interessegruppen FAP / Stomiforeningen COPA Lene Knudsen Kirsten Andersen Anne Skriver Rikke Ørtved, referent Dansk Brystkræft Organisation Patientforeningen for tarmkræft Enhedschef, Enhed for Hospitalsplanlægning Sekretær for Kræftudvalget, Enhed for Hospitalsplanlægning Gruppe 2 placering i plenumlokalet Pia Illum (A), gruppeformand Medlem af Kræftudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde Karin Friis Bach (B) Annie Hagel (Ø) Finn Rudaizky (O) Lisbeth Søbæk Hansen Lis Norup Poul Ejby Rasmussen Gisela Schjøtt Dorte Blou Jette Lyngholm Svend Hartling Camilla Lindgreen, referent Formand for Sundhedsudvalget Medlem af Sundhedsudvalget og Kræftudvalget Medlem af Kræftudvalget og Psykiatriudvalget Patientforeningen Lungekræft Kræftens Bekæmpelse Pancreasnetværket i Danmark Stomiforeningen COPA KIU Patientforeningen for kræft i underlivet Patientforeningen for tarmkræft Koncerndirektør Konsulent, Enhed for Hospitalsplanlægning Møde i Kræftudvalget d Side 3

31 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -1 af 15 Diagnostisk Enhed - KDE Region Hovedstaden 29/ Møde i Kræftudvalget d

32 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -2 af 15 DE i regionen: patientgrupper Patientgruppen omfatter patienter med kompliceret, uafklaret alvorlig sygdom, som egen læge, praktiserende speciallæge eller hospitalsafdeling ikke umiddelbart har kunnet diagnosticere. Hvor der ikke er fundet mistanke om en konkret organspecifik sygdom, som passer ind i en af de allerede eksisterende kræftpakker Møde i Kræftudvalget d

33 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -3 af 15 I klart sprog: Begrundet mistanke om cancer eller tilsvarende alvorlig sygdom (MAS) Passer ikke ind i de andre cancerpakker vil du sige til din patient, at det kunne være kræft, og at det skal undersøges hurtigt? Metastase uden primærtumor (MUP) Møde i Kræftudvalget d

34 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -4 af 15 Møde i Kræftudvalget d

35 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -5 af 15 DE for MAS og MUP i regionen 10. April 2012 Herlev (endokrinologi) Hvidovre (infektionsmedicin) Hillerød (infektionsmedicin) Bispebjerg + Bornholm (gastroenterologi) MAS 22 dage MUP 14 dage Møde i Kræftudvalget d

36 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -6 af 15 Hvad består DE af? 1 speciallæge 1 koordinator (erfaren sygeplejerske) 1 sekretær 1 rådgivningstelefon kl Møde i Kræftudvalget d

37 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -7 af 15 Møde i Kræftudvalget d

38 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -8 af 15 Arbejdsgang i DE Dag 1: Elektronisk henvisninger trækkes flere gange om dagen Kl. 13 BDT konference på røntgenafdelingen Henvisninger gennemgås, undersøgelser bookes. Derefter kontakter koordinator pt. og informerer og indkalder Dag 2 CT-scanning, UL, (PET-CT, MR), supplerende blodprøver, vægt/bt og information ved koordinator Evt. journaloptagelse Dag 3 Journaloptagelse, svar på US og supplerende blodprøver samt videre plan ( glandel-exstirpation, EKKO-kardiografi, tilsyn/vurdering på anden specialeafdeling, evt. afslutning, etc.) Møde i Kræftudvalget d

39 Punkt nr. 3 - Godkendelsessag: Opsamling på dialogmøde den 29. oktober 2015 om tidlig opsporing Bilag 2 - Side -9 af 15 Møde i Kræftudvalget d