MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Mette Abildgaard Pia Illum Flemming Pless Susanne Due Kristensen Niels Høiby Finn Rudaizky Annie Hagel Formand Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Orienteringssag: Introduktion til tidlig opsporing af kræft (screeningsprogrammer) 2. Orienteringssag: Status for implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet 3. Orienteringssag: Kræftmonitorering - offentliggørelse af data for 1. kvartal Beslutningssag: Godkendelse af handleplaner for forbedring af forløbstiden for brystkræft, hovedhalskræft, lungekræft, prostatakræft, tyk- og endetarmskræft 5. Beslutningssag: Studietur for Kræftudvalget 6. Beslutningssag: Godkendelse af mødeplan for Eventuelt Side 2 af 22

3 1. ORIENTERINGSSAG: INTRODUKTION TIL TIDLIG OPSPORING AF KRÆFT (SCREENINGSPROGRAMMER) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sagen forelægges som led i udvalgets ønske om at beskæftige sig med tidlig opsporing af kræft. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget bemærkede endvidere, at driften af mammografiscreeningsprogrammet er påvirket af nogle ITudfordringer ift. RIS/PASC systemerne. Udvalget anmoder på den baggrund administrationen om en kort redegørelse, der belyser udfordringerne, som forelægges for IT- og afbureaukratiseringsudvalget (ITU) mhp at ITU drøfter, hvordan udfordringerne kan løses. Kræftudvalget ønsker en orientering herom. Ilse Vejborgs oplæg er vedlagt referatet som bilag. Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Screening er en befolkningsundersøgelse - typisk af udvalgte befolkningsgrupper - hvor man kan påvise behandlingskrævende sygdom, tidlige sygdomstegn eller risikoindikatorer, som bidrager til, at man kan forbedre behandlingen og mindske dødeligheden til gavn for både den enkelte og befolkningen som helhed. Et led i den samlede opsporing Screening er ét blandt flere midler til opsporing af kræft og skal således ses som led i den samlede indsats for opsporing og diagnostisering af kræft i så tidligt et stadig som muligt. Der diagnostiseres ca kræfttilfælde om året i Danmark, som i gennemsnit fordeler sig således, at: 85 % af kræftdiagnoserne stilles på baggrund af symptomer og henvendelser hos almen praksis Ca. halvdelen af disse findes ved hjælp af simple diagnostiske redskaber (jf. sagsfremstilling på sidste mødet i Kræftudvalget) Ca. halvdelen sendes enten til kræftpakker eller diagnostiske centre 5-10 % stilles på baggrund af screeningprogrammer 5-10 % stilles på baggrund af tilfældige fund i forbindelse med anden sygdom Der er forskel på fordelingen afhængig af den enkelte sygdom, da nogle har mere oplagte symptomer end andre, og der vil derfor for nogle kræftformer være en større andel, som har så klare symptomer, at de kan henvises direkte til en specifik kræftpakke. Andelen af patienter, der diagnostiseres på baggrund af screeningsprogrammer, er således relativt lille. Når programmerne alligevel indføres, skyldes det, at gevinsten i form af vundne leveår, opvejer de relativt lave økonomiske omkostninger ved programmerne. I Danmark er det besluttet at have screeningsprogrammer for brystkræft, livmoderhalskræft samt tyk- og endetarmskræft. Fordele og ulemper ved indførsel af screeningsprogrammer Når der ikke er indført screeningsprogrammer for alle kræftsygdomme, skyldes det, at fordele og Side 3 af 22

4 ulemper ved at screene skal afvejes, og at der skal være tilstrækkeligt med dokumenterede fordele, hvis et program skal indføres. Derudover er der ikke udviklet velegnede testmetoder for alle kræftformer, som ville kunne gøre screening mulig. Som følge af de mange aspekter ved screening, er screeningsspørgsmålet ofte til debat. Fortalere argumenterer ud fra et rationelle og etiske årsager for, at screening bør indføres og tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen, når det reducerer dødeligheden væsentligt. Heroverfor står modstandere af screening, som særligt af etiske og psykologiske årsager samt risikoen for overbehandling problematiserer, at screening sygeliggør en stor gruppe borgere, som bekymres unødigt til fordel for den relativt lille andel, som viser sig at have kræft. Screening vil i sin natur altid overse nogle som rent faktisk har kræft og samtidig sygeliggøre nogen som ikke har kræft. Disse forhold gør, at metoderne til screening skal snævre disse grupper så meget ind som muligt, men da screening er en "sigte"-funktion vil der altid falde patienter i begge grupper. Der findes ikke noget entydigt svar på, om de liv, der reddes ved screening, opvejer de bekymringer og ressourcer, der følger for de borgere, som deltager ude at være syge. Sundhedsstyrelsen har derfor opsat en række kriterier, som indgår i vurderingen af, hvorvidt et screeningsprogram skal indføres. Disse består af medicinske, økonomiske, administrative, etiske og psykologiske overvejelser, og beslutningen vil således fra sygdom til sygdom bero på en samlet afvejning af de forskellige kriterier. Indførelse af screeningsundersøgelser Hvis det besluttes at indføre et screeningsprogram for at redde de liv og leveår, som screeningen muliggør, forsøges der i tilrettelæggelse af programmet at minimere ulemperne. Det gøres bl.a. ved at sikre grundig information og et højt kvalitetsniveau, herunder kvalitetssikring og dokumentation ved at følge udviklingen i programmet. Derudover sikres det, at patienter, som får positivt prøvesvar (dvs. mistanke om sygdom), udredes yderligere med henblik på hurtig afklaring og evt. videre udredning og behandling. Såfremt der er en positive screeningsprøve, er patienterne omfattet af bekendtgørelsen om maksimale ventetider og skal således undersøges inden for 14 dage. Internationalt Der er internationalt rimelig konsensus om værdien af de tre screeningsprogrammer, som er indført i Danmark. Programmerne er med få undtagelser og trods megen debat indført i de fleste af de lande vi sammenligner os med. Der er ligeledes enighed om, at der endnu ikke er sikker viden, som peger på, at flere programmer bør indføres. Dog er der flere steder i verden forsøg i gang med screening for andre kræftsygdomme fx lungekræft, prostatakræft og kræft i æggestokke. Gentofte Hospital og Rigshospitalet har bl.a. medvirket i en international undersøgelse om effekten af lungekræftscreening. Efterhånden som resultater af disse forsøg foreligger, forventes debat om dem også i Danmark. Klinikchef og sceeningschef for mammografiscreeningen i Region Hovedstaden Ilse Vejborg deltager i mødet og præsenterer erfaringerne med mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Side 4 af 22

5 1. Mammography Screening in Denmark Kræftudvalget Regionsgården Juni 2014 Side 5 af 22

6 2. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR IMPLEMENTERING AF TARMKRÆFTSCREENINGSPROGRAMMET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som følge af Sundhedsstyrelsens skærpelse af bekendtgørelsen om livstruende sygdomme har der vist sig udfordringer med overholdelse af de maksimale ventetider. Udvalget får derfor en status på implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet, herunder håndtering af den pressede koloskopikapacitet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Udvalget tog orienteringen til efterretning. Der blev til mødet omdelt en supplerende redegørelse. Redegørelsen er på anmodning fra Sundhedsstyrelsen indsendt til Sundhedsstyrelsen den 24. juni Redegørelsen vedlægges referatet. Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med opstart af tarmkræftscreeningsprogrammet har der vist sig udfordringer med at sikre tilstrækkeligt antal koloskopitider til patienter med positivt prøvesvar på afføringsprøven inden for de 14 dage, som var Sundhedsstyrelsens faglige anbefaling. Da der har været tale om en faglig anbefaling, har overskridelse af fristen for disse patienter som udgangspunkt ikke skullet indberettes til Sundhedsstyrelsen, idet indberetningen kun omfatter patienter, som falder inden for bekendtgørelsen vedr. livstruende sygdomme. Den 14. maj 2014 meddelte Sundhedsstyrelsen imidlertid, at blod i afføringen betragtes som mistanke om kræft, og at tarmkræftscreeningspatienter, som henvises til koloskopi, derfor også er omfattet af bekendtgørelsen. På den baggrund har regionerne indberettet et betydeligt større antal patienter for april måned end ved de normale indberetninger, hvor der typisk er tale om 0 til 2 patienter pr. måned. Gennemgangen af patienternes forløbstider viser, at samtlige patienter i marts måned har fået en tid til koloskopi inden for 14 dage, hvorimod der i april og maj måned er hhv. 223 og 282 patienter, som har fået en tid til koloskopi senere end 14 kalenderdage efter, at der foreligger positivt prøvesvar fra laboratoriet. Det er dog væsentligt at bemærke, at størstedelen af koloskopitiderne er tilbudt mindre end en uge udover den maksimale ventetid dvs. inden 21 dage, samt at antallet af patienter, som venter længere end 21 dage er faldet fra april til maj måned. Ved gennemgang af patienterne har det vist sig, at den primære årsag til overskridelsen er, at der ikke har været reserveret tilstrækkelig med koloskopitider til screeningspatienterne. Dette skal ses i lyset af, at der allerede efter kort tid er opnået en høj deltagelsesprocent i screeningsprogrammet, samt at der er fundet flere borgere med positive prøvesvar end forudsat i både Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de regionale planforudsætninger, som har været baseret herpå. Der er i planlægningen af tarmkræftscreeningsprogrammet forudsat, at 5,3% af patienterne har blod i afføringen og derfor skal tilbydes yderligere undersøgelse i form af en koloskopi. De foreløbige data viser, at andelen af positive prøver indtil nu er ca. 7%. Administrationen er derfor i gang med at undersøge årsagerne til den højere positivrate for at vurdere, om tendensen forventes at fortsætte. På den baggrund revurderes planforudsætningerne, så det kan sikres, at kapaciteten fremover svarer til efterspørgslen på koloskopier. Side 6 af 22

7 Skopienhederne er desuden generelt presset kapacitetsmæssigt, idet der, som følge af øget opmærksomhed på symptomer for tarmkræft (bl.a. i forlængelse af Kræftens Bekæmpelses kampagne), henvises et stigende antal patienter til kræftpakken for tyk- og endetarmskræft, og disse skal ligeledes have foretaget koloskopi inden for få dage. Forskellen på kræftpakkepatienter og screeningspatienter er, at pakkepatienter henvises på grundlag af symptomer og tegn på sygdom, hvorfor det kan have større betydning, hvor hurtigt disse patienter starter udredning og behandling. Screeningspatienter er derimod oftest symptomfri og raske, og hensigten med screeningen er at søge at finde evt. sygdom i så tidligt et stadie, at få dage ikke har betydning for prognosen. Initiativer til overholdelse af ventetider Aktuelt er der behov for at afvikle den pukkel af patienter, som er opbygget i de første måneder af screeningsprogrammets virke, så nyhenviste patienter kan undersøges rettidigt. Som følge heraf er invitationskadencen i screeningsprogrammet nedsat i begrænset omfang i en periode for at tage presset af skopienhederne. Første screeningsrunde løber til udgangen af 2017, og aktiviteten vil således blive øget tilsvarende senere i perioden. Foruden en lavere tilstrømning af nye patienter, har de enkelte afdelinger etableret yderligere tider til de ventende screeningspatienter, hvilket bl.a. sker gennem omprioriteringer, overarbejde og udvidet åbningstid samt udskydelse af kontrolkoloskopier mv. Derudover undersøges mulighederne for at øge kapaciteten bl.a. gennem samarbejde med speciallægepraksis om bl.a. kontrolkoloskopier mv. Udfordringer for øget kapacitet En generel udvidelse af kapaciteten forudsætter både egnede lokaler samt tilstrækkeligt med koloskoperende mave-tarmkirurger. Som følge af den forventede stigning i efterspørgslen, både pga. implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet og den demografiske udvikling, er der tidligere bevilget midler til to ekstra stuer på Herlev Hospital, som forventes færdige i Derudover etableres der to ekstra stuer på Bispebjerg Hospital, som forventes færdige sommeren Foruden de lokalemæssige udfordringer er produktiviteten begrænset af, at der generelt er mangel på koloskoperende speciallæger. Rutinerede koloskoperende sygeplejersker kan i visse tilfælde inddrages, men da de ofte må tilkalde en kirurg til fjernelse af polypper mv., skabes det mest effektive flow ved brug af særligt uddannede speciallæger. Administrationen undersøger derfor i øjeblikket, om der vil være muligheder for at videreuddanne flere speciallæger med de nødvendige kompetencer. For at sikre at screeningspatienter fremadrettet får en koloskopitid rettidigt og oplyses korrekt om deres rettigheder, er der foruden ovennævnte iværksat en række initiativer: Det er indskærpet overfor de involverede afdelinger, at bekendtgørelsen gælder for tarmkræftscreeningspatienter, samt at der tælles fra den dag, hvor der foreligger et prøvesvar. I tilfælde af at patienter først kan få tilbudt en tid efter 14 dage, får de fremadrettet et indkaldelsesbrev, som oplyser om deres rettighed til at få en tid inden for 14 dage, samt at de kan anmode screeningssekretariatet eller hospitalet om at undersøge muligheden for kunne blive undersøgt et andet sted. Patienter som bagudrettet har vist sig ikke at have fået en tid rettidigt, og hvor koloskopien har resulteret i et positivt fund, bliver informeret om den manglende overholdelse af patientens rettigheder samt klagemuligheder. De involverede afdelinger modtager ugentlige lister over de aktuelle behov for koloskopitider på baggrund af ugens positive prøvesvar. Dermed får afdelingerne mulighed for hurtigt at reagere på udviklingen. Side 7 af 22

8 Sekretariatsmæssig håndtering af screeningspatienter Screeningssekretariatet er ikke involveret i selve invitationen eller påmindelse af borgere til at deltage i screeningsprogrammet ved indsendelse af en afføringsprøve, idet det sker elektronisk, men sekretariatet sørger for booking af koloskopitider til patienter med positivt prøvesvar og gør en stor indsats for at tilbyde borgere en tidligere tid, hvis der fx kommer et afbud. Dermed spiller sekretariatet en vigtig rolle i at sikre, at patienterne kommer til rettidigt, idet sekretariatet sørger for booking af patienter på tværs af hele regionen og dermed har overblik over den samlede kapacitetsudnyttelse. De koloskoperende afdelinger stiller tider til rådighed, som sekretariatet kan disponere over. Foruden første booking af borgerne til koloskopi bruger sekretariatet meget tid på at finde alternative undersøgelsestidspunkter. Såfremt patienten ønsker at ændre en tid givet inden for 14 dage, er borgeren ikke længere omfattet af bekendtgørelsen og et selvvalgt tidspunkt senere end 14 dage medfører ikke indberetningspligt til Sundhedsstyrelsen. Økonomiske forudsætninger I forbindelse med planlægning af screeningsprogrammet har de involverede afdelinger fået tildelt midler svarende til det antal koloskopier, som der er forudsat i det nationale screeningsprogram. I forbindelse med administrationens revurdering af planforudsætningerne vil de økonomiske forudsætninger ligeledes blive genovervejet. Såfremt der er behov for at ændre forventningerne til det fremtidige behov for koloskopier, er der mulighed for at finansiere en vis meraktivitet inden for rammen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Godkendelse af sagen vil ikke i sig selv medføre økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt nogen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Uddybende redegørelse til SST vedr. maj-indberetning 2014 Side 8 af 22

9 3. ORIENTERINGSSAG: KRÆFTMONITORERING - OFFENTLIGGØRELSE AF DATA FOR 1. KVARTAL 2014 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Monitoreringsdata fra den nationale monitoreringsdel på kræftområdet offentliggøres kvartalsvis. Kræftudvalget forelægges monitoreringsdata til orientering til næst-kommende møde efter en offentliggørelse. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalget tog orienteringen til efterretning. Rikke Ørtved orienterede desuden om, at Sundhedsstyrelsen har anmodet om supplerende redegørelse for de nye områder, hvor der er identificeret udfordringer. Udvalget får tilsendt den supplerende redegørelse til orientering når den indsendes til Sundhedsstyrelsen. Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Statens Serum Institut offentliggjorde onsdag den 28. maj 2014 data fra den nationale monitorering af kræftområdet. Offentliggørelsen omfattede monitoreringsdata for 1. kvartal Den positive udvikling fortsætter Den positive udvikling, som er startet i 2. halvår 2013, fortsætter i 1. kvartal Overordnet viser monitoreringsdata en flot fremgang i målopfyldelsen for en række kræftformer for Region Hovedstaden. Hovedparten af de områder, hvor regionen tidligere har haft udfordringer og hvor monitoreringen har vist en forholdsvis lav målopfyldelse i regionen, har nu en høj målopfyldelse. Flotte resultater for brystkræft, hoved-halskræft og prostatakræft Brystkræft, hoved-halskræft og prostatakræft var tre områder, hvor regionen i 1. halvår 2013 (særligt 2. kvartal 2013) havde en dårlig målopfyldelse. Der blev i sommeren/efteråret 2013 implementeret en række tiltag på hospitalerne for at sikre en forbedring af målopfyldelsen på alle de områder, hvor data viste, der var udfordringer med særlig fokus på disse kræftformer. Effekten af de tiltag, der blev implementeret i efteråret 2013, ses nu i data for 1. kvartal Monitoreringsdata for 1. kvartal 2014 viser, at den positive udvikling er fortsat for alle tre områder (se vedlagte notat for uddybning af den positive udvikling). Høj målopfyldelse for langt de fleste kræftformer Monitoreringen viser generelt, at der er en høj målopfyldelse for mange kræftformer. Som eksempel kan nævnes, at der er minimum 90 pct. målopfyldelse for følgende kræftpakker: Hovedhalskræft (kirurgi) 90 pct, Lymfeknudekræft 92 pct. Bugspytkirtelkræft (kemo) 92 pct. Kræft i spiserør/mavemund (kemo) 91 pct. Tyk- og endetarmskræft (stråle) 92 pct. Kræft i hjerne (kirurgi) 92 pct. Modermærkekræft 99 pct. Diagnostisk pakkeforløb 92 pct. Udfordringer Side 9 af 22

10 Der er fortsat kræftpakker, hvor regionen har en relativ lav målopfyldelse, og hvor der er behov for et øget fokus. Det drejer sig primært om de urologiske kræftformer (blære- og nyrekræft), tyk og endetarmskræft (med kemo som første behandling) samt lungekræft (med strålebehandling som første behandling). Opmærksomheden er desuden rettet mod, at der for nogle af kræftformerne er registreret relativt få forløb. Det er på baggrund af data ikke muligt at vurdere årsagen er til de relativt få registrerede forløb for nogle kræftpakker. Administrativt er der igangsat et arbejde med at få belyst, hvad årsagen er til den lave målopfyldelse på de nævnte områder, og hvad der kan gøres for at sikre en forbedring af målopfyldelsen (se vedlagte notat for uddybing). Forskelle i antallet af patienter med de forskellige sygdomme mellem regionerne. Region Hovedstaden har foranlediget af data og Sundhedsstyrelsens kommentering af disse rettet endnu en skriftlig henvendelse til Sundhedsstyrelsen, hvori det problematiseres, at Sundhedsstyrelsen i sin kommentering af data ikke interesserer sig for datakvaliteten og datakompletheden. Monitoreringsdata har siden første offentliggørelse af data vist, at der er store forskelle mellem regionerne i antallet af registrerede patientforløb. Ud fra data ved vi ikke, hvad årsagen til de relativt få registrerede forløb i nogle regioner skyldes. Overordnet set kan få registreringer skyldes følgende: - manglende registreringer eller fejlregistrering af patienterne, - at en region - i forhold til øvrige regioner - har meget få borgere, der får en given kræftform - at der er forskel i regionernes behandlingsregimer. Region Hovedstaden har anmodet Sundhedsstyrelsen om, at der tages initiativ til at få belyst, hvad årsagen til forskellene er, således at data anvendes konstruktivt til eksempelvis en forbedring af behandlingspraksis og/eller registreringspraksis (henvendelsen til Sundhedsstyrelsen er vedlagt som bilag). Offentliggørelsen af data for 2. kvartal 2014 forventes at finde sted den 29. august 2014 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstilligen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION I forbindelse med offentliggørelsen af monitoreringsdata den 28. maj 2014 blev der udsendt en pressemeddelelse om regionens resultater. Der planlægges ikke yderligere kommunikationsinitiativer. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/ Vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport Monitorering af kræftområdet 1. kvartal Notat_Monitoreringsdata for kræftpakkerne 1 kvartal Kræftdata 1. kvartal 2014 Alle Regioner 4. Sundhedsstyrelsens kommentarer til kræftmonitorerings data for 1. kvartal Bemærkninger fra Region Hovedstaden til SSTs bemærkninger til kræftdata for 1. kv Kræftmonitorering_farve_Q4_2013_Q1_2014_pdf Side 10 af 22

11 4. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF HANDLEPLANER FOR FORBEDRING AF FORLØBSTIDEN FOR BRYSTKRÆFT, HOVED- HALSKRÆFT, LUNGEKRÆFT, PROSTATAKRÆFT, TYK- OG ENDETARMSKRÆFT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kræftudvalget har til møde den 18. marts 2014 besluttet, at der skal udarbejdes handleplaner for forbedring af forløbstiderne for fem kræftformer. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget godkender handleplanerne. POLITISK BEHANDLING Udvalget godkendte indstillingen. Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Kræftudvalget besluttede i foråret 2014, at udvalget indledningsvist vil have fokus på at sikre en forbedring af forløbstiderne for patienter med kræft i bryst, hoved-hals, prostata, lunge, tyk- og endetarm. Udvalget har derfor afholdt et seminar den 2. maj Formålet med seminaret var at belyse udfordringerne i forhold til at efterleve de anbefalede forløbstider for de nævnte pakkeforløb. På baggrund af drøftelserne til seminaret, samt efterfølgende kvalificering og uddybning af forslagene fra hospitalsdirektionerne, er der udarbejdet en handleplan for hver af de fem kræftformer. Handleplanerne indeholder forslag til hvilke initiativer, der skal implementeres (eller uddybes yderligere) for at sikre en yderligere forbedring af pakkeforløbenes forløbstider. Hovedparten af initiativerne i handleplanerne forudsætter, at der tilvejebringes yderligere ressourcer for, at de kan iværksættes. Muligheden for at igansætte initiativerne vil derfor kræve, at der i Budget 2015 afsættes midler hertil eller på anden vis sikres ressourcer, f.eks. ved en omprioritering af ressourcer på de relevante hospitaler. Handleplanerne vil derfor blive implementeret i takt med, at den økonomiske ramme muliggør dette. Udvalget vil løbende følge den generelle udvikling på kræftområdet og resultaterne fra den nationale monitoreringsmodel, og hvis det vurderes nødvendigt og/eller hensigtsmæssigt vil udvalget udarbejde handleplaner for forbedring af forløbstiderne i andre kræftpakker. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Kræftudvalget forelægges en status for implementering af handplanerne kvartalsvist. Forelæggelse af en status koordineres med at udvalget forelægges nye monitoreringsdata. Side 11 af 22

12 DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Handleplan for forbedring af forløbstider på kræftområdet_til møde den 24. juni Bilag 2_Oversigt over initiativer i handleplan for forbedring af forløbstider på kræftområdet_juni 2014 Side 12 af 22

13 5. BESLUTNINGSSAG: STUDIETUR FOR KRÆFTUDVALGET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalgsmedlemmer har ved flere lejligheder ønsket, at der skal planlægges en studietur for Udvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Udvalget drøfter mulige emner og lokaliteter for en studietur samt prioriterer disse. at Udvalget drøfter, hvornår en studietur skal afvikles. POLITISK BEHANDLING Udvalget besluttede, at administrationen igangsætter arbejdet med at planlægge to studieture. Én en-dags tur til Malmø/Lund Universitets Hospital som afvikles enten i november 2014 eller foråret En tur til Heidelberg som afvikles i foråret Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Rammer for afholdelse af studierejser Regionsrådet har besluttet, at alle udvalg skal have mulighed for at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning, og at der derfor kan gennemføres et begrænset antal studierejser. Studierejser skal i lighed med tidligere praksis gå til en destination, som tilfører udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, og hvor tilsvarende ikke kan opnås igennem besøg indenfor nærområdet, eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination. Det er regionsrådet, som træffer beslutning om at gennemgøre en studierejse. Udvalg, som ønsker at gennemføre en studierejse, skal forelægge forslag til program og budget for regionsrådet inkl. forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studierejsen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning. Det er muligt at arrangere fællesture for flere udvalg med sammenfaldende interesser. Deltagere kan ikke ledsages på studierejser. Deltagere skal deltage i hele studierejsens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, er dette muligt. Alle merudgifter i den forbindelse afholdes af deltageren selv. Efter afslutningen af studierejsen udarbejdes rapport og regnskab, som forelægges regionsrådet samt offentliggøres på regionens hjemmeside. Regionsrådet har besluttet, at Kræftudvalget kan afholde studierejse for kr. pr. medlem. I alt har Kræftudvalget derfor kr til rådighed, som kan anvendes på studierejser. Beløbet følger ikke et udvalgsmedlem. Udvalget kan derfor vælge at gennemføre en studierejse, hvor nogle medlemmer er forhindret i at deltage for det fulde beløb. Alle studierejser skal foregå inden for Europa. Ud over studierejser i Europa har Kræftudvalget også mulighed for at planlægge studieture, som kan gennemføres på én dag til destinationer i Danmark eller Sydsverige/Nordtyskland. For uddybning af rammerne for studierejser henvises til Regionsrådets mødesag fra 8. april Forslag til studierejser Kræftudvalget har drøftet følgende forslag til en studierejse (destination og tema): Olso, Norge. Side 13 af 22

14 Heidelberg, Tyskland. Malmø og Lund Universitetshospital, Sverige Formålet med en studietur til Oslo kan være: - at høre om, hvordan kræftbehandlingen er organiseret i Norge, herunder at få uddybet hvilke tiltag, der er implementeret for at forbedre behandlingen og overlevelse de forløbne år - at få uddybet beslutningsgrundlaget bag etableringen af tre kompakte partikelterapianlæg i Norge, Formålet med en studietur til Heidelberg kan være: - at få uddybet resultater og erfaringer med partikelterapi Formålet med en studietur til Malmø og Lund Universitetshospital kan være: - at hente inspiration til organisering af kræftbehandlingen, herunder få uddybet hvilke initiativer, der er implementeret for at understøtte en forbedret overlevelse Derudover foreslår administrationen, at udvalget overvejer om en studietur kan erstattes af et symposium, dvs. at udvalget inviterer udvalgte klinikere og administratorer til et seminar i Region Hovedstaden. Prioritering Den økonomiske ramme for afvikling af studierejser muliggør ikke, at Udvalget kan gennemføre flere studierejser. Det anbefales, at Udvalget træffer beslutning om at gennemføre én studietur i løbet af 2014 og Hvis det efter afholdelsen af denne tur viser sig, at der er mulighed for at gennemføre yderligere en tur, så vil Udvalget få forelagt en ny sag til beslutning herom. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Administrationen udarbejder et tentativt program og budget for en studietur. Kræftudvalget forelægges et tentativt program og budget for en studietur. Regionsrådet skal godkende det tentative program og budget før afholdelse af studieturen. DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø / Enhedschef Anne Skriver. JOURNALNUMMER Side 14 af 22

15 6. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF MØDEPLAN FOR 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget sin selv mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejder et forslag til mødeplan. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget godkender udkast til mødeplan POLITISK BEHANDLING Udvalget godkendte mødeplanen. Dog med forbehold for, at der i den forelagte mødeplan er uoverensstemmelse mellem datoerne og angivelserne af ugedage. Administrationen udsender en opdateret mødeplan for Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af styrelsesvedtægten for regionsrådet og forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalget selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer herunder mødeplanen for regionsrådet og forretningsudvalget. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan yderligere også tager hensyn til de øvrige politiske udvalg. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder i 2015, udarbejdet et forslag til mødeplan for Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer at styrelsesloven overholdes, og tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv dette kriterium har dog ikke kunnet opfyldes for alle mødedatoer. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2014, dog er der efter ønske fra udvalgsformændene afsat et kvarter mellem hvert møde. Det foreslås, at Kræftudvalget holder møder på følgende dage: Tirsdag den 13. januar 2015, kl Tirsdag den 17. februar 2015, kl (uge 8) Tirsdag den 17. marts 2015, kl Tirsdag den 28. april 2015, kl Tirsdag den 26. maj 2015, kl Onsdag den 22. juni 2015, kl reserveret, kan anvendes, hvis der er behov herfor. Tirsdag den 1. september 2015, kl Tirsdag den 29. september 2015, kl Tirsdag den 28. oktober 2015, kl Tirsdag den 24. november 2015, kl Der er reserveret et mødetidspunkt sidst i juni 2015 for de udvalg, som måtte have behov for et yderligere møde. Bemærk derudover, at der er i mødeoversigten er fremsat forslag om, at der afholdes møde tirsdag i uge 8. Såfremt dette ikke ønskes, forslås den alternative mødedag at være onsdag den 25. februar Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, Side 15 af 22

16 kan den kun ændres ved enstemmighed. Hvis Udvalget ønsker det, vil der på et senere tidspunkt blive fremsat forslag om tider til virksomhedsbesøg. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles på Udvalgets møde den 24. juni DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling/ Vicecenterdirektør Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Udkast til mødeplan for alle udvalg Side 16 af 22

17 7. EVENTUELT EVENTUELT Formanden orienterede om, at administrationen foreslår, at arbejdsplanen for efteråret revideres, således at der til mødet den 2. september 2014 dagsordenssættes et orienteringspunkt om samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om kræftrådgivning og et punkt om etablering af en kræftrådgivning (projekt: Livsrum) ved Herlev Hospital. Arbejdsplanen tilrettes herefter. Flemming Pless og Finn Rudaizky deltog ikke i behandlingen af punktet. Side 17 af 22

18 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Kræftudvalgets arbejdsplan 2. Meddelelser - Månedlig afrapportering til Sundhedsstyrelsen 3. Meddelelser - Årsrapport for kræftområdet 2013 Side 19 af 22

19 1. MEDDELELSER - KRÆFTUDVALGETS ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Kræftudvalget har besluttet, at Udvalgets arbejdsplan er et dynamisk dokument, som løbende kan revideres. En opdateret arbejdsplan vedlægges alle dagsordener som en meddelelse. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kræftudvalget_ arbejdsplan_2014_version af 8. maj 2014 Side 20 af 22

20 2. MEDDELELSER - MÅNEDLIG AFRAPPORTERING TIL SUNDHEDSSTYRELSEN MEDDELELSER Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse besluttede i februar 2012, at regionerne skulle indsende månedlige indberetninger til Ministeriet. Indberetningerne skal omfatte patientforløb, der ikke overholder bekendtgørelsen om behandling af livstruende sygdomme. Indberetningen for maj måned 2014 viser, at der var 88 hændelser i regionen på kræftområdet, der var 0 hændelser på hjerteområdet. Hertil kommer indberetninger foranlediget af tarmkræftscreeningsprogrammet. Der henvises til sag nr 2 i nærværende dagsorden. Til orientering er Region Hovedstadens månedlige indberetning til Sundhedsstyrelsen vedlagt som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsstyrelsen følgebrev maj 2014 Side 21 af 22

21 3. MEDDELELSER - ÅRSRAPPORT FOR KRÆFTOMRÅDET 2013 MEDDELELSER Kræftudvalget fik til møde den 20. maj 2014 forelagt årsrapporten for den nationale monitorering af kræftområdet. Der henvises til sag nr. 2 fra mødet den 20. maj 2014 for uddybning. Sundhedsstyrelsen har foranlediget af årsrapporten anmodet Region Hovedstaden om redegørelser for fire områder (behandlingsformer): Hoved-halskræft (medicinsk behandling) Kræft i blære (strålebehandling) Kræft i nyre (medicinsk behandling) Kræft i prostata (strålebehandling) Vedlagt er til orientering Region Hovedstadens redegørelse, som er fremsendt til Sundhedsstyrelsen. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat redegørelse til SST_årsrapport kræft 2013 Side 22 af 22